Denne artikel giver et roligt overblik over, hvad longevity‑risiko betyder i en dansk sammenhæng, hvordan systemet omkring dig allerede håndterer en del af den, og hvad du selv kan gøre for at stå stærkere, uanset om du er i 30’erne, 50’erne eller tæt på pension.

Hvad er longevity‑risiko helt konkret?

Longevity‑risiko, eller levetidsrisiko, handler om risikoen for, at livet bliver længere end din pensionsplan. Hvis din opsparing ligger i ordninger uden livsvarig garanti, kan udbetalingerne stoppe, mens du stadig lever. På selskabsniveau er det omvendt risikoen for, at livsvarige pensioner bliver dyrere, fordi kunderne lever længere end beregnet i de modeller, som for eksempel Finanstilsynets levetidsbenchmarks bygger på.

I Danmark håndterer systemet levetidsrisiko på flere niveauer. Folkepensionsalderen reguleres politisk efter udviklingen i levetid, og ordninger som ATP Livslang Pension bærer en del af risikoen kollektivt. Samtidig ligger en væsentlig del af risikoen hos dig selv, især i forhold til ratepensioner og aldersopsparinger, der har en fast udbetalingsperiode.

Vi lever længere – og pensionsperioden vokser

Gennem de seneste årtier er danskernes levetid steget markant. Tal fra Danmarks Statistik viser, at forventet levetid ved fødsel er gået fra omkring 77 år i starten af 00’erne til godt over 80 år i 2020’erne. Dermed bliver der flere år som ældre og potentielt flere år på pension.

Ser man på voksne i stedet for nyfødte, bliver billedet endnu tydeligere. En analyse baseret på officielle tal viser, at en 60‑årigs forventede levealder stiger fra cirka 79,6 år i 1995 til cirka 86,4 år i 2040, altså knap syv ekstra leveår. I samme periode stiger folkepensionsalderen kun med omkring tre år. Det betyder flere år med pensionsudbetaling pr. person, hvis pensionering sker tæt på folkepensionsalderen og ikke rykkes tilsvarende.

For en konkret person i pensionsalderen er restlevetiden mere relevant end middellevetiden ved fødsel. AkademikerPension vurderer for eksempel, at en 67‑årig i 2023 i gennemsnit har en restlevetid på cirka 22,5 år. Det svarer til en forventet levealder omkring 89,5 år. Så en 67‑årig skal ofte forberede en privatøkonomi, der kan bære helt op i slutningen af 80’erne eller begyndelsen af 90’erne.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Folkepensionsalder og levetid: hvad systemet gør – og hvad det ikke gør

Den danske folkepensionsalder er koblet til udviklingen i levetiden. Med velfærdsaftalen og efterfølgende lovgivning er formålet at skabe et nogenlunde stabilt forhold mellem årene på arbejdsmarkedet og årene på pension. Nye aftaler har blandt andet fastlagt, at folkepensionsalderen stiger til 68 år i 2030 og 69 år i 2035, i takt med at befolkningen lever længere. Det fremgår af analyser af sammenhængen mellem højere levetid og arbejdsår og pensionsår.

Reguleringen aflaster de offentlige finanser og kan give mere tid til opsparing, men den fjerner ikke din personlige longevity‑risiko. Du kan stadig vælge at trække dig før folkepensionsalderen, du kan have perioder uden fuld indbetaling til pension, og du kan have opsparing i produkter, der ikke er livsvarige. Derudover rammer en højere pensionsalder ikke alle lige. Danmarks Statistik viser tydeligt, at både køn og uddannelsesniveau spiller en stor rolle for, hvor mange år man i gennemsnit tilbringer på folkepension. Højtuddannede kvinder har typisk flest år på pension, mens kortuddannede mænd ofte får færre.

Livsvarig pension kontra tidsbegrænsede ordninger

Sammensætningen af din pension er afgørende for, hvor meget longevity‑risiko du selv bærer.

Livsvarige ordninger, blandt andet ATP Livslang Pension og klassiske livrenter, udbetales, så længe du lever. Her bærer selskabet og fællesskabet levetidsrisikoen. ATP beskriver selv, hvordan pensionen udbetales uanset, hvor gammel man bliver, understøttet af en særlig levetidsmodel og et kollektivt bonuspotentiale, som blandt andet kommer fra ATP‑bidraget. Den type ordninger giver et stabilt økonomisk gulv i hele livet, men udbetalingerne pr. år kan opleves lavere end ved en tilsvarende ratepension, fordi pengene skal strækkes ud over en ukendt, ofte lang periode, og arvemulighederne er begrænsede.

Tidsbegrænsede ordninger som ratepension og aldersopsparing fungerer anderledes. En ratepension udbetales over en fast periode, typisk mellem 10 og 30 år, hvorefter udbetalingen stopper. En aldersopsparing er ofte en eller flere større udbetalinger, hvor du selv styrer forbruget. Her ligger longevity‑risikoen i høj grad hos dig. Hvis du lever længere end planlagt, risikerer du at stå tilbage med kun de livsvarige elementer og eventuelle frie midler. Finanstilsynets materiale om levetidsforudsætninger tydeliggør netop forskellen på livsvarige og tidsbegrænsede ydelser og den risiko, der følger med.

Forskelle mellem grupper: hvem er mest udsat?

På tværs af befolkningen er longevity‑risikoen langt fra ens. Statistik viser igen og igen, at kvinder lever længere end mænd, og at personer med længere uddannelse generelt har længere levetid og dermed potentielt flere år på pension. Danmarks Statistik dokumenterer store forskelle i antal år på folkepension mellem køn og uddannelsesgrupper.

Personer med sund livsstil, god økonomi og langlevende forældre har statistisk set større sandsynlighed for selv at blive meget gamle. Alligevel planlægger mange deres pension som om, de blot var gennemsnittet. AkademikerPension peger samtidig på, at restlevetiden for eksempelvis 60‑ og 67‑årige fortsat bevæger sig opad, om end lidt langsommere end tidligere. Det gør det særligt vigtigt at tage sit eget helbred, sin baggrund og sin familiehistorik med i overvejelserne.

Systemets værn mod levetidsrisiko

Pensionsbranchen og myndighederne arbejder løbende med at indbygge sikkerhed mod stigende levetid. Finanstilsynet udsender eksempelvis officielle levetidsbenchmarks, som pensionsselskaberne skal bruge i deres prissætning og reserver. De bygger både på observeret dødelighed og på forventede forbedringer fremover. Formålet er at undgå, at selskaberne undervurderer levetiden, så der mangler penge til de lovede ydelser.

