Forskellen handler derfor mest om indbetalingsformen og fradragsreglerne. Ratepensionen har stadig ét fælles årligt loft, uanset om pengene kommer fra dit ApS eller fra din private konto. Enkeltmandsvirksomheden har til gengæld en særlig mulighed gennem 30 procent-reglen ved indbetaling til pension med løbende udbetalinger. Det kan få stor betydning i et år med højt overskud.

Valget mellem ApS og enkeltmandsvirksomhed bør også rumme din likviditet, dit private forbrug og den type pension, du vil have udbetalt senere. Få overblik over de almindelige pensionsmuligheder for selvstændige, før du binder større beløb.

Hvordan adskiller pensionssporet sig i ApS og enkeltmandsvirksomhed?

I 2026 deler ratepension og ophørende livrente ét samlet loft på 68.700 kr. pr. person. Loftet omfatter både private og arbejdsgiveradministrerede indbetalinger. Dit ApS giver derfor et arbejdsgiverspor, mens rateloftet følger dig som person.

Hvordan kan et ApS indbetale pension til ejerlederen?

Du kan være ansat i dit ApS, og selskabet kan indbetale til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning som en del af din løn. Det gælder også, når du ejer alle anparterne. Pensionsbidraget skal da ses sammen med løn, arbejdsopgaver og selskabets økonomi.

Den skattemæssige fordel ligger i tidspunktet. Pensionsbidraget holdes som udgangspunkt uden for din løbende skattepligtige løn, mens beskatningen kommer ved udbetalingen. Selskabet får samtidig fradrag, når bidraget er en reel driftsudgift.

En ejerleder kan selv fastsætte løn og pension. Derfor skal den samlede aflønning kunne forsvares forretningsmæssigt. Meget høj pension kombineret med meget lav løn kan blive vurderet som maskeret udbytte. Det afgørende er helheden: arbejdsindsats, selskabets indtjening, stillingens karakter og niveauet for en rimelig aflønning.

En pensionsaftale bør derfor ligge skriftligt sammen med lønaftalen. Det skaber en klar sammenhæng mellem selskabets betaling og dit ansættelsesforhold.

Hvornår er 30 procent-reglen en særlig mulighed i enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed kan bruge 30 procent-reglen, når betingelserne er opfyldt. Reglen giver fradrag for indbetaling til pensionsordninger med løbende udbetalinger, typisk livsvarig livrente, på op til 30 procent af det relevante skattemæssige virksomhedsoverskud i 2026.

Reglen passer især til år, hvor virksomheden har et usædvanligt stort overskud, og du samtidig har råd til at binde pengene. Den kan flytte et større beløb fra årets personlige indkomst til en pension med udbetaling resten af livet.

Ratepension ligger uden for 30 procent-reglen. Her gælder i stedet det almindelige årlige rateloft. Produktvalget kommer derfor før skatteberegningen: Vil du have en afgrænset udbetalingsperiode, eller skal pensionen fortsætte hele livet? Forskellen mellem ratepension eller livrente får særlig vægt, når overskuddet svinger fra år til år.

Grundlaget er virksomhedens relevant skattemæssigt overskud efter særlige regler. Omsætningen kan være høj, samtidig med at det relevante overskud er langt lavere. Regnskabsresultatet giver heller ikke altid det endelige svar.

Hvordan ser 30 procent-reglen ud i et konkret overskudseksempel?

Skal penge fra et ApS gå til løn, pension eller udbytte?

Tre pengestrømme skal holdes adskilt. Løn er personlig indkomst og betaling for dit arbejde. Arbejdsgiverpension er en del af den samme aflønning, blot med pensionsbeskatning ved udbetalingen. Udbytte er afkast af ejerskabet og beskattes som aktieindkomst, når selskabet udlodder beløbet.

Pension fra ApS’et bør derfor begynde med spørgsmålet om din samlede løn. Har du brug for løbende privatforbrug, skal lønnen kunne dække det. Har selskabet overskud og et langsigtet pensionsformål, kan en pensionsindbetaling indgå i lønpakken. Har du brug for frie midler med adgang før pensionsalderen, peger det mod en anden fordeling.

Udbytte følger sit eget spor

Udbytte følger sit eget spor. Efter udlodningen er pengene dine private midler, og en senere pensionsindbetaling følger de almindelige private fradragsregler. Udbytte åbner dermed ikke et arbejdsgiverspor med bortseelsesret.

Likviditeten i selskabet

Likviditeten i selskabet fortjener samme opmærksomhed som skatten. Penge, der går til pension, kan ikke samtidig finansiere moms, løn, investeringer eller udsving i omsætningen. Et klassisk fejltrin er at bruge årets overskud som mål for pensionsindbetalingen uden først at afsætte en reel driftsreserve.

