Hovedreglen: timer ind, timer ud

Efterløn udbetales for 160,33 timer pr. måned. Alle arbejdstimer, eller timer omregnet fra løn, trækkes fra. Resultatet afgør månedens udbetaling.

Mindsteudbetalingsreglen betyder, at udbetaling falder bort, når restudbetalingen er under 14,8 timer for fuldtidsforsikrede. Grænsen er 12 timer for deltidsforsikrede. Efterløn kan kombineres med ubegrænset arbejde, men fradrag følger timerne.

Eksempel 1, time for time
Du arbejder 60 timer med registreret timetal. Fradrag 60 timer. Udbetaling 160,33 minus 60 er 100,33 timer. Det svarer ved 100 procent sats til cirka 13.220 kr. før skat.

Eksempel 3, højt timetal
Du arbejder 150 timer i en måned. Resten 160,33 minus 150 er 10,33 timer. Beløbet ligger under mindsteudbetalingen. Ingen efterløn den måned.

Lempet fradrag ved lav timeløn

Lav timeløn kan udløse et mindre fradrag i timerne. Ordningen gælder kun for kontrollabelt arbejde med timeløn under omregningssatsen og indtil den samlede arbejdsindtægt i kalenderåret når 45.199 kr. i 2025.

Sådan virker lempelsen

• A kassen omregner løn til timer ved at dele lønnen med omregningssatsen 295,54 kr. pr. time i stedet for at trække de faktiske timer.
• Meget lave timelønninger sættes op til mindst 142,15 kr. pr. time i beregningen.
• I måneder med lempet fradrag må faktiske arbejdstimer ikke overstige 128 timer for fuldtid og 104 timer for deltid. Ved flere timer udbetales ingen efterløn for måneden.
• Når årets arbejdsindtægt overstiger 45.199 kr., falder lempelsen bort. Fradrag sker herefter time for time.

Eksempel 2, lempet fradrag
45 timer til 200 kr. i timen giver 9.000 kr. i løn. Fradrag i efterlønnen: 9.000 divideret med 295,54 er 30,45 timer. Udbetaling 160,33 minus 30,45 er 129,88 timer. Husk også timegrænsen på 128 faktiske timer i måneder med lempelse.

Ukontrollabelt arbejde og honorarer

Arbejder du uden registrerede timer, omregner a kassen indtægten til timer med omregningssatsen 295,54 kr. pr. time.

Eksempel 4, honorar
Honorar 12.000 kr. i en måned giver fradrag 12.000 divideret med 295,54 er 40,6 timer. Relevante, skattefradragsberettigede udgifter kan i visse tilfælde fratrækkes først.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Ferie, G dage og andre indtægter

Ferie med løn eller feriegodtgørelse giver fradrag dag for dag eller timer for timer. Ligger feriegodtgørelsen under efterlønnen for de samme dage, kan forskellen udbetales som efterløn. Lønindkomst, G dage, fratrædelsesgodtgørelser, bestyrelseshonorarer og indtægter fra borgerligt ombud modregnes også. Renter, arv, gaver og ATP modregnes typisk ikke.

Eksempel 5, ferie
10 feriedage med feriegodtgørelse medfører fradrag for de dage eller timer, ferien dækker. Efterløn kan dække forskellen, hvis feriepengene er lavere.

Frivilligt arbejde

Ulønnet frivilligt arbejde kan udføres op til 65 timer pr. måned uden fradrag, når opgaverne ligger inden for de godkendte områder i en forening eller organisation. Primær drift og vedligeholdelse udløser fradrag fra første time.

Eksempel 6, frivilligt arbejde
50 timer i en forening uden drift og vedligeholdelse giver intet fradrag. 80 timer med samme type opgaver giver fradrag for 15 timer, som er de timer over 65.

Selvstændig virksomhed i efterløn

Selvstændig virksomhed kræver tilladelse fra a kassen. En udbredt model er 400 timers ordningen. Her må du maksimalt bruge 400 timer pr. år, og dækningsbidrag 1 må højst være 93.215 kr. i 2025. Tiden, du arbejder i virksomheden, modregnes i efterlønnen. Arbejde i ægtefælles virksomhed er som udgangspunkt ikke tilladt.

Eksempel 7, bibeskæftigelse
Gennemsnitligt 25 timer pr. måned giver 300 timer på et år. Dækningsbidrag 1 på 80.000 kr. ligger under grænsen. Efterlønnen reduceres med de 300 timer fordelt over året. Overholdes time og beløbsgrænserne, sker ingen særskilt indtægtsmodregning ud over tidsfradraget.

Pensioner og efterløn

Pensioner kan give fradrag i efterlønnen. Reglerne afhænger af, om 2 årsreglen er opfyldt. Uden 2 årsreglen sker modregning efter faste satser. 2 årsreglen reducerer modregningen markant, og optjening af skattefri præmie bliver mulig.

Hovedsatser uden 2 årsregel

• Løbende arbejdsmarkedspension udbetalt i efterlønsperioden: fradrag 64 procent af årlig udbetaling før skat.
• Livsvarige pensioner, der ikke er løbende arbejdsmarkedspension: fradrag 64 procent af årlig værdi.
• Andre pensioner, som ikke er livsvarige eller ikke udbetales løbende, for eksempel rate, kapital og aldersordning: fradrag 4 procent af værdien.

