Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad ændrer sig, når lønnen ændrer sig

Arbejdsmarkedspensionen er som udgangspunkt knyttet til lønnen. Indbetalingen udgør ofte en procentdel af lønnen via overenskomst eller firmapension, så indbetalingerne falder automatisk ved deltid eller nedgang i tid. Overenskomster kan have særlige regler, og enkelte områder har ændringer i 2025, hvor arbejdsgivers pensionsbidrag hæves, for eksempel i industrien fra 1. maj 2025. Tjek din overenskomst eller ansættelseskontrakt.

Barsel med fuld løn betyder typisk, at der fortsat indbetales pension. Ved barsel uden fuld løn afhænger pensionen af din aftale. Mange oplever et hul i indbetalingerne her, men du kan selv indbetale i perioden. ATP kører fortsat på barselsdagpenge og beregnes pr. time. I 2025 er bidraget 4,26 kr. pr. time, hvoraf egen andel udgør 1,42 kr., og Udbetaling Danmark betaler 2,84 kr. Der kan højst indbetales for 37 timer pr. uge.

Arbejdsmarkedspensionen rummer ofte forsikringer som dækning ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Pauser i indbetaling kan få dækninger til at bortfalde, eller præmien bliver betalt fra opsparingen. En del selskaber tilbyder forlængelse i en periode mod betaling fra depotet. Ordninger med præmiefritagelse kan overtage indbetalingerne ved godkendt tab af erhvervsevne, så opsparing og dækninger fortsætter.

Dine justeringsmuligheder

Løsningen afhænger af om indkomsten går ned, op eller står stille for en tid. De mest anvendte greb er:

• Lad bidraget følge lønnen ved deltid og lavere indkomst. Supplér med ekstra indbetaling senere på året, hvis der bliver luft. Det kan ske via arbejdsgiver, hvis ordningen tillader midlertidig regulering, eller privat.
• Barsel og orlov uden fuld løn kræver afklaring. Hvis arbejdsgiver ikke indbetaler, kan du selv indbetale for at undgå, at forsikringer finansieres fra depotet.
• Lavindkomstår uden topskat kan være et godt tidspunkt til aldersopsparing. Der er ingen fradrag ved indbetaling, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri og modregnes ikke i folkepensionens pensionstillæg.
• Højindkomstår med topskat kalder ofte på fradragsberettigede indbetalinger. Fyld ratepension op til loftet og brug livsvarig livrente til resten. Det ekstra pensionsfradrag skruer fordelen yderligere op til en grænse.
• Jobskifte eller pause i indbetalinger kræver en beslutning om forsikringerne. Forlæng eventuelt dækninger i det tidligere selskab via depotet for at undgå huller eller dobbelt dækning.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat på indbetalinger kort fortalt

• Arbejdsgiverindbetaling sker med bortseelsesret. Skatten ser bort fra indbetalingen i lønperioden.
• Privat indbetaling giver fradrag i den personlige indkomst for ratepension og livsvarig livrente. Aldersopsparing giver ikke fradrag.
• AM-bidraget på 8 procent betales altid af lønnen efter ATP og eget pensionsbidrag og før øvrig skat.
• 2025-lofter: Ratepension 65.500 kr. ved privat indbetaling og 71.196 kr. via arbejdsgiver. Livsvarig livrente har opfyldningsfradrag ved privat indbetaling på 60.300 kr. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalder.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025 udgør 12 procent, hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalder, og 32 procent, hvis der er højst 15 år. Fradraget beregnes af fradragsberettigede indbetalinger op til 83.800 kr. og sker automatisk.
• Pensionsafkastskat på 15,3 procent trækkes årligt af pensionsinstituttet.
• Udbetalinger fra ratepension og livrente kan reducere folkepensionens pensionstillæg. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet eller tillægget efter de gældende regler.

Tre korte mini-cases med tal

Eksemplerne er illustrative, ikke anbefalinger. Indbetalinger og procenter følger din ordning.

1) Midlertidig deltid i 6 måneder

Udgangspunkt: Løn 45.000 kr. pr. måned. Indbetaling til pension i ordningen er i eksemplet 12 procent af lønnen. I 6 måneder sænkes arbejdstiden, så lønnen falder 20 procent til 36.000 kr.

• Fald i indbetaling pr. måned i perioden: 12 procent af 9.000 kr. = 1.080 kr.
• Samlet “hul” over 6 måneder: 6.480 kr.

Mulig håndtering i årets anden halvdel:

• Ekstra indbetaling på 6.480 kr. kan indhente hullet. Tjek ratepensionens loft. Overstiger årets rateindbetaling loftet, kan overskud flyttes til livsvarig livrente med fradrag eller indbetales på aldersopsparing, hvis det passer bedre til din situation.
• Ekstra pensionsfradrag kan forstærke fradragsværdien af de fradragsberettigede indbetalinger, så længe den samlede fradragsgrundlag holder sig under 83.800 kr.

2) Barsel uden fuld løn

• Arbejdsgiver indbetaler typisk ikke pension, medmindre overenskomst eller kontrakt siger det.
• ATP kører fortsat via barselsdagpenge. Satsen i 2025 er 4,26 kr. pr. time med egen andel 1,42 kr. pr. time. Ved 37 timer pr. uge svarer det til 157,62 kr. pr. uge i samlet ATP, heraf 52,54 kr. som egen andel.
• Egen indbetaling kan holde din forsikringspakke i live og undgå, at præmier trækkes fra depotet.

