Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Overblik over ordningerne og deres betydning

Forskellige pensionsordninger beskattes og modregnes forskelligt. Det styrer, hvad du med fordel starter med, og hvad du gemmer til senere.

Bemærk PUA pensionsudbetalingsalder. For ordninger oprettet 1. januar 2018 eller senere kan udbetaling normalt tidligst ske tre år før folkepensionsalderen. Visse ældre ordninger kan have 60 års ret. Ratepension kan senest påbegyndes 17 år efter folkepensionsalderen og kan udbetales i 10 til 30 år. Ratepension kan ofte forlænges og kan omlægges til livrente, hvis det passer bedre til din plan.

Skat og modregning i et nøddeskal

• Skat ved udbetaling
  • Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Der betales ikke AM bidrag af selve udbetalingen.
  • Aldersopsparing udbetales skattefrit.
  • Afkast under opsparingen beskattes med PAL skat på 15,3 procent.
• Folkepension og modregning
  • Folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ikke indkomstafhængigt. Pensionstillægget nedsættes ved anden indkomst end arbejde.
  • 2025 årlige grænser for modregning i pensionstillæg
    • Enlig: tillægget nedsættes over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr.
    • Gifte eller samlevende med pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 511.700 kr.
    • Gifte eller samlevende med ikke pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 351.900 kr.
  • Arbejdsindkomst påvirker ikke pensionstillægget.
• Satser og grænser i 2025
  • Folkepension før skat pr. måned: grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg op til 8.329 kr. for enlige eller 4.262 kr. for gifte og samlevende.
  • Topskat udløses over 611.800 kr. efter AM bidrag og satsen er 15 procent. Skatten omlægges i 2026.
  • Ekstra pensionsfradrag af indbetalinger til rate og livrente gives med 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepension og 32 procent hvis der er 15 år eller mindre. Fradragsgrundlaget kan maksimalt udgøre 83.800 kr. i 2025. Fradragsgrundlaget reduceres af årets skattepligtige pensionsudbetalinger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

En enkel rækkefølge der ofte virker

Målet er at dække din hverdag, holde skattepligtige udbetalinger under topskat og undgå unødig modregning i pensionstillægget.

Planlægning i praksis

Sådan lægger du en robust udbetalingsplan, der både tager højde for skat og likviditet.

1. Få overblik i PensionsInfo
   Saml dine pensionsordninger og offentlige ydelser og se prognoser for udbetalinger. Test forskellige starttidspunkter og udbetalingslængder for ratepension samt effekten af at udskyde eller fremrykke.
2. Vælg starttidspunkter
   Brug PUA som udgangspunkt. Ældre ordninger kan have 60 års ret. Overvej at udsætte skattepligtige udbetalinger til et år, hvor din øvrige indkomst er lavere, så topskat og modregning begrænses.
3. Fastlæg udbetalingslængde på ratepension
   10 til 30 år giver spændvidde. En længere periode sænker den årlige skattepligtige udbetaling, som kan beskytte pensionstillægget og mindske risikoen for topskat. En kortere periode øger likviditeten nu, men kan give højere skat og modregning.
4. Hold øje med pensionstillægget
   Sammenlign dit forventede indkomstniveau med grænserne for modregning. Enlige får nedsat tillæg over 95.800 kr. i anden indkomst i 2025. Par har højere grænser. Den konkrete nedsættelse følger faste satser.
5. Brug aldersopsparing strategisk
   Skattefri udbetalinger kan dække enkeltudgifter som bil eller boligforbedringer uden modregning i pensionstillægget. Det aflaster de skattepligtige ordninger.
6. Skatteoptimer den samlede indkomst
   Tilpas summen af skattepligtige pensioner og anden indkomst, så du undgår at krydse topskattegrænsen når det er muligt. Husk at udbetalinger fra rate og livrente er uden AM bidrag.
7. Tænk fradrag og indbetalinger ind i planen
   Ekstra pensionsfradrag kan løfte fradragsværdien af indbetalinger til rate og livrente, men fradragsgrundlaget reduceres af årets egne skattepligtige pensionsudbetalinger. En lønmodtager der indbetaler til pension, samtidig med at en ratepension udbetales, kan derfor opleve et lavere ekstra fradragsgrundlag samme år.
8. Overvej udsættelse og omlægning
   Udsættelse kan give længere tid til afkast og lavere modregning. Ratepension kan forlænges inden for reglerne, og midler kan omlægges til livrente, hvis livslang dækning passer bedre. Vurder altid op mod dit behov for løbende likviditet.