Praktisk planlægning

• Udskydelse og arbejde kan løfte efterlønnen og bremse pensionsfradrag.
• Udbetaling af private og livsvarige pensioner før efterlønsalderen kan øge modregningen.
• Særlige grænser for ekstra pensionsindbetalinger kan påvirke både skat og efterlønsberegning. Overblik i forskudsopgørelsen hjælper.

Skattefri præmie

Arbejder du efter at have fået efterlønsbevis, kan der optjenes skattefri præmie. Med opfyldt 2 årsregel kan optjeningen fortsætte, også mens du får efterløn. En portion udløses for hver 481 timer. I 2025 er beløbet 15.186 kr. pr. portion for fuldtid og 10.124 kr. for deltid. Der kan højst optjenes 12 portioner.

Eksempel 8, præmie under efterløn
20 timer pr. uge i seks måneder giver cirka 520 timer. Det udløser 1 præmieportion. Timerne modregnes samtidig i efterlønnen måned for måned.

Ansøgning, udbetaling og skat i praksis

Efterløn udbetales bagud via a kassen. Du skal indsende efterlønskort hver måned. Fristen ligger senest 1 måned og 10 dage efter månedens udløb. Mangler kortet, kan udbetalingen for måneden bortfalde. Udbetalingen sker sidste bankdag i måneden.

Aftal med a kassen hvilket skattekort der bruges til efterlønnen, og ret forskudsopgørelsen, når arbejdstid eller indtægt ændrer sig. Efterløn er ikke belagt med arbejdsmarkedsbidrag. Lønindkomst er. Nettoeffekten af at arbejde kan derfor være bedre, end bruttobeløbene umiddelbart viser.

Efterløn stopper ved udgangen af den måned, hvor folkepensionsalderen nås.

Hurtigt overblik over nøgletal 2025

Typiske faldgruber

• Fast månedlig indtægtsgrænse findes ikke. Fradrag følger timerne. Mindsteudbetalingen afgør, om der kommer noget ud den måned.
• Frivilligt arbejde er ikke altid frit. Drift og vedligeholdelse udløser fradrag fra første time.
• Lempet fradrag gælder kun, indtil årets arbejdsindtægt når 45.199 kr.
• Arbejde i ægtefælles virksomhed er som udgangspunkt ikke tilladt i efterlønsperioden.
• Pensioner kan påvirke efterlønnen, også selv om de endnu ikke udbetales.
• Efterlønskort skal indsendes til tiden. Fristen er 1 måned og 10 dage.

Eksempler, der ofte gør en forskel

• Ukontrollabelt honorar omregnes altid med 295,54 kr. pr. time.
• Feriegodtgørelse modregnes for de dage, den dækker. Ligger beløbet under efterlønnen, kan forskellen udbetales.
• Lav timeløn i job med fast timetal kan give lempet fradrag. Grænsen gælder i alt 45.199 kr. i året, og den enkelte måned må ikke have over 128 timer for fuldtid.

Planlæg økonomien i god tid

En plan for arbejdstid, efterløn og pensioner giver ro i maven. Start med tre trin.

• Bestem dit ønskede timetal de første 6 til 12 måneder. Beregn fradrag i timer og tjek mindsteudbetalingen.
• Kortlæg pensionerne. Overvej om 2 årsreglen kan nås, og hvornår eventuelle udbetalinger bør starte.
• Afklar særlige forhold som frivilligt arbejde og eventuel selvstændig virksomhed med a kassen, før du går i gang. Valg af ordning på selvstændig side skal ligge fast, og beløbsgrænserne skal holdes.

Et kort blik på tallene fra de seneste år viser, at efterløn stadig bruges i stort omfang. Omkring 39.000 personer modtog efterløn i 2024, og antallet er faldet med cirka 8.000 fuldtidsmodtagere siden 2023. Behovet for fleksibilitet og klare rammer fylder derfor fortsat.

Afslutning

Kombinationen af efterløn og arbejde styres i praksis af timer. Lempet fradrag kan lette presset ved lav timeløn, og 2 årsreglen kan løfte økonomien og give adgang til præmie. Månedsblanketten, timeregistreringen og et opdateret skattekort holder hverdagen på sporet. Med styr på de få nøgletal og de vigtigste grænser bliver valgene mere trygge, og du kan forme overgangen til folkepension i dit eget tempo.

Indlægget Efterløn og arbejde ved siden af: regler, grænser og praktiske eksempler blev først udgivet på PensionsValg.

Overblik: fire veje før folkepensionen

• Efterløn via A‑kassen. Op til cirka 3 år før folkepensionsalderen for nuværende årgange. Maksimalt på niveau med dagpenge og nedsættes for arbejde og pensioner.
• Tidlig pension, også kaldet Arne‑pension. Fast sats 1 til 3 år før folkepensionsalderen afhængigt af anciennitet. Modregning for egen pensionsformue og løn over en lav årlig grænse.
• Fleksydelse til fleksjobbere. Minder om efterløn, men kræver fleksydelsesbidrag og visitation til fleksjob.
• Seniorpension ved varigt nedsat arbejdsevne. Høj sats og særlige indkomstgrænser, hvis helbredet reelt ikke rækker til fuld tid.