3) Lavindkomstår og højindkomstår

• Lavindkomstår uden topskat: En aldersopsparing kan være fordelagtig, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes i pensionstillægget. Årligt loft i 2025 er 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen.
• Højindkomstår med topskat: Fradragsberettigede indbetalinger prioriteres typisk. Eksempel: En ekstra indbetaling på 30.000 kr. til ratepension eller livrente giver almindeligt fradrag plus et ekstra pensionsfradrag. Med 12 procent-sats giver det et ekstra fradrag på 3.600 kr., og med 32 procent-sats giver det 9.600 kr. Forudsat at grænsen på 83.800 kr. ikke overskrides.

Fordele og ulemper ved at skrue ned eller op

Lavere indbetaling forbedrer likviditeten her og nu. Ulempen er en lavere opsparing og mulig forringelse af forsikringerne, hvis de finansieres fra depotet eller bortfalder.

Højere indbetaling giver mere opsparing og fradrag i dag, særligt ved topskat. Ulempen er lavere nettoløn nu og beskatning ved udbetaling. Der kan desuden ske modregning i pensionstillægget.

Et skifte til aldersopsparing i et lavindkomstår kan passe godt, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes. Det kræver til gengæld, at fradraget ikke savnes i netop det år.

Faldgruber der er værd at undgå

• Ratepensionsloft overskrides: Manglende fradrag og risiko for at betale skat to gange ved udbetaling. Få hurtigst muligt flyttet overskud til livrente eller udbetalt efter reglerne.
• Aldersopsparingsloft overskrides: Udløser afgift. Koordiner indbetalinger på tværs af selskaber.
• Antagelse om pension under barsel: Ordninger uden fuld løn indbetaler ikke altid. Afklar det skriftligt og indbetal selv ved behov.
• Stop for indbetaling uden at tjekke forsikringer: Dækninger kan forsvinde efter kort tid eller “æde” af depotet. Undersøg muligheder for forlængelse.
• Ignoreret modregning: Udbetalinger fra rate og livrente kan reducere pensionstillægget. Planlæg udbetalingstype og tidspunkt.
• ATP glemmes: Egen andel pr. time ved dagpenge og barsel skal typisk betales.

En enkel beslutningsramme

Tjekliste når indkomsten svinger

• Gennemgå overenskomst og kontrakt. Bliver der indbetalt pension ved deltid og barsel, og kan bidraget reguleres midlertidigt.
• Tjek forsikringer, før du pauser. Dækninger kan bortfalde eller blive betalt fra depotet. Vurder forlængelse.
• Brug PensionsInfo til at samle overblikket og koordinere loftsbeløb på tværs af selskaber.
• Planlæg skat. Udnyt fradragslofter og ekstra pensionsfradrag i højindkomstår. Overvej aldersopsparing i lavindkomstår.
• Undgå loftsoverskridelser. Ratepension 65.500 kr. ved privat og 71.196 kr. via arbejdsgiver i 2025. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. tæt på pension.
• Barsel og orlov. Afklar ATP-egenbetaling og om arbejdsgiver indbetaler pension. Vurder egen indbetaling i perioden.
• Husk AM-bidragets betydning for nettoløn og fordele ved arbejdsgiverindbetaling med bortseelsesret.
• Opdater forskudsopgørelsen, når indbetaling eller indkomst ændrer sig væsentligt.

Kort om udbetalinger og folkepension

Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. Aldersopsparing modregnes ikke i tillægget. Folkepensionens grundbeløb og tillæg påvirkes ikke af arbejdsindkomst efter de gældende regler, men private pensionsudbetalinger indgår i beregningen af tillægget. Planlæg tidspunkt og størrelse på udbetalinger med det for øje.

Afrunding

En arbejdsmarkedspension kan justeres løbende, når indkomsten svinger. Indbetalingerne følger ofte lønnen, og der er gode muligheder for at rette op gennem året. En rolig tilgang med fokus på tre ting rækker langt: kendskab til overenskomst og forsikringer, styr på loftsbeløb og skat samt en plan for barsel og pauser. Et par målrettede beslutninger i de år, hvor indkomsten stiger eller falder, gør en stor forskel for trygheden senere.

Indlægget Tilpas arbejdsmarkedspension ved varierende indkomst blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad sker der med pensionen, når lønnen stopper

Løn under sygdom fra arbejdsgiver betyder typisk, at både arbejdsgiver- og eget pensionsbidrag fortsætter. Når lønnen stopper, stopper indbetalingerne som regel også. Mange ordninger har dog efterværn, hvor forsikringerne fortsætter en tid uden nye indbetalinger. Længden varierer. Et eksempel er 12 måneder med mulighed for forlængelse mod betaling fra opsparingen, mens andre ordninger kan have kortere perioder. Tjek vilkårene i din ordning.

Anmeld sygdom til pensionsselskabet så tidligt som muligt. Karens ved tab af erhvervsevne løber ofte fra det tidspunkt, selskabet vurderer sagen. Hurtig anmeldelse kan derfor få dækninger som tab af erhvervsevne og præmiefritagelse i gang tidligere.

Oversigt over hvad der typisk stopper og hvad der kan fortsætte

Offentlige ydelser og ATP under sygdom

Sygedagpenge udbetales som hovedregel i op til 22 uger inden for 9 måneder. Kommunen revurderer efter 22 uger og kan forlænge. Maksimal sats i 2025 er 4.865 kroner pr. uge. Delvis raskmelding er mulig. ATP fortsætter under sygedagpenge. I 2025 indbetales 4,26 kroner pr. time, hvor du selv betaler 1,42 kroner og kommunen 2,84 kroner. Overgang til andre ydelser som ressourceforløbsydelse kan udløse et månedligt ATP-bidrag på 297 kroner, forudsat at ydelsen ligger over mindstesats.

