Denne artikel hjælper dig med at forstå, hvordan aldersopsparing fungerer, hvad der taler for en tidlig udbetaling, hvad der taler for at vente, og hvordan du trin for trin kan nærme dig dit eget bedste tidspunkt.

Kort om aldersopsparing – hvad gør den anderledes?

Aldersopsparing er en pensionsordning, hvor du ikke får fradrag, når du sætter penge ind, men hvor udbetalingen til gengæld er helt skattefri. Afkastet undervejs beskattes med den almindelige pensionsafkastskat, den såkaldte PAL‑skat på 15,3 procent, men det ændrer ikke ved, at selve udbetalingen til dig eller dine efterladte er uden indkomstskat og afgift, så længe du har holdt dig inden for loftet for indbetaling.

To forhold gør aldersopsparing særlig interessant i samspil med tidlig pension og folkepension:

• Udbetalingerne tæller ikke som skattepligtig indkomst og påvirker derfor ikke pensionstillæg og ældrecheck, fordi de ikke indgår i indkomstgrundlaget på samme måde som ratepension eller løn. Det gælder både under og efter folkepensionsalderen.
• Aldersopsparing påvirker som udgangspunkt heller ikke grundlaget for tidlig pension i samme grad som skattepligtige pensionsudbetalinger. Det betyder, at du kan have en ekstra økonomisk buffer uden at udløse den samme reduktion i ydelsen.

Du kan typisk begynde at få din aldersopsparing udbetalt fem år før din folkepensionsalder og senest 15 år efter. De præcise aldre står i din pensionsaftale og følger reglerne for tidligste udbetalingsalder.

Hvornår giver det overhovedet mening at overveje udbetaling?

Tre spørgsmål sætter normalt scenen:

• Hvornår stopper du med at arbejde?
• Har du eller forventer du ydelser som tidlig pension eller seniorpension?
• Hvor store er dine andre pensionsudbetalinger og din øvrige indkomst i de år?

Aldersopsparing fungerer ofte bedst som en fleksibel buffer i årene omkring, hvor lønnen falder bort, og de offentlige ydelser begynder. Den behøver hverken være den første eller den sidste ordning, du rører. For mange giver det mening at lade en del stå, så der stadig er skattefri reserver, hvis indkomst, helbred eller regler ændrer sig.

Et oplagt tidspunkt at tage aldersopsparing i brug er i de år, hvor anden indkomst er høj, eller hvor ekstra skattepligtige pensioner risikerer at udløse modregning i offentlige ydelser. Netop fordi udbetalingen er skattefri, kan aldersopsparing i de år give dig mere disponibel indkomst for hver udbetalt krone end en ekstra ratepension.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Indbetaling først – timing af udbetaling bagefter

Flere fokuserer på, hvornår de skal have pengene ud, men for aldersopsparing er selve timingen af indbetalingerne i de sidste 10 til 15 år før pension ofte endnu vigtigere.

I denne periode giver indbetaling til andre pensionsordninger som ratepension og livrente et forhøjet pensionsfradrag på 32 procent. Det kan give en betydelig skattefordel, især hvis du ligger i mellem eller topskat. Samme fordel får du ikke på aldersopsparing, fordi der ingen fradragsret er.

En praktisk tommelfingerregel bliver derfor ofte:

Det kræver, at du holder øje med både loftet for fradragsberettigede ordninger og lofterne for aldersopsparing, der typisk er todelte med et lavt loft for yngre og et højere loft for personer tættere på pension. Seneste tal viser for eksempel et højt loft i 2026 på omkring 68.700 kroner om året, mens det lave loft tidligere har ligget i størrelsesordenen 9.400 kroner årligt, med politiske drøftelser om forhøjelser til 10.400 til 15.000 kroner. Disse loftsgrænser fremgår af de materialer, Finansministeriet har fremlagt for Folketinget.

Samspillet med tidlig pension og seniorpension

For personer, der får eller forventer tidlig pension eller seniorpension, bliver spørgsmålet om timingen skærpet. I 2026 er bundfradraget i egen pensionsindkomst på 118.100 kroner om året, og ægtefælles eller samlevers pensionsindkomst kan reducere ydelsen, når den overstiger 149.400 kroner.

Her er to centrale pointer:

• Skattepligtige pensionsudbetalinger som ratepension tæller med i indkomstgrundlaget og kan derfor nedsætte ydelsen.
• Skattefri udbetalinger fra aldersopsparing tæller ikke på samme måde i det grundlag.

Resultatet er, at aldersopsparing kan bruges aktivt til at hæve din disponible indkomst i årene med tidlig pension eller seniorpension, uden at ydelsen nødvendigvis falder tilsvarende. Det gælder både for dig og for din eventuelle ægtefælle eller samlever, fordi indkomsten vurderes samlet.

Et bevidst valg om at udskyde skattepligtige pensioner enkelte år og i stedet bruge aldersopsparing som buffer kan derfor give højere samlet indkomst i de år, hvor du er afhængig af behovsafprøvede ydelser. Det kræver dog overblik over størrelsen af dine samlede pensionsudbetalinger i forhold til bundfradragene.

Tidlig eller sen udbetaling – hvad taler for hvad?

Der findes ikke ét rigtigt svar, men nogle mønstre går igen, når man holder reglerne op mod hinanden.

Argumenter for en tidligere udbetaling

En tidligere udbetaling kan give mening når:

• Du stopper med at arbejde og får et indkomstfald, som du gerne vil udjævne, uden at løfte din skattepligtige indkomst.
• Du befinder dig i en periode med høj skatteprocent, for eksempel pga. engangsudbetalinger eller salg af aktiver, så ekstra skattepligtige pensioner ville blive beskattet hårdt.
• Du får tidlig pension eller seniorpension, hvor ekstra skattepligtig indkomst kan reducere ydelsen markant.
• Du har konkrete større udgifter til fx boligtilpasning, sundhed eller gældsafvikling, hvor en fokuseret, skattefri udbetaling gør en håndgribelig forskel.

Her fungerer aldersopsparing som et redskab til at skaffe likviditet, uden at du samtidig udløser højere trækprocent eller modregning. Særligt i årene 2026 til 2030, hvor ydelserne reguleres, og renter og inflation fortsat kan variere, kan fleksibel adgang til skattefri midler give ro i hverdagsøkonomien.

Argumenter for at vente med udbetaling

En senere udbetaling kan give mening når:

• Du stadig har andre ordninger, der alligevel beskattes eller modregnes, uanset hvornår de udbetales. I de år giver det ofte mere mening at bruge disse først.
• Du ønsker at lade midlerne stå og vokse længere, selv efter PAL‑skat, og du ikke har akut likviditetsbehov.
• Du ser aldersopsparing som et redskab til at håndtere uforudsete hændelser senere, fx hvis helbredet ændrer sig, eller hvis regler for andre ordninger ændres.
• Du ønsker, at efterladte skal kunne få glæde af midlerne, afhængigt af hvordan din ordning er skruet sammen som aldersforsikring eller aldersopsparing.

Risikoen ved at vente ligger primært i usikkerhed om levetid, helbred og mulige politiske ændringer. Det taler for at sprede udbetaling over nogle år, frem for at samle alt i ét tidspunkt meget sent i livet.

Typiske faldgruber omkring timing

Flere misforståelser går igen, når det gælder aldersopsparing:

• Der forventes skattefradrag ved indbetaling, selv om ordningen ingen fradragsret har. Hele fordelen ligger i den skattefri udbetaling.
• Loftet for indbetaling overses, så der sker overindbetaling og udløses en afgift på 20 procent af det overskydende beløb, hvis ikke beløbet bliver korrigeret eller overført til en anden ordning.
• Perioden med forhøjet pensionsfradrag bruges på aldersopsparing i stedet for på fradragsberettigede ordninger. Det kan betyde, at du går glip af en markant skattegevinst.
• Aldersopsparing tømmes automatisk så snart den kan udbetales, selv om andre ordninger allerede giver modregning eller beskattes uanset hvad. I de situationer kan det være mere fordelagtigt at lade aldersopsparingen stå lidt længere.
• Samspillet mellem dig og din ægtefælle eller samlever overses. Indkomsten vurderes samlet i fx tidlig pension, så koordinering af, hvem der udbetaler hvad hvornår, kan gøre en reel forskel.