Mini scenarier

• Enlig folkepensionist med moderat privat pension
  En samlet privat skattepligtig indkomst tæt på 95.800 kr. i 2025 udløser nedsættelse af pensionstillægget. Skattefri udbetaling fra aldersopsparing kan i stedet bruges til større engangsudgifter, så de skattepligtige udbetalinger holdes nede. En længere udbetalingsperiode på ratepension kan også sænke den årlige indkomst.
• Gifte hvor kun den ene er pensionist
  Grænsen for modregning starter ved 192.000 kr. og bortfald sker ved 351.900 kr. i 2025. Planen kan lægges, så skattepligtige udbetalinger fra rate og livrente placeres på niveauer, der bevarer mest muligt af pensionstillægget. Aldersopsparingen kan dække sæsonbetonede udgifter uden modregning.

Tidlig tilbagetrækning og offentlige ordninger

• Tidlig pension Arne
  Ydelsen tager højde for private pensioner og andre indkomster. Arbejdsindkomst kan tjenes op til 27.100 kr. årligt i 2025 før nedsættelse. Koordinér eventuelle private udbetalinger og deltidsarbejde, så reglerne overholdes.
• Seniorpension
  Private pensioner kan nedsætte ydelsen. Ægtefælles indkomst indgår efter særlige regler. Få overblik, inden du starter private udbetalinger.
• Delpension
  Ordningen ophører ved udgangen af 2025. Private pensioner indgår i beregningen, så tjek samspillet, hvis du er berørt i 2025.

Faldgruber der er gode at undgå

• At antage at al pension er neutral i forhold til folkepensionens tillæg. Løbende private pensioner og ATP kan nedsætte tillægget. Arbejdsindkomst gør ikke.
• At starte skattepligtige udbetalinger for tidligt, så indkomsten ryger over topskattegrænsen eller ind i høj modregning.
• At overse at ekstra pensionsfradrag nedskrives af årets egne skattepligtige pensionsudbetalinger.
• Utidig ophævelse af ordninger. Ratepension og livrente udløser 60 procent i afgift ved ophævelse, aldersopsparing 20 procent.
• At glemme overgangsregler. Nogle ældre ordninger kan have 60 års ret, som kan ændre rækkefølgen i planen.
• At lade forskudsopgørelsen sejle. Udbetaling Danmark skal også have besked om ændringer i fx arbejde, ægteskab eller samliv. Manglende opdatering kan give forkerte udbetalinger og efterreguleringer.

Det praktiske årshjul

• Før udbetalingsstart
  Tjek PensionsInfo, gennemgå PUA og eventuel 60 års ret, og læg en foreløbig rækkefølge for aldersopsparing, rate og livrente.
• Hvert efterår
  Opdater forskudsopgørelsen med planlagte udbetalinger det kommende år. Sammenhold med topskattegrænsen og grænserne for pensionstillæg.
• Løbende i året
  Brug aldersopsparing som buffer ved uforudsete udgifter, så skattepligtige udbetalinger ikke presses unødigt op.
• Ved livsændringer
  Jobskifte, skilsmisse, sygdom eller flytning kalder på en opdatering af dækningsniveau, udbetalingslængder, begunstigelser og kontaktoplysninger hos både pensionsselskab, Skattestyrelsen og Udbetaling Danmark.

Tal og nøgler at have ved hånden i 2025

• Topskat: 611.800 kr. efter AM bidrag, sats 15 procent. Omlægning kommer i 2026.
• Folkepension før skat pr. måned: grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg op til 8.329 kr. enlig eller 4.262 kr. gift eller samlevende.
• Modregningsgrænser i pensionstillæg årligt: enlig 95.800 kr. til 419.300 kr., gifte eller samlevende med pensionist 192.000 kr. til 511.700 kr., gifte eller samlevende med ikke pensionist 192.000 kr. til 351.900 kr.
• Indbetalingslofter: ratepension 65.500 kr., aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. afhængigt af afstand til folkepension, livrente opfyldningsfradrag 60.300 kr.
• PAL skat 15,3 procent.

Kort opsummering og næste skridt

En klar udbetalingsplan skaber ro i økonomien. Start typisk med skattefri aldersopsparing, planlæg skattepligtige udbetalinger fra rate og livrente, så indkomsten passer til topskattegrænse og modregningsgrænser, og brug udbetalingslængde og udsættelse til at finjustere. PensionsInfo giver overblikket. Forskudsopgørelsen og Udbetaling Danmark skal have besked, når der sker ændringer. En årlig kontrol holder planen på sporet, så pensionen rækker både på papiret og i hverdagen.

Indlægget Sådan planlægger du udbetaling af pension gennem livet: strategi til skatteoptimering og likviditet blev først udgivet på PensionsValg.

Overblik: hvad bestemmer hvornår du kan få pension?

