Denne artikel hjælper dig med at forstå, hvordan aldersopsparing fungerer, hvad der taler for en tidlig udbetaling, hvad der taler for at vente, og hvordan du trin for trin kan nærme dig dit eget bedste tidspunkt.

Kort om aldersopsparing – hvad gør den anderledes?

Aldersopsparing er en pensionsordning, hvor du ikke får fradrag, når du sætter penge ind, men hvor udbetalingen til gengæld er helt skattefri. Afkastet undervejs beskattes med den almindelige pensionsafkastskat, den såkaldte PAL‑skat på 15,3 procent, men det ændrer ikke ved, at selve udbetalingen til dig eller dine efterladte er uden indkomstskat og afgift, så længe du har holdt dig inden for loftet for indbetaling.

To forhold gør aldersopsparing særlig interessant i samspil med tidlig pension og folkepension:

• Udbetalingerne tæller ikke som skattepligtig indkomst og påvirker derfor ikke pensionstillæg og ældrecheck, fordi de ikke indgår i indkomstgrundlaget på samme måde som ratepension eller løn. Det gælder både under og efter folkepensionsalderen.
• Aldersopsparing påvirker som udgangspunkt heller ikke grundlaget for tidlig pension i samme grad som skattepligtige pensionsudbetalinger. Det betyder, at du kan have en ekstra økonomisk buffer uden at udløse den samme reduktion i ydelsen.

Du kan typisk begynde at få din aldersopsparing udbetalt fem år før din folkepensionsalder og senest 15 år efter. De præcise aldre står i din pensionsaftale og følger reglerne for tidligste udbetalingsalder.

Hvornår giver det overhovedet mening at overveje udbetaling?

Tre spørgsmål sætter normalt scenen:

• Hvornår stopper du med at arbejde?
• Har du eller forventer du ydelser som tidlig pension eller seniorpension?
• Hvor store er dine andre pensionsudbetalinger og din øvrige indkomst i de år?

Aldersopsparing fungerer ofte bedst som en fleksibel buffer i årene omkring, hvor lønnen falder bort, og de offentlige ydelser begynder. Den behøver hverken være den første eller den sidste ordning, du rører. For mange giver det mening at lade en del stå, så der stadig er skattefri reserver, hvis indkomst, helbred eller regler ændrer sig.

Et oplagt tidspunkt at tage aldersopsparing i brug er i de år, hvor anden indkomst er høj, eller hvor ekstra skattepligtige pensioner risikerer at udløse modregning i offentlige ydelser. Netop fordi udbetalingen er skattefri, kan aldersopsparing i de år give dig mere disponibel indkomst for hver udbetalt krone end en ekstra ratepension.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Indbetaling først – timing af udbetaling bagefter

Flere fokuserer på, hvornår de skal have pengene ud, men for aldersopsparing er selve timingen af indbetalingerne i de sidste 10 til 15 år før pension ofte endnu vigtigere.

I denne periode giver indbetaling til andre pensionsordninger som ratepension og livrente et forhøjet pensionsfradrag på 32 procent. Det kan give en betydelig skattefordel, især hvis du ligger i mellem eller topskat. Samme fordel får du ikke på aldersopsparing, fordi der ingen fradragsret er.

En praktisk tommelfingerregel bliver derfor ofte:

Det kræver, at du holder øje med både loftet for fradragsberettigede ordninger og lofterne for aldersopsparing, der typisk er todelte med et lavt loft for yngre og et højere loft for personer tættere på pension. Seneste tal viser for eksempel et højt loft i 2026 på omkring 68.700 kroner om året, mens det lave loft tidligere har ligget i størrelsesordenen 9.400 kroner årligt, med politiske drøftelser om forhøjelser til 10.400 til 15.000 kroner. Disse loftsgrænser fremgår af de materialer, Finansministeriet har fremlagt for Folketinget.

Samspillet med tidlig pension og seniorpension

For personer, der får eller forventer tidlig pension eller seniorpension, bliver spørgsmålet om timingen skærpet. I 2026 er bundfradraget i egen pensionsindkomst på 118.100 kroner om året, og ægtefælles eller samlevers pensionsindkomst kan reducere ydelsen, når den overstiger 149.400 kroner.

Her er to centrale pointer:

• Skattepligtige pensionsudbetalinger som ratepension tæller med i indkomstgrundlaget og kan derfor nedsætte ydelsen.
• Skattefri udbetalinger fra aldersopsparing tæller ikke på samme måde i det grundlag.

Resultatet er, at aldersopsparing kan bruges aktivt til at hæve din disponible indkomst i årene med tidlig pension eller seniorpension, uden at ydelsen nødvendigvis falder tilsvarende. Det gælder både for dig og for din eventuelle ægtefælle eller samlever, fordi indkomsten vurderes samlet.

Et bevidst valg om at udskyde skattepligtige pensioner enkelte år og i stedet bruge aldersopsparing som buffer kan derfor give højere samlet indkomst i de år, hvor du er afhængig af behovsafprøvede ydelser. Det kræver dog overblik over størrelsen af dine samlede pensionsudbetalinger i forhold til bundfradragene.

Tidlig eller sen udbetaling – hvad taler for hvad?

Der findes ikke ét rigtigt svar, men nogle mønstre går igen, når man holder reglerne op mod hinanden.

Argumenter for en tidligere udbetaling

En tidligere udbetaling kan give mening når:

• Du stopper med at arbejde og får et indkomstfald, som du gerne vil udjævne, uden at løfte din skattepligtige indkomst.
• Du befinder dig i en periode med høj skatteprocent, for eksempel pga. engangsudbetalinger eller salg af aktiver, så ekstra skattepligtige pensioner ville blive beskattet hårdt.
• Du får tidlig pension eller seniorpension, hvor ekstra skattepligtig indkomst kan reducere ydelsen markant.
• Du har konkrete større udgifter til fx boligtilpasning, sundhed eller gældsafvikling, hvor en fokuseret, skattefri udbetaling gør en håndgribelig forskel.

Her fungerer aldersopsparing som et redskab til at skaffe likviditet, uden at du samtidig udløser højere trækprocent eller modregning. Særligt i årene 2026 til 2030, hvor ydelserne reguleres, og renter og inflation fortsat kan variere, kan fleksibel adgang til skattefri midler give ro i hverdagsøkonomien.

Argumenter for at vente med udbetaling

En senere udbetaling kan give mening når:

• Du stadig har andre ordninger, der alligevel beskattes eller modregnes, uanset hvornår de udbetales. I de år giver det ofte mere mening at bruge disse først.
• Du ønsker at lade midlerne stå og vokse længere, selv efter PAL‑skat, og du ikke har akut likviditetsbehov.
• Du ser aldersopsparing som et redskab til at håndtere uforudsete hændelser senere, fx hvis helbredet ændrer sig, eller hvis regler for andre ordninger ændres.
• Du ønsker, at efterladte skal kunne få glæde af midlerne, afhængigt af hvordan din ordning er skruet sammen som aldersforsikring eller aldersopsparing.

Risikoen ved at vente ligger primært i usikkerhed om levetid, helbred og mulige politiske ændringer. Det taler for at sprede udbetaling over nogle år, frem for at samle alt i ét tidspunkt meget sent i livet.

Typiske faldgruber omkring timing

Flere misforståelser går igen, når det gælder aldersopsparing:

• Der forventes skattefradrag ved indbetaling, selv om ordningen ingen fradragsret har. Hele fordelen ligger i den skattefri udbetaling.
• Loftet for indbetaling overses, så der sker overindbetaling og udløses en afgift på 20 procent af det overskydende beløb, hvis ikke beløbet bliver korrigeret eller overført til en anden ordning.
• Perioden med forhøjet pensionsfradrag bruges på aldersopsparing i stedet for på fradragsberettigede ordninger. Det kan betyde, at du går glip af en markant skattegevinst.
• Aldersopsparing tømmes automatisk så snart den kan udbetales, selv om andre ordninger allerede giver modregning eller beskattes uanset hvad. I de situationer kan det være mere fordelagtigt at lade aldersopsparingen stå lidt længere.
• Samspillet mellem dig og din ægtefælle eller samlever overses. Indkomsten vurderes samlet i fx tidlig pension, så koordinering af, hvem der udbetaler hvad hvornår, kan gøre en reel forskel.

Et gennemgående tema er, at aldersopsparing sjældent bør vælges eller udbetales isoleret. Fordelen ligger netop i samspillet med dine andre ordninger og de offentlige regler.

En enkel ramme til din egen vurdering

En fuld økonomisk model kan hurtigt blive teknisk, men en enkel struktur kan bringe dig langt. Nedenstående skema kan hjælpe dig med at organisere dine tanker:

Når felterne er udfyldt, står du typisk tilbage med to til tre realistiske udbetalingsperioder, hvor aldersopsparingen kan give mest værdi. Herfra handler det om at vælge den løsning, der både passer din økonomi og din mavefornemmelse.

Praktisk tjekliste før du starter udbetaling

Inden du beslutter dig for at starte udbetaling fra din aldersopsparing, kan du bruge denne korte tjekliste:

1. Kend din tidligste og seneste udbetalingsalder for ordningen, og sammenhold den med den alder, hvor du forventer at stoppe på arbejdsmarkedet.
2. Undersøg om du får eller kan få tidlig pension, seniorpension eller andre behovsafprøvede ydelser, hvor skattepligtig indkomst kan reducere ydelsen. Overvej aldersopsparing som skattefri buffer netop i disse år.
3. Kortlæg dine øvrige pensionsudbetalinger år for år omkring pensionstidspunktet og sammenhold dem med de gældende bundfradrag.
4. Tjek om du har udnyttet loftet for fradragsordninger i årene med forhøjet fradrag, før du øger indbetalingerne til aldersopsparing.
5. Tal med din eventuelle ægtefælle eller samlever om, hvordan jeres samlede pensioner og ordninger ser ud, og om der er behov for at koordinere rækkefølgen for udbetaling.

Afrunding

Aldersopsparing giver en sjælden kombination af enkelhed og fleksibilitet. Du kender nettobeløbet ved udbetaling, og du slipper for at bekymre dig om, om ekstra indkomst udløser modregning i en række ydelser. Netop derfor spiller tidspunktet for udbetaling en nøglerolle i din samlede pensionsplan.

En gennemtænkt løsning tager højde for din livsfase, dine andre pensioner, skatten i de enkelte år og dit forventede behov frem mod og efter 2026 til 2030. Når overblikket er på plads, bliver spørgsmålet om hvornår mindre teoretisk og mere konkret: Hvilke år giver det mest mening for dig at forvandle skattefri opsparing til skattefri hverdagspenge.

Det kan betale sig at bruge lidt tid på den øvelse. Resten af livet får du kun udbetalt pension én gang. Aldersopsparingen er din mulighed for at gøre netop den del så fleksibel og tryg som muligt.

Indlægget Aldersopsparing og tidlig pension: hvornår bør man begynde blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel giver et samlet overblik over aldersopsparing i 2026: skat, loft, regler for indbetaling og udbetaling, samspil med folkepension og de vigtigste praktiske valg.

Hvad er en aldersopsparing i 2026?

En aldersopsparing, også kaldet en aldersforsikring, er en pensionsordning, hvor du:

• indbetaler med penge, du allerede har betalt skat af
• ikke får fradrag for indbetalingerne
• betaler pensionsafkastskat på 15,3 procent af afkastet
• får udbetaling skatte- og afgiftsfrit fra pensionsudbetalingsalderen

Udbetalingen tæller ikke som personlig indkomst. Den påvirker derfor hverken trækprocent, topskat eller de nye regler om mellemskat, topskat og toptopskat fra 2026.

Aldersopsparing bruges typisk som supplement til ratepension og livrente, fordi loftet på indbetalinger er relativt lavt, men til gengæld giver meget enkel og forudsigelig beskatning, når pengene skal bruges. Overvejer du, hvordan aldersopsparing spiller sammen med din øvrige pensionsøkonomi og dine beregninger, kan det være relevant at se på tallene samlet.

Indbetalingslofter i 2026: hvor meget må du sætte ind?