En fornuftig vurdering ser derfor på samlet aflønning, selskabets kapitalbehov og din private økonomi. En pensionsindbetaling kan være fagligt velbegrundet, selv om udbytte også er muligt. Det omvendte kan gælde, når fleksibilitet har større værdi end yderligere bundet pension.

Hvad betyder pensionsvalget senere for likviditet og pensionstillæg?

Fradraget i indbetalingsåret er kun den første del af regnestykket. Pensionen er bundet frem til pensionsudbetalingsalderen, og udbetalingsformen påvirker din økonomi i de år, hvor du går på pension.

Skattepligtige private pensionsudbetalinger kan indgå i grundlaget for pensionstillægget. I 2026 begynder pensionstillægget for en enlig at blive sat ned ved anden indkomst over 99.200 kr. Det gør især udbetalingsperioden vigtig.

En 54-årig med to gamle ratepensioner kan let få overlap mellem udbetalingerne. Vælger du 10 år på begge ordninger, koncentreres den skattepligtige indkomst. Vælger du forskellige perioder, kan indkomsten fordeles mere jævnt. Se betydningen af en udbetalingsperiode på ratepension, før du fastlåser tidspunktet.

Virksomhedens værdi og fri opsparing

Virksomhedens værdi og fri opsparing har andre egenskaber end pension. Et salg kan give kapital sent i livet, og en fri reserve ved siden af pensionen kan dække udgifter, der opstår før eller under pensionen. Den samlede rækkefølge mellem ratepension, livrente og frie midler hører hjemme i en samlet udbetalingsplan.

Hvilken rækkefølge bør du bruge før årets pensionsindbetaling?

1. Virksomhedsform og ansættelsesforhold: Fastslå, om du indbetaler fra et ApS som arbejdsgiver eller privat som ejer af en enkeltmandsvirksomhed.
2. Allerede indbetalte ratebidrag: Opgør alle indbetalinger på ratepension og ophørende livrente. Loftet på 68.700 kr. i 2026 gælder på tværs af dine ordninger.
3. Pensionsform: Afgør, om pengene skal gå til ratepension med en valgt udbetalingsperiode eller til livsvarig livrente med løbende udbetaling resten af livet.
4. Skattemæssigt overskud: Beregn det relevante overskud, før 30 procent-reglen bringes i spil. Omsætning og kontosaldo giver ikke et brugbart beregningsgrundlag.
5. Driftslikviditet og privat reserve: Sæt penge af til skat, moms, driftsudgifter og privatforbrug, før et større beløb bindes på pension.
6. Dokumentation i ApS: Sørg for, at løn og pension fremgår af en samlet aftale, der passer til dit arbejde og selskabets økonomi. Større beløb, ophør og hovedaktionærforhold kræver faglig kvalitetssikring af dokumentation og skattegrundlag.

Flere relevante emner ligger samlet under pension for selvstændige.

Indlægget Pension i ApS eller enkeltmandsvirksomhed: to skatteveje blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad sker der, når lønnen stopper

Indbetalinger til arbejdsmarkedspension følger som udgangspunkt din løn. Løn betyder indbetaling. Ingen løn betyder normalt ingen indbetaling. Pension er ikke lovpligtig. Det er en rettighed fra overenskomst eller kontrakt. Derfor er det altid første skridt at se på din overenskomst og din lønseddel.

Får du løn under barsel eller sygdom, fortsætter pensionsindbetalingerne normalt, fordi de beregnes som procent af lønnen. Uden løn er der som udgangspunkt pause i indbetalingerne, medmindre overenskomsten udtrykkeligt sikrer pension i ulønnede perioder. ATP Livslang Pension kører typisk videre under barselsdagpenge, sygedagpenge og dagpenge. I 2025 er satsen 4,26 kr. pr. time, hvoraf en tredjedel er egen andel. ATP hjælper din livslange ATP-pension, men det erstatter ikke dine ordinære indbetalinger til arbejdsmarkedspensionen.

Forsikringsdækninger under pauser

Arbejdsmarkedspensioner rummer ofte forsikringer ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Når indbetalingerne stopper, bevarer mange ordninger dækningerne i en begrænset periode, typisk 3 til 12 måneder. Perioden kan i flere ordninger forlænges med bidragsfri dækning, hvor prisen tages fra din opsparing, eller ved at du bliver selvbetaler og fortsætter med at indbetale uden arbejdsgiver. Kontakt dit selskab om længde, pris og konsekvenser. Ved helt stop senere kan genetablering kræve nye helbredsoplysninger.