Et gennemgående tema er, at aldersopsparing sjældent bør vælges eller udbetales isoleret. Fordelen ligger netop i samspillet med dine andre ordninger og de offentlige regler.

En enkel ramme til din egen vurdering

En fuld økonomisk model kan hurtigt blive teknisk, men en enkel struktur kan bringe dig langt. Nedenstående skema kan hjælpe dig med at organisere dine tanker:

Når felterne er udfyldt, står du typisk tilbage med to til tre realistiske udbetalingsperioder, hvor aldersopsparingen kan give mest værdi. Herfra handler det om at vælge den løsning, der både passer din økonomi og din mavefornemmelse.

Praktisk tjekliste før du starter udbetaling

Inden du beslutter dig for at starte udbetaling fra din aldersopsparing, kan du bruge denne korte tjekliste:

1. Kend din tidligste og seneste udbetalingsalder for ordningen, og sammenhold den med den alder, hvor du forventer at stoppe på arbejdsmarkedet.
2. Undersøg om du får eller kan få tidlig pension, seniorpension eller andre behovsafprøvede ydelser, hvor skattepligtig indkomst kan reducere ydelsen. Overvej aldersopsparing som skattefri buffer netop i disse år.
3. Kortlæg dine øvrige pensionsudbetalinger år for år omkring pensionstidspunktet og sammenhold dem med de gældende bundfradrag.
4. Tjek om du har udnyttet loftet for fradragsordninger i årene med forhøjet fradrag, før du øger indbetalingerne til aldersopsparing.
5. Tal med din eventuelle ægtefælle eller samlever om, hvordan jeres samlede pensioner og ordninger ser ud, og om der er behov for at koordinere rækkefølgen for udbetaling.

Afrunding

Aldersopsparing giver en sjælden kombination af enkelhed og fleksibilitet. Du kender nettobeløbet ved udbetaling, og du slipper for at bekymre dig om, om ekstra indkomst udløser modregning i en række ydelser. Netop derfor spiller tidspunktet for udbetaling en nøglerolle i din samlede pensionsplan.

En gennemtænkt løsning tager højde for din livsfase, dine andre pensioner, skatten i de enkelte år og dit forventede behov frem mod og efter 2026 til 2030. Når overblikket er på plads, bliver spørgsmålet om hvornår mindre teoretisk og mere konkret: Hvilke år giver det mest mening for dig at forvandle skattefri opsparing til skattefri hverdagspenge.

Det kan betale sig at bruge lidt tid på den øvelse. Resten af livet får du kun udbetalt pension én gang. Aldersopsparingen er din mulighed for at gøre netop den del så fleksibel og tryg som muligt.

Indlægget Aldersopsparing og tidlig pension: hvornår bør man begynde blev først udgivet på PensionsValg.

Denne gennemgang fokuserer på tre ting: hvor meget folkepensionen er i 2026, hvordan anden indkomst og formue påvirker udbetalingen, og hvad de nye skatteregler betyder for din nettoudbetaling.

Hvad ændrer sig for folkepensionen i 2026?

Folkepensionen i 2026 er reguleret op med omkring 4,8 procent i forhold til 2025. Reguleringen følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked, så pensionen nogenlunde følger med pris- og lønniveauet.

De centrale satser før skat i 2026 ser sådan ud:

En enlig med fuldt grundbeløb og fuldt pensionstillæg får dermed 16.273 kr. om måneden før skat, mens en gift eller samlevende med fuldt tillæg får 12.011 kr. før skat.

Satserne reguleres hvert år, så beløbene for 2026 skal ses som et øjebliksbillede, ikke som et løfte for fremtiden.

Grundbeløb, pensionstillæg og supplerende ydelser

Folkepensionen består grundlæggende af to dele:

• Grundbeløbet er et fast beløb til alle, der opfylder betingelserne. Andre indkomster påvirker ikke grundbeløbet, hverken løn, ATP eller private pensioner. Det giver et stabilt minimum, som ikke bliver mindre, fordi der arbejdes lidt ekstra.
• Pensionstillægget er indkomstafhængigt. Tillægget er højere for enlige end for gifte og samlevende og bliver gradvist trappet ned, når anden indkomst stiger.

Derudover kan nogle pensionister få supplerende ydelser:

• Ældrecheck udbetales én gang om året til pensionister med lav indkomst og begrænset formue.
• Helbredstillæg og varmetillæg kan dække en del af bestemte udgifter for pensionister med lav indkomst og relativt lille formue.

I 2026 er formuegrænsen for ældrecheck og helbredstillæg 108.000 kr. Formue består typisk af bankindeståender og værdipapirer, men ikke værdien af almindelig bolig. Selve folkepensionen afhænger ikke af formuen, men formuen kan fjerne retten til disse tillæg.

Hvis du vil forstå, hvordan udbetalingen fra folkepensionen bliver beregnet i praksis, er det vigtigt at se grundbeløb, tillæg og supplerende ydelser i sammenhæng.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Indkomstgrænser: hvornår bliver pensionstillægget sat ned?

Pensionstillægget afhænger af din indkomst ud over folkepensionen. Her tæller blandt andet ATP, arbejdsmarkedspension, private pensioner, kapitalindkomst og visse offentlige ydelser med. Arbejdsindkomst for folkepensionister tæller derimod ikke i denne opgørelse.

I 2026 gælder blandt andet disse grænser (indkomst ud over folkepension):

Det betyder, at en enlig pensionist med anden årlig indkomst på op til 99.200 kr. kan få fuldt pensionstillæg. Stiger indkomsten, bliver tillægget gradvist mindre og forsvinder helt, hvis indkomsten når 438.200 kr.

Resultatet er, at grundbeløbet i praksis er det mest stabile element, mens pensionstillægget i høj grad afhænger af, hvor store pensionsudbetalinger og anden indkomst der er ud over folkepensionen, samt af ægtefælles eller samlevers økonomi. Overvejer du at ændre på dine udbetalinger, kan det hænge tæt sammen med, hvordan du vil planlægge dine pensionsudbetalinger gennem livet.

Folkepensionsalder og fremtidige ændringer

Folkepensionsalderen er politisk fastsat og er allerede hævet til 67 år for de årgange, der aktuelt nærmer sig pension. Yngre årgange får en højere folkepensionsalder, fordi alderen fremover reguleres efter udviklingen i levetiden.

Princippet er, at en bestemt del af voksenlivet fortsat skal tilbringes som pensionist, selv om den gennemsnitlige levetid stiger. Resultatet er en gradvis stigning i folkepensionsalderen, fx til 68 år og senere potentielt endnu højere, afhængigt af udviklingen.

Konsekvensen er, at flere skal kunne finansiere nogle år uden folkepension via job, arbejdsmarkedspension eller privat opsparing, hvis ønsket er at trække sig tilbage tidligere end den officielle folkepensionsalder. Her kan det være relevant både at kende reglerne for pension og levetid og at være opmærksom på, hvordan nye skatteregler fra 2026 spiller ind.

Skat i 2026: hvad betyder skattereformen for din nettoudbetaling?

Folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck er skattepligtige. Helbredstillæg, varmetillæg og visse personlige tillæg er skattefrie. Den konkrete skat afhænger af kommuneskat, bundskat, eventuel mellemskat, topskat og toptopskat samt kirkeskat.

Fra og med 2026 ændres skattesystemet, så der indføres flere lag i indkomstskatten:

• Bundskat på 12,01 procent af den personlige indkomst over personfradraget.
• Mellemskat på 7,5 procent af personlig indkomst over en vis grænse.
• Topskat på 7,5 procent oven på mellemskatten for endnu højere indkomster.
• Toptopskat på 5 procent af meget høje indkomster.

De præcise beløbsgrænser reguleres løbende. For de fleste folkepensionister vil det især være samspillet mellem folkepension, arbejdsmarkeds- og private pensioner samt eventuel løn, der afgør, om indkomsten havner i mellemskat- eller topskattefeltet.

