Det afgørende er at skille sporene ad. Arbejdsgiverens pensionsbidrag kan være en stor del af din samlede indbetaling, men det tæller samtidig med i den lønindtægt, kommunen bruger til at beregne fleksløntilskuddet. ATP og Obligatorisk Pension kommer oveni på særlige vilkår. Reglerne her gælder aktiv ansættelse i fleksjob. Fleksydelse og tidlig pension følger et andet regelsæt, og pension ved varigt handicap kan også rumme andre ydelser end fleksløntilskud.

Hvilke tre pensionsspor følger med et fleksjob?

Din pension kan komme fra tre forskellige steder, og de har hver sin beregning.

Arbejdsmarkedspensionen kommer fra ansættelsen. Arbejdsgiveren betaler løn for din effektive arbejdstid, og pensionen beregnes normalt som en procentdel af den løn. Pensionsprocenten står i overenskomsten eller i din ansættelseskontrakt. Reglerne for fleksjob fastlægger derfor ingen fælles pensionsprocent for alle fleksjobansatte. To personer med samme timetal kan godt have meget forskellige pensionsindbetalinger.

ATP kommer fra to kilder. Den almindelige ATPoptjening følger din ansættelse og de timer, der indberettes fra jobbet. Derudover beregner kommunen et særskilt bidrag til ATP af de timer, hvor du får fleksløntilskud. Begge dele samles i ATP Livslang Pension. Reglerne er uddybet i ATP og offentlige pensionsordninger.

Obligatorisk Pension er det tredje spor. Staten indbetaler i 2026 2,1 procent af fleksløntilskuddet efter de relevante fradrag. Beløbet går til ATP Livslang Pension og udbetales livsvarigt fra din folkepensionsalder. Fleksløntilskuddet giver dermed ATPoptjening og Obligatorisk Pension, mens den almindelige arbejdsmarkedspension knytter sig til lønnen fra jobbet.

Hvem betaler hvad til pension, når du får fleksløntilskud?

De særlige regler om ATPbidrag ved fleksløntilskud gør tabellen vigtig at læse vandret. Arbejdsgiverpensionen følger dit job. ATP og Obligatorisk Pension følger helt eller delvist fleksløntilskuddet.

En arbejdsmarkedspension på for eksempel 12 procent kan derfor være korrekt i én kontrakt og helt forkert i en anden. Se efter både den samlede pensionsprocent og fordelingen mellem arbejdsgiverandel og medarbejderandel. Fordelingen har betydning for din lønseddel, mens begge pensionsandele har betydning for beregningen af fleksløntilskuddet.

Hvorfor kan pension på lønsedlen sænke fleksløntilskuddet?

Kommunen ser på mere end det beløb, der lander på din konto som løn. Beregningen tager udgangspunkt i din løn før skat inklusive både din egen pensionsandel og arbejdsgiverens pensionsandel. Pensionen tæller altså som lønindtægt i fleksløntilskuddet, selv om pengene går direkte til pensionsordningen.

Forestil dig en lønseddel med 12.000 kr. i kontant løn, 1.200 kr. i medarbejderpension og 1.800 kr. i arbejdsgiverpension. Beregningsindtægten bliver 15.000 kr. pr. måned. Kommunen ser dermed på hele pensionsbidraget på 3.000 kr., fordi det udspringer af ansættelsen.

I 2026 tager beregningen udgangspunkt i højst 21.600 kr. pr. måned før skat. Fleksløntilskuddet falder med 30 procent af lønindtægten inklusive pension op til 17.672 kr. pr. måned. For den del af indtægten, der ligger over 17.672 kr. pr. måned, falder tilskuddet med 55 procent. De aktuelle grænser for fleksløntilskud gælder pr. måned og før skat.

Lønloftet kan også få betydning. Din løn fra arbejdsgiveren og fleksløntilskuddet må tilsammen højst svare til den fuldtidsløn, du ville have fået i den konkrete stilling på ordinære vilkår. Loftet er individuelt. En højere pensionsindbetaling kan derfor møde både modregningsreglerne og dit konkrete lønloft.

Det giver en særlig afvejning ved frivillige ekstra pensionsbidrag gennem jobbet. Du får mere sat ind på pension, men tilskuddet falder samtidig. Værdien afhænger af din økonomi her og nu, din skat og den pensionsdækning, der følger med ordningen.

Hvordan påvirker 1.000 kr. ekstra pension dit fleksløntilskud?

Eksemplet viser kun modregningen. Skat, konkrete overenskomstvilkår, forsikringsdækninger og den langsigtede værdi af den ekstra pensionsopsparing ligger uden for beregningen. Den langsigtede effekt kan du sætte i perspektiv med PensionsValgs pensionsberegner, når du kender din egen pensionsprocent og tid til pension.

Gælder de samme pensionsregler, hvis dit fleksjob er fra før 2013?

Datoen 1. januar 2013 deler fleksjobordningen i to. Et fortsat fleksjob, der begyndte før den dato, kan følge den tidligere ordning. Her får du som udgangspunkt overenskomstmæssig løn, mens arbejdsgiveren modtager det offentlige tilskud.

Et fleksjob, der starter 1. januar 2013 eller senere, følger de nyere regler med løn for den effektive arbejdsindsats og fleksløntilskud direkte til dig. Et jobskifte kan derfor få stor betydning, også selv om timetallet ligner det gamle. Lovgrundlaget for fleksjob skal læses sammen med din konkrete ansættelseskontrakt og kommunens afgørelse.

Startdatoen for dit nuværende fleksjob er det første punkt at kontrollere. Derefter kommer jobskifte, ansættelsesvilkår og den afgørelse, kommunen har truffet. Pensionen kan følge forskellige spor, afhængigt af hvilket regelsæt ansættelsen ligger under.

Hvilke pensionsoplysninger skal du kontrollere og oplyse ved fleksjob?

Et godt pensionsoverblik begynder med kontrakten. Find den samlede pensionsprocent, og skriv arbejdsgiverandelen og medarbejderandelen hver for sig. Sammenhold derefter oplysningerne med lønsedlen. En forskel mellem kontrakt og lønseddel kan ændre både din pensionsindbetaling og beregningen af fleksløntilskuddet.

