Det giver gode muligheder for at tilpasse sin pensionsopsparing mere præcist. Men det kræver, at du kender de vigtigste ændringer og ved, hvor du selv skal kigge hen.

Denne artikel gennemgår de centrale ændringer i 2026 for pension og skat og samler det i en praktisk tjekliste til sidst. Fokus er på ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing – og på hvad ændringerne konkret betyder for dig.

1. Hvad er det egentlig, der ændrer sig i 2026?

Skattereformen fra 2026 ændrer ikke hele pensionssystemet, men justerer rammerne omkring det:

• Nyt lag i skatten: mellemskat på 7,5 %
• Ny struktur for de høje indkomster med topskat og top‑topskat
• Højere fradragslofter på flere pensionsordninger
• Større ekstra pensionsfradrag og større beskæftigelsesfradrag, især for seniorer
• Justerede loftsbeløb for aldersopsparing

Selve grundprincipperne er de samme: Pensionsindbetalinger til ratepension og livrente giver fradrag i dag, til gengæld beskattes udbetalingen som personlig indkomst senere. Aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetalingen er skattefri og uden modregning i folkepension.

Det, der ændrer sig, er især:

• Hvor meget din indbetaling er værd i skattekroner
• Hvor meget du må indbetale med fradrag eller skattefri udbetaling
• Hvilken skat du betaler af pensionen, når du en dag får den udbetalt

2. De nye skattesatser i 2026 – kort og konkret

Fra 2026 beskattes din personlige indkomst (løn, pension, selvstændig indkomst m.m.) lag for lag.

Omtrentlige marginalskatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag ser sådan ud:

Beløbsgrænserne for, hvor de enkelte skatter starter, er skøn for 2026 og bliver reguleret endeligt, når satserne fastlægges.

To ting er særligt vigtige for din pension:

1. Fradragsværdien ændrer sig
   Indbetalinger til ratepension og livrente trækker fra i din personlige indkomst. Når marginalskatten i et interval ændrer sig, ændrer værdien af fradraget sig også.
2. Pensionsudbetalinger beskattes efter de nye satser
   ATP, ratepension og livrente bliver beskattet som personlig indkomst. Din samlede indkomst som pensionist afgør, om du ligger i bundskat, mellemskat eller højere.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Fradragslofter og satser for pensionsindbetalinger i 2026

Flere loftsbeløb stiger i 2026. Det betyder, at du får mere plads til at tilpasse din opsparing.

3.1 Ratepension

– Maksimal egen indbetaling med fradragsret i 2026: 68.700 kr.

Indbetalinger op til loftet giver fradrag i den personlige indkomst. Beløbet er en generel, lovbestemt grænse og gælder bredt for private og arbejdsmarkedspensioner, når det er egen indbetaling.

3.2 Livsvarig pension (livrente)

– I de generelle regler er der ikke et generelt lovloft for fradragsberettigede indbetalinger til livrente.
– Konkrete ordninger kan dog have deres egne grænser. Som eksempel har AkademikerPension i 2026 en maksimal egen indbetaling på 63.200 kr. med fuldt fradrag i deres ordning.

Livrente bliver derfor ofte brugt til ekstra indbetaling, når ratepensionen rammer loftet.

3.3 Aldersopsparing

Aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri (bortset fra løbende PAL-skat på afkastet) og uden modregning i folkepensionen.

Grænserne i 2026:

Det giver større mulighed for at fylde en skattefri “buffer” op, især tættere på folkepensionen.

3.4 Ophørspension ved salg af virksomhed

For selvstændige, der sælger virksomhed, er der en særlig mulighed:

– Maksimal indbetaling med fradrag i 2026: 3.443.400 kr.

Ordningen er målrettet ejere, der realiserer en stor gevinst ved ophør og vil omdanne en del af gevinsten til pension med fradrag.

4. Ekstra pensionsfradrag i 2026 – sådan virker det i praksis

Ud over det almindelige fradrag i din personlige indkomst får du et ekstra pensionsfradrag, når du indbetaler til:

• Ratepension
• Livsvarig livrente
• ATP

Det ekstra fradrag gives automatisk og afhænger af:

• Hvor meget du indbetaler i alt til disse ordninger
• Hvor langt du er fra folkepensionsalderen

4.1 Loft og satser i 2026

– Indbetalinger, der tæller med: op til 87.800 kr.
– Er du højst 15 år fra folkepension, er fradragsprocenten 32 %
  – Maksimalt ekstra fradrag: 32 % af 87.800 kr. = 28.096 kr.
– Er du mere end 15 år fra folkepension, er fradragsprocenten 12 %
  – Maksimalt ekstra fradrag: 12 % af 87.800 kr. = 10.536 kr.