Tjek løbende at ATP bliver indbetalt korrekt. Bidrag kan typisk kun rettes tre år tilbage. ATP kan virke lille fra måned til måned, men giver livslang udbetaling og betyder noget i længden.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Forsikringer i pensionen der kan hjælpe i et sygdomsforløb

Tab af erhvervsevne

• Karens er ofte 3 måneder. Nogle ordninger har 6 til 12 måneder.
• Udbetalingen er løbende og beskattes som personlig indkomst.
• Mange ordninger har præmiefritagelse. Den betyder, at selskabet indbetaler din pensionspræmie, mens arbejdsevnen er nedsat, når betingelserne er opfyldt efter karens.
• Modregning: Der sker ikke modregning i sygedagpenge. Overgang til ressourceforløbsydelse eller jobafklaringsforløb indebærer typisk modregning krone for krone i de løbende TAE-udbetalinger.

Kritisk sygdom

• Skattefri engangssum, hvis diagnosen står på selskabets liste og betingelserne er opfyldt.
• Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ressourceforløbsydelse.

Tre realistiske forløb og hvad du gør

1) Lang sygemelding og gradvis tilbagevenden

Du har været sygemeldt i 5 måneder og starter delvist. Når lønnen delvist vender tilbage, genoptages pensionens indbetalinger typisk forholdsmæssigt. Gode skridt:

• Få bekræftet efterværnsperioden og at forsikringer stadig er aktive.
• Anmeld tab af erhvervsevne, hvis arbejdsevnen fortsat er nedsat. Præmiefritagelse kan sikre, at opsparingen ikke går i stå.
• Koordiner delvis raskmelding med arbejdsgiver, overenskomst og pensionsselskab.

2) Overgang til jobafklarings- eller ressourceforløb

Sygedagpenge udløber efter revurdering. Kommunen tilbyder ressourceforløb. Fokus:

• Vurder betydningen af modregning. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelsen, mens sygedagpenge ikke modregnede TAE.
• Undersøg om kritisk sygdom kan være relevant. Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ydelsen.
• Overvej privat pensionsindbetaling i det omfang økonomien rækker, så hullet i opsparingen minimeres.

3) Varigt nedsat arbejdsevne og på vej mod varig forsørgelse

Du ser ind i førtidspension eller seniorpension. Overvej:

• Aktivér TAE og præmiefritagelse, hvis muligt, for at sikre indkomst og fortsat opsparing.
• Undersøg SUPP. Som førtidspensionist eller på seniorpension kan du frivilligt indbetale til SUPP med statsstøttet bidrag. I 2025 er egenbetaling 205 kroner og statstilskud 410 kroner pr. indbetaling.
• Planlæg udbetalingsrækkefølge, så privat pension og folkepension senere spiller bedst sammen.

Kan du indbetale selv under sygdom

Ja, privat indbetaling er mulig inden for gældende lofter.

• Ratepension eller ophørende livrente: op til 65.500 kroner i 2025 efter AM-bidrag.
• Livsvarig livrente: intet loft. Opfyldningsfradrag er 60.300 kroner i 2025. Indbetalinger udover det fordeles skattemæssigt.
• Aldersopsparing: 9.400 kroner hvis der er mere end 7 år til folkepensionsalderen. 61.200 kroner hvis der er 7 år eller mindre.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025: Indbetalinger op til 83.800 kroner kan give et ekstra fradrag. Satsen er 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepension, og 32 procent hvis der er 15 år eller mindre.

Styrker og svagheder ved at indbetale under sygdom

Fordelen er, at du lukker hullet i opsparingen og udnytter fradrag og ekstra pensionsfradrag. Ulempen er lavere likviditet i en tid med presset økonomi. Loftet på ratepension kan gøre livsvarig livrente eller aldersopsparing relevant som supplement.

Plan for udbetaling og skat gennem livet

• Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Udbetaling kan reducere folkepensionens pensionstillæg senere.
• Aldersopsparing udbetales skattefrit og påvirker ikke pensionstillægget. Den kan bruges som buffer for uforudsete udgifter, også hvis helbredet svinger.
• Folkepension i 2025: Grundbeløb 7.198 kroner pr. måned før skat. Pensionstillæg er 8.329 kroner for enlige og 4.262 kroner for gifte. Private pensioner kan nedsætte tillægget. En plan, hvor aldersopsparing dækker engangsbehov, og ratepension og livrente fordeles over flere år, kan mindske skatte- og modregningseffekten.
• Udbetaling i utide fra pensionsordninger udløser 60 procent i afgift. Overvej kun denne løsning som sidste udvej.

Tjekliste når sygdom trækker ud

• Notér første sygedag og hvornår lønnen stoppede. Det afgør hvornår indbetalingerne til pension standsede.
• Anmeld sygdom til pensionsselskabet tidligt. Bed om vurdering af tab af erhvervsevne og præmiefritagelse.
• Tjek efterværn. Hvor længe fortsætter forsikringer uden indbetaling, og kan de forlænges midlertidigt.
• Undersøg kritisk sygdom-dækningen. Match diagnoser på selskabets liste.
• Få overblik i PensionsInfo. Se alle ordninger og dækninger, og spot huller.
• Bekræft ATP-bidrag under sygedagpenge og eventuelt ressourceforløb.
• Overvej privat indbetaling for at lukke huller. Start med at afklare hvor meget der allerede er indbetalt i år.
• Tænk i udbetalingsrækkefølge. Beskyt folkepensionens pensionstillæg ved at bruge aldersopsparing til engangsbehov.
• Koordinér delvis raskmelding med arbejdsgiver og pensionsselskab, så bidrag genoptages korrekt.
• Revider planen ved skifte af ydelse. Modregning kan ændre sig ved overgang fra sygedagpenge til ressourceforløb.

