Oversigt og rammer i 2025

Danskernes samlede pensionsformue i pensionsselskaber nåede 4.351 mia. kr. ved udgangen af 2024, efter en stigning på 317 mia. kr. samme år. Afkastet på markedsrenteprodukter lå i gennemsnit på 10,96 procent i 2024, og der blev betalt cirka 43 mia. kr. i PAL-skat. Tallene viser to ting. Pensionsinvesteringer fylder enormt meget, og skat er en fast medspiller, når afkastet er pænt. ESG-tilvalg ændrer ikke den skattemæssige ramme.

ESG, SFDR og hvad det betyder for din portefølje

SFDR er din praktiske kompasnål. Klassificeringen siger ikke noget om kvaliteten af afkast, men fortæller hvilket ambitionsniveau produktet har for bæredygtighed.

• Artikel 6: standardprodukter uden specifikt bæredygtighedsmål.
• Artikel 8: fremmer miljømæssige eller sociale forhold.
• Artikel 9: har bæredygtige investeringer som mål.

Alle produkter skal sikre god ledelsespraksis og undgå væsentlig skade. Udbydere offentliggør også PAI, der viser væsentlige negative påvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Finanstilsynet har påpeget mangler hos flere udbydere, så metodik, målinger og periodiske rapporter er værd at læse grundigt.

Afkast, risiko, gebyrer og skat

• Afkast og risiko. ESG-strategier kan have sektor- og værdikædetilt, for eksempel mindre energi og mere tech. Forskelle i afkast har været markante og skiftende de seneste år. Porteføljen får ofte en højere tracking error i forhold til brede markedsindeks.
• Omkostninger. Data og aktiv forvaltning kan koste. Sammenlign nøgletal og produktark. På sektorniveau var omkostninger pr. forsikret 862 kr. i 2024, men der er variation. Passive ESG-løsninger kan være billigere.
• Skat. Afkast beskattes med PAL-skat på 15,3 procent uanset ESG-niveau. Fradragsregler og indbetalingslofter er uændrede, også når produktet markedsføres som bæredygtigt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Opsparingsformer og skatteregler du bygger indenfor

En bæredygtig strategi skal passe ind i den skattemæssige indpakning. Her er en kort oversigt.

Ekstra pensionsfradrag i 2025: 12 procent for indbetalinger til fradragsberettigede ordninger, når der er mere end 15 år til folkepensionsalderen, eller 32 procent når der er 15 år eller mindre. Grundlaget for det ekstra fradrag er op til 83.800 kr. Topskattegrænsen efter AM-bidrag er 611.800 kr. Disse regler er uafhængige af ESG-valg.

Byggeklodser til en bæredygtig og risikostyrket portefølje

ESG handler både om risikostyring og valg af aktiver. Danske pensionsudbydere arbejder med aktivt ejerskab, målsætninger for grøn allokering og adgang til nye aktivklasser.

• Grønne obligationer. Porteføljer kan inkludere grønne stats- og realkreditobligationer. Staten udstedte i 2025 en 10-årig EuGB grøn statsobligation på 7 mia. kr. med et greenium omkring 1,5 bp.
• Infrastruktur og vedvarende energi. Giver eksponering til den grønne omstilling og kan diversificere i forhold til traditionelle aktier og obligationer.
• Globale aktier og brede obligationer med ESG-integration eller eksklusioner. Vær opmærksom på stil- og sektorkoncentration.

Bæredygtighedsrisiko er en reel investeringsrisiko. Overgangsrisici, fysiske klimarisici og governanceproblemer kan ramme selskabers værdi. Samtidig giver SFDR og PAI mere transparens, som kan bruges aktivt i kontrol og opfølgning.