Følg denne rækkefølge:

1. Find pensionsvilkåret i kontrakten. Overenskomst eller ansættelseskontrakt skal vise, om pensionen beregnes af hele lønnen, grundlønnen eller en særlig løndel. Notér også, om et ekstra pensionsbidrag er fast eller frivilligt.
2. Sammenhold kontrakt og lønseddel. Se efter løn før skat, arbejdsgiverens pensionsbidrag og din egen pensionsandel. Det er den samlede ansættelsesbaserede pensionsindbetaling, der har betydning for fleksløntilskuddet.
3. Oplys kommunen om begge pensionsandele. Kommunen skal have de relevante oplysninger ved opstart og ved senere ændringer i løn eller pension. Det gælder også, hvis du aftaler en højere pensionsprocent, skifter timetal eller får ændret lønnen. Oplysningsreglerne for fleksløntilskud lægger vægt på, at beregningen har de rette pensionsoplysninger.
4. Kontrollér ATP og Obligatorisk Pension. ATP af ansættelsen, ATP af fleksløntilskuddet og Obligatorisk Pension kan stå forskellige steder i dine oversigter. Obligatorisk Pension kommer fra staten og ændrer ikke dit fleksløntilskud, mens dit eget ATPbidrag af fleksløntilskuddet trækkes af den beregnede ydelse.
5. Gennemgå forsikringsdækningerne. PensionsInfo giver et samlet billede af de fleste pensioner og dækninger. Se derefter vilkårene i den konkrete pensionsordning for tab af erhvervsevne, bidragsfritagelse, kritisk sygdom og død. Dækningerne følger produktvilkår, og de kan ændre sig ved overgang til fleksjob. Eksempler på sådanne vilkår fremgår af opsparingssikring i fleksjob.

En pensionsprocent fortæller kun en del af historien. Det samlede billede kræver både lønseddel, fleksløntilskud, ATP og forsikringsdækninger. Viden om arbejdsmarkedspension kan hjælpe med at sætte de enkelte dele ind i din samlede pension.

Indlægget Fleksjob og pension: Hvem betaler, og hvad modregnes? blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad stopper – og hvad fortsætter – når du bliver ledig?

Som hovedregel stopper indbetalingerne til din arbejdsmarkedspension, når lønnen stopper. Det gælder både ved arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og frivilligt sabbatår, medmindre din overenskomst eller ansættelsesaftale siger noget andet.

Til gengæld fortsætter de lovpligtige ordninger:

• ATP Livslang Pension, når du får bestemte offentlige ydelser
• Obligatorisk Pensionsordning (OP), fx af dagpenge, efterløn, fleksydelse, barselsdagpenge og flere andre ydelser

Det betyder, at du i en ledighedsperiode typisk stadig bygger en smule lovpligtig pension op, men ikke længere får de større bidrag til din arbejdsmarkedspension, som følger af lønnen.

Et typisk eksempel ved arbejdsløshedsdagpenge i 2025:
For hver time med dagpenge bliver der indbetalt 4,26 kr. til ATP, hvoraf 1,42 kr. er din del og 2,84 kr. kommer fra a-kassen. Derudover går der bidrag til Obligatorisk Pensionsordning, som også placeres i ATP Livslang Pension. Din overenskomstbaserede arbejdsmarkedspension får derimod ikke noget, medmindre du samtidig har et lønnet deltidsjob med pension.

Får du kontanthjælp, ledighedsydelse eller visse andre ydelser, kommer der ATP-indbetaling, når ydelsen når bestemte beløb, og i nogle tilfælde først efter 12 måneders sammenhængende hjælp. Her er satsen ofte 297 kr. om måneden, hvor 99 kr. er din del og 198 kr. betales af kommunen.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Sabbatår og orlov: hvad betyder det for pensionen?

Et sabbatår er ikke en juridisk kategori. Reglerne afhænger udelukkende af, om du har løn eller offentlige ydelser, og om du selv vælger at betale til pension.

Ved et sabbatår uden løn sker typisk:

• Ingen indbetaling til arbejdsmarkedspension via arbejdsgiver
• Ingen ATP, medmindre du modtager en ydelse, der udløser ATP
• Mulighed for selv at indbetale privat til din arbejdsmarkedspension eller en anden ordning

Har du derimod deltid med løn i sabbatperioden, følger pensionsbidraget helt enkelt den løn, du får. Mindre løn giver mindre pension.

En vigtig detalje handler om forsikringerne i din arbejdsmarkedspension. I mange ordninger stopper dækning ved død, tab af erhvervsevne og kritisk sygdom kort tid efter, at arbejdsgiverbidraget stopper. Flere selskaber giver mulighed for enten en ren bidragspause, hvor du kun betaler forsikringspræmie, eller for at fortsætte fuld indbetaling privat. Det kræver dog aktivt valg hos selskabet, og priser og vilkår varierer.

Hvad kan du selv gøre under en pause fra jobbet?

Selv om arbejdsgiverbetalingen stopper, kan du ofte fortsætte opsparingen på egen hånd. Det kan ske på tre måder:

1. Private indbetalinger til din eksisterende arbejdsmarkedspension
2. Ratepension eller livsvarig livrente med fradrag i skat
3. Aldersopsparing uden fradrag, men uden modregning i folkepensionens tillæg

Ratepension og livsvarig livrente giver fradrag i din indkomst inden for årlige lofter. Indbetaling til livrente kan desuden bruge et opfyldningsfradrag, hvor du i 2025 kan indbetale op til 60.300 kr. med fuldt fradrag. Samtidig findes ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til ratepension og livrente, op til 83.800 kr. om året. Har du 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, bliver dette ekstra fradrag markant større, hvilket gør det ekstra attraktivt at holde fast i fradragsberettigede indbetalinger netop i de år.

Aldersopsparing giver ingen fradrag, men udbetales skattefrit og påvirker normalt ikke pensionstillægget. Loftet er 9.400 kr. om året i 2025, og op til 61.200 kr., hvis du har højst 7 år til folkepension og opfylder betingelserne.

Valget mellem fradragsberettigede ordninger og aldersopsparing handler derfor både om din skat her og nu og om risikoen for senere modregning i folkepensionen. Du kan fx dykke dybere ned i, hvordan regler og muligheder for arbejdsmarkedspension spiller sammen med dine egne indbetalinger.

Hvorfor gør et par års pause en forskel?

En pause i arbejdsmarkedspensionen betyder både manglende bidrag og mistet afkast på de penge, der aldrig kom ind. Effekten bliver tydeligst, når der er lang tid til pension, fordi renters rente arbejder over mange år.