ATP har derudover udviklet en egen levetidsmodel baseret på data fra Danmark og en række sammenlignelige lande. Modellen bruges til at sætte de nødvendige reserver af til ATP Livslang Pension, hvor bonuspotentialet fungerer som buffer, blandt andet mod længere levetid end forventet.

Disse mekanismer betyder, at en del af levetidsrisikoen allerede håndteres i baggrunden. De garanterer dog ikke, at din samlede pension dækker dit ønskede forbrug gennem hele livet. Den del kræver aktive valg.

Hvad kan du selv gøre? Tre hovedgreb

Flere enkle greb giver dig større kontrol over din egen longevity‑risiko:

• Øg den samlede opsparing
  Højere indbetalinger til pension er det mest direkte værn mod at løbe tør. Jo større formue, jo mere kan du fordele over en lang pensionstid. Det kan især være relevant i perioder, hvor økonomien tillader lidt ekstra. AkademikerPension peger netop på betydningen af bidragsniveauet i lyset af en stigende restlevetid.
• Overvej længere arbejdsliv eller senere udbetaling
  Et par ekstra år på arbejdsmarkedet giver både flere indbetalinger og færre år, pengene skal række til. Den dobbelte effekt er en stærk modvægt til levetidsrisikoen. I praksis afhænger muligheden af helbred og jobtype. For nogle er det realistisk at blive længere, mens andre uden videre kan holde til den form for løsning.
• Justér blandingen mellem livsvarig og tidsbegrænset pension
  En robust plan har typisk en vis andel livsvarig pension, som dækker basale udgifter hele livet, suppleret med tidsbegrænsede ordninger og frie midler til fleksibilitet. For en del kan det give mening at omdanne noget af en ratepension eller frie midler til livrente for at styrke det livsvarige gulv. Overvejelser om arv spiller ofte ind her. Finanstilsynets beskrivelser af livsvarige produkter kan være nyttige at kende, når fordele og ulemper skal vejes.

Livsfaser: hvad giver mest mening hvornår?

Behovet for justeringer afhænger af, hvor du er i livet. Følgende livsfase‑blik kan give en enkel ramme til dine overvejelser.

Tjekliste: sådan tester du din egen plan

En kort gennemgang af følgende punkter giver et hurtigt indtryk af, om din økonomi er robust over for et langt liv. Punkterne tager afsæt i forslag fra blandt andre AkademikerPension, ATP’s levetidsberegner og oplysninger om livsvarige ordninger:

1. Har du et realistisk billede af din forventede levetid, baseret på alder, køn, helbred og familiehistorik, for eksempel via en levetidsberegner?
2. Kender du den samlede forventede udbetaling fra dine ordninger ved forskellige pensionsaldre, og hvor længe de rækker, hvis du lever til 90 eller 95?
3. Hvor stor en del af din fremtidige pension er livsvarig, og hvor meget er tidsbegrænset eller placeret som frie midler?
4. Har du taget stilling til, om højere bidrag, senere tilbagetrækning eller udsat udbetalingsstart vil passe til din situation?
5. Har du overvejet, om en del af ikke‑livsvarige midler bør konverteres til livrente for at sikre en permanent gulvindtægt?
6. Kender du de vigtigste betingelser i dine livsvarige produkter, herunder hvordan de balancerer arv og sikkerhed?
7. Har du tænkt på, hvordan økonomien ser ud, hvis du når meget høje aldre, også i forhold til bolig, pleje og likviditet, som blandt andet belyses i gerontologiske analyser af aldring og økonomi?

En systematisk gennemgang af disse spørgsmål giver et bedre greb om, hvor du er mest sårbar, og hvad næste skridt bør være.

Afrunding: planlæg til et langt liv – og giv dig selv ro

Longevity‑risiko kan lyde teknisk, men i bund og grund handler det om noget meget jordnært: at have penge nok, hvis livet bliver langt. Det danske system tager højde for stigende levetid gennem reguleret folkepensionsalder, ATP Livslang Pension og krav til selskabernes levetidsforudsætninger. Alligevel er det dine egne valg om bidrag, pensionsalder og sammensætning mellem livsvarige og tidsbegrænsede ordninger, der i sidste ende bestemmer, hvor trygt din økonomi står.

En god plan tager udgangspunkt i, at du statistisk set kan forvente et langt pensionsliv og lader økonomien følge med. Små justeringer nu kan gøre en stor forskel senere. På den måde kan du glæde dig til flere gode år, uden at bekymringen om at løbe tør for penge fylder unødigt.

Indlægget Longevity-risiko i dansk pension: sådan planlægger du blev først udgivet på PensionsValg.

Trin 1: Få overblik over din nuværende pension

Første skridt handler om at se hele billedet, ikke kun en enkelt ordning. De fleste har i dag en kombination af:

• Offentlige ydelser som folkepension og eventuelle tillæg
• ATP Livslang Pension og eventuel Obligatorisk Pension
• En eller flere arbejdsmarkedspensioner
• Eventuelle private pensionsordninger og fri opsparing

Et praktisk udgangspunkt er at logge ind på Pensionsinfo og hente en samlet oversigt over alle pensionsordninger. Her ser du både nuværende formue og prognoser for forventet udbetaling.

Dernæst giver det mening at notere de vigtigste tal om dine fremtidige offentlige ydelser. En enlig på fuld folkepension får i 2026 et samlet månedligt beløb på 16.273 kr. før skat, mens gifte og samlevende får 12.011 kr. Beløbene består af grundbeløb og pensionstillæg, og tillægget falder, når anden indkomst stiger. Du får dermed et første indtryk af, hvor meget du vil være afhængig af din egen opsparing.

Har du svært ved at overskue alle ordningerne, kan det være en hjælp at se det som første skridt i at lave en samlet pensionsplan i flere trin, hvor du løbende justerer i takt med din økonomi.

Trin 2: Kend din pensionsalder og tidslinje

Næste skridt er at afklare, hvor lang tid du har til at spare op, og hvor længe pengene typisk skal række. De formelle regler for folkepensionsalder betyder meget her. Personer født før 1971 har en folkepensionsalder på 67 år, mens årgange fra 1971 og frem ligger på 70 år med de nuværende regler. Oplysninger om alder og optjeningskrav fremgår sammen med ATP på nemviden.

