Det giver gode muligheder for at tilpasse sin pensionsopsparing mere præcist. Men det kræver, at du kender de vigtigste ændringer og ved, hvor du selv skal kigge hen.

Denne artikel gennemgår de centrale ændringer i 2026 for pension og skat og samler det i en praktisk tjekliste til sidst. Fokus er på ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing – og på hvad ændringerne konkret betyder for dig.

1. Hvad er det egentlig, der ændrer sig i 2026?

Skattereformen fra 2026 ændrer ikke hele pensionssystemet, men justerer rammerne omkring det:

• Nyt lag i skatten: mellemskat på 7,5 %
• Ny struktur for de høje indkomster med topskat og top‑topskat
• Højere fradragslofter på flere pensionsordninger
• Større ekstra pensionsfradrag og større beskæftigelsesfradrag, især for seniorer
• Justerede loftsbeløb for aldersopsparing

Selve grundprincipperne er de samme: Pensionsindbetalinger til ratepension og livrente giver fradrag i dag, til gengæld beskattes udbetalingen som personlig indkomst senere. Aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetalingen er skattefri og uden modregning i folkepension.

Det, der ændrer sig, er især:

• Hvor meget din indbetaling er værd i skattekroner
• Hvor meget du må indbetale med fradrag eller skattefri udbetaling
• Hvilken skat du betaler af pensionen, når du en dag får den udbetalt

2. De nye skattesatser i 2026 – kort og konkret

Fra 2026 beskattes din personlige indkomst (løn, pension, selvstændig indkomst m.m.) lag for lag.

Omtrentlige marginalskatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag ser sådan ud:

Beløbsgrænserne for, hvor de enkelte skatter starter, er skøn for 2026 og bliver reguleret endeligt, når satserne fastlægges.

To ting er særligt vigtige for din pension:

1. Fradragsværdien ændrer sig
   Indbetalinger til ratepension og livrente trækker fra i din personlige indkomst. Når marginalskatten i et interval ændrer sig, ændrer værdien af fradraget sig også.
2. Pensionsudbetalinger beskattes efter de nye satser
   ATP, ratepension og livrente bliver beskattet som personlig indkomst. Din samlede indkomst som pensionist afgør, om du ligger i bundskat, mellemskat eller højere.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Fradragslofter og satser for pensionsindbetalinger i 2026

Flere loftsbeløb stiger i 2026. Det betyder, at du får mere plads til at tilpasse din opsparing.

3.1 Ratepension

– Maksimal egen indbetaling med fradragsret i 2026: 68.700 kr.

Indbetalinger op til loftet giver fradrag i den personlige indkomst. Beløbet er en generel, lovbestemt grænse og gælder bredt for private og arbejdsmarkedspensioner, når det er egen indbetaling.

3.2 Livsvarig pension (livrente)

– I de generelle regler er der ikke et generelt lovloft for fradragsberettigede indbetalinger til livrente.
– Konkrete ordninger kan dog have deres egne grænser. Som eksempel har AkademikerPension i 2026 en maksimal egen indbetaling på 63.200 kr. med fuldt fradrag i deres ordning.

Livrente bliver derfor ofte brugt til ekstra indbetaling, når ratepensionen rammer loftet.

3.3 Aldersopsparing

Aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri (bortset fra løbende PAL-skat på afkastet) og uden modregning i folkepensionen.

Grænserne i 2026:

Det giver større mulighed for at fylde en skattefri “buffer” op, især tættere på folkepensionen.

3.4 Ophørspension ved salg af virksomhed

For selvstændige, der sælger virksomhed, er der en særlig mulighed:

– Maksimal indbetaling med fradrag i 2026: 3.443.400 kr.

Ordningen er målrettet ejere, der realiserer en stor gevinst ved ophør og vil omdanne en del af gevinsten til pension med fradrag.

4. Ekstra pensionsfradrag i 2026 – sådan virker det i praksis

Ud over det almindelige fradrag i din personlige indkomst får du et ekstra pensionsfradrag, når du indbetaler til:

• Ratepension
• Livsvarig livrente
• ATP

Det ekstra fradrag gives automatisk og afhænger af:

• Hvor meget du indbetaler i alt til disse ordninger
• Hvor langt du er fra folkepensionsalderen

4.1 Loft og satser i 2026

– Indbetalinger, der tæller med: op til 87.800 kr.
– Er du højst 15 år fra folkepension, er fradragsprocenten 32 %
  – Maksimalt ekstra fradrag: 32 % af 87.800 kr. = 28.096 kr.
– Er du mere end 15 år fra folkepension, er fradragsprocenten 12 %
  – Maksimalt ekstra fradrag: 12 % af 87.800 kr. = 10.536 kr.

Det ekstra fradrag trækker ned i din skattepligtige indkomst ved opgørelsen af slutskatten. Effekten afhænger derfor også af din marginalskat.

4.2 Hvad betyder ekstrafradraget for den reelle skatteværdi?

Ekstrafradraget lægger sig oven i den almindelige skatteværdi. For 2026 vurderes:

• Betaler du mellemskat, kan den samlede skattebesparelse på indbetalinger op til loftet nå omkring 48 %
• Betaler du topskat, kan den samlede skattebesparelse komme op omkring 55 %, når ekstrafradraget er fuldt udnyttet

Det kan gøre en mærkbar forskel, især tæt på folkepensionsalderen, hvor fradragsprocenten er 32 %.

5. Beskæftigelsesfradrag og nyt seniorfradrag – skat på arbejde tæt på pension

Ud over pensionsfradrag ændres også skatten på arbejdsindkomst i 2026.