Erfaringer fra andre ordninger viser, at lang indbetaling kan fordoble eller tredoble den senere pension sammenlignet med en sen start. En pause på nogle år tidligt i arbejdslivet kan derfor kræve markant højere indbetalinger senere, hvis niveauet skal indhentes. Samtidig kan mindre arbejdsmarkedspension betyde, at en større del af din indkomst som pensionist kommer fra folkepensionen, hvor pensionstillægget afhænger af, hvor meget du ellers får i pension. Her kan det være nyttigt også at se på, hvordan ATP og andre offentlige ordninger påvirker din pension.

Kan man “indhente” det tabte – og kan man få pengene tilbage?

Når du vender tilbage til et job med arbejdsmarkedspension, starter indbetalingerne normalt bare igen. Der er som udgangspunkt ingen ret til efterbetaling af arbejdsgivers pensionsbidrag for perioden uden ansættelse, medmindre en konkret overenskomst giver ret til pension for en særlig fraværsperiode.

Indhentning sker derfor typisk ved:

• Højere egne indbetalinger, når du igen har job
• Supplerende privat opsparing, fx via livrente med opfyldningsfradrag eller ved at udnytte loftet for ekstra pensionsfradrag

Selve pengene i arbejdsmarkedspensionen kan næsten aldrig hæves, blot fordi du har været ledig eller holder sabbatår. Pensionsopsparingen er bundet til pension, med få snævre undtagelser for meget små depoter eller særlige situationer. Tidlig udbetaling vil desuden ofte udløse høj afgift.

Kort opsummering

Ledighed og sabbatår stopper som regel indbetalingerne til arbejdsmarkedspension, mens ATP og Obligatorisk Pensionsordning ofte fortsætter via offentlige ydelser. Pausen kan både svække din fremtidige udbetaling og påvirke dine forsikringer, men det er sjældent umuligt at rette op.

Et godt udgangspunkt er at kende forskellen mellem arbejdsmarkedspension og lovpligtige ordninger, få styr på dine forsikringsdækninger og bruge de skatteregler, der passer til din situation. Et par velovervejede valg, lidt planlægning og brug af værktøjer som Pensionsinfo.dk gør det lettere at holde din pensionsplan robust, selv når arbejdslivet ikke følger en lige linje.

Indlægget Ledighed og sabbatår: pension-optjening og regler blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel giver et roligt overblik over, hvad der typisk sker med din arbejdsmarkedspension under barsel, hvordan reglerne varierer, og hvilke konkrete muligheder der findes for at undgå eller begrænse pensionshuller.

Hvad sker der med pensionen, når du går på barsel?

Pensionen hænger tæt sammen med lønnen. Derfor er det afgørende, om du får løn eller barselsdagpenge i de enkelte perioder.

Når du får løn under barsel

Modtager du fuld eller delvis løn under barsel, fortsætter arbejdsmarkedspensionen normalt som hidtil. Det vil sige, at:

• arbejdsgiverens bidrag til pension fortsætter
• dit eget pensionsbidrag bliver trukket af lønnen
• forsikringer i ordningen (fx ved død eller tab af erhvervsevne) som udgangspunkt fortsætter uændret

Her følger pensionen den løn, du får, fordi det typisk er aftalt i overenskomst eller ansættelseskontrakt. I perioder med nedsat løn bliver pensionsbidraget ofte lavere, fordi det beregnes som en procent af lønnen, men du undgår et fuldstændigt stop i indbetalingerne.

Når du kun får barselsdagpenge

Når lønnen stopper, og du i stedet får barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, ændrer billedet sig:

• der bliver som udgangspunkt ikke indbetalt til din arbejdsmarkedspension
• arbejdsgiverens pensionsbidrag stopper, medmindre din overenskomst lokalt aftaler noget andet
• du får fortsat ATP Livslang Pension, fordi der er obligatorisk ATP-bidrag af timer med barselsdagpenge

Barselsdagpenge er B‑indkomst. Det betyder, at de ikke automatisk udløser arbejdsmarkedspension, men de udløser ATP. ATP-indbetalingen er relativt lille sammenlignet med typiske arbejdsmarkedspensionsbidrag, så ATP kan ikke alene opveje et stop i arbejdsgiverbetalt pension.

Hvis du vil forstå hvordan ATP fungerer over livet, kan du med fordel dykke ned i forklaringen af ATP Livslang Pension og dens betydning for din samlede økonomi som pensionist.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Særlig situation: Overenskomster med pension i ulønnet orlov

Nogle grupper er omfattet af særskilt gunstige ordninger. Et eksempel er statsansatte. Her kan aftalen betyde, at:

• der fortsat indbetales sædvanligt arbejdsgiver- og eget pensionsbidrag i en del af den ulønnede orlov
• der ikke indbetales pension i de ekstra forlængelsesuger, hvis forældreorloven udvides

Denne type ordning mindsker pensionshullet mærkbart, men gælder ikke alle og ikke nødvendigvis hele orloven. Det afhænger af sektor og konkret overenskomst.

ATP under barsel – en lille men vigtig brik

ATP Livslang Pension løber videre i perioder med barselsdagpenge. I 2025 gælder for timer med barselsdagpenge:

Beløbet for ugen rundes ned til nærmeste hele krone. ATP er en offentlig, lovpligtig ordning, der giver en livsvarig udbetaling fra folkepensionsalderen. Ved fuld indbetaling gennem et langt arbejdsliv ligger den maksimale årlige ATP-pension omkring 26.000 kr. i 2025-niveau.

Det giver et stabilt grundlag sammen med folkepensionen, men størrelsen viser også, at ATP ikke erstatter en arbejdsmarkedspension, hvor der ofte indbetales 12–18 procent af lønnen.

Hvorfor betyder pauser i pension noget?

Når arbejdsmarkedspensionen holder pause under barsel, mangler der både din egen og arbejdsgiverens andel. Over ét enkelt barselsforløb kan det virke overskueligt, men flere forhold kan forstærke effekten:

• flere børn og dermed flere barsler
• lange perioder kun med barselsdagpenge eller ulønnet orlov uden pension
• skæv fordeling af barslen mellem jer som forældre

Indbetalingspauser betyder typisk:

• lavere samlet pensionsformue ved folkepensionsalderen
• mindre arbejdsgiverbetalt del af pensionen
• risiko for, at den forælder, der tager mest orlov, permanent sakker bagud pensionsmæssigt

Set i lyset af, at folkepensionens størrelse er begrænset – for enlige i 2025 er den 15.527 kr. om måneden før skat og 11.460 kr. for gifte/samlevende – spiller arbejdsmarkedspensionen ofte en stor rolle for at hæve den samlede indkomst som pensionist. Ekstra pensionsopsparing kan samtidig påvirke pensionstillægget, men vil normalt stadig give en højere samlet udbetaling. Du kan læse mere om, hvordan folkepensionen beregnes og hvilke faktorer der spiller ind.