Aldersopsparing har et samlet årligt loft per person. Loftet gælder på tværs af alle selskaber, banker og pensionsordninger. Indbetalingerne lægges altså sammen, uanset om de kommer fra arbejdsgiver, bank eller privat ordning.

I 2026 ser loftet sådan ud:

Tallene svarer til de skattemæssige maksimumsgrænser i 2026.

Inden du når perioden 7 år før folkepensionsalderen, må du altså indbetale op til 9.900 kr. om året på aldersopsparing. Fra og med de 7 år før folkepensionsalderen stiger loftet markant til 64.200 kr. om året.

Loftet gælder samlet. Indbetales der for eksempel 5.000 kr. via arbejdsgiver og 7.000 kr. privat i banken, er du over loftet på 9.900 kr. Det gælder, selv om ingen af ordningerne hver for sig overskrider grænsen. Overvejer du, om du i stedet bør bruge mere aldersopsparing i forhold til folkepensionen, er loftet også en central faktor.

Hvad sker der, hvis loftet overskrides?

Overskrides loftet, udløser det en særlig afgift/ekstraskat. Pensionsselskaber og banker indberetter indbetalingerne til Skattestyrelsen efter særlige indberetningsregler for pension, og Skattestyrelsen bruger de samlede indberetninger til at holde øje med, om grænsen er overholdt.

Typisk opstår overtrædelser, når:

• arbejdsgiver indbetaler til aldersopsparing via firmapension
• du samtidig opretter eller øger en privat aldersopsparing i bank eller pensionsselskab
• ingen af parterne har overblik over, hvad der sker hos de andre

Oprydning kommer sjældent af sig selv. Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 25 giver mulighed for at overføre eller tilbageføre for meget indbetalt beløb, men:

• det er normalt kun den del, der ligger over loftet, der kan flyttes
• der gælder konkrete tidsfrister og formelle krav
• du skal selv eller via dit pensionsselskab reagere aktivt

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Indbetaling og skat: hvad sker der, når pengene går ind?

Indbetaling til aldersopsparing har tre vigtige skattemæssige kendetegn:

1. Ingen fradrag nu
   Der gives ikke fradrag i hverken personlig indkomst eller kapitalindkomst for indbetalinger til aldersopsparing. Skattefordelen ligger først ved udbetalingen, som er skattefri.

2. PAL‑skat på afkastet
   Afkastet af pengene på aldersopsparingen beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent. Pensionsselskabet beregner og indbetaler denne skat automatisk. Satsen er ofte lavere end mange lønmodtageres marginalskat, når samme afkast ville ligge i fri opsparing.

3. Indberetning til Skattestyrelsen
   Pensionsinstituttet har pligt til at indberette indbetalingerne til Skattestyrelsen. Hvis arbejdsgiver administrerer en aldersopsparing for dig, tæller de indbetalinger selvfølgelig også med.

Selv om indbetalingerne ikke giver fradrag, kan ændringer i din samlede pensionsopsparing have betydning for forskudsopgørelsen. Store ændringer, for eksempel hvis du flytter en del af lønnen til ratepension med fradrag og samtidig bruger aldersopsparing, bør afspejle sig i din forskudsopgørelse, så du undgår ubehagelige overraskelser i årsopgørelsen. Det gælder især, hvis du ændrer fordelingen mellem fradragsberettiget pension og aldersopsparing som følge af 2026-reglerne.

Udbetaling: skattefri, men på bestemte tidspunkter

Aldersopsparing adskiller sig især fra andre pensionsformer ved udbetalingen.

Udbetaling ved pensionsudbetalingsalderen

Når du når pensionsudbetalingsalderen, kan aldersopsparingen udbetales skatte- og afgiftsfrit, så længe udbetalingen sker efter reglerne i ordningen. Udbetalingerne:

• skal ikke beskattes som personlig indkomst
• påvirker ikke trækprocent, topskat, mellemskat eller toptopskat
• skal ikke bruges til at beregne bundskat, mellemskat mv.

Mange ordninger giver mulighed for meget fleksible udbetalinger, for eksempel en enkelt stor skattefri sum eller flere mindre portioner, ofte omtalt som en mulighed for fuldt fleksibel skattefri udbetaling. Det giver plads til at tilpasse forbruget efter behov, år for år. Denne fleksibilitet er særlig vigtig, når du planlægger udbetaling af pension gennem livet.

Tidlig udbetaling før pensionsudbetalingsalderen

Reglerne for tidlig udbetaling er stramme. Udgangspunktet er, at for tidlig udbetaling udløser en betydelig afgift til staten. Afgiften er indrettet, så fordelene ved ordningen i praksis kan forsvinde, hvis pengene tages ud for tidligt.

Aldersopsparing er derfor mindst fleksibel, hvis du får brug for pengene før tid. Overvejelser om opsparing til større køb, bolig eller lignende ligger ofte bedre i fri opsparing, hvor reglerne for hævning er enklere.

Samspil med folkepension: modregning og personlig tillægsprocent

For mange nær eller på folkepensionen betyder samspillet mellem egen pension og offentlige tillæg meget for økonomien. Her skiller aldersopsparing sig ud.

Den personlige tillægsprocent afgør, hvor stort et pensionstillæg du kan få. Indkomst ud over den grundlæggende folkepension trækker denne procent ned.

I 2026 gælder:

• Enlige får nedsat tillægsprocenten med 1 procentpoint for hver 635 kr. i årlig indkomst over 35.700 kr.
• Giftes eller samlevendes tillægsprocent falder 1 procentpoint for hver 1.282 kr., når den samlede indkomst overstiger 70.600 kr. årligt.

Løbende pensionsudbetalinger, for eksempel fra ratepension, indgår i denne indkomst og kan dermed reducere pensionstillægget. Aldersopsparing udbetales derimod som skattefri sum og medregnes som udgangspunkt ikke på samme måde som løbende pension i beregningen. Derfor giver aldersopsparing ofte mindre eller ingen modregning i pensionstillægget.

For en folkepensionist med udsigt til pensionstillæg kan ekstra opsparing via aldersopsparing derfor være mere skånsom end ekstra udbetaling fra en fradragsberettiget ratepension. Det er også her, at forskellen mellem aldersopsparing og folkepension bliver særlig tydelig i praksis.

Fordele ved aldersopsparing i 2026

Når reglerne bruges rigtigt, rummer aldersopsparing en række klare styrker:

1. Skattefri udbetaling
   Når betingelserne er opfyldt, er udbetalingen skatte- og afgiftsfri. Du skal ikke gætte på, hvad skatten bliver til den tid, og kronerne på kontoen er dine.

2. Ingen løbende indkomstbeskatning
   Udbetalingerne tæller ikke med i den personlige indkomst og påvirker derfor ikke de nye skattetrin i 2026 med mellemskat, topskat og toptopskat. Det gør planlægningen af din samlede udbetaling mere overskuelig.

3. Skånsom over for pensionstillæg
   Fordi udbetalt aldersopsparing typisk ikke indgår på samme måde som løbende pension i den personlige tillægsprocent, kan ordningen være særlig interessant, hvis du ligger i et niveau, hvor pensionstillægget betyder noget.

4. Fleksibel udbetalingstidspunkt og form
   De fleste ordninger giver ret stor frihed til, om du vil have én stor udbetaling, flere mindre eller en kombination, når du først har nået pensionsudbetalingsalderen. Det gør det lettere at tilpasse forbrug til konkrete planer.

5. Relativt lav skat på afkastet
   Afkast beskattes løbende med PAL‑skat på 15,3 procent. For mange vil dette være lavere end den personlige marginalskat på samme afkast i fri opsparing, især hvis lønnen ligger i områder med mellemskat, topskat eller toptopskat.

6. God som ekstra opsparing tæt på pension
   Det forhøjede loft på 64.200 kr. i 2026 for personer 7 år eller mindre fra folkepensionsalderen giver mulighed for at placere betydelige ekstra beløb på aldersopsparing med gunstige vilkår. Mange bruger derfor aldersopsparing bevidst som målrettet opsparing i de sidste år før pension.

Ulemper og begrænsninger

Aldersopsparing er ikke hele svaret på pensionsplanlægning. Ordningen har også tydelige begrænsninger.

1. Ingen fradrag ved indbetaling
   Indbetalinger til aldersopsparing reducerer ikke skatten i indbetalingsårene. For personer med høj indkomst kan fradragsberettigede ordninger som ratepension og livrente derfor være mere attraktive op til deres loft, fordi fradraget på 68.700 kr. i 2026 kan give en væsentlig skattefordel. Her kan det være relevant at sammenholde valget med de kommende ændringer i pension og skat i 2026.

2. Loftet er relativt lavt
   Loftet på 9.900 kr. før de sidste 7 år og 64.200 kr. efter er ikke højt nok til, at aldersopsparing kan bære hele pensionsopsparingen for de fleste. Ordningen fungerer bedst som supplement til ratepension eller livrente.

3. Høj afgift ved tidlig udbetaling
   Skulle du få brug for pengene før pensionsudbetalingsalderen, risikerer du en høj afgift til staten, som kan spise hele fordelen ved ordningen. Aldersopsparing bør derfor ses som penge, du reelt kan undvære til folkepensionsalderen.

4. Risiko for ekstraskat ved overindbetaling
   Manglende overblik over indbetalinger fra bank, pensionsselskab og arbejdsgiver kan udløse ekstraskat og behov for efterfølgende administration via PBL § 25. Det kræver aktiv styring fra din side.

5. Afkastet er ikke fuldstændigt skattefrit
   Nogle opfatter aldersopsparing som helt skattefri. I praksis er det kun udbetalingen, der er skattefri. Afkastet beskattes år for år med PAL‑skat, hvilket reducerer det samlede afkast i forhold til en helt skattefri opsparing, som dog ikke findes i den virkelige verden.

Typiske misforståelser om aldersopsparing

Flere fejlopfattelser går igen, når samtalen falder på aldersopsparing.

“Aldersopsparing er helt skattefri”
Udbetalingen er skattefri, ja, men afkast beskattes med 15,3 procent i PAL‑skat, og indbetaling sker med allerede beskattede midler. Der er altså stadig skat i spil, bare på et andet tidspunkt.

“Loftet gælder pr. ordning”
Loftet gælder pr. person på tværs af alle ordninger og selskaber. En aldersopsparing i banken og en anden gennem arbejdsgiver deles om det samme loft.

“Arbejdsgiverindbetalinger tæller ikke med”
Alle indbetalinger tæller, uanset om det er privat indbetaling eller via arbejdsgiver. Særligt kombinationen af arbejdsgiverordning og privat aldersopsparing kræver opmærksomhed.

“Pensionsselskabet rydder automatisk op”
Overindbetaling til aldersopsparing kræver som udgangspunkt aktiv handling, eventuelt gennem en anmodning efter PBL § 25. Der findes ikke en generel automatisk oprydning på tværs af selskaber.

“Alt, hvad der hedder pension, påvirker folkepensionen ens”
Løbende udbetalinger fra eksempelvis ratepension påvirker den personlige tillægsprocent, mens skattefri engangsudbetaling fra aldersopsparing typisk er mere skånsom i modregningen. Det gør valget af opsparingsform vigtigt, især tæt på pension. Her er det relevant at se aldersopsparing i lyset af reglerne for folkepension i 2026.

Hvordan passer aldersopsparing ind i din samlede plan?

Aldersopsparing bør ses i sammenhæng med resten af din økonomi, ikke som en isoleret løsning. Et praktisk udgangspunkt kan være:

1. Udnyt fradrag, hvis du betaler høj skat
   Hvis du er i det niveau, hvor mellemskat, topskat eller toptopskat er relevant, kan det være fornuftigt at fylde op på fradragsberettigede ordninger som ratepension op til loftet på 68.700 kr. i 2026 og derudover bruge aldersopsparing som supplement.

2. Tæt på pension: se på modregning og fleksibilitet
   Når du nærmer dig folkepensionsalderen, kommer modregning i pensionstillæg og behov for fleksibel udbetaling ofte til at fylde mere end fradraget i de sidste arbejdsår. Her kan det give mening at dreje nye indbetalinger over mod aldersopsparing.