Særlige situationer i korte træk

• Barsel. Med løn: pension indbetales som normalt. Uden løn: overenskomster kan sikre pension i ulønnede perioder, men det varierer. I nogle brancher, for eksempel finans, betaler arbejdsgiver både eget og arbejdsgiverbidrag under hele orloven op til 60 uger. ATP fortsætter under barselsdagpenge. Højeste barselsdagpengesats i 2025 er 4.865 kr. pr. uge.
• Sygdom. Med løn: pension indbetales. På sygedagpenge: ingen indbetaling til arbejdsmarkedspension, medmindre din ordning har indbetalingssikring eller præmiefritagelse ved tab af erhvervsevne. ATP fortsætter.
• Ledighed og sabbatical. Uden løn eller ydelser: ingen indbetaling til arbejdsmarkedspension. Mange ordninger giver midlertidig dækning 3 til 12 måneder. Derefter kan du typisk fortsætte som selvbetaler eller lade dækninger stoppe. På dagpenge indbetales der ikke til arbejdsmarkedspension, men ATP fortsætter.

Hurtigt overblik

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvor stort kan hullet blive

Pauser og nedsat tid reducerer både indbetalinger her og nu og renters rente på lang sigt. Eksempler viser, at nedsat tid i 5 til 10 år kan give en lavere slutopsparing i størrelsesordenen 145.700 til 475.300 kr. afhængigt af løn og periode. Tallene varierer med investeringsafkast, gebyrer og konkrete vilkår, men de illustrerer størrelsesordenen.

Kompensation i praksis

Du kan normalt ikke efterbetale direkte til din gamle arbejdsmarkedspension for at dække en allerede overstået periode. Hullet kan i stedet lukkes fremadrettet med tre spor.

1) Bevar dækningerne under pausen

• Selvbetaler. Fortsæt ordningen uden arbejdsgiverbidrag. Du beholder opsparing og forsikringer på eksisterende vilkår.
• Bidragsfri dækning. Forlæng forsikringer i en periode uden løbende indbetaling. Prisen tages fra din opsparing eller via aftalt selvbetaling. Spørg til længde og konsekvens for opsparingen.

2) Ekstra indbetalinger efter pausen

• Ratepension. Fradragsloft i 2025 på 65.500 kr. samlet for ratepension og ophørende livrente. Overskridelse kan give behov for korrektion og ekstra skat.
• Livsvarig livrente. Fradrag uden årligt loft. Der gives opfyldningsfradrag på 60.300 kr. i 2025 ved private indskud. Mulighed for højere fradrag afhænger af indbetaler og vilkår.
• Aldersopsparing. Loft 9.400 kr. i 2025. Loft 61.200 kr. hvis der er 7 år eller mindre til folkepensionsalderen. Ingen fradrag ved indbetaling, men udbetaling er skattefri og påvirker ikke folkepensionstillæg.
• Ekstra pensionsfradrag. Ligningsmæssigt fradrag af indbetalinger op til et grundlag på 83.800 kr. i 2025. Fradragssats 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepension. 32 procent hvis der er 15 år eller mindre. Fradraget nedsættes af skattepligtige pensionsudbetalinger fra ratepension og livrente.

3) Aktiv plan for udbetaling

Udbetalinger fra ratepension og livrente indgår i indkomstgrundlaget og kan sænke dit folkepensionstillæg. Aldersopsparing udbetales uden modregning i tillægget. En plan for udbetaling kan derfor skåne dit tillæg. Folkepensionens grundbeløb i 2025 er 7.198 kr. pr. måned. Pensionstillæg er op til 8.329 kr. pr. måned for enlige og 4.262 kr. for gifte og samlevende. Tillægget aftrappes ved anden indkomst ud over arbejdsindkomst. For enlige nedsættes tillægget over 95.800 kr. i årlig indkomst og bortfalder over 419.300 kr.

Sygdom og indbetalingssikring

Mange arbejdsmarkedspensioner har præmiefritagelse eller indbetalingssikring ved dokumenteret tab af erhvervsevne. Ordningen betyder, at pensionsselskabet overtager indbetalingerne, mens arbejdsevnen er nedsat. Regler og betingelser er selskabsafhængige. Få skriftlig bekræftelse, hvis du mener, at du er omfattet.

ATP og tidlig pension

ATP fortsætter typisk under barselsdagpenge, sygedagpenge og dagpenge, og satsen i 2025 er 4,26 kr. pr. time. Registrering af ATP har betydning for retten til tidlig pension, også kaldet Arne-pension, for lønmodtagere. Længere huller uden ATP-indbetaling kan reducere ancienniteten. Tjek status i god tid, hvis du sigter efter tidlig pension.

Skat undervejs

• PAL-skat. Afkast på pensioner beskattes med 15,3 procent årligt i pensionsordningen. Afkastbeskatningen påvirker væksten på lang sigt, men ligger markant under almindelig kapitalindkomstbeskatning.
• Lofter og fradrag. Ratepension har årlige lofter. Livrente har opfyldningsfradrag og mulighed for højere fradrag. Aldersopsparing har loft, men ingen fradrag. Ekstra pensionsfradrag øger skatteværdien af dine fradragsberettigede indbetalinger, især hvis du er tættere på folkepensionsalderen. Har du allerede løbende skattepligtige pensionsudbetalinger, reduceres fradraget.