Typiske misforståelser om barsel og pension

Flere faldgruber går igen:

“Pensionen fortsætter jo, for jeg er stadig ansat”
Arbejdsmarkedspension stopper ofte samtidig med lønnen, hvis du kun får barselsdagpenge. Her fortsætter ansættelsesforholdet, men ikke nødvendigvis pensionsbetalingerne, medmindre overenskomsten sikrer det.

“Jeg får ATP under barsel, så min pension kører”
ATP er en separat ordning med relativt små beløb. Den kan ikke erstatte de typiske satsbidrag på arbejdsmarkedspension. Begge dele er vigtige, men de spiller forskellige roller.

“Overenskomster er nogenlunde ens”
Barselsvilkår varierer meget:

• nogle overenskomster giver lang periode med løn og pension
• andre giver kortere eller ingen løn under barsel
• enkelte giver pension også under dele af den ulønnede orlov

Først når løn og pension stopper, opdager mange forskellene, hvis de ikke har tjekket reglerne på forhånd.

“Den der tager mest barsel, må bare acceptere et lavere pensionsniveau”
Skæv fordeling af barsel betyder som regel skæv fordeling af pension. Uden bevidste aftaler kan den, der tager mest orlov, ende med både lavere indkomst som pensionist og svagere økonomisk position ved en eventuel skilsmisse.

Trin for trin: Sådan lægger du en pensionsplan omkring barsel

En enkel plan kan gøre stor forskel. Her er en praktisk rækkefølge.

Trin 1 – Få styr på din overenskomst og kontrakt

Start med at afklare:

• hvor mange uger du har ret til fuld eller delvis løn under barsel
• i hvilke perioder der samtidig indbetales pension
• om du har ret til pension i dele af ulønnet orlov, som visse statsansatte har

Kontakt tillidsrepræsentant, HR eller din fagforening, hvis du er i tvivl. Det giver et klart billede af, hvor længe pensionen kører automatisk.

Trin 2 – Kortlæg perioden uden arbejdsmarkedspension

Når lønperioderne er kendt, kan du:

• finde de uger eller måneder, hvor du kun får barselsdagpenge
• se, om der er uger med ulønnet orlov uden pension
• lægge det sammen, så du får et samlet antal måneder uden arbejdsmarkedspension

Det giver overblik over størrelsen på det potentielle pensionshul.

Trin 3 – Tjek dine eksisterende ordninger og forsikringer

Et godt næste skridt er at samle overblikket:

• se dine pensionsordninger og depoter
• undersøg hos pensionsselskabet, hvad der sker med forsikringsdækninger, hvis indbetalinger stopper i en periode
• spørg især til dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald, og hvor længe forsikringerne opretholdes uden bidrag

Nogle selskaber opretholder dækninger i en periode, andre reducerer eller stopper dem efter noget tid. Det kan være afgørende for, hvor vigtigt det er at holde en vis indbetaling i gang.

Trin 4 – Beslut, hvordan pensionshullet skal håndteres

Når omfanget af pausen er kendt, opstår næste spørgsmål: Skal hullet lukkes helt, delvist – eller accepteres?

Mulighederne kan blandt andet være:

• frivillig ekstraindbetaling til din pension før barsel, så du “forudbetaler” en del af den periode, hvor du ikke indbetaler
• ekstra indbetaling under barsel, hvis økonomien tillader det
• forhøjede pensionsbidrag nogle år efter barsel, når indkomsten igen er stabil
• at arbejde lidt længere på arbejdsmarkedet for at kompensere

Frivillige indbetalinger sker typisk med fradragsret efter de almindelige skatteregler for pension, hvis det er en ratepension eller en livsvarig ordning. Det kan gøre det lidt lettere at finde plads i økonomien. Hvis du vil se, hvordan udbetalinger og indbetalinger kan planlægges over et langt liv, kan du læse mere om strategier til udbetaling og skatteoptimering.

Trin 5 – Aftal kompensation mellem jer som forældre

Hvis den ene tager markant mere barsel end den anden, giver det mening at tale åbent om pensionen.

I kan for eksempel overveje:

• om der skal laves ægtepagt om fordeling af pensioner ved en eventuel skilsmisse
• om der skal oprettes en samleveraftale, hvis I ikke er gift
• om den anden part skal kompensere via ekstra indbetaling til den, der tager mest orlov, eller på anden måde

Baggrunden er, at pensionsordninger ofte behandles som en form for særeje ved skilsmisse. Uden aftaler kan den, der har taget mest barsel og dermed har lavest pension, stå svagere.

Trin 6 – Følg op, når barslen er slut

Efter endt barsel er det godt at lave en kort opfølgning:

• tjek at indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionen er genoptaget i det aftalte niveau
• kontroller at forsikringerne i ordningen fortsat er aktive og i det ønskede omfang
• vurder, om eventuelle ekstraindbetalinger eller forhøjede bidrag skal igangsættes eller justeres

På den måde bliver barselsperioden noget, du har styr på i din samlede pensionsplan, i stedet for en uigennemsigtig pause.

Forskellige barselsforløb – forskellige konsekvenser

Arbejdsmarkedspensionen påvirkes forskelligt alt efter, hvilken type barsel du har.

Barsel med løn og pension i store dele af perioden
Her er du relativt godt stillet. Bidragene fortsætter, og pensionshullet begrænser sig til de uger, hvor du kun får barselsdagpenge eller er helt uden indkomst. Fokus kan ligge på at vurdere, om disse huller skal lukkes helt eller delvist.

Barsel primært på barselsdagpenge
I denne situation er pensionshullet større, fordi arbejdsgiverbidraget mangler i en længere periode. Til gengæld er økonomien ofte strammere, hvilket kan gøre frivillige ekstraindbetalinger sværere under selve barslen. Nogle vælger derfor at planlægge kompensation over flere år efter barslen.

Lange eller gentagne barsler
Ved flere børn med få års mellemrum kan de samlede perioder uden arbejdsmarkedspension vokse betydeligt. Her bliver det ekstra vigtigt at kende mulighederne for fx gradvis kompensation, justerede bidrag eller ændret arbejdsperiode senere i livet. Hvis du gerne vil forstå, hvordan længere arbejdsafbrydelser generelt påvirker din pension, kan du læse om det i gennemgangen af lange arbejds­pauser og kompensationsmuligheder.

