Nedenfor finder du en enkel, men grundig gennemgang af, hvordan du kan sammensætte en robust pensionsportefølje frem mod 2030 med udgangspunkt i de ordninger, de fleste danskere allerede har.

1. Start med overblik: Hvad har du allerede?

Første skridt handler om at se hele din pension under ét. De fleste lønmodtagere har:

• Folkepension
• ATP Livslang Pension
• En eller flere arbejdsmarkedspensioner
• Eventuelt private ordninger

På PensionsInfo kan du samle overblikket. Det gør det langt nemmere at vurdere, hvor stor en del af din fremtidige indkomst der allerede er relativt sikker, og hvor meget der afhænger af markedsafkast. ATP er for eksempel en livsvarig og lavrisiko grundpension, hvor en stor del af udbetalingerne kommer fra ATP’s langsigtede afkast og fælles pulje, ikke kun dine egne indbetalinger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

2. Kend din tidshorisont og din robusthed

Næste skridt er at få styr på, hvor lang din investeringshorisont er, og hvor meget du kan tåle, at kurserne svinger.

• Er der 20‑30 år til pension, giver det typisk mulighed for en høj aktieandel og højere forventet afkast. Erfaringer fra fx Danica og PFA viser, at høj risiko over 10 år kan give markant højere afkast.
• Med 10‑15 år til pension vælger mange en middel risikoprofil, hvor aktier og obligationer balanceres.
• Tæt på pension og i udbetalingsfasen spiller stabilitet i udbetalingerne en større rolle, og lavere risiko får større vægt.

Robusthed handler både om økonomi og psykologi. En portefølje i høj risiko vil opleve år som 2022 med store tab, men også år som 2019, 2021 og 2023 med meget høje afkast. Kan du leve med, at depotet kan falde markant enkelte år, uden at du panikskifter til lav risiko på et dårligt tidspunkt?

3. Vælg grundstrategi: livscyklus eller fast risikoprofil

De fleste nye pensionsopsparinger står i markedsrenteprodukter. Her følger afkastet markederne, og der er ingen garanti for et bestemt minimumsafkast. To hovedtyper går igen:

PensionDanmark, PFA, Nykredit og andre bruger livscyklusløsninger, hvor aktieandelen er høj langt fra pension og gradvist nedtrappes. Nykredit lader for eksempel profiler med mere end 10 år til pension have stor aktieandel, mens der 0‑3 år før pension kan ligge op til 85 procent i korte obligationer for at beskytte kapitalen.

Fordelen ved livscyklus er, at nedtrapningen sker automatisk, så du ikke selv skal forsøge at time markedet. En fast risikoprofil kan til gengæld passe bedre, hvis du har særlige ønsker til risiko eller anden formue uden for pension. Nedtrapningstidspunktet igangsættes typisk uden din involvering, hvilket under nogle omstændigheder kan være i strid med din ønskede risikoprofil. Har du en pensionsmægler, kan du tage fat i dem for at lægge en konkret plan direkte efter din risikoprofil og behov.

4. Sæt risikoprofilen i forhold til din samlede økonomi

Risikoprofilen (lav, middel, høj) bestemmer, hvor stor del af din opsparing der placeres i aktier og andre risikofyldte aktiver i forhold til obligationer m.m. Eksempler fra Nordea, Danica og PFA viser, at forskellen i afkast mellem lav, middel og høj risiko kan være betydelig, selv over få år.

Her er det vigtigt at medregne folkepension og ATP. ATP arbejder med en meget lavrisiko grunddel, som sikrer en garanteret, livslang pension. For medlemmer, der har mere end 15 år til folkepension, investeres en del af bidragene dog mere risikofyldt for at beskytte købekraften mod inflation og skabe mulighed for bonus. Samlet fungerer ATP som en stabil bund, der mindsker risikoen for, at du løber tør for pension sidst i livet.

Husk samtidig omkostningerne. ATP’s ÅOP på 0,32 procent viser, hvor stor forskel lave omkostninger kan gøre. Høj ÅOP i andre produkter betyder, at en del af afkastet hvert år går til gebyrer i stedet for at blive på din konto.

5. Balancér diversificering, temainvesteringer og købekraft

Danske pensionsselskaber spreder typisk investeringerne på aktier, obligationer, ejendomme og alternative investeringer. Diversificering reducerer risikoen pr. forventet afkast og har stor betydning, fordi alle store aktivklasser godt kan falde samtidigt i enkelte år, som det skete i 2022.