5.1 Almindeligt beskæftigelsesfradrag

– 12,75 % af din lønindkomst
– Maksimalt fradrag i 2026: 63.300 kr.
– Fuldt fradrag ved ca. 496.000 kr. i årlig indkomst

5.2 Ekstra fradrag for enlige forsørgere

– 11,5 % af lønindkomsten
– Maksimalt fradrag i 2026: 50.600 kr.
– Fuldt fradrag ved ca. 440.000 kr. i indkomst

5.3 Nyt/udvidet seniorfradrag

I 2026 får seniorer et markant højere ekstra beskæftigelsesfradrag:

– Maksimalt seniorfradrag: 37.000 kr. (tidligere 6.100 kr.)
– Gælder i 5 år før folkepensionsalderen (tidligere 2 år)

Samlet kan de forskellige beskæftigelsesfradrag for en person i den relevante aldersgruppe nå op omkring:

• Omkring 100.000 kr. i fradrag
• Som samlet kan give ca. 25.000 kr. i lavere skat

Det betyder i praksis, at du som ældre lønmodtager kan få en relativt lav skat på de sidste arbejdsår. Det har også betydning for, hvordan du bør planlægge tidspunktet for pension og udbetaling af dine ordninger.

6. ATP og Obligatorisk Pension i 2026

6.1 ATP Livslang Pension

Indbetalinger
ATP er fortsat en obligatorisk ordning for de fleste lønmodtagere. Arbejdsgiver og medarbejder betaler faste bidrag afhængigt af timetal og overenskomst. Beløbene reguleres årligt.

Udbetaling

• Udbetales som livsvarig pension fra folkepensionsalderen
• Udbetalingen er skattepligtig personlig indkomst og beskattes efter de nye regler i 2026
• Ved små rettigheder (årlig ATP‑pension på 3.600 kr. eller mindre i 2026) vil pensionen typisk blive udbetalt som et engangsbeløb
  • Engangsbeløbet på små rettigheder bliver pålagt en afgift på 40 %

ATP kan ikke omlægges eller flyttes for at optimere skat. Planlægningen handler i høj grad om at kende beløbet og hvordan det spiller sammen med andre pensioner og offentlige ydelser.

For de fleste er ATP relativt beskeden. Ved fuld anciennitet ligger den årlige ATP‑pension omkring 26.000 kr. årligt. Det er ikke i sig selv afgørende for, om du rammer mellemskat eller topskat som pensionist, men ATP lægger sig oven i dine øvrige udbetalinger.

6.2 Obligatorisk Pension

Obligatorisk Pension gælder for visse overførselsmodtagere og bliver administreret sammen med ATP.

• Bidragssatsen i 2026: 2,1 % af ydelsen
• Satsen stiger gradvist til 3,3 % i 2030
• Midlerne forvaltes af ATP og udbetales senere som pension
• Udbetalingen beskattes som personlig indkomst

Også her er der ikke noget aktivt valg at træffe i dag, men indbetalingerne betyder, at du som fremtidig pensionist får yderligere skattepligtig pensionsindkomst, som indgår i både skattesystemet og modregning i visse ydelser.

7. Aldersopsparing: uændret princip – højere lofter i 2026

Aldersopsparing skiller sig ud fra ratepension og livrente:

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Ingen indkomstskat eller afgift ved rettidig udbetaling
• Ingen modregning i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg
• Afkastet i selve ordningen beskattes med PAL‑skat på 15,3 %

Beløbsgrænserne stiger let fra 2025 til 2026:

For dig betyder det:

• Lidt mere plads til at lægge penge ind, som du senere kan få helt skattefrit udbetalt, og som ikke skærer i folkepensionen
• Særlig relevant hvis du forventer at ligge i et niveau som pensionist, hvor ekstra skattepligtig pension vil udløse mere modregning i pensionstillæg eller højere skat

Aldersopsparing er derfor ofte et interessant supplement, når du:

• Allerede har betydelig ratepension/livrente
• Forventer at få folkepensionstillæg
• Ikke ønsker at øge din fremtidige marginalskat gennem flere skattepligtige pensionsudbetalinger

8. Arbejdsmarkedspension, ratepension og livrente – hvad betyder reformen?

Arbejdsmarkedspensioner består typisk af en kombination af ratepension og livrente, ofte suppleret af aldersopsparing. Skatteændringerne i 2026 påvirker både indbetaling og udbetaling.

8.1 Indbetaling i 2026

• Indbetaling til ratepension og livrente giver fortsat fradrag i din personlige indkomst
• Værdien af fradraget afhænger af, om du ligger i:
  • Bundskat (ca. 42 %)
  • Bund + mellemskat (ca. 49 %)
  • Bund + mellem + topskat (ca. 56 %)
  • Bund + mellem + top + top‑topskat (ca. 60,5 %)
• Dertil kommer det ekstra pensionsfradrag på op til 87.800 kr. i indbetalinger

For personer med middel til høj indkomst, særligt med højst 15 år til folkepension, kan de første 87.800 kr. i indbetaling give en særlig høj samlet skatteværdi, når både marginalskat og ekstrafradrag tæller med.