Det hjælper at tegne en simpel tidslinje: hvornår vil du senest trappe ned eller stoppe, og hvor mange år forventer du at leve som pensionist. Offentlig statistik viser, at pensionsformuerne vokser, men også at halvdelen af de voksne danskere har under cirka 467.000 kr. i pensionsformue. En tommelfingerregel lyder, at jo senere du forventer at stoppe, desto mere kan du lade investeringerne arbejde, men samtidig skal pengene ofte række i flere år.

Overvej også, hvordan din pensionsalder spiller sammen med valg af produkter. Hvis du vil trappe gradvist ned, kan du have gavn af at se på, hvordan du vælger den bedste pensionsordning til din tidslinje, så overgangen bliver mere fleksibel.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Trin 3: Sæt et konkret mål for din indkomst som pensionist

En plan bliver langt mere brugbar, når den bygger på et tal i kroner og øre. Start med at beslutte et realistisk mål for din fremtidige udbetaling efter skat. Nogle tager udgangspunkt i en procent af nuværende løn, andre ud fra faste udgiftsposter.

Dernæst kan du lave et første overslag over, hvad du allerede kan forvente:

• Folkepension, inklusive eventuelt pensionstillæg og ældrecheck, som beskrevet på borger.dk
• Din forventede ATP‑pension, som typisk supplerer folkepensionen med op til omkring 26.000 kr. årligt før skat for nye pensionister
• Udbetalinger fra arbejdsmarkedspension og private ordninger ud fra selskabernes prognoser

Forskellen mellem dit ønskede beløb og den samlede forventede indkomst er dit “hul”. Det hul er omdrejningspunktet for resten af planen.

Har du brug for at sætte tal på, kan du med fordel sammenholde dine beregninger med en pensionsberegner, der viser dit forventede udbetalingsniveau, så du lettere ser, hvor stort dit hul er i kroner og øre.

Trin 4: Vælg kombination af pensionsprodukter og fri opsparing

Når hullet står nogenlunde klart, bliver spørgsmålet, hvor ekstra opsparing bedst placeres. Her spiller skatteregler og loftsbeløb en stor rolle.

En enkel måde at strukturere valget på er at se på de tre klassiske pensionsprodukter sammen med fri opsparing:

Satserne for ratepension, aldersopsparing og det ekstra pensionsfradrag er samlet i oversigter over skatteregler for 2025. For mange giver en blanding god mening: livrente som et livsvarigt sikkerhedsnet, ratepension til de første 10‑20 år efter pension og aldersopsparing eller fri opsparing til ekstra fleksibilitet.

Her er det værd at huske samspillet med de offentlige ydelser. Høj løbende pensionsudbetaling kan reducere pensionstillægget, da tillægget er indkomstafhængigt. For nogle vil det være bedre, at en del af formuen ligger som aldersopsparing eller fri opsparing, som du selv styrer tidspunktet for udbetaling fra.

Overvej samtidig, hvordan dine valg af produkter passer til din samlede strategi for pension og investering, herunder afkast, risiko og eventuelle ESG-præferencer.

Trin 5: Sørg for passende risiko og lave omkostninger

Indbetalingens størrelse fylder ofte mest i bevidstheden, men investeringsstrategien har mindst lige så stor betydning over tid. Mange arbejdsmarkedspensioner bruger i dag livscyklus‑produkter, hvor risikoen automatisk trappes ned frem mod en bestemt pensionsalder. Den type løsning passer godt ind i en plan frem mod 2030, men udgangspunktet bør stadig tilpasses din egen situation.

Et praktisk greb er at gennemgå alle ordninger:

• Tjek om risikoprofilen svarer til din horisont. Personer med mere end 10‑15 år til pension kan ofte bære højere aktieandel end dem, der kun har få år igen.
• Se på omkostninger, især for små, ældre ordninger. I ATP lå de gennemsnitlige årlige omkostninger i 2025 på 377 kr. pr. medlem, og erfaringen er, at store kollektive ordninger ofte har relativt lave omkostninger sammenlignet med mange små konti.
• Overvej om nogle ordninger skal samles, så du får bedre overblik og muligvis lavere samlede udgifter.

Risiko handler ikke kun om tab i et enkelt dårligt år, men om sandsynligheden for, at formuen rækker hele livet. En for forsigtig profil mange år før pension kan blive dyr i form af manglende afkast, mens en alt for aggressiv profil tæt på udbetaling kan give ubekvemme udsving.

Det kan derfor være relevant at se nærmere på, hvordan du arbejder med risikostyring i pension, især i et lavrentemiljø, hvor afkast og risiko skal balanceres ekstra omhyggeligt.

Trin 6: Følg op mindst hvert andet år – og ved større livsændringer

En god pensionsplan er ikke noget, der bliver lagt én gang og derefter aldrig røres. Regler, satser og din egen økonomi ændrer sig løbende. En fast rutine med opfølgning hvert år eller hvert andet år giver ro i maven.

Samtidig er der situationer, hvor det er ekstra vigtigt at justere planen:

• Nyt job eller skift i arbejdstid
• Skilsmisse eller nyt parforhold
• Køb eller salg af bolig, store renoveringer eller ændring i nettoformue
• Arv, større gaver eller salg af virksomhed
• Sygdom eller nedsat arbejdsevne, hvor ordninger som seniorpension kan komme i spil

En enkel tjekliste til gennemgang kan se sådan ud:

• Ligger indbetalingen fortsat på et passende niveau i forhold til løn og mål
• Er fordelingen mellem ratepension, livrente, aldersopsparing og fri opsparing stadig hensigtsmæssig
• Er risikoprofil og udbetalingsalder opdateret i alle selskaber
• Hvordan ser prognosen ud, hvis du vælger at gå tidligere eller senere på pension end først planlagt

I forbindelse med sådan en gennemgang kan du også vurdere, om din nuværende ordning fortsat er den rette, eller om du bør se på valget af pensionsordning i lyset af nye regler og livsændringer.