Trin for trin: sådan gør du i praksis

1. Kortlæg alt. Hent PensionsInfo-rapport. Notér indbetalinger, udbetalingsform og omkostninger pr. ordning.
2. Sæt mål og rammer. Tidshorisont, risikovillighed, indbetalingslofter for 2025 samt skattemæssig prioritering. Husk ekstra pensionsfradrag på 12 eller 32 procent op til 83.800 kr.
3. Vælg ESG-tilgangen. Integration, eksklusion, aktivt ejerskab eller produkter med et egentligt bæredygtighedsmål. Brug SFDR-klassifikation og PAI ved sammenligning.
4. Sammensæt på tværs af aktivklasser. Globale aktier, brede obligationer inkl. grønne, eventuelt infrastruktur. Undgå for snæver sektor- eller stilprofil.
5. Tjek governance og data. Mål, datakilder, do no significant harm, aktivt ejerskab og resultater fra tilsyn. Gennemgå prækontraktuelle og periodiske SFDR-dokumenter.
6. Optimer indpakning. Udnyt fradragsmuligheder på ratepension og livrente. Brug aldersopsparing til fleksibel, afgiftsfri udbetaling uden modregning i pensionstillæg.
7. Følg omkostninger. Sammenlign løbende administration og investeringsomkostninger. Overvej billigere passive ESG-løsninger hvor de passer til målene.
8. Genbalancér og rapportér. Mindst én gang om året. Se afkast, risiko og bæredygtighedsindikatorer i de periodiske SFDR-rapporter. Justér, hvis sektor- eller stiltilt fylder for meget.

To korte eksempler

Eksempel A. Opsparer med mere end 15 år til folkepensionen og 50.000 kr. i årlig indbetaling

Profil: ønsker ESG-integration og bred diversificering.

Indpakning: ratepension rummer hele beløbet under årets loft.

Skat: ekstra pensionsfradrag på 12 procent af 50.000 kr., altså 6.000 kr. Afkast beskattes med PAL 15,3 procent som altid.

Portefølje: global aktie- og obligationsløsning klassificeret artikel 8 eller 9. En andel i grønne obligationer kan give stabilitet og dokumenteret grøn anvendelse af provenu.

Eksempel B. Opsparer med 15 år eller mindre til folkepensionen og fokus på fleksibilitet

Profil: vil maksimere fradrag og samtidig sikre en pulje uden modregning i pensionstillæg.

Indpakning: aldersopsparing på 61.200 kr. er mulig i de sidste 7 år før folkepensionsalderen. Derudover indbetaling til livsvarig livrente.

Skat: privat indbetaling til livrente på 60.300 kr. ligger inden for opfyldningsfradraget. Ekstra pensionsfradrag på 32 procent af 60.300 kr. svarer til 19.296 kr. Afkast beskattes med PAL 15,3 procent.

Bemærk modregning: udbetalinger fra livrente tæller med i indkomsten til pensionstillæg, aldersopsparing gør ikke. Overvej indkomstgrænserne for pensionstillæg, hvis tillægget forventes. Vær opmærksom på begrænsninger for aldersopsparing, hvis udbetaling af fradragsberettigede ordninger er begyndt efter 1.4.2018.

Typiske faldgruber

• Forveksling af SFDR med et kvalitetsstempel. SFDR fortæller om målsætning og rapportering. Ambitioner og metoder varierer betydeligt.
• Antagelsen om at bæredygtigt altid er lav risiko. ESG-porteføljer kan have koncentrationsrisiko og perioder med underperformance.
• Ignorering af tilsyn og PAI. Finanstilsynet har fundet mangler hos udbydere. Manglende dokumentation er en rød lampe.
• Omlægning uden at kende satser og grænser. Høj indbetaling til aldersopsparing forudsætter at visse udbetalingsregler ikke er trådt i kraft. Tjek reglerne før du ændrer.
• Fokus kun på afkast. Gebyrer, tracking error og modregning i pensionstillæg kan fylde lige så meget for nettoudbetalingen.

Sådan bruger du rådgivning klogt

Rådgivere og distributører skal inkludere dine bæredygtighedspræferencer i produktstyring og rådgivning. Gå konkret til værks. Beskriv hvilke temaer der er vigtigst, hvor meget tracking error du kan leve med, og hvor stor andel af grønne aktiver du ønsker. Bed om at få gennemgået SFDR-dokumenterne sammen med omkostnings- og risikonøgletal.