Tre ting afgør det meste:

• Folkepensionsalderen for din årgang
• Pensionsudbetalingsalderen på dine private og arbejdsmarkedspensioner
• Om du vil udskyde eller bruge tidlige ordninger som efterløn, seniorpension eller tidlig pension

Folkepensionen er rygraden i de fleste økonomier efter arbejdslivet. ATP supplerer automatisk fra samme tidspunkt. Private pensioner kan i de fleste tilfælde tages i brug nogle år før folkepensionen, men overgangsregler kan give tidligere start.

Hvornår er du gammel nok? Aldre og hovedregler

Folkepensionsalderen afhænger af fødselsår og kan reguleres med levetiden.

Bemærk overgangsregler for private ordninger:

• Oprettet 1.5.2007 til 31.12.2017: tidligst 5 år før folkepensionsalderen
• Oprettet før 1.5.2007: tidligst som 60-årig

Hvis du er i tvivl om, hvilke regler netop dine aftaler følger, kan du kigget på oprettelsesdatoen i din police eller på PensionsInfo.

Sådan fungerer udbetalingerne fra de typiske ordninger

Folkepension

• Start: Tidligst ved folkepensionsalderen
• Satser 2025 pr. måned før skat: enlig 15.527 kr. og gift eller samlevende 11.460 kr. Grundbeløb 7.198 kr., pensionstillæg 8.329 kr. til enlige og 4.262 kr. til gifte eller samlevende
• Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløb eller pensionstillæg
• Private pensionsudbetalinger kan reducere pensionstillægget
• Forløb: Udbetaling Danmark sender brev 6 måneder før din folkepensionsalder. Cirka 1 måned før afgiver du oplysninger digitalt om indkomst og samlivsstatus. Modtager du i forvejen en anden social pension, overgår du automatisk ved folkepensionsalderen

Udskydelse af folkepension

• Muligt at udskyde i op til 10 år
• Krav: mindst 750 arbejdstimer om året
• Belønning: ventetillæg, der kan udbetales livsvarigt, tidsbegrænset i 10 år eller som engangsbeløb for perioder efter 1.7.2018

ATP Livslang Pension

• Udbetales automatisk fra folkepensionsalderen som månedlig livsvarig ydelse
• Årlig ATP under 3.450 kr. i 2025 udbetales som engangsbeløb
• Fuldt bidrag kan give cirka 26.000 kr. om året i 2025
• Mulighed for udskydelse i op til 10 år

Ratepension og livrente

• Tidligste start: som udgangspunkt 3 år før folkepensionsalderen, med overgangsregler som beskrevet ovenfor
• Ratepension udbetales typisk over 10 til 30 år og kan senest påbegyndes 17 år efter folkepensionsalderen
• Livrente udbetales løbende, ofte livsvarigt
• Beskatning: personlig indkomst

Aldersopsparing

• Udbetales skattefrit
• Påvirker ikke pensionstillægget
• Indbetalingslofter i 2025: 9.400 kr. og 61.200 kr. hvis der er 7 år eller mindre til folkepensionsalderen

Kapitalpension

• Engangsudbetaling med 40 procent afgift ved ordinær udbetaling
• Ingen nyoprettelser med fradragsret

PAL-skat og ophævelse i utide

• Pensionsafkast beskattes løbende med 15,3 procent
• Tidlig ophævelse udløser høje afgifter: typisk 60 procent for ratepension og livrente, 20 procent for aldersopsparing og 52 procent for kapitalpension

Tjenestemandspension

• Pensionsudbetalingsalderen afhænger af ansættelsestidspunkt
• Ofte mulighed 3 til 5 år før folkepensionsalderen
• Tidlig udbetaling giver et livsvarigt førtidspensionsfradrag

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Tidlige ordninger før folkepensionen

• Tidlig pension Arne: kan gives 1 til 3 år før folkepensionsalderen. Maksimum 14.976 kr. pr. måned i 2025. Modregning for løn og pensionsformue
• Seniorpension: kan søges 6 år før folkepensionsalderen ved varigt nedsat arbejdsevne. Højeste sats i 2025 er 21.103 kr. pr. måned for enlige og 17.938 kr. for gifte eller samlevende
• Efterløn: administreres af a-kasser. Højeste sats i 2025 er 21.092 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede

Mini-cases: se reglerne i praksis

Case 1: født i 1964

• Folkepension: 68 år
• Private ordninger oprettet efter 2017: tidligst 65 år
• En ratepension kan for eksempel starte som 65-årig og løbe i 15 år, mens folkepension og ATP starter som 68-årig

Case 2: født i 1969 med en pensionsaftale fra 2010

• Folkepension: 69 år
• Pensionsaftale fra 2010 følger 5-års-reglen, så tidligst 64 år
• En aldersopsparing kan udbetales skattefrit uden at påvirke pensionstillægget