Folkepensionsalderen stiger

Den er 67 år i 2025, bliver 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040. Aldre for efterløn, fleksydelse og tidlig pension følger med op. Det samme gælder tidligste udbetalingsalder for mange private pensionsordninger.

Kort opsummering af satser og nøgletal i 2025

• Efterløn og fleksydelse: højst 21.092 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede. Arbejde og pensioner reducerer udbetalingen efter faste regler. Efterløn giver mulighed for en skattefri præmie for arbejde frem til folkepensionsalderen.
• Tidlig pension: op til 14.976 kr. pr. måned. Modregning for løn over 27.100 kr. årligt med 64 procent. Pensionsformue modregnes efter en særlig metode med bundfradrag på 113.000 kr.
• Seniorpension: 21.103 kr. pr. måned for enlige og 17.938 kr. for gifte/samlevende. Nedsættes efter indkomst med klare grænser. Ordningen kan sættes hvilende ved større arbejdsindkomst.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Efterløn: rammer, modregning og faldgruber

Efterløn er A‑kassens frivillige ordning. Medlemskab og mange års efterlønsbidrag er en forudsætning, ligesom indkomst og beskæftigelse skal være opfyldt. Uden A‑kasse og efterlønsbidrag gives der ikke adgang.

• Alder: for årgang 1963 til 1966 er efterlønsalderen 65 år; for årgang 1967 til 1970 er den 66 år. Det giver typisk op til 3 års efterløn før folkepensionen.
• Udbetaling: maksimalt 21.092 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede. Deltidsforsikrede har en lavere sats.
• Arbejde og fradrag: de første 45.199 kr. af årlig lønindtægt har lempet fradrag. A‑kassen bruger omregningssatser i timer, blandt andet 295,54 kr. pr. time og en lav lønsats på 142,15 kr. pr. time.
• Pension og modregning: livsvarige pensioner og øvrige ordninger reducerer efterlønnen efter faste procentsatser. Tidlige udbetalinger fra private ordninger før efterlønsalder kan forstærke modregningen, især ved livsvarige ordninger.
• Skattefri præmie: arbejde mellem efterløns‑ og folkepensionsalderen kan udløse en skattefri præmie på 15.186 kr. pr. portion for fuldtidsforsikrede. Der optjenes en portion for hver 481 arbejdstimer, op til 12 portioner.

Praktisk eksempel i øjenhøjde

En fuldtidsforsikret, der tager efterløn tre år før folkepensione, men fortsætter med få ugentlige timer, kan beholde en stor del af efterlønnen, hvis lønnen holder sig inden for grænsen for lempet fradrag. Timernes værdi omregnes efter de fastsatte satser, og A‑kassen hjælper med at regne nøjagtigt på effekten.

Fleksydelse: efterløn for fleksjob

Fleksydelse er målrettet fleksjobbere, der betaler fleksydelsesbidrag løbende. Ordningen ligner efterløn i både beløb og modregning for arbejde og pension.

• Bidrag: 1.703 kr. pr. kvartal, fradragsberettiget.
• Alder: 65 år for årgang 1963 til 1966 og 66 år for årgang 1967 og senere. Op til cirka 3 år før folkepensionen.
• Udbetaling: på niveau med dagpenge, udbetales bagud. Arbejdsindkomst modregnes efter samme grundprincipper som i efterlønnen.
• Økonomi i praksis: fleksydelsesbidrag skal betales, også mens du modtager ydelsen. Det skal ind i budgettet.

Tidlig pension: anciennitet, bundfradrag og enkel sats

Tidlig pension giver ret til 1, 2 eller 3 års tilbagetrækning før folkepensionsalderen. Retten afgøres af anciennitet på arbejdsmarkedet, der i dag opgøres ved 61 år. Fra 2026 flyttes opgørelsesalderen til 62 år og kravene strammes, og fra 2031 opgøres ved 63 år med yderligere stramninger. En anden vigtig betingelse er aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i 9 måneder før start, enten gennem job eller A‑kasse.

• Ydelse: op til 14.976 kr. pr. måned.
• Indkomst: løn måles som AM‑bidragspligtig indkomst. Der er bundfradrag på 27.100 kr. om året. Over det modregnes med 64 procent.
• Pensionsformue: livsvarige ordninger vægtes med 80 procent og øvrige ordninger med 5 procent. Summen modregnes over et bundfradrag på 113.000 kr. Ydelsen kan bortfalde, hvis formuen er høj.
• Partner: ægtefælles eller samlevers indkomst påvirker ikke ydelsen.

Praktisk eksempel i øjenhøjde

En ansøger med 44 års anciennitet får ret til 3 års tidlig pension. Et mindre lønnet bijob kan bevares, så længe den årlige løn holder sig under 27.100 kr. Modregningen af pensionsformuen afgøres ud fra depot i ratepensioner, aldersopsparing m.m. samt værdien af livsvarige ordninger efter reglerne. Ligger den samlede opgørelse langt over 113.000 kr., falder ydelsen tilsvarende og kan helt bortfalde.

