Overblik: fire veje før folkepensionen

• Efterløn via A‑kassen. Op til cirka 3 år før folkepensionsalderen for nuværende årgange. Maksimalt på niveau med dagpenge og nedsættes for arbejde og pensioner.
• Tidlig pension, også kaldet Arne‑pension. Fast sats 1 til 3 år før folkepensionsalderen afhængigt af anciennitet. Modregning for egen pensionsformue og løn over en lav årlig grænse.
• Fleksydelse til fleksjobbere. Minder om efterløn, men kræver fleksydelsesbidrag og visitation til fleksjob.
• Seniorpension ved varigt nedsat arbejdsevne. Høj sats og særlige indkomstgrænser, hvis helbredet reelt ikke rækker til fuld tid.

Folkepensionsalderen stiger

Den er 67 år i 2025, bliver 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040. Aldre for efterløn, fleksydelse og tidlig pension følger med op. Det samme gælder tidligste udbetalingsalder for mange private pensionsordninger.

Kort opsummering af satser og nøgletal i 2025

• Efterløn og fleksydelse: højst 21.092 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede. Arbejde og pensioner reducerer udbetalingen efter faste regler. Efterløn giver mulighed for en skattefri præmie for arbejde frem til folkepensionsalderen.
• Tidlig pension: op til 14.976 kr. pr. måned. Modregning for løn over 27.100 kr. årligt med 64 procent. Pensionsformue modregnes efter en særlig metode med bundfradrag på 113.000 kr.
• Seniorpension: 21.103 kr. pr. måned for enlige og 17.938 kr. for gifte/samlevende. Nedsættes efter indkomst med klare grænser. Ordningen kan sættes hvilende ved større arbejdsindkomst.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Efterløn: rammer, modregning og faldgruber

Efterløn er A‑kassens frivillige ordning. Medlemskab og mange års efterlønsbidrag er en forudsætning, ligesom indkomst og beskæftigelse skal være opfyldt. Uden A‑kasse og efterlønsbidrag gives der ikke adgang.

• Alder: for årgang 1963 til 1966 er efterlønsalderen 65 år; for årgang 1967 til 1970 er den 66 år. Det giver typisk op til 3 års efterløn før folkepensionen.
• Udbetaling: maksimalt 21.092 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede. Deltidsforsikrede har en lavere sats.
• Arbejde og fradrag: de første 45.199 kr. af årlig lønindtægt har lempet fradrag. A‑kassen bruger omregningssatser i timer, blandt andet 295,54 kr. pr. time og en lav lønsats på 142,15 kr. pr. time.
• Pension og modregning: livsvarige pensioner og øvrige ordninger reducerer efterlønnen efter faste procentsatser. Tidlige udbetalinger fra private ordninger før efterlønsalder kan forstærke modregningen, især ved livsvarige ordninger.
• Skattefri præmie: arbejde mellem efterløns‑ og folkepensionsalderen kan udløse en skattefri præmie på 15.186 kr. pr. portion for fuldtidsforsikrede. Der optjenes en portion for hver 481 arbejdstimer, op til 12 portioner.

Praktisk eksempel i øjenhøjde

En fuldtidsforsikret, der tager efterløn tre år før folkepensione, men fortsætter med få ugentlige timer, kan beholde en stor del af efterlønnen, hvis lønnen holder sig inden for grænsen for lempet fradrag. Timernes værdi omregnes efter de fastsatte satser, og A‑kassen hjælper med at regne nøjagtigt på effekten.

Fleksydelse: efterløn for fleksjob

Fleksydelse er målrettet fleksjobbere, der betaler fleksydelsesbidrag løbende. Ordningen ligner efterløn i både beløb og modregning for arbejde og pension.