3. Bland tre typer opsparing
   Rådgivning på området lægger ofte vægt på en blanding af:

   • fradragsberettiget pension (ratepension og livrente)
   • skattefri engangsudbetaling via aldersopsparing
   • fri opsparing uden for pensionssystemet

   Fordelingen afhænger af din alder, forventede indkomst både nu og på pension, samt hvor vigtigt pensionstillægget forventes at blive. Hvis du allerede bruger aldersopsparing som supplement, er det oplagt at se på denne kombination.

4. Hold øje med lovændringer
   Skattereformen fra 2026 ændrer satser og navne på de højere indkomstskatter, men ændrer ikke grundkonstruktionen i aldersopsparing: ingen fradrag, PAL‑skat på afkast og skattefri udbetaling. Effekten ligger derfor især i, hvor meget værdifuldt fradraget på ratepension og livrente bliver i forhold til aldersopsparing.

5. Koordiner på tværs af selskaber og opdater din forskudsopgørelse
   Tjek årligt, hvad der samlet set indbetales til aldersopsparing, så loftet ikke overskrides. Husk samtidig at rette din forskudsopgørelse, når dine pensionsindbetalinger ændrer sig væsentligt.

Kort opsummering og afrunding

Aldersopsparing i 2026 giver dig:

• ingen fradrag, men til gengæld skatte- og afgiftsfri udbetaling ved pensionsudbetalingsalderen
• PAL‑skat på 15,3 procent af afkastet
• et årligt loft på 9.900 kr., som stiger til 64.200 kr., når du er inden for de sidste 7 år før folkepensionsalderen
• udbetalinger, der som udgangspunkt ikke påvirker topskat og typisk kun i begrænset grad påvirker pensionstillægget

Den fungerer bedst som et bevidst valg i en samlet pensionsplan, ikke som en tilfældig restopsparing. Overvej især:

• om du får mere ud af fradragsberettiget pension nu og aldersopsparing senere
• hvor vigtig beskyttelse af folkepensionens tillæg er for dig
• hvor stor fleksibilitet du ønsker i udbetalingerne

Med et godt overblik over reglerne og et bevidst valg af beløb og opsparingsform kan aldersopsparing blive en enkel og robust brik i din økonomi på pensionen. Brug gerne både pensionsberegneren og artiklerne om skat i 2026 til at se din egen situation i tal.

Indlægget Aldersopsparing 2026: skat og regler blev først udgivet på PensionsValg.

Her får du en enkel gennemgang af, hvad aldersopsparing og folkepension egentlig er, hvordan de spiller sammen, og hvornår aldersopsparing typisk er en god idé i forhold til din folkepension.

Hvad er folkepension – og hvad kan du regne med?

Folkepensionen er den offentlige grundsikring, som skal give alle ældre et minimum af indkomst. Den består af et grundbeløb og et pensionstillæg:

• Grundbeløbet er ens for alle, der opfylder betingelserne. Det er ikke afhængigt af, hvor meget du tjener ved siden af.
• Pensionstillægget afhænger af din øvrige indkomst, og ofte også din ægtefælles eller samlevers indkomst. Jo mere du har af andre skattepligtige indkomster, jo lavere bliver tillægget.

I 2026 ligger de månedlige satser før skat omtrent sådan her:

Der betales almindelig indkomstskat af både grundbeløb og pensionstillæg, og supplerende ydelser som ældrecheck er også som udgangspunkt skattepligtige.

Folkepensionens størrelse afhænger desuden af din optjeningstid i Danmark. For fuld pension kræves som hovedregel bopæl i Danmark i mindst 9/10 af tiden fra du fylder 15 år, til du rammer folkepensionsalderen. Længere udlandsophold kan derfor betyde lavere folkepension.

Folkepensionen giver en vigtig basis, men niveauet viser samtidig, hvorfor privat opsparing ofte er nødvendig, hvis du vil have et komfortabelt rådighedsbeløb, efter skat og faste udgifter.

Hvad er en aldersopsparing – kort fortalt?

En aldersopsparing er en privat pensionsordning med tre centrale kendetegn:

1. Ingen fradrag ved indbetaling
   Indbetalinger giver ikke skattefradrag. Du betaler altså skat af pengene, inden de sættes ind.
2. Lav løbende skat på afkast (PAL-skat)
   Afkastet beskattes årligt med 15,3 % i pensionsafkastskat (PAL-skat). Det er typisk lavere end beskatningen af mange frie investeringer.
3. Skattefri udbetaling og ingen modregning i folkepension
   Udbetalingerne er skattefri, når de sker på det rigtige tidspunkt, og de påvirker ikke hverken folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg.

Aldersopsparing ligner på mange måder den gamle kapitalpension, men uden fradrag ved indbetaling og uden skat ved udbetaling.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvornår kan du få aldersopsparingen udbetalt?

Tidspunktet spiller en stor rolle, både for din fleksibilitet og for, om du bliver ramt af afgifter.

For nyere ordninger gælder:

• Udbetaling kan typisk ske fra din pensionsudbetalingsalder, som for de fleste ligger cirka 3 år før folkepensionsalderen.
• Senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen skal ordningen være tømt.
• Udbetaling kan ske som ét engangsbeløb eller i flere deludbetalinger.

Ældre aftaler kan have mere lempelige aldersgrænser. Nogle kan fx udbetales allerede fra 60 år eller 5 år før folkepensionsalderen, hvis ordningen er oprettet før bestemte datoer.

Hvis du hæver aldersopsparingen før pensionsudbetalingsalderen, udløser det en afgift på 20 % af det udbetalte beløb. Aldersopsparing fungerer derfor ikke som fri opsparing til uforudsete udgifter i arbejdslivet.

Hvor meget må du indbetale – og hvad sker der, hvis du går over?

Der er et årligt loft på, hvor meget du kan sætte ind, uden at det udløser afgift. Loftet afhænger af, hvor tæt du er på folkepensionsalderen.

Indbetalingsloft 2025 og 2026

* Det forhøjede loft gælder kun, hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen, og du opfylder betingelserne, bl.a. at du ikke har påbegyndt visse andre pensionsudbetalinger efter 1. april 2018. Detaljerne findes i reglerne om indbetalingsloft.

Indbetalinger fra din arbejdsgiver tæller med i loftet, så det samlede beløb (din egen indbetaling plus arbejdsgiverens) må ikke overstige grænsen.

Hvis loftet overskrides, kan konsekvensen blive en afgift på 20 % af det beløb, der ligger over det lave loft, hvis pengene bliver stående. Ved uberettiget brug af det høje loft kan afgiften helt op på 40 % af den del, der ligger over grundbeløbet. Banker beskriver ret konkrete eksempler på dette, og det er en hyppig faldgrube.

Sådan beskattes aldersopsparing – i forhold til andre pensioner

Sammenligningen med andre pensionsformer hjælper med at forstå, hvornår aldersopsparing giver mening.

Fradrag på ratepension og livrente er værdifuldt, især hvis du betaler høj skat i arbejdslivet og forventer en lavere skatteprocent som pensionist. Ulempen er, at disse udbetalinger både beskattes som personlig indkomst og typisk reducerer pensionstillægget.

Aldersopsparing gør det modsatte: Ingen fradrag nu, men til gengæld:

• Skattefri udbetaling.
• Ingen modregning i pensionstillægget.

Derfor kan aldersopsparing skattemæssigt minde mere om en skatteoptimeret “buffer” ved siden af de løbende ydelser.

Folkepension og aldersopsparing – hvordan hænger det sammen?

Her ligger et af de vigtigste punkter:

• Folkepensionens grundbeløb påvirkes ikke af andre indkomster.
• Pensionstillægget bliver gradvist sat ned, når du har anden indkomst som løn, ratepension, livrente m.m.
• Udbetalinger fra aldersopsparing tæller ikke som indkomst i den beregning.

For hver ekstra krone i udbetalt ratepension kan du derfor miste en del af pensionstillægget. Udbetalinger fra aldersopsparing giver derimod et “ekstra lag” oven på folkepension og øvrige indkomster, uden at tillægget bliver mindre.

Det er grunden til, at aldersopsparing ofte fremhæves som særligt attraktiv for personer, der forventer at ligge i den lave til mellemste ende af indkomstskalaen som pensionister, hvor pensionstillægget betyder meget for økonomien.

Hvornår er aldersopsparing typisk en god idé?

Beslutningen handler i praksis om tre ting:

1. Forventet pensionsindkomst
2. Betydningen af pensionstillægget
3. Din skatteprocent i arbejdslivet

1. Lav eller mellem pension – afhængig af pensionstillæg

Hvis du regner med, at folkepensionen og måske en mindre arbejdsmarkedspension bliver din hovedindkomst, spiller pensionstillægget en stor rolle. I den situation kan en aldersopsparing være meget attraktiv, fordi:

• Du kan spare op uden at miste pensionstillæg.
• Udbetalingerne er skattefri, så du kender nettobeløbet.
• Du kan skrue kraftigt op for indbetalingen i de sidste 7 år før folkepension, hvis du opfylder betingelserne for det høje loft.

Et typisk forløb kan være en mindre aldersopsparing i løbet af arbejdslivet, og så en målrettet indsats de sidste år før pension, hvor fx frie midler eller ekstra opsparing flyttes over i aldersopsparing inden for loftet.

2. Høj indkomst og stor arbejdsmarkedspension

For højtlønnede med stor ratepension eller livrente gælder ofte det modsatte:

• Fradragsværdien i topskatteårene er høj.
• Folkepensionens pensionstillæg spiller måske en mindre rolle, fordi den samlede indkomst allerede ligger så højt, at tillægget ville blive kraftigt reduceret eller helt bortfalde.

I den situation kan fradraget på ratepension/livrente have større værdi end den skattefri udbetaling fra aldersopsparing. Mange vælger stadig at have en mindre aldersopsparing ved siden af, fordi den giver fleksibilitet og skattefri “klump” til større køb.

3. Udlandsophold og reduceret folkepension

En person, der har arbejdet eller boet i udlandet i en længere årrække, og derfor ikke opfylder kravet om 9/10 optjeningstid.

Folkepensionen vil i så fald blive nedskaleret forholdsmæssigt. Privat pension bliver dermed vigtigere, og aldersopsparing kan spille en større rolle, netop fordi den:

• Ikke afhænger af årene i Danmark.
• Ikke reducerer et eventuelt pensionstillæg yderligere.

4. Sen opsparing – også efter folkepensionsalderen

En person, der enten fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen eller først sent i livet får råd til at spare op.

Reglerne for aldersopsparing giver mulighed for indbetaling helt op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen. Det betyder:

• Mulighed for at placere overskudsløn på en ordning med lav PAL-skat.
• Fleksibel, skattefri udbetaling senere uden modregning i folkepensionen.

Det kan fx være interessant for selvstændige eller personer, der sælger virksomhed eller bolig sent i livet og ønsker at fordele værdierne mere hensigtsmæssigt.

Faldgruber du bør undgå

Reglerne omkring aldersopsparing er ikke svært stof, men der er nogle klassiske fejl, som kan koste dyrt.

1. Tro, at der er fradrag for indbetaling
   Aldersopsparing giver ingen fradragsret. Hvis du planlægger din økonomi, som om du får skattefradrag, bliver regnestykket forkert.
2. Glemme loftet – især når arbejdsgiver også indbetaler
   Loftet gælder samlet for alle indbetalinger. Det hjælper ikke, at det er arbejdsgiveren, der overskrider. Afgiften rammer ordningen uanset hvad.
3. Bruge det høje loft uden ret til det
   Det forhøjede loft kræver, at du opfylder betingelserne, bl.a. at visse pensionsudbetalinger ikke er startet efter 1. april 2018. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan afgiften på de for meget indbetalte beløb gå op til 40 %.
4. Hæve aldersopsparingen for tidligt
   Udbetaling før pensionsudbetalingsalderen udløser 20 % i afgift. Aldersopsparing bør derfor kun ses som penge til brug i seniorlivet, ikke som “ekstra opsparing” til alt muligt undervejs.
5. Antage, at folkepensionen er nok
   Med en samlet folkepension på omkring 16.273 kr. før skat for en enlig i 2026 er der ikke meget at give af, når husleje, varme og andre faste udgifter er betalt. Flere rådgivningsmaterialer fra banker peger på, at mange bør stile efter en pensionsindkomst på omkring 70–80 % af slutlønnen for at bevare levestandarden, noget folkepensionen sjældent kan bære alene.