8.2 Overgangen 2025 → 2026: fremrykning af indbetalinger

Skattereformen betyder, at nogle indkomster, der i 2025 lå i topskat, i 2026 ligger i mellemskat. Det har betydning for fradragsværdien:

• For indkomster i det nye mellemskat‑interval (ca. 697.000 – 845.500 kr.)
  • I 2025: Indkomsten i intervallet blev beskattet med topskat, og fradragsværdien var derfor højere
  • I 2026: Intervallet beskattes med mellemskat på 7,5 %, hvilket samlet set giver lavere marginalskat og dermed lavere fradragsværdi

For dig med mellem‑ eller høj indkomst kan det betyde, at:

• Ekstra pensionsindbetaling i 2025 kan være mere værd i skat end en tilsvarende indbetaling i 2026, hvis din indkomst ligger i det nævnte interval
• Overvejelsen er mest relevant, hvis du har økonomisk råderum til at flytte indbetaling frem og allerede har eller forventer høj marginalskat

Selve reglerne for pensionsordningerne ændrer sig ikke, men forskellen i fradragsværdi kan være betydelig over tid.

8.3 Udbetaling efter 2026

Udbetalinger fra:

• Ratepension
• Livrente
• ATP
• Obligatorisk Pension

er alle skattepligtig personlig indkomst. I praksis:

• Alle udbetalinger lægges sammen og indgår i det nye skattesystem
• Hvis dine samlede pensionsudbetalinger og eventuel anden indkomst bringer dig op i mellemskat/topskat som pensionist, vil skat på pensionen blive relativt høj
• Samtidig påvirker pensionen en række indkomstafhængige ydelser, fx:
  • Folkepensionstillæg
  • Delpension
  • Fleksydelse

Skattereformen ændrer ikke på selve modregningsreglerne, men beløbsgrænserne reguleres.

For delpension og fleksydelse bruges bl.a. forventet årlig livrente:

• 80 % af den forventede årlige livrente indgår i beregningsgrundlaget for fradrag i disse ydelser

Det betyder, at ikke kun størrelsen af din opsparing, men også typen af pension spiller en rolle for dine offentlige ydelser.

9. Fordele og mulige bagsider ved 2026‑ændringerne

9.1 Hvad kan ses som positivt?

• Marginalskatten falder for mange lønmodtagere, især fordi:
  • Mellemskatten på 7,5 % afløser tidligere 15 % topskat i et indkomstinterval
  • Grænsen for topskat hæves
• Mulighederne for at spare op til pension bliver bredere:
  • Højere lofter for ratepension, aldersopsparing og ophørspension
• Ekstra pensionsfradrag får et højere loft (87.800 kr.) i 2026
  • Giver større mulighed for at få ekstra skattemæssig værdi af pensionsindbetalinger, især tæt på folkepensionsalderen
• Seniorer får et markant bedre skattemæssigt incitament til at arbejde:
  • Nyt/udvidet senior‑beskæftigelsesfradrag på op til 37.000 kr.
  • Samlet beskæftigelsesfradrag kan nærme sig 100.000 kr. og give ca. 25.000 kr. i lavere skat

9.2 Hvad skal du være særligt opmærksom på?

• Lavere fradragsværdi i mellemskatteintervallet
  For indkomst mellem ca. 697.000 og 845.500 kr. falder fradragsværdien i 2026 i forhold til 2025, hvor samme indkomst i højere grad lå i topskat. Det kan gøre ekstra indbetalinger i 2025 mere attraktive for nogle.
• Top‑topskat
  Meget høje indkomster over ca. 2,8 mio. kr. rammes af en ekstra top‑topskat på 5 %. Når marginalskatten er omkring 60‑61 %, skal du nøje overveje, hvordan indbetalinger og fremtidige udbetalinger spiller sammen, da yderligere indkomst her beskattes meget højt.
• Øget kompleksitet
  Kombinerer du:
  • Nye skattesatser
  • Ekstra pensionsfradrag
  • Forskellige indbetalingslofter
  • Seniorfradrag
  • Modregning i delpension, fleksydelse og folkepension
  bliver det sværere at overskue den optimale løsning uden at gennemgå tallene grundigt.

10. Typiske misforståelser i lyset af 2026‑reglerne

Et par faldgruber går igen, når man kigger på pension og skat omkring 2026.

10.1 “Skatten sænkes – så mit fradrag bliver vel bare bedre?”

Skatten falder visse steder, men det betyder netop, at fradragsværdien kan blive lavere.
For indkomster i det nye mellemskat‑interval vil en krone i fradrag være mindre værd i 2026 end i 2025, hvor samme indkomst delvist lå i topskat. For nogle kan det være en god idé at:

• Overveje, om ekstra pensionsindbetalinger skal lægges i 2025 fremfor 2026, hvis økonomien tillader det

10.2 “Ekstra pensionsfradrag er småpenge i forhold til marginalskatten”

Ekstrafradraget misforstås ofte. Mange ser kun på marginalskatten og glemmer, at ekstrafradraget:

• Lægges OVENI den almindelige fradragsværdi
• Har en høj sats på 32 %, når du er højst 15 år fra folkepensionsalderen
• Kan løfte den samlede skattebesparelse op i størrelsesordenen 48‑55 %

For større indbetalinger tæt på pension kan det være afgørende for, hvilke ordninger og beløb der er mest fordelagtige.

10.3 “Aldersopsparing er altid den bedste løsning – den er jo skattefri”

Aldersopsparing er attraktiv, især fordi:

• Udbetalinger er skattefrie
• Der ikke sker modregning i folkepension

Men for personer med meget høj indkomst både nu og som pensionist kan regnestykket være anderledes:

• Indbetaling til fradragsberettigede ordninger med høj marginalskat og ekstrafradrag kan i nogle situationer samlet set give større økonomisk effekt, selv om udbetalingen beskattes senere

Der findes ikke én universel løsning. Fordelingen mellem ratepension, livrente og aldersopsparing bør tage højde for både nuværende og forventet fremtidig marginalskat.