Fædre og medmødre, der tager mere barsel
Mænd tog i gennemsnit 8,3 ugers barsel for børn født i 2022, og i nogle brancher er gennemsnittet endnu højere. Når flere fædre og medmødre tager længere barsel, fordeles pensionskonsekvenserne mere mellem forældrene. Det gør det oplagt, at begge parter forholder sig aktivt til pension i forbindelse med barselsplanlægningen.

Kort opsummering og afrunding

Barsel er en naturlig pause fra arbejdet, men pensionen holder ikke nødvendigvis pause på samme måde. Når lønnen stopper, stopper arbejdsmarkedspensionen som regel også, mens ATP fortsætter under barselsdagpenge med relativt små bidrag. Over tid kan flere eller lange perioder uden arbejdsgiverpension mærkes på den samlede opsparing, især for den forælder, der tager mest orlov.

En enkel gennemgang af din overenskomst, din pensionsordning og jeres fælles aftaler som par kan gøre en stor forskel. De vigtigste skridt handler om at få overblik over, hvornår pensionen kører, hvornår den står stille, og hvilke konkrete muligheder der findes for at lukke eller begrænse huller før, under eller efter barslen. Husk også, at både ATP og øvrige offentlige ordninger påvirker din samlede pension, og bør tænkes med i overblikket.

Når du har taget stilling én gang og lagt en realistisk plan, kan barselsperioden i højere grad få lov til at handle om det, den først og fremmest handler om: tid med jeres barn, med visheden om at du også har taget hånd om dit fremtidige jeg.

Indlægget Barsel og pension: optjening i arbejdsmarkedspension blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel gennemgår, hvad der konkret sker med din arbejdsmarkedspension, ATP og andre ordninger, når du bliver ledig, og hvordan du kan planlægge både indbetalinger og udbetalinger. Målet er ikke, at du skal kunne alle regler i detaljer, men at du kan stille de rigtige spørgsmål og tage mere trygge beslutninger.

1. Hvad sker der med arbejdsmarkedspensionen, når jobbet ryger?

Arbejdsmarkedspensionen er typisk aftalt via overenskomst eller ansættelse, hvor både du og arbejdsgiver indbetaler en procentdel af lønnen. Når ansættelsen ophører, sker der typisk følgende:

• Arbejdsgiverindbetalingen stopper ved fratrædelse (eventuelt efter opsigelsesperiode)
• Dit eget medarbejderbidrag stopper, fordi det trækkes af lønnen
• Selve pensionen fortsætter i “hvile”:
  • Depotet bliver stående og investeres videre
  • Der kommer ingen nye indbetalinger
  • Forsikringer i ordningen kan blive reduceret eller bortfalde, hvis de er betinget af løbende indbetaling

Mange pensionsselskaber tilbyder, at du kan:

• fortsætte indbetalingen privat til samme ordning
• skrue ned for forsikringsdækninger for at reducere prisen
• vælge betalingsfri dækning i en periode, hvis produktet giver mulighed for det

Reglerne varierer fra selskab til selskab og mellem ordninger. Det er derfor vigtigt at logge ind hos pensionsselskabet eller bruge pensionsinfo.dk og se, hvad der gælder for netop din ordning, særligt omkring dækninger ved sygdom og dødsfald.

2. ATP: Du optjener stadig – men mindre

Mens arbejdsmarkedspensionen typisk stopper ved ledighed, fortsætter optjeningen i ATP Livslang Pension i mange situationer.

• Som lønmodtager indbetaler arbejdsgiver og du selv samlet et ATP-bidrag, afhængigt af arbejdstiden
• Ved visse offentlige ydelser, blandt andet dagpenge, efterløn og sygedagpenge, indbetales der også ATP, men efter særlige, lavere satser

Det betyder, at du ikke “falder ud” af ATP, fordi du bliver ledig. Du optjener stadig en livslang pension, men i et lavere tempo end ved fuldtidsarbejde. I den forbindelse kan det være nyttigt at kende de generelle regler for, hvordan ATP og offentlige ordninger påvirker din pension.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Kan du fortsætte med at spare op til pension som ledig?

Selvom arbejdsgiverindbetalingen stopper, kan du selv sætte penge ind på pension. Det gælder både:

• Ratepension
• Livrente (livsvarig pension)
• Aldersopsparing

Fradrag: Gælder også, når du er ledig

Reglerne for fradrag afhænger ikke af, om du er i job eller ledig, men af:

• hvilken type pension du indbetaler til
• hvor meget du indbetaler
• hvor stor din skattepligtige indkomst er

Nogle centrale loftsbeløb i 2025-niveau:

Ved indbetaling til ratepension og livrente kan du som udgangspunkt få fradrag inden for loftet. Ved aldersopsparing får du ikke fradrag nu, men til gengæld skattefri udbetaling senere.

Hvis indkomsten er meget lav, kan værdien af fradrag falde. I sådanne perioder kan en mindre indbetaling til aldersopsparing eller opsparing på en almindelig konto give mere fleksibilitet, fordi pengene ikke bindes så hårdt. For at forstå de samlede skattemæssige konsekvenser kan du med fordel læse om, hvordan din pension bliver beskattet.

4. Udbetaling af pension, mens du er ledig: Hvad skal du være opmærksom på?

Udbetaling af pension midt i et ledighedsforløb kan virke som en løsning, hvis økonomien er presset. Samtidig kan det få betydning for dine ydelser.

4.1. Dagpenge og pension

Udbetaling af pension, mens du modtager dagpenge, kan føre til fradrag i dagpengene. Reglerne afhænger af:

• om pensionen er led i et ansættelsesforhold
• om der er tale om løbende udbetaling eller engangsbeløb
• størrelsen på pensionen

A-kassen kan oplyse, hvordan netop din ordning påvirker dagpengene. Det er svært selv at gennemskue alle detaljer, så her er det en god idé at få klar skriftlig vejledning, før du starter en udbetaling.

4.2. Efterløn og pension: Modregning næsten hele vejen rundt

Efterlønnen er især følsom over for pensioner. Reglerne betyder, at næsten alle pensioner påvirker størrelsen på efterlønnen, også selvom du ikke har sat dem i udbetaling.