Analysen fra blandt andre revisionsbranchen peger på, at fradragsværdien af pensionsindbetalinger generelt er højere i 2025 end i 2026 for de højere indkomstlag. For personer tæt på pension kan tidspunktet for ekstra indbetalinger og udbetalinger derfor få reel betydning for, hvor meget der ender på kontoen efter skat. Du kan med fordel se de nærmere konsekvenser i gennemgangen af pension og skat i 2026 og sammenholde det med forventede ændringer frem mod de kommende skatteår.

Arbejdsindkomst som pensionist: hvorfor det fylder særligt

Arbejdsindkomst for folkepensionister påvirker ikke pensionstillægget. Det skiller sig ud fra andre indkomster som pensionsudbetalinger og kapitalindkomst, der kan reducere tillægget.

Det giver en særlig situation:

• Grundbeløbet udbetales uændret, uanset at du arbejder ved siden af.
• Pensionstillægget bliver ikke sat ned på grund af din lønindkomst, men stadig på grund af andre indtægter.
• Lønnen beskattes som almindelig personlig indkomst, men uden at du mister pensionstillægget på den konto.

For nogle kan deltidsarbejde efter folkepensionsalderen derfor være en forholdsvis effektiv måde at styrke økonomien på, sammenlignet med blot at øge pensionsudbetalingerne, der risikerer at aftrappe tillægget. Har du desuden gæld, kan det også påvirke, hvordan du vælger at kombinere arbejde og udbetalinger, som beskrevet i overblikket over gæld og pension.

Typiske misforståelser om folkepensionen

Flere udbredte antagelser skaber unødvendig usikkerhed:

1. ”Min øvrige pension kommer oven i folkepensionen”
   Arbejdsmarkedspension og private pensioner lægges oven i grundbeløbet, men påvirker pensionstillægget væsentligt. Store udbetalinger kan enten reducere eller helt fjerne tillægget og dermed også muligheden for ældrecheck.
2. ”Formue sænker min folkepension”
   Selve folkepensionen (grundbeløb og pensionstillæg) afhænger ikke direkte af formuens størrelse. Formuen påvirker derimod retten til ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg, hvis den overstiger formuegrænsen.
3. ”Ægtefælles indkomst betyder ikke så meget”
   For gifte og samlevende spiller ægtefælles eller samlevers indkomst en tydelig rolle i beregningen af pensionstillæg og supplerende ydelser. En solid pension eller løn hos den ene kan derfor reducere tillægget til den anden.
4. ”Jeg kan regne med folkepension som 67-årig”
   Det gælder for nogle årgange, men ikke for alle. Yngre årgange har højere folkepensionsalder på grund af levetidsreguleringen og bør derfor tjekke den konkrete alder frem for at regne med et standardtal.

Når du rydder op i misforståelserne, bliver det også lettere at vurdere, hvordan dine andre ordninger – fx livrenter og ratepensioner over et langt livsforløb – spiller sammen med folkepensionen.

Tjekliste: sådan tilpasser du din plan til 2026-reglerne

En enkel gennemgang af din situation kan give et bedre greb om både niveau og timing af udbetalinger.

1. Find din folkepensionsalder
   Slå din folkepensionsalder op ud fra fødselsår, så du ved, hvornår folkepensionen tidligst kan starte.
2. Få samlet overblik over alle pensioner
   Log ind på din fælles pensionsoversigt for at se arbejdsmarkedspensioner, private pensioner og forventet folkepension på ét sted. Det giver et samlet billede af de udbetalinger, som senere kan påvirke pensionstillæg og ældrecheck.
3. Beregn din forventede folkepension i 2026-niveau
   Brug Udbetaling Danmarks beregner til at indtaste dine forventede indtægter: ATP, arbejdsmarkedspension, private pensioner og kapitalindkomst. På den måde kan du se, om pensionstillægget bliver sat ned, og om du ligger inden for grænserne for ældrecheck og helbredstillæg.
4. Test din skat i forskellige scenarier
   Anvend Skats beregningsværktøjer eller en rådgiver til at se, hvordan skatten ser ud, hvis du:
   • starter folkepension samtidig med fulde pensionsudbetalinger,venter med ratepension eller livrente,
   • arbejder deltid de første år som folkepensionist.
   Fokusér særligt på, om du kommer op i mellemskat, topskat eller toptopskat, når de nye regler gælder fra 2026.
5. Planlæg rækkefølgen af udbetalinger
   Overvej, hvilke pensioner der med fordel kan bruges før folkepensionsalderen, og hvilke der med fordel kan udskydes. Mindre udbetalinger tidligt kan i nogle tilfælde bevare pensionstillægget, mens store udbetalinger i samme år kan aftrappe det.
6. Inkludér ægtefælles økonomi
   Lav beregninger både med og uden ægtefælles pension og løn. Selv om I måske tænker jeres pension hver for sig, hænger reglerne for pensionstillæg tæt sammen, når I bor sammen.
7. Opdatér planen årligt
   Satser for folkepension, ældrecheck og formuegrænser justeres løbende, og også skattesatser og beløbsgrænser ændrer sig over tid. En årlig gennemgang af satserne og dine egne tal gør det lettere at rette kursen i tide.

Hvis du vil supplere beregningerne, kan du også bruge en simpel pensionsberegner til at teste din samlede pension, før du justerer på udbetalingerne.

Afrunding: fokus på helheden, ikke kun på satsen

Folkepensionen i 2026 er lidt højere i kroner, men den reelle forskel i din økonomi afhænger af helheden: hvornår du kan gå på folkepension, hvor meget du får fra arbejdsmarkedspension og private ordninger, hvordan din ægtefælles økonomi ser ud, og hvilke skattemæssige regler der gælder, når udbetalingerne starter.

Et roligt overblik over disse elementer gør det lettere at træffe gennemtænkte valg om både tidspunkt og størrelse på dine udbetalinger. På den måde bliver reguleringer, nye skatteregler og stigende pensionsalder noget, du kan planlægge efter, frem for noget der blot kommer som en overraskelse, når lønnen stopper.

Indlægget Folkepension i 2026: hvad ændrer sig for udbetalinger blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel gennemgår, hvad der konkret sker med din arbejdsmarkedspension, ATP og andre ordninger, når du bliver ledig, og hvordan du kan planlægge både indbetalinger og udbetalinger. Målet er ikke, at du skal kunne alle regler i detaljer, men at du kan stille de rigtige spørgsmål og tage mere trygge beslutninger.

1. Hvad sker der med arbejdsmarkedspensionen, når jobbet ryger?

Arbejdsmarkedspensionen er typisk aftalt via overenskomst eller ansættelse, hvor både du og arbejdsgiver indbetaler en procentdel af lønnen. Når ansættelsen ophører, sker der typisk følgende:

• Arbejdsgiverindbetalingen stopper ved fratrædelse (eventuelt efter opsigelsesperiode)
• Dit eget medarbejderbidrag stopper, fordi det trækkes af lønnen
• Selve pensionen fortsætter i “hvile”:
  • Depotet bliver stående og investeres videre
  • Der kommer ingen nye indbetalinger
  • Forsikringer i ordningen kan blive reduceret eller bortfalde, hvis de er betinget af løbende indbetaling

Mange pensionsselskaber tilbyder, at du kan:

• fortsætte indbetalingen privat til samme ordning
• skrue ned for forsikringsdækninger for at reducere prisen
• vælge betalingsfri dækning i en periode, hvis produktet giver mulighed for det

Reglerne varierer fra selskab til selskab og mellem ordninger. Det er derfor vigtigt at logge ind hos pensionsselskabet eller bruge pensionsinfo.dk og se, hvad der gælder for netop din ordning, særligt omkring dækninger ved sygdom og dødsfald.

2. ATP: Du optjener stadig – men mindre

Mens arbejdsmarkedspensionen typisk stopper ved ledighed, fortsætter optjeningen i ATP Livslang Pension i mange situationer.

• Som lønmodtager indbetaler arbejdsgiver og du selv samlet et ATP-bidrag, afhængigt af arbejdstiden
• Ved visse offentlige ydelser, blandt andet dagpenge, efterløn og sygedagpenge, indbetales der også ATP, men efter særlige, lavere satser

Det betyder, at du ikke “falder ud” af ATP, fordi du bliver ledig. Du optjener stadig en livslang pension, men i et lavere tempo end ved fuldtidsarbejde. I den forbindelse kan det være nyttigt at kende de generelle regler for, hvordan ATP og offentlige ordninger påvirker din pension.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Kan du fortsætte med at spare op til pension som ledig?

