Denne artikel giver et roligt og konkret overblik, så du kan se forskellen på offentlige ydelser, ATP og dine arbejdsmarkedspensioner og private ordninger. Samtidig får du enkle skridt til at sikre, at pengene lander dér, du faktisk ønsker, når du en dag ikke selv kan svare telefonen hos pensionsselskabet.

Offentlige pensioner: stopper som udgangspunkt ved dødsfald

Den klassiske offentlige pension, folkepensionen, er en løbende ydelse, som skal dække din egen forsørgelse. Den går som udgangspunkt ikke i arv. Udbetalingen stopper, når du dør, bortset fra tekniske efterreguleringer, hvor myndighederne kan rette op på for meget eller for lidt udbetalt i den sidste periode. Det gælder også andre offentlige ydelser som førtidspension og seniorpension, der administreres via pension og arbejdsmarked hos Udbetaling Danmark.

Til gengæld kan der være særlige ydelser til den efterlevende ægtefælle eller samlever. Efterlevelsespension og efterlevelseshjælp er sociale ydelser, som skal hjælpe den efterladte i en overgangsperiode. De er ikke en arv af din pension, men en selvstændig ordning med egne krav til alder, indkomst og formue.

Kommunale ydelser som boligstøtte stopper også og genberegnes ud fra den efterladtes situation. Offentlige ydelser er dermed i høj grad knyttet til den person, der modtager dem, og ikke noget, familien kan regne med at arve.

ATP: mere end bare “en lille ekstra pension”

De fleste lønmodtagere i Danmark indbetaler til ATP Livslang Pension. ATP er en obligatorisk og livsvarig ydelse, der supplerer folkepensionen, men ordningen rummer samtidig en vigtig forsikringsdel for efterladte.

Ifølge ATP’s eget faktaark om pensionsproduktet findes der ydelser til:

• Ægtefælle eller registreret partner, hvis medlemmet dør, både før og efter folkepensionsalderen
• Børn, som kan have ret til børneydelser ved dødsfald, op til bestemte aldersgrænser

ATP udbetaler disse ydelser efter sine egne regler og vedtægter, som bygger på særlovgivning. Pengene følger altså ikke almindelige arveregler og indgår normalt ikke i dødsboet. Det betyder, at din ægtefælle eller registrerede partner kan få en særskilt økonomisk hjælp fra ATP, uafhængigt af, hvordan resten af arven fordeles.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Arbejdsmarkedspensioner og private ordninger: hvor arv og begunstigelse for alvor spiller ind

De fleste pensionsordninger uden for det offentlige består af to elementer:

1. En opsparingsdel, typisk som ratepension, livrente eller aldersopsparing
2. En forsikringsdel, som dækker ved død, invaliditet eller sygdom

På pensionsordninger med forsikringselement udbetales der ofte et engangsbeløb ved død til de personer, der står som begunstigede. Beløbet er skattebegunstiget og udbetales direkte til modtageren. Det indgår som udgangspunkt ikke i dødsboet og fordeles derfor ikke efter arveloven, medmindre du selv har sat “dødsboet” ind som begunstiget. Finanstilsynet beskriver i et påbud om information ved indgåelse af forsikringsaftaler netop betydningen af disse valg og selskabernes pligt til at informere klart om dem.

Dækningen ved død kan være:

• Engangsbeløb, en klassisk dødsfaldssum
• Løbende efterladtepension til ægtefælle eller partner
• Børnepension, som udbetales til børn til en bestemt alder

Hvem der får hvad, afgøres af kombinationen af dine forsikringsbetingelser og dine konkrete begunstigelsesvalg på de enkelte ordninger.

Hvad betyder begunstigelse – og hvem får pengene?

Begunstigelse er nøglen til at forstå, om og hvordan pensionen går videre til andre. Begunstigelse betyder ganske enkelt, hvem selskabet skal udbetale pengene til, når du dør.

Standard: “nærmeste pårørende”

Mange pensionsordninger bruger standardbegrebet “nærmeste pårørende”. Det lyder ligetil, men dækker over en fastlagt rækkefølge. Ifølge de regler og betingelser, Finanstilsynet lægger til grund i sit påbud om information ved indgåelse af forsikringsaftaler, betyder “nærmeste pårørende” typisk:

1. Ægtefælle eller registreret partner
2. Livsarvinger, altså børn og børnebørn
3. Andre legale arvinger efter arveloven eller testamente

Samlever uden ægteskab kan være dårligere stillet i denne rækkefølge, især hvis der findes en ægtefælle eller børn fra tidligere forhold. Den standardformulering, der virker praktisk og neutral, kan derfor give et helt andet resultat, end du forestiller dig.

Navngiven begunstigelse

Pensionsopspareren kan i mange ordninger vælge en særlig begunstigelse og indsætte konkrete personer med navn og CPR-nummer. I så fald går udbetalingen direkte til de personer, der står på erklæringen. Udbetalingen går uden om dødsboet, medmindre du udtrykkeligt har skrevet “dødsboet” som modtager.

Ændring af begunstigelse sker som regel ved at logge ind hos pensionsselskabet, ofte via værktøjer som PensionsInfo, og indgive en ny erklæring. I enkelte særlige situationer, for eksempel uigenkaldelig begunstigelse, kræver ændring samtykke fra den person, du tidligere har begunstiget.

Samlevende, ægtefæller og børn: hvem står stærkest?

Reglerne giver ægtefæller, registrerede partnere og mindreårige børn en særlig beskyttelse både i arvereglerne og i mange pensions- og forsikringsordninger. Det afspejler sig i standardbegunstigelser og efterladtepensioner, hvor ægtefælle og børn ofte står i første række. Finanstilsynet understreger i sit påbud om information ved indgåelse af forsikringsaftaler, at kunder skal kunne gennemskue disse konsekvenser.

Samlevende uden ægteskab står som udgangspunkt svagere. Samlever indgår ofte ikke automatisk i kredsen “nærmeste pårørende”, og mange ordninger kræver, at I aktivt indsætter hinanden som begunstigede. I en del familier er det netop her, der opstår ubehagelige overraskelser, når en partner dør, og pengene går til tidligere ægtefælle eller børn, mens den nuværende samlever intet modtager.

For samlevende par virker det derfor oplagt at kombinere begunstigelser på pensionen med et udvidet samlevertestamente, så både pensionsmidler og almindelig arv peger samme vej. I den forbindelse kan det være relevant at se nærmere på, hvordan pension ved samliv påvirker begunstigelse og arveret for samboere, og hvordan et digitalt testamente spiller sammen med begunstigelser.

Hvad sker der med ratepension, livrente og aldersopsparing ved død?

De forskellige produkttyper fungerer ikke ens, når du dør. Skattemyndighederne beskriver forskellene i deres materiale om pensionsordninger og pensionsbeskatning, og hovedlinjerne ser sådan ud:

Ratepension

En ratepension udbetales over en aftalt årrække, mindst 10 år. Hvis du dør, før alle rater er udbetalt, kan den resterende kapital normalt:

• Fortsætte som rater til begunstigede
• Udbetales som et engangsbeløb til begunstigede

Det afhænger af den konkrete aftale og ordningstype. Udbetalingen er typisk omfattet af en særlig afgift efter pensionsbeskatningsloven, ikke almindelig indkomstskat hos modtageren.

Livrente

En livrente er i udgangspunktet en ydelse, der løber, så længe du lever. For en livsvarig livrente stopper udbetalingen ved død, medmindre der er aftalt garanti eller efterladtepension. I en ophørende livrente eller ved en garanteret periode kan efterladte have ret til resten af den aftalte garantiperiode. De skattemæssige regler for disse situationer gennemgår Skattestyrelsen i vejledningen om pensionsbeskatning.