Hovedprincipperne (2025-regler):

• Livsvarig pension som led i ansættelse
  • Før udbetaling: 80 % af den årlige ydelse medregnes i beregningen
  • Under udbetaling: 64 % af den faktiske årlige udbetaling fratrækkes i efterlønnen
• Privat livsvarig pension
  • 80 % af den indberettede årlige ydelse bruges, uanset om du har startet udbetaling eller ej
• Pensioner med depot (ratepension, aldersopsparing m.fl.) som led i ansættelse
  • Ikke i udbetaling: 5 % af depotet pr. år indgår i grundlaget
  • I udbetaling: 64 % af den årlige udbetaling fratrækkes
• Private pensionsdepoter
  • 5 % af depotet pr. år indgår i beregningen, uanset om der udbetales eller ej

Den samlede pensionsværdi, opgjort efter disse regler, bruges til at beregne, hvor meget efterlønnen nedsættes. Værdien modregnes typisk med 80 % i selve efterlønnen.

Vigtigt: Du kan ikke undgå modregning ved at vente med at starte udbetalingen. Selve værdien af pensionen bliver taget i betragtning. Hvis du overvejer at kombinere efterløn og beskæftigelse, kan det også være nyttigt at se nærmere på reglerne for efterløn og arbejde ved siden af.

4.3. Tidlig udbetaling før efterlønsalderen

Nogle starter pensionen allerede fra 60-årsalderen. Her skal du være opmærksom på, at:

• pension, der er udbetalt før efterlønsalderen, alligevel tæller med,
• de samlede udbetalinger før efterløn bliver omregnet til en årlig værdi, der kan reducere efterlønnen senere.

Det kan derfor blive dyrt i efterløn at tage visse pensioner meget tidligt. En snak med A-kassen, inden du beslutter dig, kan forhindre ubehagelige overraskelser.

5. Når folkepension og partnerens ledighed støder sammen

Fra 1. januar 2025 ændres reglerne for folkepensionens pensionstillæg.

• Grundbeløbet afhænger fortsat primært af pensionistens egen arbejdsindkomst
• Pensionstillægget er indkomstafhængigt og kan fra 2025 blive nedsat, hvis ægtefælle eller samlever modtager visse ydelser

Ydelser som blandt andet:

• dagpenge
• efterløn
• fleksydelse
• sygedagpenge

tæller som “anden indkomst” hos partneren og kan reducere pensionstillægget. Nogle eksempler viser, at tabet kan nå op omkring 34.000 kr. om året ved maksimal efterløn hos ægtefællen.

Hvis den ene i parret allerede er folkepensionist, og den anden mister jobbet og får en ydelse, kan husstandens samlede økonomi derfor blive ramt fra to sider: lavere ydelse til den ledige og lavere pensionstillæg til pensionisten. Tidspunktet for, hvornår du kan få udbetalt pension, kan også spille ind på, hvordan økonomien ser ud i denne fase.

6. Skal du sætte pensionen på pause – eller forsøge at holde den i gang?

Der findes ingen løsning, som passer alle. Alligevel kan det hjælpe at se på typiske fordele og ulemper.

6.1. Fordele ved at fortsætte eller tilpasse indbetalingerne

• Mindre hul i pensionsopsparingen, især hvis ledigheden trækker ud
• Mulighed for at udnytte fradrag for ratepension og livrente, selv om indkomsten er lavere
• Mulighed for at bevare forsikringsdækninger ved sygdom og dødsfald i ordningen

Flere banker og pensionsselskaber viser i standardberegninger, at selv små ekstraindbetalinger senere, fx 500–1.000 kr. om måneden, kan indhente en del af det tabte. Det skyldes både afkast over tid og den lange opsparingshorisont. Overvejer du at indhente en del af tabet senere, kan du med fordel se nærmere på, hvordan du kan maksimere din arbejdsmarkedspension.

6.2. Ulemper og risici ved at fortsætte indbetalinger

• Lavere rådighedsbeløb i en i forvejen presset periode
• Begrænset skatteværdi af fradrag ved meget lav skattepligtig indkomst
• Risiko for, at en større pensionsopsparing senere udløser højere modregning, fx i efterløn eller pensionstillæg

6.3. Fordele ved at sænke eller stoppe indbetalinger

• Mere luft i hverdagsøkonomien
• Mindre risiko for fremtidig modregning i visse ydelser, hvis man forventer at bruge efterlønsordningen eller andre indkomstafhængige ydelser

6.4. Ulemper ved at sætte pensionen helt på pause

• Lavere pension som folkepensionist, særligt hvis du oplever flere perioder med ledighed
• Risiko for, at forsikringer i pensionsordningen bortfalder eller reduceres
• Svært at indhente senere, hvis indkomsten ikke når tidligere niveau

7. Typiske misforståelser ved pension og ledighed

Flere faldgruber går igen:

1. “Min arbejdsmarkedspension kører videre af sig selv”
   Indbetalingerne stopper normalt, når du ikke længere får løn. Du skal selv tage aktivt stilling til frivillig indbetaling eller ændring af dækninger.
2. “Hvis jeg venter med at tage pensionen, undgår jeg modregning i efterløn”
   Værdien af pensionen tæller i beregningen, om du tager den ud eller ej.
3. “Tidlig udbetaling før efterløn er ufarlig, hvis ordningen er tom, når jeg starter efterløn”
   Tidligere udbetalinger omregnes til en årlig værdi og kan stadig reducere efterlønnen.
4. “Som ledig får jeg ingen fradragsfordel for pension”
   Du kan stadig få fradrag for indbetaling til ratepension og livrente. Fradragsværdien afhænger dog af din indkomst.
5. “Partnerens ydelse påvirker ikke min folkepension”
   Fra 2025 kan partnerens dagpenge, efterløn, fleksydelse og lignende reducere dit pensionstillæg.
6. “ATP stopper helt, når jeg bliver ledig”
   Der indbetales fortsat ATP ved flere offentlige ydelser, dog på lavere niveau end ved job.
7. “SKAT regulerer det hele automatisk, jeg behøver ikke gøre noget”
   Det er dit ansvar at opdatere forskudsopgørelsen, når indkomst, ydelser og pensionsindbetalinger ændrer sig.

8. Kort tjekliste: Sådan får du styr på pensionen i en ledighedsperiode

Brug listen som arbejdsredskab, gerne sammen med dine papirer foran dig:

1. Overblik over dine ordninger

• Log ind på pensionsinfo.dk og hos dine pensionsselskaber
• Noter: Hvilke ordninger har du, og hvad sker der med dem, når indbetaling stopper?
• Tjek specifikt forsikringsdækninger ved sygdom og dødsfald

2. Aftaler om indbetaling

• Spørg pensionsselskabet:
  • Kan du selv fortsætte indbetaling, og hvad koster det?
  • Kan bidraget sættes midlertidigt ned?
  • Kan forsikringsdækninger bevares helt eller delvist uden fuld indbetaling?