Nogle vælger oven på den brede basisportefølje at tilføje smalle eller tematiske fonde, fx grøn omstilling, AI eller forsvarsteknologi. De kan give højt afkast i perioder, men koncentrationsrisikoen er høj, og risikomærkningen ligger ofte i den mere risikable ende. For de fleste giver det bedst mening at se dem som et lille “krydderi”, ikke som hovedingrediensen i pensionsopsparingen.

Inflationen de senere år har mindet om, at det ikke er nok at kigge på nominelle procenter. Målet er et positivt realafkast, så pensionen bevarer købekraften. Investorer som ATP arbejder netop med at beskytte mod inflation over et langt liv; den samme tankegang er relevant i din egen valg af risikoprofil.

6. Planlæg for både opsparing og udbetaling

Markedsrenteprodukter giver mere uforudsigelighed, ikke kun i opsparingsfasen, men også i udbetalingerne. Nogle selskaber bruger udjævningsmekanismer, og livscyklusløsninger nedtrapper risikoen også efter pension for at skabe mere stabile udbetalinger. Det er værd at undersøge, hvordan netop din ordning håndterer udbetalingsfasen.

Her er en enkel tjekliste, når du ser på dine pensionsordninger frem mod 2030:

1. Kender du din nuværende risikoprofil og aldersprofil i hvert selskab?
2. Er du i markedsrente eller i et garantiprodukt, og hvordan påvirker det udsving og forventet afkast?
3. Hvordan nedtrappes risikoen frem mod og efter pension i dine ordninger?
4. Hvad er ÅOP, og er der billigere alternativer med lignende risiko og strategi?
5. Hvor stor del af din forventede livsindkomst i pension er garanteret (folkepension, ATP, evt. gennemsnitsrente)?

Pensionsselskabernes investeringsguides og de individuelle beregninger af, hvad forskellige profiler historisk har givet, kan hjælpe med at teste, om din nuværende profil passer til dine ønsker.

7. Justér undervejs – ikke hele tiden

En god pensionsportefølje til 2030 er ikke noget, der skal ændres hver måned. En realistisk plan kan for eksempel være at:

• Gennemgå pensionsordningerne hvert 2‑3. år
• Justere ved større livsbegivenheder, fx nyt job, skilsmisse, arv eller ændret helbred
• Se ekstra grundigt på risikoen 10‑15 år før pension og igen omkring selve pensionstidspunktet

Nationalbankens tal for 2022 og 2023 viser, hvor meget afkast kan svinge fra år til år. Den vigtigste opgave er ofte at undgå kortsigtede følelsesreaktioner, hvor man sænker risikoen netop efter tab og dermed går glip af efterfølgende opsving.

Afslutningsvis handler valget af pensionsportefølje frem mod 2030 om at kombinere tre ting: din tidshorisont, din økonomiske og mentale robusthed og den stabile bund, du allerede har gennem folkepension og ATP. En velovervejet risikoprofil, brede og omkostningseffektive investeringer og en enkel plan for løbende justering giver et roligt udgangspunkt, selv når markederne er uforudsigelige. Så bliver pension mindre noget fjernt og uoverskueligt og mere en konkret del af din langsigtede økonomiske tryghed.

Indlægget Sådan vælger du en pensionsportefølje til 2030 blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel giver en praktisk og jordnær ramme til at tænke levetid ind i både investering og udbetalinger. Målet er ikke et perfekt svar, men en plan der giver ro i maven og kan justeres hen ad vejen.

1. Hvor længe skal pensionen egentlig række?

Udgangspunktet i dag er, at pensionsopsparingen typisk skal holde i 20 til 30 år fra tilbagetrækning.

Tal fra blandt andre CEPOS og pensionskasser viser, at:

• For en 60 årig er den forventede levetid steget fra 79,6 år i 1995 til 83,8 år i 2023
• Fremskrivninger peger på omkring 87,1 år i 2045
• Pensionskasser for akademikere arbejder endda med middellevetid tæt på 89 til 90 år for personer i 60’erne i dag

Samtidig er folkepensionsalderen hævet, men ikke lige så meget som levetiden. Prognoser tyder på, at en gennemsnitlig pensionist i 2045 stadig har omkring 3½ år mere som pensionist end i 1995. Det betyder, at flere år skal finansieres, og at en plan baseret på “jeg bliver nok kun 80” typisk bliver for kort.

