Det giver gode muligheder for at tilpasse sin pensionsopsparing mere præcist. Men det kræver, at du kender de vigtigste ændringer og ved, hvor du selv skal kigge hen.

Denne artikel gennemgår de centrale ændringer i 2026 for pension og skat og samler det i en praktisk tjekliste til sidst. Fokus er på ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing – og på hvad ændringerne konkret betyder for dig.

1. Hvad er det egentlig, der ændrer sig i 2026?

Skattereformen fra 2026 ændrer ikke hele pensionssystemet, men justerer rammerne omkring det:

• Nyt lag i skatten: mellemskat på 7,5 %
• Ny struktur for de høje indkomster med topskat og top‑topskat
• Højere fradragslofter på flere pensionsordninger
• Større ekstra pensionsfradrag og større beskæftigelsesfradrag, især for seniorer
• Justerede loftsbeløb for aldersopsparing

Selve grundprincipperne er de samme: Pensionsindbetalinger til ratepension og livrente giver fradrag i dag, til gengæld beskattes udbetalingen som personlig indkomst senere. Aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetalingen er skattefri og uden modregning i folkepension.

Det, der ændrer sig, er især:

• Hvor meget din indbetaling er værd i skattekroner
• Hvor meget du må indbetale med fradrag eller skattefri udbetaling
• Hvilken skat du betaler af pensionen, når du en dag får den udbetalt

2. De nye skattesatser i 2026 – kort og konkret

Fra 2026 beskattes din personlige indkomst (løn, pension, selvstændig indkomst m.m.) lag for lag.

Omtrentlige marginalskatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag ser sådan ud:

Beløbsgrænserne for, hvor de enkelte skatter starter, er skøn for 2026 og bliver reguleret endeligt, når satserne fastlægges.

To ting er særligt vigtige for din pension:

1. Fradragsværdien ændrer sig
   Indbetalinger til ratepension og livrente trækker fra i din personlige indkomst. Når marginalskatten i et interval ændrer sig, ændrer værdien af fradraget sig også.
2. Pensionsudbetalinger beskattes efter de nye satser
   ATP, ratepension og livrente bliver beskattet som personlig indkomst. Din samlede indkomst som pensionist afgør, om du ligger i bundskat, mellemskat eller højere.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Fradragslofter og satser for pensionsindbetalinger i 2026

Flere loftsbeløb stiger i 2026. Det betyder, at du får mere plads til at tilpasse din opsparing.

3.1 Ratepension

– Maksimal egen indbetaling med fradragsret i 2026: 68.700 kr.

Indbetalinger op til loftet giver fradrag i den personlige indkomst. Beløbet er en generel, lovbestemt grænse og gælder bredt for private og arbejdsmarkedspensioner, når det er egen indbetaling.

3.2 Livsvarig pension (livrente)

– I de generelle regler er der ikke et generelt lovloft for fradragsberettigede indbetalinger til livrente.
– Konkrete ordninger kan dog have deres egne grænser. Som eksempel har AkademikerPension i 2026 en maksimal egen indbetaling på 63.200 kr. med fuldt fradrag i deres ordning.

Livrente bliver derfor ofte brugt til ekstra indbetaling, når ratepensionen rammer loftet.

3.3 Aldersopsparing

Aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri (bortset fra løbende PAL-skat på afkastet) og uden modregning i folkepensionen.

Grænserne i 2026:

Det giver større mulighed for at fylde en skattefri “buffer” op, især tættere på folkepensionen.

3.4 Ophørspension ved salg af virksomhed

For selvstændige, der sælger virksomhed, er der en særlig mulighed:

– Maksimal indbetaling med fradrag i 2026: 3.443.400 kr.

Ordningen er målrettet ejere, der realiserer en stor gevinst ved ophør og vil omdanne en del af gevinsten til pension med fradrag.

4. Ekstra pensionsfradrag i 2026 – sådan virker det i praksis

Ud over det almindelige fradrag i din personlige indkomst får du et ekstra pensionsfradrag, når du indbetaler til:

• Ratepension
• Livsvarig livrente
• ATP

Det ekstra fradrag gives automatisk og afhænger af:

• Hvor meget du indbetaler i alt til disse ordninger
• Hvor langt du er fra folkepensionsalderen

4.1 Loft og satser i 2026

– Indbetalinger, der tæller med: op til 87.800 kr.
– Er du højst 15 år fra folkepension, er fradragsprocenten 32 %
  – Maksimalt ekstra fradrag: 32 % af 87.800 kr. = 28.096 kr.
– Er du mere end 15 år fra folkepension, er fradragsprocenten 12 %
  – Maksimalt ekstra fradrag: 12 % af 87.800 kr. = 10.536 kr.

Det ekstra fradrag trækker ned i din skattepligtige indkomst ved opgørelsen af slutskatten. Effekten afhænger derfor også af din marginalskat.

4.2 Hvad betyder ekstrafradraget for den reelle skatteværdi?

Ekstrafradraget lægger sig oven i den almindelige skatteværdi. For 2026 vurderes:

• Betaler du mellemskat, kan den samlede skattebesparelse på indbetalinger op til loftet nå omkring 48 %
• Betaler du topskat, kan den samlede skattebesparelse komme op omkring 55 %, når ekstrafradraget er fuldt udnyttet

Det kan gøre en mærkbar forskel, især tæt på folkepensionsalderen, hvor fradragsprocenten er 32 %.

5. Beskæftigelsesfradrag og nyt seniorfradrag – skat på arbejde tæt på pension

Ud over pensionsfradrag ændres også skatten på arbejdsindkomst i 2026.

5.1 Almindeligt beskæftigelsesfradrag

– 12,75 % af din lønindkomst
– Maksimalt fradrag i 2026: 63.300 kr.
– Fuldt fradrag ved ca. 496.000 kr. i årlig indkomst

5.2 Ekstra fradrag for enlige forsørgere

– 11,5 % af lønindkomsten
– Maksimalt fradrag i 2026: 50.600 kr.
– Fuldt fradrag ved ca. 440.000 kr. i indkomst

5.3 Nyt/udvidet seniorfradrag

I 2026 får seniorer et markant højere ekstra beskæftigelsesfradrag:

– Maksimalt seniorfradrag: 37.000 kr. (tidligere 6.100 kr.)
– Gælder i 5 år før folkepensionsalderen (tidligere 2 år)

Samlet kan de forskellige beskæftigelsesfradrag for en person i den relevante aldersgruppe nå op omkring:

• Omkring 100.000 kr. i fradrag
• Som samlet kan give ca. 25.000 kr. i lavere skat

Det betyder i praksis, at du som ældre lønmodtager kan få en relativt lav skat på de sidste arbejdsår. Det har også betydning for, hvordan du bør planlægge tidspunktet for pension og udbetaling af dine ordninger.

6. ATP og Obligatorisk Pension i 2026

6.1 ATP Livslang Pension

Indbetalinger
ATP er fortsat en obligatorisk ordning for de fleste lønmodtagere. Arbejdsgiver og medarbejder betaler faste bidrag afhængigt af timetal og overenskomst. Beløbene reguleres årligt.