• Bidrag: 1.703 kr. pr. kvartal, fradragsberettiget.
• Alder: 65 år for årgang 1963 til 1966 og 66 år for årgang 1967 og senere. Op til cirka 3 år før folkepensionen.
• Udbetaling: på niveau med dagpenge, udbetales bagud. Arbejdsindkomst modregnes efter samme grundprincipper som i efterlønnen.
• Økonomi i praksis: fleksydelsesbidrag skal betales, også mens du modtager ydelsen. Det skal ind i budgettet.

Tidlig pension: anciennitet, bundfradrag og enkel sats

Tidlig pension giver ret til 1, 2 eller 3 års tilbagetrækning før folkepensionsalderen. Retten afgøres af anciennitet på arbejdsmarkedet, der i dag opgøres ved 61 år. Fra 2026 flyttes opgørelsesalderen til 62 år og kravene strammes, og fra 2031 opgøres ved 63 år med yderligere stramninger. En anden vigtig betingelse er aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i 9 måneder før start, enten gennem job eller A‑kasse.

• Ydelse: op til 14.976 kr. pr. måned.
• Indkomst: løn måles som AM‑bidragspligtig indkomst. Der er bundfradrag på 27.100 kr. om året. Over det modregnes med 64 procent.
• Pensionsformue: livsvarige ordninger vægtes med 80 procent og øvrige ordninger med 5 procent. Summen modregnes over et bundfradrag på 113.000 kr. Ydelsen kan bortfalde, hvis formuen er høj.
• Partner: ægtefælles eller samlevers indkomst påvirker ikke ydelsen.

Praktisk eksempel i øjenhøjde

En ansøger med 44 års anciennitet får ret til 3 års tidlig pension. Et mindre lønnet bijob kan bevares, så længe den årlige løn holder sig under 27.100 kr. Modregningen af pensionsformuen afgøres ud fra depot i ratepensioner, aldersopsparing m.m. samt værdien af livsvarige ordninger efter reglerne. Ligger den samlede opgørelse langt over 113.000 kr., falder ydelsen tilsvarende og kan helt bortfalde.

Seniorpension: når helbredet sætter grænsen

Seniorpension er en social pension for personer højst seks år fra folkepension, hvor arbejdsevnen varigt er nedsat til højst 15 timer om ugen i det seneste job. Lang tilknytning til arbejdsmarkedet indgår i vurderingen, typisk 25 år. Vurderingen foretages af Seniorpension under ATP.

• Satser i 2025: 21.103 kr. pr. måned for enlige og 17.938 kr. for gifte eller samlevende.
• Indkomstgrænser: udbetalingen nedsættes over 90.000 kr. for enlige og 143.000 kr. for samlevende. Større arbejdsindkomst kan gøre pensionen hvilende. Omtrent 241.572 kr. i årlig arbejdsindkomst udløser typisk hvilende status.
• Helbredskrav: dokumentation for varig begrænsning, der relaterer sig til opgaverne i seneste job.

Samspillet med folkepension og de nye indkomstregler

Fra 2025 tæller kun AM‑bidragspligtige indkomster som arbejdsindkomst i beregningen af folkepensionens tillæg. Efterløn, fleksydelse og dagpenge regnes som anden personlig indkomst. Det kan ændre pensionstillægget, særligt i par, hvor den ene arbejder og den anden modtager ydelse. Private udbetalinger, fx ratepension, er personlig indkomst og påvirker også tillægget.

Private pensioner, skat og timing

Planen bør rumme både indbetalinger, fradrag og tidspunkt for udbetalinger. De vigtigste brikker ligger i fradragsreglerne, loftene og alderen for tidlig udbetaling.

