Tre forskellige beslutninger, som ofte bliver blandet sammen

Når man taler om at udskyde pension, lyder det som én beslutning. I praksis er det mindst tre.

Først er der opsat pension, altså folkepension, som du vælger at vente med. Hvis du opfylder betingelserne, kan du optjene ventetillæg, så din senere folkepension bliver højere. Det kræver, at du arbejder mindst 750 timer om året i perioden, hvor du udskyder. Det svarer til cirka 14,5 time om ugen.

Dernæst er der ATP. ATP Livslang Pension kan udskydes til senest 10 år efter folkepensionsalderen, og pensionen kan blive forhøjet ved udskydelse.

Til sidst kommer de private ordninger. Her gælder andre regler end for folkepensionen. En ratepension udbetales i rater over mindst 10 år og højst 30 år. En livsvarig pension udbetales resten af livet. Om du kan udskyde udbetalingen, afhænger af ordningen og pensionsselskabets regler.

Det vigtige er, at du godt kan udskyde den ene og starte den anden. Folkepension og privat pension skal ikke nødvendigvis begynde samtidig.

Hvorfor senere udbetaling kan give mening

Udskydelse handler ofte om timing. Hvis du fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan det være mindre hensigtsmæssigt også at få store skattepligtige pensionsudbetalinger i de samme år. Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Derfor kan senere start på privat pension give mere ro i skatteplanlægningen.

Der kan også være en gevinst i forhold til folkepensionens tillæg. Pensionstillægget er indkomstafhængigt, mens grundbeløbet er en fast del. I 2026 er grundbeløbet 7.544 kr. om måneden før skat. Pensionstillægget er 8.729 kr. om måneden for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende, før skat. Andre indkomster kan sætte pensionstillægget ned eller fjerne det helt. Derfor kan det være en fordel at vente med private udbetalinger til et tidspunkt, hvor din øvrige indkomst er lavere.

Et andet plus er størrelsen på de senere udbetalinger. Når privat pension udsættes, kan opsparingen få længere tid til afkast, og udbetalingsperioden kan tilpasses. Det kan løfte den månedlige ydelse, især på livrente og ratepension.

Fortsætter du med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan der også være mulighed for seniorpræmie. I 2026 udgør den 56.327 kr. i det første år efter folkepensionsalderen, hvis betingelserne er opfyldt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvornår det kan være en dårlig idé at vente

Senere udbetaling er ikke automatisk det bedste valg. Penge, du udskyder, har du jo ikke til rådighed nu. Hvis økonomien er stram, eller du gerne vil bruge mere af opsparingen tidligt i pensionistlivet, kan udsættelse føles forkert.

Der er også forskel på ordningerne. En ratepension er tidsbegrænset. Hvis du udsætter starten og stadig vælger udbetaling over en begrænset periode, får du stadig ikke penge resten af livet. Lever du længe, kan ordningen slippe op. En livrente fungerer anderledes, fordi den er livsvarig, men her kan hensynet til arvinger være mindre gunstigt afhængigt af garantier og dækninger.

Usikkerhed spiller også ind. Regler, satser og skatteforhold ændrer sig løbende. Jo længere du udskyder, jo mere planlægger du ind i en fremtid, som ingen kender helt.

Samspillet med folkepensionen er ofte det afgørende

Mange tror, at al indkomst påvirker folkepensionen på samme måde. Sådan er det ikke. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet, og ifølge reglerne påvirker den heller ikke pensionstillægget. Det er især andre indkomster, der kan få betydning.

Det gør en stor forskel i praksis. Hvis du arbejder videre, kan du i nogle situationer godt tage folkepension uden at blive ramt på samme måde, som hvis du samtidig får store private pensionsudbetalinger. Omvendt kan private udbetalinger føre til modregning i pensionstillægget.

I 2026 nedsættes pensionstillægget ved indkomst over 99.200 kr. for enlige og 198.800 kr. for samlevende. Det bortfalder ved højere niveauer afhængigt af civilstand og partnerens status. Derfor er det ofte mere relevant at se på samlet indkomst end på pension alene.

Tre korte scenarier

En person, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan have god grund til at overveje opsat folkepension. Arbejdet kan udløse ventetillæg, og fortsat beskæftigelse kan også åbne for seniorpræmie.

En enlig med lille privat pension kan have stor glæde af at beskytte pensionstillægget. Her kan tidspunktet for private udbetalinger være vigtigere end ønsket om at starte så tidligt som muligt.

Et par, hvor den ene stadig arbejder, bør se på husstandens samlede forhold. Pensionstillægget afhænger i flere situationer af, om partneren også er pensionist, og af den samlede økonomi i hjemmet.

Aldersopsparing kan være et stærkt supplement

Aldersopsparing skiller sig ud, fordi indbetaling ikke giver fradrag, mens udbetalingen er skattefri. Det kan være nyttigt i en plan, hvor du vil undgå at lægge mere personlig indkomst oven i løn, ratepension eller livrente.

I 2026 er det almindelige loft 9.900 kr. Er der højst 7 år til folkepensionsalderen, kan loftet være 64.200 kr. Men her kommer en vigtig fælde: 10-års-reglen kan begrænse dig til 9.900 kr., hvis du allerede har startet visse pensionsudbetalinger. Ved for høj indbetaling kan afgiften være 40 pct. af det overskydende beløb.

Den detalje gør aldersopsparing til mere end en teknisk note. Starttidspunktet for andre pensioner kan nemlig få direkte betydning for, hvor meget du senere kan sætte ind.

En enkel tjekliste før du beslutter dig

Et sidste perspektiv er værd at have med. For mange pensionister fylder offentlige ydelser og ATP mest i økonomien. Ifølge ATP’s opgørelser kommer omkring 75 pct. af pensionsindkomsten i gennemsnit fra grundpensionen, og 35 pct. har ingen løbende udbetaling fra privat eller arbejdsmarkedspension. Derfor får timing, modregning og valg af udbetaling ofte større betydning, end man skulle tro.

Senere udbetaling kan altså være klog planlægning, men kun når den passer til din økonomi, dine indkomster og dit behov for penge over tid. Et godt valg kræver, at du skiller ordningerne ad, ser på skatten og tager højde for pensionstillægget, før du trykker på start eller pause.

Indlægget Udskyd pensionen: Fordele og ulemper ved senere udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Først: Hvad er det for nogle penge, vi taler om?

Folkepensionen består grundlæggende af to dele: et fast grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. I 2026 ligger grundbeløbet på 7.544 kr. om måneden før skat for både enlige og gifte/samlevende. Pensionstillægget kan i 2026 højest være 8.729 kr. om måneden for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende.

Grundbeløbet afhænger primært af din egen arbejdsindkomst. Pensionstillægget afhænger i høj grad af både din egen og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst, herunder pensioner, renter og investeringer. Ud over selve folkepensionen findes der en række tillæg som helbredstillæg, varmetillæg og ældrecheck. Netop her spiller den personlige tillægsprocent en central rolle.

Hvis du vil se, hvordan disse elementer samlet påvirker din økonomi som pensionist, kan det være en hjælp at læse om hvordan folkepensionen bliver beregnet og hvilke faktorer, der typisk ændrer din udbetaling.

Hvad er personlig tillægsprocent?

Den personlige tillægsprocent er et tal mellem 0 og 100, som Udbetaling Danmark beregner på baggrund af din og eventuel ægtefælles indkomst ud over social pension. Social pension dækker blandt andet folkepension, førtidspension og seniorpension. Selve folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg tæller derfor ikke med i indkomsten til netop denne beregning.

Tillægsprocenten bruges som et redskab til at fastsætte størrelsen på indkomstafhængige ydelser. Den har betydning for blandt andet helbredstillæg og varmetillæg og kan i praksis være forskellen på en mærkbar økonomisk hjælp og ingenting. Står der 100 procent, får du fuldt beregnet tillæg, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne. Står der 0, er retten til disse tillæg som udgangspunkt væk.

Den personlige tillægsprocent er altså ikke et tillæg i sig selv, men et nøgletal, der bruges på tværs af flere ydelser.

Overvejer du, hvordan din samlede pension skal sammensættes gennem livet, kan det være nyttigt at sætte din tillægsprocent i perspektiv i forhold til planlægning af udbetaling af pension gennem livet og balancen mellem offentlige ydelser og egne midler.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvilke indkomster tæller med – og hvilke gør ikke?

Indkomstgrundlaget til den personlige tillægsprocent omfatter typisk:

• arbejdsindkomst, løn og overskud af selvstændig virksomhed
• arbejdsmarkedspension og tjenestemandspension, når de udbetales
• private pensionsordninger, der udbetales
• kapitalindkomst, for eksempel renter og kursgevinster
• aktieindkomst, for eksempel aktieudbytter og avancer

Folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg indgår derimod ikke i denne beregning. Visse skattefri ydelser tæller heller ikke med. Likvid formue i banken, aktier og obligationer indgår som udgangspunkt ikke direkte i selve tillægsprocenten, men spiller en stor rolle for specifikke ydelser som ældrecheck og helbredstillæg, hvor der findes formuegrænser.

Hvis du er i tvivl om, hvordan dine forskellige indkomster samlet påvirker dine ydelser, kan du med fordel kombinere denne viden med en gennemgang af de lagdelte skatteregler på pension og de ændringer, der kommer i 2026.

Sådan spiller ægtefælle eller samlever ind

Reglerne tager udgangspunkt i husstandens samlede økonomi. Samlevende har siden 1999 været ligestillet med gifte i den forstand, at indtægter fra en samlever tæller med på linje med en ægtefælles i beregningen af både pensionstillæg og personlig tillægsprocent. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beskriver denne ligestilling tydeligt.

Indkomster fra ægtefælle eller samlever, for eksempel privat pension, tjenestemandspension, kapitalindkomst og aktieindkomst, indgår derfor i indkomstgrundlaget. I en del situationer ser Udbetaling Danmark dog bort fra ægtefællens indkomst ved personligt arbejde, når den personlige tillægsprocent beregnes. Fokus i beregningen flytter sig i stedet over imod andre indkomster som pensioner og investeringer. Præcis udmøntning afhænger af de konkrete regler og den ydelse, der beregnes.

For mange par kan det være relevant at sammenholde dette med, hvad man hver især kan forvente i udbetaling fra folkepensionen, så I samlet kan vurdere husstandens økonomi.

Hvor går grænsen for fuld personlig tillægsprocent?

Tillægsprocenten starter som udgangspunkt på 100, når indkomsten ud over social pension ligger under nogle fastsatte årlige grænser. Disse grænser varierer, afhængigt af om du er enlig eller gift/samlevende, og reguleres en gang om året.

Som pejlemærke beskriver STAR, at et pensionistpar i 2024 tilsammen kan have indkomst ud over social pension på op til 69.400 kr. om året, før den personlige tillægsprocent sættes ned. Et nyere eksempel fra borger.dk viser en grænse på 70.600 kr. for et ægtepar i 2026. Ligger den relevante indkomst over grænsen, reduceres tillægsprocenten gradvist efter reglerne, indtil den i yderste fald ender på 0.

En vigtig konsekvens er, at selv forholdsvis moderate ekstra indkomster kan få betydning. Borger.dk viser fx et ægtepar, hvor den samlede indkomst ud over pension er 105.000 kr. Grænsen for fuld tillægsprocent er 70.600 kr. Forskellen på 34.400 kr. udløser en nedsættelse af tillægsprocenten, som igen mindsker størrelsen på blandt andet helbredstillæg og varmetillæg. Den præcise beregningsformel ligger i lovgivningen og fremgår ikke i detaljer i de generelle beskrivelser.

Vil du forstå de kommende års ændringer og deres betydning for netop din indkomst, kan du læse nærmere om regler og skat på folkepension i 2026 og de pensionsforandringer, der træder i kraft.

Hvad påvirker hvad? En enkel oversigt

Det kan hjælpe at skille de forskellige dele af systemet fra hinanden. Tabellen her forenkler de centrale sammenhænge.

Helbredstillæg og ældrecheck kræver både en vis personlig tillægsprocent og, for mange, at den samlede likvide formue ikke overstiger en fastsat grænse. I nyere satser ligger den typisk omkring 108.000 kr. for pensionisten og eventuel ægtefælle tilsammen. Formuegrænsen reguleres løbende.

Hvorfor betyder privat pension og investeringer så meget?

En udbredt misforståelse går på, at det primært er lønarbejde efter pensionsalderen, der “ødelægger” tillæg og pensionstillæg. Både analyser fra Ældre Sagen og de officielle regler viser et andet billede. Privat og livsvarig pension, tjenestemandspension og kapital- og aktieindkomst trækker tungt i både pensionstillægget og den personlige tillægsprocent.

Omkring 40 procent af folkepensionisterne har i en nyere opgørelse fået reduceret pensionstillæg, blandt andet på grund af ekstra indkomst fra pensioner og formueafkast. Den type indkomst kan også sænke tillægsprocenten, så helbredstillæg og varmetillæg bliver lavere eller bortfalder.

Konklusionen bliver, at selv en tilsyneladende komfortabel privat pension kan have en bagside, hvis forventningerne til offentlige tillæg ikke er afstemt med reglerne. Overblik over hele økonomien giver et mere realistisk billede end fokus på et enkelt tal på pensionsoversigten.

Har du allerede en privat pensionsopsparing og investeringer, kan det være en god idé at kombinere denne viden med de muligheder, der findes i online værktøjer til beregning af pension og eventuelt en gennemgang via en pensionsberegner.

Arbejde efter folkepensionsalderen: gevinst og modregning

Arbejde efter folkepensionsalderen kan give ekstra fleksibilitet og et økonomisk løft. Ud over løn kan man i en periode opnå en skattefri seniorpræmie, hvis timetallet og betingelserne er opfyldt. Seniorpræmien udgør eksempelvis 60.993 kr. i 2025 for første år og 56.327 kr. i 2026.