Selvom arbejdsgiverindbetalingen stopper, kan du selv sætte penge ind på pension. Det gælder både:

• Ratepension
• Livrente (livsvarig pension)
• Aldersopsparing

Fradrag: Gælder også, når du er ledig

Reglerne for fradrag afhænger ikke af, om du er i job eller ledig, men af:

• hvilken type pension du indbetaler til
• hvor meget du indbetaler
• hvor stor din skattepligtige indkomst er

Nogle centrale loftsbeløb i 2025-niveau:

Ved indbetaling til ratepension og livrente kan du som udgangspunkt få fradrag inden for loftet. Ved aldersopsparing får du ikke fradrag nu, men til gengæld skattefri udbetaling senere.

Hvis indkomsten er meget lav, kan værdien af fradrag falde. I sådanne perioder kan en mindre indbetaling til aldersopsparing eller opsparing på en almindelig konto give mere fleksibilitet, fordi pengene ikke bindes så hårdt. For at forstå de samlede skattemæssige konsekvenser kan du med fordel læse om, hvordan din pension bliver beskattet.

4. Udbetaling af pension, mens du er ledig: Hvad skal du være opmærksom på?

Udbetaling af pension midt i et ledighedsforløb kan virke som en løsning, hvis økonomien er presset. Samtidig kan det få betydning for dine ydelser.

4.1. Dagpenge og pension

Udbetaling af pension, mens du modtager dagpenge, kan føre til fradrag i dagpengene. Reglerne afhænger af:

• om pensionen er led i et ansættelsesforhold
• om der er tale om løbende udbetaling eller engangsbeløb
• størrelsen på pensionen

A-kassen kan oplyse, hvordan netop din ordning påvirker dagpengene. Det er svært selv at gennemskue alle detaljer, så her er det en god idé at få klar skriftlig vejledning, før du starter en udbetaling.

4.2. Efterløn og pension: Modregning næsten hele vejen rundt

Efterlønnen er især følsom over for pensioner. Reglerne betyder, at næsten alle pensioner påvirker størrelsen på efterlønnen, også selvom du ikke har sat dem i udbetaling.

Hovedprincipperne (2025-regler):

• Livsvarig pension som led i ansættelse
  • Før udbetaling: 80 % af den årlige ydelse medregnes i beregningen
  • Under udbetaling: 64 % af den faktiske årlige udbetaling fratrækkes i efterlønnen
• Privat livsvarig pension
  • 80 % af den indberettede årlige ydelse bruges, uanset om du har startet udbetaling eller ej
• Pensioner med depot (ratepension, aldersopsparing m.fl.) som led i ansættelse
  • Ikke i udbetaling: 5 % af depotet pr. år indgår i grundlaget
  • I udbetaling: 64 % af den årlige udbetaling fratrækkes
• Private pensionsdepoter
  • 5 % af depotet pr. år indgår i beregningen, uanset om der udbetales eller ej

Den samlede pensionsværdi, opgjort efter disse regler, bruges til at beregne, hvor meget efterlønnen nedsættes. Værdien modregnes typisk med 80 % i selve efterlønnen.

Vigtigt: Du kan ikke undgå modregning ved at vente med at starte udbetalingen. Selve værdien af pensionen bliver taget i betragtning. Hvis du overvejer at kombinere efterløn og beskæftigelse, kan det også være nyttigt at se nærmere på reglerne for efterløn og arbejde ved siden af.

4.3. Tidlig udbetaling før efterlønsalderen

Nogle starter pensionen allerede fra 60-årsalderen. Her skal du være opmærksom på, at:

• pension, der er udbetalt før efterlønsalderen, alligevel tæller med,
• de samlede udbetalinger før efterløn bliver omregnet til en årlig værdi, der kan reducere efterlønnen senere.

Det kan derfor blive dyrt i efterløn at tage visse pensioner meget tidligt. En snak med A-kassen, inden du beslutter dig, kan forhindre ubehagelige overraskelser.

5. Når folkepension og partnerens ledighed støder sammen

Fra 1. januar 2025 ændres reglerne for folkepensionens pensionstillæg.

• Grundbeløbet afhænger fortsat primært af pensionistens egen arbejdsindkomst
• Pensionstillægget er indkomstafhængigt og kan fra 2025 blive nedsat, hvis ægtefælle eller samlever modtager visse ydelser

Ydelser som blandt andet:

• dagpenge
• efterløn
• fleksydelse
• sygedagpenge

tæller som “anden indkomst” hos partneren og kan reducere pensionstillægget. Nogle eksempler viser, at tabet kan nå op omkring 34.000 kr. om året ved maksimal efterløn hos ægtefællen.

Hvis den ene i parret allerede er folkepensionist, og den anden mister jobbet og får en ydelse, kan husstandens samlede økonomi derfor blive ramt fra to sider: lavere ydelse til den ledige og lavere pensionstillæg til pensionisten. Tidspunktet for, hvornår du kan få udbetalt pension, kan også spille ind på, hvordan økonomien ser ud i denne fase.

6. Skal du sætte pensionen på pause – eller forsøge at holde den i gang?

Der findes ingen løsning, som passer alle. Alligevel kan det hjælpe at se på typiske fordele og ulemper.

6.1. Fordele ved at fortsætte eller tilpasse indbetalingerne

• Mindre hul i pensionsopsparingen, især hvis ledigheden trækker ud
• Mulighed for at udnytte fradrag for ratepension og livrente, selv om indkomsten er lavere
• Mulighed for at bevare forsikringsdækninger ved sygdom og dødsfald i ordningen

Flere banker og pensionsselskaber viser i standardberegninger, at selv små ekstraindbetalinger senere, fx 500–1.000 kr. om måneden, kan indhente en del af det tabte. Det skyldes både afkast over tid og den lange opsparingshorisont. Overvejer du at indhente en del af tabet senere, kan du med fordel se nærmere på, hvordan du kan maksimere din arbejdsmarkedspension.

6.2. Ulemper og risici ved at fortsætte indbetalinger

• Lavere rådighedsbeløb i en i forvejen presset periode
• Begrænset skatteværdi af fradrag ved meget lav skattepligtig indkomst
• Risiko for, at en større pensionsopsparing senere udløser højere modregning, fx i efterløn eller pensionstillæg

6.3. Fordele ved at sænke eller stoppe indbetalinger

• Mere luft i hverdagsøkonomien
• Mindre risiko for fremtidig modregning i visse ydelser, hvis man forventer at bruge efterlønsordningen eller andre indkomstafhængige ydelser

6.4. Ulemper ved at sætte pensionen helt på pause

• Lavere pension som folkepensionist, særligt hvis du oplever flere perioder med ledighed
• Risiko for, at forsikringer i pensionsordningen bortfalder eller reduceres
• Svært at indhente senere, hvis indkomsten ikke når tidligere niveau

7. Typiske misforståelser ved pension og ledighed

Flere faldgruber går igen:

1. “Min arbejdsmarkedspension kører videre af sig selv”
   Indbetalingerne stopper normalt, når du ikke længere får løn. Du skal selv tage aktivt stilling til frivillig indbetaling eller ændring af dækninger.
2. “Hvis jeg venter med at tage pensionen, undgår jeg modregning i efterløn”
   Værdien af pensionen tæller i beregningen, om du tager den ud eller ej.
3. “Tidlig udbetaling før efterløn er ufarlig, hvis ordningen er tom, når jeg starter efterløn”
   Tidligere udbetalinger omregnes til en årlig værdi og kan stadig reducere efterlønnen.
4. “Som ledig får jeg ingen fradragsfordel for pension”
   Du kan stadig få fradrag for indbetaling til ratepension og livrente. Fradragsværdien afhænger dog af din indkomst.
5. “Partnerens ydelse påvirker ikke min folkepension”
   Fra 2025 kan partnerens dagpenge, efterløn, fleksydelse og lignende reducere dit pensionstillæg.
6. “ATP stopper helt, når jeg bliver ledig”
   Der indbetales fortsat ATP ved flere offentlige ydelser, dog på lavere niveau end ved job.
7. “SKAT regulerer det hele automatisk, jeg behøver ikke gøre noget”
   Det er dit ansvar at opdatere forskudsopgørelsen, når indkomst, ydelser og pensionsindbetalinger ændrer sig.