Det ekstra fradrag trækker ned i din skattepligtige indkomst ved opgørelsen af slutskatten. Effekten afhænger derfor også af din marginalskat.

4.2 Hvad betyder ekstrafradraget for den reelle skatteværdi?

Ekstrafradraget lægger sig oven i den almindelige skatteværdi. For 2026 vurderes:

• Betaler du mellemskat, kan den samlede skattebesparelse på indbetalinger op til loftet nå omkring 48 %
• Betaler du topskat, kan den samlede skattebesparelse komme op omkring 55 %, når ekstrafradraget er fuldt udnyttet

Det kan gøre en mærkbar forskel, især tæt på folkepensionsalderen, hvor fradragsprocenten er 32 %.

5. Beskæftigelsesfradrag og nyt seniorfradrag – skat på arbejde tæt på pension

Ud over pensionsfradrag ændres også skatten på arbejdsindkomst i 2026.

5.1 Almindeligt beskæftigelsesfradrag

– 12,75 % af din lønindkomst
– Maksimalt fradrag i 2026: 63.300 kr.
– Fuldt fradrag ved ca. 496.000 kr. i årlig indkomst

5.2 Ekstra fradrag for enlige forsørgere

– 11,5 % af lønindkomsten
– Maksimalt fradrag i 2026: 50.600 kr.
– Fuldt fradrag ved ca. 440.000 kr. i indkomst

5.3 Nyt/udvidet seniorfradrag

I 2026 får seniorer et markant højere ekstra beskæftigelsesfradrag:

– Maksimalt seniorfradrag: 37.000 kr. (tidligere 6.100 kr.)
– Gælder i 5 år før folkepensionsalderen (tidligere 2 år)

Samlet kan de forskellige beskæftigelsesfradrag for en person i den relevante aldersgruppe nå op omkring:

• Omkring 100.000 kr. i fradrag
• Som samlet kan give ca. 25.000 kr. i lavere skat

Det betyder i praksis, at du som ældre lønmodtager kan få en relativt lav skat på de sidste arbejdsår. Det har også betydning for, hvordan du bør planlægge tidspunktet for pension og udbetaling af dine ordninger.

6. ATP og Obligatorisk Pension i 2026

6.1 ATP Livslang Pension

Indbetalinger
ATP er fortsat en obligatorisk ordning for de fleste lønmodtagere. Arbejdsgiver og medarbejder betaler faste bidrag afhængigt af timetal og overenskomst. Beløbene reguleres årligt.

Udbetaling

• Udbetales som livsvarig pension fra folkepensionsalderen
• Udbetalingen er skattepligtig personlig indkomst og beskattes efter de nye regler i 2026
• Ved små rettigheder (årlig ATP‑pension på 3.600 kr. eller mindre i 2026) vil pensionen typisk blive udbetalt som et engangsbeløb
  • Engangsbeløbet på små rettigheder bliver pålagt en afgift på 40 %

ATP kan ikke omlægges eller flyttes for at optimere skat. Planlægningen handler i høj grad om at kende beløbet og hvordan det spiller sammen med andre pensioner og offentlige ydelser.

For de fleste er ATP relativt beskeden. Ved fuld anciennitet ligger den årlige ATP‑pension omkring 26.000 kr. årligt. Det er ikke i sig selv afgørende for, om du rammer mellemskat eller topskat som pensionist, men ATP lægger sig oven i dine øvrige udbetalinger.

6.2 Obligatorisk Pension

Obligatorisk Pension gælder for visse overførselsmodtagere og bliver administreret sammen med ATP.

• Bidragssatsen i 2026: 2,1 % af ydelsen
• Satsen stiger gradvist til 3,3 % i 2030
• Midlerne forvaltes af ATP og udbetales senere som pension
• Udbetalingen beskattes som personlig indkomst

Også her er der ikke noget aktivt valg at træffe i dag, men indbetalingerne betyder, at du som fremtidig pensionist får yderligere skattepligtig pensionsindkomst, som indgår i både skattesystemet og modregning i visse ydelser.