Typiske faldgruber

• Sen anmeldelse til pensionsselskabet. Karens starter ikke før sagen er i gang.
• Antagelse om at TAE altid kommer oven i offentlige ydelser. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelse og jobafklaringsforløb, men ikke i sygedagpenge.
• Forsikringer der udløber i efterværnsperioden uden aktivt valg. Beskyt dækninger ved at forlænge eller selvbetale, hvis det giver mening.
• Antagelse om at alvorlig sygdom giver adgang til pension i utide uden afgift. Kun kritisk sygdom giver skattefri engangssum. Ophævelse af pension før tid koster 60 procent i afgift.
• ATP glemmes. Manglende eller for lave indbetalinger i sygeperioder kan svække den livslange ATP. Få rettet fejl i tide.

Spørgsmål at stille arbejdsgiver og pensionsselskab

• Hvornår stoppede løn og hvornår stoppede arbejdsgiverbidrag til pension.
• Hvor længe varer efterværnet, og hvilke dækninger fortsætter.
• Hvad er karensen for tab af erhvervsevne, og hvornår kan præmiefritagelse træde i kraft.
• Hvilke dokumenter mangler for at vurdere TAE og kritisk sygdom.
• Kan dækninger forlænges hvis sygeperioden fortsætter, og hvordan finansieres det.
• Hvordan genoptages pensionsbidrag ved delvis raskmelding eller deltid.

Mini-case: sådan kan en plan se ud

Klara er 44 år og sygemeldt i 6 måneder. Løn stoppede efter 2 måneder, og indbetalingerne til pension standsede. Hun anmelder sygdom til pensionsselskabet, der vurderer sagen og starter karens for tab af erhvervsevne. Efter tre måneder får hun præmiefritagelse og fortsat opsparing. ATP kører videre via sygedagpenge. Da hun gradvist vender tilbage på deltid, genoptager arbejdsgiver pensionsbidrag forholdsmæssigt. For at lukke hullet indbetaler hun privat til ratepension inden for årets loft og supplerer med en mindre aldersopsparing. Hun gemmer aldersopsparingen til buffere og lader ratepension og livrente være langsigtede indtægter. Hvis sygedagpengene skulle udløbe, har hun allerede afklaret, hvordan TAE og modregning i et ressourceforløb vil påvirke hendes økonomi.

Kort opsummering

Langtidsfravær påvirker typisk indbetalingerne til arbejdsmarkedspension, men forsikringerne kan ofte dække i en overgang. Hurtig anmeldelse, styr på efterværn og en plan for TAE og præmiefritagelse er første skridt. Offentlige ydelser og ATP fortsætter i et vist omfang, og reglerne for modregning gør det vigtigt at kende sit forløb. Privat indbetaling kan lukke huller, og en fornuftig udbetalingsstrategi beskytter folkepensionens pensionstillæg. Brug PensionsInfo, spørg ind til egne vilkår, og justér planen når sygeforløbet ændrer sig. Det giver ro og en mere stabil pension, også gennem en lang sygdomsperiode.

Indlægget Pension og sygdom: planlægning ved langtidsfravær blev først udgivet på PensionsValg.

Det offentlige fundament i din pension

Folkepensionen består af et grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. Grundbeløbet er uafhængigt af andre indkomster. Pensionstillægget afhænger af dine skattepligtige indkomster ud over arbejdsindkomst. Reglerne fra 2025 betyder, at arbejdsindkomst ikke reducerer hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP og arbejdsmarkedspensioner, indgår derimod i beregningen.

ATP Livslang Pension er en lovpligtig, kollektiv ordning med livsvarig udbetaling fra folkepensionsalderen. Udbetalingen sker månedligt, hvis den årlige ATP-pension er over 3.450 kr. i 2025. Mindre rettigheder udbetales som engangsbeløb med 40 procent afgift. ATP-ydelsen er relativt beskeden, men sikrer en garanteret livsvarig indkomst. Omkostningerne er lave, og udbetalingen sker automatisk.

Folkepensionsalderen er 69 år for årgang 1967 til 1970 og 70 år for personer født 1. januar 1971 eller senere. Nye årgange fra 1971 skal derfor regne med senere folkepension fra 2040.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Satser og nøgletal 2025 i korte træk

Optjening og udbetaling i praksis

ATP indbetales typisk via løn, når timetallet ligger over de faste grænser. Fuldtids A-sats er 297 kr. pr. måned, hvoraf arbejdsgiver betaler to tredjedele. Offentligt ansatte på C-sats har lavere satser. Retten kan vokse via flere kilder end lønarbejde. Modtagere af visse ydelser har en Obligatorisk Pension, som indbetales til ATP og trappes op til 3,3 procent i 2030. Modtagere af tidlig pension indbetaler også ATP, som senere påvirker ATP-udbetalingen.

Folkepensionen kan udskydes, hvis du arbejder videre. Kravet er mindst 750 arbejdstimer pr. kalenderår, og udskydelse udløser et ventetillæg. Personer med under 40 års bopæl i Danmark mellem 15 år og folkepensionsalderen får brøkpension.