8. Kort tjekliste: Sådan får du styr på pensionen i en ledighedsperiode

Brug listen som arbejdsredskab, gerne sammen med dine papirer foran dig:

1. Overblik over dine ordninger

• Log ind på pensionsinfo.dk og hos dine pensionsselskaber
• Noter: Hvilke ordninger har du, og hvad sker der med dem, når indbetaling stopper?
• Tjek specifikt forsikringsdækninger ved sygdom og dødsfald

2. Aftaler om indbetaling

• Spørg pensionsselskabet:
  • Kan du selv fortsætte indbetaling, og hvad koster det?
  • Kan bidraget sættes midlertidigt ned?
  • Kan forsikringsdækninger bevares helt eller delvist uden fuld indbetaling?

3. ATP og offentlige ydelser

• Undersøg via borger.dk/ATP, om din nuværende ydelse udløser ATP-bidrag
• Gem dokumentation, hvis du senere får brug for at redegøre for din optjening

4. Dagpenge og efterløn

• Spørg A-kassen:
  • Hvordan påvirker udbetaling fra dine konkrete pensioner dagpenge eller efterløn?
  • Hvad betyder det, hvis du starter pensionen før efterlønsalderen?

5. SKAT

• Gå ind på skat.dk og opdater forskudsopgørelsen, når:
  • løn afløses af dagpenge eller efterløn
  • du ændrer pensionsindbetaling
  • du starter eller stopper pensionsudbetaling

6. Valg af pensionsform under ledighed

• Overvej sammen med rådgiver, om nye indbetalinger bedst placeres i:
  • ratepension
  • livrente
  • aldersopsparing
  afhængigt af din skatteprocent nu, forventet indkomst senere og risikoen for modregning.

Hvis du vil arbejde mere detaljeret med udbetalingsstrategien over livet, kan du hente inspiration i guiden om, hvordan du planlægger udbetaling af pension gennem livet.

9. Afrunding: Hold fast i den lange plan – også når livet ændrer sig

En periode uden arbejde kan føles altopslugende. Fokus ryger naturligt mod at få økonomien til at hænge sammen måned for måned. Samtidig er pensionen stadig en vigtig del af din samlede økonomi, og nogle få bevidste valg nu kan gøre forskellen mellem et lille midlertidigt hul og et varigt efterslæb.

Nøglen er ikke at kende alle detaljer i lovgivningen, men at:

• få overblik over dine ordninger
• forstå de vigtigste konsekvenser af ledighed for pensionen
• bruge A-kasse, pensionsselskab og SKAT aktivt som sparringspartnere

Med et roligt overblik og en realistisk plan kan pensionen tilpasses de år, hvor tingene går op og ned, uden at du mister grebet om din langsigtede tryghed. Har du haft længere afbræk fra arbejdsmarkedet tidligere, kan du også have glæde af at se nærmere på, hvordan lange arbejdspauser påvirker din arbejdsmarkedspension.

Indlægget Pension ved arbejdsløshed: optjening og udbetaling i fokus blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad ændrer sig, når lønnen ændrer sig

Arbejdsmarkedspensionen er som udgangspunkt knyttet til lønnen. Indbetalingen udgør ofte en procentdel af lønnen via overenskomst eller firmapension, så indbetalingerne falder automatisk ved deltid eller nedgang i tid. Overenskomster kan have særlige regler, og enkelte områder har ændringer i 2025, hvor arbejdsgivers pensionsbidrag hæves, for eksempel i industrien fra 1. maj 2025. Tjek din overenskomst eller ansættelseskontrakt.

Barsel med fuld løn betyder typisk, at der fortsat indbetales pension. Ved barsel uden fuld løn afhænger pensionen af din aftale. Mange oplever et hul i indbetalingerne her, men du kan selv indbetale i perioden. ATP kører fortsat på barselsdagpenge og beregnes pr. time. I 2025 er bidraget 4,26 kr. pr. time, hvoraf egen andel udgør 1,42 kr., og Udbetaling Danmark betaler 2,84 kr. Der kan højst indbetales for 37 timer pr. uge.

Arbejdsmarkedspensionen rummer ofte forsikringer som dækning ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Pauser i indbetaling kan få dækninger til at bortfalde, eller præmien bliver betalt fra opsparingen. En del selskaber tilbyder forlængelse i en periode mod betaling fra depotet. Ordninger med præmiefritagelse kan overtage indbetalingerne ved godkendt tab af erhvervsevne, så opsparing og dækninger fortsætter.

Dine justeringsmuligheder

Løsningen afhænger af om indkomsten går ned, op eller står stille for en tid. De mest anvendte greb er:

• Lad bidraget følge lønnen ved deltid og lavere indkomst. Supplér med ekstra indbetaling senere på året, hvis der bliver luft. Det kan ske via arbejdsgiver, hvis ordningen tillader midlertidig regulering, eller privat.
• Barsel og orlov uden fuld løn kræver afklaring. Hvis arbejdsgiver ikke indbetaler, kan du selv indbetale for at undgå, at forsikringer finansieres fra depotet.
• Lavindkomstår uden topskat kan være et godt tidspunkt til aldersopsparing. Der er ingen fradrag ved indbetaling, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri og modregnes ikke i folkepensionens pensionstillæg.
• Højindkomstår med topskat kalder ofte på fradragsberettigede indbetalinger. Fyld ratepension op til loftet og brug livsvarig livrente til resten. Det ekstra pensionsfradrag skruer fordelen yderligere op til en grænse.
• Jobskifte eller pause i indbetalinger kræver en beslutning om forsikringerne. Forlæng eventuelt dækninger i det tidligere selskab via depotet for at undgå huller eller dobbelt dækning.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat på indbetalinger kort fortalt

• Arbejdsgiverindbetaling sker med bortseelsesret. Skatten ser bort fra indbetalingen i lønperioden.
• Privat indbetaling giver fradrag i den personlige indkomst for ratepension og livsvarig livrente. Aldersopsparing giver ikke fradrag.
• AM-bidraget på 8 procent betales altid af lønnen efter ATP og eget pensionsbidrag og før øvrig skat.
• 2025-lofter: Ratepension 65.500 kr. ved privat indbetaling og 71.196 kr. via arbejdsgiver. Livsvarig livrente har opfyldningsfradrag ved privat indbetaling på 60.300 kr. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalder.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025 udgør 12 procent, hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalder, og 32 procent, hvis der er højst 15 år. Fradraget beregnes af fradragsberettigede indbetalinger op til 83.800 kr. og sker automatisk.
• Pensionsafkastskat på 15,3 procent trækkes årligt af pensionsinstituttet.
• Udbetalinger fra ratepension og livrente kan reducere folkepensionens pensionstillæg. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet eller tillægget efter de gældende regler.

Tre korte mini-cases med tal

Eksemplerne er illustrative, ikke anbefalinger. Indbetalinger og procenter følger din ordning.

1) Midlertidig deltid i 6 måneder

Udgangspunkt: Løn 45.000 kr. pr. måned. Indbetaling til pension i ordningen er i eksemplet 12 procent af lønnen. I 6 måneder sænkes arbejdstiden, så lønnen falder 20 procent til 36.000 kr.

• Fald i indbetaling pr. måned i perioden: 12 procent af 9.000 kr. = 1.080 kr.
• Samlet “hul” over 6 måneder: 6.480 kr.

Mulig håndtering i årets anden halvdel:

• Ekstra indbetaling på 6.480 kr. kan indhente hullet. Tjek ratepensionens loft. Overstiger årets rateindbetaling loftet, kan overskud flyttes til livsvarig livrente med fradrag eller indbetales på aldersopsparing, hvis det passer bedre til din situation.
• Ekstra pensionsfradrag kan forstærke fradragsværdien af de fradragsberettigede indbetalinger, så længe den samlede fradragsgrundlag holder sig under 83.800 kr.