En simpel måde at tænke valget på

Når valget står mellem aldersopsparing og andre pensionstyper, kan denne enkle model hjælpe:

1. Har du høj indkomst og ligger du i topskat?
   Så giver fradragsberettigede ordninger som ratepension og livrente ofte stor værdi. Aldersopsparing kan være et supplement.
2. Forventer du lav til middel indkomst som pensionist, og bliver pensionstillægget vigtigt for dig?
   Så er aldersopsparing ofte særlig attraktiv, fordi den ikke reducerer tillægget.
3. Har du udlandsophold eller usikkerhed om fuld folkepension?
   Privataftalte pensioner, herunder aldersopsparing, kan blive et vigtigt ekstra ben at stå på.
4. Er du tæt på folkepensionsalderen med mulighed for at indbetale ekstra?
   Det forhøjede loft i de sidste 7 år kan bruges strategisk til at flytte midler over på en ordning med lav PAL-skat og skattefri udbetaling.

Afrunding: Aldersopsparing og folkepension skal ses i sammenhæng

Folkepensionen giver en basis, som alle i Danmark kan støtte sig til, forudsat at bopælskravene er opfyldt. Aldersopsparing er ikke en erstatning, men et værktøj til at få mere frihed og sikkerhed oven på den offentlige ordning.

Den vigtigste pointe er, at aldersopsparing ikke bliver modregnet i pensionstillægget og udbetales skattefrit ved pension. For mange med lav eller middel forventet pensionsindkomst gør netop det en stor forskel. For andre er fradraget på ratepension eller livrente vigtigere, mens aldersopsparing spiller en mindre, men stadig nyttig rolle.

Det bedste valg er sjældent enten eller. Kombinationen af folkepension, arbejdsmarkedspension og en gennemtænkt brug af aldersopsparing giver typisk den mest robuste og fleksible løsning.

Indlægget Aldersopsparing vs Folkepension: hvornår er det bedst? blev først udgivet på PensionsValg.

Nedenfor får du et samlet overblik over aldersopsparing frem mod 2027, hvad der faktisk ændrer sig, og hvordan du kan bruge ordningen klogt i din samlede pensionsplan.

Hvad er aldersopsparing – og hvorfor er den særlig?

Aldersopsparing (eller aldersforsikring) er en pensionsordning, hvor du ikke får fradrag, når du indbetaler, men til gengæld får skatte- og afgiftsfri udbetalinger, når pengene kommer til udbetaling efter reglerne. Ordningen skiller sig især ud ved, at udbetalinger ikke modregnes i folkepensionens pensionstillæg, modsat udbetalinger fra ratepension og livrente.

Nogle centrale kendetegn:

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Skatte- og afgiftsfri udbetaling efter pensionsudbetalingsalderen
• Ingen påvirkning af pensionstillægget
• Afkast beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent
• Mulighed for fortsat indbetaling helt op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen

I praksis bruges aldersopsparing ofte som en skattefri buffer omkring pensionstidspunktet, der kan supplere de mere klassiske fradragsordninger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Reglerne frem mod 2027: Hvad ved vi – og hvad ved vi ikke?

Selve konstruktionen af aldersopsparing ser ud til at fortsætte ind i 2027: ingen fradrag ved indbetaling, skattefri udbetaling og ingen modregning i pensionstillægget. Der er endnu ikke offentliggjort reformer, der ændrer grundprincippet, men satser og lofter reguleres løbende.

Det, der for alvor ændrer billedet frem mod 2027, er:

• Løbende regulering af loftet for indbetaling
• Skattereformen i 2026 med mellemskat og top‑topskat, som ændrer værdien af fradrag på ratepension og livrente
• Fortsat stor betydning af modregning i pensionstillægget, hvor aldersopsparing har en særlig rolle

Du står derfor ikke med en “ny” aldersopsparing i 2027, men med kendte regler i et nyt skatte- og beløbslandskab. Det gør det oplagt at genbesøge sin plan, særligt hvis pensionen nærmer sig.

Lofter for indbetaling: Hvor meget kan du sætte ind?

Indbetaling til aldersopsparing er begrænset af et årligt loft. Der findes et grundbeløb, som alle kan bruge, og et forhøjet loft for dem, der er tæt på folkepensionsalderen.

Aktuelle lofter (2025 og 2026)

* Forhøjet loft gælder, når der højst er 7 år til folkepensionsalderen, med visse begrænsninger.

Udviklingen de seneste år viser en gradvis, men forholdsvis moderat stigning. I 2024 lå grundbeløbet omkring 9.100 kr. og det forhøjede loft omkring 56.000 kr., og begge tal er blevet justeret op i 2025 og 2026. Det peger i retning af, at lofterne i 2027 igen vil blive reguleret, men ikke springe dramatisk.

Hvem kan bruge det forhøjede loft?

Muligheden for at bruge det forhøjede loft afhænger af:

• Din afstand til folkepensionsalderen
• Om du har udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger (fx ratepension) tæt på folkepensionsalderen

Reglen er, at det forhøjede loft gælder fra og med det syvende indkomstår før det indkomstår, hvor du når folkepensionsalderen. Her kan særlige begrænsningsregler, blandt andet 10‑års‑reglen, betyde, at du kun må bruge grundbeløbet, hvis du får udbetaling fra en fradragsordning 10 år eller mindre før din folkepensionsalder.

Skat ved indbetaling og udbetaling: Hvad betyder det for dig?

Aldersopsparing adskiller sig tydeligt fra fradragsordningerne.

Når du indbetaler

• Ingen fradrag i din personlige indkomst
• Indbetalingen påvirker ikke din løbende skat for det år, hvor du indbetaler

Det gør ordningen mindre attraktiv, hvis du betaler høj skat nu og forventer lavere skat som pensionist, fordi du her kunne få gavn af fradrag på ratepension eller livrente.

Når du får udbetaling

Når aldersopsparingen udbetales korrekt efter pensionsudbetalingsalderen:

• Ingen indkomstskat på udbetalingen
• Ingen arbejdsmarkedsbidrag
• Ingen modregning i pensionstillægget

Her ligger den store fordel. Du kan have en skattefri buffer, som ikke påvirker hverken topskat, mellemskat eller din ret til pensionstillæg.

Afkastet undervejs beskattes med en fast PAL‑skat på 15,3 procent, som din bank eller dit pensionsselskab håndterer. Satsen er generelt lavere end beskatning af afkast i frie midler.

Tidlig hævning og overindbetaling: Afgifter du skal kende

Aldersopsparingen er ikke tænkt som fri opsparing, man bare kan hæve efter behov. Reglerne er ret klare, når de brydes.

Tidlig ophævelse

Hæver du aldersopsparingen før pensionsudbetalingsalderen, udløses der typisk 20 procent i afgift til staten af det hævede beløb. Det gælder også, hvis du for eksempel vil bruge pengene til boligkøb eller gæld, inden du når pensionsalderen.

Forløbet bliver:

• Du får udbetalt beløbet
• Pensionsinstituttet tilbageholder 20 procent i afgift
• Resten tilfalder dig, og udbetalingen er derefter skattefri

Den afgift gør aldersopsparing væsentligt mindre egnet, hvis du forventer stor risiko for at skulle bruge pengene før pension.

Overindbetaling over loftet

Indbetaler du mere end loftet på aldersopsparing, kan konsekvensen være:

• Afgift på 20 eller 40 procent af overbeløbet, eller
• Krav om tilbageførsel af den del, der ligger over loftet

I nogle situationer kan overbeløbet flyttes til en fradragsberettiget ordning året efter mod 4 procent i afgift, men det er ikke altid en god løsning. Derudover er loftet samlet på tværs af arbejdsgiver- og privatordninger. Arbejdsgiverindbetalinger på en aldersopsparing bruger altså af din plads i loftet.

Aldersopsparing og pensionstillæg: Hvorfor modregning fylder så meget

Pensionstillægget betyder rigtig meget for den samlede økonomi for mange folkepensionister. For enlige nedsættes pensionstillægget med godt 30 procent af den del af privat pensionsindkomst og kapitalindkomst, der ligger over en vis grænse. I en konkret beregning sker det eksempelvis over cirka 95.800 kr. om året i privat pensionsindkomst.

Her ligger en vigtig pointe:

• Udbetalinger fra ratepension og livrente tæller med og kan reducere pensionstillægget
• Udbetalinger fra aldersopsparing ikke tæller med i det indkomstgrundlag

Resultatet er, at aldersopsparing ofte er særlig attraktiv for dem, der:

• Forventer at ligge i et niveau, hvor der sker modregning i pensionstillæg, og
• Gerne vil have ekstra opsparing uden at miste for meget i tillæg

Planlægningen handler derfor ikke kun om skat her og nu, men også om, hvordan dine fremtidige udbetalinger påvirker de offentlige ydelser.

Skattereformen i 2026: Hvad betyder nye skattesatser for dit valg?

Fra 2026 ændrer skattesystemet sig, blandt andet med:

• Mellemskat på 7,5 procent
• Samlet marginalskat omkring 56 procent inkl. arbejdsmarkedsbidrag ved høje indkomster
• Top‑topskat, der bringer marginalskatten op på ca. 60,5 procent for meget høje indkomster

De højere marginalskatter kan gøre fradrag på ratepension og livrente mere værd for dem med høj eller meget høj indkomst. Samtidig findes der et ekstra pensionsfradrag på fradragsberettigede ordninger, hvis du er inden for en vis afstand til folkepensionsalderen, med loft på 83.800 kr. i 2025 og 87.800 kr. i 2026 for at udnytte det fuldt.

Konsekvensen er, at balancen mellem:

• Fradragsordninger (ratepension og livrente) og
• Ikke-fradragsberettiget aldersopsparing

ændrer sig for nogle grupper. For personer med meget høj indkomst og uden udsigt til modregning i pensionstillæg kan det være mere fordelagtigt at bruge fradragsordninger først og aldersopsparing som supplement.

For andre, særligt dem med risiko for modregning, bliver aldersopsparingen ved med at være et vigtigt redskab til at beskytte pensionstillægget og få en skattefri buffer.

Konkrete eksempler: Hvornår giver aldersopsparing særlig god mening?

Nedenfor tre typiske situationer, hvor aldersopsparing spiller en klar rolle i planlægningen.

1. 60‑årig med 6‑7 år til folkepension

En person i starten af 60’erne med få år til folkepension, stabil indkomst og allerede opsparet ratepension kan:

• Udnytte det forhøjede loft på aldersopsparing, hvis 10‑års‑reglen ikke begrænser
• Samtidig bruge loftet for ratepension og eventuelt livrente og få gavn af ekstra pensionsfradrag
• Planlægge udbetalingerne, så en del af pensionen kommer som skattefri udbetaling fra aldersopsparing og dermed skåner pensionstillægget

Her fungerer aldersopsparing som en målrettet “sidste fase”-opsparing op mod pension.

2. Enlig folkepensionist med beskeden privat pension

En enlig pensionist med forholdsvis lille privat pension og ret til pensionstillæg kan have stor glæde af en aldersopsparing, selv efter at folkepensionen er startet:

• Der kan fortsat indbetales op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen
• Udbetaling kan ske som engangsbeløb eller i mindre portioner uden modregning i pensionstillægget
• Der skabes likviditet til større enkeltudgifter uden at påvirke det løbende tillæg

Her bliver aldersopsparing i praksis en måde at have “kontante reserver” uden at forringe de offentlige ydelser.