Aldersopsparing

En aldersopsparing er en konto uden løbende fradrag, hvor afkastet beskattes med pensionsafkastskat, PAL-skat. Skattestyrelsens nyhedsbrev om pensionsområdet beskriver, at opsparingen ved død udbetales til begunstigede eller dødsboet efter særlige regler, der adskiller sig fra almindelig arv. Også her handler det altså om, hvem der står som begunstiget.

Det kan være en fordel at sammenholde disse regler med din samlede formue og fordelingen af arv og pension, så der ikke opstår skævheder mellem dødsbo og pensionsudbetalinger.

Pension og skat ved dødsfald: afgift i stedet for almindelig indkomstskat

Pensionsudbetalinger til efterladte beskattes efter pensionsbeskatningsloven. Skattestyrelsen gennemgår i sin vejledning om pensionsordninger, hvordan udbetalinger typisk mødes af en afgift, der trækkes af pensionsselskabet. Efterlatte skal derfor ikke nødvendigvis betale almindelig indkomstskat af beløbet.

Dødsboet håndterer til gengæld almindelig indkomstskat og andre skatteforhold hos afdøde. Her ligger der også særlige regler for dødsboers indkomst, som beskrives i vejledningen om skat for dødsboer og mellemperioden. Pensionsudbetalinger, der går direkte til begunstigede, indgår som udgangspunkt ikke i boets skattepligtige indkomst, fordi beskatningen allerede er afklaret via pensionsafgiften.

Skattestyrelsen gør desuden opmærksom på, at overindbetalinger til pensionsordninger, som overskrider fradragslofterne, kan få betydning for både afdøde og dødsboet. Det beskrives nærmere i nyhedsbrevet om pensionsområdet.

Når du gennemgår skatten ved dødsfald, kan det være nyttigt også at se på, hvordan pensionerne konkret håndteres ved dødsfald, så du får både skatte- og arveperspektivet med.

Typiske faldgruber: hvor går det galt i praksis?

Flere forhold går igen, når efterladte bliver overraskede over pensionsudbetalingerne:

• Troen på, at “pension automatisk deles som anden arv”. Størstedelen af pensionsmidler og forsikringssummer følger begunstigelsesreglerne og går uden om boet, som Finanstilsynet understreger i sit påbud om information ved indgåelse af forsikringsaftaler.
• Samleveren, der tror, vedkommende står som ægtefælle, men reelt ikke gør det, fordi ordningen bruger legal arvefølge, hvor ægtefælle og livsarvinger står foran.
• Den glemte begunstigelse efter en skilsmisse, hvor eks-ægtefællen stadig står anført og derfor modtager hele dødsfaldssummen, selv om afdøde har fået ny partner eller flere børn.
• Testamentet, der kun beskriver fordelingen af dødsboet, mens store pensionsmidler løber i en helt anden retning via begunstigelser, fordi ingen har set tingene i sammenhæng.
• Overraskelsen over skat, når efterladte ser et kontoudtog med en “pensionsværdi” og forventer at få hele beløbet udbetalt, selv om der først trækkes en pensionsafgift efter reglerne i pensionsbeskatningsloven.

Disse faldgruber handler mindre om jura og mere om manglende overblik. Heldigvis kan relativt få og enkle handlinger få tingene på plads. Det gælder ikke mindst, når der sker skilsmisse og ændring af begunstigelse, hvor gamle aftaler ofte bliver stående.

Praktiske skridt: sådan sikrer du dine efterladte bedst muligt

Et godt udgangspunkt er at behandle pension på linje med resten af din økonomi, når du tænker arv.

En enkel arbejdsgang kan se sådan ud:

1. Skab overblik over alle pensioner gennem en samlet oversigt, for eksempel via PensionsInfo, og suppler med oplysninger fra ATP og dine pensionsselskaber.
2. Gennemgå begunstigelserne: Hvem står som “nærmeste pårørende”, og hvor har du navngivet bestemte personer? Her kan Finanstilsynets påbud om information ved indgåelse af forsikringsaftaler minde om, at selskabet skal forklare dine muligheder.
3. Tjek om begunstigelserne stadig passer til din livssituation: nyt ægteskab, skilsmisse, børn, nye sammenbragte familier eller ændret økonomi.
4. Tal med dit pensionsselskab og eventuelt ATP eller Udbetaling Danmark gennem deres side om pension og arbejdsmarked, hvis der er tvivl om dækningerne ved død.
5. Koordinér med testamente hos en rådgiver, så fordelingen af dødsboet spiller sammen med den måde, dine pensions- og forsikringsmidler bliver udbetalt på.

Når du arbejder med disse skridt, kan det være nyttigt samtidig at forholde dig til hvordan du styrer begunstigelse og sikrer den rette videregivelse, og hvad der gælder for deling af pensionsopsparinger ved skilsmisse.

Afrunding: går pension i arv?

Svaret er både ja og nej. Den offentlige folkepension går ikke i arv, og en livsvarig pension uden efterladtegarantier stopper, når du dør. Samtidig kan en stor del af din opsparing og dine forsikringssummer faktisk komme dine efterladte til gode, men kun hvis dine ordninger og begunstigelser er sat rigtigt op.

Pension fungerer i praksis som en vigtig del af arveplanlægningen, selv om midlerne følger andre regler end resten af boet. Når du kender forskellen på offentlige ydelser, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private produkter som ratepension, livrente og aldersopsparing, bliver det langt lettere at træffe gennemskuelige valg.

En kort gennemgang af dine ordninger i roligt tempo i dag kan spare dine efterladte for både økonomisk usikkerhed og svære konflikter i morgen.

Indlægget Går pension i arv? Regler for efterlevendes pension og begunstigelse blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel gennemgår, hvad der sker med pensionen ved skilsmisse og samlivsophør, hvordan begunstigelser fungerer, og hvilke skridt du kan tage for at undgå ubehagelige overraskelser – også skattemæssigt.

1. Hvad sker der med pensionen ved skilsmisse?

I Danmark behandles pension anderledes end resten af formuen ved skilsmisse. Det overrasker mange og kan give skæve resultater, hvis den ene part har langt højere indbetalinger end den anden.

Hovedreglen: Hver beholder sin egen pension

Efter lovændringen i 2007 er udgangspunktet klart: Rimelige pensionsordninger deles ikke ved skilsmisse. Hver ægtefælle beholder sin egen pension.

Rimelige pensioner er typisk:

• Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner via overenskomst
• Almindelige firmapensioner
• Individuelle ordninger på et niveau, der svarer til fag, løn og ansættelse

De indgår altså ikke i bodelingen, selv om der er formuefællesskab på andre områder.

Når en pension kan blive helt eller delvist delt

Nogle pensioner bliver betragtet som urimelige. Det gælder især, hvis:

• der er tale om ekstraordinær stor opsparing sammenlignet med det sædvanlige inden for jobbet
• der er flyttet fælles midler over i pension alene i den ene ægtefælles navn
• der er tydeligt skæv fordeling mellem parterne, som ikke kan forklares med almindelige forhold

I de situationer kan en del af pensionen skulle deles, eller den ægtefælle med den lave pension kan få kompensation.

Fællesskabskompensation og rimelighedskompensation

Skifteretten kan i særlige tilfælde tilkende kompensation:

• Fællesskabskompensation
  Bruges, hvis en ægtefælle har lavere pension, fordi vedkommende fx har arbejdet mindre, passet børn eller stået for hjemmet, og det har været et fælles valg.
• Rimelighedskompensation
  Anvendes, hvis der efter et længere ægteskab typisk over 15 år er meget stor forskel på pensionerne. Gives kun i særlige tilfælde efter konkret vurdering.

Mange tror, at en stor forskel automatisk giver ret til kompensation. Det er ikke tilfældet. Kompensation bruges restriktivt, og mange med lavere pension får ingen udligning.

