Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad ændrer sig, når lønnen ændrer sig

Arbejdsmarkedspensionen er som udgangspunkt knyttet til lønnen. Indbetalingen udgør ofte en procentdel af lønnen via overenskomst eller firmapension, så indbetalingerne falder automatisk ved deltid eller nedgang i tid. Overenskomster kan have særlige regler, og enkelte områder har ændringer i 2025, hvor arbejdsgivers pensionsbidrag hæves, for eksempel i industrien fra 1. maj 2025. Tjek din overenskomst eller ansættelseskontrakt.

Barsel med fuld løn betyder typisk, at der fortsat indbetales pension. Ved barsel uden fuld løn afhænger pensionen af din aftale. Mange oplever et hul i indbetalingerne her, men du kan selv indbetale i perioden. ATP kører fortsat på barselsdagpenge og beregnes pr. time. I 2025 er bidraget 4,26 kr. pr. time, hvoraf egen andel udgør 1,42 kr., og Udbetaling Danmark betaler 2,84 kr. Der kan højst indbetales for 37 timer pr. uge.

Arbejdsmarkedspensionen rummer ofte forsikringer som dækning ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Pauser i indbetaling kan få dækninger til at bortfalde, eller præmien bliver betalt fra opsparingen. En del selskaber tilbyder forlængelse i en periode mod betaling fra depotet. Ordninger med præmiefritagelse kan overtage indbetalingerne ved godkendt tab af erhvervsevne, så opsparing og dækninger fortsætter.

Dine justeringsmuligheder

Løsningen afhænger af om indkomsten går ned, op eller står stille for en tid. De mest anvendte greb er:

• Lad bidraget følge lønnen ved deltid og lavere indkomst. Supplér med ekstra indbetaling senere på året, hvis der bliver luft. Det kan ske via arbejdsgiver, hvis ordningen tillader midlertidig regulering, eller privat.
• Barsel og orlov uden fuld løn kræver afklaring. Hvis arbejdsgiver ikke indbetaler, kan du selv indbetale for at undgå, at forsikringer finansieres fra depotet.
• Lavindkomstår uden topskat kan være et godt tidspunkt til aldersopsparing. Der er ingen fradrag ved indbetaling, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri og modregnes ikke i folkepensionens pensionstillæg.
• Højindkomstår med topskat kalder ofte på fradragsberettigede indbetalinger. Fyld ratepension op til loftet og brug livsvarig livrente til resten. Det ekstra pensionsfradrag skruer fordelen yderligere op til en grænse.
• Jobskifte eller pause i indbetalinger kræver en beslutning om forsikringerne. Forlæng eventuelt dækninger i det tidligere selskab via depotet for at undgå huller eller dobbelt dækning.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat på indbetalinger kort fortalt

• Arbejdsgiverindbetaling sker med bortseelsesret. Skatten ser bort fra indbetalingen i lønperioden.
• Privat indbetaling giver fradrag i den personlige indkomst for ratepension og livsvarig livrente. Aldersopsparing giver ikke fradrag.
• AM-bidraget på 8 procent betales altid af lønnen efter ATP og eget pensionsbidrag og før øvrig skat.
• 2025-lofter: Ratepension 65.500 kr. ved privat indbetaling og 71.196 kr. via arbejdsgiver. Livsvarig livrente har opfyldningsfradrag ved privat indbetaling på 60.300 kr. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalder.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025 udgør 12 procent, hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalder, og 32 procent, hvis der er højst 15 år. Fradraget beregnes af fradragsberettigede indbetalinger op til 83.800 kr. og sker automatisk.
• Pensionsafkastskat på 15,3 procent trækkes årligt af pensionsinstituttet.
• Udbetalinger fra ratepension og livrente kan reducere folkepensionens pensionstillæg. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet eller tillægget efter de gældende regler.

Tre korte mini-cases med tal

Eksemplerne er illustrative, ikke anbefalinger. Indbetalinger og procenter følger din ordning.

1) Midlertidig deltid i 6 måneder

Udgangspunkt: Løn 45.000 kr. pr. måned. Indbetaling til pension i ordningen er i eksemplet 12 procent af lønnen. I 6 måneder sænkes arbejdstiden, så lønnen falder 20 procent til 36.000 kr.

• Fald i indbetaling pr. måned i perioden: 12 procent af 9.000 kr. = 1.080 kr.
• Samlet “hul” over 6 måneder: 6.480 kr.

Mulig håndtering i årets anden halvdel:

• Ekstra indbetaling på 6.480 kr. kan indhente hullet. Tjek ratepensionens loft. Overstiger årets rateindbetaling loftet, kan overskud flyttes til livsvarig livrente med fradrag eller indbetales på aldersopsparing, hvis det passer bedre til din situation.
• Ekstra pensionsfradrag kan forstærke fradragsværdien af de fradragsberettigede indbetalinger, så længe den samlede fradragsgrundlag holder sig under 83.800 kr.