3. Par, hvor den ene har høj privat pension

I et par, hvor den ene har stor ratepension eller livrente, og den anden har mere beskeden privat opsparing, kan ekstra opsparing med fordel fordeles klogt:

• Den velpolstrede part kan have glæde af fradrag på ekstra indbetalinger
• Den anden part kan spare op på aldersopsparing uden risiko for stor modregning i pensionstillægget

På den måde kan familien som helhed optimere både skatteværdi og pensionstillæg fremfor at placere al ekstra opsparing samme sted.

Tjekliste: Sådan forbereder du din aldersopsparing til 2027

Nedenstående punkter kan bruges som en praktisk gennemgang:

1. Få overblik over dine ordninger
   Tjek via PensionsInfo og dine pensionsselskaber, hvor meget der allerede står på aldersopsparing, ratepension og livrente, og om der indbetales via arbejdsgiver.
2. Afstand til folkepensionsalderen
   Find din forventede folkepensionsalder. Undersøg, om du er inden for de 7 år, hvor det forhøjede loft kan være aktuelt.
3. Tjek for udbetalinger og 10‑års‑reglen
   Se, hvornår dine ratepensioner og livrenter forventes udbetalt. Hvis der er 10 år eller mindre til folkepensionen, kan det begrænse loftet for aldersopsparing til grundbeløbet.
4. Vurder risikoen for modregning i pensionstillæg
   Lav et overslag over dine fremtidige årlige udbetalinger fra private ordninger. Ligger du omkring de niveauer, hvor pensionstillægget begynder at blive nedsat, kan aldersopsparing være et vigtigt redskab til at beskytte tillægget.
5. Udnyt fradrag klogt
   Overvej, om du udnytter loftet for ratepension og ekstra pensionsfradrag. For nogle giver det mening at fylde fradragsordninger først og derefter bruge aldersopsparing.
6. Undgå overindbetaling
   Tjek, om arbejdsgiver allerede indbetaler til aldersopsparing. Læg alle indbetalinger sammen og hold dem op mod det gældende loft for året.
7. Planlæg udbetalingsformen
   Overvej, om aldersopsparingen skal udbetales som engangsbeløb eller fordelt over flere år. Valget påvirker ikke skatten, men kan have stor betydning for, hvor længe pengene rækker, og hvordan de passer ind i din hverdag.

Afrunding: Roligt overblik nu giver flere muligheder i 2027

Aldersopsparing ændrer ikke karakter med et knips i 2027, men rammerne omkring den bevæger sig. Nye skattesatser, justerede lofter og samspillet med pensionstillæg gør, at gamle vaner med “bare at sætte ind på pension” sjældent er tilstrækkelige længere.

Et godt udgangspunkt er at:

• Skelne tydeligt mellem fradragsordninger og aldersopsparing
• Tage højde for både skat og modregning
• Tjekke, om dine indbetalinger ligger inden for lofterne, og om 10‑års‑reglen rammer dig

Når du først har det overblik, bliver det langt lettere at justere kursen roligt og velovervejet, så din aldersopsparing også i 2027 og frem understøtter den pension, du faktisk ønsker dig.

Indlægget Aldersopsparing i 2027: Ændring i regler og muligheder blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel gennemgår, hvad aldersopsparing er, hvilke satser der kendes for 2024 og 2025, hvad der forventes i 2026, og hvordan du praktisk kan bruge ordningen i din langsigtede pensionsplan. Undervejs får du eksempler, en tjekliste og forslag til næste skridt.

Kort om aldersopsparing: Hvad går den ud på?

Aldersopsparing (og aldersforsikring) er en pensionsordning, hvor skatten er flyttet fra udbetalingen til opsparingsfasen:

• Du får ikke fradrag for dine indbetalinger.
• Afkastet på opsparingen beskattes løbende med pensionsafkastskat (PAL).
• Udbetalingen, når den sker efter reglerne, er skatte- og afgiftsfri.
• Udbetaling fra aldersopsparing påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg.

Ordningen kan oprettes både i bank og i pensionsselskab/forsikringsselskab, og du kan fortsætte med at indbetale helt frem til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen. Det giver en ret lang periode, hvor du kan justere og fylde på, også efter du er gået på pension.

Din pensionsudbetalingsalder er den alder, hvorfra du tidligst kan få pengene udbetalt. Den ligger typisk nogle år før din folkepensionsalder, som er den alder, hvor du får ret til folkepension. Folkepensionsalderen bruges både til at bestemme de forhøjede loftsbeløb på aldersopsparing og til beregning af det ekstra pensionsfradrag på ratepension og livrente.

Lofter og satser: Hvad ved vi om 2024, 2025 og 2026?

Der gælder to typer loft, når du indbetaler til aldersopsparing:

• Et grundbeløb, som alle kan bruge.
• Et forhøjet loft, som kun gælder for personer, der har højst 7 år til folkepensionsalderen, og som ikke er ramt af reglerne om diskvalificerende udbetalinger.

Kendte satser for 2024 og 2025

Beløbene bliver typisk reguleret en smule hvert år. For 2026 er de konkrete loftsbeløb ikke oplyst i det tilgængelige materiale endnu, men forventes fastsat og offentliggjort af Skat i løbet af efteråret før indkomståret. Det betyder, at du, når du planlægger 2026‑indbetalinger, skal tjekke Skats side om Aldersopsparing og aldersforsikring for de endelige tal.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat på indbetaling og afkast

Indbetalinger til aldersopsparing beskattes på en anden måde end ratepension og livrente.

Indbetaling

• Du får ingen fradragsret for indbetalinger til aldersopsparing, uanset om det er dig selv eller din arbejdsgiver, der indbetaler.
• Dermed reducerer indbetalingerne ikke din skattepligtige indkomst, og de giver heller ikke adgang til ekstra pensionsfradrag.

Afkast

• Afkast på ordningen beskattes med pensionsafkastskat (PAL).
• Den generelle PAL‑sats har i de senere år ligget på 15,3 %. Den konkrete sats for 2026 skal altid tjekkes i lov om pensionsafkastskat eller på Skat.dk.

I praksis betyder det, at skatten er forholdsvis enkel: du betaler løbende PAL‑skat af afkastet, men du skal ikke betale indkomstskat, når pengene senere udbetales.

Skat og regler ved udbetaling

Når du begynder at bruge din aldersopsparing, har tidspunkt og form betydning.

Hvornår kan du få pengene?

• Udbetaling kan ske fra din pensionsudbetalingsalder.
• Udbetalingen er som udgangspunkt ikke bundet til at ske på én bestemt måde. Ofte kan du vælge mellem engangsudbetaling eller flere deludbetalinger, afhængigt af aftalen.

Skat og afgifter

• Udbetalinger efter reglerne er skatte- og afgiftsfri.
• Udbetaler du før tid, eller bryder du andre betingelser, kan der udløses en afgift. Afgiftssatserne er normalt 20 eller 60 procent afhængigt af typen af regelbrud. Ved konkrete situationer skal du slå satserne op i pensionsbeskatningsloven.

Det afgørende er, at en korrekt gennemført udbetaling ikke tæller som personlig indkomst. Det giver stor forudsigelighed, når du regner på økonomien som pensionist.

Modregning og sociale ydelser i 2026: Hvad betyder aldersopsparing?

Aldersopsparing har i flere år haft en særlig position i forhold til modregning i sociale ydelser:

• Selve udbetalingen fra aldersopsparing påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg.
• Til gengæld kan formuen på aldersopsparingen indgå i vurderingen af visse formueafhængige ydelser, fx ældrecheck og nogle kommunale ydelser.

Dermed består der to spor:

1. Indkomstsporet:
   Her har politisk arbejde siden 2022 haft fokus på, at indbetalinger til aldersopsparing, aldersforsikring og beslægtede ordninger ikke skal reducere visse indkomstafhængige sociale ydelser. Aftalen om Etablering af grøn fond og efterfølgende lovforslag (bl.a. L 162) arbejder med at friholde indbetalinger i beregningen af nogle ydelser.
2. Formuesporet:
   Selvom udbetalinger er skattefri, og indbetalinger i stigende grad friholdes ved beregning af visse ydelser, kan selve formuen på aldersopsparingen stadig tælle med i nogle formueafhængige ordninger. Det skal vurderes konkret for den enkelte ydelse.

Denne sondring er vigtig. Mange går ud fra, at aldersopsparing aldrig påvirker ydelser. Det er korrekt, når man kigger på pensionstillægget, men ikke nødvendigvis, når man kigger på ydelser, der afhænger af formue.

Forhøjet loft og 40 % afgift: Faldgruben tæt på pension

De forhøjede loftsbeløb gør aldersopsparing særligt interessant nogle få år før folkepensionen. Her er det muligt at indbetale betydeligt mere end grundbeløbet. Men der er en væsentlig betingelse:

• Hvis du har haft diskvalificerende pensionsudbetalinger inden for de seneste 3 år, kan du i praksis være begrænset til kun grundbeløbet, selv om du ellers er tæt på folkepensionen.

Diskvalificerende udbetalinger er visse løbende udbetalinger fra fradragsberettigede pensionsordninger, fx ratepension og livrente. Har du haft sådanne udbetalinger, og indbetaler du alligevel på det forhøjede loft, kan du blive ramt af:

• 40 % afgift af den del af indbetalingen, der ligger over grundbeløbet.

Et simpelt billede:

• Grundbeløb (eksempel): 9.400 kr.
• Du indbetaler 60.000 kr. til aldersopsparing.
• Du har haft diskvalificerende udbetalinger de sidste 3 år.

I den situation vil ca. 50.600 kr. ligge over grundbeløbet, og denne del kan blive ramt af en afgift på 40 %. Det er en meget hård sanktion og gør det afgørende, at du har styr på dine udbetalinger 3 år tilbage, inden du bruger det forhøjede loft.

Aldersopsparing versus ratepension og livrente i 2026

For at vurdere, hvor aldersopsparing passer ind i din plan, er det nødvendigt at se den i forhold til fradragsberettigede ordninger.

Ekstra pensionsfradrag på ratepension/livrente

I 2026 giver indbetalinger til fradragsberettigede ordninger et ekstra fradrag:

• Der beregnes ekstra fradrag af indbetalinger op til 87.800 kr. (2025: 83.800 kr.).
• Fradragsprocenten er:
  • 12 %, hvis der er mere end 15 år til folkepension.
  • 32 %, hvis der er 15 år eller mindre til folkepension.

Det betyder, at personer, som har en del år til pension, ofte har stor fordel af at udnytte ekstra pensionsfradrag på ratepension eller livrente, før der fyldes meget på aldersopsparingen. Efter 15‑årsgrænsen bliver ekstra fradraget mere attraktivt, hvilket igen trækker i retning af fradragsberettigede ordninger.

Samtidig har aldersopsparing nogle særlige fordele:

• Skattefri udbetaling.
• Ingen modregning i pensionstillæg.
• Fleksibel udbetaling som engangsbeløb eller i dele.

Derfor handler planlægning ofte om kombinationen af pensionsordninger: hvor meget der skal ligge i fradragsberettigede ordninger, og hvor meget der skal ligge i aldersopsparing, for at få både skattemæssige fordele og ro omkring modregning.

Tre typiske situationer i 2026

Nedenfor følger tre forenklede eksempler, som illustrerer, hvordan aldersopsparing kan tænkes ind. Beløb og satser skal altid tilpasses de konkrete 2026‑tal og din egen økonomi.

Eksempel 1: 45‑årig med høj løn og 20+ år til folkepension

En 45‑årig med god indkomst og mere end 20 år til folkepension har typisk stor fordel af:

• At udnytte ekstra pensionsfradrag på ratepension eller livrente fuldt ud.
• At bruge aldersopsparing som et mindre, fleksibelt supplement til fx engangsudgifter ved overgang til pension, hvor skattefri udbetaling og ingen modregning i pensionstillæg er attraktivt.

Her vil hovedparten af ekstra opsparing ofte ligge i fradragsberettigede ordninger, fordi fradraget og ekstra pensionsfradrag samlet set har stor værdi mange år før pension.