10.4 “ATP og Obligatorisk Pension er så små, at de er ligegyldige”

Der er en tendens til at overse ATP og Obligatorisk Pension, fordi:

• Bidragene virker små hver for sig
• De ikke er frivillige på samme måde som privat opsparing

Men når udbetalingerne lægges oven i:

• Folkepension
• Arbejdsmarkedspension
• Eventuel deltid eller anden indkomst

kan de være med til at skubbe din samlede indkomst op i et nyt skatteniveau eller ændre modregningen i tillæg og ydelser. De bør derfor have en plads i planlægningen.

10.5 “Forskudsopgørelsen passer vel nogenlunde af sig selv”

Nye skattesatser, ændrede pensionsindbetalinger og nye fradrag gør, at:

• Forskudsopgørelsen for 2026 kan komme til at afvige betydeligt fra din faktiske situation, hvis du ikke justerer den
• Forkerte indberetninger typisk først bliver tydelige ved årsopgørelsen, hvor restskat eller store overskydende beløb kan komme som en overraskelse

En gennemgang af forskudsopgørelsen, når du har besluttet din pensionsstrategi for 2026, er derfor et konkret og vigtigt skridt.

11. Tal der kan hjælpe dig med at sætte tingene i perspektiv

For at give en fornemmelse af størrelsesordener:

• En indkomst på 800.000 kr. årligt får anslået omkring 14.400 kr. lavere skat i 2026 end i 2025
• En indkomst på 1.000.000 kr. sparer anslået omkring 17.500 kr. i skat i 2026 sammenlignet med 2025

En del af disse lettelser kan du vælge at omsætte til ekstra pensionsindbetalinger. Hvordan det bedst gøres, afhænger af:

• Om du ligger i mellemskat, topskat eller top‑topskat
• Hvor lang tid du har til folkepension
• Hvordan din eksisterende pensionsformue er fordelt på ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing
• Om du forventer at få indkomstafhængige ydelser som delpension, fleksydelse eller folkepensionstillæg

12. Praktisk tjekliste: Sådan tilpasser du din pensionsøkonomi til 2026

Nedenfor finder du en konkret tjekliste, du kan bruge som arbejdsredskab. Gå den igennem punkt for punkt og noter gerne dine egne tal undervejs.

12.1 Din indkomst og skatteposition

1. Find din forventede indkomst i 2025 og 2026
   – Tjek løn, bonus, evt. selvstændig indkomst, udbetalt pension m.m.
2. Se, hvilket skatteniveau du ligger i
   – Under / over ca. 697.000 kr.?
   – Under / over ca. 845.500 kr.?
   – Helt op over ca. 2,82 mio. kr.?
3. Vurdér, om det kan betale sig at fremrykke indbetalinger til 2025
   – Har du i 2025 indkomst i det niveau, der i 2026 bliver mellemskat?
   – Har du økonomisk mulighed for at øge pensionsindbetaling i 2025 for at få højere fradragsværdi?

12.2 Indbetaling til ratepension og livrente

4. Tjek, om du har udnyttet ratepensionsloftet
   – Maks. egen indbetaling i 2026: 68.700 kr.
   – Ligger dine samlede indbetalinger under eller over det?
5. Overvej, hvor ekstra indbetaling skal placeres
   – Er ratepension fuldt udnyttet, og har du fortsat luft i økonomien?
   – Livrente kan være næste skridt, særligt hvis ordningen giver fradragsret og passer til din ønskede udbetalingsprofil.
6. Hold øje med ekstra pensionsfradrag
   – Hvor stor samlet indbetaling har du til ratepension + livrente + ATP?
   – Når du op på loftet på 87.800 kr. for 2026?
   – Hvor langt er du fra folkepension (over eller under 15 år), og hvilken fradragsprocent gælder for dig?

12.3 Aldersopsparing

7. Kortlæg din nuværende aldersopsparing
   – Hvor meget indbetaler du i dag?
   – Ligger du under loftet på 9.900 kr. (mere end 7 år før folkepension) eller 64.200 kr. (højst 7 år før)?
8. Vurdér, om du bør øge indbetalingen til aldersopsparing
   – Forventer du at få folkepensionstillæg?
   – Forventer du relativt høj skattepligtig pensionsindkomst?
   – Ønsker du mere fleksibel, skattefri udbetaling uden modregning?

12.4 Seniorarbejde og fradrag

9. Tjek din alder i forhold til folkepensionsalderen
   – Er du inden for 5 år fra din folkepensionsalder i 2026?
10. Se på værdien af senior‑beskæftigelsesfradraget
    – Kan du få det fulde fradrag på 37.000 kr.?
    – Hvad betyder det samlet for din skat, når du lægger almindeligt og evt. enlig‑forsørgerfradrag oveni?
11. Overvej tidspunktet for overgang til pension
    – Kan det betale sig at arbejde et år mere eller længere på deltid, når skatten på arbejde er relativt lav i de sidste år?
    – Hvordan spiller det sammen med dine planlagte pensionsudbetalinger?

12.5 Samspil med offentlige ydelser

12. Kortlæg dine forventede ydelser
    – Folkepension (grundbeløb + evt. tillæg)
    – Delpension
    – Fleksydelse
    – Andre indkomstafhængige ordninger
13. Gennemgå, hvordan dine pensioner påvirker disse ydelser
    – Ratepension og livrente indgår i indkomstgrundlaget
    – Livrente påvirker beregningen for delpension og fleksydelse, hvor 80 % af den forventede årlige udbetaling tæller med i beregningen af fradraget
14. Overvej fordelingen mellem skattepligtig og skattefri pension
    – Hvis du forventer at ligge lige omkring grænser, hvor tillæg bliver kraftigt modregnet, kan det være relevant at justere fordelingen:
    • Mere aldersopsparing (skattefri og modregningsfri)
    • Mindre ekstra indbetaling til skattepligtige ordninger i visse år

12.6 Forskudsopgørelsen for 2026

15. Opdater forskudsopgørelsen
    – Indtast forventede pensionsindbetalinger for 2026
    – Tilføj evt. ændringer i arbejdsindkomst, delpension, fleksydelse eller andre ydelser
    – Sørg for, at ATP‑bidrag og eventuel Obligatorisk Pension fremgår korrekt
16. Tjek, om det ser realistisk ud
    – Stemmer den forventede restskat/overskydende skat med det økonomiske billede, du ønsker?
    – Har du planer om større engangsindbetalinger, der bør fremgå (fx ekstra pensionsindskud)?