2) Barsel uden fuld løn

• Arbejdsgiver indbetaler typisk ikke pension, medmindre overenskomst eller kontrakt siger det.
• ATP kører fortsat via barselsdagpenge. Satsen i 2025 er 4,26 kr. pr. time med egen andel 1,42 kr. pr. time. Ved 37 timer pr. uge svarer det til 157,62 kr. pr. uge i samlet ATP, heraf 52,54 kr. som egen andel.
• Egen indbetaling kan holde din forsikringspakke i live og undgå, at præmier trækkes fra depotet.

3) Lavindkomstår og højindkomstår

• Lavindkomstår uden topskat: En aldersopsparing kan være fordelagtig, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes i pensionstillægget. Årligt loft i 2025 er 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen.
• Højindkomstår med topskat: Fradragsberettigede indbetalinger prioriteres typisk. Eksempel: En ekstra indbetaling på 30.000 kr. til ratepension eller livrente giver almindeligt fradrag plus et ekstra pensionsfradrag. Med 12 procent-sats giver det et ekstra fradrag på 3.600 kr., og med 32 procent-sats giver det 9.600 kr. Forudsat at grænsen på 83.800 kr. ikke overskrides.

Fordele og ulemper ved at skrue ned eller op

Lavere indbetaling forbedrer likviditeten her og nu. Ulempen er en lavere opsparing og mulig forringelse af forsikringerne, hvis de finansieres fra depotet eller bortfalder.

Højere indbetaling giver mere opsparing og fradrag i dag, særligt ved topskat. Ulempen er lavere nettoløn nu og beskatning ved udbetaling. Der kan desuden ske modregning i pensionstillægget.

Et skifte til aldersopsparing i et lavindkomstår kan passe godt, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes. Det kræver til gengæld, at fradraget ikke savnes i netop det år.

Faldgruber der er værd at undgå

• Ratepensionsloft overskrides: Manglende fradrag og risiko for at betale skat to gange ved udbetaling. Få hurtigst muligt flyttet overskud til livrente eller udbetalt efter reglerne.
• Aldersopsparingsloft overskrides: Udløser afgift. Koordiner indbetalinger på tværs af selskaber.
• Antagelse om pension under barsel: Ordninger uden fuld løn indbetaler ikke altid. Afklar det skriftligt og indbetal selv ved behov.
• Stop for indbetaling uden at tjekke forsikringer: Dækninger kan forsvinde efter kort tid eller “æde” af depotet. Undersøg muligheder for forlængelse.
• Ignoreret modregning: Udbetalinger fra rate og livrente kan reducere pensionstillægget. Planlæg udbetalingstype og tidspunkt.
• ATP glemmes: Egen andel pr. time ved dagpenge og barsel skal typisk betales.

En enkel beslutningsramme

Tjekliste når indkomsten svinger

• Gennemgå overenskomst og kontrakt. Bliver der indbetalt pension ved deltid og barsel, og kan bidraget reguleres midlertidigt.
• Tjek forsikringer, før du pauser. Dækninger kan bortfalde eller blive betalt fra depotet. Vurder forlængelse.
• Brug PensionsInfo til at samle overblikket og koordinere loftsbeløb på tværs af selskaber.
• Planlæg skat. Udnyt fradragslofter og ekstra pensionsfradrag i højindkomstår. Overvej aldersopsparing i lavindkomstår.
• Undgå loftsoverskridelser. Ratepension 65.500 kr. ved privat og 71.196 kr. via arbejdsgiver i 2025. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. tæt på pension.
• Barsel og orlov. Afklar ATP-egenbetaling og om arbejdsgiver indbetaler pension. Vurder egen indbetaling i perioden.
• Husk AM-bidragets betydning for nettoløn og fordele ved arbejdsgiverindbetaling med bortseelsesret.
• Opdater forskudsopgørelsen, når indbetaling eller indkomst ændrer sig væsentligt.

Kort om udbetalinger og folkepension

Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. Aldersopsparing modregnes ikke i tillægget. Folkepensionens grundbeløb og tillæg påvirkes ikke af arbejdsindkomst efter de gældende regler, men private pensionsudbetalinger indgår i beregningen af tillægget. Planlæg tidspunkt og størrelse på udbetalinger med det for øje.

Afrunding

En arbejdsmarkedspension kan justeres løbende, når indkomsten svinger. Indbetalingerne følger ofte lønnen, og der er gode muligheder for at rette op gennem året. En rolig tilgang med fokus på tre ting rækker langt: kendskab til overenskomst og forsikringer, styr på loftsbeløb og skat samt en plan for barsel og pauser. Et par målrettede beslutninger i de år, hvor indkomsten stiger eller falder, gør en stor forskel for trygheden senere.

Indlægget Tilpas arbejdsmarkedspension ved varierende indkomst blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad sker der med pensionen, når lønnen stopper

Løn under sygdom fra arbejdsgiver betyder typisk, at både arbejdsgiver- og eget pensionsbidrag fortsætter. Når lønnen stopper, stopper indbetalingerne som regel også. Mange ordninger har dog efterværn, hvor forsikringerne fortsætter en tid uden nye indbetalinger. Længden varierer. Et eksempel er 12 måneder med mulighed for forlængelse mod betaling fra opsparingen, mens andre ordninger kan have kortere perioder. Tjek vilkårene i din ordning.