Særligt om livrenter og store ekstraindbetalinger

Livrenter (livsvarige pensioner) kan ikke bare skrives ind i en ægtepagt som noget, der skal deles, men kan indgå i den samlede vurdering, når skifteretten ser på skævheder og eventuel kompensation.

Hvis der er indbetalt meget ekstra til pension i den ene ægtefælles navn fx med midler, der egentlig tilhørte jer begge, kan den ekstra del blive behandlet som urimelig og dermed indgå i en deling eller kompensation.

2. Ugifte samlevende: Hvad har I ret til?

Ugifte samlevende er ikke omfattet af ægtefællelovens regler om formuefællesskab. Det betyder:

• Hver part ejer sin egen formue og sin egen pension
• Fælles aktiver deles efter ejerforhold eller efter en konkret aftale
• Ingen retskrav på hinandens pension ved brud

Ved samlivsophør har en samlever ikke krav på den andens pensionsordninger, uanset hvor længe man har boet sammen. Kun det, der udtrykkeligt er aftalt, eller som følger af begunstigelser og eventuelle forsikringsbetingelser ved dødsfald, får betydning.

Det betyder også, at ugifte samlevende skal være ekstra opmærksomme på både begunstigelser og testamente, hvis de ønsker at sikre hinanden. Du kan fx læse mere om samleveres stilling og arveret i artiklen om pension ved samliv, begunstigelse og arveret for samlevende.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Begunstigelse: Hvem får din pension, hvis du dør?

Pension fungerer anderledes end resten af arven. Pensionsopsparing og forsikringssummer udbetales normalt ikke via dødsboet, men følger begunstigelsen, som er aftalen med pensionsselskabet.

Standard: ”Nærmeste pårørende”

Mange ordninger oprettes automatisk med ”nærmeste pårørende” som modtager. Juridisk er det en bestemt rækkefølge, der typisk ser sådan ud:

1. Ægtefælle eller registreret partner
2. Samlever, hvis visse betingelser er opfyldt
3. Livsarvinger (børn og deres efterkommere)
4. Øvrige arvinger

Rækkefølgen afhænger også af, hvornår ordningen er oprettet, men pointen er, at det ikke bare er et løst udtryk. Det har en konkret juridisk betydning.

Navngivet begunstiget: Din eks står, til du selv ændrer det

Hvis din ægtefælle er indsat med navn, fortsætter vedkommende som begunstiget, selv om I bliver skilt. Skilsmissen ændrer ikke begunstigelsen automatisk.

En tidligere ægtefælle kan derfor stadig få store udbetalinger, år efter at I er gået fra hinanden, hvis du ikke får ændret det hos pensionsselskabet.

Skilsmisse og nyt forhold: Hvem kommer først?

Efter en skilsmisse opstår ofte denne situation:

• Din eks står som navngivet begunstiget, eller
• Der står ”nærmeste pårørende”, og du får ny ægtefælle eller samlever

Her kan resultatet blive noget helt andet, end du selv ville vælge. En ny ægtefælle kan fx gå forud for børn eller samlever, afhængigt af, hvordan begunstigelsen er formuleret og hvornår ordningen er oprettet.

Derfor er det afgørende selv at tage stilling og få det ændret, når dit liv ændrer sig. Du kan med fordel se din begunstigelse i sammenhæng med, hvad der sker med pensionerne ved dødsfald, så dine efterladte er bedst muligt sikret.

4. Hvem kan du begunstige – og på hvilke ordninger?

Mulighederne afhænger af, om der er tale om en fradragsberettiget ordning eller ej.

Fradragsberettigede ordninger (fx ratepension, livrente)

På ordninger med skattefradrag typisk skattekode 1, 2, 3 eller 33 er kredsen af mulige modtagere begrænset. Du kan bl.a. indsætte:

• Ægtefælle eller registreret partner (også frasepareret eller fraskilt)
• Børn, børnebørn og andre efterkommere
• Stedbørn og deres efterkommere
• En konkret samlever med fælles bopæl på tidspunktet for indsættelsen samt dennes børn
• ”Nærmeste pårørende”
• Ingen begunstiget, så udbetalingen går til boet

Her kan du altså godt vælge en tidligere ægtefælle, hvis vedkommende er inden for denne personkreds.

Ikke-fradragsberettigede ordninger (fx visse private opsparinger)

På ordninger uden fradrag typisk skattekode 5 eller 7 er valgfrigheden langt større. Her kan du i højere grad indsætte:

• Forældre
• Søskende
• Tidligere ægtefælle
• Velgørende organisationer
• Andre personer uden familiemæssig tilknytning

Det giver fleksibilitet, men kræver også, at du tænker bevidst over, hvem du faktisk ønsker at begunstige.

Ægtefælle- og samleverpension

Nogle ordninger er særligt indrettet som ægtefælle- eller samleverpension med løbende udbetaling ved død. Her kan du ofte ikke frit vælge modtager. Forsikringsbetingelserne bestemmer, hvem der har ret til udbetalingen.

Hvis der findes en pensionsberettiget ægtefælle eller tidligere ægtefælle, kan det fx afskære en samlever fra at få udbetaling, uanset hvad du selv ville have ønsket.

5. Kan begunstigelse ”køre uden om” arvereglerne?

Pension ligger i vidt omfang uden for det almindelige dødsbo, og udbetales direkte til den begunstigede. Testamente ændrer som udgangspunkt ikke på begunstigelsen.

I særlige tilfælde kan tvangsarvinger typisk ægtefælle og livsarvinger dog anfægte en begunstigelse. Det kan ske, hvis der er flyttet næsten hele formuen over i pensions- og forsikringsordninger for at undgå arvereglerne. Skifteretten foretager i så fald en konkret vurdering af, om dispositionen virker urimelig.

For de fleste handler det ikke om at omgå regler, men om at få pensionen til at passe sammen med resten af arvefordelingen. Her er det vigtigt at:

• have en begunstigelse, der afspejler dine ønsker
• sikre, at testamente og begunstigelser spiller sammen

Hvis du vil arbejde mere struktureret med, hvordan pensionen indgår i din samlede arv, kan du hente inspiration i gennemgangen af arv og pension samt styring af begunstigelse.

6. Særeje og båndlæggelse via pension

I nogle situationer kan det være vigtigt at beskytte arv eller forsikringssummer mod en modtagers senere skilsmisse eller forbrugsmønster.

På mange pensionsordninger kan du:

• bestemme, at udbetalingen skal være modtagerens særeje
• båndlægge udbetalingen, så modtageren først får fuld rådighed fra en bestemt alder fx 25 eller 30 år og typisk samtidig som særeje

Det kan fx være relevant, hvis du ønsker, at børn skal være økonomisk sikret, men samtidig gerne vil beskytte pengene, både mod deres egen eventuelle skilsmisse og mod for hurtigt forbrug.

7. Skat, overdragelse og faldgruber ved skilsmisse

Skattemæssige regler kan få stor betydning, hvis der planlægges overdragelse af pensioner mellem ægtefæller.

Overdragelse som led i bodeling

Som udgangspunkt udløser overdragelse af en pensionsordning til andre 60 procent afgift, fordi det anses som en ulovlig ophævelse.

En vigtig undtagelse i pensionsbeskatningsloven giver dog mulighed for, at en pensionsordning kan overdrages til (tidligere) ægtefælle som led i skifte af fællesbo eller bosondring uden denne afgift. Det kræver, at:

• der rent faktisk sker et skifte af fællesboet
• ordningens udbetalingsvilkår respekteres

Ordningen kan altså ikke bare ”flyttes rundt” efter forgodtbefindende.