Fokusområder i forskellige livsfaser frem mod 2030

Behovet for justeringer afhænger meget af alder og livssituation. Nogle typiske fokusområder:

• I 30’erne giver det mening at sikre aktiv tilmelding til arbejdsmarkedspension, gerne med standardbidrag på omkring 12‑18 procent af lønnen. En relativt høj risikoprofil kan ofte forsvares, fordi horisonten er lang.
• I 40’erne begynder mange at få mere råderum. Et par ekstra procentpoint i egen indbetaling kan gøre en stor forskel frem mod 2030 og videre.
• I 50’erne fylder skatteplanlægning mere. Her spiller det ekstra pensionsfradrag og lofterne for ratepension og aldersopsparing en vigtig rolle, og oversigter over satserne for 2025 er et nyttigt værktøj.
• I 60’erne nærmer det konkrete tidspunkt sig. Her bliver rækkefølgen for udbetalinger, risikoen i de enkelte ordninger og samspillet med pensionstillæg og ældrecheck central. Satser og regler for folkepension fremgår af Beskæftigelsesministeriets satsoversigt.

I alle livsfaser kan det være en fordel at se din opsparing som en samlet helhed og bruge principperne fra valg af pensionsportefølje frem mod 2030, så både risiko, afkast og tidshorisont hænger sammen.

Afrunding: En simpel plan giver stor ro

Pension behøver ikke være et excel‑projekt i mange faner. En robust 2030‑plan kan bygge på få, klare skridt: få overblik, forstå din tidslinje, sæt et konkret mål, vælg en gennemtænkt kombination af ordninger, justér risiko og følg op jævnligt. Tallene for pensionsformuer og danskernes samlet set høje nettoformuer viser, at der er meget at bygge på, men også at forskellene er store.

En rolig, systematisk gennemgang giver dig bedre styring af både indbetalinger og fremtidige udbetalinger. Det vigtigste er at komme i gang, også selv om alt ikke er perfekt fra dag ét. En plan, der lever og justeres, slår altid ingen plan.

I de kommende år frem mod 2030 vil lovgivning, skatteregler og satser løbende blive opdateret, så det er en fordel at holde øje med, hvordan ændringer i pension og skat påvirker din samlede plan, og tilpasse din strategi i takt med udviklingen.

Indlægget Sådan planlægger du pensionen til 2030: en trin-for-trin guide blev først udgivet på PensionsValg.

Denne guide går roligt igennem, hvornår det giver mening at starte, hvilke typer privat pensionsopsparing der findes, og hvordan du helt konkret kan tage de første skridt uden at binde dig unødigt hårdt.

Hvornår giver det mening at starte med pension som ung?

Mange forbinder pension med en fjern fremtid, men mekanikken bag er ret enkel: tid gør mere end beløb. En lille opsparing over lang tid udnytter renters rente og de skattemæssige fordele i pensionsordninger.

Et fast beløb på for eksempel 300‑500 kr. om måneden kan over 30‑40 år vokse sig til et væsentligt beløb til din pension, især når pengene investeres med en vis aktieandel og kun beskattes med PAL‑skat på 15,3 %. Det er lavere end den skat, de fleste betaler af afkast i almindelige frie investeringer.

Det vigtige som ung er derfor ikke at presse økonomien for at spare mest muligt op fra dag ét. Fokus ligger på at komme i gang og skabe en god vane. Beløbene kan altid justeres op senere, når lønnen stiger, eller livet er mere stabilt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Din pension er sandsynligvis allerede startet

Mange unge tror, at privat pensionsopsparing betyder at starte helt fra nul. For en stor del af arbejdsmarkedet gælder noget andet: der løber allerede pæne beløb ind hver måned via arbejdsgiver og ATP.

Arbejdsmarkedspension og ATP i ryggen

Som lønmodtager med overenskomst har du ofte:

• Arbejdsmarkedspension
  Her betaler arbejdsgiver og ofte også du selv en procentdel af lønnen til pension. I mange ordninger ligger det samlede bidrag omkring 12‑15 % af lønnen, hvor arbejdsgiver typisk står for hovedparten. Ordningen indeholder ofte både pension og forsikringer.
• ATP Livslang Pension
  Næsten alle lønmodtagere har ATP. Arbejdsgiver og medarbejder betaler et fast beløb pr. arbejdstime, som senere giver en livsvarig udbetaling oven i folkepensionen.

Materiale fra pensionsselskaber viser, at en person der arbejder fuldtidsliv med en typisk arbejdsmarkedspension, sammen med folkepensionen ofte kan få en pension, der svarer til omkring 60‑80 % af slutlønnen, afhængigt af karriere og investeringer.

Din private opsparing handler derfor ofte mere om at supplere og tilpasse end om at redde dig selv fra nul. Det kan for eksempel ske ved, at du senere tager stilling til en mere målrettet udnyttelse af din arbejdsmarkedspension, efterhånden som din indkomst og hverdag bliver mere stabil.

Tre grundtyper af privat pension: hvad er hvad?

Når du sparer op privat, ender pengene typisk i én eller flere af disse tre typer ordninger: ratepension, livsvarig livrente og aldersopsparing. Tabellen her giver et hurtigt overblik set fra en ung opsparers perspektiv.

Ratepension – den klassiske “løn i rater”

En ratepension fungerer grundlæggende sådan:

• Du får skattefradrag for dine indbetalinger.
• Pengene udbetales typisk over 10‑25 år.
• Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst, når du er pensionist.
• Afkastet undervejs beskattes med PAL‑skat på 15,3 %.

Der findes et årligt loft for, hvor meget der samlet kan indbetales med fradrag til ratepension og ophørende livrenter. Rateloftet ligger på 65.500 kr. i 2025. Indbetalinger via arbejdsgiver tæller med i loftet, og du kan selv supplere op til grænsen, hvis arbejdsgiverindbetalingen er lavere.

Ratepension giver også adgang til et ekstra pensionsfradrag. I 2025 beregnes det af fradragsberettigede indbetalinger op til 83.800 kr., og i 2026 op til 87.800 kr. Er der mere end 15 år til din folkepensionsalder, er fradraget 12 %. Kommer du tættere på (15 år eller mindre), stiger satsen til 32 %. Fradraget beregnes automatisk i din årsopgørelse.

Ulemperne som ung er, at pengene er hårdt bundet. Ophæves ordningen før tidligste pensionsalder, kan der skulle betales op til 60 % i afgift. Derudover beskattes udbetalingerne som almindelig indkomst og kan reducere visse offentlige ydelser.

Livsvarig livrente – sikkerhedsnettet, der løber, så længe du gør

En livsvarig livrente giver dig en løbende udbetaling så længe du lever. Det beskytter dig mod at løbe tør for penge, hvis du lever længere end forventet.

• Du får fradrag for indbetalingerne.
• Der er ikke et generelt skattemæssigt loft som for ratepension.
• Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst.
• Den er omfattet af det samme ekstra pensionsfradrag som ratepension.