Udbetaling

• Udbetales som livsvarig pension fra folkepensionsalderen
• Udbetalingen er skattepligtig personlig indkomst og beskattes efter de nye regler i 2026
• Ved små rettigheder (årlig ATP‑pension på 3.600 kr. eller mindre i 2026) vil pensionen typisk blive udbetalt som et engangsbeløb
  • Engangsbeløbet på små rettigheder bliver pålagt en afgift på 40 %

ATP kan ikke omlægges eller flyttes for at optimere skat. Planlægningen handler i høj grad om at kende beløbet og hvordan det spiller sammen med andre pensioner og offentlige ydelser.

For de fleste er ATP relativt beskeden. Ved fuld anciennitet ligger den årlige ATP‑pension omkring 26.000 kr. årligt. Det er ikke i sig selv afgørende for, om du rammer mellemskat eller topskat som pensionist, men ATP lægger sig oven i dine øvrige udbetalinger.

6.2 Obligatorisk Pension

Obligatorisk Pension gælder for visse overførselsmodtagere og bliver administreret sammen med ATP.

• Bidragssatsen i 2026: 2,1 % af ydelsen
• Satsen stiger gradvist til 3,3 % i 2030
• Midlerne forvaltes af ATP og udbetales senere som pension
• Udbetalingen beskattes som personlig indkomst

Også her er der ikke noget aktivt valg at træffe i dag, men indbetalingerne betyder, at du som fremtidig pensionist får yderligere skattepligtig pensionsindkomst, som indgår i både skattesystemet og modregning i visse ydelser.

7. Aldersopsparing: uændret princip – højere lofter i 2026

Aldersopsparing skiller sig ud fra ratepension og livrente:

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Ingen indkomstskat eller afgift ved rettidig udbetaling
• Ingen modregning i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg
• Afkastet i selve ordningen beskattes med PAL‑skat på 15,3 %

Beløbsgrænserne stiger let fra 2025 til 2026:

For dig betyder det:

• Lidt mere plads til at lægge penge ind, som du senere kan få helt skattefrit udbetalt, og som ikke skærer i folkepensionen
• Særlig relevant hvis du forventer at ligge i et niveau som pensionist, hvor ekstra skattepligtig pension vil udløse mere modregning i pensionstillæg eller højere skat

Aldersopsparing er derfor ofte et interessant supplement, når du:

• Allerede har betydelig ratepension/livrente
• Forventer at få folkepensionstillæg
• Ikke ønsker at øge din fremtidige marginalskat gennem flere skattepligtige pensionsudbetalinger

8. Arbejdsmarkedspension, ratepension og livrente – hvad betyder reformen?

Arbejdsmarkedspensioner består typisk af en kombination af ratepension og livrente, ofte suppleret af aldersopsparing. Skatteændringerne i 2026 påvirker både indbetaling og udbetaling.

8.1 Indbetaling i 2026

• Indbetaling til ratepension og livrente giver fortsat fradrag i din personlige indkomst
• Værdien af fradraget afhænger af, om du ligger i:
  • Bundskat (ca. 42 %)
  • Bund + mellemskat (ca. 49 %)
  • Bund + mellem + topskat (ca. 56 %)
  • Bund + mellem + top + top‑topskat (ca. 60,5 %)
• Dertil kommer det ekstra pensionsfradrag på op til 87.800 kr. i indbetalinger

For personer med middel til høj indkomst, særligt med højst 15 år til folkepension, kan de første 87.800 kr. i indbetaling give en særlig høj samlet skatteværdi, når både marginalskat og ekstrafradrag tæller med.

8.2 Overgangen 2025 → 2026: fremrykning af indbetalinger

Skattereformen betyder, at nogle indkomster, der i 2025 lå i topskat, i 2026 ligger i mellemskat. Det har betydning for fradragsværdien:

• For indkomster i det nye mellemskat‑interval (ca. 697.000 – 845.500 kr.)
  • I 2025: Indkomsten i intervallet blev beskattet med topskat, og fradragsværdien var derfor højere
  • I 2026: Intervallet beskattes med mellemskat på 7,5 %, hvilket samlet set giver lavere marginalskat og dermed lavere fradragsværdi

For dig med mellem‑ eller høj indkomst kan det betyde, at:

• Ekstra pensionsindbetaling i 2025 kan være mere værd i skat end en tilsvarende indbetaling i 2026, hvis din indkomst ligger i det nævnte interval
• Overvejelsen er mest relevant, hvis du har økonomisk råderum til at flytte indbetaling frem og allerede har eller forventer høj marginalskat

Selve reglerne for pensionsordningerne ændrer sig ikke, men forskellen i fradragsværdi kan være betydelig over tid.

8.3 Udbetaling efter 2026

Udbetalinger fra:

• Ratepension
• Livrente
• ATP
• Obligatorisk Pension

er alle skattepligtig personlig indkomst. I praksis:

• Alle udbetalinger lægges sammen og indgår i det nye skattesystem
• Hvis dine samlede pensionsudbetalinger og eventuel anden indkomst bringer dig op i mellemskat/topskat som pensionist, vil skat på pensionen blive relativt høj
• Samtidig påvirker pensionen en række indkomstafhængige ydelser, fx:
  • Folkepensionstillæg
  • Delpension
  • Fleksydelse

Skattereformen ændrer ikke på selve modregningsreglerne, men beløbsgrænserne reguleres.

For delpension og fleksydelse bruges bl.a. forventet årlig livrente:

• 80 % af den forventede årlige livrente indgår i beregningsgrundlaget for fradrag i disse ydelser

Det betyder, at ikke kun størrelsen af din opsparing, men også typen af pension spiller en rolle for dine offentlige ydelser.

9. Fordele og mulige bagsider ved 2026‑ændringerne

9.1 Hvad kan ses som positivt?

• Marginalskatten falder for mange lønmodtagere, især fordi:
  • Mellemskatten på 7,5 % afløser tidligere 15 % topskat i et indkomstinterval
  • Grænsen for topskat hæves
• Mulighederne for at spare op til pension bliver bredere:
  • Højere lofter for ratepension, aldersopsparing og ophørspension
• Ekstra pensionsfradrag får et højere loft (87.800 kr.) i 2026
  • Giver større mulighed for at få ekstra skattemæssig værdi af pensionsindbetalinger, især tæt på folkepensionsalderen
• Seniorer får et markant bedre skattemæssigt incitament til at arbejde:
  • Nyt/udvidet senior‑beskæftigelsesfradrag på op til 37.000 kr.
  • Samlet beskæftigelsesfradrag kan nærme sig 100.000 kr. og give ca. 25.000 kr. i lavere skat

9.2 Hvad skal du være særligt opmærksom på?

• Lavere fradragsværdi i mellemskatteintervallet
  For indkomst mellem ca. 697.000 og 845.500 kr. falder fradragsværdien i 2026 i forhold til 2025, hvor samme indkomst i højere grad lå i topskat. Det kan gøre ekstra indbetalinger i 2025 mere attraktive for nogle.
• Top‑topskat
  Meget høje indkomster over ca. 2,8 mio. kr. rammes af en ekstra top‑topskat på 5 %. Når marginalskatten er omkring 60‑61 %, skal du nøje overveje, hvordan indbetalinger og fremtidige udbetalinger spiller sammen, da yderligere indkomst her beskattes meget højt.
• Øget kompleksitet
  Kombinerer du:
  • Nye skattesatser
  • Ekstra pensionsfradrag
  • Forskellige indbetalingslofter
  • Seniorfradrag
  • Modregning i delpension, fleksydelse og folkepension
  bliver det sværere at overskue den optimale løsning uden at gennemgå tallene grundigt.