Tjekliste til informerede valg

• PensionsInfo overblik opdateret
• Mål for afkast og udsving fastlagt
• Indbetalingslofter og ekstra pensionsfradrag kortlagt for 2025
• Valgt ESG-tilgang pr. ordning og SFDR-klassifikation kontrolleret
• PAI-indikatorer og do no significant harm gennemgået
• Omkostninger sammenlignet mod relevante passive og aktive alternativer
• Valgt konkrete grønne byggesten, for eksempel EuGB og vedvarende infrastruktur, hvor det passer
• Plan for årlig genbalancering og opfølgning på periodiske SFDR-rapporter

Afrunding

Bæredygtige pensionsvalg kan styrke porteføljens robusthed og give adgang til nye aktiver. Skattemæssigt er rammen uændret, så indsatsen bør ligge i dokumentation, spredning, omkostninger og bevidste kompromiser mellem afkast og værdier. En trinvis proces med klare mål, SFDR som fælles sprog og faste kontrolpunkter gør det overskueligt. Målet er en portefølje der passer til dig, også når markederne skifter retning.

Indlægget Sådan bygger du en bæredygtig og risikostyrket portefølje blev først udgivet på PensionsValg.

Start med rammen for dine udbetalinger

Den praktiske plan begynder med, hvordan og hvornår pengene kan komme ud. Ratepension skal som udgangspunkt udbetales over mindst 10 år. Seneste udbetaling skal være gennemført 30 år efter din tidligste pensionsudbetalingsalder. Starttidspunkt kan aftales fra pensionsudbetalingsalderen og i en periode derefter. Livsvarig livrente udbetales resten af livet. Aldersopsparing kan tages ud skatte- og afgiftsfrit og tæller ikke med i modregningen af folkepensionens pensionstillæg.

Udbetalingsreglerne er vigtige at kende, inden investeringen ændres. En ændret investeringsprofil giver mest mening, når tidshorisonten for udbetalingerne er klar.

Afkast og risiko i de sidste år op mod pension

Mange livscyklusprodukter sænker automatisk risikoen op mod pension og fortsætter ofte nedtrapning i de første år af udbetalingen. Det dæmper risikoen for, at et stort tab lige før eller efter første udbetaling trækker ydelserne markant ned.

Valget står ofte mellem markedsrente og gennemsnitsrente. Markedsrente følger markederne direkte uden garanti. Udsvingene er større, men forventet afkast er ofte højere over tid. Gennemsnitsrente har en depot- eller retligt betinget garanti og typisk lavere risiko og afkast. Vælg risikoprofil og glidesti, der passer til din tid til udbetaling og behov for stabile ydelser. Markedsrente fylder i dag næsten halvdelen af danskernes pensionsformuer, og nyere indbetalinger går i høj grad hertil. Det betyder, at flere vil opleve, at udbetalingerne kan svinge, hvis risikoen ikke løbende justeres.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Omkostninger og PAL-skat udhuler bruttoafkast

Små forskelle i omkostninger kan æde meget af afkastet i udbetalingsfasen. Brug ÅOK i kroner og ÅOP i procent for at sammenligne produkter på tværs. Tallene findes i pensionsselskabernes værktøjer og i PensionsInfo eller årsbreve. Tjek også gebyrer ved flytning og udbetaling.

Afkast i pensionsdepoter beskattes årligt med PAL-skat 15,3 procent. Et negativt afkast kan fremføres til modregning i kommende års PAL-skat. Det samlede resultat handler derfor om afkast efter både omkostninger og PAL.

Skat, fradrag og 2026-reglerne

Ekstra pensionsfradrag har høj værdi tæt på pension. Satsen er 32 procent, når der er 15 år eller mindre til folkepensionsalderen. Satsen er 12 procent, når der er mere end 15 år. Fradragsgrundlaget er op til 83.800 kroner i 2025, og visse udbetalinger fra rate eller livrente reducerer næste års grundlag.

Et konkret eksempel viser størrelsesordenen. En indbetaling på 50.000 kroner i en periode med 32 procent giver et ekstra fradrag på 16.000 kroner. En maksimal indbetaling på ratepension i 2025 på 65.500 kroner giver et ekstra fradrag på 20.960 kroner, forudsat at hele beløbet tæller med i grundlaget. Husk at udbetalinger fra rate eller livrente året før kan skære i grundlaget.