Livrenter er velegnede til at sikre et fast minimumsbeløb hver måned resten af livet, men fleksibiliteten er begrænset. En førtidig ophævelse kan være dyr og udløse høj afgift, og ved tidlig død kan der i nogle aftaler være begrænset værdi til efterladte i forhold til det indbetalte.

Aldersopsparing – skattefri udbetaling og mindre modregning

Aldersopsparing adskiller sig tydeligt fra de to andre typer:

• Du får ikke fradrag for indbetalingerne.
• Til gengæld er udbetalingen som udgangspunkt skatte- og afgiftsfri.
• Udbetalingen medfører som hovedregel ikke modregning i folkepensionstillæg og lignende ydelser.
• Afkastet undervejs beskattes også her med PAL‑skat på 15,3 %.

Aldersopsparing har dog forholdsvis lave indbetalingslofter, især når du er ung og har mere end 7 år til folkepension:

Indbetaling kan fortsætte op til 20 år efter, du har opnået folkepensionsalderen. For nogle, der allerede har visse pensionsudbetalinger og højst 7 år til folkepension, kan loftet være nedsat til grundbeløbet, så det bør altid tjekkes konkret.

Aldersopsparing er ofte et godt supplement, når du ønsker skattefri udbetaling og mindre risiko for modregning i offentlige ydelser. Pengene er stadig bundet til pensionsudbetalingsalderen, og førtidig ophævelse kan også her udløse afgift. Hvis du senere vil dykke dybere ned i forskellene mellem ordningerne, kan du med fordel læse mere om valget mellem ratepension, livrente og aldersopsparing i praksis.

Skat og fradrag: hvad betyder de i praksis?

Skattefordele er en vigtig årsag til, at pension typisk er en god ramme for langsigtet opsparing. Der er tre lag, du især skal kende:

1. Fradrag for indbetalinger
   Når du indbetaler til ratepension eller livsvarig livrente, trækkes beløbet fra i din skattepligtige indkomst. Jo højere marginalskat du betaler i dag, desto mere mærkes fradraget.
2. Ekstra pensionsfradrag
   Ud over det almindelige fradrag får du et ekstra ligningsmæssigt pensionsfradrag af fradragsberettigede indbetalinger op til 83.800 kr. i 2025 og 87.800 kr. i 2026. Er du langt fra pension, er satsen 12 %. Er der højst 15 år til folkepensionsalderen, stiger satsen til 32 %. Det beregnes automatisk.
   
   PwC’s beregninger viser, at dette ekstra fradrag i praksis kan give omkring 25 % ekstra skattebesparelse oven i den almindelige fradragsværdi, afhængigt af din alder og situation.
3. PAL‑skat på afkastet
   Afkast i pensionsordninger beskattes løbende med 15,3 %. Det er væsentligt lavere end den skat mange ellers betaler af kapitalindkomst, hvor satsen typisk ligger på 27 % eller 42 % afhængigt af afkastets størrelse. For langsigtet opsparing giver pensionsrammen derfor ofte en skattemæssig fordel.

For personer i topskat kan den samlede skattebesparelse pr. 1.000 kr. indbetalt til fradragsberettiget pension i 2025 ligge omkring 52 % og falder til omkring 44‑45 % i 2026 på grund af ændringer i skattesystemet. Det er især relevant, hvis du som ung har en høj indkomst. For andre handler det mere om at udnytte den generelle skattelempelse og det ekstra pensionsfradrag på 12 %.

Vil du forstå samspillet mellem pensionsindbetalinger og nye skatteregler mere detaljeret, kan du senere orientere dig i gennemgangen af pension og skat i 2025 og de kommende ændringer.

Offentlige ydelser og modregning: hvorfor det betyder noget allerede nu

Pension handler ikke kun om, hvor meget du selv sparer op. Offentlige ydelser som folkepensionstillæg og boligstøtte spiller også ind. Høje skattepligtige pensionsudbetalinger, for eksempel fra ratepension og livrente, kan betyde modregning i de offentlige tillæg senere i livet.

Aldersopsparing har her en særstilling. Udbetalingerne er som hovedregel skatte- og afgiftsfri og påvirker normalt ikke folkepensionens tillæg. For dig med forventning om en lav eller moderat indkomst som pensionist kan det gøre en stor forskel i, hvor meget du reelt har til rådighed.

Det betyder ikke, at fradragsberettigede ordninger skal undgås. De kan være meget fordelagtige, især hvis din skattesats er høj i dag og forventes lavere som pensionist. Det betyder derimod, at sammensætningen mellem ordninger er vigtig. En ensidig jagt på fradrag nu kan ende med at reducere dine samlede udbetalinger efter skat og modregning.

Hvad hvis økonomien er ustabil? Studerende, deltidsjob og start på arbejdsliv

Unge i studiejobs, midlertidige stillinger eller på vej ind og ud af arbejdsmarkedet har ofte behov for fleksibilitet. Her er risikoen, at for stor en del af økonomien bindes i ordninger, der først kan bruges om 30‑40 år, mens hverdagen kan være stram nu.

Tre ting er særligt vigtige i de år:

1. Likvid buffer først
   En opsparing i frie midler til uforudsete udgifter, jobskifte eller flytning bør typisk komme før store pensionsindbetalinger. En pensionsordning der ophæves for tidligt kan nemlig koste op til 60 % i afgift.
2. Fleksible løsninger
   For nogle kan en mindre aldersopsparing med frivillige indbetalinger eller simpel fri opsparing i et investeringsdepot være mere praktisk end store beløb i fradragsberettigede ordninger. Pengene er dog stadig bundet i aldersopsparing, men skattemæssigt og i forhold til modregning kan den være attraktiv.
3. Overblik over det, du allerede har
   Selv korte ansættelser kan efterlade små pensionsordninger forskellige steder. Over tid kan de små beløb blive betydelige. Et samlet overblik gør det nemmere at vurdere, hvor meget du reelt behøver at supplere.

En enkel tommelfingerregel som ung

Trin for trin: sådan kommer du i gang som ung

En konkret plan hjælper mere end gode intentioner. Nedenfor finder du en simpel proces, du kan bruge, uanset om du lige er startet på din første faste stilling eller har været nogle år på arbejdsmarkedet.