13. Afrunding: Sådan bruger du 2026‑reglerne til din fordel

De nye regler for skat og pension i 2026 ændrer ikke ved, at formålet er det samme: Du skal have størst mulig tryghed og fleksibilitet, når du stopper med at arbejde. Men rammen omkring dine valg flytter sig.

De vigtigste pointer at tage med er:

• Mellemskatten og de nye satser betyder, at fradragsværdien for pension ændrer sig, især i indkomstlagene omkring topskattegrænsen
• Ekstra pensionsfradrag og højere lofter gør det mere attraktivt at planlægge indbetalingerne grundigt, især tæt på pension
• Aldersopsparing bliver en lidt større spiller med højere lofter og uændret skattefrihed og modregningsfrihed
• Senior‑beskæftigelsesfradraget kan sænke skatten markant på de sidste arbejdsår og påvirke, hvornår det økonomisk giver bedst mening at trække sig tilbage
• ATP og Obligatorisk Pension er små brikker enkeltvis, men de indgår i det samlede regnestykke for både skat og offentlige ydelser

Næste skridt er ikke nødvendigvis at ændre alt, men at få overblik:

• Hvor ligger du henne indkomstmæssigt?
• Hvilke ordninger bruger du allerede?
• Hvad forventer du af offentlige ydelser som pensionist?

Når det billede står nogenlunde klart, bliver det langt lettere at bruge reglerne på en måde, der passer til din virkelighed – og ikke bare til gennemsnitsdanskeren. Skattereformen i 2026 giver flere håndtag at dreje på. Gevinsten ligger i at kende dem og vælge dem til med åbne øjne.

Indlægget Pension og skat i 2026: hvad ændrer sig for dig blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad beskattes hvornår

• Indbetaling: Ratepension og livsvarig livrente giver fradrag efter faste regler. Aldersopsparing giver ikke fradrag.
• Afkast undervejs: Pensionsafkast beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent. Skatten håndteres af pensionsselskabet. Negativ PAL kan fremføres til modregning senere år.
• Udbetaling: Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingen. Aldersopsparing udbetales skattefrit.

Hovedsatser i 2025

• Topskat udløses ved personlig indkomst over 611.800 kr. efter AM‑bidrag. Topskattesatsen er 15 procent. I 2026 ændres skattesystemet til mellemskat, topskat og top‑topskat.
• Folkepension før skat pr. måned: grundbeløb 7.198 kr. Pensionstillæg 8.329 kr. for enlige og 4.262 kr. for gifte eller samlevende. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet eller tillægget. Andre indkomster som private pensioner, kapital- og aktieindkomst kan nedsætte pensionstillægget.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Ratepension

Indbetaling

• Privat fradrag kan opnås op til 65.500 kr. i 2025.
• Via arbejdsgiver er loftet 71.196 kr. inkl. AM‑bidrag.
• Omfatter også ophørende livrenter.
• Indbetalinger tæller med i det ekstra pensionsfradrag.

Udbetaling

• Beskattes som personlig indkomst. Der betales ikke AM‑bidrag ved udbetaling.
• Udbetales typisk over 10 til 30 år.

Afgifter

• Ophævelse før tid udløser 60 procent i afgift.

Skattemæssige konsekvenser

• Fradrag nu mod skat ved udbetaling senere. Mange får højere fradragsværdi i arbejdsårene end marginalskatten i pensionistårene. Udbetalinger kan reducere folkepensionens tillæg, da private pensioner indgår i indkomstgrundlaget for modregning.

Livsvarig livrente

Indbetaling

• Privat opfyldningsfradrag på 60.300 kr. i 2025. Indskud herover fordeles skattemæssigt over 10 år.
• Via arbejdsgiver er der ikke et generelt loft.
• Indbetalinger tæller med i det ekstra pensionsfradrag.
• Selvstændige kan bruge 30‑procent‑ordningen til indbetaling på livrente. Ved salg eller ophør af virksomhed kan ophørspension anvendes med indskud op til 3.285.400 kr. i 2025.

Udbetaling og afgifter

• Beskattes som personlig indkomst.
• Ophævelse før tid udløser 60 procent i afgift.

Skattemæssige konsekvenser

• Livsvarig udbetaling kan give ro i økonomien, men private udbetalinger kan påvirke pensionstillægget. Store private indskud bindes i 10 års fradragsfordeling.

Aldersopsparing

Indbetaling

• Ingen fradrag. Til gengæld skattefri udbetaling.
• Loft i 2025: 9.400 kr. hvis der er mere end 7 år til folkepensionsalderen. 61.200 kr. hvis der er 0 til 7 år til folkepension. Det høje loft forudsætter, at visse udbetalinger ikke er påbegyndt.

Udbetaling og afgifter

• Udbetales skattefrit.
• Udbetaling påvirker ikke pensionstillægget.
• Uberettiget eller for høj indbetaling kan udløse 20 procent i afgift.