Anmeld sygdom til pensionsselskabet så tidligt som muligt. Karens ved tab af erhvervsevne løber ofte fra det tidspunkt, selskabet vurderer sagen. Hurtig anmeldelse kan derfor få dækninger som tab af erhvervsevne og præmiefritagelse i gang tidligere.

Oversigt over hvad der typisk stopper og hvad der kan fortsætte

Offentlige ydelser og ATP under sygdom

Sygedagpenge udbetales som hovedregel i op til 22 uger inden for 9 måneder. Kommunen revurderer efter 22 uger og kan forlænge. Maksimal sats i 2025 er 4.865 kroner pr. uge. Delvis raskmelding er mulig. ATP fortsætter under sygedagpenge. I 2025 indbetales 4,26 kroner pr. time, hvor du selv betaler 1,42 kroner og kommunen 2,84 kroner. Overgang til andre ydelser som ressourceforløbsydelse kan udløse et månedligt ATP-bidrag på 297 kroner, forudsat at ydelsen ligger over mindstesats.

Tjek løbende at ATP bliver indbetalt korrekt. Bidrag kan typisk kun rettes tre år tilbage. ATP kan virke lille fra måned til måned, men giver livslang udbetaling og betyder noget i længden.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Forsikringer i pensionen der kan hjælpe i et sygdomsforløb

Tab af erhvervsevne

• Karens er ofte 3 måneder. Nogle ordninger har 6 til 12 måneder.
• Udbetalingen er løbende og beskattes som personlig indkomst.
• Mange ordninger har præmiefritagelse. Den betyder, at selskabet indbetaler din pensionspræmie, mens arbejdsevnen er nedsat, når betingelserne er opfyldt efter karens.
• Modregning: Der sker ikke modregning i sygedagpenge. Overgang til ressourceforløbsydelse eller jobafklaringsforløb indebærer typisk modregning krone for krone i de løbende TAE-udbetalinger.

Kritisk sygdom

• Skattefri engangssum, hvis diagnosen står på selskabets liste og betingelserne er opfyldt.
• Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ressourceforløbsydelse.

Tre realistiske forløb og hvad du gør

1) Lang sygemelding og gradvis tilbagevenden

Du har været sygemeldt i 5 måneder og starter delvist. Når lønnen delvist vender tilbage, genoptages pensionens indbetalinger typisk forholdsmæssigt. Gode skridt:

• Få bekræftet efterværnsperioden og at forsikringer stadig er aktive.
• Anmeld tab af erhvervsevne, hvis arbejdsevnen fortsat er nedsat. Præmiefritagelse kan sikre, at opsparingen ikke går i stå.
• Koordiner delvis raskmelding med arbejdsgiver, overenskomst og pensionsselskab.

2) Overgang til jobafklarings- eller ressourceforløb

Sygedagpenge udløber efter revurdering. Kommunen tilbyder ressourceforløb. Fokus:

• Vurder betydningen af modregning. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelsen, mens sygedagpenge ikke modregnede TAE.
• Undersøg om kritisk sygdom kan være relevant. Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ydelsen.
• Overvej privat pensionsindbetaling i det omfang økonomien rækker, så hullet i opsparingen minimeres.

3) Varigt nedsat arbejdsevne og på vej mod varig forsørgelse

Du ser ind i førtidspension eller seniorpension. Overvej:

• Aktivér TAE og præmiefritagelse, hvis muligt, for at sikre indkomst og fortsat opsparing.
• Undersøg SUPP. Som førtidspensionist eller på seniorpension kan du frivilligt indbetale til SUPP med statsstøttet bidrag. I 2025 er egenbetaling 205 kroner og statstilskud 410 kroner pr. indbetaling.
• Planlæg udbetalingsrækkefølge, så privat pension og folkepension senere spiller bedst sammen.

Kan du indbetale selv under sygdom

Ja, privat indbetaling er mulig inden for gældende lofter.

• Ratepension eller ophørende livrente: op til 65.500 kroner i 2025 efter AM-bidrag.
• Livsvarig livrente: intet loft. Opfyldningsfradrag er 60.300 kroner i 2025. Indbetalinger udover det fordeles skattemæssigt.
• Aldersopsparing: 9.400 kroner hvis der er mere end 7 år til folkepensionsalderen. 61.200 kroner hvis der er 7 år eller mindre.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025: Indbetalinger op til 83.800 kroner kan give et ekstra fradrag. Satsen er 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepension, og 32 procent hvis der er 15 år eller mindre.

Styrker og svagheder ved at indbetale under sygdom

Fordelen er, at du lukker hullet i opsparingen og udnytter fradrag og ekstra pensionsfradrag. Ulempen er lavere likviditet i en tid med presset økonomi. Loftet på ratepension kan gøre livsvarig livrente eller aldersopsparing relevant som supplement.