En enkel måde at tænke på det:

2. Kend forskel på dine pensionsben

De fleste har flere forskellige “ben” i deres pensionsøkonomi. De spiller hver sin rolle, når du tager højde for levetid.

Folkepensionen: Grundindkomsten

Folkepensionen er basisindkomsten for langt de fleste. I 2025 er satserne:

• Grundbeløb: 7.198 kr. pr. måned før skat for både enlige og gifte
• Pensionstillæg maks.:
  • 8.329 kr. pr. måned for enlige
  • 4.262 kr. pr. måned for gifte/samlevende

En enlig med fuldt tillæg kan altså få op til 15.527 kr. pr. måned før skat. For gift/samlevende er det 11.460 kr.

Grundbeløbet beskæres ikke. Pensionstillægget falder derimod gradvist, når anden indkomst stiger, fx fra arbejdsmarkedspension, ratepensioner og livrenter. For en enlig begynder nedsættelsen ved en årlig indkomst (udover grundbeløbet) på 95.800 kr., og tillægget bortfalder helt ved 419.300 kr.

Du kan læse mere om, hvordan folkepensionen i Danmark beregnes, og hvilke faktorer der spiller ind på din udbetaling.

ATP og livsvarige livrenter: Indkomst hele livet

ATP Livslang Pension og livsvarige livrenter har ét formål: indkomst resten af livet, uanset om du bliver 75 eller 100.

• ATP udbetaler livsvarigt fra folkepensionsalderen
• Private og arbejdsmarkedslivrenter udbetaler også resten af livet

De ordninger reducerer levetidsrisikoen, altså risikoen for at løbe tør for penge, fordi du lever længere end forventet. Til gengæld er de mindre fleksible, og ved uberettiget ophævelse udløses 60 procent i afgift.

Hvis du vil dykke dybere ned i det, kan du se mere om, hvordan ATP og andre offentlige ordninger påvirker din pension. Du kan også læse om, hvordan en livrente fungerer, og hvornår den giver mening i din samlede plan.

Ratepensioner: Tidsbegrænset udbetaling

Ratepension giver løbende udbetaling i en fast periode, typisk 10 til 30 år. Den er velegnet, når du vil have ekstra indkomst i en bestemt del af pensionslivet.

Men perioden skal hænge sammen med, hvor længe du forventer at leve. En rate fra 67 til 82 år passer måske fint, hvis du stort set kun vil sikre de første år. Lever du til 90 eller 95, skal der dog være andre kilder, som dækker tiden bagefter.

Her er udfordringen:

For kort udbetalingsperiode giver høje udbetalinger nu, men øger risikoen for et økonomisk hul senere.

Overvejer du selv at justere eller vælge mellem produkter, kan du med fordel se nærmere på, om ratepension eller livrente bedst passer til dine behov.

Aldersopsparing og frie midler: Fleksibel buffer

Aldersopsparing og frie midler (opsparing uden for pension) er ofte dine mest fleksible penge:

• Aldersopsparing: ingen fradrag ved indbetaling, men udbetales skattefrit
• Udbetaling fra aldersopsparing påvirker ikke pensionstillægget
• Frie midler kan bruges når som helst, men afkast beskattes løbende som kapitalindkomst

De er gode til engangsudgifter og som buffer i starten af pensionen, men de kan også forsvinde hurtigt, hvis der ikke ligger en plan.

Hvis du vil forstå samspillet mellem aldersopsparing og de offentlige ydelser, kan du læse om, hvordan alderspension og folkepension påvirker hinanden og din samlede pensionsplan.

3. Trin for trin: Sådan kobler du levetid og udbetalinger

Nedenfor er en praktisk fremgangsmåde, du kan bruge uanset om du er i 40’erne, 50’erne eller tæt på pension.

Trin 1: Fastlæg et realistisk levetidsinterval

Start med at tage udgangspunkt i:

• Offentlige levetidsprognoser
• Eventuelle tal fra dit pensionsselskab eller pensionskasse

Flere pensionskasser skønner middellevetid omkring 89 til 90 år for nuværende 60’ere. En praktisk tilgang kan være at arbejde med et interval, fx:

• “Basisscenarie”: jeg lever til 90
• “Langt scenarie”: jeg lever til 95

Det gør det lettere at se, om der opstår et hul i den sene del af livet.

Trin 2: Afgør din realistiske pensionsalder

Næste skridt er at forholde sig til, hvornår du faktisk forventer at stoppe på arbejdsmarkedet.

