Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad din arbejdsmarkedspension grundlæggende rummer

Arbejdsmarkedspensionen er en obligatorisk, solidarisk ordning. Den består af opsparing og forsikringer, typisk dækninger ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Selskabet er normalt fastlagt i overenskomsten, så du kan sjældent vælge selskab frit. Du har til gengæld ofte valg om indbetalingens størrelse ud over det obligatoriske, investeringstype og niveau for forsikringsdækninger. De fleste nye indbetalinger placeres i markedsrenteprodukter, hvor afkastet følger markederne, og risikoen bæres af kunden. Gennemsnitsrente har derimod depotrente og garantier. Markedsrente og gennemsnitsrente er i dag omtrent lige store målt på samlet formue, hvilket afspejler, at markedsrente er blevet standard mange steder.

Indbetaling, fordeling og hvad du kan skrue på

I mange overenskomster ligger bidraget fortsat omkring 12 procent af lønnen. Fordelingen blev ændret pr. 1. juni 2023 fra cirka 8 procent fra arbejdsgiver og 4 procent fra medarbejder til 10 procent fra arbejdsgiver og 2 procent fra medarbejder. Mange overenskomster giver mulighed for frivillige ekstra indbetalinger via lønnen eller en fritvalgskonto. Der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent af lønindkomsten og også af arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger. Det tekniske håndteres via pensionsinstituttet, men bidraget er reelt og værd at have med i overvejelserne.

Skat i opsparingsperioden

Afkastet i pensionsordninger beskattes med PAL-skat. Satsen er 15,3 procent i 2025. Et forslag om at nedsætte satsen til 13 procent blev forkastet i Folketinget den 20. maj 2025. Udover de almindelige fradrag for indbetaling til de fradragsberettigede ordninger findes et ekstra pensionsfradrag. Fradraget udgør 12 procent af indbetalingerne, hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalderen, og 32 procent, hvis der er 15 år eller færre, dog kun af indbetalinger op til 83.800 kroner i 2025. Fradraget beregnes af både egne og arbejdsgiverens indbetalinger.

Mini-case om ekstra pensionsfradrag

En medarbejder har løn på 500.000 kroner. Overenskomstbidraget er 12 procent, altså 60.000 kroner samlet. Der er mere end 15 år til folkepensionsalderen. Hele indbetalingen på 60.000 kroner tæller med i grundlaget for ekstra pensionsfradrag. Fradraget bliver 12 procent af 60.000 kroner, altså 7.200 kroner. Hvis der i stedet er 15 år eller færre til folkepensionsalderen, er fradraget 32 procent af 60.000 kroner, altså 19.200 kroner. Loftet på 83.800 kroner betyder, at fradraget maksimalt beregnes af dette beløb. Fradraget kommer oveni den almindelige fradragsret for indbetaling til ratepension og livrente.

Indbetalingslofter og typer af ordninger i 2025

Der gælder klare lofter og spilleregler for, hvor meget der kan indbetales med fradrag eller uden afgift.

• Ratepension og ophørende livrente har et samlet fradragsloft på 65.500 kroner.
• Livsvarig livrente har fuld fradragsret, og der findes et opfyldningsfradrag på 60.300 kroner for private indbetalinger.
• Aldersopsparing har loft på 9.400 kroner. Fra og med det syvende år før folkepensionsalderen kan loftet være 61.200 kroner, hvis betingelserne er opfyldt.

Udbetalingstyper, tidspunkter og samspil med folkepension

Udbetalingsvalget bestemmer fleksibilitet, risiko og skat i pensionistlivet.

• Ratepension udbetales over 10 til 30 år og beskattes som personlig indkomst. Ophævelse i utide udløser en afgift på 60 procent.
• Livsvarig livrente udbetaler resten af livet og beskattes som personlig indkomst. Fradraget følger reglerne for livrente, herunder opfyldningsfradraget.
• Aldersopsparing udbetales skatte- og afgiftsfrit, ofte som engangssum eller i rater. Denne udbetaling påvirker ikke pensionstillægget fra folkepensionen.