Eksempel 2: 62‑årig med 5 år til folkepension og forventet pensionstillæg

En 62‑årig, der forventer at få pensionstillæg som folkepensionist, kan ofte have glæde af:

• At undersøge, om det forhøjede loft til aldersopsparing kan bruges uden at udløse 40 % afgift.
• At vurdere, om en del af pensionsindbetalingerne (ud over minimum) skal flyttes fra fx ratepension til aldersopsparing.
• Målet er at øge den disponible indkomst som pensionist, uden at pensionstillæg og boligstøtte bliver reduceret mere end nødvendigt.

For denne gruppe bliver aldersopsparing ofte en vigtig brik, fordi den skattefri udbetaling og manglende modregning i pensionstillæg kan have stor betydning år efter år.

Eksempel 3: Ny pensionist med boligstøtte og igangværende ratepension

En ny folkepensionist med:

• Løbende udbetalinger fra ratepension.
• Boligstøtte og pensionstillæg.
• Måske udsigt til arv eller frilæggelse af friværdi.

I den situation kan aldersopsparing bruges til at placere senere engangsbeløb, fx arv, inden for loftsbeløbene, uden at fremtidige udbetalinger påvirker pensionstillægget. Samtidig skal man være opmærksom på, at formuen på aldersopsparingen kan tælle med ved visse formueafhængige ydelser som ældrecheck.

Kreditorbeskyttelse og nye lovspor

Aldersopsparing er som udgangspunkt kreditorbeskyttet på linje med andre skattebegunstigede pensionsordninger. Det betyder, at almindelige kreditorer i udgangspunktet ikke kan gøre krav i disse midler.

Der pågår dog lovarbejde om udvidet mulighed for kreditorforfølgning i særlige situationer, fx ved konfiskation og erstatning i visse strafsager. Lovforslag på området præciserer, at aldersopsparinger også kan være omfattet i disse tilfælde. For de fleste almindelige opsparere ændrer det ikke den daglige planlægning, men det understreger, at kreditorbeskyttelse ikke er absolut i alle sammenhænge.

Typiske misforståelser om aldersopsparing

Flere misforståelser går igen, når det gælder aldersopsparing:

1. ”Når jeg er tæt på pension, kan jeg altid bruge det forhøjede loft”
   Det gælder kun, hvis du ikke har haft diskvalificerende pensionsudbetalinger de seneste 3 år. Ellers risikerer du 40 % afgift på indbetalinger over grundbeløbet.
2. ”Aldersopsparing har aldrig betydning for ydelser”
   Udbetalingen påvirker ikke pensionstillægget, men formuen kan indgå ved vurdering af formueafhængige ydelser. Derudover handler nyere regler primært om at friholde indbetalinger til pension, ikke nødvendigvis formuen.
3. ”Jeg får da fradrag, det er jo pension”
   Aldersopsparing giver ikke fradrag. Den forveksles ofte med ratepension, og det kan give skuffelser, hvis forskudsopgørelsen er sat forkert.
4. ”Jeg behøver ikke holde øje med loftet, det klarer pensionsselskabet”
   Arbejdsgiver og eventuel privat ordning ser sjældent hinanden. Hvis du både har en aldersopsparing via jobbet og en privat ordning, er det dit ansvar, at den samlede indbetaling holder sig inden for loftet.
5. ”Udbetalingen kan jeg altid tage stilling til senere”
   Tidsplanen for udbetaling af aldersopsparing bør koordineres med ratepension, livrente, ATP og eventuelle ydelser. Uden en plan risikerer du at bruge opsparingen uhensigtsmæssigt.
6. ”Reglerne er stabile, det behøver jeg ikke følge med i”
   Reglerne for modregning, ydelser og pensionsbeskatning er ændret flere gange i perioden 2017–2025, og der har været nye lovforslag i 2024. En plan, der bygger på gamle regler, kan snyde dig.

Tjekliste: Er din aldersopsparing klar til 2026?

Nedenstående punkter hjælper dig med at se, om du har de vigtigste brikker på plads:

• Hvor mange år har du til folkepensionsalderen?
  Det afgør både mulighed for forhøjet loft på aldersopsparing og størrelsen af det ekstra pensionsfradrag på ratepension og livrente.
• Har du haft diskvalificerende pensionsudbetalinger inden for de seneste 3 år?
  Hvis ja, skal du være særligt opmærksom på, om du kun bør bruge grundbeløbet til aldersopsparing.
• Indbetaler du allerede til aldersopsparing via arbejdsgiver?
  I så fald skal alle indbetalinger til aldersopsparing ses under ét i forhold til loftet.
• Har du overblik over din samlede pensionsøkonomi i fx PensionsInfo?
  Ratepension, livrente, aldersopsparing, ATP og frie midler hænger sammen, når du planlægger.
• Rammer du loftet for ekstra pensionsfradrag på ratepension/livrente?
  Indbetalinger op til 87.800 kr. i 2026 kan få ekstra fradrag, som kan være værdifuldt, særligt 15 år eller mindre før pension.
• Hvilke sociale ydelser forventer du at modtage som pensionist?
  Folkepension, pensionstillæg, boligstøtte og evt. andre ydelser kan reagere forskelligt på indkomst og formue. Det er i dette samspil, aldersopsparing ofte viser sin styrke.

Sådan kan du bruge aldersopsparing i forskellige faser

Aldersopsparing spiller en forskellig rolle alt efter, hvor tæt du er på folkepensionen.

10–15 år før folkepensionsalder

I denne periode vil fokus ofte være:

• At udnytte det ekstra pensionsfradrag på ratepension og livrente op til loftet.
• At opbygge en mindre aldersopsparing som fleksibel buffer til engangsudgifter og som supplement til frie midler.

Her er aldersopsparing sjældent hovedmotoren i pensionen, men den kan give et vigtigt skattefrit råderum ved pensionering.

0–7 år før folkepensionsalder

Nu begynder aldersopsparing for alvor at fylde:

• Undersøg om du kan bruge det forhøjede loft, uden at du rammes af 40 % afgift.
• Overvej om en del af arbejdsgivers pensionsindbetaling (over minimum) bør flyttes fra ratepension til aldersopsparing, hvis du forventer væsentlig modregning i pensionstillægget.
• Koordinér med din øvrige opsparing, så du både får glæde af ekstra pensionsfradrag og af aldersopsparingens beskyttelse mod modregning i pensionstillægget.

Som ny eller kommende pensionist

Når du nærmer dig eller netop har nået folkepensionsalderen:

• Overvej, hvordan engangsudbetalinger fra aldersopsparing kan bruges strategisk, fx til gældsnedbringelse, boligforbedringer eller større anskaffelser.
• Følg med i regler og satser for ældrecheck og andre formueafhængige ydelser, så du ved, hvordan din formue i aldersopsparing tæller med.
• Brug muligheden for at indbetale op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, hvis du fx får arv eller frigør friværdi, og du ønsker at placere pengene, så fremtidige udbetalinger ikke giver modregning i pensionstillæg.

Afrunding: Sådan gør du aldersopsparing til et aktiv i 2026

Aldersopsparing i 2026 er hverken en mirakelløsning eller noget, der kan ignoreres. Ordningen er et supplement, der kan give dig:

• Skattefri og fleksibel udbetaling.
• Ingen modregning i pensionstillæg ved udbetaling.
• Mulighed for at fortsætte opsparing lang tid efter pensionsudbetalingsalderen.

Samtidig rummer aldersopsparing nogle klare begrænsninger:

• Ingen fradrag ved indbetaling.
• Relativt lave loftsbeløb.
• Risiko for 40 % afgift, hvis du overser reglerne om diskvalificerende udbetalinger.
• Mulig betydning for enkelte formueafhængige ydelser.

Det mest robuste valg opstår, når du ser aldersopsparing i sammenhæng med dine øvrige pensionsordninger, forventede ydelser og tidshorisont. Brug tjeklisten, tjek de opdaterede satser for 2026 på Skat.dk, og skab overblik via fx PensionsInfo. Når du kender rammerne, bliver aldersopsparing ikke bare et teknisk produkt, men et konkret værktøj, du kan bruge til at få mere ro og fleksibilitet i din økonomi som pensionist.

Indlægget Aldersopsparing i 2026: Nye regler og muligheder blev først udgivet på PensionsValg.

Folkepensionen kort og konkret

Folkepensionen består af to dele. Grundbeløbet er fast og afhænger ikke af indkomst. Pensionstillægget afhænger af dine øvrige indkomster, dog ikke lønindkomst. Satsniveauet i 2025 ligger på 7.198 kr. om måneden i grundbeløb samt pensionstillæg på 8.329 kr. for enlige og 4.262 kr. for gifte eller samlevende. Årligt svarer det til 86.376 kr. i grundbeløb og 99.948 kr. i tillæg for enlige samt 51.144 kr. i tillæg for gifte eller samlevende.

Indkomstreglerne for pensionstillæg er afgørende i planlægningen. Udbetalinger fra ratepension, livsvarig pension og ATP, kapitalindkomst samt aktieindkomst kan reducere tillægget. Aktieudbytte op til 5.000 kr. indgår ikke. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg, hvilket gør deltidsjob økonomisk mere neutralt for folkepensionen end udbetalinger fra skattepligtige pensioner. Samlivsstatus betyder også noget. Ved samliv med ikke‑pensionist ses der bort fra 54 procent af ægtefællens relevante indkomster i beregningen.

Indkomstgrænser og modregningssatser i 2025

• Enlig: tillæg nedsættes over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr. Modregning 30,9 procent.
• Samlevende med pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 511.700 kr. Modregning 16 procent.
• Samlevende med ikke‑pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 351.900 kr. Modregning 32 procent.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Aldersopsparing på én side

Aldersopsparing har ingen fradragsret ved indbetaling, men afkast beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent. Udbetalinger er skattefrie og modregnes ikke i pensionstillæg. Ordningen kan derfor bruges som et fleksibelt værktøj til at løfte den disponible indkomst uden modregning og uden at sænke folkepensionens tillæg.

Vigtige rammer i 2025:

• Indbetaling: 9.400 kr. om året som grundbeløb. 61.200 kr. om året fra og med det 7. indkomstår før folkepensionsalderen. Indbetaling er tilladt helt frem til og med 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, også som folkepensionist.
• 10‑års‑reglen: start af udbetaling fra fradragsberettiget pension 1. april 2018 eller senere og inden for 10 år før folkepensionsalderen begrænser aldersopsparing til grundbeløbet på 9.400 kr.
• Overindbetaling: afgift 20 procent som udgangspunkt eller 40 procent hvis 10‑års‑reglen er brudt. Korrektionsmulighed på 4 procent ved rettidig overførsel til fradragsberettiget ordning.
• Udbetaling: skattefri som engang eller i flere portioner. Tidligste udbetaling afhænger af oprettelsesdato for ordningen. Ordninger oprettet fra 2018 kan udbetales 3 år før folkepensionsalderen. Ældre ordninger kan have 5‑årsregel eller adgang fra 60 år. Seneste udbetaling er typisk senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.

Sådan spiller aldersopsparing og folkepension sammen

Aldersopsparing påvirker ikke folkepensionstillægget. Skattepligtige udbetalinger fra ratepension, livsvarig pension og ATP kan derimod reducere tillægget efter de nævnte modregningssatser. Planen handler derfor ofte om at styre timing og størrelse af de skattepligtige udbetalinger, mens aldersopsparingen bruges til at dække udsving, større engangsbehov og uforudsete udgifter, uden at pensionstillægget falder.

Overblik på tværs

Likvid formue betyder noget for ældrecheck og helbredstillæg. Opgørelsen sker 1. januar. Ikke‑hævede pensionsordninger, herunder aldersopsparing, tæller ikke med i likvid formue. Ældrechecken udgør op til 25.700 kr. i 2025. Retten afhænger blandt andet af personlig tillægsprocent og at likvid formue ligger under 103.100 kr. ved årsskiftet.