10. Typiske misforståelser i lyset af 2026‑reglerne

Et par faldgruber går igen, når man kigger på pension og skat omkring 2026.

10.1 “Skatten sænkes – så mit fradrag bliver vel bare bedre?”

Skatten falder visse steder, men det betyder netop, at fradragsværdien kan blive lavere.
For indkomster i det nye mellemskat‑interval vil en krone i fradrag være mindre værd i 2026 end i 2025, hvor samme indkomst delvist lå i topskat. For nogle kan det være en god idé at:

• Overveje, om ekstra pensionsindbetalinger skal lægges i 2025 fremfor 2026, hvis økonomien tillader det

10.2 “Ekstra pensionsfradrag er småpenge i forhold til marginalskatten”

Ekstrafradraget misforstås ofte. Mange ser kun på marginalskatten og glemmer, at ekstrafradraget:

• Lægges OVENI den almindelige fradragsværdi
• Har en høj sats på 32 %, når du er højst 15 år fra folkepensionsalderen
• Kan løfte den samlede skattebesparelse op i størrelsesordenen 48‑55 %

For større indbetalinger tæt på pension kan det være afgørende for, hvilke ordninger og beløb der er mest fordelagtige.

10.3 “Aldersopsparing er altid den bedste løsning – den er jo skattefri”

Aldersopsparing er attraktiv, især fordi:

• Udbetalinger er skattefrie
• Der ikke sker modregning i folkepension

Men for personer med meget høj indkomst både nu og som pensionist kan regnestykket være anderledes:

• Indbetaling til fradragsberettigede ordninger med høj marginalskat og ekstrafradrag kan i nogle situationer samlet set give større økonomisk effekt, selv om udbetalingen beskattes senere

Der findes ikke én universel løsning. Fordelingen mellem ratepension, livrente og aldersopsparing bør tage højde for både nuværende og forventet fremtidig marginalskat.

10.4 “ATP og Obligatorisk Pension er så små, at de er ligegyldige”

Der er en tendens til at overse ATP og Obligatorisk Pension, fordi:

• Bidragene virker små hver for sig
• De ikke er frivillige på samme måde som privat opsparing

Men når udbetalingerne lægges oven i:

• Folkepension
• Arbejdsmarkedspension
• Eventuel deltid eller anden indkomst

kan de være med til at skubbe din samlede indkomst op i et nyt skatteniveau eller ændre modregningen i tillæg og ydelser. De bør derfor have en plads i planlægningen.

10.5 “Forskudsopgørelsen passer vel nogenlunde af sig selv”

Nye skattesatser, ændrede pensionsindbetalinger og nye fradrag gør, at:

• Forskudsopgørelsen for 2026 kan komme til at afvige betydeligt fra din faktiske situation, hvis du ikke justerer den
• Forkerte indberetninger typisk først bliver tydelige ved årsopgørelsen, hvor restskat eller store overskydende beløb kan komme som en overraskelse

En gennemgang af forskudsopgørelsen, når du har besluttet din pensionsstrategi for 2026, er derfor et konkret og vigtigt skridt.

11. Tal der kan hjælpe dig med at sætte tingene i perspektiv

For at give en fornemmelse af størrelsesordener:

• En indkomst på 800.000 kr. årligt får anslået omkring 14.400 kr. lavere skat i 2026 end i 2025
• En indkomst på 1.000.000 kr. sparer anslået omkring 17.500 kr. i skat i 2026 sammenlignet med 2025

En del af disse lettelser kan du vælge at omsætte til ekstra pensionsindbetalinger. Hvordan det bedst gøres, afhænger af:

• Om du ligger i mellemskat, topskat eller top‑topskat
• Hvor lang tid du har til folkepension
• Hvordan din eksisterende pensionsformue er fordelt på ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing
• Om du forventer at få indkomstafhængige ydelser som delpension, fleksydelse eller folkepensionstillæg

12. Praktisk tjekliste: Sådan tilpasser du din pensionsøkonomi til 2026

Nedenfor finder du en konkret tjekliste, du kan bruge som arbejdsredskab. Gå den igennem punkt for punkt og noter gerne dine egne tal undervejs.

12.1 Din indkomst og skatteposition

1. Find din forventede indkomst i 2025 og 2026
   – Tjek løn, bonus, evt. selvstændig indkomst, udbetalt pension m.m.
2. Se, hvilket skatteniveau du ligger i
   – Under / over ca. 697.000 kr.?
   – Under / over ca. 845.500 kr.?
   – Helt op over ca. 2,82 mio. kr.?
3. Vurdér, om det kan betale sig at fremrykke indbetalinger til 2025
   – Har du i 2025 indkomst i det niveau, der i 2026 bliver mellemskat?
   – Har du økonomisk mulighed for at øge pensionsindbetaling i 2025 for at få højere fradragsværdi?

12.2 Indbetaling til ratepension og livrente

4. Tjek, om du har udnyttet ratepensionsloftet
   – Maks. egen indbetaling i 2026: 68.700 kr.
   – Ligger dine samlede indbetalinger under eller over det?
5. Overvej, hvor ekstra indbetaling skal placeres
   – Er ratepension fuldt udnyttet, og har du fortsat luft i økonomien?
   – Livrente kan være næste skridt, særligt hvis ordningen giver fradragsret og passer til din ønskede udbetalingsprofil.
6. Hold øje med ekstra pensionsfradrag
   – Hvor stor samlet indbetaling har du til ratepension + livrente + ATP?
   – Når du op på loftet på 87.800 kr. for 2026?
   – Hvor langt er du fra folkepension (over eller under 15 år), og hvilken fradragsprocent gælder for dig?

12.3 Aldersopsparing

7. Kortlæg din nuværende aldersopsparing
   – Hvor meget indbetaler du i dag?
   – Ligger du under loftet på 9.900 kr. (mere end 7 år før folkepension) eller 64.200 kr. (højst 7 år før)?
8. Vurdér, om du bør øge indbetalingen til aldersopsparing
   – Forventer du at få folkepensionstillæg?
   – Forventer du relativt høj skattepligtig pensionsindkomst?
   – Ønsker du mere fleksibel, skattefri udbetaling uden modregning?

12.4 Seniorarbejde og fradrag

9. Tjek din alder i forhold til folkepensionsalderen
   – Er du inden for 5 år fra din folkepensionsalder i 2026?
10. Se på værdien af senior‑beskæftigelsesfradraget
    – Kan du få det fulde fradrag på 37.000 kr.?
    – Hvad betyder det samlet for din skat, når du lægger almindeligt og evt. enlig‑forsørgerfradrag oveni?
11. Overvej tidspunktet for overgang til pension
    – Kan det betale sig at arbejde et år mere eller længere på deltid, når skatten på arbejde er relativt lav i de sidste år?
    – Hvordan spiller det sammen med dine planlagte pensionsudbetalinger?