Udbetalingsalderen afhænger af, hvornår ordningen er oprettet. For ordninger oprettet fra 1. januar 2018 er tidligste udbetaling normalt tre år før folkepensionsalderen. For ordninger mellem 1. maj 2007 og 31. december 2017 er tidligste udbetaling fem år før folkepensionsalderen, og for endnu ældre ordninger kan udbetaling ske fra 60 år. Private pensionsudbetalinger fra rate og livrente kan reducere folkepensionens pensionstillæg, mens aldersopsparing ikke gør. Arbejdsindkomst modregnes ikke i pensionstillægget.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

En enkel oversigt over produkttyper og centrale regler

Investering: markedsrente eller gennemsnitsrente

Markedsrente følger de faktiske markedsbevægelser, både op og ned, og kunden bærer risikoen. Gennemsnitsrente udjævner afkast via depotrente og buffere og kan give mere stabile forløb. Markedsrente er blevet den dominerende indbetalingskanal, og de samlede formuer i markedsrente har indhentet gennemsnitsrente. Et eksempel på markedsrenteafkast i en stor ordning er PensionDanmark i 2024 med afkast mellem 7,8 og 10,7 procent afhængigt af alderspulje. Valget bør passe til tid til pension og risikotolerance. For høj risiko for tæt på pension kan give ubehagelige udsving, mens for lav risiko tidligt i arbejdslivet kan begrænse potentialet.

Forsikringer og begunstigelse

Forsikringsdækningerne i arbejdsmarkedspensionen er en væsentlig del af værdien. Behovet ændrer sig ved børn, boligkøb og gæld. En praktisk rytme er at tjekke dækninger ved større livsændringer, så der hverken betales for lidt eller for meget. Begunstigelsen styrer, hvem der får udbetaling ved død. Rækkefølgen for “nærmeste pårørende” afhænger af aftaledato. Aftaler fra 1. januar 2008 og frem omfatter både ægtefælle og samlever. Et tjek af begunstigede ved samlivsændringer mindsker risikoen for uønskede modtagere.

Tjekliste ved jobskifte

Jobskifteaftalen gør det som udgangspunkt muligt at flytte arbejdsmarkedspensionen til den nye ordning. Selskabet følger dog den nye overenskomst eller virksomheden. Brug denne korte tjekliste, når arbejdssituationen skifter:

• Få overblik over den nye pensionsordning, selskab, bidrag og investeringsvalg.
• Undersøg om eksisterende ordning skal stå som fripolice, eller om midlerne kan flyttes til den nye.
• Tjek forsikringsdækninger ved jobophør. Nogle dækninger kan fortsætte i en periode, andre stopper med det samme.
• Koordinér indbetalinger i overgangsåret, så lofter for ratepension og aldersopsparing ikke overskrides.
• Opdater begunstigelse, hvis civilstand eller samliv ændrer sig.

Faldgruber, der går igen

Tre ting går særligt igen. Koordinering af indbetalinger på tværs af selskaber bliver nogle gange overset. Det kan føre til, at loftet for ratepension eller aldersopsparing overskrides, hvilket kan udløse afgift eller tabt fradrag. Skattestyrelsen peger på, at overindbetaling til ratepension kan ende i dobbeltbeskatning, hvis man ikke får rettet ind via overførsel til livrente eller udbetaling inden fristerne. Udbetalingsalderen antages indimellem for tidlig. Mange ordninger oprettet efter 2017 kan først udbetales tre år før folkepensionsalderen. Endelig skaber samspillet med folkepensionen misforståelser. Arbejdsindkomst modregnes ikke i pensionstillægget, mens private pensionsudbetalinger ofte gør, og aldersopsparing netop ikke gør.

Sådan maksimerer du din arbejdsmarkedspension, trin for trin

Perspektiv på betydning og størrelse

Flertallet i den erhvervsaktive alder indbetaler til arbejdsmarkedspension og individuelle ordninger, og indbetalingerne har i flere år ligget stabilt på cirka 11 til 12 procent af lønsummen. Pensionsformuerne voksede i 2024. Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat ligger på 638.000 kroner pr. person, og bruttoopgørelsen på tværs af typer er højere, med en median på 466.842 kroner. Tallene svinger med alder og anciennitet, men illustrerer, at arbejdsmarkedspensionen ofte er den største enkeltpost i privatøkonomien. Det retfærdiggør en årlig gennemgang af indbetaling, investeringsvalg, forsikringsdækninger og udbetalingsplan.

Opsummering og næste skridt

Arbejdsmarkedspensionen er en stærk ordning med automatisk opsparing, lave omkostninger og indbyggede forsikringer. De vigtigste greb er at udnytte fradragsmuligheder og lofter rigtigt, justere investeringsrisikoen til din tidshorisont, holde forsikringerne skarpe og planlægge udbetalingerne, så skat og modregning håndteres fornuftigt. Et enkelt årligt tjek kan gøre en stor forskel over tid.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores nedenstående formular?

Indlægget Sådan maksimerer du din arbejdsmarkedspension: regler, muligheder og planlægning blev først udgivet på PensionsValg.