Plan for udbetaling og skat gennem livet

• Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Udbetaling kan reducere folkepensionens pensionstillæg senere.
• Aldersopsparing udbetales skattefrit og påvirker ikke pensionstillægget. Den kan bruges som buffer for uforudsete udgifter, også hvis helbredet svinger.
• Folkepension i 2025: Grundbeløb 7.198 kroner pr. måned før skat. Pensionstillæg er 8.329 kroner for enlige og 4.262 kroner for gifte. Private pensioner kan nedsætte tillægget. En plan, hvor aldersopsparing dækker engangsbehov, og ratepension og livrente fordeles over flere år, kan mindske skatte- og modregningseffekten.
• Udbetaling i utide fra pensionsordninger udløser 60 procent i afgift. Overvej kun denne løsning som sidste udvej.

Tjekliste når sygdom trækker ud

• Notér første sygedag og hvornår lønnen stoppede. Det afgør hvornår indbetalingerne til pension standsede.
• Anmeld sygdom til pensionsselskabet tidligt. Bed om vurdering af tab af erhvervsevne og præmiefritagelse.
• Tjek efterværn. Hvor længe fortsætter forsikringer uden indbetaling, og kan de forlænges midlertidigt.
• Undersøg kritisk sygdom-dækningen. Match diagnoser på selskabets liste.
• Få overblik i PensionsInfo. Se alle ordninger og dækninger, og spot huller.
• Bekræft ATP-bidrag under sygedagpenge og eventuelt ressourceforløb.
• Overvej privat indbetaling for at lukke huller. Start med at afklare hvor meget der allerede er indbetalt i år.
• Tænk i udbetalingsrækkefølge. Beskyt folkepensionens pensionstillæg ved at bruge aldersopsparing til engangsbehov.
• Koordinér delvis raskmelding med arbejdsgiver og pensionsselskab, så bidrag genoptages korrekt.
• Revider planen ved skifte af ydelse. Modregning kan ændre sig ved overgang fra sygedagpenge til ressourceforløb.

Typiske faldgruber

• Sen anmeldelse til pensionsselskabet. Karens starter ikke før sagen er i gang.
• Antagelse om at TAE altid kommer oven i offentlige ydelser. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelse og jobafklaringsforløb, men ikke i sygedagpenge.
• Forsikringer der udløber i efterværnsperioden uden aktivt valg. Beskyt dækninger ved at forlænge eller selvbetale, hvis det giver mening.
• Antagelse om at alvorlig sygdom giver adgang til pension i utide uden afgift. Kun kritisk sygdom giver skattefri engangssum. Ophævelse af pension før tid koster 60 procent i afgift.
• ATP glemmes. Manglende eller for lave indbetalinger i sygeperioder kan svække den livslange ATP. Få rettet fejl i tide.

Spørgsmål at stille arbejdsgiver og pensionsselskab

• Hvornår stoppede løn og hvornår stoppede arbejdsgiverbidrag til pension.
• Hvor længe varer efterværnet, og hvilke dækninger fortsætter.
• Hvad er karensen for tab af erhvervsevne, og hvornår kan præmiefritagelse træde i kraft.
• Hvilke dokumenter mangler for at vurdere TAE og kritisk sygdom.
• Kan dækninger forlænges hvis sygeperioden fortsætter, og hvordan finansieres det.
• Hvordan genoptages pensionsbidrag ved delvis raskmelding eller deltid.

Mini-case: sådan kan en plan se ud

Klara er 44 år og sygemeldt i 6 måneder. Løn stoppede efter 2 måneder, og indbetalingerne til pension standsede. Hun anmelder sygdom til pensionsselskabet, der vurderer sagen og starter karens for tab af erhvervsevne. Efter tre måneder får hun præmiefritagelse og fortsat opsparing. ATP kører videre via sygedagpenge. Da hun gradvist vender tilbage på deltid, genoptager arbejdsgiver pensionsbidrag forholdsmæssigt. For at lukke hullet indbetaler hun privat til ratepension inden for årets loft og supplerer med en mindre aldersopsparing. Hun gemmer aldersopsparingen til buffere og lader ratepension og livrente være langsigtede indtægter. Hvis sygedagpengene skulle udløbe, har hun allerede afklaret, hvordan TAE og modregning i et ressourceforløb vil påvirke hendes økonomi.

Kort opsummering

Langtidsfravær påvirker typisk indbetalingerne til arbejdsmarkedspension, men forsikringerne kan ofte dække i en overgang. Hurtig anmeldelse, styr på efterværn og en plan for TAE og præmiefritagelse er første skridt. Offentlige ydelser og ATP fortsætter i et vist omfang, og reglerne for modregning gør det vigtigt at kende sit forløb. Privat indbetaling kan lukke huller, og en fornuftig udbetalingsstrategi beskytter folkepensionens pensionstillæg. Brug PensionsInfo, spørg ind til egne vilkår, og justér planen når sygeforløbet ændrer sig. Det giver ro og en mere stabil pension, også gennem en lang sygdomsperiode.

Indlægget Pension og sygdom: planlægning ved langtidsfravær blev først udgivet på PensionsValg.

Hovedreglen: timer ind, timer ud

Efterløn udbetales for 160,33 timer pr. måned. Alle arbejdstimer, eller timer omregnet fra løn, trækkes fra. Resultatet afgør månedens udbetaling.