12.5 Samspil med offentlige ydelser

12. Kortlæg dine forventede ydelser
    – Folkepension (grundbeløb + evt. tillæg)
    – Delpension
    – Fleksydelse
    – Andre indkomstafhængige ordninger
13. Gennemgå, hvordan dine pensioner påvirker disse ydelser
    – Ratepension og livrente indgår i indkomstgrundlaget
    – Livrente påvirker beregningen for delpension og fleksydelse, hvor 80 % af den forventede årlige udbetaling tæller med i beregningen af fradraget
14. Overvej fordelingen mellem skattepligtig og skattefri pension
    – Hvis du forventer at ligge lige omkring grænser, hvor tillæg bliver kraftigt modregnet, kan det være relevant at justere fordelingen:
    • Mere aldersopsparing (skattefri og modregningsfri)
    • Mindre ekstra indbetaling til skattepligtige ordninger i visse år

12.6 Forskudsopgørelsen for 2026

15. Opdater forskudsopgørelsen
    – Indtast forventede pensionsindbetalinger for 2026
    – Tilføj evt. ændringer i arbejdsindkomst, delpension, fleksydelse eller andre ydelser
    – Sørg for, at ATP‑bidrag og eventuel Obligatorisk Pension fremgår korrekt
16. Tjek, om det ser realistisk ud
    – Stemmer den forventede restskat/overskydende skat med det økonomiske billede, du ønsker?
    – Har du planer om større engangsindbetalinger, der bør fremgå (fx ekstra pensionsindskud)?

13. Afrunding: Sådan bruger du 2026‑reglerne til din fordel

De nye regler for skat og pension i 2026 ændrer ikke ved, at formålet er det samme: Du skal have størst mulig tryghed og fleksibilitet, når du stopper med at arbejde. Men rammen omkring dine valg flytter sig.

De vigtigste pointer at tage med er:

• Mellemskatten og de nye satser betyder, at fradragsværdien for pension ændrer sig, især i indkomstlagene omkring topskattegrænsen
• Ekstra pensionsfradrag og højere lofter gør det mere attraktivt at planlægge indbetalingerne grundigt, især tæt på pension
• Aldersopsparing bliver en lidt større spiller med højere lofter og uændret skattefrihed og modregningsfrihed
• Senior‑beskæftigelsesfradraget kan sænke skatten markant på de sidste arbejdsår og påvirke, hvornår det økonomisk giver bedst mening at trække sig tilbage
• ATP og Obligatorisk Pension er små brikker enkeltvis, men de indgår i det samlede regnestykke for både skat og offentlige ydelser

Næste skridt er ikke nødvendigvis at ændre alt, men at få overblik:

• Hvor ligger du henne indkomstmæssigt?
• Hvilke ordninger bruger du allerede?
• Hvad forventer du af offentlige ydelser som pensionist?

Når det billede står nogenlunde klart, bliver det langt lettere at bruge reglerne på en måde, der passer til din virkelighed – og ikke bare til gennemsnitsdanskeren. Skattereformen i 2026 giver flere håndtag at dreje på. Gevinsten ligger i at kende dem og vælge dem til med åbne øjne.

Indlægget Pension og skat i 2026: hvad ændrer sig for dig blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad stopper – og hvad fortsætter – når du bliver ledig?

Som hovedregel stopper indbetalingerne til din arbejdsmarkedspension, når lønnen stopper. Det gælder både ved arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og frivilligt sabbatår, medmindre din overenskomst eller ansættelsesaftale siger noget andet.

Til gengæld fortsætter de lovpligtige ordninger:

• ATP Livslang Pension, når du får bestemte offentlige ydelser
• Obligatorisk Pensionsordning (OP), fx af dagpenge, efterløn, fleksydelse, barselsdagpenge og flere andre ydelser

Det betyder, at du i en ledighedsperiode typisk stadig bygger en smule lovpligtig pension op, men ikke længere får de større bidrag til din arbejdsmarkedspension, som følger af lønnen.

Et typisk eksempel ved arbejdsløshedsdagpenge i 2025:
For hver time med dagpenge bliver der indbetalt 4,26 kr. til ATP, hvoraf 1,42 kr. er din del og 2,84 kr. kommer fra a-kassen. Derudover går der bidrag til Obligatorisk Pensionsordning, som også placeres i ATP Livslang Pension. Din overenskomstbaserede arbejdsmarkedspension får derimod ikke noget, medmindre du samtidig har et lønnet deltidsjob med pension.

Får du kontanthjælp, ledighedsydelse eller visse andre ydelser, kommer der ATP-indbetaling, når ydelsen når bestemte beløb, og i nogle tilfælde først efter 12 måneders sammenhængende hjælp. Her er satsen ofte 297 kr. om måneden, hvor 99 kr. er din del og 198 kr. betales af kommunen.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Sabbatår og orlov: hvad betyder det for pensionen?

Et sabbatår er ikke en juridisk kategori. Reglerne afhænger udelukkende af, om du har løn eller offentlige ydelser, og om du selv vælger at betale til pension.

Ved et sabbatår uden løn sker typisk:

• Ingen indbetaling til arbejdsmarkedspension via arbejdsgiver
• Ingen ATP, medmindre du modtager en ydelse, der udløser ATP
• Mulighed for selv at indbetale privat til din arbejdsmarkedspension eller en anden ordning

Har du derimod deltid med løn i sabbatperioden, følger pensionsbidraget helt enkelt den løn, du får. Mindre løn giver mindre pension.

En vigtig detalje handler om forsikringerne i din arbejdsmarkedspension. I mange ordninger stopper dækning ved død, tab af erhvervsevne og kritisk sygdom kort tid efter, at arbejdsgiverbidraget stopper. Flere selskaber giver mulighed for enten en ren bidragspause, hvor du kun betaler forsikringspræmie, eller for at fortsætte fuld indbetaling privat. Det kræver dog aktivt valg hos selskabet, og priser og vilkår varierer.

Hvad kan du selv gøre under en pause fra jobbet?

Selv om arbejdsgiverbetalingen stopper, kan du ofte fortsætte opsparingen på egen hånd. Det kan ske på tre måder:

1. Private indbetalinger til din eksisterende arbejdsmarkedspension
2. Ratepension eller livsvarig livrente med fradrag i skat
3. Aldersopsparing uden fradrag, men uden modregning i folkepensionens tillæg

Ratepension og livsvarig livrente giver fradrag i din indkomst inden for årlige lofter. Indbetaling til livrente kan desuden bruge et opfyldningsfradrag, hvor du i 2025 kan indbetale op til 60.300 kr. med fuldt fradrag. Samtidig findes ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til ratepension og livrente, op til 83.800 kr. om året. Har du 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, bliver dette ekstra fradrag markant større, hvilket gør det ekstra attraktivt at holde fast i fradragsberettigede indbetalinger netop i de år.

Aldersopsparing giver ingen fradrag, men udbetales skattefrit og påvirker normalt ikke pensionstillægget. Loftet er 9.400 kr. om året i 2025, og op til 61.200 kr., hvis du har højst 7 år til folkepension og opfylder betingelserne.

Valget mellem fradragsberettigede ordninger og aldersopsparing handler derfor både om din skat her og nu og om risikoen for senere modregning i folkepensionen. Du kan fx dykke dybere ned i, hvordan regler og muligheder for arbejdsmarkedspension spiller sammen med dine egne indbetalinger.

Hvorfor gør et par års pause en forskel?

En pause i arbejdsmarkedspensionen betyder både manglende bidrag og mistet afkast på de penge, der aldrig kom ind. Effekten bliver tydeligst, når der er lang tid til pension, fordi renters rente arbejder over mange år.