Seniorpension: når helbredet sætter grænsen

Seniorpension er en social pension for personer højst seks år fra folkepension, hvor arbejdsevnen varigt er nedsat til højst 15 timer om ugen i det seneste job. Lang tilknytning til arbejdsmarkedet indgår i vurderingen, typisk 25 år. Vurderingen foretages af Seniorpension under ATP.

• Satser i 2025: 21.103 kr. pr. måned for enlige og 17.938 kr. for gifte eller samlevende.
• Indkomstgrænser: udbetalingen nedsættes over 90.000 kr. for enlige og 143.000 kr. for samlevende. Større arbejdsindkomst kan gøre pensionen hvilende. Omtrent 241.572 kr. i årlig arbejdsindkomst udløser typisk hvilende status.
• Helbredskrav: dokumentation for varig begrænsning, der relaterer sig til opgaverne i seneste job.

Samspillet med folkepension og de nye indkomstregler

Fra 2025 tæller kun AM‑bidragspligtige indkomster som arbejdsindkomst i beregningen af folkepensionens tillæg. Efterløn, fleksydelse og dagpenge regnes som anden personlig indkomst. Det kan ændre pensionstillægget, særligt i par, hvor den ene arbejder og den anden modtager ydelse. Private udbetalinger, fx ratepension, er personlig indkomst og påvirker også tillægget.

Private pensioner, skat og timing

Planen bør rumme både indbetalinger, fradrag og tidspunkt for udbetalinger. De vigtigste brikker ligger i fradragsreglerne, loftene og alderen for tidlig udbetaling.

• Pensionsudbetalingsalder. For ordninger oprettet fra 1. januar 2018 ligger tidligste udbetaling typisk 3 år før folkepensionsalderen. Ældre ordninger kan have 5 år eller en fast 60 års‑alder. Forkert timing kan udløse afgift.
• Ratepension. Fradragsloft på 65.500 kr. i 2025. Udbetalinger beskattes som personlig indkomst. Ophævelse i utide koster 60 procent i afgift.
• Aldersopsparing. Indbetaling op til 9.400 kr. i 2025, eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepension. Udbetales skatte‑ og afgiftsfrit ved pensionsalderen og modregnes ikke i folkepensionens tillæg. Ordningen kan indgå i modregning ved tidlig pension.
• Ekstra pensionsfradrag. Indbetalinger til ratepension og livrente giver et ekstra ligningsmæssigt fradrag op til 83.800 kr. i 2025. Fradraget er 12 procent, når der er mere end 15 år til folkepension, og 32 procent, når der er højst 15 år. Skattepligtige udbetalinger fra sådanne ordninger i samme år reducerer fradragsgrundlaget.

Eksempel på timing i praksis

En person, der ønsker efterløn, kan ofte få mere ud af at udskyde løbende udbetalinger fra private ordninger til efterlønsperioden er begyndt og planlagt. Tidlige udbetalinger før efterlønsalderen kan øge modregningen i efterlønnen. Samtidig kan for tidlig start af ratepension reducere det ekstra pensionsfradrag i samme år. En samlet plan sikrer, at de skattemæssige gevinster bevares.

Seniorpræmie: belønning for at blive lidt længere

Arbejdes der videre efter folkepensionsalderen, kan der optjenes en skattefri seniorpræmie. I 2025 udgør første års præmie 48.555 kr., hvis der registreres 1.560 løntimer.

Forskelle for lønmodtagere og selvstændige

• Lønmodtagere. A‑kassemedlemskab og efterlønsbidrag er afgørende, hvis efterløn skal være en mulighed. Overvej desuden anciennitet til tidlig pension, og hav styr på 9 måneders tilknytning inden start.
• Selvstændige. Et kig på A‑kasseforhold og indbetaling af efterløns‑ eller fleksydelsesbidrag er centralt, hvis de ordninger skal være åbne. Private pensionsordninger er ofte den store motor for økonomien og bør koordineres tæt med PBL‑alder, loft over indbetalinger og plan for udbetaling.

Fordele og ulemper i korte træk

• Efterløn. Fordelen er den velkendte ramme og mulighed for skattefri præmie ved arbejde. Ulempen er betydelig modregning for både arbejde og pensioner samt krav om mange års bidrag.
• Fleksydelse. Fordelen er en målrettet tidlig tilbagetrækning for fleksjobbere og fradrag for bidrag. Ulemperne er modregning og fortsat betaling af bidrag under ydelsen.
• Tidlig pension. Fordelen er en enkel sats uafhængig af ægtefælles indkomst og mulighed for lidt lønnet arbejde. Ulemperne er hård modregning af egen pensionsformue og stramme anciennitetskrav samt kravet om 9 måneders aktuel tilknytning.
• Seniorpension. Fordelen er høje satser og mulighed for hvilende ordning ved midlertidigt arbejde. Ulempen er strenge helbredskrav og omfattende dokumentation.

Tjekliste til din beslutning

Hvad betyder de stigende pensionsaldre for dig

Overgangen til 68, 69 og 70 år rammer planlægningen to steder. De formelle aldersgrænser for efterløn, fleksydelse og tidlig pension rykker med op, og tidligste udbetalingsalder på mange private ordninger flytter sig samtidig. En opdateret plan bør derfor både indeholde valget af ordning og en opdatering af pensionsudbetalingsalder på alle ordninger.