Hvad tæller med i de offentlige beregninger

Pensionstillægget medregner skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP, udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ratepension, kapital- og aktieindkomst. Aktieudbytte op til 5.000 kr. indgår ikke. Arbejdsindkomst indgår ikke fra 2025-reglerne.

Den personlige tillægsprocent styrer retten til helbredstillæg og ældrecheck. En enlig har 100 procent ved supplerende indkomst op til 35.200 kr. og 0 procent ved 95.800 kr. eller derover. For gifte og samlevende er grænserne 69.700 kr. for 100 procent og 192.000 kr. for 0 procent.

Boligydelse beregnes ud fra husstandsindkomst og formue samt husleje og boligstørrelse. Social pension, ATP og andre skattepligtige pensioner tæller med. Ældrecheck tæller ikke. Formuetillæg kan lægges til indkomsten ved høj formue.

Samspil med arbejdsmarkedspension og privat opsparing

Skattepligtige løbende pensioner fra fx arbejdsmarkedspension og ratepension reducerer pensionstillægget efter de nævnte satser. Timingen af udbetalinger kan derfor gøre en stor forskel. Aldersopsparing skiller sig ud, fordi udbetaling er skattefri og ikke modregnes i pensionstillægget. Til gengæld tæller aldersopsparing som likvid formue i vurderingen af ældrecheck og helbredstillæg.

Arbejdsindkomst som pensionist påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Indkomsten indgår dog i beregningen af boligydelse, og nogle kan opnå skattefri seniorpræmie ved et vist timetal. Ekstra pensionsfradrag kan gøre indbetalinger mere attraktive, fordi fradraget stiger til 32 procent når der er 15 år eller mindre til folkepension. Loftet for indbetalinger med ekstra fradrag er 83.800 kr. i 2025.

Tre korte eksempler

Eksempel 1. En enlig folkepensionist har andre skattepligtige indkomster på 126.000 kr. årligt ud over arbejdsindkomst. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 procent af 126.000 minus 95.800 kr., altså 30.200 kr. Nedsættelsen bliver cirka 9.332 kr. årligt svarende til 777 kr. pr. måned. Nyt pensionstillæg ender omkring 90.616 kr. årligt, cirka 7.551 kr. pr. måned.

Eksempel 2. Et par hvor den ene er på folkepension og den anden ikke er pensionist. Kun 46 procent af den ikke pensionistes relevante indkomster medregnes i beregningen af pensionstillægget. Har den ikke pensionist 200.000 kr. i relevante indkomster, medregnes 92.000 kr. Har pensionisten selv 100.000 kr., bliver det samlede indkomstgrundlag 192.000 kr. Reduktionen af pensionstillægget begynder først over denne grænse.

Eksempel 3. En person nærmer sig folkepensionsalderen og har både aldersopsparing og ratepension. En hyppig prioritering går på at trække på aldersopsparingen først, fordi udbetalingen er skattefri og ikke reducerer pensionstillægget. Ratepension kan så startes senere. Den konkrete rækkefølge bør testes i beregnere, fordi boligydelse og formuegrænser kan ændre regnestykket.

Typiske faldgruber

• Forventning om at arbejdsindkomst reducerer folkepensionen. Reglerne fra 2025 gør, at det ikke sker, men indkomsten kan påvirke boligydelse og skatten.
• Start af skattepligtige pensionsudbetalinger uden at regne effekten på pensionstillæg og boligydelse. Nedsættelsesprocenterne er markante.
• Oversete ægtefælleindkomster i beregningen. Kun 46 procent af en ikke pensionists relevante indkomster medregnes, men effekten kan stadig være stor.
• Formuegrænser ved ældrecheck og helbredstillæg. Likvid formue over 103.100 kr. fjerner adgangen.
• Små ATP-rettigheder der udløser engangsbeløb med 40 procent afgift. Udbetalingen kan virke lav.
• Fejl i ATP-indbetalinger. Ret frister er typisk tre år. En årlig kontrol af ATP-oversigten er en god vane.
• Tidlig pension med ATP-indbetaling under ydelsen. Ydelsen kan nedsættes ved arbejdsindkomst, og ATP’en vokser samtidig.

Tjekliste til planlægningen

• Få overblik i PensionsInfo over folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private ordninger. Brug scenarier for forskellige starttidspunkter.
• Tjek ATP-indbetalinger årligt og især efter jobskifte eller perioder med deltidsarbejde.
• Læg en udbetalingsrækkefølge, der tager hensyn til pensionstillæg og boligydelse. Aldersopsparing er et fleksibelt greb.
• Vurdér om udskudt folkepension med ventetillæg og eventuel seniorpræmie giver mening, hvis du arbejder videre.
• Kig på ægtefællens indkomster og status som pensionist eller ikke pensionist, før du beslutter start af skattepligtige pensioner.
• Overhold formuegrænser, hvis ældrecheck og helbredstillæg er vigtige i økonomien.
• Brug de gældende satser for boligydelse, og medregn formuetillæg ved høj formue.

Særlige noter i 2025

Arbejdsindkomst i beregningen af pensionstillæg og tillægsprocent følger nu definitionen for indkomsttyper, der er AM-bidragspligtige, sammen med DIS-indkomst. Det kan ændre, hvordan enkelte ydelser behandles. Folk født i 1971 og senere planlægger efter en folkepensionsalder på 70 år.

Afrunding

Offentlige ordninger lægger et solidt gulv under økonomien som pensionist. Reglerne for, hvad der tæller med, og hvornår der sker modregning, gør timingen af skattepligtige pensioner vigtig. Små valg om udbetalingsrækkefølge, arbejdstimer og formueplacering kan flytte pensionstillæg og boligydelse i mange år. Et samlet overblik og et par beregninger giver ro i maven, før beslutningerne tages.