Erfaringer fra andre ordninger viser, at lang indbetaling kan fordoble eller tredoble den senere pension sammenlignet med en sen start. En pause på nogle år tidligt i arbejdslivet kan derfor kræve markant højere indbetalinger senere, hvis niveauet skal indhentes. Samtidig kan mindre arbejdsmarkedspension betyde, at en større del af din indkomst som pensionist kommer fra folkepensionen, hvor pensionstillægget afhænger af, hvor meget du ellers får i pension. Her kan det være nyttigt også at se på, hvordan ATP og andre offentlige ordninger påvirker din pension.

Kan man “indhente” det tabte – og kan man få pengene tilbage?

Når du vender tilbage til et job med arbejdsmarkedspension, starter indbetalingerne normalt bare igen. Der er som udgangspunkt ingen ret til efterbetaling af arbejdsgivers pensionsbidrag for perioden uden ansættelse, medmindre en konkret overenskomst giver ret til pension for en særlig fraværsperiode.

Indhentning sker derfor typisk ved:

• Højere egne indbetalinger, når du igen har job
• Supplerende privat opsparing, fx via livrente med opfyldningsfradrag eller ved at udnytte loftet for ekstra pensionsfradrag

Selve pengene i arbejdsmarkedspensionen kan næsten aldrig hæves, blot fordi du har været ledig eller holder sabbatår. Pensionsopsparingen er bundet til pension, med få snævre undtagelser for meget små depoter eller særlige situationer. Tidlig udbetaling vil desuden ofte udløse høj afgift.

Kort opsummering

Ledighed og sabbatår stopper som regel indbetalingerne til arbejdsmarkedspension, mens ATP og Obligatorisk Pensionsordning ofte fortsætter via offentlige ydelser. Pausen kan både svække din fremtidige udbetaling og påvirke dine forsikringer, men det er sjældent umuligt at rette op.

Et godt udgangspunkt er at kende forskellen mellem arbejdsmarkedspension og lovpligtige ordninger, få styr på dine forsikringsdækninger og bruge de skatteregler, der passer til din situation. Et par velovervejede valg, lidt planlægning og brug af værktøjer som Pensionsinfo.dk gør det lettere at holde din pensionsplan robust, selv når arbejdslivet ikke følger en lige linje.

Indlægget Ledighed og sabbatår: pension-optjening og regler blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel giver et roligt overblik over, hvad der typisk sker med din arbejdsmarkedspension under barsel, hvordan reglerne varierer, og hvilke konkrete muligheder der findes for at undgå eller begrænse pensionshuller.

Hvad sker der med pensionen, når du går på barsel?

Pensionen hænger tæt sammen med lønnen. Derfor er det afgørende, om du får løn eller barselsdagpenge i de enkelte perioder.

Når du får løn under barsel

Modtager du fuld eller delvis løn under barsel, fortsætter arbejdsmarkedspensionen normalt som hidtil. Det vil sige, at:

• arbejdsgiverens bidrag til pension fortsætter
• dit eget pensionsbidrag bliver trukket af lønnen
• forsikringer i ordningen (fx ved død eller tab af erhvervsevne) som udgangspunkt fortsætter uændret

Her følger pensionen den løn, du får, fordi det typisk er aftalt i overenskomst eller ansættelseskontrakt. I perioder med nedsat løn bliver pensionsbidraget ofte lavere, fordi det beregnes som en procent af lønnen, men du undgår et fuldstændigt stop i indbetalingerne.

Når du kun får barselsdagpenge

Når lønnen stopper, og du i stedet får barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, ændrer billedet sig:

• der bliver som udgangspunkt ikke indbetalt til din arbejdsmarkedspension
• arbejdsgiverens pensionsbidrag stopper, medmindre din overenskomst lokalt aftaler noget andet
• du får fortsat ATP Livslang Pension, fordi der er obligatorisk ATP-bidrag af timer med barselsdagpenge

Barselsdagpenge er B‑indkomst. Det betyder, at de ikke automatisk udløser arbejdsmarkedspension, men de udløser ATP. ATP-indbetalingen er relativt lille sammenlignet med typiske arbejdsmarkedspensionsbidrag, så ATP kan ikke alene opveje et stop i arbejdsgiverbetalt pension.

Hvis du vil forstå hvordan ATP fungerer over livet, kan du med fordel dykke ned i forklaringen af ATP Livslang Pension og dens betydning for din samlede økonomi som pensionist.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Særlig situation: Overenskomster med pension i ulønnet orlov

Nogle grupper er omfattet af særskilt gunstige ordninger. Et eksempel er statsansatte. Her kan aftalen betyde, at:

• der fortsat indbetales sædvanligt arbejdsgiver- og eget pensionsbidrag i en del af den ulønnede orlov
• der ikke indbetales pension i de ekstra forlængelsesuger, hvis forældreorloven udvides

Denne type ordning mindsker pensionshullet mærkbart, men gælder ikke alle og ikke nødvendigvis hele orloven. Det afhænger af sektor og konkret overenskomst.

ATP under barsel – en lille men vigtig brik

ATP Livslang Pension løber videre i perioder med barselsdagpenge. I 2025 gælder for timer med barselsdagpenge:

Beløbet for ugen rundes ned til nærmeste hele krone. ATP er en offentlig, lovpligtig ordning, der giver en livsvarig udbetaling fra folkepensionsalderen. Ved fuld indbetaling gennem et langt arbejdsliv ligger den maksimale årlige ATP-pension omkring 26.000 kr. i 2025-niveau.

Det giver et stabilt grundlag sammen med folkepensionen, men størrelsen viser også, at ATP ikke erstatter en arbejdsmarkedspension, hvor der ofte indbetales 12–18 procent af lønnen.

Hvorfor betyder pauser i pension noget?

Når arbejdsmarkedspensionen holder pause under barsel, mangler der både din egen og arbejdsgiverens andel. Over ét enkelt barselsforløb kan det virke overskueligt, men flere forhold kan forstærke effekten:

• flere børn og dermed flere barsler
• lange perioder kun med barselsdagpenge eller ulønnet orlov uden pension
• skæv fordeling af barslen mellem jer som forældre

Indbetalingspauser betyder typisk:

• lavere samlet pensionsformue ved folkepensionsalderen
• mindre arbejdsgiverbetalt del af pensionen
• risiko for, at den forælder, der tager mest orlov, permanent sakker bagud pensionsmæssigt

Set i lyset af, at folkepensionens størrelse er begrænset – for enlige i 2025 er den 15.527 kr. om måneden før skat og 11.460 kr. for gifte/samlevende – spiller arbejdsmarkedspensionen ofte en stor rolle for at hæve den samlede indkomst som pensionist. Ekstra pensionsopsparing kan samtidig påvirke pensionstillægget, men vil normalt stadig give en højere samlet udbetaling. Du kan læse mere om, hvordan folkepensionen beregnes og hvilke faktorer der spiller ind.

Typiske misforståelser om barsel og pension

Flere faldgruber går igen:

“Pensionen fortsætter jo, for jeg er stadig ansat”
Arbejdsmarkedspension stopper ofte samtidig med lønnen, hvis du kun får barselsdagpenge. Her fortsætter ansættelsesforholdet, men ikke nødvendigvis pensionsbetalingerne, medmindre overenskomsten sikrer det.

“Jeg får ATP under barsel, så min pension kører”
ATP er en separat ordning med relativt små beløb. Den kan ikke erstatte de typiske satsbidrag på arbejdsmarkedspension. Begge dele er vigtige, men de spiller forskellige roller.