Situationen er anderledes, når der blot laves en særeje-ægtepagt eller foregår en praktisk opdeling uden reelt boskifte. Her har Landsskatteretten afvist, at afgiftsfritagelsen kan bruges, og overførsel kan derfor udløse den høje afgift.

Løbende skat på pensionsudbetalinger

Skatten afhænger af typen af ordning:

• Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst i udbetalingsårene
• Kapitalpensioner og aldersopsparing beskattes efter de regler, der gjaldt ved oprettelse eller konvertering

Disse regler ændrer sig over tid, så de konkrete satser bør altid tjekkes i de aktuelle vejledninger.

Samspil med folkepension og offentlige ydelser

Efter skilsmisse:

• Folkepensionens grundbeløb er det samme
• Pensionstillægget er højere for enlige end for gifte eller samlevende

Kommunen eller Udbetaling Danmark skal informeres om ændret civilstand, så udbetalingerne bliver korrekte. Derudover kan pensionens størrelse få betydning for fx boligydelse og andre ydelser, når udbetalingerne begynder.

8. Pensionskløft mellem mænd og kvinder

Analyser viser fortsat store forskelle i pensionsformuer mellem mænd og kvinder. Kvinder har generelt lavere opsparing, bl.a. fordi de oftere arbejder deltid eller har afbrudte arbejdsliv på grund af børn og omsorgsopgaver.

Samtidig deles almindelige, rimelige pensioner ikke ved skilsmisse. Kombinationen betyder, at mange især kvinder står langt svagere end forventet ved et brud. I den sammenhæng kan det være relevant at tænke i fælles og individuelle pensionsplaner for par, så begge parter står mere robust.

9. Tjekliste: Dine næste skridt efter skilsmisse eller samlivsophør

Nedenstående tjekliste hjælper med at få styr på pensionen i roligt tempo. Det gælder både for ægtefæller og ugifte samlevende, dog med lidt forskellige juridiske rammer.

Nogle vælger at tage punkterne ét ad gangen over nogle uger. Det vigtigste er, at du kommer hele vejen rundt. Ved større bodelinger kan det også være relevant at dykke ned i de mere detaljerede regler om pension ved skilsmisse, deling af opsparing og rettigheder.

10. Kort opsummering og afrunding

Ved skilsmisse beholder hver ægtefælle som udgangspunkt sin egen, rimelige pension. Kun urimelige eller ekstraordinære ordninger kan helt eller delvist indgå i en deling eller udløse kompensation, og kompensationsmulighederne bruges restriktivt. Ugifte samlevende har ingen ret til hinandens pension ved brud.

Pension udbetales ved død efter begunstigelse, ikke efter almen arveret. Begunstigelsen ændrer sig ikke automatisk, selv om du bliver skilt eller får ny partner. En tidligere ægtefælle kan derfor fortsat stå til at modtage store beløb, hvis du ikke aktivt får det ændret.

Derudover kan forkerte eller uklare dispositioner udløse uønsket skat, påvirke folkepensionen og forstærke skævheder mellem jer især hvis den ene har reduceret sin arbejdsindsats af hensyn til familien.

Et roligt gennemløb af tjeklisten giver dig et bedre greb om situationen. Du får styr på, hvem der skal begunstiges, hvordan din pension spiller sammen med arv og offentlige ydelser, og om der er behov for særlige aftaler eller rådgivning.

Pension og skilsmisse er komplekst, men med et klart overblik og nogle bevidste valg står du langt stærkere både her og nu og på den lange bane.

Indlægget Pension og skilsmisse: fordeling og begunstigelse blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel giver et overblik over, hvordan reglerne ser ud for samlevende, hvordan pension typisk fordeles ved dødsfald, og hvilke konkrete skridt der kan sikre, at pengene ender hos den person, du faktisk ønsker.

Samlevende arver ikke hinanden automatisk

Arveloven skelner tydeligt mellem ægtefæller og samlevende. Ægtefæller er legale arvinger, mens samlevende slet ikke er arvinger efter loven, uanset hvor længe man har boet sammen. En samlever kan kun få del i arven gennem et testamente, og selv dér er der grænser, fordi ægtefælle og børn har krav på tvangsarv af mindst 25 procent af formuen i alt.

Pension ligger ved siden af arvereglerne. Pensionsordninger med begunstigelse indgår ikke automatisk i dødsboet. Derfor kan samleveren godt modtage betydelige pensionsudbetalinger, selv om der ikke er skrevet testamente. Det kræver dog, at begunstigelsen er på plads, eller at samleveren er omfattet af ”nærmeste pårørende” på ordningen.

Hvad betyder ”nærmeste pårørende”?

Mange pensionsaftaler har en standardklausul, hvor der står ”nærmeste pårørende” i stedet for et konkret navn. Den formulering er ikke tilfældig; den dækker over en fast juridisk rækkefølge.

På pensionsordninger oprettet efter 1. januar 2008 ser rækkefølgen typisk sådan ud:

• Ægtefælle eller registreret partner
• Samlever, hvis I har boet sammen i mindst 2 år eller har/venter fælles barn, og der ikke er ægtefælle
• Livsarvinger, dvs. børn og børnebørn
• Arvinger ifølge testamente
• Arvinger efter arveloven i øvrigt
• Boet, hvis der slet ikke er andre arvinger

Er du samlevende uden ægteskab, afhænger din retsstilling derfor af både pensionsaftalens alder og jeres situation. En samlever regnes kun som nærmeste pårørende på nyere ordninger og kun, når kravet om fælles bopæl eller fælles barn er opfyldt, og der ikke findes en ægtefælle.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvad er en begunstigelse – og hvorfor er den vigtig?

En begunstigelse er din skriftlige besked til pensionsselskab eller bank om, hvem der skal have udbetalt pengene fra en pension eller forsikring ved din død. Pengene går direkte til den begunstigede uden om dødsboet. Kreditorer i dødsboet kan normalt ikke tage dem for at dække gæld, og de bliver heller ikke blandet med den øvrige arv, medmindre du har begunstiget ”boet”.

Det giver to vigtige konsekvenser:

• Din samlever kan have en økonomisk sikkerhed, selv om vedkommende ikke arver efter arveloven
• Udbetalingen sker typisk hurtigere og uden skiftebehandling

De fleste ordninger giver mulighed for at ændre begunstigelsen løbende. Mange får dog aldrig justeret den, når livet ændrer sig. Det betyder, at en ekskæreste, tidligere ægtefælle eller forældre i praksis kan stå som modtager flere år efter, at relationen er sluttet, mens nuværende samlever og børn ikke får noget fra pensionen.

Hvilke pensioner og forsikringer taler vi om?

Særligt tre typer opsparing og nogle tilknyttede forsikringer er relevante at kende, når du bor sammen med en partner.

Arbejdsmarkedspension

Arbejdsmarkedspension er den ordning, der kommer via overenskomst eller ansættelse. Den rummer typisk både opsparing og forsikringer ved død og invaliditet. Her kan blandt andet indgå:

• Livrente eller ratepension
• Aldersopsparing
• Forsikringer ved dødsfald til ægtefælle/samlever og børn
• Eventuel ægtefælle- eller samleverpension og børnepension
• Kontosikring, hvor depotet helt eller delvist udbetales ved død

Hvem der får pengene afhænger af begunstigelsen på den enkelte ordning og af, om din partner tæller som samlever efter selskabets regler.

Ratepension og livrente

Ratepension udbetales over en aftalt årrække, mens livrente udbetales så længe du lever. Begge typer har fradragsret ved indbetaling, og udbetalingerne er personlig indkomst.

Ved død kan en ratepension ofte udbetales til begunstiget enten som løbende rater eller som et engangsbeløb, afhængigt af aftalen. Livrenter kan være tilknyttet en garantiperiode, så restbetalingerne i denne periode går til en begunstiget.