Skattereformen fra 2026 indfører en ny mellemskat på 7,5 procent og hæver topskattegrænsen. Personer der betaler topskat i 2025 og forventer at ligge i mellemskat i 2026 kan opleve, at fradragsværdien for pensionsindbetalinger i 2025 står stærkere. Vurder situationen ud fra din forventede indkomst og drøft den med dit pensionsselskab eller en skatterådgiver.

Samspil med folkepensionen

Folkepensionens grundbeløb udbetales uafhængigt af andre indkomster. Pensionstillægget afhænger derimod af andre indkomster og nedtrappes fra relativt lave niveauer. Arbejdsindkomst påvirker ikke tillægget. Aldersopsparing tæller ikke med i modregningen. Valg af udbetalingsrækkefølge kan derfor få betydning for det udbetalte pensionstillæg.

For nogle giver det mening at bruge aldersopsparing og eventuelle frie midler i perioder, hvor pensionstillægget ellers bliver hårdt nedtrappet af udbetalinger fra rate eller livrente. For andre er prioriteten at sikre livslang dækning med livrente, selv om pensionstillægget påvirkes. Beslutningen bør hænge sammen med din marginalskat, din formue og din ønskede stabilitet.

Overblik over ordningerne

Bemærk de særlige begrænsninger for det høje loft på aldersopsparing, hvis der siden 1. april 2018 er påbegyndt eller disponeret over løbende ordninger. Tjek betingelserne, før udbetalinger startes.

ESG i pension uden blind vinkel

Pensionsprodukter skal oplyse om bæredygtighed efter EU’s SFDR. Udbydere måler og opgør bæredygtige investeringer forskelligt. Sammenlign metoder og dokumentation, for eksempel hvordan der screenes for væsentlig skade, og hvordan datakvalitet håndteres. Rådgivere skal afdække dine bæredygtighedsønsker. En ESG-profil er et valg om værdier og om risici. Omkostninger og udsving kan være anderledes end i brede standardløsninger, så kig på både ÅOP, ÅOK og forventede udsving.

To korte cases

Case 1 Stabil start som pensionist

En person er få år fra udbetaling og ønsker så stabile ydelser som muligt. Livscyklusløsningen nedtrapper risikoen op mod start. Ratepension planlægges over 15 til 20 år inden for de gældende rammer. Aldersopsparingen bruges i udvalgte år, hvor pensionstillægget ellers ville falde på grund af høj udbetaling fra rate. ÅOK og ÅOP er gennemgået. ESG-præferencer er afklaret og passer til en moderat risikoprofil.

Case 2 Maksimér fradrag tæt på pension

En person har 12 år til folkepension og ligger i topskat i 2025, men forventer mellemskat fra 2026. Indbetaling på ratepension prioriteres i 2025 for at udnytte både fradrag i personlig indkomst og et ekstra pensionsfradrag på 32 procent. En indbetaling på 65.500 kroner i 2025 kan udløse et ekstra fradrag på 20.960 kroner, forudsat at beløbet indgår fuldt i fradragsgrundlaget. Udbetalinger fra rate eller livrente undgås i år, så næste års fradragsgrundlag ikke reduceres. Aldersopsparing fyldes op under de gældende lofter, hvis betingelserne for det høje loft er opfyldt.

Typiske faldgruber tæt på pension

• Høj risiko i markedsrente tæt på udbetaling kan give store udsving i ydelserne. Nedtrapning eller udjævningsmekanismer kan afbøde effekten.
• Påbegyndte udbetalinger fra løbende ordninger kan spænde ben for indbetaling til aldersopsparing med højt loft.
• Udbetalinger fra rate eller livrente i år reducerer næste års grundlag for ekstra pensionsfradrag.
• Omkostninger undervurderes. Små forskelle i ÅOK og ÅOP får stor effekt, især i udbetalingsfasen.
• Antagelsen om at ESG-produkter er ens holder ikke. Metoder og opgørelser varierer, og dokumentationen bør læses.
• Ophævelse i utide er dyr. Satsen er 60 procent for rate og livrente og 20 procent for aldersopsparing.
• Modregning overses. Private pensionsudbetalinger og kapital eller aktieindkomst kan sænke pensionstillægget, mens arbejdsindkomst ikke påvirker det.