Opsummering

Tidlig pension i Danmark kommer i fire varianter med hver sin logik. Efterløn og fleksydelse ligger på dagpengeniveau og modregnes for arbejde og pension. Tidlig pension har en fast sats, ingen afhængighed af partnerens indkomst og tydelig modregning af egen pensionsformue og løn. Seniorpension hjælper, når helbredet begrænser arbejdsevnen, og giver høje satser med klare indkomstgrænser. En god plan starter med at fastlægge alderen, tjekke anciennitet og helbredskrav, og derefter koordinere private pensioner og skat. Reglerne ændrer sig med tiden, særligt aldersgrænserne og forståelsen af arbejdsindkomst i beregningen af folkepension. Et samlet overblik og en enkel tidsplan gør beslutningen tryg og bæredygtig for økonomien.

Indlægget Tidlig pension i Danmark: hvem har ret, og hvordan påvirker det din pension blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad er efterløn, og hvem kan få den

Efterløn er en frivillig ordning gennem a‑kassen, som giver mulighed for at trække sig tilbage nogle år før folkepensionen. A‑kassen udbetaler efterlønnen og beregner også satsen.

For at kunne få efterløn skal du opfylde fire hovedkrav:

• Medlemskab af en a‑kasse og betaling af efterlønsbidrag. Udgangspunktet er 30 års indbetaling, dog med lempeligere krav for personer født før 1. januar 1978.
• Alder. Du skal have nået din efterlønsalder.
• Dagpengebetingelser. Indkomst eller beskæftigelse skal opfylde dagpengereglerne på overgangstidspunktet. I 2025 er kravet i de seneste tre år 273.504 kr. for fuldtidsforsikrede eller 1.924 timer. For deltidsforsikrede 182.340 kr. eller 1.258 timer.
• Ansøgning. Overgangen sker gennem din a‑kasse, som også udsteder et efterlønsbevis ved efterlønsalderen, hvis du er berettiget, men vælger at fortsætte med at arbejde.

Efterløn stopper ved folkepensionsalderen. I 2025 er folkepensionsalderen 67 år og stiger efter plan til 68 år i 2030 for årgang 1963 til 1966 og 69 år i 2035 for årgang 1967 til 1970.

Alderskrav og varighed

Efterlønsalderen afhænger af fødselsår og følger udviklingen i levealderen. I 2025 gælder følgende for de relevante årgange:

Yngre årgange kan få justerede aldersgrænser, når levealderen ændrer sig. Tjek de nyeste satser og aldersgrænser hos myndighederne, når din plan nærmer sig.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvor meget kan du få

Efterlønnen kan højst svare til den dagpengesats, du ville have fået som ledig. I 2025 er loftet:

• 21.092 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede
• 14.061 kr. pr. måned for deltidsforsikrede

Beløbet påvirkes af to ting i praksis: pensioner og arbejde. A‑kassen laver den endelige beregning ud fra dine faktiske oplysninger.

Pensionsmodregning i efterløn

Pensioner reducerer efterlønnen. De vigtigste tommelfingerregler i 2025 er:

Et udbetalingsfrit valg fjerner ikke modregning. Depotet tæller med for personer født i 1956 eller senere.

Eksempel på modregning

• En livsvarig pension udbetaler 60.000 kr. om året. Modregningen bliver 64 procent af 60.000 kr. Det svarer til 38.400 kr. om året, cirka 3.200 kr. pr. måned.
• En ratepension har et depot på 500.000 kr., som ikke udbetales i efterlønsperioden. Modregningen bliver 4 procent af 500.000 kr., altså 20.000 kr. om året, cirka 1.667 kr. pr. måned.
• Samlet modregning bliver i eksemplet cirka 4.867 kr. pr. måned. Loftet på efterløn gælder derefter for restbeløbet.

A‑kassen indhenter pensionstal og beregner fradragene. Et tidligt overblik hos a‑kassen forebygger overraskelser.

Arbejde på efterløn

Mange vælger at arbejde delvist på efterløn. Indtægt modregnes, men der findes lempede regler, som kan gøre det attraktivt ved lavere timeløn.

• Lempet fradrag omregner din løn til fradragstimer med en fast sats: 295,54 kr. pr. time i 2025. Din faktiske timeløn betyder derfor mindre for fradraget. Ordningen gælder op til et årligt loft på 45.199 kr. Der gælder også en nedre lønreference på 142,15 kr. pr. time og et timeloft pr. måned.
• Timeloft pr. måned: 128 timer for fuldtidsforsikrede og 104 timer for deltidsforsikrede. Overstiges loftet, kan efterløn for måneden bortfalde.

Mini‑case A: delvis efterløn med lempet fradrag

• Person født i 1964 går på efterløn som 65‑årig, fuldtidsforsikret.
• Månedsløn fra deltidsjob er 12.000 kr., timeløn 160 kr.
• Lempet fradrag giver fradragstimer på 12.000 kr. delt med 295,54 kr. Det svarer til cirka 40,6 timer for måneden.
• Faktiske timer ville være 12.000 kr. delt med 160 kr. Det svarer til 75 timer.
• Lempet fradrag sparer derfor timer i fradraget. Husk dog det årlige loft på 45.199 kr. for indkomst, som kan tælle med under lempet fradrag, og timeloftet på 128 pr. måned.