Case 3: født i 1975 og fortsætter på deltid

• Folkepension: 70 år
• Ønske om udskydelse i 2 år for at få ventetillæg
• Krav: mindst 750 arbejdstimer om året dokumenteret med lønsedler. ATP kan også udskydes i samme periode

En praktisk plan i 7 trin

1. Find din folkepensionsalder og pensionsudbetalingsalder
   Tjek årgangen og notér din folkepensionsalder. Gennemgå dine policer for oprettelsesdatoer og tidligste udbetalingsalder. Overvej om overgangsreglerne giver tidligere adgang.
2. Skab fuldt overblik
   Log ind på PensionsInfo og hent et samlet overblik over alle dine ordninger. Suppler med ATP-oversigten. Gem materialet i en mappe, så du kan drøfte det med familie eller rådgiver.
3. Plan for folkepensionen
   Forvent brev 6 måneder før. Giv de nødvendige oplysninger cirka 1 måned før. Overvej udskydelse, hvis du arbejder videre og kan opfylde timekravet. Gem dokumentation for arbejdstimer.
4. Besked om ATP
   Der kommer besked cirka 3 måneder før. Udbetaling sker automatisk til din NemKonto ved folkepensionsalderen, medmindre du aktivt søger udskydelse.
5. Aftal start af private pensioner
   Kontakt pensionsselskabet 3 til 6 måneder før ønsket start. Vælg udbetalingsform og periode for ratepension eller livrente. Sørg for korrekt skattekort og NemKonto hos selskabet.
6. Afklar tidlige ydelser
   • Tidlig pension: ansøg i god tid for at få ret vurderet 6 til 7 år før folkepensionsalderen og planlæg start 1 til 3 år før
   • Seniorpension: søg når alderskravet nærmer sig, og ved varigt nedsat arbejdsevne
   • Efterløn: tal med din a-kasse om ret, sats og modregning i god tid
7. Opdater din skat
   Juster forskudsopgørelsen når du starter udbetalinger. Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Aldersopsparing er skattefri ved udbetaling.

Valg undervejs: tommelfingerregler

• Behov for indkomst før folkepensionen
  Tjek dine private ordninger først. Ratepension og livrente kan begynde 3 år før folkepensionen i de fleste tilfælde, og enkelte ældre ordninger kan starte endnu tidligere
• Frygt for modregning af pensionstillægget
  Udbetalinger fra private ordninger kan reducere pensionstillægget. Aldersopsparing påvirker ikke pensionstillægget
• Ønske om højere ydelser senere
  Udskydelse af folkepension og ATP kan give et højere niveau gennem ventetillæg og større ATP. Udskydelse kræver mindst 750 arbejdstimer om året for folkepensionens ventetillæg
• Skat og gebyrer
  Løbende pensionsafkast beskattes med 15,3 procent i PAL-skat. Ophævelse i utide udløser typisk meget høje afgifter på 60 procent for rate og livrente, 20 procent for aldersopsparing og 52 procent for kapitalpension

Typiske faldgruber og hvordan de undgås

• Troen på at alle private ordninger kan hæves som 60-årig
  Kun ældre aftaler kan det. Nye følger 3-års-reglen før folkepensionsalderen, og visse fra 2007 til 2017 følger 5-års-reglen
• Glemsomhed omkring modregning
  Private pensionsudbetalinger kan reducere pensionstillægget. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløb eller tillæg
• Start uden korrekt skattekort
  Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Forskudsopgørelsen skal passe
• Ophævelse i utide
  Høje afgifter kan koste dyrt. Tjek altid regler og konsekvenser før du ophæver
• Oversete tidsfrister for tidlige ydelser
  Tidlig pension, seniorpension og efterløn har faste krav og ansøgningstidspunkter. Kom i gang i god tid
• ATP ved små beløb
  Små årlige ATP-rettigheder kan udbetales som engangsbeløb. Grænsen er 3.450 kr. i 2025 og kan ændre sig fremover

Kort opsummering

Din folkepensionsalder sætter rammen. De fleste private pensioner kan starte 3 år før, men ældre ordninger kan ligge 5 år før eller helt ned til 60 år. Folkepensionen udbetales fra din folkepensionsalder og kan udskydes i op til 10 år med ventetillæg, hvis du arbejder mindst 750 timer om året. ATP følger folkepensionen og kan også udskydes. Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Aldersopsparing udbetales skattefrit og påvirker ikke pensionstillægget. Tidlige ydelser som tidlig pension, seniorpension og efterløn kan bruges i særlige situationer, men de har tydelige krav og modregningsregler. En planlagt proces med overblik, rettidig ansøgning og opdateret skat gør overgangen enklere og tryggere.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores nedenstående formular?

Indlægget Hvornår kan jeg få udbetalt min pension? blev først udgivet på PensionsValg.