Samtidig påvirker arbejdsindkomsten både grundbeløb, pensionstillæg og personlig tillægsprocent. Grundbeløbet kan blive sat ned eller helt bortfalde ved høj arbejdsindkomst. Pensionstillægget bliver gradvist lavere ved stigende indkomster, både for enlige og for gifte eller samlevende. Systemet er indrettet, så ekstra arbejde samlet set typisk stadig giver et plus, men gevinsten bliver mindre, når tillæg reduceres. STAR’s vejledning om arbejde og folkepension beskriver dette samspil mere detaljeret.

Hvis du samtidig planlægger, hvornår dine egne pensionsordninger skal begynde at udbetale, kan du med fordel have øje for samspillet mellem løn, pension og skat ved at tænke det sammen med din overordnede strategi for udbetaling af pension.

Formue, ældrecheck og engangsydelser

Likvid formue som indestående i bank, aktier og obligationer har ikke direkte betydning for hverken grundbeløb, pensionstillæg eller den personlige tillægsprocent. Den spiller derimod en afgørende rolle for nogle af de supplerende ydelser.

For ældrecheck og helbredstillæg gælder, at den likvide formue som udgangspunkt skal ligge under en bestemt grænse, der reguleres årligt og ligger omkring de 108.000 kr. i nyere satser. Derudover findes engangsydelser som fødevarecheck 2026, hvor en likvid formue under 350.000 kr. pr. 31. december 2025 er en betingelse. Disse ydelser påvirker ikke den personlige tillægsprocent og indgår typisk ikke i beregningen af andre tillæg.

Forestillingen om, at “høj formue automatisk fjerner pensionen”, rammer derfor ved siden af. Formuen kan udelukke særlige tillæg, men grundbeløb og pensionstillæg afhænger af indkomst, ikke formuen i sig selv.

Systemets styrker og svagheder set fra pensionistens stol

Systemet med personlig tillægsprocent har nogle klare politiske formål. Tillæg målrettes pensionister med lav eller moderat indkomst, og nedtrapningen sker gradvist i takt med stigende indkomst. Det mindsker risikoen for, at få ekstra tusind kroner i indkomst udløser et brat tab af et helt tillæg. Husstandens samlede økonomi indgår desuden i vurderingen, når ægtefælles eller samlevers indkomst tæller med.

Fra pensionistens side fremstår billedet mindre enkelt. Ældre Sagen peger på, at samspillet mellem folkepension, pensionstillæg, personlig tillægsprocent, ældrecheck og formueregler kan være vanskeligt at gennemskue. Systemet bygger både på løbende oplysninger og på SKATs årsopgørelser, som først ligger klar efter indkomståret. Det kan føre til efterreguleringer og krav om tilbagebetaling, hvis indkomsten har ændret sig uden at blive oplyst rettidigt.

Selve beregningen af den personlige tillægsprocent beskrives kun delvist i de offentlige vejledninger. De tekniske formler ligger primært i lovtekster og administrative vejledninger. Konsekvensen er, at de fleste pensionister må nøjes med at forstå retningen: mere indkomst ud over social pension giver lavere tillægsprocent. Det præcise kroner og øre beløb er sværere at forudsige.

Her kan et samlet økonomisk overblik over pension og skat være en hjælp, blandt andet ved at se din folkepension i sammenhæng med andre indtægter som beskrevet i vores guides om beregning af folkepension og skat på pension efter 2026.

Typiske faldgruber i praksis

Flere tilbagevendende misforståelser går igen i rådgivning og analyser:

• personlig tillægsprocent forveksles med pensionstillæg
• formue antages at reducere selve folkepensionen
• ægtefælles eller samlevers indkomst undervurderes i betydning
• ændringer i indkomst meldes for sent, hvilket udløser efterregulering
• reglerne for arbejdsindkomst blandes sammen med reglerne for andre indkomster

Samtidig viser en opgørelse over supplerende ydelser til ældre, at kun en mindre andel modtager en kombination af flere tillæg som ældrecheck, varmetillæg og mediecheck. En del har så høj indkomst eller formue, at de står helt uden disse ydelser, selv om de stadig får grundbeløbet og eventuelt et reduceret pensionstillæg.

Hvad kan du selv gøre?

Den personlige tillægsprocent er ikke noget, du ansøger om. Tallet fremgår af dine årlige eller løbende meddelelser fra Udbetaling Danmark og ændrer sig, når din økonomi ændrer sig mere end midlertidigt. Du kan få mere styr på situationen ved at:

• læse brevet fra Udbetaling Danmark grundigt og notere tillægsprocenten
• holde øje med større ændringer i løn, pensionsudbetalinger og afkast
• oplyse ændringer i indkomst og adresseforhold så hurtigt som muligt
• bruge de vejledende værktøjer som pensionsberegnere på borger.dk og dine samlede oplysninger på PensionsInfo

Hvis du vil se, hvordan ændringer i indkomst og udbetalinger kan slå igennem i kroner og øre, kan du med fordel kombinere denne regel med en konkret beregning af din pension via en pensionsberegner og de øvrige værktøjer, vi stiller til rådighed.

Afrunding

Personlig tillægsprocent lyder teknisk, men rummer et meget konkret spørgsmål: hvor stor hjælp får du til udgifter som varme og helbred, når folkepensionen er begyndt at tikke ind hver måned. Tallene i systemet bevæger sig fra år til år, både for satser, grænser og regler, men grundlogikken består. Indkomst ud over social pension trækker ned i tillægsprocent og tillæg, mens lav eller moderat indkomst giver adgang til flere ydelser, sommetider afhængigt af formuen.

Et roligt overblik over egne indkomster, pensioner og formue giver bedre mulighed for at vurdere, om økonomien som pensionist hænger, og om forventningerne til helbredstillæg, varmetillæg og ældrecheck ligger realistisk. Det løser ikke alle komplikationer, men gør samtalen med myndigheder, bank eller rådgiver mere konkret og mindre præget af overraskelser.

Indlægget Personlig tillægsprocent og folkepension: beregning, betydning og konsekvenser blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad er skattepligtigt i folkepensionen?

Din folkepension består grundlæggende af et grundbeløb og et pensionstillæg. Begge dele er personlig indkomst og dermed skattepligtige på samme måde som løn, men uden arbejdsmarkedsbidrag. Eventuel ældrecheck og de fleste personlige tillæg er også skattepligtige. Boligstøtte og helbredstillæg er til gengæld ikke indkomstskattepligtige, men afhænger af din indkomst og formue og påvirkes derfor indirekte af, hvor meget du betaler i skat.

I 2026 ligger grundbeløbet på 7.544 kr. om måneden før skat for både enlige og gifte. Pensionstillægget er 8.729 kr. til enlige og 4.467 kr. til gifte/samlevende. En enlig med fuld folkepension har altså 16.273 kr. om måneden før skat, mens en gift/samlevende har 12.011 kr. før skat. Forskellen på papir og virkelighed handler derefter om skat og fradrag.

Skal du planlægge din samlede økonomi, kan det også være relevant at se på, hvordan andre pensioner bliver beskattet sammen med folkepensionen, så du kender dit reelle rådighedsbeløb efter skat.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Sådan beregnes skatten af folkepension

Skatten tager udgangspunkt i din personlige indkomst. Den består af folkepension, andre pensioner og eventuel løn. Har du løn ved siden af, trækkes der først 8 procent arbejdsmarkedsbidrag af lønnen, mens folkepensionen ikke er AM‑bidragspligtig. Dernæst trækker Skattestyrelsen dit personfradrag, så en del af indkomsten bliver skattefri.

Når det er gjort, beregnes

• kommuneskatten, som afhænger af din bopælskommune
• eventuel kirkeskat
• bundskat til staten og eventuelt topskat, hvis din personlige indkomst er meget høj.

Den samlede trækprocent på folkepensionen afspejler summen af disse skatter minus værdien af fradrag. Udbetaling Danmark udbetaler pensionen før skat, og Skattestyrelsen sørger som udgangspunkt for, at skatten bliver trukket automatisk via forskudsopgørelsen og årsopgørelsen. Du skal til gengæld selv sikre, at oplysninger om andre indkomster, fradrag og samlivsstatus er korrekte.

Vil du dykke mere ned i de konkrete skattemæssige ændringer på pension i 2026, kan det give et endnu mere præcist billede af din økonomi efter skat.

Personfradrag: Derfor kan pensionen føles næsten skattefri

Personfradraget er en skattefri bundgrænse i indkomsten. Alle voksne har et personfradrag, og det bruges til at sænke skatten på både løn og pension. Hvis du har lav samlet indkomst og primært lever af folkepension, kan værdien af fradraget betyde, at en stor del af pensionen i praksis bliver skattefri, og at trækprocenten på pensionen ser meget lav ud.

Har du flere udbetalere, for eksempel Udbetaling Danmark, et pensionsselskab og måske en arbejdsgiver, fordeler Skattestyrelsen dit fradrag mellem dem. I nogle tilfælde giver det mening at justere, så du bruger fradraget dér, hvor det giver størst effekt. Det kan ske via bruttotrækprocent, hvor fradraget sænker trækprocenten på en bestemt udbetaling. Her kan vejledningen om skat af pension og efterløn give et godt overblik.

Overvejer du at kombinere folkepensionen med egne opsparinger, er det også relevant at kende forskellen på aldersopsparing, ratepension og livrente, fx via reglerne for aldersopsparing og skat i 2026.

Arbejde ved siden af folkepension: Hvad betyder det for skatten?

Flere folkepensionister vælger helt eller delvist at fortsætte på arbejdsmarkedet. Lønindtægt ved siden af pension beskattes som almindelig løn med AM‑bidrag og indkomstskat, og lønnen lægges sammen med pensionen, når den samlede personlige indkomst opgøres.

Løn påvirker som udgangspunkt ikke grundbeløbet i folkepensionen, men kan reducere pensionstillægget og visse tillæg. Der findes også særlige regler for pensionisters arbejde i privatsfæren, hvor et bundfradrag betyder, at et mindre vederlag kan være skattefrit op til en vis grænse. Den konkrete sats ændrer sig løbende og bør altid tjekkes i de aktuelle beløbsgrænser.

Pointen er, at ekstra indkomst ikke kun giver mere skat, men også kan medføre lavere pensionstillæg, mindre ældrecheck og lavere boligstøtte. Hele økonomien skal derfor ses under ét.

Her kan det være nyttigt at sammenholde indkomsten fra arbejde med de lagdelte skatteregler for pension i 2026, så du ser den samlede effekt på både skat og ydelser.

Forskudsopgørelse, årsopgørelse og efterregulering

Overgangen til folkepension kræver typisk en tur ind på forskudsopgørelsen. Her kan du indtaste forventet årlig folkepension før skat, nye pensionsudbetalinger som ratepension og livrente, ændringer i lønindtægt samt renter og anden kapitalindkomst. Guiden om tiden før du går på folkepension giver et godt billede af, hvad der bør ændres.

Året efter sammenholder Udbetaling Danmark dine pensionsudbetalinger med Skattestyrelsens årsopgørelse og regulerer, hvis du har fået for meget eller for lidt i pension. Ældre Sagen anbefaler, at du som folkepensionist gennemgår både årsopgørelse og pensionsbreve grundigt og tjekker, om de hænger sammen, når du ser på din årsopgørelse og pension. Fejl kan føre til krav om tilbagebetaling eller uventet restskat.

Hvis du samtidig får udbetalt egne ordninger, kan det være en hjælp at bruge en pensionsberegner sammen med årsopgørelsen og læse mere om grænser og loft for skat af pension i 2026, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Typiske faldgruber

Flere ting går igen, når pensionister bliver overraskede over skatten:

• Folkepensionen opfattes som skattefri, fordi beløbet vises før skat.
• Forskudsopgørelsen bliver ikke opdateret, når løn stopper og pensioner begynder.
• Personfradraget fordeles uhensigtsmæssigt mellem løn og pension, så trækprocenten bliver for høj et sted.
• Ekstra indkomst fra arbejde, kapital eller udlejning vurderes uden at tage højde for modregning i pensionstillæg, personlige tillæg og ydelser.

Har du udenlandsk pension eller flytter til eller fra Danmark, bliver reglerne hurtigt mere komplekse, blandt andet på grund af dobbeltbeskatning og forskellig skattepligt. I den situation kan vejledningen om dansk alderspension over landegrænser være et godt første skridt, inden du søger mere specialiseret rådgivning.

Du kan med fordel kombinere den viden med en gennemgang af, hvordan udenlandsk indkomst påvirker din danske pension, hvis du har arbejdet eller arbejder i udlandet.

Værktøjer der giver et mere præcist billede

Det er sjældent tilstrækkeligt at gætte sig frem til skatten. Skattestyrelsen stiller beregnere til rådighed, der viser forventet skattebetaling og netto-udbetaling af pension. Du finder dem i oversigten over skat af pension og efterløn, og Udbetaling Danmark har desuden vejledende pensionsberegninger, der kobler pension og skat.

Vil du supplere de offentlige værktøjer, kan du også se på din samlede økonomi ved hjælp af en opdateret gennemgang af reglerne eller ved at bruge en pensionsberegner, så du tydeligt kan se forskellen før og efter skat.

Afrunding: Skatten skal helst være kedelig

Skat af folkepension bliver først kritisk, når den kommer bag på dig. Reglerne er komplekse, fordi systemet ser på hele din økonomi, men grundideen er enkel: Folkepension er skattepligtig personlig indkomst uden AM‑bidrag, og den endelige skat afhænger af dine samlede indtægter og fradrag. En smule forberedelse, et skarpt blik på forskudsopgørelsen og brug af de officielle værktøjer gør, at pensionens størrelse efter skat bliver mere forudsigelig. Målet er, at skatten netop ikke fylder i hverdagen, fordi du har styr på den og kan bruge energien på alt det, der fylder mere end tallet på årsopgørelsen.