3. ATP og offentlige ydelser

• Undersøg via borger.dk/ATP, om din nuværende ydelse udløser ATP-bidrag
• Gem dokumentation, hvis du senere får brug for at redegøre for din optjening

4. Dagpenge og efterløn

• Spørg A-kassen:
  • Hvordan påvirker udbetaling fra dine konkrete pensioner dagpenge eller efterløn?
  • Hvad betyder det, hvis du starter pensionen før efterlønsalderen?

5. SKAT

• Gå ind på skat.dk og opdater forskudsopgørelsen, når:
  • løn afløses af dagpenge eller efterløn
  • du ændrer pensionsindbetaling
  • du starter eller stopper pensionsudbetaling

6. Valg af pensionsform under ledighed

• Overvej sammen med rådgiver, om nye indbetalinger bedst placeres i:
  • ratepension
  • livrente
  • aldersopsparing
  afhængigt af din skatteprocent nu, forventet indkomst senere og risikoen for modregning.

Hvis du vil arbejde mere detaljeret med udbetalingsstrategien over livet, kan du hente inspiration i guiden om, hvordan du planlægger udbetaling af pension gennem livet.

9. Afrunding: Hold fast i den lange plan – også når livet ændrer sig

En periode uden arbejde kan føles altopslugende. Fokus ryger naturligt mod at få økonomien til at hænge sammen måned for måned. Samtidig er pensionen stadig en vigtig del af din samlede økonomi, og nogle få bevidste valg nu kan gøre forskellen mellem et lille midlertidigt hul og et varigt efterslæb.

Nøglen er ikke at kende alle detaljer i lovgivningen, men at:

• få overblik over dine ordninger
• forstå de vigtigste konsekvenser af ledighed for pensionen
• bruge A-kasse, pensionsselskab og SKAT aktivt som sparringspartnere

Med et roligt overblik og en realistisk plan kan pensionen tilpasses de år, hvor tingene går op og ned, uden at du mister grebet om din langsigtede tryghed. Har du haft længere afbræk fra arbejdsmarkedet tidligere, kan du også have glæde af at se nærmere på, hvordan lange arbejdspauser påvirker din arbejdsmarkedspension.

Indlægget Pension ved arbejdsløshed: optjening og udbetaling i fokus blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad sker der med pensionen, når lønnen stopper

Løn under sygdom fra arbejdsgiver betyder typisk, at både arbejdsgiver- og eget pensionsbidrag fortsætter. Når lønnen stopper, stopper indbetalingerne som regel også. Mange ordninger har dog efterværn, hvor forsikringerne fortsætter en tid uden nye indbetalinger. Længden varierer. Et eksempel er 12 måneder med mulighed for forlængelse mod betaling fra opsparingen, mens andre ordninger kan have kortere perioder. Tjek vilkårene i din ordning.

Anmeld sygdom til pensionsselskabet så tidligt som muligt. Karens ved tab af erhvervsevne løber ofte fra det tidspunkt, selskabet vurderer sagen. Hurtig anmeldelse kan derfor få dækninger som tab af erhvervsevne og præmiefritagelse i gang tidligere.

Oversigt over hvad der typisk stopper og hvad der kan fortsætte

Offentlige ydelser og ATP under sygdom

Sygedagpenge udbetales som hovedregel i op til 22 uger inden for 9 måneder. Kommunen revurderer efter 22 uger og kan forlænge. Maksimal sats i 2025 er 4.865 kroner pr. uge. Delvis raskmelding er mulig. ATP fortsætter under sygedagpenge. I 2025 indbetales 4,26 kroner pr. time, hvor du selv betaler 1,42 kroner og kommunen 2,84 kroner. Overgang til andre ydelser som ressourceforløbsydelse kan udløse et månedligt ATP-bidrag på 297 kroner, forudsat at ydelsen ligger over mindstesats.

Tjek løbende at ATP bliver indbetalt korrekt. Bidrag kan typisk kun rettes tre år tilbage. ATP kan virke lille fra måned til måned, men giver livslang udbetaling og betyder noget i længden.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Forsikringer i pensionen der kan hjælpe i et sygdomsforløb

Tab af erhvervsevne

• Karens er ofte 3 måneder. Nogle ordninger har 6 til 12 måneder.
• Udbetalingen er løbende og beskattes som personlig indkomst.
• Mange ordninger har præmiefritagelse. Den betyder, at selskabet indbetaler din pensionspræmie, mens arbejdsevnen er nedsat, når betingelserne er opfyldt efter karens.
• Modregning: Der sker ikke modregning i sygedagpenge. Overgang til ressourceforløbsydelse eller jobafklaringsforløb indebærer typisk modregning krone for krone i de løbende TAE-udbetalinger.

Kritisk sygdom

• Skattefri engangssum, hvis diagnosen står på selskabets liste og betingelserne er opfyldt.
• Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ressourceforløbsydelse.

Tre realistiske forløb og hvad du gør

1) Lang sygemelding og gradvis tilbagevenden

Du har været sygemeldt i 5 måneder og starter delvist. Når lønnen delvist vender tilbage, genoptages pensionens indbetalinger typisk forholdsmæssigt. Gode skridt:

• Få bekræftet efterværnsperioden og at forsikringer stadig er aktive.
• Anmeld tab af erhvervsevne, hvis arbejdsevnen fortsat er nedsat. Præmiefritagelse kan sikre, at opsparingen ikke går i stå.
• Koordiner delvis raskmelding med arbejdsgiver, overenskomst og pensionsselskab.

2) Overgang til jobafklarings- eller ressourceforløb

Sygedagpenge udløber efter revurdering. Kommunen tilbyder ressourceforløb. Fokus:

• Vurder betydningen af modregning. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelsen, mens sygedagpenge ikke modregnede TAE.
• Undersøg om kritisk sygdom kan være relevant. Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ydelsen.
• Overvej privat pensionsindbetaling i det omfang økonomien rækker, så hullet i opsparingen minimeres.