Tre enkle tommelfingerregler

Realistiske eksempler

Eksempel A. 8 måneders ulønnet orlov for 35-årig med årsløn 500.000 kr. og pensionsbidrag 15 procent
Indbetalingerne stopper i perioden. Det svarer til cirka 50.000 kr. i manglende indbetalinger, beregnet som 500.000 kr. gange 15 procent gange 8 ud af 12 måneder. Forsikringer bevares ofte 3 til 12 måneder. Efter pausen kan du indbetale op til 65.500 kr. på ratepension i 2025 og supplere med livrente, som har opfyldningsfradrag på 60.300 kr. En del kan fordeles over flere år. Ekstra pensionsfradrag øger skatteværdien af dine indbetalinger, især hvis du er 15 år eller tættere på folkepension.

Eksempel B. 12 måneders sygdom med sygedagpenge for 45-årig
ATP fortsætter. Arbejdsmarkedspensionen får ingen indbetaling, medmindre din ordning har indbetalingssikring ved tab af erhvervsevne. Uden sikring opstår et hul i opsparingen. Med præmiefritagelse fortsætter indbetalingerne, selv om arbejdsevnen er nedsat. Kontakt selskabet om betingelser og dokumentation.

Eksempel C. Barsel uden løn i 20 uger i branche med aftale om pension i ulønnet periode
Arbejdsmarkedspension indbetales fortsat efter overenskomsten. I andre brancher kan der være pause i indbetalingerne i samme situation. Tjek din overenskomst og få skriftlig bekræftelse fra HR.

Eksempel D. Nedsat tid
Nedsat tid i 5 år kan reducere slutopsparingen med cirka 182.100 kr. ved løn 500.000 kr. Nedsat tid i 10 år kan reducere med cirka 339.500 kr. Tallene bygger på eksempler fra pensionsselskab og illustrerer størrelsesorden. Modtræk kan være at fastholde samme pensionsbidrag i procent, selv om arbejdstiden sænkes, eller at øge indbetalingerne senere via livrente og ratepension inden for loftene.

Typiske faldgruber at undgå

• Antagelsen om, at pension altid indbetales under barsel. Det afhænger af løn og overenskomst.
• Troen på, at forsikringer løber uændret uden indbetaling. Dækninger udløber ofte efter 3 til 12 måneder, med mulighed for forlængelse mod betaling eller ved at tære på opsparingen.
• Foresttillingen om, at ATP stopper under barsel og sygdom. ATP fortsætter typisk under barselsdagpenge, sygedagpenge og dagpenge.
• Plan om at efterbetale for gamle måneder. Du kan ikke tilbagebetale til fortiden i arbejdsmarkedspensionen. Brug i stedet ekstra indbetalinger fremadrettet, og hold øje med lofter og fradrag.
• Overset effekt på folkepensionstillæg. Udbetalinger fra ratepension og livrente kan reducere tillægget. Aldersopsparing påvirker ikke tillægget.

Satser og pejlemærker 2025

Tjekliste til din pause

• Gennemgå overenskomst og ansættelseskontrakt. Står der pension under barsel, sygdom eller ulønnet orlov.
• Log på PensionsInfo. Se dine aktuelle indbetalinger, dækninger og beregn konsekvenserne af en pause.
• Ring til dit pensionsselskab. Spørg til bidragsfri dækning, mulighed for selvbetaler og krav ved senere genetablering.
• Tjek ATP. Sikr, at der indbetales under barsel, sygedagpenge eller dagpenge.
• Læg en kompensationsplan. Opgør hullet i kroner. Fordel ekstra indbetalinger på ratepension, livrente og aldersopsparing inden for loftene. Brug ekstra pensionsfradrag bedst muligt.
• Planlæg udbetalingerne. Tim start og fordeling for at skåne folkepensionstillægget. Overvej aldersopsparing som det fleksible element.
• Vurdér risikoen. Nedsat tid og pauser kan koste meget på lang sigt. Brug eksemplerne som pejlemærke og juster efter din løn og alder.

Afrunding

En pause i arbejdslivet skal ikke give utryghed om pensionen. Et klart overblik over, hvad der sker med indbetalinger og forsikringer, gør det lettere at træffe rolige beslutninger. Start med overenskomsten og PensionsInfo, beskyt dine dækninger, og planlæg kompensation inden for satser og fradrag. En gennemtænkt udbetalingsplan kan samtidig skærme dit folkepensionstillæg. Små, systematiske valg nu giver en mere robust pension på den lange bane.

Indlægget Sådan påvirker lange arbejdspauser din arbejdsmarkedspension og kompensation blev først udgivet på PensionsValg.