Mindsteudbetalingsreglen betyder, at udbetaling falder bort, når restudbetalingen er under 14,8 timer for fuldtidsforsikrede. Grænsen er 12 timer for deltidsforsikrede. Efterløn kan kombineres med ubegrænset arbejde, men fradrag følger timerne.

Eksempel 1, time for time
Du arbejder 60 timer med registreret timetal. Fradrag 60 timer. Udbetaling 160,33 minus 60 er 100,33 timer. Det svarer ved 100 procent sats til cirka 13.220 kr. før skat.

Eksempel 3, højt timetal
Du arbejder 150 timer i en måned. Resten 160,33 minus 150 er 10,33 timer. Beløbet ligger under mindsteudbetalingen. Ingen efterløn den måned.

Lempet fradrag ved lav timeløn

Lav timeløn kan udløse et mindre fradrag i timerne. Ordningen gælder kun for kontrollabelt arbejde med timeløn under omregningssatsen og indtil den samlede arbejdsindtægt i kalenderåret når 45.199 kr. i 2025.

Sådan virker lempelsen

• A kassen omregner løn til timer ved at dele lønnen med omregningssatsen 295,54 kr. pr. time i stedet for at trække de faktiske timer.
• Meget lave timelønninger sættes op til mindst 142,15 kr. pr. time i beregningen.
• I måneder med lempet fradrag må faktiske arbejdstimer ikke overstige 128 timer for fuldtid og 104 timer for deltid. Ved flere timer udbetales ingen efterløn for måneden.
• Når årets arbejdsindtægt overstiger 45.199 kr., falder lempelsen bort. Fradrag sker herefter time for time.

Eksempel 2, lempet fradrag
45 timer til 200 kr. i timen giver 9.000 kr. i løn. Fradrag i efterlønnen: 9.000 divideret med 295,54 er 30,45 timer. Udbetaling 160,33 minus 30,45 er 129,88 timer. Husk også timegrænsen på 128 faktiske timer i måneder med lempelse.

Ukontrollabelt arbejde og honorarer

Arbejder du uden registrerede timer, omregner a kassen indtægten til timer med omregningssatsen 295,54 kr. pr. time.

Eksempel 4, honorar
Honorar 12.000 kr. i en måned giver fradrag 12.000 divideret med 295,54 er 40,6 timer. Relevante, skattefradragsberettigede udgifter kan i visse tilfælde fratrækkes først.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Ferie, G dage og andre indtægter

Ferie med løn eller feriegodtgørelse giver fradrag dag for dag eller timer for timer. Ligger feriegodtgørelsen under efterlønnen for de samme dage, kan forskellen udbetales som efterløn. Lønindkomst, G dage, fratrædelsesgodtgørelser, bestyrelseshonorarer og indtægter fra borgerligt ombud modregnes også. Renter, arv, gaver og ATP modregnes typisk ikke.

Eksempel 5, ferie
10 feriedage med feriegodtgørelse medfører fradrag for de dage eller timer, ferien dækker. Efterløn kan dække forskellen, hvis feriepengene er lavere.

Frivilligt arbejde

Ulønnet frivilligt arbejde kan udføres op til 65 timer pr. måned uden fradrag, når opgaverne ligger inden for de godkendte områder i en forening eller organisation. Primær drift og vedligeholdelse udløser fradrag fra første time.

Eksempel 6, frivilligt arbejde
50 timer i en forening uden drift og vedligeholdelse giver intet fradrag. 80 timer med samme type opgaver giver fradrag for 15 timer, som er de timer over 65.

Selvstændig virksomhed i efterløn

Selvstændig virksomhed kræver tilladelse fra a kassen. En udbredt model er 400 timers ordningen. Her må du maksimalt bruge 400 timer pr. år, og dækningsbidrag 1 må højst være 93.215 kr. i 2025. Tiden, du arbejder i virksomheden, modregnes i efterlønnen. Arbejde i ægtefælles virksomhed er som udgangspunkt ikke tilladt.

Eksempel 7, bibeskæftigelse
Gennemsnitligt 25 timer pr. måned giver 300 timer på et år. Dækningsbidrag 1 på 80.000 kr. ligger under grænsen. Efterlønnen reduceres med de 300 timer fordelt over året. Overholdes time og beløbsgrænserne, sker ingen særskilt indtægtsmodregning ud over tidsfradraget.

Pensioner og efterløn

Pensioner kan give fradrag i efterlønnen. Reglerne afhænger af, om 2 årsreglen er opfyldt. Uden 2 årsreglen sker modregning efter faste satser. 2 årsreglen reducerer modregningen markant, og optjening af skattefri præmie bliver mulig.

Hovedsatser uden 2 årsregel

• Løbende arbejdsmarkedspension udbetalt i efterlønsperioden: fradrag 64 procent af årlig udbetaling før skat.
• Livsvarige pensioner, der ikke er løbende arbejdsmarkedspension: fradrag 64 procent af årlig værdi.
• Andre pensioner, som ikke er livsvarige eller ikke udbetales løbende, for eksempel rate, kapital og aldersordning: fradrag 4 procent af værdien.