En enkel tjekliste før du trykker på knapperne

• Fastlæg start og længde for ratepension. Overvej om en del skal omlægges til livsvarig livrente for livslang dækning.
• Vælg risikoprofil og glidesti, der tager højde for de første udbetalingsår.
• Gennemgå ÅOK og ÅOP samt gebyrer for flytning og udbetaling.
• Brug ekstra pensionsfradrag målrettet år med høj skatteprocent, og husk at udbetalinger reducerer næste års fradragsgrundlag.
• Planlæg udbetalingsrækkefølgen i lyset af pensionstillæg og din marginalskat. Aldersopsparing påvirker ikke tillægget.
• Afklar ESG-præferencer. Sammenlign produkter på metode, dokumentation, omkostninger og forventede udsving.
• Hold øje med PAL-skat og fremførsel af tab. Fokus er afkast efter omkostninger og skat.

Afrunding

Den gode plan for de sidste år før pension samler tre ting. En investeringsprofil, der passer til tidshorisonten og ønsket stabilitet. En skatte- og udbetalingsplan, der udnytter fradrag og tager hensyn til pensionstillæg. Et bevidst valg om omkostninger og ESG. Regler og satser i denne guide er på 2025-niveau, og skattereglerne ændrer sig i 2026. Tjek dine egne ordninger og tal, og få gerne din udbyder til at gennemgå planen, før du ændrer på investering eller udbetaling. Det giver ro og en mere robust pension, når hverdagen som pensionist begynder.

Indlægget Pension & investering for dem nær pensionen: Tilpas afkast og risiko blev først udgivet på PensionsValg.

Afkast i pension: PAL-skat og hvorfor skallen gør en forskel

Afkast i pensionsordninger beskattes med PAL-skat på 15,3 procent. Satsen ligger lavere end beskatning af almindelig aktie- og kapitalindkomst, og det løfter som udgangspunkt dit nettoafkast i pensionsdepoter sammenlignet med opsparing i frie midler. Skatten opgøres hvert år. Giver året et negativt resultat, kan negativ PAL fremføres til modregning i senere års positive afkast.

Ophævelse før tid koster dyrt. Mange pensionsordninger udløser en statslig afgift på 60 procent ved tidlig ophævelse. Reglen rammer hårdt og spiser opsparing, så tjek alternativer ved akut behov for likviditet.

Markedsrente og gennemsnitsrente: to måder at få afkast på

Danske pensionsordninger tilbyder grundlæggende to investeringsprincipper.

De fleste nye indbetalinger går i dag til markedsrente. Nationalbankens tal viser, at den samlede formue i markedsrente i 2025 er på niveau med gennemsnitsrente, efter mange års højere nettoindbetalinger til markedsrente. Overvej derfor hvilket princip din opsparing ligger i, og om det passer til tidshorisont og risikovillighed.

Risiko: hvor meget, hvornår og hvorfor

Risiko handler ikke kun om mavefornemmelse. Tidshorisont, robusthed i økonomien og hvor afhængig du bliver af udbetalingerne spiller ind. Store arbejdsmarkedspensioner bruger livscyklus– eller alderspuljer, der automatisk sænker aktieandelen, når pensionen nærmer sig. Det reducerer risikoen for store tab tæt på udbetaling.

En konkret illustration fra PensionDanmark viser retningen:

• Omkring 50 år: aktier og private equity cirka 67 procent
• Omkring 67 år: aktier cirka 26 procent, mens obligationer og alternative aktiver som ejendomme og infrastruktur fylder mere
• Ejendomme og infrastruktur udgør omkring 26,5 procent ved 67 og 75 år

Risikomærkning i intervallet cirka 1,0 til 6,0 kommunikeres af flere selskaber på markedsrenteprodukter. Det giver et intuitivt billede af udsving og tabspotentiale. Tjek, hvordan din nuværende pulje er mærket, og om den matcher din risikoevne og -villighed.