Hvis du også vil forstå samspillet mellem folkepension, egne ordninger og skat, kan du med fordel læse videre i guiden om folkepension, regler og skat i 2026 og de øvrige artikler om pension og beskatning.

Indlægget Skat af folkepension: Hvor meget betaler du i skat? blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel hjælper dig til at regne dig frem til en realistisk månedlig pension i 2030. Fokus ligger på de vigtigste byggesten, typiske faldgruber og en konkret tjekliste, du kan bruge skridt for skridt.

1. Forstå de tre lag i din pension

Din månedlige pension i 2030 består som regel af tre lag, som spiller sammen:

1. Offentlige ydelser

Det første lag er folkepension og ATP. Folkepensionen er fortsat grundindkomsten for de fleste. Den består af et grundbeløb og et pensionstillæg, samt eventuelle tillæg som ældrecheck og personlige tillæg. Grundbeløbet afhænger af arbejdsindtægt, mens pensionstillægget er meget følsomt over for anden indkomst som arbejdsmarkedspensioner og privat pension.

For en enlig med fuld folkepension ligger den samlede brutto udbetaling (grundbeløb plus fuldt pensionstillæg) i 2025 i størrelsesordenen 14 til 16.000 kr. om måneden før skat, og noget lavere for gifte. Beløbene fastsættes årligt, så satserne i 2030 bliver anderledes, men niveauet giver et pejlemærke.

ATP Livslang Pension supplerer folkepensionen. Næsten alle lønmodtagere betaler ind til ATP, som udbetaler en livsvarig pension fra folkepensionsalderen. Størrelsen afhænger af, hvor længe og hvor meget der er indbetalt. Hvis den årlige ATP‑pension overstiger 3.450 kr. (2025‑niveau), kommer den som månedlig udbetaling, ellers som engangsbeløb. ATP har en betydelig samlet formue og har de seneste år forhøjet pensionerne blandt andet gennem bonus, som en generel forøgelse på omkring 2 procent pr. 1. januar 2026.

2. Arbejdsmarkedspension

Det andet lag er din arbejdsmarkedspension, som typisk udgør 12 til 18 procent af lønnen og ofte lidt mere i visse overenskomster. Her ligger for mange den største del af den samlede pension og dermed nøglen til levestandarden som pensionist. Ifølge Nationalbanken er danskernes samlede pensionsformue i pensionsselskaber vokset markant, blandt andet på grund af lønstigninger og høj beskæftigelse.

Arbejdsmarkedspensionen er typisk fordelt på ratepension og livrente, eventuelt kombineret med en aldersopsparing. Ordningen ændrer sig med alderen, blandt andet gennem standardiserede investeringsprofiler. Har du brug for at forstå, hvordan dine investeringer påvirker fremtiden, kan det være nyttigt at se nærmere på, hvordan du vælger en pensionsportefølje frem mod 2030.

3. Privat opsparing

Tredje lag er de ordninger og frie midler, du selv har sat i søen ved siden af arbejdet. Her finder du aldersopsparing, gamle kapitalpensioner og investeringer i frie midler.

En aldersopsparing giver ingen fradrag ved indbetaling, til gengæld er udbetalingen skattefri og påvirker som hovedregel ikke folkepensionens pensionstillæg og en række tillæg som ældrecheck. Den bruges ofte som ekstra økonomisk frihed omkring pensionsstart, fordi du kan bruge pengene fleksibelt.

Mange har også frie midler eller investeringer ved siden af pensionsordningerne. Afkast beskattes typisk højere her end under pensionsordninger omfattet af PAL‑skat, men fleksibiliteten er til gengæld større.

2. Nøglen til 2030: tjek folkepensionsalderen og begynd der

En realistisk 2030‑beregning starter med at kende den pensionsalder, systemet forventer for dig. Folkepensionsalderen afhænger af fødselsår og forventet levetid. Yngre årgange ligger efter de nuværende regler omkring 70 år, mens ældre årgange har en lavere folkepensionsalder. Lovgivningen kan ændre sig, men officielle satser og regler giver det bedste udgangspunkt.

Næste skridt er et samlet overblik. Pensionsinfo samler oplysninger fra dine pensionsselskaber og ATP, og kombineret med statistikker over pensionsformuer giver det et godt billede af, hvor du står i forhold til gennemsnittet. De officielle opgørelser bruges også i Finansministeriets fremskrivninger, som viser, at udbetalingerne fra private ordninger vil stige markant frem mod 2030 og videre.

Hvis du vil se, hvordan dette konkret kan slå igennem på din udbetaling, kan du med fordel bruge en online beregner til privat pensionsopsparing og sammenholde med dine egne tal.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Offentlige ydelser: grundindkomst med indbyggede faldgruber

Folkepensionen og ATP fungerer som et sikkerhedsnet og en basisindkomst. Det er samtidig her, nogle af de største overraskelser opstår.

Pensionstillægget og flere supplerende ydelser er indkomstafhængige. Ekstra pensionsudbetaling fra arbejdsmarkedspension og private ordninger kan reducere tillæg og ældrecheck ganske kraftigt. Effekten kan være, at 1.000 kr. ekstra i pension om året reelt kun giver et mindre beløb efter skat og modregning, fordi folkepensionstillægget falder.

Det gør en stor forskel, om du hæver pengene som skattepligtig livrente eller ratepension, eller om du bruger en skattefri aldersopsparing. Udbetaling fra aldersopsparing indgår som hovedregel ikke i beregningen af pensionstillæg og visse andre ydelser, mens udbetaling fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst og samtidig kan reducere tillæggene.

Overvejer du, hvordan offentlige ydelser spiller sammen med resten af din økonomi, kan du læse mere om, hvordan ATP og andre offentlige ordninger påvirker din samlede pension.

4. Arbejdsmarkedspension og privat opsparing: styrken og skatten

Arbejdsmarkedspensioner udgør for flere og flere den dominerende del af pensionen. De seneste tal fra Nationalbanken viser, at formuerne i pensionsselskaberne er vokset med over 300 mia. kr. i 2024 alene. Det afspejler både indbetalinger og afkast. De mange milliarder ligger som fremtidige udbetalinger i form af især ratepensioner og livrenter.

Ratepension

En ratepension udbetales over en aftalt periode, typisk 10 til 25 år, og indbetalinger er fradragsberettigede op til et årligt loft. Strukturen gennemgås i oversigter over vigtige beløbsgrænser. Fra 2025 og 2026 er der fælles loft for indbetaling med fradrag til ratepension og ophørende livrenter. Udbetaling beskattes som personlig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag.

Den faste periode gør det nemt at oversætte din prognose til en månedlig ydelse i 2030. En kort udbetalingsperiode giver en højere månedlig rate, mens en længere periode fordeler beløbet ud på flere år og sænker ydelsen. Nogle prognoser ser imponerende ud netop fordi perioden holdes kort.

Livrente

En livsvarig livrente udbetales så længe du lever. Det reducerer risikoen for at løbe tør for penge i en høj alder. Fradragsmulighederne kan være mere generøse, især via arbejdsgiverordninger, hvor loftet ofte ligger højt eller helt bortfalder i praksis. Private indbetalinger kan være omfattet af samme loft som ratepension eller visse særregler, hvilket fremgår af de samme beløbsgrænser.

Udbetalingen er personlig indkomst, og her ligger en klassisk faldgrube. Store samlede udbetalinger fra flere ordninger kan skubbe dig op i højere marginalskat. Rådgivere peger på, at fordelen ved fradrag i opsparingsårene typisk er størst, hvis du betaler topskat dengang, mens skatten er lavere i udbetalingsårene.

Aldersopsparing og gamle kapitalpensioner

En aldersopsparing giver som nævnt ingen fradrag ved indbetaling, men udbetalingen er skattefri. Loftet for indbetaling er delt i et standardloft for dem, der har mere end cirka syv år til folkepensionsalderen, og et væsentligt højere loft for dem, der er tættere på pension. Beløbene justeres løbende og fremgår af skemaer over beløbsgrænser. Mange når ikke at udnytte det høje loft de sidste år, selv om det kan være en effektiv måde at flytte frie midler over i en skattefri ordning.

Gamle kapitalpensioner er lukket for nye indbetalinger, men mange har stadig en sådan ordning stående. De udbetales typisk som engangsbeløb mod en særskilt afgift.

For mange hænger valget mellem ratepension, livrente og aldersopsparing tæt sammen med, hvordan man vil planlægge sine udbetalinger i forhold til levetid og risikoen for at løbe tør for midler.

5. Afkast, inflation og samfundsforudsætninger

En 2030‑beregning kræver et kvalificeret bud på både afkast og inflation. Selv små forskelle i forudsætningerne kan trække prognosen flere tusinde kroner op eller ned om måneden.

Pensionsbranchen arbejder med fælles samfundsforudsætninger for realafkast, inflation og lønudvikling. ATP og pensionsselskaberne bruger disse, når de viser fremtidige udbetalinger til kunder. Inflation ligger her typisk omkring 2 procent om året på lang sigt, og det er den type antagelser, der giver mest mening at læne sig op ad.

En 2030‑prognose bør have mindst tre scenarier:

Når du vurderer din 2030‑pension, giver det mening at omregne til nutidskøbekraft. Hvis priserne er steget 2 procent om året, rækker 20.000 kr. i 2030 ikke til det samme som 20.000 kr. i dag. Nationalbanken dokumenterer, hvordan inflation over tid udhuler købekraften, samtidig med at pensionsformuerne er vokset markant gennem indbetalinger og afkast.

Hvis du vil teste konkrete tal for din egen økonomi, kan det være en hjælp at bruge en pensionsberegner med fokus på købekraft og kombinere den med disse scenarier.

6. Skat: fra flot brutto til realistisk netto

Bruttoprognoser ser ofte pæne ud. Det interessante tal er dog din nettoudbetaling efter skat og efter modregning i offentlige ydelser.

Nogle hovedpointer:

• Udbetalinger fra ratepension og livrente er personlig indkomst. De påvirker grundlaget for mellem‑ og topskat. Analysen af skattefordele ved pensionsindbetalinger viser, at gevinsten er størst, hvis du har høj marginalskat i indbetalingsårene og lavere marginalskat, når pengene udbetales. Det gælder både for private ordninger og ordninger, der går via arbejdsgiver.
• Aldersopsparing er skattefri ved udbetaling, og påvirker som hovedregel ikke pensionstillæg og visse andre ydelser. Det gør beløbene nemme at oversætte direkte til netto.
• PAL‑skat på afkast i pensionsordninger håndteres af selskabet og lyder på omkring 15,3 procent i dag. Det er lavere end beskatning af mange frie investeringer, hvilket på lang sigt kan gøre en forskel i forhold til frie midler.

Store samlede udbetalinger fra flere ordninger i samme årrække kan løfte den samlede indkomst op på et niveau, hvor marginalskatten stiger, og pensionstillæg falder. En overvejelse kan være at fordele udbetalinger mere jævnt eller at lade noget af beløbet ligge som aldersopsparing eller frie midler, afhængigt af reglerne i de konkrete ordninger.

Har du svært ved at gennemskue, hvordan kommende skatteregler kan påvirke dig, kan du med fordel orientere dig i, hvad der sker med pension og skat i de kommende år og bruge det som baggrund for dine valg.

7. Typiske faldgruber i 2030‑beregninger

Flere misforståelser går igen, når pensionen regnes ud:

• Fokus ligger på brutto i stedet for netto, og skat plus modregning overses.
• Pensionsalderen tages for givet som 67 år, selv om egen folkepensionsalder ligger højere. Det giver et for optimistisk billede af 2030 for flere årgange.
• Afkastforventningen bygger på egen oplevelse af, hvad aktiemarkedet “plejer” at give, i stedet for de standardiserede samfundsforudsætninger.
• Udbetalingsperioder på 10 år præsenteres uden tydelig angivelse, så en høj månedlig rate ser mere robust ud, end den reelt er.
• Små ordninger fra tidligere job glemmes. Overblik gennem Pensionsinfo og statistikker over pensionsformuer viser, at mange har mere spredt opsparing, end de selv er klar over.
• Det høje loft for aldersopsparing tæt på pensionsalderen udnyttes ikke, selv om det kan være en enkel måde at forbedre økonomien de første år på pension.

Hvis du vil sætte dine beregninger i perspektiv, kan du supplere med at beregne din forventede pension pr. måned i lyset af nye regler og forudsætninger, for eksempel med udgangspunkt i, hvordan din pension kan se ud i 2030 med forskellige opsparingsniveauer.

8. Trin for trin: sådan regner du dig frem til pension pr. måned i 2030

Nedenfor finder du en tjekliste, som en praktisk beregner kan bygge videre på. Du kan også bruge den manuelt, hvis du vil forstå tallene bag.

1. Fastlæg din pensionsalder
   Brug de officielle tabeller for folkepensionsalder. Udgangspunktet er de gældende regler for dit fødselsår. Husk, at 2030 kan ligge før eller efter folkepensionsalderen for dig, afhængigt af alder.
2. Hent overblik over alle ordninger
   Log ind på Pensionsinfo og notér saldo og prognoser for hver ordning: arbejdsmarkedspensioner, private ordninger og ATP. Kombinér overblikket med din viden om frie midler på investeringskonti mv.
3. Del din pension op i lag
   Strukturer overblikket sådan:

Vurder derefter, hvor meget hvert lag forventes at bidrage med i 2030.