Indlægget ATP og offentlige ordninger: Hvad tæller med i din pension og hvordan det beregnes blev først udgivet på PensionsValg.

Folkepensionen kort og konkret

Folkepensionen består af to dele. Grundbeløbet er fast og afhænger ikke af indkomst. Pensionstillægget afhænger af dine øvrige indkomster, dog ikke lønindkomst. Satsniveauet i 2025 ligger på 7.198 kr. om måneden i grundbeløb samt pensionstillæg på 8.329 kr. for enlige og 4.262 kr. for gifte eller samlevende. Årligt svarer det til 86.376 kr. i grundbeløb og 99.948 kr. i tillæg for enlige samt 51.144 kr. i tillæg for gifte eller samlevende.

Indkomstreglerne for pensionstillæg er afgørende i planlægningen. Udbetalinger fra ratepension, livsvarig pension og ATP, kapitalindkomst samt aktieindkomst kan reducere tillægget. Aktieudbytte op til 5.000 kr. indgår ikke. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg, hvilket gør deltidsjob økonomisk mere neutralt for folkepensionen end udbetalinger fra skattepligtige pensioner. Samlivsstatus betyder også noget. Ved samliv med ikke‑pensionist ses der bort fra 54 procent af ægtefællens relevante indkomster i beregningen.

Indkomstgrænser og modregningssatser i 2025

• Enlig: tillæg nedsættes over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr. Modregning 30,9 procent.
• Samlevende med pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 511.700 kr. Modregning 16 procent.
• Samlevende med ikke‑pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 351.900 kr. Modregning 32 procent.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Aldersopsparing på én side

Aldersopsparing har ingen fradragsret ved indbetaling, men afkast beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent. Udbetalinger er skattefrie og modregnes ikke i pensionstillæg. Ordningen kan derfor bruges som et fleksibelt værktøj til at løfte den disponible indkomst uden modregning og uden at sænke folkepensionens tillæg.

Vigtige rammer i 2025:

• Indbetaling: 9.400 kr. om året som grundbeløb. 61.200 kr. om året fra og med det 7. indkomstår før folkepensionsalderen. Indbetaling er tilladt helt frem til og med 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, også som folkepensionist.
• 10‑års‑reglen: start af udbetaling fra fradragsberettiget pension 1. april 2018 eller senere og inden for 10 år før folkepensionsalderen begrænser aldersopsparing til grundbeløbet på 9.400 kr.
• Overindbetaling: afgift 20 procent som udgangspunkt eller 40 procent hvis 10‑års‑reglen er brudt. Korrektionsmulighed på 4 procent ved rettidig overførsel til fradragsberettiget ordning.
• Udbetaling: skattefri som engang eller i flere portioner. Tidligste udbetaling afhænger af oprettelsesdato for ordningen. Ordninger oprettet fra 2018 kan udbetales 3 år før folkepensionsalderen. Ældre ordninger kan have 5‑årsregel eller adgang fra 60 år. Seneste udbetaling er typisk senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.

Sådan spiller aldersopsparing og folkepension sammen

Aldersopsparing påvirker ikke folkepensionstillægget. Skattepligtige udbetalinger fra ratepension, livsvarig pension og ATP kan derimod reducere tillægget efter de nævnte modregningssatser. Planen handler derfor ofte om at styre timing og størrelse af de skattepligtige udbetalinger, mens aldersopsparingen bruges til at dække udsving, større engangsbehov og uforudsete udgifter, uden at pensionstillægget falder.

Overblik på tværs

Likvid formue betyder noget for ældrecheck og helbredstillæg. Opgørelsen sker 1. januar. Ikke‑hævede pensionsordninger, herunder aldersopsparing, tæller ikke med i likvid formue. Ældrechecken udgør op til 25.700 kr. i 2025. Retten afhænger blandt andet af personlig tillægsprocent og at likvid formue ligger under 103.100 kr. ved årsskiftet.

Tre eksempler der viser effekten i praksis

Eksempel A. Enlig pensionist med ratepension

En årlig udbetaling fra ratepension på 130.000 kr. udløser modregning i pensionstillægget. Grænsen for enlige ligger på 95.800 kr. Overskydende beløb udgør 130.000 minus 95.800, altså 34.200 kr. Modregning sker med 30,9 procent. Årlig reduktion i pensionstillæg bliver 34.200 gange 0,309, altså 10.568 kr. efter afrunding. Maksimalt tillæg på 99.948 kr. reduceres dermed til 89.380 kr. om året. Månedligt svarer det til cirka 7.448 kr. i stedet for 8.329 kr.

Eksempel B. Samlevende med ikke‑pensionist ægtefælle

Pensionisten har 100.000 kr. i skattepligtig udbetaling fra private pensioner. Ægtefællen har 100.000 kr. i relevante indkomster. Ved denne samlivsstatus ses der bort fra 54 procent af ægtefællens indkomster. Kun 46.000 kr. indgår i beregningen. Samlet indkomstgrundlag bliver 146.000 kr. Grænsen for nedsættelse ligger på 192.000 kr., og resultatet er derfor ingen reduktion i pensionstillægget i dette eksempel. Metoden illustrerer betydningen af 54 procents fradraget af ægtefælleindkomst.