Uanset hvem der får udbetalingen, beskattes den som personlig indkomst hos modtageren, når der er tale om løbende ydelser. Hvis du vil dykke mere ned i forskellene, kan du læse om ratepension eller livrente og hvordan de fungerer i praksis.

Aldersopsparing og andre ikke-fradragsberettigede ordninger

Aldersopsparing er en pensionsordning uden fradrag ved indbetaling. Udbetalingen sker typisk som et skattefrit engangsbeløb eller i rater, når du går på pension. Her er fleksibiliteten stor. På ikke-fradragsberettigede ordninger kan du frit vælge, hvem der skal begunstiges, for eksempel forældre, søskende, venner eller en velgørende forening.

Det kan udnyttes, hvis du gerne vil lave en mere finmasket fordeling mellem samlever og børn, eller hvis du vil tilgodese nogen, der ellers ikke er i den lovbestemte personkreds på fradragsberettigede pensioner.

Hvem må du begunstige?

Reglerne afhænger af, om der er fradrag ved indbetaling.

På fradragsberettigede ordninger, som ratepension og livrente, er kredsen begrænset. Her kan du typisk begunstige:

• Ægtefælle eller registreret partner, også fraskilt eller frasepareret
• Børn og deres efterkommere
• Stedbørn og deres efterkommere, herunder ægtefælles børn
• Samlever med fælles bopæl ved indsættelsen
• Samlevers børn og deres efterkommere
• Nærmeste pårørende
• Boet

På ikke-fradragsberettigede ordninger, for eksempel aldersopsparing, står du friere og kan vælge andre personer eller organisationer.

Tvangsarvinger som ægtefælle og børn kan i særlige tilfælde gøre indsigelse mod meget store begunstigelser til andre. Det sker via skifteretten og handler blandt andet om, om fordelingen virker urimelig i forhold til tvangsarven. Derfor giver det mening at tænke helheden igennem, hvis du ønsker at begunstige en samlever kraftigt, samtidig med at der er børn.

Hvis du vil se mere om, hvem der ellers arver dig, kan du læse om arv og pension – hvem får dine penge, og hvordan det spiller sammen med dine pensionsordninger.

Særlige ordninger: ATP og tjenestemandspension

ATP – engangsbeløb til samlever og børn

ATP er mest kendt som en livslang pension, men ordningen rummer også et dødsfaldselement. En registreret samlever kan få et skattepligtigt engangsbeløb på op til 75.000 kroner, hvis en række betingelser er opfyldt, blandt andet:

• I har kunnet indgå ægteskab i de seneste 2 år før dødsfaldet
• I har haft fælles folkeregisteradresse i de sidste 2 år før dødsfaldet, med visse undtagelser ved institutionsophold
• Afdøde har været med i ATP i mindst 2 år efter 1. januar 2002 med fulde bidrag
• Dødsfaldet sker senest 5 år efter folkepensionsalderen

Beløbet falder med 15.000 kroner for hvert år fra året efter folkepensionsalderen. Efter 5 år bortfalder retten helt. Børn under 21 år kan også få et engangsbeløb, typisk omkring 50.000 kroner, hvis der er indbetalt til ATP.

Mange samlevende går glip af disse beløb, fordi samlivet ikke er registreret korrekt, eller fordi betingelserne ikke er opfyldt. Det kan derfor betale sig at tjekke, at I står korrekt registreret. Du kan med fordel supplere med viden om ATP som livslang pension, så du kender hele ordningens opbygning.

Tjenestemandspension

Tjenestemandspension har lovbestemt ægtefællepension og børnepension. Samleverpension indgår normalt ikke som standard. En samlever er derfor som udgangspunkt ikke økonomisk beskyttet gennem tjenestemandspensionen og må sikres via andre ordninger, typisk arbejdsmarkedspension og privat pension med begunstigelse.

Hvis du eller din samlever er tjenestemand, er det vigtigt at se på, hvad ordningen helt konkret dækker, og hvilke muligheder der er for ekstra dækning eller supplerende pension.

Typiske misforståelser for samlevende

Flere klassiske faldgruber går igen, når man ser på samlevende og pension:

• Forestillingen om, at langvarigt samliv automatisk giver arveret
• Troen på at ”nærmeste pårørende” altid betyder børn først
• Manglende opdatering af begunstigelse efter skilsmisse, nyt forhold eller børn
• Forveksling af arv og pensionsudbetaling, hvor efterladte tror, at pension automatisk indgår i boet
• Tillid til, at ATP og tjenestemandspension dækker samlever på linje med ægtefælle, selv om det ikke er tilfældet

De misforståelser kan give hårde økonomiske konsekvenser for den efterladte. En tidligere partner kan ende med at få betydelige beløb, mens nuværende familie står uden dækning.

Sådan får du styr på begunstigelse og pension som samlevende

Et godt udgangspunkt er en gennemgang i fire trin. Det kan gøres selvstændigt eller sammen med din samlever.

1. Kortlæg alle pensioner
   Log ind på Pensionsinfo og få et samlet overblik over arbejdsmarkedspensioner, private ordninger og tilknyttede forsikringer. Notér, hvor der er dødsfaldsdækning og garanterede ydelser.

2. Tjek begunstigelserne
   Gå ind i hvert selskabs netbank eller selvbetjening og se, om der står ”nærmeste pårørende” eller konkrete navne. Kontroller, om formuleringen passer til jeres familieforhold, især hvis du har børn fra tidligere forhold eller en fraskilt ægtefælle.

3. Vurder, om samleveren er dækket
   Undersøg, om din partner opfylder betingelserne for at være samlever i selskabets øjne. Har I haft fælles adresse i 2 år, eller har I fælles barn, og er der ikke længere en ægtefælle i billedet, vil samleveren ofte være omfattet. Hvis ikke, kan en navngiven begunstigelse være nødvendig.

4. Tænk fordeling og skat igennem
   Overvej, hvor stor en del din samlever skal have, og hvor meget der skal gå til børnene. Husk, at udbetalinger fra ratepensioner og livrenter beskattes som personlig indkomst hos modtageren, mens aldersopsparing følger andre regler. Nogle vælger at bruge aldersopsparing til at sikre samleveren, fordi udbetalingen ikke beskattes løbende. Hvis du vil forstå de skattemæssige konsekvenser bredere, kan du læse mere om hvordan din pension beskattes.

I mere komplekse familier, for eksempel med sammenbragte børn eller større formuer, kan det være en fordel at tale med både pensionsrådgiver og advokat. Kombinationen af begunstigelser og testamente giver mulighed for, at samlever og børn bliver tilgodeset på en måde, der virker rimelig for jer, og som respekterer tvangsarven. Du kan også hente inspiration i gennemgangen af arv og pension samt styring af begunstigelse.

Kort tjekliste for samlevende

Nedenstående tabel samler de vigtigste punkter, du kan bruge som praktisk huskeliste:

Afrunding

Pension og begunstigelse kan virke som noget, der hører langt ude i fremtiden. For samlevende er det dog en central del af den økonomiske tryghed her og nu, fordi lovens arveregler ikke giver nogen automatisk beskyttelse. En gennemgang af pensionerne, få klare valg om begunstigelse og eventuelt et samlevertestamente kan gøre en stor forskel, hvis uheldet er ude.

Det vigtigste er ikke at kende alle detaljer i skatteregler og paragraffer, men at få afklaret tre ting: Hvem skal have pengene, hvor kommer de fra, og passer fordelingen til jeres familie. Når det er på plads, bliver både hverdagen og fremtiden lidt mere rolig at se ind i.

Indlægget Pension ved samliv: Begunstigelse og arveret for samboere blev først udgivet på PensionsValg.