4. Vælg scenarie for afkast og inflation
   Tag udgangspunkt i de fælles pensionsprognoser. Brug basisforudsætningerne som hovedscenarie, og test effekten af et forsigtigt og et optimistisk scenarie.
5. Regn skatten ind for hver ordning
   For ratepensioner og livrenter regner du med, at udbetalingen beskattes som personlig indkomst. En praktisk tilgang er at tage udgangspunkt i det skatteniveau, du forventer at have som pensionist, og så lave en forsigtig og en optimistisk variant. Aldersopsparing indgår som et skattefrit beløb, mens ATP, folkepension og andre skattepligtige ydelser indgår i samme skatteberegning.
6. Se konsekvensen for folkepensionstillæg og tillægsyelser
   Indtast den samlede private pension i en beregner for folkepension, så du kan se, hvor meget pensionstillæg og eventuelle øvrige tillæg ændrer sig. Bemærk, at ekstra skat og modregning ofte betyder, at hver ekstra krone i skattepligtig pension giver en lavere stigning i nettoudbetalingen, især omkring de såkaldte knækpunkter.
7. Lav et 2030‑budget i nutidskroner
   Omregn den samlede forventede månedlige pension til nutidskøbekraft ved at korrigere for inflation. Sammenlign med dit nuværende forbrug, og vurder, om du vil have råd til husleje, faste udgifter og det liv, du forestiller dig. Nationalbankens data over pensionsformuer og udvikling kan give perspektiv på, hvordan din situation ligger i forhold til gennemsnittet.
8. Test ændringer i indbetaling og udbetaling
   Leg med scenarier: højere indbetaling de sidste år, flytning fra ratepension til aldersopsparing, ændrede udbetalingsperioder og eventuel senere pension. Rådgivningsartikler om fradragslofter og skattefordele kan hjælpe med at se, hvor det giver mest mening at placere de næste indbetalinger.
9. Sæt en plan for løbende opdatering
   Gå beregningen igennem igen hvert eller hvert andet år. Regler for folkepension, skat, fradragslofter og pensionsalder ændrer sig. Beskæftigelsesministeriet og andre myndigheder opdaterer løbende satser og vilkår, og nye konvergensprogrammer fra Finansministeriet justerer de langsigtede fremskrivninger.

Hvis du samtidig overvejer at supplere din ordning med yderligere indbetalinger, kan du bruge en online pensionsberegning af privat opsparing til at se, hvordan ændringer slår igennem måned for måned.

9. Afrunding: fra uklart billede til konkret månedlig pension

Pension virker ofte uoverskuelig, fordi den består af mange brikker: offentlige ydelser, ATP, arbejdsmarkedspension, aldersopsparing, gamle kapitalpensioner og frie midler. Når de lægges systematisk sammen, fremstår billedet langt mere konkret.

En gennemtænkt 2030‑beregning gør tre ting for dig. Den viser et realistisk månedligt nettobeløb, den synliggør effekten af skat og modregning, og den afslører, hvor små justeringer i indbetalinger, udbetalingsperioder eller typen af opsparing kan forbedre din økonomi. Samtidig giver den ro, fordi du ved, hvad du kan forvente, og hvor du eventuelt bør handle.

Næste skridt er at omsætte tjeklisten til handling: få overblikket på plads, vælg scenarier, regn skat og tillæg ind, og opdater planen jævnligt. Så står du væsentligt stærkere, når kalenderen rammer 2030, og pensionen går fra at være noget fjernt til at være din faktiske månedlige indkomst.

Indlægget Beregn din pension pr måned i 2030: guide og scenarier blev først udgivet på PensionsValg.

Denne gennemgang fokuserer på tre ting: hvor meget folkepensionen er i 2026, hvordan anden indkomst og formue påvirker udbetalingen, og hvad de nye skatteregler betyder for din nettoudbetaling.

Hvad ændrer sig for folkepensionen i 2026?

Folkepensionen i 2026 er reguleret op med omkring 4,8 procent i forhold til 2025. Reguleringen følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked, så pensionen nogenlunde følger med pris- og lønniveauet.

De centrale satser før skat i 2026 ser sådan ud:

En enlig med fuldt grundbeløb og fuldt pensionstillæg får dermed 16.273 kr. om måneden før skat, mens en gift eller samlevende med fuldt tillæg får 12.011 kr. før skat.

Satserne reguleres hvert år, så beløbene for 2026 skal ses som et øjebliksbillede, ikke som et løfte for fremtiden.

Grundbeløb, pensionstillæg og supplerende ydelser

Folkepensionen består grundlæggende af to dele:

• Grundbeløbet er et fast beløb til alle, der opfylder betingelserne. Andre indkomster påvirker ikke grundbeløbet, hverken løn, ATP eller private pensioner. Det giver et stabilt minimum, som ikke bliver mindre, fordi der arbejdes lidt ekstra.
• Pensionstillægget er indkomstafhængigt. Tillægget er højere for enlige end for gifte og samlevende og bliver gradvist trappet ned, når anden indkomst stiger.

Derudover kan nogle pensionister få supplerende ydelser:

• Ældrecheck udbetales én gang om året til pensionister med lav indkomst og begrænset formue.
• Helbredstillæg og varmetillæg kan dække en del af bestemte udgifter for pensionister med lav indkomst og relativt lille formue.

I 2026 er formuegrænsen for ældrecheck og helbredstillæg 108.000 kr. Formue består typisk af bankindeståender og værdipapirer, men ikke værdien af almindelig bolig. Selve folkepensionen afhænger ikke af formuen, men formuen kan fjerne retten til disse tillæg.

Hvis du vil forstå, hvordan udbetalingen fra folkepensionen bliver beregnet i praksis, er det vigtigt at se grundbeløb, tillæg og supplerende ydelser i sammenhæng.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Indkomstgrænser: hvornår bliver pensionstillægget sat ned?

Pensionstillægget afhænger af din indkomst ud over folkepensionen. Her tæller blandt andet ATP, arbejdsmarkedspension, private pensioner, kapitalindkomst og visse offentlige ydelser med. Arbejdsindkomst for folkepensionister tæller derimod ikke i denne opgørelse.

I 2026 gælder blandt andet disse grænser (indkomst ud over folkepension):

Det betyder, at en enlig pensionist med anden årlig indkomst på op til 99.200 kr. kan få fuldt pensionstillæg. Stiger indkomsten, bliver tillægget gradvist mindre og forsvinder helt, hvis indkomsten når 438.200 kr.

Resultatet er, at grundbeløbet i praksis er det mest stabile element, mens pensionstillægget i høj grad afhænger af, hvor store pensionsudbetalinger og anden indkomst der er ud over folkepensionen, samt af ægtefælles eller samlevers økonomi. Overvejer du at ændre på dine udbetalinger, kan det hænge tæt sammen med, hvordan du vil planlægge dine pensionsudbetalinger gennem livet.

Folkepensionsalder og fremtidige ændringer

Folkepensionsalderen er politisk fastsat og er allerede hævet til 67 år for de årgange, der aktuelt nærmer sig pension. Yngre årgange får en højere folkepensionsalder, fordi alderen fremover reguleres efter udviklingen i levetiden.

Princippet er, at en bestemt del af voksenlivet fortsat skal tilbringes som pensionist, selv om den gennemsnitlige levetid stiger. Resultatet er en gradvis stigning i folkepensionsalderen, fx til 68 år og senere potentielt endnu højere, afhængigt af udviklingen.

Konsekvensen er, at flere skal kunne finansiere nogle år uden folkepension via job, arbejdsmarkedspension eller privat opsparing, hvis ønsket er at trække sig tilbage tidligere end den officielle folkepensionsalder. Her kan det være relevant både at kende reglerne for pension og levetid og at være opmærksom på, hvordan nye skatteregler fra 2026 spiller ind.

Skat i 2026: hvad betyder skattereformen for din nettoudbetaling?

Folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck er skattepligtige. Helbredstillæg, varmetillæg og visse personlige tillæg er skattefrie. Den konkrete skat afhænger af kommuneskat, bundskat, eventuel mellemskat, topskat og toptopskat samt kirkeskat.

Fra og med 2026 ændres skattesystemet, så der indføres flere lag i indkomstskatten:

• Bundskat på 12,01 procent af den personlige indkomst over personfradraget.
• Mellemskat på 7,5 procent af personlig indkomst over en vis grænse.
• Topskat på 7,5 procent oven på mellemskatten for endnu højere indkomster.
• Toptopskat på 5 procent af meget høje indkomster.

De præcise beløbsgrænser reguleres løbende. For de fleste folkepensionister vil det især være samspillet mellem folkepension, arbejdsmarkeds- og private pensioner samt eventuel løn, der afgør, om indkomsten havner i mellemskat- eller topskattefeltet.

Analysen fra blandt andre revisionsbranchen peger på, at fradragsværdien af pensionsindbetalinger generelt er højere i 2025 end i 2026 for de højere indkomstlag. For personer tæt på pension kan tidspunktet for ekstra indbetalinger og udbetalinger derfor få reel betydning for, hvor meget der ender på kontoen efter skat. Du kan med fordel se de nærmere konsekvenser i gennemgangen af pension og skat i 2026 og sammenholde det med forventede ændringer frem mod de kommende skatteår.

Arbejdsindkomst som pensionist: hvorfor det fylder særligt

Arbejdsindkomst for folkepensionister påvirker ikke pensionstillægget. Det skiller sig ud fra andre indkomster som pensionsudbetalinger og kapitalindkomst, der kan reducere tillægget.

Det giver en særlig situation:

• Grundbeløbet udbetales uændret, uanset at du arbejder ved siden af.
• Pensionstillægget bliver ikke sat ned på grund af din lønindkomst, men stadig på grund af andre indtægter.
• Lønnen beskattes som almindelig personlig indkomst, men uden at du mister pensionstillægget på den konto.

For nogle kan deltidsarbejde efter folkepensionsalderen derfor være en forholdsvis effektiv måde at styrke økonomien på, sammenlignet med blot at øge pensionsudbetalingerne, der risikerer at aftrappe tillægget. Har du desuden gæld, kan det også påvirke, hvordan du vælger at kombinere arbejde og udbetalinger, som beskrevet i overblikket over gæld og pension.

Typiske misforståelser om folkepensionen

Flere udbredte antagelser skaber unødvendig usikkerhed:

1. ”Min øvrige pension kommer oven i folkepensionen”
   Arbejdsmarkedspension og private pensioner lægges oven i grundbeløbet, men påvirker pensionstillægget væsentligt. Store udbetalinger kan enten reducere eller helt fjerne tillægget og dermed også muligheden for ældrecheck.
2. ”Formue sænker min folkepension”
   Selve folkepensionen (grundbeløb og pensionstillæg) afhænger ikke direkte af formuens størrelse. Formuen påvirker derimod retten til ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg, hvis den overstiger formuegrænsen.
3. ”Ægtefælles indkomst betyder ikke så meget”
   For gifte og samlevende spiller ægtefælles eller samlevers indkomst en tydelig rolle i beregningen af pensionstillæg og supplerende ydelser. En solid pension eller løn hos den ene kan derfor reducere tillægget til den anden.
4. ”Jeg kan regne med folkepension som 67-årig”
   Det gælder for nogle årgange, men ikke for alle. Yngre årgange har højere folkepensionsalder på grund af levetidsreguleringen og bør derfor tjekke den konkrete alder frem for at regne med et standardtal.

Når du rydder op i misforståelserne, bliver det også lettere at vurdere, hvordan dine andre ordninger – fx livrenter og ratepensioner over et langt livsforløb – spiller sammen med folkepensionen.

Tjekliste: sådan tilpasser du din plan til 2026-reglerne

En enkel gennemgang af din situation kan give et bedre greb om både niveau og timing af udbetalinger.

1. Find din folkepensionsalder
   Slå din folkepensionsalder op ud fra fødselsår, så du ved, hvornår folkepensionen tidligst kan starte.
2. Få samlet overblik over alle pensioner
   Log ind på din fælles pensionsoversigt for at se arbejdsmarkedspensioner, private pensioner og forventet folkepension på ét sted. Det giver et samlet billede af de udbetalinger, som senere kan påvirke pensionstillæg og ældrecheck.
3. Beregn din forventede folkepension i 2026-niveau
   Brug Udbetaling Danmarks beregner til at indtaste dine forventede indtægter: ATP, arbejdsmarkedspension, private pensioner og kapitalindkomst. På den måde kan du se, om pensionstillægget bliver sat ned, og om du ligger inden for grænserne for ældrecheck og helbredstillæg.
4. Test din skat i forskellige scenarier
   Anvend Skats beregningsværktøjer eller en rådgiver til at se, hvordan skatten ser ud, hvis du:
   • starter folkepension samtidig med fulde pensionsudbetalinger,venter med ratepension eller livrente,
   • arbejder deltid de første år som folkepensionist.
   Fokusér særligt på, om du kommer op i mellemskat, topskat eller toptopskat, når de nye regler gælder fra 2026.
5. Planlæg rækkefølgen af udbetalinger
   Overvej, hvilke pensioner der med fordel kan bruges før folkepensionsalderen, og hvilke der med fordel kan udskydes. Mindre udbetalinger tidligt kan i nogle tilfælde bevare pensionstillægget, mens store udbetalinger i samme år kan aftrappe det.
6. Inkludér ægtefælles økonomi
   Lav beregninger både med og uden ægtefælles pension og løn. Selv om I måske tænker jeres pension hver for sig, hænger reglerne for pensionstillæg tæt sammen, når I bor sammen.
7. Opdatér planen årligt
   Satser for folkepension, ældrecheck og formuegrænser justeres løbende, og også skattesatser og beløbsgrænser ændrer sig over tid. En årlig gennemgang af satserne og dine egne tal gør det lettere at rette kursen i tide.

Hvis du vil supplere beregningerne, kan du også bruge en simpel pensionsberegner til at teste din samlede pension, før du justerer på udbetalingerne.

Afrunding: fokus på helheden, ikke kun på satsen

Folkepensionen i 2026 er lidt højere i kroner, men den reelle forskel i din økonomi afhænger af helheden: hvornår du kan gå på folkepension, hvor meget du får fra arbejdsmarkedspension og private ordninger, hvordan din ægtefælles økonomi ser ud, og hvilke skattemæssige regler der gælder, når udbetalingerne starter.