• Folkepensionsalderen er i dag 67 år og stiger til 68 år i 2030 og 69 år i 2035
• Som det ser ud nu, er folkepensionsalderen 69 år for årgang 1967 til 1970 og 70 år for personer født 1. januar 1971 eller senere

Brug din egen årgang til at se, hvornår du som minimum kan få folkepension, og overvej så:

• Vil du fortsætte med at arbejde lidt længere, fx deltid?
• Eller ønsker du at stoppe tidligere og leve af egne ordninger i nogle år?

Her bliver forskellen mellem 65, 67 og 70 år ret stor, når du ganger efter med 20 til 30 års pensionstid.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Trin 3: Få samlet overblik via PensionsInfo

Log ind på PensionsInfo og se:

• Folkepension og ATP
• Arbejdsmarkedspensioner
• Private ordninger, inklusive aldersopsparinger

Notér især:

• Hvilke ordninger er livsvarige?
• Hvilke er tidsbegrænsede (ratepension mv.)?
• Hvor meget står der i aldersopsparing og frie midler?

Formålet er ikke at kende hver krone, men at se fordelingen.

Trin 4: Tjek “dækningsgraden” gennem livet

En enkel måde at teste din plan på er at dele den op i to perioder:

Overvej:

• Hvor stor del af de sene år er dækket af livsvarige ydelser?
• Hvor hurtigt tømmer du dine tidsbegrænsede ordninger og frie midler?

Hvis det meste er brugt før fx 80 til 82 år, afhænger du i høj grad af folkepension og ATP alene i de sene år.

4. Rækkefølgen af udbetalinger: Sådan kan du tænke det igennem

Der findes ikke én rigtig rækkefølge, men nogle generelle hensyn går igen.

Tænk i lag: Gulv, komfort og fleksibilitet

Du kan med fordel opdele din pension i tre lag:

1. Tryghedsgulv
   • Folkepensionens grundbeløb
   • Pensionstillæg (hvis du har ret til det)
   • ATP og eventuelle livsvarige livrenter
2. Komfort og ekstra frihed
   • Ratepensioner i en planlagt periode
   • Eventuelle supplerende livrenter med højere udbetaling i begyndelsen
3. Fleksibel buffer
   • Aldersopsparing
   • Frie midler

En typisk tilgang kan være:

• Først at sikre, at gulvet er stærkt nok i hele din forventede levetid
• Derefter at bruge ratepension og fleksible midler til at hæve levestandarden i de år, hvor du forventer at være mest aktiv
• Samtidig at undgå at tømme alt for tidligt

Hvis du vil arbejde mere strategisk med rækkefølgen, kan du med fordel se på, hvordan du planlægger udbetaling af pension gennem livet med fokus på skatteoptimering og likviditet.

Tag højde for modregning i pensionstillæg

Når du planlægger rækkefølgen, spiller pensionstillægget en stor rolle, især hvis du ligger tæt på grænserne.

Husk:

• Udbetaling fra ratepension, livrenter og ATP tæller med i indkomstgrundlaget for pensionstillæg
• Udbetaling fra aldersopsparing påvirker ikke tillægget

Hvis din indkomst ligger lige omkring grænsen, hvor tillægget nedsættes, kan det være en fordel at:

• Skrue lidt ned for de årlige udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger
• I stedet supplere med aldersopsparing eller frie midler i enkelte år

Det kræver konkrete beregninger, men princippet er, at du ser på, hvad du reelt har tilbage efter både skat og modregning.

5. Investering: Hvor forsigtig skal du være – og hvornår?

Længere levetid betyder, at din investeringshorisont ofte er længere, end mange forestiller sig.

En person på 70 år kan statistisk set have 15 til 25 år foran sig. Det taler imod at lægge absolut hele pensionsformuen om til meget lav risiko alt for tidligt, hvis du samtidig ønsker, at pengene skal kunne følge nogenlunde med priserne over tid.

Typisk udvikler risikoprofilen sig sådan:

• I arbejdslivet: højere andel aktier og vækstorienterede investeringer
• 5 til 10 år før pension: gradvis nedtrapning af risiko
• Efter pension: stadig en vis andel i aktier eller andre vækstaktiver, men lavere end tidligere

Hvis alt bliver placeret meget forsigtigt allerede i 50’erne eller ved overgangen til pension, kan afkastet blive så lavt, at formuen reelt bliver udhulet over en periode på 20 til 30 år.