“Overenskomster er nogenlunde ens”
Barselsvilkår varierer meget:

• nogle overenskomster giver lang periode med løn og pension
• andre giver kortere eller ingen løn under barsel
• enkelte giver pension også under dele af den ulønnede orlov

Først når løn og pension stopper, opdager mange forskellene, hvis de ikke har tjekket reglerne på forhånd.

“Den der tager mest barsel, må bare acceptere et lavere pensionsniveau”
Skæv fordeling af barsel betyder som regel skæv fordeling af pension. Uden bevidste aftaler kan den, der tager mest orlov, ende med både lavere indkomst som pensionist og svagere økonomisk position ved en eventuel skilsmisse.

Trin for trin: Sådan lægger du en pensionsplan omkring barsel

En enkel plan kan gøre stor forskel. Her er en praktisk rækkefølge.

Trin 1 – Få styr på din overenskomst og kontrakt

Start med at afklare:

• hvor mange uger du har ret til fuld eller delvis løn under barsel
• i hvilke perioder der samtidig indbetales pension
• om du har ret til pension i dele af ulønnet orlov, som visse statsansatte har

Kontakt tillidsrepræsentant, HR eller din fagforening, hvis du er i tvivl. Det giver et klart billede af, hvor længe pensionen kører automatisk.

Trin 2 – Kortlæg perioden uden arbejdsmarkedspension

Når lønperioderne er kendt, kan du:

• finde de uger eller måneder, hvor du kun får barselsdagpenge
• se, om der er uger med ulønnet orlov uden pension
• lægge det sammen, så du får et samlet antal måneder uden arbejdsmarkedspension

Det giver overblik over størrelsen på det potentielle pensionshul.

Trin 3 – Tjek dine eksisterende ordninger og forsikringer

Et godt næste skridt er at samle overblikket:

• se dine pensionsordninger og depoter
• undersøg hos pensionsselskabet, hvad der sker med forsikringsdækninger, hvis indbetalinger stopper i en periode
• spørg især til dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald, og hvor længe forsikringerne opretholdes uden bidrag

Nogle selskaber opretholder dækninger i en periode, andre reducerer eller stopper dem efter noget tid. Det kan være afgørende for, hvor vigtigt det er at holde en vis indbetaling i gang.

Trin 4 – Beslut, hvordan pensionshullet skal håndteres

Når omfanget af pausen er kendt, opstår næste spørgsmål: Skal hullet lukkes helt, delvist – eller accepteres?

Mulighederne kan blandt andet være:

• frivillig ekstraindbetaling til din pension før barsel, så du “forudbetaler” en del af den periode, hvor du ikke indbetaler
• ekstra indbetaling under barsel, hvis økonomien tillader det
• forhøjede pensionsbidrag nogle år efter barsel, når indkomsten igen er stabil
• at arbejde lidt længere på arbejdsmarkedet for at kompensere

Frivillige indbetalinger sker typisk med fradragsret efter de almindelige skatteregler for pension, hvis det er en ratepension eller en livsvarig ordning. Det kan gøre det lidt lettere at finde plads i økonomien. Hvis du vil se, hvordan udbetalinger og indbetalinger kan planlægges over et langt liv, kan du læse mere om strategier til udbetaling og skatteoptimering.

Trin 5 – Aftal kompensation mellem jer som forældre

Hvis den ene tager markant mere barsel end den anden, giver det mening at tale åbent om pensionen.

I kan for eksempel overveje:

• om der skal laves ægtepagt om fordeling af pensioner ved en eventuel skilsmisse
• om der skal oprettes en samleveraftale, hvis I ikke er gift
• om den anden part skal kompensere via ekstra indbetaling til den, der tager mest orlov, eller på anden måde

Baggrunden er, at pensionsordninger ofte behandles som en form for særeje ved skilsmisse. Uden aftaler kan den, der har taget mest barsel og dermed har lavest pension, stå svagere.

Trin 6 – Følg op, når barslen er slut

Efter endt barsel er det godt at lave en kort opfølgning:

• tjek at indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionen er genoptaget i det aftalte niveau
• kontroller at forsikringerne i ordningen fortsat er aktive og i det ønskede omfang
• vurder, om eventuelle ekstraindbetalinger eller forhøjede bidrag skal igangsættes eller justeres

På den måde bliver barselsperioden noget, du har styr på i din samlede pensionsplan, i stedet for en uigennemsigtig pause.

Forskellige barselsforløb – forskellige konsekvenser

Arbejdsmarkedspensionen påvirkes forskelligt alt efter, hvilken type barsel du har.

Barsel med løn og pension i store dele af perioden
Her er du relativt godt stillet. Bidragene fortsætter, og pensionshullet begrænser sig til de uger, hvor du kun får barselsdagpenge eller er helt uden indkomst. Fokus kan ligge på at vurdere, om disse huller skal lukkes helt eller delvist.

Barsel primært på barselsdagpenge
I denne situation er pensionshullet større, fordi arbejdsgiverbidraget mangler i en længere periode. Til gengæld er økonomien ofte strammere, hvilket kan gøre frivillige ekstraindbetalinger sværere under selve barslen. Nogle vælger derfor at planlægge kompensation over flere år efter barslen.

Lange eller gentagne barsler
Ved flere børn med få års mellemrum kan de samlede perioder uden arbejdsmarkedspension vokse betydeligt. Her bliver det ekstra vigtigt at kende mulighederne for fx gradvis kompensation, justerede bidrag eller ændret arbejdsperiode senere i livet. Hvis du gerne vil forstå, hvordan længere arbejdsafbrydelser generelt påvirker din pension, kan du læse om det i gennemgangen af lange arbejds­pauser og kompensationsmuligheder.

Fædre og medmødre, der tager mere barsel
Mænd tog i gennemsnit 8,3 ugers barsel for børn født i 2022, og i nogle brancher er gennemsnittet endnu højere. Når flere fædre og medmødre tager længere barsel, fordeles pensionskonsekvenserne mere mellem forældrene. Det gør det oplagt, at begge parter forholder sig aktivt til pension i forbindelse med barselsplanlægningen.

Kort opsummering og afrunding

Barsel er en naturlig pause fra arbejdet, men pensionen holder ikke nødvendigvis pause på samme måde. Når lønnen stopper, stopper arbejdsmarkedspensionen som regel også, mens ATP fortsætter under barselsdagpenge med relativt små bidrag. Over tid kan flere eller lange perioder uden arbejdsgiverpension mærkes på den samlede opsparing, især for den forælder, der tager mest orlov.

En enkel gennemgang af din overenskomst, din pensionsordning og jeres fælles aftaler som par kan gøre en stor forskel. De vigtigste skridt handler om at få overblik over, hvornår pensionen kører, hvornår den står stille, og hvilke konkrete muligheder der findes for at lukke eller begrænse huller før, under eller efter barslen. Husk også, at både ATP og øvrige offentlige ordninger påvirker din samlede pension, og bør tænkes med i overblikket.

Når du har taget stilling én gang og lagt en realistisk plan, kan barselsperioden i højere grad få lov til at handle om det, den først og fremmest handler om: tid med jeres barn, med visheden om at du også har taget hånd om dit fremtidige jeg.

Indlægget Barsel og pension: optjening i arbejdsmarkedspension blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel giver et samlet overblik over de vigtigste regler for både optjening og udbetaling af dansk pension, når du bor i udlandet, og hvordan beskatningen typisk ser ud. Målet er, at du kan bruge den som praktisk guide til pension og udland og stille mere konkrete spørgsmål til myndigheder eller rådgivere bagefter.