Et roligt overblik over disse elementer gør det lettere at træffe gennemtænkte valg om både tidspunkt og størrelse på dine udbetalinger. På den måde bliver reguleringer, nye skatteregler og stigende pensionsalder noget, du kan planlægge efter, frem for noget der blot kommer som en overraskelse, når lønnen stopper.

Indlægget Folkepension i 2026: hvad ændrer sig for udbetalinger blev først udgivet på PensionsValg.

Nedenfor får du en samlet oversigt over de vigtigste pensionsprodukter i Danmark, hvordan de fungerer, og hvad der særligt er værd at være opmærksom på, når du sammensætter din egen pension.

De tre lag i din pension

Det danske pensionssystem kan groft opdeles i tre lag:

• Offentlige ordninger: Folkepension og ATP Livslang Pension
• Arbejdsmarkedspension: Pensionsordninger via overenskomst eller arbejdsgiver
• Privat pensionsopsparing: Ordninger i bank eller pensionsselskab

Lagene spiller sammen og påvirker både din samlede udbetaling, din skat og eventuel modregning i offentlige tillæg. Overblikket er derfor mindst lige så vigtigt som enkeltprodukterne. Mange oplever først dette samspil tydeligt, når de begynder at se nærmere på opbygningen af det danske pensionssystem som helhed.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Folkepension – fundamentet i bunden

Folkepensionen er den offentlige grundpension til alle, der har nået folkepensionsalderen og opfylder bopælskravene. Den består primært af:

• Grundbeløb
• Pensionstillæg
• Evt. supplerende ydelser, fx ældrecheck

Satserne reguleres årligt. For 2026 ligger den samlede folkepension for en enlig på 16.273 kr. om måneden før skat, fordelt på grundbeløb og pensionstillæg. For gifte/samlevende er beløbet lavere.

Grundbeløbet er det mest robuste element. Det udbetales uafhængigt af anden indkomst. Pensionstillægget derimod falder gradvist, når din øvrige indkomst stiger, og bortfalder helt ved høje indkomster. Det er her, samspillet med øvrige pensionsordninger bliver afgørende, særligt når du også har andre offentlige ordninger som ATP og eventuelle supplerende ydelser.

Ret til fuld folkepension kræver som udgangspunkt, at du har haft bopæl i Danmark i mindst 9/10 af tiden fra du fyldte 15 år og frem til folkepensionsalderen. Manglende optjening betyder, at beløbet nedsættes forholdsmæssigt.

Folkepensionen beskattes som personlig indkomst og udbetales den sidste hverdag i måneden.

ATP Livslang Pension – den lille, stabile ekstraindtægt

Næsten alle lønmodtagere indbetaler til ATP Livslang Pension. Ordningen er obligatorisk og meget standardiseret.

• Arbejdsgiver og lønmodtager betaler et fast bidrag afhængigt af timetal
• Ved fuld tid svarer det typisk til i alt 297 kr. om måneden i 2025
• Bidraget er ens i kroner og øre uanset lønniveau

ATP udbetales automatisk fra folkepensionsalderen og fortsætter resten af livet. En fuldt indbetalt ordning kan give omkring 26.000 kr. årligt før skat, mens en gennemsnitlig pensionist i 2026 ligger omkring 17.340 kr. om året.

Kun meget små ATP-pensioner kan udbetales som engangsbeløb. Er den årlige pension over 3.450 kr. (2025-niveau), skal den udbetales som løbende pension. Her er der ingen mulighed for at “frigive” ATP tidligere, uanset personlige forhold. Det overrasker mange.

ATP beskattes som anden pension og er samtidig kendetegnet ved meget lave administrationsomkostninger, hvilket gør den til en stabil del af din samlede livsvarige pensionsindkomst.

Arbejdsmarkedspension – for de fleste den største del

For langt de fleste lønmodtagere er arbejdsmarkedspensionen den vigtigste kilde til ekstra pensionsindkomst ud over folkepension og ATP. Overenskomster og virksomhedsaftaler betyder, at en stor del af lønmodtogere har ordninger gennem fx PFA, Danica eller PensionDanmark. Bidraget ligger ofte omkring 12 til 18 procent af lønnen, hvor arbejdsgiver typisk betaler hovedparten.

En typisk arbejdsmarkedspension består af:

• Ratepension med udbetaling over 10 til 25 år
• Livrente som livsvarig del
• Evt. aldersopsparing til engangsbeløb
• Forsikringer ved tab af erhvervsevne, dødsfald og ofte børnepension

Indbetalinger via arbejdsgiver giver fradrag og beskattes ikke som løn hos dig. Afkast i ordningen beskattes med pensionsafkastskat, den såkaldte PAL-skat på 15,3 procent.

Når pensionen engang udbetales, beskattes den som personlig indkomst. Det giver mulighed for at flytte indkomst fra årene med høj løn til årene som pensionist, hvor skatten ofte er lavere. Modsat øger stor løbende pensionsindkomst risikoen for at få reduceret pensionstillæg og supplerende ydelser. Det kan derfor være relevant at overveje, hvordan du fordeler din indbetaling mellem ratepension og livrente, hvis du har valgmuligheder via din ordning.

Privat pensionsopsparing – finjustering af din økonomi

Privat opsparing kan enten ligge i pensionsprodukter eller uden for pension, fx almindelig bankopsparing eller investering. Her fokuseres på de klassiske private pensionsordninger, som ofte bruges til at tilpasse udbetalingernes timing og skat.

Privat ratepension

En privat ratepension fungerer som arbejdsmarkedets ratepension, blot med dig selv som indbetaler.

• Indbetaling giver fradrag i den personlige indkomst op til et årligt loft
• Afkastet beskattes med PAL-skat
• Udbetaling beskattes som personlig indkomst og skal ske over 10 til 30 år

Ordningen egner sig godt til at dække bestemte perioder, fx årene mellem tidlig pension og folkepensionsalderen, eller som supplement til en livrente. Når du planlægger denne del, kan det være nyttigt at se på, hvilken type pensionsordning der passer bedst til dine ønsker til tilbagetrækning.

Livrente

En livrente er en forsikringsordning, der sikrer løbende udbetaling resten af livet. Indbetaling kan ske både via arbejdsmarkedspension og privat.

• Indbetaling giver fradrag, uden det samme lave fælles loft som for ratepension
• Udbetaling sker typisk månedligt eller årligt så længe du lever
• Afkast beskattes med PAL, og udbetaling beskattes som personlig indkomst

Livrenten er især relevant, hvis du vil sikre en vis minimumsindtægt livet igennem, uanset hvor gammel du bliver, og dermed undgå risikoen for at løbe tør for midler sent i livet.

Aldersopsparing

Aldersopsparing virker anderledes end ratepension og livrente.

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Afkast beskattes med PAL-skat
• Udbetaling er skattefri og sker typisk som ét eller flere engangsbeløb

Årlige indbetalingslofter afhænger af, hvor tæt du er på pensionsalderen, og der gælder særlige regler for store indbetalinger lige før pension. Hensynet er at undgå, at midler “parkers” her alene for at undgå modregning.

Fordelen ved aldersopsparing er enkelhed og fleksibilitet. Samtidig påvirker udbetalingen ikke pensionstillægget på samme måde som løbende pension, hvilket kan være et vigtigt planlægningspunkt for lavere og mellemste indkomster. Hvis du nærmer dig pensionsalderen, kan det være relevant at holde øje med de nyeste regler for aldersopsparing, da loft og vilkår kan ændre sig politisk.

Kapitalpension – kun gamle ordninger

Kapitalpension er et tidligere produkt, der ikke længere kan oprettes. Mange eksisterende ordninger er omlagt til aldersopsparing mod en reduceret afgift. Får du stadig udbetalt en kapitalpension, sker det som engangsbeløb med en særlig afgift, historisk omkring 40 procent. Du kan med fordel sammenholde dine gamle ordninger med mulighederne for omlægning af kapitalpension, hvis du endnu ikke har taget stilling.

Skat, PAL-skat og modregning – de vigtigste linjer

Tre forhold går igen på tværs af pensionsprodukterne:

1. Fradrag eller ej
   Ratepension og livrente giver fradrag ved indbetaling, men udbetales mod skat. Aldersopsparing giver intet fradrag, men udbetales skattefrit.
2. Pensionsafkastskat (PAL)
   Alt afkast i pensionsordninger beskattes med 15,3 procent via PAL-skatten. Skatten betales af pensionsselskabet, men påvirker din reelle forrentning.
3. Modregning i offentlige tillæg
   Grundbeløbet i folkepensionen er stabilt. Pensionstillæg og ældrecheck falder, når anden indkomst stiger. Løbende pensionsudbetalinger tæller fuldt med, mens aldersopsparing typisk har en mere skånsom påvirkning.

En person med lav eller moderat løn kan derfor have mere gavn af aldersopsparing og almindelig opsparing, end af meget store indbetalinger på fradragsberettigede ordninger, hvis målet er størst mulig samlet nettoudbetaling inklusive tillæg. Her er det nødvendigt at se på de konkrete satser og grænser, som fx fremgår af satstabellerne for folkepension. En detaljeret beregning kan med fordel understøttes af en pensionsberegning, hvor du ser effekten af forskellige udbetalingstyper og skatteniveauer.

Hvordan kan lagene kombineres?

Ingen enkelt ordning dækker alle behov. En robust pensionsøkonomi bygges typisk sådan op:

• Folkepension + ATP dækker en grundlæggende livsvarig indkomst
• Arbejdsmarkedspension (ratepension + livrente) løfter levestandarden og giver løbende udbetalinger
• Privat pension og aldersopsparing giver fleksibilitet til engangsudgifter og finjustering ift. skat og modregning

Samtidig bør forsikringsdækningerne i arbejdsmarkedspensionen løbende tilpasses din livssituation, så du hverken er underdækket eller betaler dyrt for noget, du ikke længere har brug for. Pensionsselskabernes egne nøgletal og analyser, fx om pensionsniveauer og dækning, kan give et godt udgangspunkt. Har du flere ordninger forskellige steder, kan det også være relevant at se dem i sammenhæng med hele din samlede pensionsopsparing og dine øvrige aktiver.

Tjekliste: Hvor står du, og hvad er næste skridt?

Et godt pensionsvalg starter sjældent med at vælge produkt, men med at skaffe overblik. Nedenfor en enkel struktur, du kan bruge:

1. Få samlet overblik
   Hent dine oplysninger ét sted via PensionsInfo, så du kan se folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private ordninger samlet.
2. Tjek dine offentlige ydelser
   Undersøg din forventede folkepension og de aktuelle satser for grundbeløb og pensionstillæg. Se også din forventede folkepensionsalder ud fra din fødselsårgang.
3. Kortlæg udbetalingsprofilen
   Kig på, hvornår dine arbejdsmarkedspensioner og private ordninger starter og slutter. Stemmer det med dine ønsker om tilbagetrækning, eller opstår der huller eller “for meget på én gang”? Overvej også om en justering af dine ordningstyper kan skabe en glattere udbetaling over årene.
4. Vurder skat og modregning
   Overvej, om ekstra opsparing mest fornuftigt placeres i fradragsberettiget pension, i aldersopsparing eller uden for pensionssystemet. Sammenhold din nuværende skatteprocent med den forventede som pensionist og med reglerne for modregning i folkepensionstillæg.
5. Gennemgå forsikringsdækninger
   Brug oversigten over dine dækninger ved sygdom og død fra dit pensionsselskab og fx ATP’s analyser af dækninger som støtte. Tjek om beløb og varighed stadig passer til din families behov.

Afrunding

Pension behøver ikke være et mysterium. Når først de tre lag er på plads i hovedet, bliver resten et spørgsmål om at finjustere: Hvor stor en del af indkomsten skal være livsvarig, hvor meget skal komme i rater, og hvor meget vil du have mulighed for at få udbetalt som engangsbeløb?

Folkepension og ATP giver et solidt fundament, arbejdsmarkedspensionen bygger ovenpå, og den private opsparing giver dig mulighed for at forme detaljerne. Med et samlet overblik, lidt forståelse for skat og modregning og en klar idé om din ønskede levestandard, står du langt stærkere, når du træffer dine valg om pension. For mange kan det også være relevant at se på, hvordan eksisterende ordninger som kapitalpension og aldersopsparing spiller sammen med fremtidige indbetalinger og din overordnede strategi.

Indlægget Oversigt over pensionsprodukter i Danmark blev først udgivet på PensionsValg.

Her får du en enkel gennemgang af, hvad aldersopsparing og folkepension egentlig er, hvordan de spiller sammen, og hvornår aldersopsparing typisk er en god idé i forhold til din folkepension.

Hvad er folkepension – og hvad kan du regne med?

Folkepensionen er den offentlige grundsikring, som skal give alle ældre et minimum af indkomst. Den består af et grundbeløb og et pensionstillæg:

• Grundbeløbet er ens for alle, der opfylder betingelserne. Det er ikke afhængigt af, hvor meget du tjener ved siden af.
• Pensionstillægget afhænger af din øvrige indkomst, og ofte også din ægtefælles eller samlevers indkomst. Jo mere du har af andre skattepligtige indkomster, jo lavere bliver tillægget.

I 2026 ligger de månedlige satser før skat omtrent sådan her:

Der betales almindelig indkomstskat af både grundbeløb og pensionstillæg, og supplerende ydelser som ældrecheck er også som udgangspunkt skattepligtige.

Folkepensionens størrelse afhænger desuden af din optjeningstid i Danmark. For fuld pension kræves som hovedregel bopæl i Danmark i mindst 9/10 af tiden fra du fylder 15 år, til du rammer folkepensionsalderen. Længere udlandsophold kan derfor betyde lavere folkepension.

Folkepensionen giver en vigtig basis, men niveauet viser samtidig, hvorfor privat opsparing ofte er nødvendig, hvis du vil have et komfortabelt rådighedsbeløb, efter skat og faste udgifter.

Hvad er en aldersopsparing – kort fortalt?