• Pensionsudbetalingsalder. For ordninger oprettet fra 1. januar 2018 ligger tidligste udbetaling typisk 3 år før folkepensionsalderen. Ældre ordninger kan have 5 år eller en fast 60 års‑alder. Forkert timing kan udløse afgift.
• Ratepension. Fradragsloft på 65.500 kr. i 2025. Udbetalinger beskattes som personlig indkomst. Ophævelse i utide koster 60 procent i afgift.
• Aldersopsparing. Indbetaling op til 9.400 kr. i 2025, eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepension. Udbetales skatte‑ og afgiftsfrit ved pensionsalderen og modregnes ikke i folkepensionens tillæg. Ordningen kan indgå i modregning ved tidlig pension.
• Ekstra pensionsfradrag. Indbetalinger til ratepension og livrente giver et ekstra ligningsmæssigt fradrag op til 83.800 kr. i 2025. Fradraget er 12 procent, når der er mere end 15 år til folkepension, og 32 procent, når der er højst 15 år. Skattepligtige udbetalinger fra sådanne ordninger i samme år reducerer fradragsgrundlaget.

Eksempel på timing i praksis

En person, der ønsker efterløn, kan ofte få mere ud af at udskyde løbende udbetalinger fra private ordninger til efterlønsperioden er begyndt og planlagt. Tidlige udbetalinger før efterlønsalderen kan øge modregningen i efterlønnen. Samtidig kan for tidlig start af ratepension reducere det ekstra pensionsfradrag i samme år. En samlet plan sikrer, at de skattemæssige gevinster bevares.

Seniorpræmie: belønning for at blive lidt længere

Arbejdes der videre efter folkepensionsalderen, kan der optjenes en skattefri seniorpræmie. I 2025 udgør første års præmie 48.555 kr., hvis der registreres 1.560 løntimer.

Forskelle for lønmodtagere og selvstændige

• Lønmodtagere. A‑kassemedlemskab og efterlønsbidrag er afgørende, hvis efterløn skal være en mulighed. Overvej desuden anciennitet til tidlig pension, og hav styr på 9 måneders tilknytning inden start.
• Selvstændige. Et kig på A‑kasseforhold og indbetaling af efterløns‑ eller fleksydelsesbidrag er centralt, hvis de ordninger skal være åbne. Private pensionsordninger er ofte den store motor for økonomien og bør koordineres tæt med PBL‑alder, loft over indbetalinger og plan for udbetaling.

Fordele og ulemper i korte træk

• Efterløn. Fordelen er den velkendte ramme og mulighed for skattefri præmie ved arbejde. Ulempen er betydelig modregning for både arbejde og pensioner samt krav om mange års bidrag.
• Fleksydelse. Fordelen er en målrettet tidlig tilbagetrækning for fleksjobbere og fradrag for bidrag. Ulemperne er modregning og fortsat betaling af bidrag under ydelsen.
• Tidlig pension. Fordelen er en enkel sats uafhængig af ægtefælles indkomst og mulighed for lidt lønnet arbejde. Ulemperne er hård modregning af egen pensionsformue og stramme anciennitetskrav samt kravet om 9 måneders aktuel tilknytning.
• Seniorpension. Fordelen er høje satser og mulighed for hvilende ordning ved midlertidigt arbejde. Ulempen er strenge helbredskrav og omfattende dokumentation.

Tjekliste til din beslutning

Hvad betyder de stigende pensionsaldre for dig

Overgangen til 68, 69 og 70 år rammer planlægningen to steder. De formelle aldersgrænser for efterløn, fleksydelse og tidlig pension rykker med op, og tidligste udbetalingsalder på mange private ordninger flytter sig samtidig. En opdateret plan bør derfor både indeholde valget af ordning og en opdatering af pensionsudbetalingsalder på alle ordninger.

Opsummering

Tidlig pension i Danmark kommer i fire varianter med hver sin logik. Efterløn og fleksydelse ligger på dagpengeniveau og modregnes for arbejde og pension. Tidlig pension har en fast sats, ingen afhængighed af partnerens indkomst og tydelig modregning af egen pensionsformue og løn. Seniorpension hjælper, når helbredet begrænser arbejdsevnen, og giver høje satser med klare indkomstgrænser. En god plan starter med at fastlægge alderen, tjekke anciennitet og helbredskrav, og derefter koordinere private pensioner og skat. Reglerne ændrer sig med tiden, særligt aldersgrænserne og forståelsen af arbejdsindkomst i beregningen af folkepension. Et samlet overblik og en enkel tidsplan gør beslutningen tryg og bæredygtig for økonomien.