En praktisk tilgang er løbende at justere risikoprofilen:

• Sæt dig ned fx hvert 3. til 5. år og vurder, om fordelingen mellem risiko og sikkerhed stadig passer til din tidshorisont
• Tag højde for, at horisonten også efter pension ofte er lang

6. Skat, fradrag og timing: Hvor passer de ind i planen?

Skattereglerne betyder meget for, hvor langt dine pensionskroner rækker.

Kort overblik over de vigtigste elementer i 2025

• Indbetaling til ratepension og livsvarig livrente giver fradrag i den personlige indkomst
• Aldersopsparing har intet fradrag ved indbetaling, men udbetales skattefrit
• Tidlig ophævelse af ratepension og livrenter udløser 60 procent i afgift
• For høj indbetaling på aldersopsparing kan udløse 20 procent i afgift

Derudover ændres skattesystemet i 2026 med ny mellemskat og top-topskat. Det påvirker især topskatteydere tæt på pension, fordi fradragsværdien af pensionsindbetalinger kan være højere i 2025 end senere. Eksempler fra rådgivere viser, at ekstra indbetaling i 2025 kan give en skattelettelse på over halvdelen af beløbet for nogle indkomstgrupper.

Konsekvensen i praksis:

• Tidspunktet for store ekstraindbetalinger kan have væsentlig betydning
• Det kan være værd at få regnet konkrete eksempler igennem, især hvis du betaler topskat og nærmer dig pensionen

Du kan læse mere om, hvad der ændrer sig for pension og skat i 2025, og hvordan det påvirker din udbetaling og dine fradrag.

7. Tjekliste: Justér din plan gennem livet

En pensionsplan bliver stærk, når den løbende bliver tilpasset virkeligheden. Nedenstående punkter kan bruges som gentagen tjekliste, fx hvert 3. til 5. år eller ved større ændringer i livet.

1. Opdateret levetidsforventning
   • Har dit pensionsselskab justeret sine levetidsforudsætninger?
   • Ligger du i en gruppe (uddannelse, helbred) hvor levetiden typisk er højere eller lavere end gennemsnittet?
2. Pensionsalder og jobplaner
   • Har ændringer i lovgivningen flyttet din forventede folkepensionsalder?
   • Har du ændret planer om, hvornår du vil trække dig tilbage?
3. Overblik over ordninger
   • Har du set opdaterede beregninger fra PensionsInfo og dit pensionsselskab?
   • Hvor stor del af din fremtidige indkomst er livsvarig, og hvor stor del er tidsbegrænset?
4. Udbetalingsperioder og beløb
   • Matcher udbetalingsperioderne på dine ratepensioner en realistisk forventet levetid?
   • Opstår der et hul i indkomsten efter, at en eller flere ordninger stopper?
5. Modregning og skat
   • Hvordan påvirker dine nuværende eller planlagte udbetalinger pensionstillægget?
   • Er der behov for at justere størrelsen på udbetalinger eller rækkefølgen?
6. Risikoprofil og investering
   • Passer din nuværende risikoprofil til din alder og tidshorisont?
   • Har du ændret på risikoniveauet i takt med, at du nærmer dig eller er trådt ind i pension?
7. Likviditet og fleksibilitet
   • Er for stor en del af formuen låst i ordninger, hvor tidlig ophævelse koster 60 procent i afgift?
   • Har du en passende buffer i frie midler og/eller aldersopsparing til uforudsete udgifter?

Afrunding: Brug tal i stedet for mavefornemmelse

Levetid er usikker for den enkelte, men statistikken peger ret tydeligt i én retning: flere år som pensionist. Det gør det risikabelt at planlægge efter en lav alder alene ud fra mavefornemmelse. En mere robust tilgang bruger tre byggesten:

• Realistiske levetidsforventninger og opdaterede prognoser
• Klart overblik over dine pensionsordninger og deres varighed
• En plan for udbetalinger, investering og skat, der jævnligt bliver justeret

Når du kombinerer de tre dele, bliver spørgsmålet mindre “holder mine penge mon?” og mere “hvordan fordeler jeg dem smartest over 20 til 30 år”. Det giver typisk en roligere beslutningsproces og større fleksibilitet, når livet og reglerne ændrer sig undervejs.

Indlægget Pension og levetid: Sådan planlægger du fremtidige udbetalinger blev først udgivet på PensionsValg.