Ekstra pensionsfradrag i 2025

Ud over de almindelige fradrag gives et ligningsmæssigt ekstra fradrag af årets fradragsberettigede indbetalinger til ratepension og livrente:

• 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalderen.
• 32 procent hvis der er 15 år eller mindre.
• Grundlaget er maksimalt 83.800 kr. i 2025 og reduceres krone for krone af årets skattepligtige pensionsudbetalinger.

Eksempel

Indbetaling 83.800 kr. giver ekstra fradrag på 10.056 kr. ved 12 procent eller 26.816 kr. ved 32 procent. Har du skattepligtige pensionsudbetalinger i året, reduceres grundlaget tilsvarende, før procenten beregnes.

Folkepension og modregning i 2025

• Pensionstillægget for enlige nedsættes med 30,9 procent af den del af årlig indkomst, der overstiger 95.800 kr. Tillægget bortfalder ved 419.300 kr.
• For samlevende gælder nedsættelse fra 192.000 kr. Bortfaldsgrænser er 511.700 kr. hvis samlever også er pensionist, og 351.900 kr. hvis samlever ikke er pensionist. Nedsættelsesprocenter er 16 procent eller 32 procent afhængigt af samlivsforholdet.
• Arbejdsindkomst medregnes ikke i opgørelsen af grundbeløb og pensionstillæg. Private pensioner, ATP, kapital- og aktieindkomst indgår derimod.

Plan for udbetalinger

• Starttidspunkt og størrelse på udbetalinger fra ratepension og livrente kan med fordel tilpasses grænserne for pensionstillægget. Aldersopsparing er neutral i forhold til modregning og kan derfor bruges fleksibelt.

2025 kontra 2026: timingen af indbetalinger

Personer med indkomst over topskattegrænsen i 2025 kan få høj fradragsværdi af ekstra indbetalinger i år. Fra 2026 ændres skattesystemet, og fradragsværdien falder typisk for indkomster, der ikke længere rammer topskatten. For månedsløn i den brede midtergruppe kan besparelsen pr. ekstra krone falde fra omkring 52 procent i 2025 til cirka 44 til 49 procent i 2026, hvis indkomsten kun rammer mellemskat. Overvej derfor at fremrykke ekstra indskud til 2025, hvis næste års indkomst forventes lavere i marginalskat.

Pensionsafkast og PAL‑skat

Afkast i pensionsordninger beskattes løbende med 15,3 procent. Skatten er automatisk. Store afkastår kan mærkes tydeligt, hvilket 2024 illustrerede med en samlet PAL‑skat på omtrent 43 mia. kr. i Danmark. Negativ PAL kan modregnes i senere års afkast.

Når livet ændrer sig: død og begunstigelse

Udbetalinger til andre end nærmeste begunstigede kan udløse 40 procent i afgift. Der gælder særlige regler for, hvem der kan få løbende udbetaling eller engangssum. Tjek dine begunstigelser jævnligt, så midlerne går som ønsket og uden unødige afgifter.

Pensionsalder og udbetalingsalder

Folkepensionsalderen er vedtaget forhøjet til 70 år fra 2040. For ordninger oprettet 1. januar 2018 eller senere ligger pensionsudbetalingsalderen typisk 3 år før folkepensionsalderen. Ændringen påvirker også tidspunktet for, hvornår du skifter fra 12 til 32 procent i det ekstra pensionsfradrag.

Kort overblik over pensionstyper og skat i 2025

Mini‑scenarier

1. Lønmodtager med topskat i 2025
   Personen har allerede fyldt ratepensionen op til 65.500 kr. En ekstra indbetaling på livrente kan give fradrag nu og tælle med i det ekstra pensionsfradrag. Overvej at nå op på 83.800 kr. samlet fradragsberettiget indbetaling i 2025, hvis der ikke er skattepligtige pensionsudbetalinger i året. Det udløser ekstra fradrag på op til 26.816 kr. ved 32 procent, hvis der er 15 år eller mindre til folkepension.

2. 64‑årig med 3 år til folkepension
   Aldersopsparing kan fyldes med op til 61.200 kr. i 2025, så der skabes skattefri og modregningsfri likviditet omkring tilbagetrækning. Samtidig kan en moderat rateudbetaling planlægges, så den samlede private indkomst ikke skubber pensionstillægget for meget ned over grænserne.

3. Enlig folkepensionist
   Tillægget nedsættes med 30,9 procent af indkomst over 95.800 kr. fra private pensioner og kapitalindkomst. Små justeringer i størrelse og timing af rateudbetalinger kan bevare en større del af tillægget. Aldersopsparing kan bruges som skattefri buffer uden modregning.

Typiske faldgruber

• Overindbetaling på ratepension over 65.500 kr. udløser ikke fradrag. Via arbejdsgiver er loftet 71.196 kr. inkl. AM.
• Det ekstra pensionsfradrag reduceres af årets skattepligtige pensionsudbetalinger. Mange undervurderer betydningen ved delvise udbetalinger.
• Arbejdsindkomst for folkepensionister påvirker ikke længere grundbeløb eller tillæg. Private pensioner gør.
• Utidig ophævelse er dyr. 60 procent på rate og livrente, 20 procent på uberettiget aldersopsparing. Kapitalpensioner har særskilte regler med høj afgift ved ophævelse før tid.
• Udbetalinger fra pension beskattes ikke med AM‑bidrag. Din marginalskat ved udbetaling beregnes derfor kun ud fra personlig indkomst.
• Begunstigelse ved død kan udløse 40 procent i afgift, hvis modtager ikke er nærmeste begunstiget.