Praktisk planlægning

• Udskydelse og arbejde kan løfte efterlønnen og bremse pensionsfradrag.
• Udbetaling af private og livsvarige pensioner før efterlønsalderen kan øge modregningen.
• Særlige grænser for ekstra pensionsindbetalinger kan påvirke både skat og efterlønsberegning. Overblik i forskudsopgørelsen hjælper.

Skattefri præmie

Arbejder du efter at have fået efterlønsbevis, kan der optjenes skattefri præmie. Med opfyldt 2 årsregel kan optjeningen fortsætte, også mens du får efterløn. En portion udløses for hver 481 timer. I 2025 er beløbet 15.186 kr. pr. portion for fuldtid og 10.124 kr. for deltid. Der kan højst optjenes 12 portioner.

Eksempel 8, præmie under efterløn
20 timer pr. uge i seks måneder giver cirka 520 timer. Det udløser 1 præmieportion. Timerne modregnes samtidig i efterlønnen måned for måned.

Ansøgning, udbetaling og skat i praksis

Efterløn udbetales bagud via a kassen. Du skal indsende efterlønskort hver måned. Fristen ligger senest 1 måned og 10 dage efter månedens udløb. Mangler kortet, kan udbetalingen for måneden bortfalde. Udbetalingen sker sidste bankdag i måneden.

Aftal med a kassen hvilket skattekort der bruges til efterlønnen, og ret forskudsopgørelsen, når arbejdstid eller indtægt ændrer sig. Efterløn er ikke belagt med arbejdsmarkedsbidrag. Lønindkomst er. Nettoeffekten af at arbejde kan derfor være bedre, end bruttobeløbene umiddelbart viser.

Efterløn stopper ved udgangen af den måned, hvor folkepensionsalderen nås.

Hurtigt overblik over nøgletal 2025

Typiske faldgruber

• Fast månedlig indtægtsgrænse findes ikke. Fradrag følger timerne. Mindsteudbetalingen afgør, om der kommer noget ud den måned.
• Frivilligt arbejde er ikke altid frit. Drift og vedligeholdelse udløser fradrag fra første time.
• Lempet fradrag gælder kun, indtil årets arbejdsindtægt når 45.199 kr.
• Arbejde i ægtefælles virksomhed er som udgangspunkt ikke tilladt i efterlønsperioden.
• Pensioner kan påvirke efterlønnen, også selv om de endnu ikke udbetales.
• Efterlønskort skal indsendes til tiden. Fristen er 1 måned og 10 dage.

Eksempler, der ofte gør en forskel

• Ukontrollabelt honorar omregnes altid med 295,54 kr. pr. time.
• Feriegodtgørelse modregnes for de dage, den dækker. Ligger beløbet under efterlønnen, kan forskellen udbetales.
• Lav timeløn i job med fast timetal kan give lempet fradrag. Grænsen gælder i alt 45.199 kr. i året, og den enkelte måned må ikke have over 128 timer for fuldtid.

Planlæg økonomien i god tid

En plan for arbejdstid, efterløn og pensioner giver ro i maven. Start med tre trin.

• Bestem dit ønskede timetal de første 6 til 12 måneder. Beregn fradrag i timer og tjek mindsteudbetalingen.
• Kortlæg pensionerne. Overvej om 2 årsreglen kan nås, og hvornår eventuelle udbetalinger bør starte.
• Afklar særlige forhold som frivilligt arbejde og eventuel selvstændig virksomhed med a kassen, før du går i gang. Valg af ordning på selvstændig side skal ligge fast, og beløbsgrænserne skal holdes.

Et kort blik på tallene fra de seneste år viser, at efterløn stadig bruges i stort omfang. Omkring 39.000 personer modtog efterløn i 2024, og antallet er faldet med cirka 8.000 fuldtidsmodtagere siden 2023. Behovet for fleksibilitet og klare rammer fylder derfor fortsat.

Afslutning

Kombinationen af efterløn og arbejde styres i praksis af timer. Lempet fradrag kan lette presset ved lav timeløn, og 2 årsreglen kan løfte økonomien og give adgang til præmie. Månedsblanketten, timeregistreringen og et opdateret skattekort holder hverdagen på sporet. Med styr på de få nøgletal og de vigtigste grænser bliver valgene mere trygge, og du kan forme overgangen til folkepension i dit eget tempo.

Indlægget Efterløn og arbejde ved siden af: regler, grænser og praktiske eksempler blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad er efterløn, og hvem kan få den

Efterløn er en frivillig ordning gennem a‑kassen, som giver mulighed for at trække sig tilbage nogle år før folkepensionen. A‑kassen udbetaler efterlønnen og beregner også satsen.