Skattefri præmie ved at vente med efterløn

Fortsætter du med at arbejde efter, at du har fået efterlønsbevis, kan du optjene en skattefri præmie. I 2025 gælder:

• Præmien udbetales i portioner á 481 timer.
• En portion er 15.186 kr. for fuldtidsforsikrede og 10.124 kr. for deltidsforsikrede.
• Der kan optjenes op til 12 portioner. Det svarer til op til 182.232 kr. for fuldtid og 121.488 kr. for deltid. Udbetalingen sker ved folkepensionsalderen.

Mini‑case B: præmie ved udskydelse

• Person født i 1961 udskyder efterløn i mere end to år efter bevisdatoen og arbejder 3.120 timer.
• 3.120 timer delt med 481 timer pr. portion giver 6 hele portioner.
• Præmien bliver 6 gange 15.186 kr., altså 91.116 kr. skattefrit ved folkepensionsalderen.
• Regler for udskydelse og sats afhænger af fødselsår, så aftal planen med a‑kassen.

Hvad koster medlemskab og efterlønsbidrag

Efterlønsbidraget i 2025 er:

• 568 kr. pr. måned for fuldtid
• 379 kr. pr. måned for deltid

Bidraget er fradragsberettiget. A‑kassekontingent og efterlønsbidrag indberettes automatisk som fradrag. Det særskilte fradragsloft på 7.000 kr. gælder fagforening, ikke a‑kasse og efterløn.

Seniorjob som sikkerhedsnet

Mister du dagpengeretten højst fem år før din efterlønsalder og opfylder efterlønskravene, kan du få et kommunalt seniorjob frem til efterlønsalderen. Løn og vilkår følger overenskomst. A‑kassen kontakter normalt cirka tre måneder før dagpengeretten udløber. Ansøgningen til kommunen skal sendes senest to måneder efter udløbet af dagpengeretten.

Særlige forhold for selvstændige

Selvstændige kan få efterløn efter særlige modeller med faste grænser for tid og indtægt. Ordningerne omfatter blandt andet 80,17‑timers‑modellen, 962‑timers‑modellen, 400‑timers‑modellen og enkeltstående opgave. Overholdelse af grænserne er afgørende, ellers kan efterlønnen bortfalde eller blive nedsat.

Mini‑case C: selvstændig på 962‑timers‑ordningen

• Hovedbeskæftigelse som selvstændig og valg af 962‑timers‑ordningen.
• Der modregnes mindst 52 timer pr. måned, og der kan højst udbetales efterløn svarende til 962 timer om året.
• Forkert registrering eller overskridelse kan reducere udbetalingen. Aftal en fast opfølgning med a‑kassen.

Særligt om 400‑timers‑ordningen

• I 2025 gælder et loft for dækningsbidraget på 93.215 kr. Overstiges loftet, påvirker det retten til efterløn. Brug a‑kassens vejledning til at vælge den model, der passer til aktiviteten i virksomheden.

ATP under efterløn

Der kan indbetales til ATP som efterlønner. Standardbetalingen ligger typisk på 297 kr. pr. måned i alt. Det er frivilligt, og a‑kassen hjælper med at til- eller framelde.

Fortrydelsesordningen

Efterløn kan tilvælges, selv om den tidligere er fravalgt, hvis tilmeldingen sker senest 15 år før efterlønsalderen. Efterlønnen nedsættes varigt med 2 procentpoint af højeste dagpengesats for hvert manglende år, og den skattefri præmie nedsættes med 4 procentpoint pr. år. Virkningen er betydelig, så regn på konsekvenserne sammen med a‑kassen, før du tilmelder dig.

Typiske faldgruber

• Indkomst‑ eller timekravet opfyldes ikke ved overgang til efterløn, selv om du har efterlønsbevis. Kravet skal være opfyldt på selve overgangstidspunktet.
• Pensionsmodregning undervurderes. Depot på ikke‑livsvarige ordninger tæller med, også når der ikke er udbetaling.
• Lempet fradrag overskrider loftet på 45.199 kr. årligt eller timeloftet pr. måned. I værste fald bortfalder efterlønnen for måneden.
• Forventning om historiske satser. Reglerne for efterlønsprocent og udskydelse er ændret for personer født 1. juli 1959 eller senere.
• Pensionstal sendes for sent til a‑kassen. Indberetninger sker normalt et halvt år før efterlønsalderen.
• Fortrydelsesordning tilvælges for sent, eller de varige fradrag undervurderes.
• Selvstændig aktivitet matches ikke korrekt til de gældende modeller og grænser.

Små nøgletal til perspektiv

I 2023 var der 34.100 fuldtidsmodtagere af efterløn. I løbet af 2024 modtog godt 39.000 personer efterløn på et tidspunkt i året, og 56 procent kom senest fra job i den offentlige sektor. Udviklingen hænger blandt andet sammen med de stigende pensionsaldre.