Indlægget Tidlig pension i Danmark: hvem har ret, og hvordan påvirker det din pension blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad er tidlig pension, helt kort

Tidlig pension er en offentlig ydelse, der kan udbetales 1 til 3 år før din egen folkepensionsalder, hvis du har haft tilstrækkeligt mange år på arbejdsmarkedet. Ydelsen har en fast bruttosats, og partnerens indkomst eller formue påvirker ikke beløbets størrelse. Du kan ikke kombinere tidlig pension med efterløn, fleksydelse, dagpenge, seniorpension eller førtidspension.

Hvem kan få tidlig pension

Adgangen beror især på anciennitet, som er antallet af år med tilknytning til arbejdsmarkedet fra du fylder 16 år til din opgørelsesalder. Opgørelsesalderen ligger normalt 6 år før folkepensionsalderen. Personer født i 1963, 1964, 1967 og 1968 kan søge ret til tidlig pension 7 år før folkepension.

Kravet til anciennitet varierer med fødselsår og hvor meget tidligere du ønsker at gå:

• Eksempel 1965 til 1966: anciennitet opgøres ved 62 år. Kravene er 43 år for at gå 1 år før, 44 år for 2 år før og 45 år for 3 år før.
• Eksempel 1969 til 1970: anciennitet opgøres ved 63 år. Kravene er 44 år for 1 år før, 45 år for 2 år før og 46 år for 3 år før.

For andre årgange kan kravene ligge på 42, 43 eller 44 år for at gå hhv. 1, 2 eller 3 år før.

Sådan tæller ancienniteten

Anciennitet medregner perioder, hvor du har haft faktisk tilknytning til arbejdsmarkedet, fx:

• Lønmodtagerarbejde, der udløser ATP
• Barsel og barselsdagpenge
• Sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge

For selvstændige tæller et år som ét anciennitetsår, hvis årsoverskuddet ligger over den maksimale dagpengesats. Satsen er 253.104 kr. i 2025. Der findes mulighed for at flytte mindre dele af overskud mellem år, dog højst 0,25 år i op til 20 år samlet. Detaljerne kan kræve dokumentation.

Opgørelsesalder og søgetidspunkt

Retten til at søge fastslås ved opgørelsesalderen. Det er her, ancienniteten bliver låst. Retten indtræder normalt 6 år før folkepensionsalderen, og for de nævnte særlige årgange 7 år før. Ansøgning om ret til tidlig pension foregår digitalt. Der kommer typisk svar inden cirka 4 uger. Sager med ekstra dokumentation kan tage op til 6 måneder.

Bopælskrav for fuld ydelse

For at få den fulde sats skal du have boet i Danmark i 9 tiendedele af tiden fra du fyldte 15 år og frem til tidspunktet for udbetalingsstart. Kortere bopælstid giver en forholdsmæssig nedsættelse af ydelsen.

Økonomien i tidlig pension

• Ydelse i 2025: 14.976 kr. pr. måned før skat. Udbetales bagud på månedens sidste bankdag. Satsen reguleres hvert år.
• Arbejdsindtægt ved siden af: Indkomst fra personligt arbejde over 27.100 kr. årligt i 2025 medfører modregning med 64 procent af det beløb, der ligger over grænsen. Kapitalindkomst og aktieindkomst indgår ikke i denne modregning.
• Pensionsopsparinger: 80 procent af livsvarige pensioner og 5 procent af øvrige pensioner indgår i beregningen over et bundfradrag på 113.000 kr. om året i 2025. Resultatet kan nedsætte eller helt fjerne tidlig pension. Partnerens indkomst og formue påvirker ikke ydelsen. Opgørelsen af pensioner sker et halvt år før tidligste mulige start.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