Hovedreglen i korte træk

Udgangspunktet ved separation og skilsmisse er, at hver ægtefælle beholder egne rimelige pensionsrettigheder. Rimelige pensioner er ordninger på det niveau, der normalt gælder for ansættelsen eller faggruppen. De udtages forlods og indgår ikke i delingen. Ikke‑rimelige pensioner kan derimod indgå i formuedelingen. Skifteretten vurderer konkret, hvad der er rimeligt i den enkelte sag.

Denne hovedregel beskytter pensionen som forsørgelsesydelse, men kan give skævheder hvis den ene har haft mindre mulighed for at spare op. Her kan kompensation komme i spil.

Ratepension, livrente og aldersopsparing i skiftet

Forskellige pensionstyper håndteres forskelligt. Tabellen nedenfor giver et overblik over den praktiske vinkel ved skilsmisse.

Vurderingen af rimelighed sker altid konkret. En stor ekstra privat opsparing kan efter omstændighederne blive behandlet som ikke‑rimelig og dermed indgå i delingen.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Kompensation ved skæv pensionsstilling

To kompensationstyper kan blive relevante.

• Fællesskabskompensation. Bruges når familiehensyn har reduceret opsparingen under ægteskabet. Eksempelvis hvis én har arbejdet deltid for at tage sig af børn, og pensionen derfor ligger under, hvad der ellers ville være en rimelig ordning. Kompensationen kan højest udgøre halvdelen.
• Rimelighedskompensation. Bruges ved langt ægteskab og stor forskel i pensioner, hvor den svagere ellers ville blive stillet urimeligt.

Krav om kompensation kan tidligst rejses efter anmodning om separation eller skilsmisse og senest før skiftet afsluttes. Udbetalingen sker som udgangspunkt kontant. Hvis kontant betaling ikke er mulig, kan der aftales afdrag eller tildeles andele af alders, kapital eller ratepension. Pensionsinstituttet kan administrere afdragsordningen.

Et mini‑scenarie

En sygeplejerske har i en årrække arbejdet deltid for at få hverdagen med to små børn til at hænge sammen. Ægtefællen har fuld arbejdsmarkedspension. Der er markant forskel i indbetalingerne, og sygeplejerskens opsparing ligger under et niveau, der normalt gælder for hendes fag. Fællesskabskompensation kan være relevant, fordi den lavere opsparing skyldes familiehensyn.

Overførsel og udlodning af pension uden straffende afgift

Pensioner er beskyttede ordninger. Fejl i overførsel kan udløse afgifter. Pensionsbeskatningsloven giver dog en vigtig mulighed i forbindelse med skifte mellem ægtefæller. Overførsel eller udlodning kan nemlig gennemføres afgiftsfrit, hvis udbetalingsvilkårene respekteres, og håndteringen følger reglerne i § 30, stk. 2 og 3. Det undgår de høje afgifter der ellers gælder ved ulovlige dispositioner, typisk 60 procent for rate og livrente og 52 procent for kapital og aldersforsikring. Supplerende engangssummer kan have 20 procent.

Koordinering med pensionsselskaberne er afgørende. En ændring af vilkår som ikke respekterer den oprindelige ordning, kan udløse afgift. Beslut aftalerne skriftligt og få selskaberne til at gennemføre dem korrekt.

Begunstigelser efter skilsmisse

Begunstigelsen styrer, hvem der får udbetaling ved død fra pension og forsikring. Standard står som oftest til nærmeste pårørende. Her falder en tidligere ægtefælle bort som hovedregel. Hvis eks er navngivet, består begunstigelsen indtil den aktivt ændres. Mange bliver overraskede over, at en navngiven eks ellers vil få udbetalt dødsdækningen.

Nærmeste pårørende følger lovens rækkefølge. Først ægtefælle. Dernæst samlever der opfylder betingelser for to års samliv eller fælles barn. Derefter børn, og til sidst arvinger. Ordningens oprettelsesdato kan have betydning for den præcise definition, hvorfor en gennemgang er klog.

ATP, tjenestemandspension og folkepension

• ATP engangsbeløb ved død. Der kan udbetales et engangsbeløb på op til 75.000 kr. før afgift. Retten tilfalder ægtefælle eller samlever når betingelserne er opfyldt. Separation bevarer retten. Skilsmisse afskærer ægtefælleretten. Der betales 40 procent i afgift af engangsbeløbet.
• Tjenestemandspension. Retten til ægtefællepension bortfalder normalt ved separation og skilsmisse. En fraskilt kan i særlige tilfælde bevare retten efter betingelser i Ægtefællepensionsloven, blandt andet om ægteskabets længde og bidragspligt. Sagen skal anmeldes til pensionsmyndigheden for at sikre retten.
• Folkepension. Grundbeløbet påvirkes ikke af skilsmisse. Som enlig kan pensionstillægget stige. Kommunen skal have besked om civilstandsændringen.

Ægtepagt om pension

Ægtefæller kan aftale deling af visse pensioner på forhånd. Ratepension og kapital eller aldersopsparing kan omfattes af en ægtepagt. Livsvarige livrenter kan derimod ikke gøres til delingsformue via ægtepagt. Ægtepagten skal tinglyses for at være gyldig. Ordningen kan være nyttig for par, hvor den ene forventeligt vil have lavere pensionsopsparing i en længere periode.

Justering efter skilsmissen

Mange beslutninger falder først rigtigt på plads, når hverdagen har sat sig.

• Indbetalinger. 2025‑loftet for ratepension er 65.500 kr. pr. år for indbetaling med fradrag. Aldersopsparing har loft på 9.400 kr., og 61.200 kr. for personer med højst 7 år til folkepensionsalderen. Lofterne hjælper med at tilpasse opsparingen uden at ramme skattebarrierer.
• Dækninger. Livs-, invaliditets- og børnedækninger bør tilpasses den nye økonomi. En fraskilt kan fortsat være begunstiget i et vist omfang hvis hensynet til børns forsørgelse taler for det. Pensionsselskaber tilbyder ofte fleksible løsninger.
• Overblik. En samlet oversigt på PensionsInfo gør det lettere at se ordninger, dækninger og begunstigelser for begge parter, og den giver et godt udgangspunkt for en fælles afstemning af, hvad der skal ændres.

Typiske faldgruber

• Tro på at eks ryger automatisk af alle ordninger. En navngiven begunstigelse står, indtil den ændres.
• Antage at alle pensioner deles. Rimelige pensioner udtages forlods. Ikke‑rimelige kan indgå, og kompensation kan blive relevant.
• Glemme ATP‑reglen. Separation bevarer ægtefælleretten til engangsbeløb, skilsmisse gør ikke. Husk 40 procent afgift.
• Overse tjenestemandspensionens særregler. En fraskilt kan i særlige tilfælde bevare retten til ægtefællepension, men det kræver aktiv håndtering.
• Overføre pension uden korrekt hjemmel. Fejl kan udløse 60 eller 52 procent afgift. Respekter udbetalingsvilkår og brug § 30, stk. 2 og 3 ved skifte.

Tjekliste der sikrer rettigheder, skat og likviditet

• Få overblik. Log begge ind på PensionsInfo og gennemgå alle ordninger, herunder hvem der får udbetaling ved død.
• Opdater begunstigelser. Fjern navngivet eks og indsæt ønskede modtagere. Overvej nærmeste pårørende eller specifikke navne. Tjek ordningens dato i forhold til reglerne fra 1. januar 2008.
• Vurder kompensation. Tag stilling til fællesskabs- og rimelighedskompensation. Overhold fristerne, kravet skal rejses inden skiftet afsluttes.
• Aftal korrekt udlodning eller overførsel. Brug de afgiftsfri muligheder efter Pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 2 og 3, og lad pensionsselskabet gennemføre opdelingen.
• Tjenestemandspension. Afklar straks om en fraskilt kan bevare ægtefællepension efter lovens betingelser, og anmeld det.
• ATP. Tjek om engangsbeløb ved død tilfalder dig eller din eks. Indregn 40 procent afgift.
• Folkepension. Giv besked om civilstandsændring. Pensionstillægget kan ændre sig, hvis du nu er enlig.
• Justér indbetalinger og dækninger. Tilpas til 2025‑lofterne og den nye økonomi, både på opsparing og forsikringsdele.
• Dokumentér alt. Få skriftlige aftaler om kompensation og overførsel, og få bekræftet registrering hos pensionsselskaberne.