En aldersopsparing er en privat pensionsordning med tre centrale kendetegn:

1. Ingen fradrag ved indbetaling
   Indbetalinger giver ikke skattefradrag. Du betaler altså skat af pengene, inden de sættes ind.
2. Lav løbende skat på afkast (PAL-skat)
   Afkastet beskattes årligt med 15,3 % i pensionsafkastskat (PAL-skat). Det er typisk lavere end beskatningen af mange frie investeringer.
3. Skattefri udbetaling og ingen modregning i folkepension
   Udbetalingerne er skattefri, når de sker på det rigtige tidspunkt, og de påvirker ikke hverken folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg.

Aldersopsparing ligner på mange måder den gamle kapitalpension, men uden fradrag ved indbetaling og uden skat ved udbetaling.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvornår kan du få aldersopsparingen udbetalt?

Tidspunktet spiller en stor rolle, både for din fleksibilitet og for, om du bliver ramt af afgifter.

For nyere ordninger gælder:

• Udbetaling kan typisk ske fra din pensionsudbetalingsalder, som for de fleste ligger cirka 3 år før folkepensionsalderen.
• Senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen skal ordningen være tømt.
• Udbetaling kan ske som ét engangsbeløb eller i flere deludbetalinger.

Ældre aftaler kan have mere lempelige aldersgrænser. Nogle kan fx udbetales allerede fra 60 år eller 5 år før folkepensionsalderen, hvis ordningen er oprettet før bestemte datoer.

Hvis du hæver aldersopsparingen før pensionsudbetalingsalderen, udløser det en afgift på 20 % af det udbetalte beløb. Aldersopsparing fungerer derfor ikke som fri opsparing til uforudsete udgifter i arbejdslivet.

Hvor meget må du indbetale – og hvad sker der, hvis du går over?

Der er et årligt loft på, hvor meget du kan sætte ind, uden at det udløser afgift. Loftet afhænger af, hvor tæt du er på folkepensionsalderen.

Indbetalingsloft 2025 og 2026

* Det forhøjede loft gælder kun, hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen, og du opfylder betingelserne, bl.a. at du ikke har påbegyndt visse andre pensionsudbetalinger efter 1. april 2018. Detaljerne findes i reglerne om indbetalingsloft.

Indbetalinger fra din arbejdsgiver tæller med i loftet, så det samlede beløb (din egen indbetaling plus arbejdsgiverens) må ikke overstige grænsen.

Hvis loftet overskrides, kan konsekvensen blive en afgift på 20 % af det beløb, der ligger over det lave loft, hvis pengene bliver stående. Ved uberettiget brug af det høje loft kan afgiften helt op på 40 % af den del, der ligger over grundbeløbet. Banker beskriver ret konkrete eksempler på dette, og det er en hyppig faldgrube.

Sådan beskattes aldersopsparing – i forhold til andre pensioner

Sammenligningen med andre pensionsformer hjælper med at forstå, hvornår aldersopsparing giver mening.

Fradrag på ratepension og livrente er værdifuldt, især hvis du betaler høj skat i arbejdslivet og forventer en lavere skatteprocent som pensionist. Ulempen er, at disse udbetalinger både beskattes som personlig indkomst og typisk reducerer pensionstillægget.

Aldersopsparing gør det modsatte: Ingen fradrag nu, men til gengæld:

• Skattefri udbetaling.
• Ingen modregning i pensionstillægget.

Derfor kan aldersopsparing skattemæssigt minde mere om en skatteoptimeret “buffer” ved siden af de løbende ydelser.

Folkepension og aldersopsparing – hvordan hænger det sammen?

Her ligger et af de vigtigste punkter:

• Folkepensionens grundbeløb påvirkes ikke af andre indkomster.
• Pensionstillægget bliver gradvist sat ned, når du har anden indkomst som løn, ratepension, livrente m.m.
• Udbetalinger fra aldersopsparing tæller ikke som indkomst i den beregning.

For hver ekstra krone i udbetalt ratepension kan du derfor miste en del af pensionstillægget. Udbetalinger fra aldersopsparing giver derimod et “ekstra lag” oven på folkepension og øvrige indkomster, uden at tillægget bliver mindre.

Det er grunden til, at aldersopsparing ofte fremhæves som særligt attraktiv for personer, der forventer at ligge i den lave til mellemste ende af indkomstskalaen som pensionister, hvor pensionstillægget betyder meget for økonomien.

Hvornår er aldersopsparing typisk en god idé?

Beslutningen handler i praksis om tre ting:

1. Forventet pensionsindkomst
2. Betydningen af pensionstillægget
3. Din skatteprocent i arbejdslivet

1. Lav eller mellem pension – afhængig af pensionstillæg

Hvis du regner med, at folkepensionen og måske en mindre arbejdsmarkedspension bliver din hovedindkomst, spiller pensionstillægget en stor rolle. I den situation kan en aldersopsparing være meget attraktiv, fordi:

• Du kan spare op uden at miste pensionstillæg.
• Udbetalingerne er skattefri, så du kender nettobeløbet.
• Du kan skrue kraftigt op for indbetalingen i de sidste 7 år før folkepension, hvis du opfylder betingelserne for det høje loft.

Et typisk forløb kan være en mindre aldersopsparing i løbet af arbejdslivet, og så en målrettet indsats de sidste år før pension, hvor fx frie midler eller ekstra opsparing flyttes over i aldersopsparing inden for loftet.

2. Høj indkomst og stor arbejdsmarkedspension

For højtlønnede med stor ratepension eller livrente gælder ofte det modsatte:

• Fradragsværdien i topskatteårene er høj.
• Folkepensionens pensionstillæg spiller måske en mindre rolle, fordi den samlede indkomst allerede ligger så højt, at tillægget ville blive kraftigt reduceret eller helt bortfalde.

I den situation kan fradraget på ratepension/livrente have større værdi end den skattefri udbetaling fra aldersopsparing. Mange vælger stadig at have en mindre aldersopsparing ved siden af, fordi den giver fleksibilitet og skattefri “klump” til større køb.

3. Udlandsophold og reduceret folkepension

En person, der har arbejdet eller boet i udlandet i en længere årrække, og derfor ikke opfylder kravet om 9/10 optjeningstid.

Folkepensionen vil i så fald blive nedskaleret forholdsmæssigt. Privat pension bliver dermed vigtigere, og aldersopsparing kan spille en større rolle, netop fordi den:

• Ikke afhænger af årene i Danmark.
• Ikke reducerer et eventuelt pensionstillæg yderligere.

4. Sen opsparing – også efter folkepensionsalderen

En person, der enten fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen eller først sent i livet får råd til at spare op.

Reglerne for aldersopsparing giver mulighed for indbetaling helt op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen. Det betyder:

• Mulighed for at placere overskudsløn på en ordning med lav PAL-skat.
• Fleksibel, skattefri udbetaling senere uden modregning i folkepensionen.

Det kan fx være interessant for selvstændige eller personer, der sælger virksomhed eller bolig sent i livet og ønsker at fordele værdierne mere hensigtsmæssigt.

Faldgruber du bør undgå

Reglerne omkring aldersopsparing er ikke svært stof, men der er nogle klassiske fejl, som kan koste dyrt.

1. Tro, at der er fradrag for indbetaling
   Aldersopsparing giver ingen fradragsret. Hvis du planlægger din økonomi, som om du får skattefradrag, bliver regnestykket forkert.
2. Glemme loftet – især når arbejdsgiver også indbetaler
   Loftet gælder samlet for alle indbetalinger. Det hjælper ikke, at det er arbejdsgiveren, der overskrider. Afgiften rammer ordningen uanset hvad.
3. Bruge det høje loft uden ret til det
   Det forhøjede loft kræver, at du opfylder betingelserne, bl.a. at visse pensionsudbetalinger ikke er startet efter 1. april 2018. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan afgiften på de for meget indbetalte beløb gå op til 40 %.
4. Hæve aldersopsparingen for tidligt
   Udbetaling før pensionsudbetalingsalderen udløser 20 % i afgift. Aldersopsparing bør derfor kun ses som penge til brug i seniorlivet, ikke som “ekstra opsparing” til alt muligt undervejs.
5. Antage, at folkepensionen er nok
   Med en samlet folkepension på omkring 16.273 kr. før skat for en enlig i 2026 er der ikke meget at give af, når husleje, varme og andre faste udgifter er betalt. Flere rådgivningsmaterialer fra banker peger på, at mange bør stile efter en pensionsindkomst på omkring 70–80 % af slutlønnen for at bevare levestandarden, noget folkepensionen sjældent kan bære alene.

En simpel måde at tænke valget på

Når valget står mellem aldersopsparing og andre pensionstyper, kan denne enkle model hjælpe:

1. Har du høj indkomst og ligger du i topskat?
   Så giver fradragsberettigede ordninger som ratepension og livrente ofte stor værdi. Aldersopsparing kan være et supplement.
2. Forventer du lav til middel indkomst som pensionist, og bliver pensionstillægget vigtigt for dig?
   Så er aldersopsparing ofte særlig attraktiv, fordi den ikke reducerer tillægget.
3. Har du udlandsophold eller usikkerhed om fuld folkepension?
   Privataftalte pensioner, herunder aldersopsparing, kan blive et vigtigt ekstra ben at stå på.
4. Er du tæt på folkepensionsalderen med mulighed for at indbetale ekstra?
   Det forhøjede loft i de sidste 7 år kan bruges strategisk til at flytte midler over på en ordning med lav PAL-skat og skattefri udbetaling.

Afrunding: Aldersopsparing og folkepension skal ses i sammenhæng

Folkepensionen giver en basis, som alle i Danmark kan støtte sig til, forudsat at bopælskravene er opfyldt. Aldersopsparing er ikke en erstatning, men et værktøj til at få mere frihed og sikkerhed oven på den offentlige ordning.

Den vigtigste pointe er, at aldersopsparing ikke bliver modregnet i pensionstillægget og udbetales skattefrit ved pension. For mange med lav eller middel forventet pensionsindkomst gør netop det en stor forskel. For andre er fradraget på ratepension eller livrente vigtigere, mens aldersopsparing spiller en mindre, men stadig nyttig rolle.

Det bedste valg er sjældent enten eller. Kombinationen af folkepension, arbejdsmarkedspension og en gennemtænkt brug af aldersopsparing giver typisk den mest robuste og fleksible løsning.

Indlægget Aldersopsparing vs Folkepension: hvornår er det bedst? blev først udgivet på PensionsValg.

De tre lag i det danske pensionssystem

Det danske pensionssystem er bygget op i tre hovedlag, der tilsammen skal sikre økonomien som pensionist:

• Offentlige ydelser
• ATP Livslang Pension
• Arbejdsmarkedspensioner og privat opsparing

Tanken er, at folkepension og ATP giver en grundforsørgelse som udgangspunkt, mens arbejdsmarkedspension og privat opsparing lægger lag ovenpå, hvis der er behov og mulighed.

1. Folkepension – grundlaget for de fleste

Folkepensionen er den offentlige grundpension finansieret via skatten. Den udbetales fra folkepensionsalderen, hvis blandt andet bopælskrav er opfyldt. Folkepensionen er skattepligtig og består af:

• Grundbeløb
• Pensionstillæg
• Eventuelle ekstra tillæg, fx ældrecheck og personlige tillæg

Grundbeløbet er ens, mens pensionstillægget afhænger af din øvrige indkomst og din civilstand. Høj privat pension eller andre indtægter kan derfor reducere tillægget betydeligt. Det er her, modregning kommer ind i billedet. Du kan læse mere om, hvad man får i folkepension, og hvordan ydelserne typisk er sammensat.

Modregning i pensionstillæg (2026)

Her er et forsimplet overblik over, hvornår pensionstillægget begynder at blive sat ned på grund af anden indkomst end folkepensionen:

Beløbene handler om indkomst ud over folkepensionen. Det vil sige blandt andet udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og andre skattepligtige indtægter.

En vigtig detalje: Arbejdsindkomst som pensionist påvirker som udgangspunkt ikke pensionstillægget. Det kan gøre det mere attraktivt at arbejde lidt ved siden af pensionen fremfor at hæve ekstra fra pensionsordninger.

Folkepensionsalderen afhænger af fødselsår og bliver gradvist hævet. Det betyder, at mange skal regne med at være på arbejdsmarkedet flere år længere end tidligere generationer, medmindre man opfylder betingelser for særlige ordninger som tidlig pension eller seniorpension. Du kan få et mere dybdegående indblik i, hvordan folkepensionen beregnes, og hvilke forhold der påvirker udbetalingen.

2. ATP Livslang Pension – lille beløb, stor betydning

ATP Livslang Pension er obligatorisk for næsten alle lønmodtagere. Indbetalingerne er relativt små, men ordningen dækker 91 % af danskerne og giver en livsvarig, garanteret udbetaling fra folkepensionsalderen.

Nogle vigtige fakta om ATP:

• 5,7 mio. medlemmer, heraf ca. 3,7 mio. indbetalende
• Administrationsgebyr: 37 kr. om året pr. medlem (2024)
• ÅOP: 0,32 % i 2024, mod et branchegennemsnit på ca. 0,95 %
• En pensionist med fuld indbetaling gennem arbejdslivet har ca. 117.000 kr. indbetalt til ATP
• For 42 % af pensionisterne er ATP den største private pensionsudbetaling

ATP beskattes som personlig indkomst, når du får den udbetalt. Sammen med folkepensionen udgør den for mange det økonomiske minimum som pensionist, man kan regne med. Den er samtidig livsvarig, hvilket giver en vigtig sikkerhed i en situation, hvor mange andre pensionsordninger blot løber i et begrænset antal år. Du kan læse mere om, hvordan ATP Livslang Pension fungerer, og hvilken rolle den spiller i din samlede pension.

3. Arbejdsmarkedspensioner og privat pension

De fleste lønmodtagere har en arbejdsmarkedspension via deres overenskomst eller ansættelse. Her betaler arbejdsgiver typisk en stor del af bidraget, ofte omkring to tredjedele, mens medarbejderen betaler resten. Mange har her deres største pensionsopsparing.