1. Få overblik over din startposition

• Log ind på PensionsInfo og se dine eksisterende ordninger: ATP, arbejdsmarkedspension og eventuelle private pensionsordninger.
• Tjek din lønseddel: hvor stor en procentdel af din løn går allerede til pension via arbejdsgiver, og hvad betaler du selv?

Det giver et billede af, om du allerede ligger tæt på eksempelvis 12‑15 % af lønnen samlet, eller om der er et hul.

2. Fastlæg dit minimumsniveau

Har du arbejdsmarkedspension, kan det samlede bidrag fra arbejdsgiver og dig selv ofte fungere som et solidt grundniveau. Uden arbejdsmarkedspension bør du overveje en individuel ordning hos pensionsselskab eller bank, så du gradvist bygger noget tilsvarende op.

Spørgsmålet er derefter, om du vil supplere yderligere privat nu, eller om fokus foreløbigt skal være at få styr på bolig, studiegæld og likvid buffer.

3. Vælg, hvilke typer ordninger der passer til dig

En enkel måde at tænke det på:

• Hvis din økonomi er stram eller usikker
  Prioritér en kontant buffer først. Når der er lidt luft, kan en beskeden aldersopsparing og/eller fri opsparing være et fornuftigt næste skridt. Store, bundne pensionsindbetalinger bør typisk vente, til din situation er mere stabil.
• Hvis din økonomi er stabil, og du har en mellem/høj indkomst
  Overvej om en del af din ekstra opsparing skal gå til ratepension eller livsvarig livrente for at udnytte fradrag og det ekstra pensionsfradrag. Supplér eventuelt med aldersopsparing op til loftet for at få skattefri udbetalinger senere.

Som ung med lang tid til pension har du ekstra meget gavn af det 12 % store ekstra pensionsfradrag, så længe dine indbetalinger ligger inden for det årlige grundlag (op til 83.800 kr. i 2025 og 87.800 kr. i 2026).

4. Beslut beløb og automatisér

Når typen er valgt, handler det om at få sat beløbene i system:

• Vælg et månedligt beløb, der kan løbe uden at skabe stress. For mange kan 300‑500 kr. være et godt startsted, og 3‑5 % af lønnen et realistisk mål.
• Sæt en fast, automatisk overførsel op fra din konto hver måned. Regelmæssige, mindre indbetalinger er ofte nemmere at håndtere end store engangsbeløb sidst på året.

Når du får lønstigning, kan en del af stigningen automatisk lægges til din pension, så opsparingen vokser, uden at du mærker det voldsomt i hverdagen.

5. Vælg investeringsprofil med passende risiko

Pensionsmidler investeres typisk i en blanding af aktier og obligationer. Som ung med lang tid til pension bruger mange pensionsselskaber alderspuljer med høj aktieandel for at udnytte tidshorisonten.

Ser investering utrygt ud, kan en standard alderspulje ofte være et roligt valg. Alternativt kan du selv vælge en høj aktieandel, mens du er i 20’erne og 30’erne, og gradvist skrue ned for risikoen senere. For lav risiko fra starten kan betyde en markant lavere pension ved pensionstidspunktet.

6. Gennemgå din pension med nogle års mellemrum

Livet ændrer sig. Når du skifter job, får børn, køber bolig eller går op eller ned i tid, er det oplagt at tjekke PensionsInfo igen og se, om din opsparing stadig passer til dine planer. Hvis du bliver selvstændig eller freelancer, kan det også påvirke dine ordninger markant, hvilket blandt andet gennemgås i artikler om arbejdsmarkedspension ved jobskifte og freelancing.

En gennemgang hvert 2‑3. år er ofte nok til at justere kursen. Kig efter:

• Ændringer i bidragssatser i din overenskomst.
• Om du er begyndt at nærme dig rateloftet på ratepension.
• Om det giver mening at justere fordelingen mellem ratepension/livrente og aldersopsparing.

Typiske misforståelser, der spænder ben for unge

Flere mønstre går igen, når unge taler om pension:

• Fokus ligger på at ramme et stort beløb sent i livet i stedet for at udnytte små, stabile bidrag tidligt.
• Eksisterende ordninger som ATP og arbejdsmarkedspension overses, så behovet for ekstra opsparing enten undervurderes eller overdrives.
• Pensionsmidler bruges som løsning på kortsigtede mål som boligkøb eller rejser, selv om førtidig ophævelse kan koste op til 60 % i afgift.
• Skattefradrag bliver opfattet som “gevinst i sig selv” i stedet for som en del af et samlet livslangt regnestykke.

En mere robust tilgang tager højde for både skat nu, afkast undervejs, skat senere og samspillet med offentlige ydelser. Jo tidligere du får styr på de helt grundlæggende mekanikker, jo nemmere bliver det at justere løbende gennem livet.

Kort tjekliste: klar til din første private pensionsopsparing?

Brug denne liste som hurtig gennemgang:

1. Har du logget ind på PensionsInfo og set, hvilke pensioner du allerede har?
2. Ved du, hvor stor en procentdel af din løn, der går til pension via arbejdet?
3. Har du en kontant buffer til uforudsete udgifter, før du binder ekstra midler i pension?
4. Har du valgt, om dine første ekstra penge skal gå til ratepension/livrente, aldersopsparing eller fri opsparing?
5. Har du sat et realistisk månedligt beløb og oprettet en fast overførsel?
6. Har du valgt en investeringsprofil med passende risiko i forhold til din alder?
7. Har du noteret i kalenderen, at du vil tjekke din pension igen om 2‑3 år eller ved næste større livsændring?

Afslutning: små skridt nu giver frihed senere

Pension kræver ikke, at du kan alle skatteregler udenad eller vælger den perfekte løsning fra start. Det vigtigste som ung er at komme i gang, forstå de mest grundlæggende forskelle mellem ordningerne og undgå at binde dig hårdere, end din økonomi kan bære.

En stabil, overskuelig opsparing, der løber gennem et langt arbejdsliv, kan sammen med ATP, arbejdsmarkedspension og folkepension give dig en solid økonomisk base. Resten handler om løbende at justere, når dit liv ændrer sig. På den måde bliver pension ikke et stort, uoverskueligt projekt i 50’erne, men en stille og rolig del af din økonomi allerede nu.

Indlægget Unge og pension: hvornår og hvordan starter man opsparing blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Pension består af flere byggeklodser med hver deres regler, skat og usikkerheder. Alligevel kan du komme ganske tæt på et realistisk bud på din månedlige pension i 2030, hvis du går systematisk til værks og bruger de værktøjer, der allerede findes.