For at kunne få efterløn skal du opfylde fire hovedkrav:

• Medlemskab af en a‑kasse og betaling af efterlønsbidrag. Udgangspunktet er 30 års indbetaling, dog med lempeligere krav for personer født før 1. januar 1978.
• Alder. Du skal have nået din efterlønsalder.
• Dagpengebetingelser. Indkomst eller beskæftigelse skal opfylde dagpengereglerne på overgangstidspunktet. I 2025 er kravet i de seneste tre år 273.504 kr. for fuldtidsforsikrede eller 1.924 timer. For deltidsforsikrede 182.340 kr. eller 1.258 timer.
• Ansøgning. Overgangen sker gennem din a‑kasse, som også udsteder et efterlønsbevis ved efterlønsalderen, hvis du er berettiget, men vælger at fortsætte med at arbejde.

Efterløn stopper ved folkepensionsalderen. I 2025 er folkepensionsalderen 67 år og stiger efter plan til 68 år i 2030 for årgang 1963 til 1966 og 69 år i 2035 for årgang 1967 til 1970.

Alderskrav og varighed

Efterlønsalderen afhænger af fødselsår og følger udviklingen i levealderen. I 2025 gælder følgende for de relevante årgange:

Yngre årgange kan få justerede aldersgrænser, når levealderen ændrer sig. Tjek de nyeste satser og aldersgrænser hos myndighederne, når din plan nærmer sig.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvor meget kan du få

Efterlønnen kan højst svare til den dagpengesats, du ville have fået som ledig. I 2025 er loftet:

• 21.092 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede
• 14.061 kr. pr. måned for deltidsforsikrede

Beløbet påvirkes af to ting i praksis: pensioner og arbejde. A‑kassen laver den endelige beregning ud fra dine faktiske oplysninger.

Pensionsmodregning i efterløn

Pensioner reducerer efterlønnen. De vigtigste tommelfingerregler i 2025 er:

Et udbetalingsfrit valg fjerner ikke modregning. Depotet tæller med for personer født i 1956 eller senere.

Eksempel på modregning

• En livsvarig pension udbetaler 60.000 kr. om året. Modregningen bliver 64 procent af 60.000 kr. Det svarer til 38.400 kr. om året, cirka 3.200 kr. pr. måned.
• En ratepension har et depot på 500.000 kr., som ikke udbetales i efterlønsperioden. Modregningen bliver 4 procent af 500.000 kr., altså 20.000 kr. om året, cirka 1.667 kr. pr. måned.
• Samlet modregning bliver i eksemplet cirka 4.867 kr. pr. måned. Loftet på efterløn gælder derefter for restbeløbet.

A‑kassen indhenter pensionstal og beregner fradragene. Et tidligt overblik hos a‑kassen forebygger overraskelser.

Arbejde på efterløn

Mange vælger at arbejde delvist på efterløn. Indtægt modregnes, men der findes lempede regler, som kan gøre det attraktivt ved lavere timeløn.

• Lempet fradrag omregner din løn til fradragstimer med en fast sats: 295,54 kr. pr. time i 2025. Din faktiske timeløn betyder derfor mindre for fradraget. Ordningen gælder op til et årligt loft på 45.199 kr. Der gælder også en nedre lønreference på 142,15 kr. pr. time og et timeloft pr. måned.
• Timeloft pr. måned: 128 timer for fuldtidsforsikrede og 104 timer for deltidsforsikrede. Overstiges loftet, kan efterløn for måneden bortfalde.

Mini‑case A: delvis efterløn med lempet fradrag

• Person født i 1964 går på efterløn som 65‑årig, fuldtidsforsikret.
• Månedsløn fra deltidsjob er 12.000 kr., timeløn 160 kr.
• Lempet fradrag giver fradragstimer på 12.000 kr. delt med 295,54 kr. Det svarer til cirka 40,6 timer for måneden.
• Faktiske timer ville være 12.000 kr. delt med 160 kr. Det svarer til 75 timer.
• Lempet fradrag sparer derfor timer i fradraget. Husk dog det årlige loft på 45.199 kr. for indkomst, som kan tælle med under lempet fradrag, og timeloftet på 128 pr. måned.

Skattefri præmie ved at vente med efterløn

Fortsætter du med at arbejde efter, at du har fået efterlønsbevis, kan du optjene en skattefri præmie. I 2025 gælder:

• Præmien udbetales i portioner á 481 timer.
• En portion er 15.186 kr. for fuldtidsforsikrede og 10.124 kr. for deltidsforsikrede.
• Der kan optjenes op til 12 portioner. Det svarer til op til 182.232 kr. for fuldtid og 121.488 kr. for deltid. Udbetalingen sker ved folkepensionsalderen.

Mini‑case B: præmie ved udskydelse

• Person født i 1961 udskyder efterløn i mere end to år efter bevisdatoen og arbejder 3.120 timer.
• 3.120 timer delt med 481 timer pr. portion giver 6 hele portioner.
• Præmien bliver 6 gange 15.186 kr., altså 91.116 kr. skattefrit ved folkepensionsalderen.
• Regler for udskydelse og sats afhænger af fødselsår, så aftal planen med a‑kassen.

Hvad koster medlemskab og efterlønsbidrag

Efterlønsbidraget i 2025 er:

• 568 kr. pr. måned for fuldtid
• 379 kr. pr. måned for deltid

Bidraget er fradragsberettiget. A‑kassekontingent og efterlønsbidrag indberettes automatisk som fradrag. Det særskilte fradragsloft på 7.000 kr. gælder fagforening, ikke a‑kasse og efterløn.