Eksempel C. Deltidsjob og aldersopsparing

Pensionisten ønsker ekstra rådighedsbeløb til reparation af tag og har mulighed for et deltidsjob samt en aldersopsparing. Lønindkomst påvirker ikke pensionstillægget. Udbetaling fra aldersopsparing er skattefri og modregnes heller ikke. Kombinationen løser derfor behovet uden at sænke folkepensionens tillæg, i modsætning til en tilsvarende udbetaling fra ratepension.

Eksempel D. Ældrecheck og timing af udbetaling

En pensionist med ret til ældrecheck har 60.000 kr. stående i banken den 15. december. En skattefri udbetaling fra aldersopsparing på 80.000 kr. sættes ind på kontoen den 20. december. Bankindeståendet bliver 140.000 kr. Ligger beløbet over 103.100 kr. pr. 1. januar, kan retten til ældrecheck næste år forsvinde, uanset at aldersopsparing i sig selv ikke modregnes i pensionstillægget. Planlæg derfor større udbetalinger, så saldoen 1. januar passer til reglerne.

Typiske faldgruber

• Overindbetaling på aldersopsparing udløser afgift på 20 procent eller 40 procent ved brud på 10‑års‑reglen. Korrektionsmulighed med 4 procent findes ved rettidig overførsel til fradragsberettiget ordning.
• Start på udbetaling fra ratepension eller livrente inden for 10 år før folkepensionsalderen kan aktivere 10‑års‑reglen og fjerne muligheden for det høje indbetalingsloft på aldersopsparing.
• Store udbetalinger fra aldersopsparing lige før årsskiftet kan løfte likvid formue over grænsen for ældrecheck, hvis pengene stadig står i banken den 1. januar.
• Antagelsen om at aldersopsparing ikke kan indbetales efter folkepensionsalderen holder ikke. Indbetaling kan ske frem til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.
• Forestillingen om at lønindkomst altid sænker folkepensionen er forældet. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg i de gældende regler.

Tjekliste til din pensionsplan

• Afdæk forventet pensionstillæg. Planlæg udbetalinger fra ratepension og livrente, så indkomstgrundlaget holdes under de relevante grænser.
• Brug aldersopsparing til at hæve rådighedsbeløbet uden modregning. Vurder om du befinder dig inden for 7‑års‑perioden med højere indbetalingsloft, og tjek om 10‑års‑reglen begrænser loftet.
• Tjek pensionsudbetalingsalder for hver ordning. Nogle kan udbetales 3 år før folkepensionsalder, andre 5 år før eller fra 60 år.
• Planlæg større udbetalinger i forhold til 1. januar, så likvid formue ikke spærrer for ældrecheck eller helbredstillæg året efter.
• Vurdér skatteværdien af fradrag på ratepension og livrente op imod risikoen for modregning i pensionstillæg. Husk at PAL‑skat på 15,3 procent gælder for afkast i pensionsordninger.
• Opdater overblikket i PensionsInfo, og test kombinationer i Udbetaling Danmarks beregnere, så du får realistiske beløb før og efter skat.

Opsummering

Folkepensionens grundbeløb udbetales uanset indkomst. Pensionstillægget afhænger af indkomstgrundlaget, men ikke af lønindkomst. Aldersopsparing udbetales skattefrit, modregnes ikke og tæller ikke med i likvid formue før udbetaling. Ratepension, livsvarig pension og ATP beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. En gennemtænkt plan styrer skattepligtige udbetalinger inden for grænserne, bruger aldersopsparing til ekstra behov og timingen passer til 1. januar, så ældrechecken ikke går tabt. Med de rammer på plads får du mere ud af den samlede pensionsformue og større tryghed i økonomien som pensionist.

Indlægget Alderspension og folkepension: hvordan de påvirker hinanden og din pensionsplan blev først udgivet på PensionsValg.

Hvem får pengene, og hvad styres af hvad

Pensionsopsparinger og forsikringer med begunstigelse udbetales direkte til den begunstigede. De går uden om dødsboet og følger ikke automatisk dit testamente. Standard er normalt nærmeste pårørende. Rækkefølgen er ægtefælle, samlever der opfylder betingelserne, derefter børn og til sidst øvrige arvinger. Samlever kræver fælles bopæl og enten fælles barn eller mindst to års dokumenteret samliv. Udbetaling uden om bo beskytter mod boets kreditorer, men boets bundfradrag kan ikke bruges på disse udbetalinger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Gennemgang af de vigtigste ordninger

Folkepension og efterlevelsespension

Retten til folkepension stopper dagen efter dødsfald. Modtog I begge pension og boede sammen, udbetales afdødes pension i op til tre måneder til længstlevende som efterlevelsespension. Derefter overgår længstlevende til sats som enlig. Findes der ikke ret til efterlevelsespension, kan efterlevelseshjælp søges på baggrund af behov.

ATP Livslang Pension

ATP stopper ved død. Ægtefælle eller samlever kan typisk få et engangsbeløb på 75.000 kroner før afgift. Beløbet nedtrappes med 15.000 kroner pr. år fra året efter folkepensionsalderen og bortfalder helt fem år efter. Børn under 21 år kan få 50.000 kroner før afgift. ATP stiller krav om anciennitet og dokumenteret samliv, for eksempel fælles folkeregisteradresse i to år op til dødsfaldet.

Aldersopsparing og aldersforsikring

Udbetales til begunstigede skattefrit. Boafgift kan stadig gælde, afhængigt af hvem der modtager.