Nedenfor får du en praktisk, trinvis guide. Undervejs får du forklaringer på de vigtigste begreber, typiske faldgruber – og idéer til, hvordan du kan justere kursen, hvis tallene ikke ser ud, som du havde håbet.

1. Få overblik: Start i PensionsInfo

Det mest præcise udgangspunkt for en 2030-beregning ligger allerede klar:

• Log ind på PensionsInfo med MitID
• Vælg den pensionsalder, der passer til dig i 2030
• Se den samlede prognose for:
  • Folkepension
  • ATP Livslang Pension
  • Arbejdsmarkedspensioner
  • Private pensionsordninger

PensionsInfo bruger fælles “samfundsforudsætninger” for afkast, inflation og levetid. Det betyder, at prognoser fra forskellige selskaber bygger på samme grundantagelser, så du kan sammenligne beløbene uden at skulle regne alt om.

På PensionsInfo ser du typisk:

• Forventet udbetaling pr. år og pr. måned
• Før skat
• Ofte både i fremtidige kroner og i “dagens priser”

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

2. Forstå dine indkomstkilder i 2030

En realistisk beregning kræver, at du skiller tingene ad. Tænk over, hvilke dele din pension i 2030 består af.

De vigtigste kilder er typisk:

• Folkepension
  Består af:
  • Grundbeløb: fast beløb, ens for enlige og gifte/samlevende og uafhængigt af anden indkomst
  • Pensionstillæg: afhænger af anden indkomst som arbejdsmarkedspension, ATP, privat pension og kapital-/aktieindkomst
  Arbejdsindkomst påvirker ikke længere hverken grundbeløb eller pensionstillæg.
• ATP Livslang Pension
  Obligatorisk ordning for de fleste lønmodtagere. Udbetales livslangt hver måned. Størrelsen afhænger af, hvor meget der samlet er indbetalt.
• Arbejdsmarkedspension
  Typisk via overenskomst eller arbejdsgiver. Består ofte af:
  • Ratepension
  • Livsvarig livrente
  • Aldersopsparing
• Øvrige ordninger og formuer
  Fx tjenestemandspension, frie midler, kapitalpension, eventuel boligydelse m.m.

På PensionsInfo står de fleste af disse allerede samlet. Resten kan du ofte finde via banken eller pensionsselskabernes egne oversigter – og i nogle tilfælde via din arbejdsmarkedspension hos arbejdsgiver.

3. Skøn folkepensionen i 2030 – med øje for usikkerhed

Folkepensionens satser i 2030 kendes ikke endnu. Du kan kun tage udgangspunkt i de seneste tal og regne dig frem til et kvalificeret bud.

Som pejlemærke:

• 2025 for fuld pension før skat:
  • Enlig: 15.527 kr. pr. måned
  • Gifte/samlevende: 11.460 kr. pr. måned
• 2026 for fuld pension før skat (beregnet og meldt ud):
  • Enlig: 16.273 kr. pr. måned
  • Gifte/samlevende: 12.011 kr. pr. måned

Heraf er grundbeløbet ens for alle, mens pensionstillægget varierer mellem enlige og gifte/samlevende.

Beløbene reguleres løbende, så niveauet i 2030 vil være anderledes. Samtidig kan politiske aftaler ændre både satser og regler for modregning. Derfor giver det bedst mening at:

1. Tjekke folkepensionsprognosen på PensionsInfo
2. Bruge de kendte satser som realitetstjek og til at forstå, hvordan modregning kan påvirke din økonomi, eventuelt suppleret af viden om hvad man får i folkepension i dag.

4. Fra prognose til “hvad er det værd i 2030?”

Pensionsselskaber og ATP arbejder med to slags beløb:

• Nominelle beløb
  Beløb i fremtidens kroner, uden fradrag for inflation
• Reale beløb / “i dagens priser”
  Beløb korrigeret for forventet inflation, så de viser, hvad du kan købe for pengene i nutidens prisniveau

Når du kigger på tal for 2030, er det vigtigt at vide, om du ser:

• “Beløb i 2030-kroner”
• Eller “beløb i dagens priser”

På PensionsInfo og i mange pensionsoversigter står det ofte ved siden af tallene. Reale beløb kan bruges direkte til at vurdere din fremtidige købekraft – særligt når du samtidig tænker over, hvordan inflation påvirker din pension.

Hvis du selv vil omregne:

• Antag en årlig inflation, fx 2 %
• Real pension i 2030 = nominelt beløb / (1,02)^antal år til 2030

Eksempel på idéen (uden konkrete tal):
Finder du en forventet nominelt udbetaling i 2030, kan du dele dette beløb med den samlede inflationsfaktor over årene frem til 2030 for at se, hvad samme beløb omtrent svarer til i dag.

5. Husk skat: Brutto er ikke lig med det, du har til forbrug

Bruttotal på PensionsInfo giver et godt udgangspunkt, men pensionen skal også beskattes.

De vigtigste punkter:

• Folkepension, ATP, ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst
• Der betales normalt ikke arbejdsmarkedsbidrag af pensionsudbetalinger
• Aldersopsparing udbetales skattefrit, og udbetaling tæller som udgangspunkt ikke med i modregningen af pensionstillæg
• PAL-skat på 15,3 % betales af afkastet i selve pensionsordningerne under opsparingen, men ikke af udbetalingerne

Der findes ingen fast standard-skatteprocent som pensionist. Skatten afhænger blandt andet af:

• Din samlede pensionsindkomst
• Kommune
• Eventuel arbejdsindkomst ved siden af pension
• Fradrag og særregler

Skattestyrelsen og mange pensionsselskaber har beregnere, der kan give et kvalificeret bud ud fra din samlede indkomst i 2030. Det giver mere mening end at gætte på en “rund” skatteprocent.

6. Modregning i pensionstillæg: Hvor meget “æder” din øvrige pension?

Pensionstillægget i folkepensionen er den del, der typisk giver mest usikkerhed i budgettet. Tillægget nedsættes eller bortfalder, når du har anden indkomst.

Den årlige indkomst, der tæller med i modregningen, er blandt andet:

• ATP Livslang Pension
• Arbejdsmarkedspensioner (rate, livrente)
• Privat pension, kapital- og aktieindkomst
• Visse andre pensions- og formueafkast

Arbejdsindkomst tæller ikke i denne beregning efter de seneste ændringer.