To små regneeksempler

• Arbejdsindtægt: Jens har 50.000 kr. i lønindkomst i årets løb. Bundgrænsen er 27.100 kr. Overskydende beløb er 22.900 kr. Modregning bliver 64 procent af 22.900 kr., altså 14.656 kr. for året. Det kan fordeles over årets udbetalinger.
• Pensioner: Maria har 120.000 kr. i årlig livsvarig pension og 60.000 kr. i udbetalt ratepension. 80 procent af 120.000 kr. er 96.000 kr. og 5 procent af 60.000 kr. er 3.000 kr. Samlet beløb til vurdering er 99.000 kr. Bundfradraget er 113.000 kr., så i dette eksempel ligger hun under fradraget. Der sker derfor ingen nedsættelse ud fra disse beløb. Ligger det samlede beløb over 113.000 kr., kan tidlig pension blive nedsat eller bortfalde.

Krav om aktuel tilknytning før start

Selve udbetalingen kræver, at du har aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i en sammenhængende periode på 9 måneder, der slutter 3 måneder før den ønskede startdato. Tilknytningen kan være beskæftigelse eller medlemskab af a‑kasse. A‑kasse kan opfylde kravet, men du skal have meldt dig ind senest 2 år før din folkepensionsalder.

Hvornår starter udbetalingen

Udbetaling kan tidligst begynde fra den første i måneden efter, at myndighederne har truffet afgørelse om start. Udbetaling Danmark sender vejledning cirka 3 måneder før din mulige start og udbetaler bagudbetalt på sidste bankdag i måneden.

Du kan ikke kombinere med andre ydelser

Tidlig pension kan ikke modtages samtidig med:

• Efterløn
• Fleksydelse
• Dagpenge
• Seniorpension
• Førtidspension

Skifter du fra efterløn eller fleksydelse og var i ordningen før 1. januar 2022, kan der i visse situationer være kompensation. Vurdering og beregning sker konkret.

Trin for trin til ansøgning og start

1. Tjek din årgang, opgørelsesalder og anciennitet. Brug oversigter og dine ATP‑indbetalinger som lønmodtager eller dokumentation for overskud som selvstændig.
2. Søg om ret til tidlig pension fra din opgørelsesalder. Du sender ansøgningen digitalt. Gem eller indsend den dokumentation, du bliver bedt om.
3. Planlæg aktuel tilknytning. Læg en plan for 9 måneders tilknytning op til start, eller bekræft rettidig a‑kassemedlemskab. Husk fristen for a‑kasse, som senest er 2 år før folkepensionsalderen.
4. Afstem økonomien. Gennemgå arbejde og pensioner, så modregning og efterreguleringer ikke overrasker. Vær opmærksom på, at pensioner opgøres et halvt år før tidligste start.
5. Ansøg om at starte udbetalingen. Udbetaling Danmark kontakter dig cirka 3 måneder før mulig start med en vejledende beregning. Send din ansøgning om start senest 2 måneder før ønsket dato.
6. Modtag afgørelsen. Første udbetaling kan ske fra den første i måneden efter afgørelsen. Udbetaling sker bagud.

Mini‑case: sådan kan et forløb se ud

Lars er født i 1966 og vil gerne stoppe 2 år før sin folkepensionsalder. For hans årgang opgøres ancienniteten ved 62 år, og kravet for at gå 2 år før er 44 år. Han begyndte sit arbejdsliv i ungdommen og har perioder med barsel og korte ledighedsforløb med dagpenge, som tæller med. Han søger om ret til tidlig pension, når han rammer opgørelsesalderen, og får svar kort tid efter. Planen er at opfylde kravet om aktuel tilknytning gennem 9 måneders beskæftigelse, der ligger frem til 3 måneder før den ønskede start. Samtidig dobbelttjekker han sine pensionsudbetalinger, så 80 og 5 procent‑reglen ikke giver en uventet nedsættelse. Tre måneder før start modtager han vejledning og søger om udbetalingsstart. Udbetalingen begynder fra den første i måneden efter afgørelsen.