Gode råd til en rolig proces

• Start planlægningen 1 til 2 år før din efterlønsalder. Aftal milepæle med a‑kassen, så krav, dokumentation og tidsfrister er på plads.
• Få et samlet overblik over pensioner og forventede depoter. Lav et regneark med livsvarige udbetalinger og depotværdier, så modregningen kan estimeres tidligt.
• Fold arbejdsmulighederne ud. Tjek om lempet fradrag og timeloft giver mening i din situation, og planlæg eventuelle sæsonudsving i arbejdstimer.
• Overvej udskydelse og præmie. Selv få portioner kan give et pænt engangsbeløb ved folkepensionen, hvis helbred og jobmuligheder rækker.
• Hold øje med seniorjob, hvis dagpengene er ved at udløbe tæt på efterlønsalderen. Overhold fristerne i dialogen med a‑kassen og kommunen.

Afslutning

Efterløn kan give en fleksibel og tryg vej ud af arbejdsmarkedet før folkepensionen. Gevinsten afhænger især af tre ting: dine pensioner, hvor meget du arbejder, og om du udskyder overgangen og optjener skattefri præmie. Reglerne er detaljerede, men med et tidligt overblik, et par konkrete beregninger og en tæt dialog med a‑kassen bliver valget overskueligt. Når planen er lagt, følger hverdagen ofte mere roligt med en stabil udbetaling og klare rammer for arbejde og indkomst frem til folkepensionsalderen.

Indlægget Efterløn i Danmark: regler, alderskrav og muligheder i praksis blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad er efterløn i korte træk

Efterløn er en A‑kasse‑ordning, der kan starte fra din personlige efterlønsalder og som udgangspunkt løbe i op til 3 år frem til folkepensionsalderen. Du skal have betalt efterlønsbidrag, opfylde dagpengeretten ved start og leve op til et indkomst- eller beskæftigelseskrav i de seneste 3 år. Ydelsen svarer højst til din dagpengesats, og pensioner samt eventuelt arbejde bliver modregnet. Arbejde i perioden kan samtidig udløse en skattefri præmie.

Hvornår kan du gå på efterløn

Efterlønsalderen følger folkepensionsalderen og afhænger af fødselsår. For de fleste årgange er der op til 3 år med efterløn.

Vigtige forudsætninger og dokumenter

• Efterlønsbidrag: A‑kasser opkræver typisk 568 kr. pr. måned for fuldtid og 379 kr. pr. måned for deltid i 2025. Hovedreglen lyder på betaling fra senest 30‑års‑alderen og i højst 30 år. Der findes lempelser for dig, der er født før 1978.
• Dagpengeret ved start: Du skal kunne opfylde dagpengeretten på efterlønstidspunktet.
• 3‑års indkomst- eller timekrav: Fuldtid kræver 273.504 kr. i indtægt eller 1.924 løntimer i de seneste 3 år. Deltid kræver 183.340 kr. eller 1.258 timer.
• Efterlønsbevis: A‑kassen udsteder bevis ved efterlønsalderen, hvis du ikke starter efterløn. Beviset sikrer, at du senere kan gå på efterløn, også hvis du ikke længere kan stå til rådighed, og det giver ret til skattefri præmie, når du arbejder mellem efterløns‑ og folkepensionsalderen.

Hvad kan du få udbetalt

Maksimal efterløn svarer til din dagpengesats. Loftet i 2025 er 21.092 kr. pr. måned for fuldtid og 14.061 kr. for deltid. Beløbet er før fradrag for pensioner og arbejde.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Pensionsmodregning fylder meget

Pensioner bliver modregnet, også selv om du ikke sætter dem i udbetaling under efterløn. Det gælder:

• Livsvarige ordninger: 64 procent af den årlige livsvarige ydelse modregnes.
• Øvrige ordninger: 4 procent af depotværdien modregnes årligt.

Visse ordninger modregnes ikke, for eksempel ATP, svageligheds‑ eller tilskadekomstpension samt efterladtepensioner.

Et taleksempel gør modregningen mere håndgribelig:

• Antag en livsvarig arbejdsmarkedspension på 60.000 kr. årligt. Modregningen udgør 64 procent, altså 38.400 kr. om året.
• Antag en ratepension eller kapitalpension med depot på 500.000 kr. Modregningen udgør 4 procent, altså 20.000 kr. om året.
• Samlet modregning: 58.400 kr. om året, svarende til cirka 4.867 kr. pr. måned.

Har du ret til højeste efterløn på 21.092 kr. pr. måned, bliver den i dette eksempel reduceret til cirka 16.225 kr. før fradrag for arbejde. Eksemplet illustrerer størrelsesordenen, din a‑kasse laver den endelige beregning.

Arbejde ved siden af efterløn

Lønnet arbejde er tilladt, men giver fradrag i efterlønnen. Grundreglen er fradrag time for time. Løn under 295,54 kr. i timen kan udløse lempet fradrag op til 45.199 kr. i årlig indtjening i 2025. Ordningen mindsker fradraget, men fjerner det ikke.

Tre ordninger styrer, hvor meget du kan arbejde, før efterlønnen bliver stoppet resten af kalenderåret: 80,17‑timers‑, 962‑timers‑ og 400‑timers‑ordningen. 400‑timers‑ordningen gælder selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og har en omsætningsgrænse på 93.215 kr. i 2025. Omsætning over grænsen kan udløse stop og tilbagebetaling.