Et par praktiske faldgruber at undgå:

• Porteføljen ligger for offensivt eller for forsigtigt i forhold til tidshorisont. Livscyklus hjælper, men et overblik over egne behov og temperament er stadig vigtigt.
• Fokus kun på “seneste års afkast” i stedet for at se på langsigtet risikoprofil og omkostninger.
• Valutarisiko overses. Danske pensionsselskaber afdækker i perioder eksempelvis USD, og det påvirker afkastprofilen.

Rådet for Afkastforventninger fastsætter halvårlige forudsætninger, som bruges i danske pensionsprognoser. Tallene sikrer, at prognoser tager udgangspunkt i samme forventningssæt på tværs af udbydere.

Omkostninger: ÅOK og ÅOP fortjener din opmærksomhed

Omkostninger spiser af afkastet, og effekten vokser over tid. Branchen rapporterer ÅOK (årlige omkostninger i kroner) og ÅOP (årlige omkostninger i procent), som dækker både direkte og indirekte omkostninger. Tjek begge dele. To ordninger med samme afkast og risiko kan give meget forskellige resultater efter omkostninger.

Hvor finder du tallene?

• Pensionsselskabernes ÅOK/ÅOP-sider og omkostningsmålere
• Dit pensionsoverblik hos udbyderen

Hold øje med, om et særligt produkt, fx et ESG-tilvalg, har højere omkostninger end standardpuljerne.

ESG i pension: betydning, etiketter og realiteter

Flere vil gerne investere med hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse. EU’s SFDR-regler opdeler produkter i tre hovedkategorier:

• Artikel 6: produkter uden specifikke bæredygtighedsfremmende mål
• Artikel 8: produkter der fremmer miljø- og/eller sociale forhold
• Artikel 9: produkter med bæredygtigt investeringsmål

Finanstilsynet peger på, at udbydere opgør “bæredygtige investeringer” forskelligt. Metoder og resultater varierer, og der findes ingen garanti for højere afkast. Derfor giver det mening at kigge efter:

• Produktkategori (SFDR 6, 8 eller 9)
• Hvordan udbyderen kvantificerer “bæredygtige investeringer” og dokumenterer “do no significant harm”
• Omkostninger og risikoniveau sammenlignet med standardpuljer
• Tilsynsstatus og dokumentation, fx konklusioner fra temaundersøgelser

Reglerne kræver også, at udbydere indhenter kunders bæredygtighedspræferencer i egnethedsvurderingen. Stil spørgsmål til, hvordan dine præferencer omsættes i porteføljen. Pensionsselskaber investerer i øvrigt under prudent person-princippet, som forpligter til at handle i kundernes bedste interesse med passende risikostyring, også når der investeres i alternative aktiver.

Skat, fradrag og loft: vælg indbetalingsvej med omtanke

Skat og fradrag påvirker slutresultatet markant. Her er korte rettesnore for 2025.

• Aldersopsparing
  • Indbetaling: ingen fradrag
  • Loft: 9.400 kr. om året (grundbeløb) eller 61.200 kr. fra og med det 7. indkomstår før folkepensionsalderen
  • Udbetaling: skattefri og påvirker ikke pensionstillægget
• Ratepension og ophørende pension
  • Indbetaling: fradrag i personlig indkomst op til 65.500 kr. om året
  • Ekstra pensionsfradrag: 12 procent for personer med mere end 15 år til folkepension og 32 procent for personer med 15 år eller mindre til folkepension. Begge beregnes af indbetalinger op til 83.800 kr.
  • Udbetaling: beskattes som personlig indkomst og indgår i beregningen af pensionstillæg
• Livsvarig livrente
  • Indbetaling: særlige regler. For privat indbetaling findes et opfyldningsfradrag på 60.300 kr. i 2025
  • Udbetaling: livsvarige ydelser, beskattes som personlig indkomst og indgår i beregningen af pensionstillæg
• Afkastbeskatning
  • Alle pensionsordninger beskattes løbende med PAL-skat på 15,3 procent
  • Negativ PAL kan fremføres