3) Varigt nedsat arbejdsevne og på vej mod varig forsørgelse

Du ser ind i førtidspension eller seniorpension. Overvej:

• Aktivér TAE og præmiefritagelse, hvis muligt, for at sikre indkomst og fortsat opsparing.
• Undersøg SUPP. Som førtidspensionist eller på seniorpension kan du frivilligt indbetale til SUPP med statsstøttet bidrag. I 2025 er egenbetaling 205 kroner og statstilskud 410 kroner pr. indbetaling.
• Planlæg udbetalingsrækkefølge, så privat pension og folkepension senere spiller bedst sammen.

Kan du indbetale selv under sygdom

Ja, privat indbetaling er mulig inden for gældende lofter.

• Ratepension eller ophørende livrente: op til 65.500 kroner i 2025 efter AM-bidrag.
• Livsvarig livrente: intet loft. Opfyldningsfradrag er 60.300 kroner i 2025. Indbetalinger udover det fordeles skattemæssigt.
• Aldersopsparing: 9.400 kroner hvis der er mere end 7 år til folkepensionsalderen. 61.200 kroner hvis der er 7 år eller mindre.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025: Indbetalinger op til 83.800 kroner kan give et ekstra fradrag. Satsen er 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepension, og 32 procent hvis der er 15 år eller mindre.

Styrker og svagheder ved at indbetale under sygdom

Fordelen er, at du lukker hullet i opsparingen og udnytter fradrag og ekstra pensionsfradrag. Ulempen er lavere likviditet i en tid med presset økonomi. Loftet på ratepension kan gøre livsvarig livrente eller aldersopsparing relevant som supplement.

Plan for udbetaling og skat gennem livet

• Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Udbetaling kan reducere folkepensionens pensionstillæg senere.
• Aldersopsparing udbetales skattefrit og påvirker ikke pensionstillægget. Den kan bruges som buffer for uforudsete udgifter, også hvis helbredet svinger.
• Folkepension i 2025: Grundbeløb 7.198 kroner pr. måned før skat. Pensionstillæg er 8.329 kroner for enlige og 4.262 kroner for gifte. Private pensioner kan nedsætte tillægget. En plan, hvor aldersopsparing dækker engangsbehov, og ratepension og livrente fordeles over flere år, kan mindske skatte- og modregningseffekten.
• Udbetaling i utide fra pensionsordninger udløser 60 procent i afgift. Overvej kun denne løsning som sidste udvej.

Tjekliste når sygdom trækker ud

• Notér første sygedag og hvornår lønnen stoppede. Det afgør hvornår indbetalingerne til pension standsede.
• Anmeld sygdom til pensionsselskabet tidligt. Bed om vurdering af tab af erhvervsevne og præmiefritagelse.
• Tjek efterværn. Hvor længe fortsætter forsikringer uden indbetaling, og kan de forlænges midlertidigt.
• Undersøg kritisk sygdom-dækningen. Match diagnoser på selskabets liste.
• Få overblik i PensionsInfo. Se alle ordninger og dækninger, og spot huller.
• Bekræft ATP-bidrag under sygedagpenge og eventuelt ressourceforløb.
• Overvej privat indbetaling for at lukke huller. Start med at afklare hvor meget der allerede er indbetalt i år.
• Tænk i udbetalingsrækkefølge. Beskyt folkepensionens pensionstillæg ved at bruge aldersopsparing til engangsbehov.
• Koordinér delvis raskmelding med arbejdsgiver og pensionsselskab, så bidrag genoptages korrekt.
• Revider planen ved skifte af ydelse. Modregning kan ændre sig ved overgang fra sygedagpenge til ressourceforløb.

Typiske faldgruber

• Sen anmeldelse til pensionsselskabet. Karens starter ikke før sagen er i gang.
• Antagelse om at TAE altid kommer oven i offentlige ydelser. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelse og jobafklaringsforløb, men ikke i sygedagpenge.
• Forsikringer der udløber i efterværnsperioden uden aktivt valg. Beskyt dækninger ved at forlænge eller selvbetale, hvis det giver mening.
• Antagelse om at alvorlig sygdom giver adgang til pension i utide uden afgift. Kun kritisk sygdom giver skattefri engangssum. Ophævelse af pension før tid koster 60 procent i afgift.
• ATP glemmes. Manglende eller for lave indbetalinger i sygeperioder kan svække den livslange ATP. Få rettet fejl i tide.

Spørgsmål at stille arbejdsgiver og pensionsselskab

• Hvornår stoppede løn og hvornår stoppede arbejdsgiverbidrag til pension.
• Hvor længe varer efterværnet, og hvilke dækninger fortsætter.
• Hvad er karensen for tab af erhvervsevne, og hvornår kan præmiefritagelse træde i kraft.
• Hvilke dokumenter mangler for at vurdere TAE og kritisk sygdom.
• Kan dækninger forlænges hvis sygeperioden fortsætter, og hvordan finansieres det.
• Hvordan genoptages pensionsbidrag ved delvis raskmelding eller deltid.

Mini-case: sådan kan en plan se ud

Klara er 44 år og sygemeldt i 6 måneder. Løn stoppede efter 2 måneder, og indbetalingerne til pension standsede. Hun anmelder sygdom til pensionsselskabet, der vurderer sagen og starter karens for tab af erhvervsevne. Efter tre måneder får hun præmiefritagelse og fortsat opsparing. ATP kører videre via sygedagpenge. Da hun gradvist vender tilbage på deltid, genoptager arbejdsgiver pensionsbidrag forholdsmæssigt. For at lukke hullet indbetaler hun privat til ratepension inden for årets loft og supplerer med en mindre aldersopsparing. Hun gemmer aldersopsparingen til buffere og lader ratepension og livrente være langsigtede indtægter. Hvis sygedagpengene skulle udløbe, har hun allerede afklaret, hvordan TAE og modregning i et ressourceforløb vil påvirke hendes økonomi.

Kort opsummering

Langtidsfravær påvirker typisk indbetalingerne til arbejdsmarkedspension, men forsikringerne kan ofte dække i en overgang. Hurtig anmeldelse, styr på efterværn og en plan for TAE og præmiefritagelse er første skridt. Offentlige ydelser og ATP fortsætter i et vist omfang, og reglerne for modregning gør det vigtigt at kende sit forløb. Privat indbetaling kan lukke huller, og en fornuftig udbetalingsstrategi beskytter folkepensionens pensionstillæg. Brug PensionsInfo, spørg ind til egne vilkår, og justér planen når sygeforløbet ændrer sig. Det giver ro og en mere stabil pension, også gennem en lang sygdomsperiode.

Indlægget Pension og sygdom: planlægning ved langtidsfravær blev først udgivet på PensionsValg.