2) Barsel uden fuld løn

• Arbejdsgiver indbetaler typisk ikke pension, medmindre overenskomst eller kontrakt siger det.
• ATP kører fortsat via barselsdagpenge. Satsen i 2025 er 4,26 kr. pr. time med egen andel 1,42 kr. pr. time. Ved 37 timer pr. uge svarer det til 157,62 kr. pr. uge i samlet ATP, heraf 52,54 kr. som egen andel.
• Egen indbetaling kan holde din forsikringspakke i live og undgå, at præmier trækkes fra depotet.

3) Lavindkomstår og højindkomstår

• Lavindkomstår uden topskat: En aldersopsparing kan være fordelagtig, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes i pensionstillægget. Årligt loft i 2025 er 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen.
• Højindkomstår med topskat: Fradragsberettigede indbetalinger prioriteres typisk. Eksempel: En ekstra indbetaling på 30.000 kr. til ratepension eller livrente giver almindeligt fradrag plus et ekstra pensionsfradrag. Med 12 procent-sats giver det et ekstra fradrag på 3.600 kr., og med 32 procent-sats giver det 9.600 kr. Forudsat at grænsen på 83.800 kr. ikke overskrides.

Fordele og ulemper ved at skrue ned eller op

Lavere indbetaling forbedrer likviditeten her og nu. Ulempen er en lavere opsparing og mulig forringelse af forsikringerne, hvis de finansieres fra depotet eller bortfalder.

Højere indbetaling giver mere opsparing og fradrag i dag, særligt ved topskat. Ulempen er lavere nettoløn nu og beskatning ved udbetaling. Der kan desuden ske modregning i pensionstillægget.

Et skifte til aldersopsparing i et lavindkomstår kan passe godt, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes. Det kræver til gengæld, at fradraget ikke savnes i netop det år.

Faldgruber der er værd at undgå

• Ratepensionsloft overskrides: Manglende fradrag og risiko for at betale skat to gange ved udbetaling. Få hurtigst muligt flyttet overskud til livrente eller udbetalt efter reglerne.
• Aldersopsparingsloft overskrides: Udløser afgift. Koordiner indbetalinger på tværs af selskaber.
• Antagelse om pension under barsel: Ordninger uden fuld løn indbetaler ikke altid. Afklar det skriftligt og indbetal selv ved behov.
• Stop for indbetaling uden at tjekke forsikringer: Dækninger kan forsvinde efter kort tid eller “æde” af depotet. Undersøg muligheder for forlængelse.
• Ignoreret modregning: Udbetalinger fra rate og livrente kan reducere pensionstillægget. Planlæg udbetalingstype og tidspunkt.
• ATP glemmes: Egen andel pr. time ved dagpenge og barsel skal typisk betales.

En enkel beslutningsramme

Tjekliste når indkomsten svinger

• Gennemgå overenskomst og kontrakt. Bliver der indbetalt pension ved deltid og barsel, og kan bidraget reguleres midlertidigt.
• Tjek forsikringer, før du pauser. Dækninger kan bortfalde eller blive betalt fra depotet. Vurder forlængelse.
• Brug PensionsInfo til at samle overblikket og koordinere loftsbeløb på tværs af selskaber.
• Planlæg skat. Udnyt fradragslofter og ekstra pensionsfradrag i højindkomstår. Overvej aldersopsparing i lavindkomstår.
• Undgå loftsoverskridelser. Ratepension 65.500 kr. ved privat og 71.196 kr. via arbejdsgiver i 2025. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. tæt på pension.
• Barsel og orlov. Afklar ATP-egenbetaling og om arbejdsgiver indbetaler pension. Vurder egen indbetaling i perioden.
• Husk AM-bidragets betydning for nettoløn og fordele ved arbejdsgiverindbetaling med bortseelsesret.
• Opdater forskudsopgørelsen, når indbetaling eller indkomst ændrer sig væsentligt.

Kort om udbetalinger og folkepension

Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. Aldersopsparing modregnes ikke i tillægget. Folkepensionens grundbeløb og tillæg påvirkes ikke af arbejdsindkomst efter de gældende regler, men private pensionsudbetalinger indgår i beregningen af tillægget. Planlæg tidspunkt og størrelse på udbetalinger med det for øje.

Afrunding

En arbejdsmarkedspension kan justeres løbende, når indkomsten svinger. Indbetalingerne følger ofte lønnen, og der er gode muligheder for at rette op gennem året. En rolig tilgang med fokus på tre ting rækker langt: kendskab til overenskomst og forsikringer, styr på loftsbeløb og skat samt en plan for barsel og pauser. Et par målrettede beslutninger i de år, hvor indkomsten stiger eller falder, gør en stor forskel for trygheden senere.

Indlægget Tilpas arbejdsmarkedspension ved varierende indkomst blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad sker der med pensionen, når lønnen stopper

Løn under sygdom fra arbejdsgiver betyder typisk, at både arbejdsgiver- og eget pensionsbidrag fortsætter. Når lønnen stopper, stopper indbetalingerne som regel også. Mange ordninger har dog efterværn, hvor forsikringerne fortsætter en tid uden nye indbetalinger. Længden varierer. Et eksempel er 12 måneder med mulighed for forlængelse mod betaling fra opsparingen, mens andre ordninger kan have kortere perioder. Tjek vilkårene i din ordning.

Anmeld sygdom til pensionsselskabet så tidligt som muligt. Karens ved tab af erhvervsevne løber ofte fra det tidspunkt, selskabet vurderer sagen. Hurtig anmeldelse kan derfor få dækninger som tab af erhvervsevne og præmiefritagelse i gang tidligere.

Oversigt over hvad der typisk stopper og hvad der kan fortsætte

Offentlige ydelser og ATP under sygdom

Sygedagpenge udbetales som hovedregel i op til 22 uger inden for 9 måneder. Kommunen revurderer efter 22 uger og kan forlænge. Maksimal sats i 2025 er 4.865 kroner pr. uge. Delvis raskmelding er mulig. ATP fortsætter under sygedagpenge. I 2025 indbetales 4,26 kroner pr. time, hvor du selv betaler 1,42 kroner og kommunen 2,84 kroner. Overgang til andre ydelser som ressourceforløbsydelse kan udløse et månedligt ATP-bidrag på 297 kroner, forudsat at ydelsen ligger over mindstesats.

Tjek løbende at ATP bliver indbetalt korrekt. Bidrag kan typisk kun rettes tre år tilbage. ATP kan virke lille fra måned til måned, men giver livslang udbetaling og betyder noget i længden.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Forsikringer i pensionen der kan hjælpe i et sygdomsforløb

Tab af erhvervsevne

• Karens er ofte 3 måneder. Nogle ordninger har 6 til 12 måneder.
• Udbetalingen er løbende og beskattes som personlig indkomst.
• Mange ordninger har præmiefritagelse. Den betyder, at selskabet indbetaler din pensionspræmie, mens arbejdsevnen er nedsat, når betingelserne er opfyldt efter karens.
• Modregning: Der sker ikke modregning i sygedagpenge. Overgang til ressourceforløbsydelse eller jobafklaringsforløb indebærer typisk modregning krone for krone i de løbende TAE-udbetalinger.

Kritisk sygdom

• Skattefri engangssum, hvis diagnosen står på selskabets liste og betingelserne er opfyldt.
• Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ressourceforløbsydelse.

Tre realistiske forløb og hvad du gør

1) Lang sygemelding og gradvis tilbagevenden

Du har været sygemeldt i 5 måneder og starter delvist. Når lønnen delvist vender tilbage, genoptages pensionens indbetalinger typisk forholdsmæssigt. Gode skridt:

• Få bekræftet efterværnsperioden og at forsikringer stadig er aktive.
• Anmeld tab af erhvervsevne, hvis arbejdsevnen fortsat er nedsat. Præmiefritagelse kan sikre, at opsparingen ikke går i stå.
• Koordiner delvis raskmelding med arbejdsgiver, overenskomst og pensionsselskab.

2) Overgang til jobafklarings- eller ressourceforløb

Sygedagpenge udløber efter revurdering. Kommunen tilbyder ressourceforløb. Fokus:

• Vurder betydningen af modregning. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelsen, mens sygedagpenge ikke modregnede TAE.
• Undersøg om kritisk sygdom kan være relevant. Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ydelsen.
• Overvej privat pensionsindbetaling i det omfang økonomien rækker, så hullet i opsparingen minimeres.