En note om størrelsesforhold

Skilsmisser i 2024 endte på 12.856. Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat for alle over 18 år lå ved udgangen af 2024 på 638.000 kr. Der findes dokumenterede kønsforskelle i pensionsformuer. Tallene understreger, at pension sjældent er en bagatel i et skifte.

Afrunding

Pension følger som hovedregel personen, men systemet rummer værn mod urimelige resultatet. Kompensation kan rette op på skævheder, og ægtepagter kan skabe forudsigelighed for fremtiden. Begunstigelser kræver aktiv handling, og særlige ordninger som ATP og tjenestemandspension har egne spilleregler. Et godt overblik, tydelige aftaler og korrekt håndtering over for pensionsselskaberne gør processen enklere og minimerer risikoen for unødige afgifter. Når disse skridt er på plads, står du stærkere i den nye hverdag og i din langsigtede pensionsplan.

Indlægget Pension ved skilsmisse: deling af opsparing og rettigheder blev først udgivet på PensionsValg.

Hvem får pengene, og hvad styres af hvad

Pensionsopsparinger og forsikringer med begunstigelse udbetales direkte til den begunstigede. De går uden om dødsboet og følger ikke automatisk dit testamente. Standard er normalt nærmeste pårørende. Rækkefølgen er ægtefælle, samlever der opfylder betingelserne, derefter børn og til sidst øvrige arvinger. Samlever kræver fælles bopæl og enten fælles barn eller mindst to års dokumenteret samliv. Udbetaling uden om bo beskytter mod boets kreditorer, men boets bundfradrag kan ikke bruges på disse udbetalinger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Gennemgang af de vigtigste ordninger

Folkepension og efterlevelsespension

Retten til folkepension stopper dagen efter dødsfald. Modtog I begge pension og boede sammen, udbetales afdødes pension i op til tre måneder til længstlevende som efterlevelsespension. Derefter overgår længstlevende til sats som enlig. Findes der ikke ret til efterlevelsespension, kan efterlevelseshjælp søges på baggrund af behov.

ATP Livslang Pension

ATP stopper ved død. Ægtefælle eller samlever kan typisk få et engangsbeløb på 75.000 kroner før afgift. Beløbet nedtrappes med 15.000 kroner pr. år fra året efter folkepensionsalderen og bortfalder helt fem år efter. Børn under 21 år kan få 50.000 kroner før afgift. ATP stiller krav om anciennitet og dokumenteret samliv, for eksempel fælles folkeregisteradresse i to år op til dødsfaldet.

Aldersopsparing og aldersforsikring

Udbetales til begunstigede skattefrit. Boafgift kan stadig gælde, afhængigt af hvem der modtager.

Ratepension og livsvarig livrente

Ægtefælle, samlever eller livsarvinger under 24 år kan normalt fortsætte udbetalingen som løbende pension. Udbetaling beskattes som personlig indkomst hos modtageren. Andre modtagere udløser en afgift på 40 procent af værdien, og afhængigt af modtager kan boafgift komme oveni. Mange ordninger rummer opsparingssikring eller garanti, som kan sikre efterladte ydelser i en periode. Garantier kan til gengæld sænke din egen løbende udbetaling.

Arbejdsmarkedspensioner og gruppeliv

De fleste arbejdsmarkedspensioner rummer forsikringer ved død. Udbetales typisk efter begunstigelse, ofte nærmeste pårørende. Dødsfaldssummer er som udgangspunkt skattefrie som forsikringssummer, men boafgift kan gælde, alt efter hvem der modtager.

Tjenestemandspension

Særlige ordninger. Begunstigelse kan ofte ikke indsættes. Der kan være ret til ægtefælle og børnepension efter ordningens betingelser.

Kort overblik pr. ordning

Skatter, boafgift og vigtige tal i 2025

Boafgift for nære arvinger er 15 procent efter et bundfradrag på 346.000 kroner i boet. For andre arvinger er den effektive sats 36,25 procent. Ægtefæller betaler 0 procent boafgift. Bundfradraget gælder kun i boet og ikke for udbetalinger, der går direkte til begunstigede uden om boet. Ægtefælleudlæg, også kaldet suppleringsarv, betyder at længstlevende kan udtage 910.000 kroner i 2025 uafhængigt af boafgift. Dødsboskat kan udløses af boets indkomst og gevinster. Boer er skattefri, hvis både aktiver og nettoformue højst er 3.399.600 kroner. I uskiftet bo er grænserne det dobbelte.

Særligt om 40 procent afgift og løbende udbetaling

Udbetaling fra ratepension og livrente til modtagere uden for den særlige personkreds udløser 40 procent afgift af værdien. Personkredsen omfatter blandt andre ægtefælle, fraskilt ægtefælle eller samlever samt livsarvinger under 24 år. En løbende udbetaling til børn beskattes hos barnet som personlig indkomst og kan i nogle tilfælde rummes i barnets frikort. En engangsudbetaling til andre end personkredsen er enkel, men afgiftstrækket er højt, og boafgift kan komme oveni.

Tre korte eksempler

1. Standardbegunstigelse og samlivskrav
   En person dør og har begunstigelsen nærmeste pårørende på sin pensionsordning. En samlever modtager udbetalingen, hvis samlivskravet er opfyldt, det vil sige fælles bopæl og enten fælles barn eller to års samliv. Kravet er ikke opfyldt, udbetales til næste i rækken.
2. Ratepension til voksen barn
   Ratepension på 500.000 kroner uden for personkredsen udløser 40 procent afgift. Afgiften udgør 200.000 kroner. Der kan desuden komme boafgift, alt efter hvem der modtager.
3. ATP uden dokumenteret samliv
   En samlever får ikke ATP engangsbeløb, hvis de to år med fælles bopæl ikke kan dokumenteres. Retten kan bortfalde, også selv om man reelt har boet sammen, men ikke har delt adresse i CPR.

Typiske faldgruber

• Testamentet styrer ikke pensionen, hvis der er begunstigelse. Pension og livsforsikring udbetales efter begunstigelsen.
• Begunstigelsen nærmeste pårørende dækker ikke automatisk en ny samlever. Betingelserne for samliv skal være opfyldt.
• Bundfradraget i boet beskytter ikke udbetalinger, der går direkte til begunstigede.
• ATP engangsbeløb kan falde bort, hvis der mangler anciennitet, indbetalinger eller dokumenteret samliv.
• Børnepension beskattes som personlig indkomst hos barnet. Udbetalingen kan dog ofte rummes i barnets frikort.

Praktisk tjekliste til din plan

• Se overblikket på PensionsInfo og noter, hvem der er registreret som begunstiget på hver ordning.
• Gennemgå begunstigelser ved skilsmisse, nyt samliv, nye børn eller ændret familiesituation. Overvej konkret fordeling frem for standard.
• Dokumentér samliv, hvis en samlever skal tilgodeses. For ATP kræves typisk to års fælles bopæl op til dødsfaldet og tilstrækkelig anciennitet.
• Vurder, hvem der bør modtage ratepension og livrenter. Ægtefælle, samlever eller børn under 24 år kan fortsætte som løbende udbetaling, som beskattes hos modtager. Andre modtagere udløser 40 procent afgift.
• Overvej aldersopsparing som skattefri udbetaling til efterladte. Husk, at boafgift kan gælde.
• Tjek ægtefælle og børnedækninger i arbejdsmarkedspension og eventuelle garantiperioder på livrenter. En garanti kan sikre efterladte, men reducerer typisk din egen løbende ydelse.
• Koordinér med testamente for øvrige aktiver. Skriv ikke testamente i modstrid med begunstigelserne på pension og forsikring.
• Kend satserne for boafgift og ægtefælleudlæg i dødsåret. Brug tal for 2025, hvis dødsfaldet sker i 2025.