1. Hvilke pensioner kan du tage med til udlandet?

Som udgangspunkt kan du tage disse danske pensioner med til udlandet:

• Folkepension
• Førtidspension og seniorpension
• ATP Livslang Pension
• De fleste arbejdsmarkedspensioner og privattegnede ordninger

Størrelsen på især de offentlige pensioner afhænger blandt andet af:

• Hvor længe du har boet i Danmark
• Hvilket land du flytter til
• Om Danmark har aftaler med landet om social sikring

Folkepension: fuld eller brøk?

Fuld dansk folkepension kræver som hovedregel 40 års bopæl i Danmark i perioden fra du fylder 15 år til folkepensionsalderen. Kortere bopæl giver brøkpension.

Enkelt sagt:

Antal bopælsår i Danmark / 40 = den andel af fuld folkepension, du kan få.

Eksempel på brøkpension:

I praksis får mange pensionister i udlandet en delvis pension. I januar 2025 modtog folkepensionister bosat i udlandet i gennemsnit omkring 4.100 kr. om måneden i grundbeløb og tillæg, svarende til 37 procent af fuld pension. Kun 5.500 ud af 47.200 folkepensionister i udlandet fik fuld folkepension. Hvis du vil forstå, hvordan folkepensionen bliver beregnet og reguleret, kan det være relevant at dykke dybere ned i reglerne, inden du beslutter at flytte.

Hvilket land du flytter til, betyder noget

Muligheden for at tage folkepension og lignende med afhænger også af, hvor du bosætter dig:

• EU-/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien
  Her har du ret til at tage folkepensionen med, hvis du har mindst 3 års bopæl i Danmark efter, du fyldte 15 år.
• Lande med social sikringsaftale med Danmark
  Eksempler er USA, Australien, Canada og Indien. Her gælder typisk krav om mindst 3 års bopæl og 1 års arbejde i Danmark, før du kan tage pensionen med.
• Lande uden aftale, fx Thailand
  Der kan stadig være ret til brøkpension, men reglerne er mere begrænsede og vurderes konkret af Udbetaling Danmark.

Det er derfor vigtigt at undersøge reglerne for det konkrete land, før du flytter eller planlægger pensionen endeligt. De offentlige ordninger som folkepension og ATP kan også sættes i forbindelse med, hvordan offentlige pensioner påvirker din samlede pensionsøkonomi.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

2. ATP, arbejdsmarkedspension og private ordninger i udlandet

ATP Livslang Pension

ATP følger dig i høj grad over landegrænserne.

• Du optjener ATP, når du arbejder i Danmark og er omfattet af dansk social sikring, uanset om du bor her eller ej.
• ATP kan udbetales, når du når dansk folkepensionsalder, også hvis du bor i udlandet.
• Udbetaling kan ske til både dansk og udenlandsk konto. Til udenlandsk konto opkræves et mindre gebyr pr. udbetaling, og der kan komme ekstra gebyr fra den udenlandske bank.
• Du skal bekræfte, at du stadig er i live via en årlig leveattest. Manglende leveattest kan stoppe udbetalingen, indtil den er modtaget.

Arbejdsmarkedspension og privattegnede ordninger

De fleste arbejdsmarkedspensioner og privattegnede pensioner kan fortsætte og udbetales, selv om du bor i udlandet. Det afgørende bliver især skat og eventuelle lokale regler i bopælslandet.

Vigtige opmærksomhedspunkter:

• Hvor og hvordan udbetaling må beskattes
• Om udbetalingen påvirker offentlige ydelser (fx dansk folkepension)
• Om det giver mening at ændre udbetalingsformen, inden du flytter

En fradragsberettiget ordning, for eksempel en ratepension, er som hovedregel ikke egnet til at blive “hævet kontant”, fordi det udløser en afgift på 60 procent, uanset om du bor i Danmark eller i udlandet. Det er derfor sjældent en god løsning, hvis formålet blot er at forenkle økonomien ved flytning.

3. Skat af dansk pension, når du bor i udlandet

Når du flytter fra Danmark og får pension udbetalt herfra, bliver du som regel begrænset skattepligtig til Danmark. Det betyder, at Danmark fortsat kan kræve skat af bestemte typer indkomst fra Danmark, blandt andet pension.

Hvad beskattes i Danmark?

Som hovedregel er du begrænset skattepligtig i Danmark af:

• Sociale pensioner: folkepension, førtidspension, seniorpension og ATP
• Tjenestemandspension
• Udbetalinger fra de fleste arbejdsmarkedspensioner
• Mange privattegnede pensionsordninger i danske pengeinstitutter og pensionsselskaber

Skatten beregnes efter en særlig, gennemsnitlig statslig skatteprocent, da du ikke længere tilhører en dansk kommune. Du kan som udgangspunkt stadig bruge personfradraget. I 2025 er det på 51.600 kr. Det kan have stor betydning for den samlede danske skat af pensionen, og det spiller sammen med de generelle regler for, hvordan pension beskattes i Danmark.

Hvem må beskatte pensionen – Danmark eller bopælslandet?

Her kommer dobbeltbeskatningsaftaler (DBO’er) ind i billedet. Det er aftaler mellem Danmark og andre lande, som fordeler beskatningsretten og fastsætter, hvordan risikoen for dobbelt skat skal håndteres.

Grov opdeling:

• Offentlige pensioner (folkepension, ATP, tjenestemandspension)
  Danmark har i mange aftaler ret til at beskatte disse, uanset hvor du bor. Bopælslandet kan eventuelt også kræve skat, men så skal der typisk gives lempelse efter DBO’en.
• Private pensioner og arbejdsmarkedspensioner
  I nogle aftaler er det bopælslandet, der beskatter. I andre deles beskatningsretten mellem Danmark og bopælslandet.

Lempelse sker ofte ved, at Danmark nedsætter sin skat med den skat, du har betalt i bopælslandet af samme pensionsbeløb (kreditlempelse).

Eksempel: Bosat i Frankrig med dansk pension

For en dansker bosat i Frankrig har en konkret afgørelse vist:

• Danmark kan beskatte både dansk tjenestemandspension og folkepension/ATP.
• Den danske skat af folkepension og ATP skal nedsættes med den franske skat, der betales af samme indkomst.

Dermed undgår du som udgangspunkt at betale fuld skat to steder af præcis den samme pension.

Særligt om Spanien

Danmark har tidligere haft en DBO med Spanien, men den er opsagt. I dag beskattes dansk pension til personer bosat i Spanien efter danske interne regler uden de tidligere overenskomstbaserede begrænsninger. Spanien kan samtidig beskatte efter spanske regler.

Det kan give en høj samlet skat, og lempelse beror i højere grad på de enkelte landes nationale regler end på en fælles aftale. For danskere, som i sin tid planlagde efter den gamle aftale, har det givet mærkbare konsekvenser. Hvis du vil se, hvordan ændringer i lovgivning og satser konkret kan påvirke din pension, kan du med fordel orientere dig i, hvilke ændringer der kommer på pensions- og skatteområdet i 2025.

4. Skat af udenlandsk pension, når du bor i Danmark

Flytter du til Danmark og modtager pension fra udlandet, bliver du fuldt skattepligtig til Danmark. Det betyder, at Danmark som udgangspunkt beskatter hele din globale indkomst, herunder udenlandsk pension.