Tjekliste til skatteoptimering i 2025

• Udnyt ratepensionsloftet og vurder supplerende indbetaling via arbejdsgiver til 71.196 kr. inkl. AM.
• Fyld aldersopsparingen op. Brug 9.400 kr. hvis der er mere end 7 år til folkepension og 61.200 kr. hvis der er 0 til 7 år. Tjek betingelserne for det høje loft.
• Mål samlet indbetaling til rate og livrente mod 83.800 kr. for at aktivere det ekstra pensionsfradrag. Husk reduktion for eventuelle skattepligtige pensionsudbetalinger i året.
• Overvej at fremrykke ekstra indskud til 2025, hvis indkomsten i 2026 ikke forventes at ramme topskat.
• Selvstændig: vurder 30‑procent‑ordningen til livrente og muligheden for ophørspension ved salg eller lukning.
• Planlæg udbetalingsforløb i forhold til pensionstillæggets grænser. Arbejdsindkomst modregnes ikke, private pensioner gør.
• Undgå overindbetalinger og ophævelse før tid, som kan udløse 20, 40 eller 60 procent i afgift.
• Brug PensionsInfo til overblik på tværs af ordninger før årets udgang.

Opsummering

Indbetalinger til ratepension og livrente kan give solide fradrag i 2025 og et ekstra pensionsfradrag op til 83.800 kr. Aldersopsparing giver ikke fradrag, men skattefri og modregningsfri udbetaling. Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst og kan påvirke pensionstillægget, mens arbejdsindkomst ikke gør. PAL‑skat er 15,3 procent og håndteres automatisk. Tiden frem mod 2026 betyder, at timingen af indbetalinger kan flytte fradragsværdien, især hvis din indkomst ligger omkring topskattegrænsen. Et samlet blik på loftsbeløb, modregningsgrænser og afgifter mindsker risikoen for dyre fejl og giver en mere stabil pensionsøkonomi gennem livet.

Indlægget Pension og skat i 2025: Hvad ændrer sig for din udbetaling og dit fradrag blev først udgivet på PensionsValg.

Overblik over ordningerne og deres betydning

Forskellige pensionsordninger beskattes og modregnes forskelligt. Det styrer, hvad du med fordel starter med, og hvad du gemmer til senere.

Bemærk PUA pensionsudbetalingsalder. For ordninger oprettet 1. januar 2018 eller senere kan udbetaling normalt tidligst ske tre år før folkepensionsalderen. Visse ældre ordninger kan have 60 års ret. Ratepension kan senest påbegyndes 17 år efter folkepensionsalderen og kan udbetales i 10 til 30 år. Ratepension kan ofte forlænges og kan omlægges til livrente, hvis det passer bedre til din plan.

Skat og modregning i et nøddeskal

• Skat ved udbetaling
  • Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Der betales ikke AM bidrag af selve udbetalingen.
  • Aldersopsparing udbetales skattefrit.
  • Afkast under opsparingen beskattes med PAL skat på 15,3 procent.
• Folkepension og modregning
  • Folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ikke indkomstafhængigt. Pensionstillægget nedsættes ved anden indkomst end arbejde.
  • 2025 årlige grænser for modregning i pensionstillæg
    • Enlig: tillægget nedsættes over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr.
    • Gifte eller samlevende med pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 511.700 kr.
    • Gifte eller samlevende med ikke pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 351.900 kr.
  • Arbejdsindkomst påvirker ikke pensionstillægget.
• Satser og grænser i 2025
  • Folkepension før skat pr. måned: grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg op til 8.329 kr. for enlige eller 4.262 kr. for gifte og samlevende.
  • Topskat udløses over 611.800 kr. efter AM bidrag og satsen er 15 procent. Skatten omlægges i 2026.
  • Ekstra pensionsfradrag af indbetalinger til rate og livrente gives med 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepension og 32 procent hvis der er 15 år eller mindre. Fradragsgrundlaget kan maksimalt udgøre 83.800 kr. i 2025. Fradragsgrundlaget reduceres af årets skattepligtige pensionsudbetalinger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

En enkel rækkefølge der ofte virker

Målet er at dække din hverdag, holde skattepligtige udbetalinger under topskat og undgå unødig modregning i pensionstillægget.

Planlægning i praksis

Sådan lægger du en robust udbetalingsplan, der både tager højde for skat og likviditet.

1. Få overblik i PensionsInfo
   Saml dine pensionsordninger og offentlige ydelser og se prognoser for udbetalinger. Test forskellige starttidspunkter og udbetalingslængder for ratepension samt effekten af at udskyde eller fremrykke.
2. Vælg starttidspunkter
   Brug PUA som udgangspunkt. Ældre ordninger kan have 60 års ret. Overvej at udsætte skattepligtige udbetalinger til et år, hvor din øvrige indkomst er lavere, så topskat og modregning begrænses.
3. Fastlæg udbetalingslængde på ratepension
   10 til 30 år giver spændvidde. En længere periode sænker den årlige skattepligtige udbetaling, som kan beskytte pensionstillægget og mindske risikoen for topskat. En kortere periode øger likviditeten nu, men kan give højere skat og modregning.
4. Hold øje med pensionstillægget
   Sammenlign dit forventede indkomstniveau med grænserne for modregning. Enlige får nedsat tillæg over 95.800 kr. i anden indkomst i 2025. Par har højere grænser. Den konkrete nedsættelse følger faste satser.
5. Brug aldersopsparing strategisk
   Skattefri udbetalinger kan dække enkeltudgifter som bil eller boligforbedringer uden modregning i pensionstillægget. Det aflaster de skattepligtige ordninger.
6. Skatteoptimer den samlede indkomst
   Tilpas summen af skattepligtige pensioner og anden indkomst, så du undgår at krydse topskattegrænsen når det er muligt. Husk at udbetalinger fra rate og livrente er uden AM bidrag.
7. Tænk fradrag og indbetalinger ind i planen
   Ekstra pensionsfradrag kan løfte fradragsværdien af indbetalinger til rate og livrente, men fradragsgrundlaget reduceres af årets egne skattepligtige pensionsudbetalinger. En lønmodtager der indbetaler til pension, samtidig med at en ratepension udbetales, kan derfor opleve et lavere ekstra fradragsgrundlag samme år.
8. Overvej udsættelse og omlægning
   Udsættelse kan give længere tid til afkast og lavere modregning. Ratepension kan forlænges inden for reglerne, og midler kan omlægges til livrente, hvis livslang dækning passer bedre. Vurder altid op mod dit behov for løbende likviditet.