Tre eksempler der viser effekten i praksis

Eksempel A. Enlig pensionist med ratepension

En årlig udbetaling fra ratepension på 130.000 kr. udløser modregning i pensionstillægget. Grænsen for enlige ligger på 95.800 kr. Overskydende beløb udgør 130.000 minus 95.800, altså 34.200 kr. Modregning sker med 30,9 procent. Årlig reduktion i pensionstillæg bliver 34.200 gange 0,309, altså 10.568 kr. efter afrunding. Maksimalt tillæg på 99.948 kr. reduceres dermed til 89.380 kr. om året. Månedligt svarer det til cirka 7.448 kr. i stedet for 8.329 kr.

Eksempel B. Samlevende med ikke‑pensionist ægtefælle

Pensionisten har 100.000 kr. i skattepligtig udbetaling fra private pensioner. Ægtefællen har 100.000 kr. i relevante indkomster. Ved denne samlivsstatus ses der bort fra 54 procent af ægtefællens indkomster. Kun 46.000 kr. indgår i beregningen. Samlet indkomstgrundlag bliver 146.000 kr. Grænsen for nedsættelse ligger på 192.000 kr., og resultatet er derfor ingen reduktion i pensionstillægget i dette eksempel. Metoden illustrerer betydningen af 54 procents fradraget af ægtefælleindkomst.

Eksempel C. Deltidsjob og aldersopsparing

Pensionisten ønsker ekstra rådighedsbeløb til reparation af tag og har mulighed for et deltidsjob samt en aldersopsparing. Lønindkomst påvirker ikke pensionstillægget. Udbetaling fra aldersopsparing er skattefri og modregnes heller ikke. Kombinationen løser derfor behovet uden at sænke folkepensionens tillæg, i modsætning til en tilsvarende udbetaling fra ratepension.

Eksempel D. Ældrecheck og timing af udbetaling

En pensionist med ret til ældrecheck har 60.000 kr. stående i banken den 15. december. En skattefri udbetaling fra aldersopsparing på 80.000 kr. sættes ind på kontoen den 20. december. Bankindeståendet bliver 140.000 kr. Ligger beløbet over 103.100 kr. pr. 1. januar, kan retten til ældrecheck næste år forsvinde, uanset at aldersopsparing i sig selv ikke modregnes i pensionstillægget. Planlæg derfor større udbetalinger, så saldoen 1. januar passer til reglerne.

Typiske faldgruber

• Overindbetaling på aldersopsparing udløser afgift på 20 procent eller 40 procent ved brud på 10‑års‑reglen. Korrektionsmulighed med 4 procent findes ved rettidig overførsel til fradragsberettiget ordning.
• Start på udbetaling fra ratepension eller livrente inden for 10 år før folkepensionsalderen kan aktivere 10‑års‑reglen og fjerne muligheden for det høje indbetalingsloft på aldersopsparing.
• Store udbetalinger fra aldersopsparing lige før årsskiftet kan løfte likvid formue over grænsen for ældrecheck, hvis pengene stadig står i banken den 1. januar.
• Antagelsen om at aldersopsparing ikke kan indbetales efter folkepensionsalderen holder ikke. Indbetaling kan ske frem til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.
• Forestillingen om at lønindkomst altid sænker folkepensionen er forældet. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg i de gældende regler.

Tjekliste til din pensionsplan

• Afdæk forventet pensionstillæg. Planlæg udbetalinger fra ratepension og livrente, så indkomstgrundlaget holdes under de relevante grænser.
• Brug aldersopsparing til at hæve rådighedsbeløbet uden modregning. Vurder om du befinder dig inden for 7‑års‑perioden med højere indbetalingsloft, og tjek om 10‑års‑reglen begrænser loftet.
• Tjek pensionsudbetalingsalder for hver ordning. Nogle kan udbetales 3 år før folkepensionsalder, andre 5 år før eller fra 60 år.
• Planlæg større udbetalinger i forhold til 1. januar, så likvid formue ikke spærrer for ældrecheck eller helbredstillæg året efter.
• Vurdér skatteværdien af fradrag på ratepension og livrente op imod risikoen for modregning i pensionstillæg. Husk at PAL‑skat på 15,3 procent gælder for afkast i pensionsordninger.
• Opdater overblikket i PensionsInfo, og test kombinationer i Udbetaling Danmarks beregnere, så du får realistiske beløb før og efter skat.

Opsummering

Folkepensionens grundbeløb udbetales uanset indkomst. Pensionstillægget afhænger af indkomstgrundlaget, men ikke af lønindkomst. Aldersopsparing udbetales skattefrit, modregnes ikke og tæller ikke med i likvid formue før udbetaling. Ratepension, livsvarig pension og ATP beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. En gennemtænkt plan styrer skattepligtige udbetalinger inden for grænserne, bruger aldersopsparing til ekstra behov og timingen passer til 1. januar, så ældrechecken ikke går tabt. Med de rammer på plads får du mere ud af den samlede pensionsformue og større tryghed i økonomien som pensionist.

Indlægget Alderspension og folkepension: hvordan de påvirker hinanden og din pensionsplan blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad kan du få fradrag for i 2025 som selvstændig

Fradrag ved indbetaling er kernen i mange pensionsstrategier. I 2025 gælder disse hovedregler.

• Ratepension
  Fradragsloft 65.500 kr. for samlede indbetalinger til ratepension og ophørende livrente. Udbetaling sker i 10 til 30 år og beskattes som personlig indkomst. Pensionsudbetalinger er ikke AM‑bidragspligtige. Overindbetaling over loftet giver ikke fradrag.
• Livsvarig livrente
  Løbende udbetaling resten af livet. Privat opfyldningsfradrag 60.300 kr. i 2025. Selvstændige med personligt ejet virksomhed kan bruge den særlige 30 procent ordning og få fradrag for indbetalinger op til 30 procent af virksomhedens skattemæssige overskud. Ordningen giver mulighed for markant større fradrag i gode år og gælder ikke lønmodtagere i eget selskab.
• Aldersopsparing
  Ingen fradrag ved indbetaling. Udbetaling er afgiftsfri og påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg. Loft 9.400 kr., eller 61.200 kr. fra højst 7 år før folkepensionsalderen. Visse personer med løbende fradragsberettigede pensionsudbetalinger kan være begrænset til grundbeløbet.
• Ekstra pensionsfradrag
  Et særligt ligningsmæssigt fradrag, som beregnes af årets indbetalinger op til 83.800 kr. Fradragssatsen er 12 procent når der er mere end 15 år til folkepensionsalderen, og 32 procent når der er 15 år eller mindre. Fradragsgrundlaget reduceres, hvis du samtidig modtager skattepligtige pensionsudbetalinger.
  • Indbetaling 50.000 kr. og 12 procent sats giver ekstra fradrag 6.000 kr.
  • Maksimalt fradragsgrundlag 83.800 kr. og 32 procent sats giver ekstra fradrag 26.816 kr.

Den særlige 30 procent ordning for selvstændige

Ordningen er målrettet personligt ejede virksomheder. Op til 30 procent af virksomhedens skattemæssige overskud kan indbetales til livsvarig livrente med fradrag.

• Hvem kan bruge ordningen
  Selvstændige med personligt ejet virksomhed. Løn fra eget ApS eller A/S er ikke omfattet.
• Hvad tæller med i grundlaget
  Virksomhedsoverskud før renter, kursreguleringer og før henlæggelse til konjunkturudligning. Visse avancer indgår ikke.
• Tidsfrist
  Indbetalingen skal ske inden regnskabsårets udløb. Ved kalenderårsregnskab betyder det sidste bankdag i december.
• Praktik
  Overindbetaling kan normalt ikke udbetales igen. Beløbet kan typisk overføres til fradrag i næste år hos pensionsinstituttet.

Mini‑case

En enkeltmandsvirksomhed har et skattemæssigt overskud på 600.000 kr. i 2025. 30 procent svarer til 180.000 kr. Det beløb kan indbetales på en livsvarig livrente med fradrag, når indbetalingen sker inden regnskabsårets udløb. Ratepensionen kan stadig udnyttes særskilt til sit eget loft på 65.500 kr.

Beskatning af afkast og depoter

Pensionsafkast beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent i 2025. Pensionsselskabet afregner skatten automatisk, og underskud kan fremføres og modregnes i fremtidige års PAL‑skat. Den lave lagerbeskatning på pension gør en forskel sammenlignet med typisk beskatning af fri opsparing.

Hvornår kan du få pengene udbetalt

Udbetalingstidspunkter afhænger af ordning og oprettelsestidspunkt. For ordninger oprettet 1. januar 2018 eller senere er hovedreglen:

• Ratepension
  Tidligst 3 år før folkepensionsalderen. Udbetales i 10 til 30 år. Udbetaling beskattes som personlig indkomst. Ingen AM‑bidrag.
• Livsvarig livrente
  Tidligst 3 år før folkepensionsalderen. Udbetales resten af livet, eventuelt som ophørende livrente i mindst 10 år. Udbetaling beskattes som personlig indkomst. Ingen AM‑bidrag.
• Aldersopsparing
  Tidligst fra de aldersregler, der gælder for aldersopsparing. Udbetaling er afgiftsfri.

Ældre ordninger kan have andre udbetalingsregler.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Afgifter ved utidig hævning og ved dødsfald

Utidig hævning udløser høje afgifter. Det beskytter pensionssystemet og skal med i din risikovurdering.

• Ratepension og livrente
  60 procent afgift ved ophævelse i utide.
• Aldersopsparing
  20 procent afgift ved utidig hævning.
• Kapitalpension
  52 procent afgift ved utidig hævning.

Ved dødsfald gælder særlige afgifter for pensionsudbetalinger til efterladte. Kapitaludbetalinger fra pensionsordninger pålægges 40 procent afgift. Løbende udbetalinger kan blive indkomstbeskattet for visse nære modtagere, ellers 40 procent afgift. Boafgift kan komme oveni afhængig af, hvem der modtager arven. Også visse ATP engangsbeløb til efterladte udløser 40 procent afgift. Korrekt begunstigelse i pensionsordningerne er derfor vigtig.

Mini‑case

En privat tegnet livsvarig livrente med begunstiget ægtefælle kan efter dødsfald fortsætte som løbende udbetaling til den efterladte, hvis ordningen er indrettet sådan. Udbetalingen beskattes som personlig indkomst hos modtageren. En kapitaludbetaling uden for denne kreds bliver som udgangspunkt pålagt 40 procent afgift og kan derudover blive ramt af boafgift.

Folkepension og modregning

Private udbetalinger fra ratepension og livrente kan reducere pensionstillægget i folkepensionen. Aldersopsparing påvirker ikke pensionstillægget. Det har betydning for, hvordan udbetalinger planlægges omkring folkepensionsalderen.

Ophørspension ved salg eller lukning af virksomhed

Selvstændige, der endeligt ophører med virksomheden og opfylder betingelserne, kan bruge ophørspension. Muligheden giver fradrag for et stort engangsindskud på pension.

• Maksimum i 2025
  3.285.400 kr. kan indskydes med fradrag af skattepligtig fortjeneste.
• Betingelser i hovedtræk
  Mindst 55 år. Mindst 10 ud af de sidste 15 år med virksomhed. Ordningen retter sig mod endeligt ophør eller virksomhedssalg.

Ophørspension kan udskyde beskatning af fortjeneste og samtidig styrke pensionsgrundlaget.

Tjekliste til planlægning i praksis

• Afklar virksomhedsform
  Personligt ejet virksomhed kan bruge 30 procent ordningen. Løn fra eget selskab kan ikke.
• Beregn overskud og deadline
  Fastlæg årets skattemæssige overskud før renter og kursregulering. Notér sidste bankdag i regnskabsåret som frist for 30 procent indbetaling.
• Udnyt klare lofter først
  Ratepension op til 65.500 kr. Opfyldningsfradrag til livsvarig livrente 60.300 kr., hvis du ikke bruger 30 procent ordningen eller vil supplere.
• Brug livrente til større indbetalinger
  30 procent ordningen kan absorbere store beløb i gode år.
• Suppler med aldersopsparing
  9.400 kr. eller 61.200 kr. fra højst 7 år før folkepension. Giver afgiftsfri udbetaling og ingen påvirkning af pensionstillægget.
• Indregn ekstra pensionsfradrag
  Tjek 83.800 kr. loftet og satsen på 12 procent eller 32 procent. Husk at skattepligtige pensionudbetalinger reducerer fradragsgrundlaget.
• Bekræft udbetalingsaldre
  Kontroller om ordningen er oprettet før 2018, da regler kan afvige.
• Gennemgå begunstigelser
  Sikr at modtagerne er korrekt angivet, så afgifter ved dødsfald håndteres bedst muligt.
• Vurder påvirkning af folkepension
  Rate og livrente kan reducere pensionstillæg. Aldersopsparing gør ikke.
• Overvej ophørspension
  Relevant ved salg eller endeligt ophør og når alders og anciennitetskrav er opfyldt.