Nogle vigtige punkter:

• Udenlandske pensionsudbetalinger kommer normalt ikke automatisk på årsopgørelsen. De skal indberettes på det særlige oplysningsskema for udenlandsk indkomst.
• Skatten afhænger af, hvordan ordningen er indrettet:
  • Har der været fradrag eller bortseelsesret for indbetalingerne (i Danmark eller udlandet)?
  • Er ordningen omfattet af pensionsbeskatningslovens almindelige regler eller af § 53 A?

Ordninger under § 53 A beskattes på en særlig måde:

• Udbetalinger er som udgangspunkt skattefri i Danmark,
• men kun hvis der ikke har været fradrag eller bortseelsesret for indbetalingerne i hverken Danmark eller udlandet.
• Har du fået fradrag i et andet land, kan Danmark beskatte den del af udbetalingen.

Her bliver dokumentation fra det udenlandske pensionsselskab og eventuelt tidligere skatteoplysninger meget vigtig.

5. Pensionsafkastskat og efterbeskatning

Pensionsafkastskat (PAL-skat)

Selv om du flytter til udlandet, kan dine danske pensionsordninger stadig være omfattet af dansk pensionsafkastskat. Skatten betales løbende af afkastet på ordningerne, typisk af pensionsselskabet, og påvirker dermed den endelige opsparing, men ikke din personlige indkomstskat direkte.

Satsen har i de senere år ligget omkring 23,4 procent, men bør tjekkes det år, det er relevant.

Ophævelse i utide og efterbeskatning

Fradragsberettigede ordninger, som fx ratepensioner, er bundet til pensionstidspunktet. Ophæves de før pensionsalder, udløser det som hovedregel en afgift på 60 procent af den udbetalte sum. Det gælder, uanset om du bor i Danmark eller i udlandet.

Derudover kan der opstå efterbeskatning ved flytning til udlandet, hvis:

• du tidligere har fået skattefradrag i Danmark for indbetalinger,
• og du senere bliver fritaget for dansk beskatning, uden at betingelserne for skattemæssig begunstigelse er opfyldt.

I sådanne situationer kan Skattestyrelsen kræve den “sparede” skat tilbage.

6. Typiske faldgruber, når pension og udland mødes

En række misforståelser går igen:

1. Tro, at flytning til udlandet fjerner dansk skat af pension
   Danske offentlige pensioner og tjenestemandspensioner beskattes ofte i Danmark, også når du bor i udlandet.
2. Overse, at folkepension bliver til brøkpension
   Kortere bopælsperiode end 40 år i Danmark kan betyde markant lavere pension. I statistikken ses tydeligt, at udlandsbosatte gennemsnitligt får langt mindre end pensionister i Danmark.
3. Glemme at indberette udenlandsk pension ved tilflytning
   Udenlandske pensioner kommer ikke automatisk på den danske årsopgørelse. Manglende indberetning kan udløse efteropkrævning og renter.
4. Antage, at udenlandsk ordning altid er skattefri
   Selv om en udenlandsk pensionsordning ikke har givet fradrag i Danmark, kan danske myndigheder anse tidligere udenlandske skattefordele som fradrag/bortseelsesret, så en del af udbetalingen bliver skattepligtig her.
5. Ignorere ændringer i DBO’er, fx Spanien
   Når aftaler opsiges eller ændres, kan den samlede skat på pension ændre sig markant.
6. Ophæve ordninger kontant ved flytning
   Ønsket om “at få det hele udbetalt” ved flytning kan blive meget dyrt på grund af 60 procents afgift.
7. Manglende NemKonto og leveattester
   Forkert konto eller manglende leveattest kan forsinke eller helt stoppe udbetalinger.

7. Praktiske skridt til en mere robust pensionsplan på tværs af lande

Nogle forhold kan du selv gøre noget ved i god tid. De følgende trin kan bruges som tjekliste.

A. Før du flytter fra Danmark

• Skab overblik over alle pensionsordninger via fx Pensionsinfo.
• Undersøg på borger.dk/Udbetaling Danmark, om du kan tage folkepension eller førtidspension med til det land, du overvejer, og i hvilket omfang.
• Kontakt dine pensionsselskaber og spørg specifikt:
  • Hvordan de udbetaler pension, hvis du bor i udlandet
  • Om der er særlige vilkår eller begrænsninger
• Tjek dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og dit kommende bopælsland, særligt afsnittene om pension.
• Få afklaret:
  • Om det gør forskel for din skat, om udbetalingen starter før eller efter flytning
  • Om nogle ordninger med fordel kan omlægges, frem for at blive ophævet
  • Hvordan du undgår 60 procents afgift ved udbetaling i utide

B. Når du allerede bor i udlandet og får dansk pension

• Sørg for, at du har en gyldig NemKonto eller en udenlandsk konto korrekt registreret.
• Vær opmærksom på din begrænsede skattepligt i Danmark og kontrollér årsopgørelsen.
• Indsend leveattester til tiden, hvis du får ATP eller andre ydelser, der kræver årlig bekræftelse.
• I bopælslandet: oplys din danske pension i selvangivelsen og bed om lempelse efter DBO’en, hvis reglerne giver mulighed for det.

C. Hvis du flytter til Danmark med udenlandsk pension

• Indberet alle udenlandske pensionsudbetalinger til Skattestyrelsen.
• Få klarhed over, hvordan hver ordning beskattes i Danmark:
  • Er det en § 53 A-ordning, eller behandles den som en almindelig pensionsordning?
  • Har der været fradrag eller bortseelsesret i udlandet?
• Undersøg den relevante DBO for at se, om Danmark skal give lempelse for udenlandsk skat på pensionen.

8. Kort opsamling og afrunding

Dansk pension kan som regel følge dig over grænserne, både når du flytter ud og når du vender hjem. Folkepension, førtidspension, seniorpension og ATP kan normalt udbetales i udlandet, men størrelsen og skatten afhænger af:

• Hvor længe du har boet og arbejdet i Danmark
• Hvilket land du bor i som pensionist
• Om der findes en dobbeltbeskatningsaftale, og hvordan den er skruet sammen
• Om ordningerne er fradragsberettigede eller ej

Mange kommer i klemme på grund af brøkpension, manglende kendskab til DBO’er, glemt indberetning af udenlandsk pension eller for hurtig ophævelse af ordninger med høj afgift. Det gælder både for offentlige ydelser og for sammenspillet mellem eksempelvis alderspension og folkepension i din samlede plan.

En god tilgang er derfor:

1. Skab et samlet overblik over alle dine pensioner, danske og udenlandske.
2. Undersøg reglerne for netop det land, du bor i eller overvejer at flytte til.
3. Sørg for ordentlig dokumentation på indbetalinger og skat, så både danske og udenlandske myndigheder kan beregne korrekt skat.

Med et klart overblik og få velvalgte spørgsmål til pensionsselskab og skattemyndigheder kan du typisk få en pensionsløsning, der fungerer på tværs af landegrænser og giver ro om økonomien som pensionist – uanset hvor du vælger at bo. Hvis du samtidig overvejer efterløn som en del af din plan, er det også værd at være opmærksom på reglerne for efterløn og arbejde ved siden af i forhold til både skat og udbetalinger.

Indlægget Pension og skat ved udland: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.