Mini scenarier

• Enlig folkepensionist med moderat privat pension
  En samlet privat skattepligtig indkomst tæt på 95.800 kr. i 2025 udløser nedsættelse af pensionstillægget. Skattefri udbetaling fra aldersopsparing kan i stedet bruges til større engangsudgifter, så de skattepligtige udbetalinger holdes nede. En længere udbetalingsperiode på ratepension kan også sænke den årlige indkomst.
• Gifte hvor kun den ene er pensionist
  Grænsen for modregning starter ved 192.000 kr. og bortfald sker ved 351.900 kr. i 2025. Planen kan lægges, så skattepligtige udbetalinger fra rate og livrente placeres på niveauer, der bevarer mest muligt af pensionstillægget. Aldersopsparingen kan dække sæsonbetonede udgifter uden modregning.

Tidlig tilbagetrækning og offentlige ordninger

• Tidlig pension Arne
  Ydelsen tager højde for private pensioner og andre indkomster. Arbejdsindkomst kan tjenes op til 27.100 kr. årligt i 2025 før nedsættelse. Koordinér eventuelle private udbetalinger og deltidsarbejde, så reglerne overholdes.
• Seniorpension
  Private pensioner kan nedsætte ydelsen. Ægtefælles indkomst indgår efter særlige regler. Få overblik, inden du starter private udbetalinger.
• Delpension
  Ordningen ophører ved udgangen af 2025. Private pensioner indgår i beregningen, så tjek samspillet, hvis du er berørt i 2025.

Faldgruber der er gode at undgå

• At antage at al pension er neutral i forhold til folkepensionens tillæg. Løbende private pensioner og ATP kan nedsætte tillægget. Arbejdsindkomst gør ikke.
• At starte skattepligtige udbetalinger for tidligt, så indkomsten ryger over topskattegrænsen eller ind i høj modregning.
• At overse at ekstra pensionsfradrag nedskrives af årets egne skattepligtige pensionsudbetalinger.
• Utidig ophævelse af ordninger. Ratepension og livrente udløser 60 procent i afgift ved ophævelse, aldersopsparing 20 procent.
• At glemme overgangsregler. Nogle ældre ordninger kan have 60 års ret, som kan ændre rækkefølgen i planen.
• At lade forskudsopgørelsen sejle. Udbetaling Danmark skal også have besked om ændringer i fx arbejde, ægteskab eller samliv. Manglende opdatering kan give forkerte udbetalinger og efterreguleringer.

Det praktiske årshjul

• Før udbetalingsstart
  Tjek PensionsInfo, gennemgå PUA og eventuel 60 års ret, og læg en foreløbig rækkefølge for aldersopsparing, rate og livrente.
• Hvert efterår
  Opdater forskudsopgørelsen med planlagte udbetalinger det kommende år. Sammenhold med topskattegrænsen og grænserne for pensionstillæg.
• Løbende i året
  Brug aldersopsparing som buffer ved uforudsete udgifter, så skattepligtige udbetalinger ikke presses unødigt op.
• Ved livsændringer
  Jobskifte, skilsmisse, sygdom eller flytning kalder på en opdatering af dækningsniveau, udbetalingslængder, begunstigelser og kontaktoplysninger hos både pensionsselskab, Skattestyrelsen og Udbetaling Danmark.

Tal og nøgler at have ved hånden i 2025

• Topskat: 611.800 kr. efter AM bidrag, sats 15 procent. Omlægning kommer i 2026.
• Folkepension før skat pr. måned: grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg op til 8.329 kr. enlig eller 4.262 kr. gift eller samlevende.
• Modregningsgrænser i pensionstillæg årligt: enlig 95.800 kr. til 419.300 kr., gifte eller samlevende med pensionist 192.000 kr. til 511.700 kr., gifte eller samlevende med ikke pensionist 192.000 kr. til 351.900 kr.
• Indbetalingslofter: ratepension 65.500 kr., aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. afhængigt af afstand til folkepension, livrente opfyldningsfradrag 60.300 kr.
• PAL skat 15,3 procent.

Kort opsummering og næste skridt

En klar udbetalingsplan skaber ro i økonomien. Start typisk med skattefri aldersopsparing, planlæg skattepligtige udbetalinger fra rate og livrente, så indkomsten passer til topskattegrænse og modregningsgrænser, og brug udbetalingslængde og udsættelse til at finjustere. PensionsInfo giver overblikket. Forskudsopgørelsen og Udbetaling Danmark skal have besked, når der sker ændringer. En årlig kontrol holder planen på sporet, så pensionen rækker både på papiret og i hverdagen.

Indlægget Sådan planlægger du udbetaling af pension gennem livet: strategi til skatteoptimering og likviditet blev først udgivet på PensionsValg.