Et par praktiske pointer:

• Vælg ordning sammen med a‑kassen, så den passer til dit jobmønster.
• Overstig aldrig grænserne i den valgte ordning. Efterlønnen bliver ellers stoppet til 1. januar året efter.
• Midlertidige undtagelser kan ændre sig. Fritagelsen for modregning af arbejde i sundhedsvæsenet ophørte 1. januar 2025, og arbejde modregnes igen efter de almindelige regler.

Skattefri præmie for arbejde

Arbejder du mellem efterløns‑ og folkepensionsalderen, kan du optjene en skattefri præmie:

• 2025: 15.186 kr. pr. præmieportion på 481 arbejdstimer for fuldtid. Deltid: 10.124 kr. pr. portion.
• Der kan optjenes op til 12 portioner.

Et konkret eksempel: 962 timer svarer til 2 præmieportioner for fuldtid og giver 30.372 kr. skattefrit. Timerne kan optjenes i ét eller flere ansættelser, og du kan kombinere efterløn og arbejde.

Ældre årgange og udskydelsesreglen

Nogle ældre årgange kan få en højere sats ved at udskyde efterlønnen og arbejde et vist omfang efter bevisdatoen. Starter du før udskydelsesreglen er opfyldt, gælder et loft på 91 procent af højeste dagpengesats. Det gælder i praksis personer født før 1. juli 1959.

Fortrydelsesordningen

Mulighed for at tilmelde dig ordningen igen, hvis du tidligere fravalgte efterløn. Ordningen har en pris:

• Efterlønnen nedsættes med 2 procent for hvert manglende bidragsår.
• Den skattefri præmie nedsættes med 4 procent pr. år.

Genovervej tilvalg sammen med a‑kassen, inden du beslutter dig.

Efterløn og ægtefælles folkepension

Fra 1. januar 2025 tæller efterløn ikke længere som arbejdsindkomst i beregningen af en folkepensionists pensionstillæg. Ændringen kan betyde et lavere pensionstillæg for din ægtefælle eller samlever, hvis du går på efterløn. Planlæg i fællesskab, så ændringen ikke kommer bag på jer.

Efterløn eller tidlig pension

Begge ordninger handler om tidligere tilbagetrækning, men de adskiller sig på flere vigtige punkter:

• Efterløn: Sats op til dagpengeloftet, modregning for pensioner og arbejde. Krav om A‑kasse, efterlønsbidrag og dagpengeret ved start.
• Tidlig pension: Fast sats på 14.976 kr. pr. måned i 2025 før skat. Modregning sker ud fra pensionsformuen med 80 procent for livsvarige ordninger og 5 procent for øvrige over et bundfradrag på 113.000 kr. Partnerens indkomst påvirker ikke ydelsen. Har du været på efterløn før 1. januar 2022, kan du vælge tidlig pension og få kompensation for efterlønsbidrag på 2.919 kr. pr. måned i perioden med tidlig pension. Kompensationen udløser 30 procent afgift.

To små cases til at afkode reglerne

• Mette, født i 1964, vil trappe ned: Efterlønsalder 65 år og op til 3 år med efterløn. Hun får udstedt efterlønsbevis ved 65, fortsætter med at arbejde deltid og samler timer til den skattefri præmie. Hun vælger en ordning for arbejde ved siden af efterløn i dialog med a‑kassen og holder sig under grænserne.
• Jens, født i 1967, har både livsvarig pension og en ratepension: Modregning rammer begge, selv om han ikke starter udbetaling under efterløn. En samlet modregning på eksempelvis 58.400 kr. årligt reducerer den månedlige efterløn mærkbart. Jens planlægger derfor løbende arbejde med lempet fradrag og målretter 962 timer for at sikre to præmieportioner.

Typiske faldgruber du kan undgå

• Antagelsen om at ingen udbetaling betyder ingen modregning. Modregning sker også for pensioner, der ikke udbetales under efterløn.
• Oversete 3‑års‑krav ved starten. Efterlønsbevis fritager ikke fra kravet om indkomst eller timer.
• Arbejde uden at kende din ordning. Overskrides grænserne i 80,17‑, 962‑ eller 400‑timers‑ordningen, stopper efterlønnen til næste kalenderår.
• Selvstændig bibeskæftigelse med for høj omsætning. 400‑timers‑ordningen har en omsætningsgrænse på 93.215 kr. i 2025.
• Ældre årgange, der starter for tidligt. Loftet på 91 procent af højeste dagpengesats kan ramme, hvis udskydelsesreglen ikke er opfyldt.
• Par, hvor den ene er folkepensionist. Efterløn kan påvirke partnerens pensionstillæg fra 2025, da efterløn ikke længere regnes som arbejdsindkomst i beregningen.

Afrunding

Efterløn kan bruges til en planlagt og fleksibel tilbagetrækning. Økonomien afhænger af din dagpengeret, pensionsmodregning og eventuelt arbejde undervejs. Tidsplanen afhænger af fødselsår, og detaljerne ligger i bidrag, 3‑års‑krav og den arbejdsløsning du vælger. Et realistisk overblik, et efterlønsbevis til tiden og en klar plan for arbejde og pensioner giver typisk det bedste forløb. Har du brug for en gennemgang, kan a‑kassen og en uvildig rådgiver hjælpe med at regne på netop din situation.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores nedenstående formular?

Indlægget Efterløn: Hvornår og hvordan kan du gå på efterløn? blev først udgivet på PensionsValg.