Udbetalingernes betydning for ydelser i folkepensionen

• Folkepensionens grundbeløb påvirkes ikke af øvrig indkomst
• Pensionstillægget kan blive nedsat afhængigt af anden indkomst, herunder udbetaling fra ratepension og livrente
• Udbetaling fra aldersopsparing er skattefri og modregnes ikke i pensionstillægget

En balanceret udbetalingsplan med både aldersopsparing og løbende pension kan derfor give mere fleksibilitet omkring folkepensionens tillæg.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Mini-scenarier: sådan kan valgene hænge sammen

• Tidlig i arbejdslivet
  • Lang tidshorisont taler for højere risiko i markedsrente og fokus på lave omkostninger
  • Fradrag på ratepension kan være attraktivt, og PAL-beskatning på 15,3 procent betyder, at afkast beskattes skånsomt undervejs
• Midt i arbejdslivet
  • Livscyklus begynder typisk at skrue ned for aktier. Tjek at din alderspulje passer til din egen risikovillighed
  • Overvej sammensætningen mellem ratepension og aldersopsparing. Ekstra pensionsfradrag på 12 procent gælder, når der er mere end 15 år til folkepension
• Senere i arbejdslivet
  • Med 15 år eller mindre til folkepension udløser indbetalinger et ekstra pensionsfradrag på 32 procent op til 83.800 kr.
  • Loftet for aldersopsparing stiger til 61.200 kr. fra og med det 7. indkomstår før folkepensionsalderen
  • Overvej fordelingen mellem aldersopsparing og løbende pension i lyset af folkepensionens pensionstillæg

Praktisk tjekliste: sæt din pensionsinvestering i god form

• Find ud af, om din ordning er markedsrente eller gennemsnitsrente. Tjek fordelesiden og udsving
• Gennemgå risikoprofilen. Matcher alderspuljen din tidshorisont, økonomiske robusthed og temperament
• Se ÅOK og ÅOP. Notér både direkte og indirekte omkostninger
• Tag stilling til ESG. Vælg produktkategori (SFDR 6, 8 eller 9), og læs, hvordan udbyderen opgør bæredygtige investeringer
• Planlæg indbetalinger inden for loftene. Udnyt relevante fradrag og ekstra pensionsfradrag
• Tænk udbetaling igennem. Rate og livrente tæller som personlig indkomst, aldersopsparing er skattefri
• Undgå tidlig ophævelse. Afgiften på 60 procent er en dyr omvej
• Genbesøg valgene årligt eller ved større ændringer i livet

Perspektiv: hvorfor det her er vigtigt

Danskernes pensionsformue i selskaberne udgjorde 4.351 mia. kr. ved udgangen af 2024, løftet af afkast på aktier og obligationer samt nettoindbetalinger. Størrelsen fortæller, at små beslutninger om risiko, omkostninger, skat og bæredygtighed kan flytte store beløb over et langt arbejdsliv. Markedsrente har i de senere år tiltrukket de fleste nye indbetalinger, og formuerne i markedsrente og gennemsnitsrente er i 2025 stort set lige store. Det øger relevansen af at forstå sin egen placering og være bevidst om valgene.

Kort opsummering

• Afkast i pension beskattes løbende med PAL på 15,3 procent, hvilket ofte giver et højere nettoafkast end frie midler
• Markedsrente giver markedsafkast og større udsving, gennemsnitsrente giver udjævning og ofte lavere forventet afkast
• Risiko bør typisk nedtrappes med alderen, og alderspuljer hjælper med automatisk tilpasning
• ÅOK og ÅOP gør omkostninger gennemsigtige. Lave omkostninger er en vigtig medspiller for dit langsigtede afkast
• ESG-etiketter (SFDR 6, 8, 9) varierer på tværs af udbydere. Kig på metode, dokumentation, risiko og pris
• Indbetalingslofter, fradrag og udbetalingens skattemæssige konsekvenser har stor betydning for din økonomi som pensionist
• Tidlig ophævelse udløser 60 procent i afgift og bør undgås

Indlægget Pension og investering: Sådan påvirker afkast, risiko og ESG din pension blev først udgivet på PensionsValg.