Arbejdsmarkedspensioner består typisk af:

• Ratepension
• Livsvarig livrente
• Aldersopsparing
• Forsikringsdækninger, fx ved død, invaliditet og kritisk sygdom

Flere har haft mange job gennem livet. Det kan betyde flere forskellige pensionsordninger, som ligger spredt, og som det kan være svært at overskue. Uden bevidste valg kan man ende med forskellige produkter, omkostningsniveauer og forsikringsdækninger, der ikke nødvendigvis passer til ens nuværende behov. Det kan derfor være relevant at se nærmere på, hvordan du maksimerer din arbejdsmarkedspension gennem bedre planlægning og overblik.

Typer af privat pension – og hvordan de beskattes

Privat pension omfatter både ordninger gennem arbejdsgiver og rent private indbetalinger. De vigtigste typer er:

• Ratepension
• Livsvarig livrente
• Aldersopsparing

Pensionsmidler beskattes på tre tidspunkter:

1. Når pengene indbetales (fradrag eller ej)
2. Mens de står i ordningen (pensionsafkastskat)
3. Når de udbetales (indkomstskat eller skattefrihed)

Pensionsafkastskat (PAL‑skat)

Afkastet i pensionsordninger beskattes løbende med en særlig skat, pensionsafkastskat, på 15,3 %. Det gælder både ratepensioner, livrenter og aldersopsparing. Denne skat er adskilt fra indkomstskatten, som du betaler, når pensionen bliver udbetalt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Ratepension – fleksibel men tidsbegrænset

Ratepension giver løbende, tidsbegrænsede udbetalinger, typisk over 10‑25 år. Indbetalingerne er fradragsberettigede, og udbetalingerne beskattes som personlig indkomst.

Fordele:

• Skattemæssigt fradrag i indbetalingsårene, ofte i en højere skatteprocent end som pensionist
• Fleksibel udbetalingsperiode, så man kan tilpasse til ønsket forbrug

Ulemper:

• Udbetalinger øger den skattepligtige indkomst og kan reducere pensionstillæg og andre ydelser
• Risiko for, at pengene slipper op for tidligt

En vigtig pointe: ATP vurderer, at mange i gennemsnit er pensionister i omkring 20 år, mens en stor del af de private pensionskroner udbetales over blot 10‑15 år. 1 ud af 5 ældre løber faktisk tør for deres arbejdsmarkedspension eller individuelle pension efter 10 år som pensionist, ofte fordi udbetalingsperioden er sat for kort. Det kan være fristende at vælge høj ydelse i starten, men det øger risikoen for at stå med kun folkepension og ATP senere. Hvis du er i tvivl om, hvordan ratepension står i forhold til andre løsninger, kan du læse om valget mellem ratepension og livrente.

Livsvarig livrente – indkomst så længe du lever

Livsvarig livrente udbetales resten af livet, uanset hvor gammel du bliver. Indbetalingerne er fradragsberettigede inden for gældende grænser, og udbetalingerne beskattes som personlig indkomst.

Nøgletal for privat indbetaling i 2026:

• Opfyldningsfradrag: 63.200 kr. om året
• Beløb op til denne grænse indberettes automatisk til årsopgørelsen
• Indbetalinger over grænsen kan også give fradrag, afhængigt af situationen

Fordelen ved livrente er især beskyttelsen mod at løbe tør for pension, når ratepensionen er udløbet. Ulempen er, at pengene bliver bundet livsvarigt. Om det er en fordel, afhænger blandt andet af din forventede levetid og dine behov for fleksibilitet.

Aldersopsparing – skattefri og uden modregning

Aldersopsparing har ingen fradrag ved indbetaling, men til gengæld er udbetalingen som udgangspunkt skatte- og afgiftsfri. Den udløser heller ikke modregning i folkepensionens tillæg på samme måde som fradragsberettigede ordninger.

Indbetalingslofter i 2026:

• Alle kan: op til 9.900 kr. om året
• Højere loft tæt på pension: op til 64.200 kr. om året, når der er højst 7 år til folkepensionsalderen

Hvis du allerede får udbetalt fradragsberettiget pension og er tæt på pensionsalderen, kan du i nogle tilfælde kun indbetale grundbeløbet. Det kræver konkret tjek hos pensionsselskab eller Skat.

Aldersopsparing kan især være interessant for lav- og mellemindkomster, der forventer at få fuldt eller næsten fuldt pensionstillæg. Fradragsordninger som ratepension og livrente kan nemlig senere reducere tillæggene, fordi udbetalingerne tæller som indkomst, mens udbetalinger fra aldersopsparing ikke gør.

Pension og skat – hvad betyder det i praksis?

Skatten påvirker pension både, når du sparer op, og når du lever af pengene. Det kan derfor være nyttigt at kende de vigtigste skatteregler for pension og hvordan de spiller sammen over tid.

Ekstra pensionsfradrag – særligt gunstigt tæt på pension

Indbetalinger til ratepension og ordninger med løbende udbetaling (fx livrente via arbejdsgiver) giver ekstra pensionsfradrag op til et loft på 87.800 kr. om året (2026). Det gælder både egne og arbejdsgivers indbetalinger.

Fradraget afhænger af, hvor langt du er fra folkepensionsalderen:

• Mere end 15 år til folkepension: ekstra fradrag på 12 %
  • Maksimalt ekstra fradrag: 10.536 kr. (2026)
• 15 år eller mindre til folkepension: ekstra fradrag på 32 %
  • Maksimalt ekstra fradrag: 28.096 kr. (2026)

Det betyder, at de sidste 10‑15 år før folkepension kan være særligt gunstige for ekstra indbetaling til pension. Mange overser netop denne mulighed, selvom den skattemæssigt kan gøre en stor forskel.

Når pensionen bliver udbetalt

Folkepension, ATP, ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Det gælder også ældrecheck og pensionstillæg, mens visse tillæg er skattefri, fx helbredstillæg og varmetillæg.

Det afgørende er derfor:

• Hvor høj din samlede skattepligtige indkomst er som pensionist
• Hvor meget dine pensioner reducerer fx pensionstillæg og ældrecheck

Et rent fokus på fradrag nu kan give en skuffelse senere, hvis den samlede skat og modregning i folkepension gør den faktiske udbetaling lavere end forventet. Hvis du vil dykke dybere ned i, hvordan din pension bliver beskattet, kan du få et mere detaljeret overblik over regler og satser.

Særlige ordninger før folkepensionsalderen

Ikke alle kan eller ønsker at være på arbejdsmarkedet helt frem til folkepensionsalderen. Her findes to centrale ordninger:

Tidlig pension (“Arne‑pension”)

Tidlig pension er en offentlig ydelse, der kan gives 1‑3 år før folkepensionen, hvis man har været mange år på arbejdsmarkedet. Kravet ligger typisk på 42‑44 år.

Nøgletal for 2026:

• Maksimal ydelse: 15.650 kr. om måneden før skat
• Arbejdsindkomst op til 28.300 kr. om året uden reduktion
• Indkomst over denne grænse reducerer ydelsen med 64 % af den del, der ligger over
• Pensionsformue kan også reducere ydelsen

Seniorpension

Seniorpension er målrettet personer med højst seks år til folkepension og varigt nedsat arbejdsevne (maksimalt 15 timer om ugen i det hidtidige job).

Nøgletal for 2026:

• Enlig: op til 22.053 kr. om måneden før skat
• Gift/samlevende: op til 18.745 kr. om måneden før skat
• Kan søges, når der er højst seks år til folkepensionsalderen; ansøgning kan sendes seks måneder før aldersgrænsen nås

Begge ordninger har detaljerede betingelser for både arbejdsliv, helbred og økonomi. De er relevante at have med i planlægningen, især hvis arbejdsevnen er begrænset, eller pensionsalderen føles langt væk.

Typiske faldgruber – og hvad du kan være opmærksom på

Flere mønstre går igen, når man ser på, hvordan danskerne bruger pensionssystemet:

• Omkring 25 % sparer så lidt op, at de som pensionister primært skal leve af folkepension og ATP
• 3 ud af 4 pensionskroner til pensionister kommer fortsat fra offentlige ydelser og ATP
• 1 ud af 5 ældre løber tør for deres arbejdsmarkedspension eller individuelle pension efter 10 år

Nogle centrale faldgruber:

1. For korte udbetalingsperioder
   Ratepensioner med fx 10 års udbetaling kan give høje beløb i starten, men efterlader en lang periode med lavere indkomst, ofte kun folkepension og ATP.
2. Manglende forståelse af modregning
   Høj privat pension kan reducere pensionstillæg og ældrecheck betydeligt, især for gifte og samlevende. Ekstra opsparing giver derfor ikke altid samme ekstra beløb i hånden som pensionist.
3. Valg af forkert opsparingstype
   En lav‑ eller mellemindkomst tæt på pension kan få mere ud af aldersopsparing uden modregning fremfor ekstra ratepension med fradrag, som senere udløser reduktion i pensionstillægget.
4. Mange små ordninger ved jobskifte
   Flere arbejdsmarkedspensioner uden overblik kan betyde højere omkostninger, uhensigtsmæssig risikoprofil og uklare forsikringsdækninger.
5. Selvstændige uden egentlig pensionsplan
   Selvstændige er i højere grad afhængige af frivillig opsparing og risikerer at ende i restgruppen, hvis der ikke systematisk afsættes midler til pension.
6. Ingen plan for skat i udbetalingsfasen
   Fokus ender ofte på fradraget nu og ikke på den senere skat og modregning, når pensionen bliver udbetalt.

Hvordan kan du bruge den viden i din egen planlægning?

Det danske pensionssystem giver et solidt sikkerhedsnet, men en del valg er overladt til den enkelte. Nogle enkle overvejelser kan hjælpe dig et godt stykke:

• Se de tre lag i sammenhæng: Hvad forventer du fra folkepension + ATP, og hvad skal din arbejdsmarkedspension og private opsparing så dække?
• Kig på udbetalingsperioder: Hvor længe skal ratepensionen egentlig løbe, hvis du regner med 20 år eller mere som pensionist?
• Vurder din indkomstgruppe: Forventet folkepensionstillæg og ældrecheck kan gøre en stor forskel for, om fradragsordninger eller aldersopsparing samlet set er mest fordelagtige.
• Hold øje med tiden til pension: Ekstra pensionsfradrag og højere aldersopsparingsloft tæt på pension kan gøre netop de år særligt interessante at udnytte.
• Skab overblik ved jobskifte: Det kan være relevant at samle ordninger eller i det mindste få et samlet billede af, hvordan de spiller sammen.

En god pensionsbeslutning behøver ikke bygge på avancerede modeller. Et klart billede af de tre lag i systemet, forskellen på ratepension, livrente og aldersopsparing samt en realistisk forventning til, hvor længe pensionen skal række, rækker langt. Med det på plads bliver det lettere at justere undervejs, så din pension hænger sammen både skattemæssigt og i forhold til den hverdag, du ønsker som pensionist. Hvis du vil se nærmere på, hvordan både offentlige ordninger og dine egne ordninger spiller sammen, kan du også læse om samspillet mellem ATP og offentlige ordninger.

Indlægget Hvordan fungerer det danske pensionssystem? blev først udgivet på PensionsValg.

Det offentlige fundament i din pension

Folkepensionen består af et grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. Grundbeløbet er uafhængigt af andre indkomster. Pensionstillægget afhænger af dine skattepligtige indkomster ud over arbejdsindkomst. Reglerne fra 2025 betyder, at arbejdsindkomst ikke reducerer hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP og arbejdsmarkedspensioner, indgår derimod i beregningen.

ATP Livslang Pension er en lovpligtig, kollektiv ordning med livsvarig udbetaling fra folkepensionsalderen. Udbetalingen sker månedligt, hvis den årlige ATP-pension er over 3.450 kr. i 2025. Mindre rettigheder udbetales som engangsbeløb med 40 procent afgift. ATP-ydelsen er relativt beskeden, men sikrer en garanteret livsvarig indkomst. Omkostningerne er lave, og udbetalingen sker automatisk.

Folkepensionsalderen er 69 år for årgang 1967 til 1970 og 70 år for personer født 1. januar 1971 eller senere. Nye årgange fra 1971 skal derfor regne med senere folkepension fra 2040.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Satser og nøgletal 2025 i korte træk

Optjening og udbetaling i praksis

ATP indbetales typisk via løn, når timetallet ligger over de faste grænser. Fuldtids A-sats er 297 kr. pr. måned, hvoraf arbejdsgiver betaler to tredjedele. Offentligt ansatte på C-sats har lavere satser. Retten kan vokse via flere kilder end lønarbejde. Modtagere af visse ydelser har en Obligatorisk Pension, som indbetales til ATP og trappes op til 3,3 procent i 2030. Modtagere af tidlig pension indbetaler også ATP, som senere påvirker ATP-udbetalingen.

Folkepensionen kan udskydes, hvis du arbejder videre. Kravet er mindst 750 arbejdstimer pr. kalenderår, og udskydelse udløser et ventetillæg. Personer med under 40 års bopæl i Danmark mellem 15 år og folkepensionsalderen får brøkpension.

Hvad tæller med i de offentlige beregninger

Pensionstillægget medregner skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP, udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ratepension, kapital- og aktieindkomst. Aktieudbytte op til 5.000 kr. indgår ikke. Arbejdsindkomst indgår ikke fra 2025-reglerne.

Den personlige tillægsprocent styrer retten til helbredstillæg og ældrecheck. En enlig har 100 procent ved supplerende indkomst op til 35.200 kr. og 0 procent ved 95.800 kr. eller derover. For gifte og samlevende er grænserne 69.700 kr. for 100 procent og 192.000 kr. for 0 procent.