Afrunding

Pension ved dødsfald handler i høj grad om struktur og tydelige valg. Begunstigelser, samlivskrav og afgifter afgør, hvor meget der lander hos dine nærmeste og hvor hurtigt det sker. Et samlet overblik, løbende opdatering og få bevidste valg giver ro i maven. Brug tjeklisten som din start, og juster, når livet ændrer sig, så dine efterladte får det, du ønsker.

Indlægget Hvad sker der med pensionerne ved dødsfald, og hvordan kan du planlægge for dine efterladte blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad sker der med pensionen ved dødsfald

Offentlige pensioner som folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension stopper dagen efter et dødsfald. Var afdøde og efterlevende pensionister og samboende, udbetales efterlevelsespension i op til tre måneder. ATP Livslang Pension stopper også som løbende ydelse, men ATP kan udbetale et engangsbeløb til ægtefælle eller samlever og eventuelt en børneydelse, hvis betingelserne er opfyldt.

Private pensionsordninger følger som udgangspunkt begunstigelsen. Står der en begunstiget på ordningen, går udbetalingen uden om boet direkte til denne person. FAL § 102 og § 105 danner rammen for begunstigelser, herunder brugen af standardklausulen nærmeste pårørende.

Begunstigelse kort fortalt

En begunstigelse er den person eller formulering, du har registreret til at modtage udbetaling ved død. Ofte står der nærmeste pårørende som standard. Betydningen af nærmeste pårørende afhænger af, hvornår ordningen blev oprettet:

• Ordninger oprettet 1. januar 2008 eller senere: rækkefølgen er 1) ægtefælle eller registreret partner, 2) samlever med to års samliv eller fælles barn, 3) livsarvinger, 4) arvinger ifølge testamente, 5) legale arvinger.
• Ordninger oprettet før 2008: samlever indgår som udgangspunkt ikke i nærmeste pårørende. Højesteret har fastslået, at selskaber ikke kan ændre ældre standardbegunstigelser ved passiv accept. Ønskes samlever tilgodeset, kræver det en aktiv ændring.

Du kan normalt ændre begunstigelsen løbende, og den kan i særlige situationer gøres uigenkaldelig. Livsforsikringsudbetalinger kan efter reglerne tillægges særeje eller båndlægges, hvis formkravene i loven følges.

Overblik på tværs: hvem får hvad, og hvordan beskattes det

Nedenstående opsummerer de mest almindelige ordningstyper. Se det som et overblik, ikke en individuel skatteberegning.

ATP i praksis

ATP kan udbetale et engangsbeløb op til 75.000 kroner før afgift ved dødsfald før folkepensionsalderen. Beløbet reduceres med 15.000 kroner for hvert år efter folkepensionsalderen og bortfalder fem år efter. Der trækkes 40 procent afgift. Samlever skal opfylde kravene og bør være registreret hos ATP eller kunne dokumentere samlivet.

Eksempel: Dør medlemmet tre år efter folkepensionsalderen, er maksimum 75.000 minus 3 gange 15.000 lig 30.000 kroner før afgift. Efter 40 procent afgift udbetales 18.000 kroner.

Skat, boafgift og hvem der betaler hvad

Skat og afgift afhænger af både ordning og modtager.

• Aldersopsparing og alderforsikring udbetales skatte- og afgiftsfrit til modtager. Beløbet kan alligevel indgå i boafgiftsgrundlaget, hvis modtageren er omfattet af boafgiftsreglerne.
• Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst hos ægtefælle, samlever og livsarvinger under 24 år, når der udbetales løbende. Vælges engangsudbetaling, eller går beløbet til andre end denne personkreds, betales 40 procent afgift.
• Gruppeliv udbetales skattefrit, men boafgift kan komme på tale, hvis modtager ikke er ægtefælle.
• Boafgift i 2025: bundfradrag 346.000 kroner. Nære arvinger betaler 15 procent. Andre betaler 15 procent plus en tillægsboafgift på 25 procent, svarende til 36,25 procent effektivt. Reglerne ændres for søskende fra 2027, men det påvirker ikke begunstigelsesreglerne på pension.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Tre små cases, der ofte gør en stor forskel

Case 1. Samlever eller børn

En ratepension oprettet i 2006 har standarden nærmeste pårørende. Afdøde havde ingen ægtefælle, men samlever og to voksne børn. Samlever indgår som udgangspunkt ikke i definitionen før 2008. Uden aktiv ændring vil børnene stå foran. En opdatering til den nye standard eller en navngiven begunstigelse ville sikre samlevers ret.

Case 2. Voksen barn eller ægtefælle

En ratepension på 500.000 kroner står til engangsudbetaling. Går pengene til ægtefællen som løbende rater, beskattes udbetalingerne som personlig indkomst hos ægtefællen. Går pengene som engangsbeløb til et voksent barn over 24 år, udløses 40 procent afgift. Valget påvirker både nettobeløb og tempo for udbetalingen.

Case 3. Gruppeliv og boafgift

En gruppelivssum på 300.000 kroner udbetales skattefrit til samlever. Beløbet kan udløse boafgift afhængigt af relationen. Ægtefæller betaler 0 procent i boafgift, mens andre typisk ligger i A‑klassen med 15 procent efter bundfradrag. Overvej både begunstigelse og samlet boafgiftsprofil i familien.

Typiske faldgruber du nemt undgår

• Skilsmisse ændrer ikke automatisk en navngiven begunstigelse. Den skal du selv rette.
• Samlever arver ikke efter arveloven. På pension afhænger det af begunstigelsen og ordningens oprettelsesår.
• Flytning af pension til et nyt selskab kan medføre, at den nye standardbegunstigelse gælder, hvis du ikke aktivt vælger andet.
• Pensionsudbetalinger går ofte uden om boet, men boafgift kan stadig blive relevant, især ved gruppeliv.
• Ikke alle pensionsudbetalinger er skattepligtige. Aldersopsparing er skatte- og afgiftsfri ved død.
• ATP udbetaler ikke automatisk til samlever uden dokumenteret samliv og inden for ATPs frister.

Koordinér med testamente

Begunstigelser bestemmer, hvem der får pengene fra pensioner og forsikringer, uafhængigt af arveloven. Et testamente kan supplere og sikre, at resten af formuen fordeles som ønsket, men det ændrer ikke en eksisterende begunstigelse. Sørg for, at begunstigelser og testamente peger i samme retning, så efterladte ikke møder uventede forskelle mellem pension og arv. Husk også, at LD‑midler går til boet og dermed indgår i den almindelige fordeling og boafgift.

Opsummering

Pensioner med begunstigelse udbetales direkte til den registrerede modtager. Derfor kan en opdateret begunstigelse gøre en større forskel end et fint testamente. Vær især opmærksom på ældre policer oprettet før 2008, ATPs særlige regler og valget mellem løbende udbetaling eller engangsafgift på ratepensioner og livrenter. Et samlet overblik, et par bevidste valg og løbende opdatering giver ro i maven og sikrer, at pengene havner hos dem, du ønsker.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores nedenstående formular?

Indlægget Arv og pension: Sådan styrer du begunstigelse og sikrer den rette videregivelse blev først udgivet på PensionsValg.