Typiske faldgruber

• Antage at 30 procent ordningen gælder alle pensionsformer
  Ordningen gælder indbetaling til livsvarig livrente. Ratepension har sit eget årlige loft.
• Bruge 30 procent ordningen via eget selskab
  Løn fra eget selskab er ikke omfattet. Ordningen er for personligt ejede virksomheder.
• Overindbetale på ratepension
  Beløb over 65.500 kr. udløser ikke fradrag.
• Indbetale for sent efter regnskabsåret
  30 procent indbetaling skal ske inden regnskabsårets udløb. Overindbetaling kan ikke blot betales tilbage.
• Forudsætte altid høj sats på aldersopsparing
  Visse med løbende fradragsberettigede pensionsudbetalinger kan være begrænset til grundbeløbet.
• Tro at pensionsudbetalinger udløser AM‑bidrag
  Udbetalinger beskattes som personlig indkomst uden AM‑bidrag.
• Overse modregning i folkepension
  Rate og livrente kan reducere pensionstillægget. Aldersopsparing påvirker ikke tillægget.
• Glemme dødsfaldsregler og begunstigelse
  Kapitaludbetalinger kan blive ramt af 40 procent afgift og eventuel boafgift.

Overblik i én tabel

Kort om udviklingen i danskernes pension

Pensionsformuer fylder mere i privatøkonomien. Den samlede pensionsformue i pensionsselskaberne steg med 317 mia. kr. i 2024 til 4.351 mia. kr. Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat var 638.000 kr. i 2024 for personer på 18 år og derover. En del selvstændige står dog uden pensionsopsparing. 23 procent sparer ikke op til pension, mens 56 procent har en privat pensionsopsparing. Tallene understreger, at rammerne og fradragene i 2025 kan være værd at bruge aktivt.

Opsummering

Selvstændige har stærke værktøjer i 2025. Ratepension giver fradrag op til 65.500 kr. Livsvarig livrente kan udvides via opfyldningsfradraget og særligt via 30 procent ordningen for personligt ejede virksomheder med overskud, når indbetalingen sker inden regnskabsårets udløb. Aldersopsparing supplerer med afgiftsfri udbetaling og uden påvirkning af pensionstillægget. Afkast beskattes løbende med PAL på 15,3 procent. Udbetalinger beskattes som personlig indkomst uden AM‑bidrag, og udbetalingsreglerne afhænger af ordningens type og oprettelsesdato. Afgifter ved utidig hævning er høje, og ved dødsfald kan 40 procent afgift samt boafgift komme i spil. En gennemgang af lofter, fradrag og tidsfrister hjælper til at vælge en kombination, der passer til virksomhedens form og din tidshorisont.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores nedenstående formular.

Indlægget Pension og skat for selvstændige: Skattefordele, fradrag og regler i 2025 blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad er en aldersopsparing helt kort

• Pensionsordning uden fradrag for indbetalinger. Der gives altså ikke skattefradrag i indbetalingsåret.
• Udbetalinger er skatte- og afgiftsfri.
• Afkast beskattes årligt med pensionsafkastskat (PAL) på 15,3 procent. Banken eller pensionsselskabet afregner automatisk skatten.
• Udbetalingen påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg, men kontant indestående 1. januar indgår i den likvide formue, som kan påvirke ældrecheck og helbredstillæg.
• Ordningen findes i banker som aldersopsparing og i pensionsselskaber som aldersforsikring. Reglerne er de samme.

Hvor meget må du indbetale i 2025

Der gælder to årlige lofter, og de omfatter både egne og arbejdsgiverens indbetalinger:

• 9.400 kr. grundbeløb.
• 61.200 kr. når der er højst 7 år til folkepensionsalderen. Denne adgang kaldes 7 årsreglen.

En vigtig begrænsning hedder 10 årsreglen. Hvis udbetaling fra en fradragsberettiget ordning som ratepension eller livrente er begyndt den 1. april 2018 eller senere og inden for 10 år før din folkepensionsalder, er loftet for aldersopsparing kun grundbeløbet. Overtrædelse af loftet kan udløse høj afgift, se afsnittet om overindbetaling.

Hvornår kan pengene udbetales

• Tidligste udbetaling er som hovedregel 3 år før folkepensionsalderen.
• Seneste udbetaling er 20 år efter det tidligste udbetalingstidspunkt.
• Ældre ordninger kan have andre grænser. Oprettet 1. maj 2007 til 31. december 2017 giver typisk adgang 5 år før folkepensionsalderen. Oprettet før 1. maj 2007 giver adgang fra 60 år.
• Udbetaling før tid udløser normalt 20 procent i afgift. Der findes undtagelser ved fx invaliditet eller førtidspension.

Indbetalinger kan fortsætte efter folkepensionsalderen og helt frem til 20 år efter, du når pensionsudbetalingsalderen.

Trin for trin: sådan bruger du aldersopsparingen

1. Find din folkepensionsalder. Det afgør, hvornår 7 årsreglen giver adgang til det høje loft, og hvornår du tidligst kan få udbetalt aldersopsparingen.
2. Tjek 10 årsreglen. Hvis udbetaling fra ratepension eller livrente er startet den 1. april 2018 eller senere og inden for 10 år før folkepensionsalderen, gælder kun grundbeløbet.
3. Koordinér indbetalinger. Få styr på arbejdsgiverens bidrag til aldersopsparing og læg dine egne indbetalinger, så det samlede beløb ikke overskrider loftet.
4. Opret eller brug din ordning. Det kan være via bank eller pensionsselskab. Vælg om udbetalingen skal ske som et engangsbeløb eller i flere portioner.
5. Følg med hen over året. Undgå overindbetaling ved at justere i god tid. Hvis loftet alligevel overskrides, kan overbeløbet ofte flyttes til en fradragsberettiget ordning senest året efter, så afgiften reduceres til 4 procent.
6. Opdatér forskudsopgørelsen. Ved arbejdsgiverindbetaling bør felt 347 i forskudsopgørelsen kontrolleres, så skat og indberetninger bliver korrekte.
7. Planlæg udbetalingen. Vurder, om et tidspunkt lige før årsskiftet kan påvirke ældrecheck eller helbredstillæg, fordi likvid formue opgøres pr. 1. januar. Husk at aldersopsparing ikke reducerer pensionstillægget.
8. Brug PensionsInfo. Saml overblik over alle pensioner og lav en realistisk plan for, hvornår og hvordan udbetalingerne skal ske.

Overindbetaling og afgifter

Indbetaling over loftet udløser en afgift af overbeløbet:

• 20 procent i de fleste tilfælde.
• 40 procent hvis du er omfattet af 10 årsreglen og har indbetalt over grundbeløbet.
• 4 procent hvis overbeløbet flyttes til en fradragsberettiget ordning som ratepension senest året efter.

PAL skat på 15,3 procent af årligt afkast trækkes automatisk, uanset om indbetalingen ligger under eller over loftet.

Aldersopsparing eller fradragsberettiget ordning

Aldersopsparingen giver ingen fradrag ved indbetaling og ingen modregning i pensionstillæg ved udbetaling. Ratepension og livrente giver fradrag og kan desuden udløse ekstra pensionsfradrag. I 2025 gælder:

• Ekstra pensionsfradrag på 12 procent, når der er mere end 15 år til folkepensionsalderen.
• Ekstra pensionsfradrag på 32 procent, når der er højst 15 år til folkepensionsalderen.

Begge satser gælder af indbetalinger op til 83.800 kr. Det kan være en fordel i årene med høj indkomst, men udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger indgår i indkomstgrundlaget og kan påvirke pensionstillægget. Den samlede plan bør ses på tværs af ordninger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Eksempler og mini cases

Eksempel 1: Overindbetaling med højt loft

En person har adgang til loftet på 61.200 kr. i 2025. Arbejdsgiver indbetaler 10.000 kr., og der indbetales selv 55.000 kr. Det samlede beløb på 65.000 kr. overskrider loftet med 3.800 kr. Standardafgiften er 20 procent af 3.800 kr., altså 760 kr. Hvis de 3.800 kr. flyttes til en ratepension senest året efter, falder afgiften til 4 procent, altså 152 kr.

Eksempel 2: 10 årsreglen strammer loftet

En person er begyndt udbetaling fra ratepension 8 år før folkepensionsalderen og efter 1. april 2018. Loftet for aldersopsparing er derfor kun 9.400 kr. I 2025 indbetales 12.000 kr. Overbeløbet er 2.600 kr. Afgiften er 40 procent af 2.600 kr., altså 1.040 kr. Ved at flytte de 2.600 kr. til en ratepension senest året efter kan afgiften reduceres til 4 procent, det vil sige 104 kr.

Eksempel 3: Udbetaling og ældrecheck

Udbetaling fra aldersopsparing påvirker ikke pensionstillægget. Likvid formue pr. 1. januar indgår derimod i vurderingen af ældrecheck. Hvis 120.000 kr. udbetales i december og står på bankkontoen ved årsskiftet, kan formuen overstige formuegrænsen på 103.100 kr. i 2025. Det kan betyde, at ældrecheck ikke udbetales. En udbetaling efter årsskiftet kan i nogle tilfælde være mere hensigtsmæssig, hvis ældrecheck har betydning.

Tommelfingerregler

• Start med loftet. Kend dit årlige loft og hold opsyn med både egne og arbejdsgiverens indbetalinger.
• Undgå hastværk i december. Tjek status tidligt og justér, så overindbetaling undgås, eller så flytning til ratepension kan nås rettidigt.
• Planlæg udbetalinger i ro og mag. Se på udbetalingsvinduet fra 3 år før til 20 år efter, og overvej betydningen for ældrecheck og helbredstillæg.
• Brug aldersopsparingen, når skattefri udbetaling og ingen modregning i pensionstillæg er centralt. Suppler med ratepension eller livrente, hvis fradrag og ekstra pensionsfradrag er vigtigere i netop din situation.

Typiske faldgruber

• At forudsætte fradrag for indbetalinger. Det gives ikke på aldersopsparing.
• At overse arbejdsgiverens indbetaling, så loftet overskrides og udløser afgift.
• At ignorere 10 årsreglen, hvilket kan føre til 40 procent afgift af overbeløb.
• At forveksle folkepensionsalder med pensionsudbetalingsalderen og dermed enten indbetale for lidt eller planlægge udbetalinger forkert.
• At hæve før tid og udløse 20 procent afgift.
• At udbetale store beløb tæt på årsskiftet, så likvid formue pr. 1. januar overstiger grænsen for ældrecheck.
• At glemme forskudsopgørelsens felt 347 ved arbejdsgiverindbetalinger.

Satser og grænser 2025

Kort opsummering

Aldersopsparingen er enkel i sin kerne. Ingen fradrag ved indbetaling, skatte- og afgiftsfri udbetaling, og udbetalingen påvirker ikke pensionstillægget. Afkastet beskattes løbende med 15,3 procent. I 2025 lyder loftet på 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen. 10 årsreglen kan begrænse loftet til grundbeløbet. Overindbetaling udløser afgift, som kan nedbringes til 4 procent, hvis overbeløbet flyttes til en fradragsberettiget ordning senest året efter. Udbetalingsvinduet er bredt, fra 3 år før folkepension til 20 år efter det tidligste tidspunkt. En plan, der både tager højde for loft, 10 årsreglen, ældrecheck og øvrige pensioner, giver typisk det bedste resultat.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores nedenstående formular?

Indlægget Aldersopsparing: Skat, indbetaling og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.