Boligydelse beregnes ud fra husstandsindkomst og formue samt husleje og boligstørrelse. Social pension, ATP og andre skattepligtige pensioner tæller med. Ældrecheck tæller ikke. Formuetillæg kan lægges til indkomsten ved høj formue.

Samspil med arbejdsmarkedspension og privat opsparing

Skattepligtige løbende pensioner fra fx arbejdsmarkedspension og ratepension reducerer pensionstillægget efter de nævnte satser. Timingen af udbetalinger kan derfor gøre en stor forskel. Aldersopsparing skiller sig ud, fordi udbetaling er skattefri og ikke modregnes i pensionstillægget. Til gengæld tæller aldersopsparing som likvid formue i vurderingen af ældrecheck og helbredstillæg.

Arbejdsindkomst som pensionist påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Indkomsten indgår dog i beregningen af boligydelse, og nogle kan opnå skattefri seniorpræmie ved et vist timetal. Ekstra pensionsfradrag kan gøre indbetalinger mere attraktive, fordi fradraget stiger til 32 procent når der er 15 år eller mindre til folkepension. Loftet for indbetalinger med ekstra fradrag er 83.800 kr. i 2025.

Tre korte eksempler

Eksempel 1. En enlig folkepensionist har andre skattepligtige indkomster på 126.000 kr. årligt ud over arbejdsindkomst. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 procent af 126.000 minus 95.800 kr., altså 30.200 kr. Nedsættelsen bliver cirka 9.332 kr. årligt svarende til 777 kr. pr. måned. Nyt pensionstillæg ender omkring 90.616 kr. årligt, cirka 7.551 kr. pr. måned.

Eksempel 2. Et par hvor den ene er på folkepension og den anden ikke er pensionist. Kun 46 procent af den ikke pensionistes relevante indkomster medregnes i beregningen af pensionstillægget. Har den ikke pensionist 200.000 kr. i relevante indkomster, medregnes 92.000 kr. Har pensionisten selv 100.000 kr., bliver det samlede indkomstgrundlag 192.000 kr. Reduktionen af pensionstillægget begynder først over denne grænse.

Eksempel 3. En person nærmer sig folkepensionsalderen og har både aldersopsparing og ratepension. En hyppig prioritering går på at trække på aldersopsparingen først, fordi udbetalingen er skattefri og ikke reducerer pensionstillægget. Ratepension kan så startes senere. Den konkrete rækkefølge bør testes i beregnere, fordi boligydelse og formuegrænser kan ændre regnestykket.

Typiske faldgruber

• Forventning om at arbejdsindkomst reducerer folkepensionen. Reglerne fra 2025 gør, at det ikke sker, men indkomsten kan påvirke boligydelse og skatten.
• Start af skattepligtige pensionsudbetalinger uden at regne effekten på pensionstillæg og boligydelse. Nedsættelsesprocenterne er markante.
• Oversete ægtefælleindkomster i beregningen. Kun 46 procent af en ikke pensionists relevante indkomster medregnes, men effekten kan stadig være stor.
• Formuegrænser ved ældrecheck og helbredstillæg. Likvid formue over 103.100 kr. fjerner adgangen.
• Små ATP-rettigheder der udløser engangsbeløb med 40 procent afgift. Udbetalingen kan virke lav.
• Fejl i ATP-indbetalinger. Ret frister er typisk tre år. En årlig kontrol af ATP-oversigten er en god vane.
• Tidlig pension med ATP-indbetaling under ydelsen. Ydelsen kan nedsættes ved arbejdsindkomst, og ATP’en vokser samtidig.

Tjekliste til planlægningen

• Få overblik i PensionsInfo over folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private ordninger. Brug scenarier for forskellige starttidspunkter.
• Tjek ATP-indbetalinger årligt og især efter jobskifte eller perioder med deltidsarbejde.
• Læg en udbetalingsrækkefølge, der tager hensyn til pensionstillæg og boligydelse. Aldersopsparing er et fleksibelt greb.
• Vurdér om udskudt folkepension med ventetillæg og eventuel seniorpræmie giver mening, hvis du arbejder videre.
• Kig på ægtefællens indkomster og status som pensionist eller ikke pensionist, før du beslutter start af skattepligtige pensioner.
• Overhold formuegrænser, hvis ældrecheck og helbredstillæg er vigtige i økonomien.
• Brug de gældende satser for boligydelse, og medregn formuetillæg ved høj formue.

Særlige noter i 2025

Arbejdsindkomst i beregningen af pensionstillæg og tillægsprocent følger nu definitionen for indkomsttyper, der er AM-bidragspligtige, sammen med DIS-indkomst. Det kan ændre, hvordan enkelte ydelser behandles. Folk født i 1971 og senere planlægger efter en folkepensionsalder på 70 år.

Afrunding

Offentlige ordninger lægger et solidt gulv under økonomien som pensionist. Reglerne for, hvad der tæller med, og hvornår der sker modregning, gør timingen af skattepligtige pensioner vigtig. Små valg om udbetalingsrækkefølge, arbejdstimer og formueplacering kan flytte pensionstillæg og boligydelse i mange år. Et samlet overblik og et par beregninger giver ro i maven, før beslutningerne tages.

Indlægget ATP og offentlige ordninger: Hvad tæller med i din pension og hvordan det beregnes blev først udgivet på PensionsValg.

Folkepensionen kort og konkret

Folkepensionen består af to dele. Grundbeløbet er fast og afhænger ikke af indkomst. Pensionstillægget afhænger af dine øvrige indkomster, dog ikke lønindkomst. Satsniveauet i 2025 ligger på 7.198 kr. om måneden i grundbeløb samt pensionstillæg på 8.329 kr. for enlige og 4.262 kr. for gifte eller samlevende. Årligt svarer det til 86.376 kr. i grundbeløb og 99.948 kr. i tillæg for enlige samt 51.144 kr. i tillæg for gifte eller samlevende.

Indkomstreglerne for pensionstillæg er afgørende i planlægningen. Udbetalinger fra ratepension, livsvarig pension og ATP, kapitalindkomst samt aktieindkomst kan reducere tillægget. Aktieudbytte op til 5.000 kr. indgår ikke. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg, hvilket gør deltidsjob økonomisk mere neutralt for folkepensionen end udbetalinger fra skattepligtige pensioner. Samlivsstatus betyder også noget. Ved samliv med ikke‑pensionist ses der bort fra 54 procent af ægtefællens relevante indkomster i beregningen.

Indkomstgrænser og modregningssatser i 2025

• Enlig: tillæg nedsættes over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr. Modregning 30,9 procent.
• Samlevende med pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 511.700 kr. Modregning 16 procent.
• Samlevende med ikke‑pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 351.900 kr. Modregning 32 procent.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Aldersopsparing på én side

Aldersopsparing har ingen fradragsret ved indbetaling, men afkast beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent. Udbetalinger er skattefrie og modregnes ikke i pensionstillæg. Ordningen kan derfor bruges som et fleksibelt værktøj til at løfte den disponible indkomst uden modregning og uden at sænke folkepensionens tillæg.

Vigtige rammer i 2025:

• Indbetaling: 9.400 kr. om året som grundbeløb. 61.200 kr. om året fra og med det 7. indkomstår før folkepensionsalderen. Indbetaling er tilladt helt frem til og med 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, også som folkepensionist.
• 10‑års‑reglen: start af udbetaling fra fradragsberettiget pension 1. april 2018 eller senere og inden for 10 år før folkepensionsalderen begrænser aldersopsparing til grundbeløbet på 9.400 kr.
• Overindbetaling: afgift 20 procent som udgangspunkt eller 40 procent hvis 10‑års‑reglen er brudt. Korrektionsmulighed på 4 procent ved rettidig overførsel til fradragsberettiget ordning.
• Udbetaling: skattefri som engang eller i flere portioner. Tidligste udbetaling afhænger af oprettelsesdato for ordningen. Ordninger oprettet fra 2018 kan udbetales 3 år før folkepensionsalderen. Ældre ordninger kan have 5‑årsregel eller adgang fra 60 år. Seneste udbetaling er typisk senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.

Sådan spiller aldersopsparing og folkepension sammen

Aldersopsparing påvirker ikke folkepensionstillægget. Skattepligtige udbetalinger fra ratepension, livsvarig pension og ATP kan derimod reducere tillægget efter de nævnte modregningssatser. Planen handler derfor ofte om at styre timing og størrelse af de skattepligtige udbetalinger, mens aldersopsparingen bruges til at dække udsving, større engangsbehov og uforudsete udgifter, uden at pensionstillægget falder.

Overblik på tværs

Likvid formue betyder noget for ældrecheck og helbredstillæg. Opgørelsen sker 1. januar. Ikke‑hævede pensionsordninger, herunder aldersopsparing, tæller ikke med i likvid formue. Ældrechecken udgør op til 25.700 kr. i 2025. Retten afhænger blandt andet af personlig tillægsprocent og at likvid formue ligger under 103.100 kr. ved årsskiftet.

Tre eksempler der viser effekten i praksis

Eksempel A. Enlig pensionist med ratepension

En årlig udbetaling fra ratepension på 130.000 kr. udløser modregning i pensionstillægget. Grænsen for enlige ligger på 95.800 kr. Overskydende beløb udgør 130.000 minus 95.800, altså 34.200 kr. Modregning sker med 30,9 procent. Årlig reduktion i pensionstillæg bliver 34.200 gange 0,309, altså 10.568 kr. efter afrunding. Maksimalt tillæg på 99.948 kr. reduceres dermed til 89.380 kr. om året. Månedligt svarer det til cirka 7.448 kr. i stedet for 8.329 kr.

Eksempel B. Samlevende med ikke‑pensionist ægtefælle

Pensionisten har 100.000 kr. i skattepligtig udbetaling fra private pensioner. Ægtefællen har 100.000 kr. i relevante indkomster. Ved denne samlivsstatus ses der bort fra 54 procent af ægtefællens indkomster. Kun 46.000 kr. indgår i beregningen. Samlet indkomstgrundlag bliver 146.000 kr. Grænsen for nedsættelse ligger på 192.000 kr., og resultatet er derfor ingen reduktion i pensionstillægget i dette eksempel. Metoden illustrerer betydningen af 54 procents fradraget af ægtefælleindkomst.

Eksempel C. Deltidsjob og aldersopsparing

Pensionisten ønsker ekstra rådighedsbeløb til reparation af tag og har mulighed for et deltidsjob samt en aldersopsparing. Lønindkomst påvirker ikke pensionstillægget. Udbetaling fra aldersopsparing er skattefri og modregnes heller ikke. Kombinationen løser derfor behovet uden at sænke folkepensionens tillæg, i modsætning til en tilsvarende udbetaling fra ratepension.

Eksempel D. Ældrecheck og timing af udbetaling

En pensionist med ret til ældrecheck har 60.000 kr. stående i banken den 15. december. En skattefri udbetaling fra aldersopsparing på 80.000 kr. sættes ind på kontoen den 20. december. Bankindeståendet bliver 140.000 kr. Ligger beløbet over 103.100 kr. pr. 1. januar, kan retten til ældrecheck næste år forsvinde, uanset at aldersopsparing i sig selv ikke modregnes i pensionstillægget. Planlæg derfor større udbetalinger, så saldoen 1. januar passer til reglerne.

Typiske faldgruber

• Overindbetaling på aldersopsparing udløser afgift på 20 procent eller 40 procent ved brud på 10‑års‑reglen. Korrektionsmulighed med 4 procent findes ved rettidig overførsel til fradragsberettiget ordning.
• Start på udbetaling fra ratepension eller livrente inden for 10 år før folkepensionsalderen kan aktivere 10‑års‑reglen og fjerne muligheden for det høje indbetalingsloft på aldersopsparing.
• Store udbetalinger fra aldersopsparing lige før årsskiftet kan løfte likvid formue over grænsen for ældrecheck, hvis pengene stadig står i banken den 1. januar.
• Antagelsen om at aldersopsparing ikke kan indbetales efter folkepensionsalderen holder ikke. Indbetaling kan ske frem til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.
• Forestillingen om at lønindkomst altid sænker folkepensionen er forældet. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg i de gældende regler.

Tjekliste til din pensionsplan

• Afdæk forventet pensionstillæg. Planlæg udbetalinger fra ratepension og livrente, så indkomstgrundlaget holdes under de relevante grænser.
• Brug aldersopsparing til at hæve rådighedsbeløbet uden modregning. Vurder om du befinder dig inden for 7‑års‑perioden med højere indbetalingsloft, og tjek om 10‑års‑reglen begrænser loftet.
• Tjek pensionsudbetalingsalder for hver ordning. Nogle kan udbetales 3 år før folkepensionsalder, andre 5 år før eller fra 60 år.
• Planlæg større udbetalinger i forhold til 1. januar, så likvid formue ikke spærrer for ældrecheck eller helbredstillæg året efter.
• Vurdér skatteværdien af fradrag på ratepension og livrente op imod risikoen for modregning i pensionstillæg. Husk at PAL‑skat på 15,3 procent gælder for afkast i pensionsordninger.
• Opdater overblikket i PensionsInfo, og test kombinationer i Udbetaling Danmarks beregnere, så du får realistiske beløb før og efter skat.

Opsummering

Folkepensionens grundbeløb udbetales uanset indkomst. Pensionstillægget afhænger af indkomstgrundlaget, men ikke af lønindkomst. Aldersopsparing udbetales skattefrit, modregnes ikke og tæller ikke med i likvid formue før udbetaling. Ratepension, livsvarig pension og ATP beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. En gennemtænkt plan styrer skattepligtige udbetalinger inden for grænserne, bruger aldersopsparing til ekstra behov og timingen passer til 1. januar, så ældrechecken ikke går tabt. Med de rammer på plads får du mere ud af den samlede pensionsformue og større tryghed i økonomien som pensionist.

Indlægget Alderspension og folkepension: hvordan de påvirker hinanden og din pensionsplan blev først udgivet på PensionsValg.