Hurtigt overblik over satser og modregning i 2025

Tommelfingerregler til planlægning

• Start i god tid. Retten fastlåses ved opgørelsesalderen. Søg så snart du kan, særligt hvis din anciennitet kræver ekstra dokumentation.
• Tæl dine anciennitetsår konservativt. Perioder uden ATP, lange udlandsophold eller år med lavt overskud som selvstændig kan kræve ekstra tjek.
• Sikr aktuel tilknytning. Læg 9 måneder ind i kalenderen, eller sørg for rettidig a‑kasse.
• Få overblik over pensioner. Vurder, om udbetalingsprofilen bør justeres, så 80 og 5 procent‑reglen ikke udløser fuldt bortfald.
• Pas på deltidsjob over året. Selv mindre arbejde kan udløse modregning, hvis den samlede løn overstiger bundgrænsen.

Faldgruber der ofte giver problemer

• For sen a‑kasseindmeldelse i forsøg på at bruge a‑kasse som tilknytningsvej. Fristen er senest 2 år før folkepensionsalderen.
• Manglende 9 måneders aktuel tilknytning op til start. Konsekvensen er udskudt udbetaling.
• Undervurdering af modregning fra pensioner. Bundfradraget på 113.000 kr. kan hurtigt blive passeret, når både livsvarige og øvrige pensioner indgår med hhv. 80 og 5 procent.
• Antagelse om at partnerens indkomst påvirker ydelsen. Partnerens indkomst og formue indgår ikke i beregningen af tidlig pension.
• Plan om at kombinere med efterløn eller dagpenge. Det kan ikke lade sig gøre.

Hvordan adskiller tidlig pension sig fra beslægtede ordninger

• Seniorpension retter sig mod personer med varigt nedsat arbejdsevne til højst 15 timer om ugen og lang tilknytning til arbejdsmarkedet. Satserne er højere end for tidlig pension og partnerens indkomst kan påvirke ydelsen.
• Efterløn er en a‑kassebaseret ordning for dem, der har betalt efterlønsbidrag. Satsen kan svare til dagpenge, som i 2025 for fuldtidsforsikrede ligger på 21.092 kr. pr. måned.
• Fleksydelse gælder fleksjobbere, der har betalt fleksydelsesbidrag. Ordningen har egne regler og satser.

Valget afhænger af dine helbredsforhold, dine tidligere indbetalinger og din økonomi. Tidlig pension belønner et langt arbejdsliv og er uafhængig af partnerens økonomi, men modregnes for arbejde og pensioner.

Lidt perspektiv på brugen af ordningen

Fremskrivninger pr. juni 2025 peger på et lavere fremtidigt brug end først ventet. Der forventes 6.800 modtagere i 2030. I perioden 2036 til 2040 regner man i gennemsnit med 5.400 modtagere og 24.200 berettigede. Årlige udgifter anslås til cirka 1,1 mia. kr. i 2025‑niveau. Tal som disse ændrer ikke din ret, men de giver en idé om ordningens relative størrelse i det samlede pensionsbillede.

Opsummering

Tidlig pension kan være en solid vej til en roligere afslutning på arbejdslivet for dem med mange år på arbejdsmarkedet. Nøglerne er korrekt optalt anciennitet, rettidig ansøgning, opfyldt krav om aktuel tilknytning og et klart overblik over løn og pensioner, som påvirker ydelsen. Planlæg i god tid, så myndighedernes tidsfrister og modregningsregler ikke kommer som en overraskelse, når du er klar til at starte.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores nedenstående formular?

Indlægget Tidlig pension: Regler og muligheder blev først udgivet på PensionsValg.