3) Varigt nedsat arbejdsevne og på vej mod varig forsørgelse

Du ser ind i førtidspension eller seniorpension. Overvej:

• Aktivér TAE og præmiefritagelse, hvis muligt, for at sikre indkomst og fortsat opsparing.
• Undersøg SUPP. Som førtidspensionist eller på seniorpension kan du frivilligt indbetale til SUPP med statsstøttet bidrag. I 2025 er egenbetaling 205 kroner og statstilskud 410 kroner pr. indbetaling.
• Planlæg udbetalingsrækkefølge, så privat pension og folkepension senere spiller bedst sammen.

Kan du indbetale selv under sygdom

Ja, privat indbetaling er mulig inden for gældende lofter.

• Ratepension eller ophørende livrente: op til 65.500 kroner i 2025 efter AM-bidrag.
• Livsvarig livrente: intet loft. Opfyldningsfradrag er 60.300 kroner i 2025. Indbetalinger udover det fordeles skattemæssigt.
• Aldersopsparing: 9.400 kroner hvis der er mere end 7 år til folkepensionsalderen. 61.200 kroner hvis der er 7 år eller mindre.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025: Indbetalinger op til 83.800 kroner kan give et ekstra fradrag. Satsen er 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepension, og 32 procent hvis der er 15 år eller mindre.

Styrker og svagheder ved at indbetale under sygdom

Fordelen er, at du lukker hullet i opsparingen og udnytter fradrag og ekstra pensionsfradrag. Ulempen er lavere likviditet i en tid med presset økonomi. Loftet på ratepension kan gøre livsvarig livrente eller aldersopsparing relevant som supplement.

Plan for udbetaling og skat gennem livet

• Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Udbetaling kan reducere folkepensionens pensionstillæg senere.
• Aldersopsparing udbetales skattefrit og påvirker ikke pensionstillægget. Den kan bruges som buffer for uforudsete udgifter, også hvis helbredet svinger.
• Folkepension i 2025: Grundbeløb 7.198 kroner pr. måned før skat. Pensionstillæg er 8.329 kroner for enlige og 4.262 kroner for gifte. Private pensioner kan nedsætte tillægget. En plan, hvor aldersopsparing dækker engangsbehov, og ratepension og livrente fordeles over flere år, kan mindske skatte- og modregningseffekten.
• Udbetaling i utide fra pensionsordninger udløser 60 procent i afgift. Overvej kun denne løsning som sidste udvej.

Tjekliste når sygdom trækker ud

• Notér første sygedag og hvornår lønnen stoppede. Det afgør hvornår indbetalingerne til pension standsede.
• Anmeld sygdom til pensionsselskabet tidligt. Bed om vurdering af tab af erhvervsevne og præmiefritagelse.
• Tjek efterværn. Hvor længe fortsætter forsikringer uden indbetaling, og kan de forlænges midlertidigt.
• Undersøg kritisk sygdom-dækningen. Match diagnoser på selskabets liste.
• Få overblik i PensionsInfo. Se alle ordninger og dækninger, og spot huller.
• Bekræft ATP-bidrag under sygedagpenge og eventuelt ressourceforløb.
• Overvej privat indbetaling for at lukke huller. Start med at afklare hvor meget der allerede er indbetalt i år.
• Tænk i udbetalingsrækkefølge. Beskyt folkepensionens pensionstillæg ved at bruge aldersopsparing til engangsbehov.
• Koordinér delvis raskmelding med arbejdsgiver og pensionsselskab, så bidrag genoptages korrekt.
• Revider planen ved skifte af ydelse. Modregning kan ændre sig ved overgang fra sygedagpenge til ressourceforløb.

Typiske faldgruber

• Sen anmeldelse til pensionsselskabet. Karens starter ikke før sagen er i gang.
• Antagelse om at TAE altid kommer oven i offentlige ydelser. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelse og jobafklaringsforløb, men ikke i sygedagpenge.
• Forsikringer der udløber i efterværnsperioden uden aktivt valg. Beskyt dækninger ved at forlænge eller selvbetale, hvis det giver mening.
• Antagelse om at alvorlig sygdom giver adgang til pension i utide uden afgift. Kun kritisk sygdom giver skattefri engangssum. Ophævelse af pension før tid koster 60 procent i afgift.
• ATP glemmes. Manglende eller for lave indbetalinger i sygeperioder kan svække den livslange ATP. Få rettet fejl i tide.

Spørgsmål at stille arbejdsgiver og pensionsselskab

• Hvornår stoppede løn og hvornår stoppede arbejdsgiverbidrag til pension.
• Hvor længe varer efterværnet, og hvilke dækninger fortsætter.
• Hvad er karensen for tab af erhvervsevne, og hvornår kan præmiefritagelse træde i kraft.
• Hvilke dokumenter mangler for at vurdere TAE og kritisk sygdom.
• Kan dækninger forlænges hvis sygeperioden fortsætter, og hvordan finansieres det.
• Hvordan genoptages pensionsbidrag ved delvis raskmelding eller deltid.

Mini-case: sådan kan en plan se ud

Klara er 44 år og sygemeldt i 6 måneder. Løn stoppede efter 2 måneder, og indbetalingerne til pension standsede. Hun anmelder sygdom til pensionsselskabet, der vurderer sagen og starter karens for tab af erhvervsevne. Efter tre måneder får hun præmiefritagelse og fortsat opsparing. ATP kører videre via sygedagpenge. Da hun gradvist vender tilbage på deltid, genoptager arbejdsgiver pensionsbidrag forholdsmæssigt. For at lukke hullet indbetaler hun privat til ratepension inden for årets loft og supplerer med en mindre aldersopsparing. Hun gemmer aldersopsparingen til buffere og lader ratepension og livrente være langsigtede indtægter. Hvis sygedagpengene skulle udløbe, har hun allerede afklaret, hvordan TAE og modregning i et ressourceforløb vil påvirke hendes økonomi.

Kort opsummering

Langtidsfravær påvirker typisk indbetalingerne til arbejdsmarkedspension, men forsikringerne kan ofte dække i en overgang. Hurtig anmeldelse, styr på efterværn og en plan for TAE og præmiefritagelse er første skridt. Offentlige ydelser og ATP fortsætter i et vist omfang, og reglerne for modregning gør det vigtigt at kende sit forløb. Privat indbetaling kan lukke huller, og en fornuftig udbetalingsstrategi beskytter folkepensionens pensionstillæg. Brug PensionsInfo, spørg ind til egne vilkår, og justér planen når sygeforløbet ændrer sig. Det giver ro og en mere stabil pension, også gennem en lang sygdomsperiode.

Indlægget Pension og sygdom: planlægning ved langtidsfravær blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad ændrer sig i 2026

Skattesystemet udvides. Mellemskatten på 7,5 procent og en ny toptopskat på 5 procent gælder fra 1. januar 2026. Grænserne opgøres efter AM-bidrag. Mellemskat gælder fra 641.200 kr., topskat fra 777.900 kr. og toptopskat fra 2.592.700 kr. Satser prisreguleres årligt. Den tidligere topskat omdøbes til mellemskat.

Det påvirker fradragsværdien af pensionsindbetalinger. Indkomster, der i 2025 lå i topskat, ligger i 2026 i mellemskatten. Fradragsværdien falder 7,5 procentpoint for denne gruppe. De allerhøjeste indkomster får omvendt 5 procentpoint højere fradragsværdi på grund af toptopskatten.

Andre nøglerammer for 2026: gennemsnitlig kommuneskat er 25,0 procent (25,7 procent inkl. gennemsnitlig kirkeskat), personfradraget er 54.100 kr., og PAL-skatten på pensionsafkast er 15,3 procent og opkræves af pensionsinstituttet.