Ratepension og livsvarig livrente

Ægtefælle, samlever eller livsarvinger under 24 år kan normalt fortsætte udbetalingen som løbende pension. Udbetaling beskattes som personlig indkomst hos modtageren. Andre modtagere udløser en afgift på 40 procent af værdien, og afhængigt af modtager kan boafgift komme oveni. Mange ordninger rummer opsparingssikring eller garanti, som kan sikre efterladte ydelser i en periode. Garantier kan til gengæld sænke din egen løbende udbetaling.

Arbejdsmarkedspensioner og gruppeliv

De fleste arbejdsmarkedspensioner rummer forsikringer ved død. Udbetales typisk efter begunstigelse, ofte nærmeste pårørende. Dødsfaldssummer er som udgangspunkt skattefrie som forsikringssummer, men boafgift kan gælde, alt efter hvem der modtager.

Tjenestemandspension

Særlige ordninger. Begunstigelse kan ofte ikke indsættes. Der kan være ret til ægtefælle og børnepension efter ordningens betingelser.

Kort overblik pr. ordning

Skatter, boafgift og vigtige tal i 2025

Boafgift for nære arvinger er 15 procent efter et bundfradrag på 346.000 kroner i boet. For andre arvinger er den effektive sats 36,25 procent. Ægtefæller betaler 0 procent boafgift. Bundfradraget gælder kun i boet og ikke for udbetalinger, der går direkte til begunstigede uden om boet. Ægtefælleudlæg, også kaldet suppleringsarv, betyder at længstlevende kan udtage 910.000 kroner i 2025 uafhængigt af boafgift. Dødsboskat kan udløses af boets indkomst og gevinster. Boer er skattefri, hvis både aktiver og nettoformue højst er 3.399.600 kroner. I uskiftet bo er grænserne det dobbelte.

Særligt om 40 procent afgift og løbende udbetaling

Udbetaling fra ratepension og livrente til modtagere uden for den særlige personkreds udløser 40 procent afgift af værdien. Personkredsen omfatter blandt andre ægtefælle, fraskilt ægtefælle eller samlever samt livsarvinger under 24 år. En løbende udbetaling til børn beskattes hos barnet som personlig indkomst og kan i nogle tilfælde rummes i barnets frikort. En engangsudbetaling til andre end personkredsen er enkel, men afgiftstrækket er højt, og boafgift kan komme oveni.

Tre korte eksempler

1. Standardbegunstigelse og samlivskrav
   En person dør og har begunstigelsen nærmeste pårørende på sin pensionsordning. En samlever modtager udbetalingen, hvis samlivskravet er opfyldt, det vil sige fælles bopæl og enten fælles barn eller to års samliv. Kravet er ikke opfyldt, udbetales til næste i rækken.
2. Ratepension til voksen barn
   Ratepension på 500.000 kroner uden for personkredsen udløser 40 procent afgift. Afgiften udgør 200.000 kroner. Der kan desuden komme boafgift, alt efter hvem der modtager.
3. ATP uden dokumenteret samliv
   En samlever får ikke ATP engangsbeløb, hvis de to år med fælles bopæl ikke kan dokumenteres. Retten kan bortfalde, også selv om man reelt har boet sammen, men ikke har delt adresse i CPR.

Typiske faldgruber

• Testamentet styrer ikke pensionen, hvis der er begunstigelse. Pension og livsforsikring udbetales efter begunstigelsen.
• Begunstigelsen nærmeste pårørende dækker ikke automatisk en ny samlever. Betingelserne for samliv skal være opfyldt.
• Bundfradraget i boet beskytter ikke udbetalinger, der går direkte til begunstigede.
• ATP engangsbeløb kan falde bort, hvis der mangler anciennitet, indbetalinger eller dokumenteret samliv.
• Børnepension beskattes som personlig indkomst hos barnet. Udbetalingen kan dog ofte rummes i barnets frikort.

Praktisk tjekliste til din plan

• Se overblikket på PensionsInfo og noter, hvem der er registreret som begunstiget på hver ordning.
• Gennemgå begunstigelser ved skilsmisse, nyt samliv, nye børn eller ændret familiesituation. Overvej konkret fordeling frem for standard.
• Dokumentér samliv, hvis en samlever skal tilgodeses. For ATP kræves typisk to års fælles bopæl op til dødsfaldet og tilstrækkelig anciennitet.
• Vurder, hvem der bør modtage ratepension og livrenter. Ægtefælle, samlever eller børn under 24 år kan fortsætte som løbende udbetaling, som beskattes hos modtager. Andre modtagere udløser 40 procent afgift.
• Overvej aldersopsparing som skattefri udbetaling til efterladte. Husk, at boafgift kan gælde.
• Tjek ægtefælle og børnedækninger i arbejdsmarkedspension og eventuelle garantiperioder på livrenter. En garanti kan sikre efterladte, men reducerer typisk din egen løbende ydelse.
• Koordinér med testamente for øvrige aktiver. Skriv ikke testamente i modstrid med begunstigelserne på pension og forsikring.
• Kend satserne for boafgift og ægtefælleudlæg i dødsåret. Brug tal for 2025, hvis dødsfaldet sker i 2025.

Afrunding

Pension ved dødsfald handler i høj grad om struktur og tydelige valg. Begunstigelser, samlivskrav og afgifter afgør, hvor meget der lander hos dine nærmeste og hvor hurtigt det sker. Et samlet overblik, løbende opdatering og få bevidste valg giver ro i maven. Brug tjeklisten som din start, og juster, når livet ændrer sig, så dine efterladte får det, du ønsker.

Indlægget Hvad sker der med pensionerne ved dødsfald, og hvordan kan du planlægge for dine efterladte blev først udgivet på PensionsValg.