Seniorjob som sikkerhedsnet

Mister du dagpengeretten højst fem år før din efterlønsalder og opfylder efterlønskravene, kan du få et kommunalt seniorjob frem til efterlønsalderen. Løn og vilkår følger overenskomst. A‑kassen kontakter normalt cirka tre måneder før dagpengeretten udløber. Ansøgningen til kommunen skal sendes senest to måneder efter udløbet af dagpengeretten.

Særlige forhold for selvstændige

Selvstændige kan få efterløn efter særlige modeller med faste grænser for tid og indtægt. Ordningerne omfatter blandt andet 80,17‑timers‑modellen, 962‑timers‑modellen, 400‑timers‑modellen og enkeltstående opgave. Overholdelse af grænserne er afgørende, ellers kan efterlønnen bortfalde eller blive nedsat.

Mini‑case C: selvstændig på 962‑timers‑ordningen

• Hovedbeskæftigelse som selvstændig og valg af 962‑timers‑ordningen.
• Der modregnes mindst 52 timer pr. måned, og der kan højst udbetales efterløn svarende til 962 timer om året.
• Forkert registrering eller overskridelse kan reducere udbetalingen. Aftal en fast opfølgning med a‑kassen.

Særligt om 400‑timers‑ordningen

• I 2025 gælder et loft for dækningsbidraget på 93.215 kr. Overstiges loftet, påvirker det retten til efterløn. Brug a‑kassens vejledning til at vælge den model, der passer til aktiviteten i virksomheden.

ATP under efterløn

Der kan indbetales til ATP som efterlønner. Standardbetalingen ligger typisk på 297 kr. pr. måned i alt. Det er frivilligt, og a‑kassen hjælper med at til- eller framelde.

Fortrydelsesordningen

Efterløn kan tilvælges, selv om den tidligere er fravalgt, hvis tilmeldingen sker senest 15 år før efterlønsalderen. Efterlønnen nedsættes varigt med 2 procentpoint af højeste dagpengesats for hvert manglende år, og den skattefri præmie nedsættes med 4 procentpoint pr. år. Virkningen er betydelig, så regn på konsekvenserne sammen med a‑kassen, før du tilmelder dig.

Typiske faldgruber

• Indkomst‑ eller timekravet opfyldes ikke ved overgang til efterløn, selv om du har efterlønsbevis. Kravet skal være opfyldt på selve overgangstidspunktet.
• Pensionsmodregning undervurderes. Depot på ikke‑livsvarige ordninger tæller med, også når der ikke er udbetaling.
• Lempet fradrag overskrider loftet på 45.199 kr. årligt eller timeloftet pr. måned. I værste fald bortfalder efterlønnen for måneden.
• Forventning om historiske satser. Reglerne for efterlønsprocent og udskydelse er ændret for personer født 1. juli 1959 eller senere.
• Pensionstal sendes for sent til a‑kassen. Indberetninger sker normalt et halvt år før efterlønsalderen.
• Fortrydelsesordning tilvælges for sent, eller de varige fradrag undervurderes.
• Selvstændig aktivitet matches ikke korrekt til de gældende modeller og grænser.

Små nøgletal til perspektiv

I 2023 var der 34.100 fuldtidsmodtagere af efterløn. I løbet af 2024 modtog godt 39.000 personer efterløn på et tidspunkt i året, og 56 procent kom senest fra job i den offentlige sektor. Udviklingen hænger blandt andet sammen med de stigende pensionsaldre.

Gode råd til en rolig proces

• Start planlægningen 1 til 2 år før din efterlønsalder. Aftal milepæle med a‑kassen, så krav, dokumentation og tidsfrister er på plads.
• Få et samlet overblik over pensioner og forventede depoter. Lav et regneark med livsvarige udbetalinger og depotværdier, så modregningen kan estimeres tidligt.
• Fold arbejdsmulighederne ud. Tjek om lempet fradrag og timeloft giver mening i din situation, og planlæg eventuelle sæsonudsving i arbejdstimer.
• Overvej udskydelse og præmie. Selv få portioner kan give et pænt engangsbeløb ved folkepensionen, hvis helbred og jobmuligheder rækker.
• Hold øje med seniorjob, hvis dagpengene er ved at udløbe tæt på efterlønsalderen. Overhold fristerne i dialogen med a‑kassen og kommunen.

Afslutning

Efterløn kan give en fleksibel og tryg vej ud af arbejdsmarkedet før folkepensionen. Gevinsten afhænger især af tre ting: dine pensioner, hvor meget du arbejder, og om du udskyder overgangen og optjener skattefri præmie. Reglerne er detaljerede, men med et tidligt overblik, et par konkrete beregninger og en tæt dialog med a‑kassen bliver valget overskueligt. Når planen er lagt, følger hverdagen ofte mere roligt med en stabil udbetaling og klare rammer for arbejde og indkomst frem til folkepensionsalderen.

Indlægget Efterløn i Danmark: regler, alderskrav og muligheder i praksis blev først udgivet på PensionsValg.