Som pejlemærke for 2025 (årlig indkomst ud over folkepension):

Tallene ændres over tid, men de giver et godt billede af, hvornår modregning for alvor slår igennem.

Praktisk tilgang:

1. Læg din forventede årlige indkomst fra ATP, arbejdsmarkedspension og øvrige pensioner sammen
2. Sammenlign med de aktuelle eller senest kendte grænser for pensionstillæg
3. Vær opmærksom på, om du er enlig eller gift/samlevende, og om din partner også er pensionist

Alene denne øvelse kan ændre billedet markant. En høj arbejdsmarkedspension kan fx betyde, at du i praksis kun får grundbeløbet i folkepension.

7. Udbetalingslængde: Højere nu eller mere stabilt hele livet?

Foruden livsvarige ordninger som folkepension, ATP og livrente har de fleste ratepensioner, hvor du kan vælge udbetalingsperiode.

• Ratepension udbetales over minimum 10 år og maksimum 30 år efter pensionsudbetalingsalderen
• Kort periode giver høj månedlig udbetaling, men intet fra ordningen efter perioden
• Lang periode giver lavere månedlig udbetaling, men strækker pengene ud

Livsvarige ordninger giver sikkerhed resten af livet, men den månedlige ydelse bliver lavere end ved en kort rateperiode for samme opsparing.

En typisk faldgrube opstår, når store ratepensioner sættes til 10–15 års udbetaling. De første år som pensionist fremstår økonomien stærk, men efter rateperioden kan indkomsten falde markant, fordi kun folkepension, ATP og livrente står tilbage.

Tænk din forventede levetid og dine behov ind:

• Hvor længe regner du med at skulle leve af pengene?
• Hvor stor del af din samlede pension skal være livsvarig?
• Hvor meget vil du gerne have ekstra indtjening i de første år, fx til større projekter eller gældsnedbringelse?

8. Justér opsparing og valg af ordninger frem mod 2030

En prognose giver først for alvor værdi, når den bruges til at justere planen. De vigtigste håndtag er:

Valg af opsparingstype

Fradragsberettigede ordninger (ratepension, livrente) og aldersopsparing beskattes forskelligt og påvirker pensionen forskelligt:

• Ratepension
  – Fradrag ved indbetaling, omfattet af et årligt loft
  – Udbetaling beskattes som personlig indkomst
  – Kan øge risikoen for modregning i pensionstillægget
  – Ekstra pensionsfradrag kan gøre denne opsparing skattemæssigt attraktiv
• Livsvarig livrente
  – Fradragsberettigede indbetalinger uden generelt loft
  – Udbetales resten af livet
  – Beskattes som personlig indkomst
  – God til at sikre en stabil, livsvarig bundindkomst
• Aldersopsparing
  – Ingen fradrag ved indbetaling
  – Skattefri udbetaling
  – Tæller som udgangspunkt ikke med i modregningen af pensionstillæg
  – Årlige maksimumsbeløb, højere tæt på folkepensionsalderen

Hvis du vil dykke dybere i opsparingstyper, kan du fx læse mere om forskellen på ratepension og livrente eller om skat og udbetaling af aldersopsparing.

Satserne i 2025 (som pejlemærke):

• Ratepension + ophørende livrente: loft på 65.500 kr.
• Livsvarig livrente (opfyldningsfradrag): op til 60.300 kr. for privat indbetaling
• Aldersopsparing:
  • 9.400 kr. årligt, hvis du er mere end 7 år fra folkepensionsalderen
  • 61.200 kr. årligt, hvis du er inden for 7 år

Brug PensionsInfo til “stress-test”

Det kan betale sig at arbejde med scenarier:

• Hvad sker der, hvis du går 2 år senere på pension?
  Ofte stiger den forventede månedlige pension mærkbart, både fordi du sparer op længere, og fordi perioden, pengene skal strække til, bliver kortere.
• Hvad hvis afkastet bliver lavere end forudsat?
  Flere selskaber og ATP viser scenarier med lavt og højt afkast. Det giver en fornemmelse af spændet mellem “optimistisk” og “forsigtigt” udfald.

9. Tjek typiske misforståelser, før du konkluderer

Inden du lægger hånden på hjertet og siger “så meget får jeg udbetalt i 2030”, kan det være værd at holde øje med nogle udbredte misforståelser:

1. Folkepensionen ses som ét tal
   Pensionstillægget afhænger af din øvrige indkomst. Fuldt tillæg kræver lav supplerende indkomst.
2. Deltidsjobmen forventes at sænke folkepensionen
   Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg efter de seneste regler.
3. Aldersopsparing antages at give modregning
   Aldersopsparing udbetales skattefrit og modregnes som udgangspunkt ikke i pensionstillægget.
4. Prognoser tages som garantier
   Både ATP og pensionsselskaber understreger, at prognoser bygger på antagelser om afkast, inflation, levetid og skat. De viser et kvalificeret bud, ikke et løfte.
5. Egne regneark erstatter PensionsInfo
   Kontraktvilkår, garantier og særlige betingelser er svære at fange selv. PensionsInfo og selskabernes egne prognoser er nødvendige for et realistisk billede.
6. Skatteskiftet ved pension overses
   Man går fra løn med arbejdsmarkedsbidrag til pensionsindkomst uden AM-bidrag, men med andre fradrag og regler. Netto-forskellen kan overraske.
7. Udbetalingshorisonten negligeres
   Korte rateperioder kan give flot pension i starten, men lav indkomst senere i livet.

10. En enkel trin-for-trin plan

Som opsummering kan du bruge denne korte tjekliste:

Når du senere nærmer dig 2030, kan du også have glæde af at se på, hvordan du planlægger selve udbetalingen af pension og får den til at passe til din økonomi gennem hele livet.

En prognose for 2030 bliver aldrig 100 % sikker. Lovgivning kan ændre sig, afkast kan blive højere eller lavere, og livet udvikler sig sjældent helt som planlagt. Alligevel giver en gennemtænkt beregning ud fra PensionsInfo, de kendte satser og de grundlæggende regler et solidt billede af, hvor du står, og hvilke håndtag du kan skrue på.

Målet er ikke at ramme pensionsbeløbet på kronen i 2030, men at vide nogenlunde, hvad du kan forvente – og have tid til at justere kursen, mens du stadig kan nå at gøre en forskel.

Indlægget Beregn din forventede pension pr. måned i 2030 blev først udgivet på PensionsValg.