Tre pensionsordninger i 2026, kort fortalt

• Ratepension: indbetalingsloft 68.700 kr. Udbetalinger beskattes som personlig indkomst. Afgift ved ophævelse i utide er 60 procent.
• Livsvarig livrente: fradragsberettiget indbetaling. Opfyldningsfradrag ved privat indbetaling er 63.200 kr. i 2026. Udbetalinger beskattes som personlig indkomst.
• Aldersopsparing: ingen fradrag ved indbetaling og skattefri udbetaling. Ingen modregning i folkepensionens tillæg. Loft er 9.900 kr. (grundbeløb) eller 64.200 kr. når der er 7 år eller mindre til folkepensionsalderen. 10-års-reglen kan begrænse loftet til grundbeløbet, og overindbetaling kan udløse 20 eller 40 procent i afgift. Overførsel til fradragsordning året efter kan i nogle tilfælde ske mod 4 procent afgift.

Ekstra pensionsfradrag i 2026

Det ligningsmæssige ekstra pensionsfradrag gælder indbetalinger til ratepension og løbende udbetalinger. Fradragsgrundlaget er op til 87.800 kr. i 2026. Satsen er 12 procent for personer, der har mere end 15 år til folkepension, og 32 procent for personer med 15 år eller mindre. Indbetalinger kan justeres mellem ratepension og livrente for at udnytte hele grundlaget.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Sådan påvirkes fradragsværdien i praksis

• Hvis indkomsten i 2026 ligger i mellemskatten, og du i 2025 lå i topskat, giver samme indbetaling 7,5 procentpoint lavere fradragsværdi. Et eksempel: 50.000 kr. indbetalt i mellemskat giver cirka 3.750 kr. mindre fradragsværdi end i topskat.
• Ligger indkomsten over grænsen for toptopskat i 2026, giver fradrag 5 procentpoint ekstra værdi. 100.000 kr. indbetalt i 2026 kan dermed give cirka 5.000 kr. højere fradragsværdi end uden toptopskat.

Værd at huske om udbetalinger og folkepension

Arbejdsindkomst påvirker ikke folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg. Private pensionsudbetalinger og kapital eller aktieindkomst kan derimod reducere pensionstillægget. Udbetalinger fra aldersopsparing modregnes ikke i tillægget. Timing og størrelse på udbetalinger fra ratepension og livrente kan derfor have betydning for dit årlige pensionstillæg.

Folkepensionens tillæg

Hurtigt overblik over satser og regler i 2026

• Mellemskat 7,5 procent fra 641.200 kr. efter AM-bidrag
• Topskat 7,5 procent fra 777.900 kr. efter AM-bidrag
• Toptopskat 5 procent fra 2.592.700 kr. efter AM-bidrag
• Beskæftigelsesfradrag op til 63.300 kr. Ekstra seniorfradrag op til 6.100 kr.
• Ratepension loft 68.700 kr. Afgift 60 procent ved ophævelse i utide
• Livrente opfyldningsfradrag (privat) 63.200 kr.
• Aldersopsparing 9.900 kr. grundbeløb og 64.200 kr. når der er 7 år eller mindre til folkepensionsalder. 10-års-reglen kan begrænse loftet
• Ekstra pensionsfradrag: grundlag op til 87.800 kr. Sats 12 eller 32 procent
• Pensionister kan udføre skattefrit arbejde i private hjem op til 13.800 kr.
• PAL-skat 15,3 procent

Planlægningsgreb der kan betale sig at overveje

• Placér ekstra indbetalinger rigtigt i tid. Indkomster, der i 2026 ligger i mellemskat, kan have haft højere fradragsværdi i 2025. Meget høje indkomster kan omvendt få højere fradragsværdi i 2026 på grund af toptopskatten.
• Udnyt hele grundlaget for ekstra pensionsfradrag. Læg indbetalinger til ratepension og livrente, så de tilsammen rammer op til 87.800 kr. og til den sats der gælder for din afstand til folkepensionsalderen.
• Brug aldersopsparing målrettet, hvis målet er at undgå modregning i pensionstillæg. Udbetaling fra aldersopsparing modregnes ikke i tillægget.
• Styr årlige udbetalinger fra ratepension og livrente, hvis du nærmer dig folkepension. En lavere årlig udbetaling kan dæmpe modregningen i pensionstillægget.
• Tjek Øresundsaftalen, hvis du pendler. Den udvidede 12 måneders referenceperiode og inddragelsen af offentligt ansatte fra 2025 påvirker skatteopgørelsen for 2025, der laves i 2026.

Typiske faldgruber at undgå

• Overindbetaling over loftet. Ratepension har et loft på 68.700 kr. i 2026. Aldersopsparing har 9.900 kr. eller 64.200 kr. afhængigt af din alder i forhold til folkepension. Overtrædelse kan udløse 20 eller 40 procent afgift for aldersopsparing. Mulighed for at overføre til en fradragsordning året efter mod 4 procent afgift kan i nogle tilfælde afbøde fejlen.
• 10-års-reglen på aldersopsparing overses. Modtager du udbetalinger fra en fradragsordning 10 år eller mindre før folkepensionsalderen, kan loftet på aldersopsparing begrænses til grundbeløbet.
• Flere udbetalere bruger hovedkort. Sørg for at der kun er ét hovedkort, så trækprocenten bliver korrekt.
• Forskudsopgørelsen bliver ikke opdateret. Ekstra indbetalinger eller ændrede udbetalinger kan give restskat eller for høj pension, som skal tilbagebetales.

Mini-cases

• Indbetaling i mellemskat frem for topskat: En person, der lå i topskat i 2025 og ligger i mellemskat i 2026, indbetaler 50.000 kr. på ratepension. Den lavere fradragsværdi i 2026 betyder cirka 3.750 kr. mindre skattelettelse, alt andet lige.
• Toptopskat giver ekstra fradrag: En person over grænsen for toptopskat indbetaler 100.000 kr. i 2026. Den ekstra 5 procentpoint fradragsværdi svarer til cirka 5.000 kr. i ekstra skattelettelse sammenlignet med samme indbetaling uden toptopskat.
• Aldersopsparing tæt på pension: En person 9 år fra folkepensionsalderen, der samtidig får udbetaling fra en fradragsordning, kan være begrænset til grundbeløbet på aldersopsparingen på grund af 10-års-reglen. Overindbetaling kan udløse afgift. Her kan en omlægning til ratepension eller livrente være relevant, hvis der ønskes fradrag, og loftet på aldersopsparing er nået.

Sammenligning af ordninger i 2026

Andre relevante 2026-forhold

• Beskæftigelsesfradraget er op til 63.300 kr. Det ekstra seniorfradrag er op til 6.100 kr. for personer, der er højst 5 år fra folkepensionsalderen.
• Pensionister kan udføre skattefrit arbejde i private hjem for op til 13.800 kr.
• Mediechecken forhøjes permanent fra 2026 med cirka 400 kr. årligt.
• Et skøn peger på, at omkring 300.000 skatteydere får skattelettelse i mellemskatteintervallet i 2026.

Tjekliste til dine næste skridt

• Afklar indkomstniveau efter AM-bidrag i 2026 i forhold til grænserne for mellemskat, topskat og toptopskat.
• Planlæg ekstra indbetalinger mellem 2025 og 2026, så fradragsværdien udnyttes bedst muligt.
• Brug hele grundlaget for ekstra pensionsfradrag på 87.800 kr. Justér mellem ratepension og livrente.
• Vurdér aldersopsparing, hvis målet er udbetaling uden modregning i pensionstillæg.
• Gennemgå udbetalingsplanen for ratepension og livrente, hvis du nærmer dig folkepension.
• Undgå loftsoverskridelser og afgifter. Overvej 4 procents muligheden ved nødvendig overførsel året efter.
• Opdater forskudsopgørelsen, og sikre at kun ét hovedkort er i brug.
• Pendler du til eller fra Sverige, så tjek de ændrede Øresundsregler for 2025, som påvirker opgørelsen i 2026.

Afrunding

2026 kommer med nye skattegrænser og justerede lofter, som påvirker både fradrag og udbetalinger. Et par velvalgte greb kan sikre, at fradragsværdien udnyttes rigtigt, og at udbetalinger passer til dine behov og til reglerne for folkepension. Start med at placere dig i de nye indkomstintervaller, udnyt ekstra pensionsfradrag, og vælg mellem ratepension, livrente og aldersopsparing ud fra formål og modregning. Det giver ro i maven og en pensionsplan, der passer til 2026-reglerne.

Indlægget Pension og skat i 2026: hvad ændrer sig for dig? blev først udgivet på PensionsValg.