7. Aldersopsparing: uændret princip – højere lofter i 2026

Aldersopsparing skiller sig ud fra ratepension og livrente:

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Ingen indkomstskat eller afgift ved rettidig udbetaling
• Ingen modregning i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg
• Afkastet i selve ordningen beskattes med PAL‑skat på 15,3 %

Beløbsgrænserne stiger let fra 2025 til 2026:

For dig betyder det:

• Lidt mere plads til at lægge penge ind, som du senere kan få helt skattefrit udbetalt, og som ikke skærer i folkepensionen
• Særlig relevant hvis du forventer at ligge i et niveau som pensionist, hvor ekstra skattepligtig pension vil udløse mere modregning i pensionstillæg eller højere skat

Aldersopsparing er derfor ofte et interessant supplement, når du:

• Allerede har betydelig ratepension/livrente
• Forventer at få folkepensionstillæg
• Ikke ønsker at øge din fremtidige marginalskat gennem flere skattepligtige pensionsudbetalinger

8. Arbejdsmarkedspension, ratepension og livrente – hvad betyder reformen?

Arbejdsmarkedspensioner består typisk af en kombination af ratepension og livrente, ofte suppleret af aldersopsparing. Skatteændringerne i 2026 påvirker både indbetaling og udbetaling.

8.1 Indbetaling i 2026

• Indbetaling til ratepension og livrente giver fortsat fradrag i din personlige indkomst
• Værdien af fradraget afhænger af, om du ligger i:
  • Bundskat (ca. 42 %)
  • Bund + mellemskat (ca. 49 %)
  • Bund + mellem + topskat (ca. 56 %)
  • Bund + mellem + top + top‑topskat (ca. 60,5 %)
• Dertil kommer det ekstra pensionsfradrag på op til 87.800 kr. i indbetalinger

For personer med middel til høj indkomst, særligt med højst 15 år til folkepension, kan de første 87.800 kr. i indbetaling give en særlig høj samlet skatteværdi, når både marginalskat og ekstrafradrag tæller med.

8.2 Overgangen 2025 → 2026: fremrykning af indbetalinger

Skattereformen betyder, at nogle indkomster, der i 2025 lå i topskat, i 2026 ligger i mellemskat. Det har betydning for fradragsværdien:

• For indkomster i det nye mellemskat‑interval (ca. 697.000 – 845.500 kr.)
  • I 2025: Indkomsten i intervallet blev beskattet med topskat, og fradragsværdien var derfor højere
  • I 2026: Intervallet beskattes med mellemskat på 7,5 %, hvilket samlet set giver lavere marginalskat og dermed lavere fradragsværdi

For dig med mellem‑ eller høj indkomst kan det betyde, at:

• Ekstra pensionsindbetaling i 2025 kan være mere værd i skat end en tilsvarende indbetaling i 2026, hvis din indkomst ligger i det nævnte interval
• Overvejelsen er mest relevant, hvis du har økonomisk råderum til at flytte indbetaling frem og allerede har eller forventer høj marginalskat

Selve reglerne for pensionsordningerne ændrer sig ikke, men forskellen i fradragsværdi kan være betydelig over tid.

8.3 Udbetaling efter 2026

Udbetalinger fra:

• Ratepension
• Livrente
• ATP
• Obligatorisk Pension

er alle skattepligtig personlig indkomst. I praksis:

• Alle udbetalinger lægges sammen og indgår i det nye skattesystem
• Hvis dine samlede pensionsudbetalinger og eventuel anden indkomst bringer dig op i mellemskat/topskat som pensionist, vil skat på pensionen blive relativt høj
• Samtidig påvirker pensionen en række indkomstafhængige ydelser, fx:
  • Folkepensionstillæg
  • Delpension
  • Fleksydelse

Skattereformen ændrer ikke på selve modregningsreglerne, men beløbsgrænserne reguleres.

For delpension og fleksydelse bruges bl.a. forventet årlig livrente:

• 80 % af den forventede årlige livrente indgår i beregningsgrundlaget for fradrag i disse ydelser

Det betyder, at ikke kun størrelsen af din opsparing, men også typen af pension spiller en rolle for dine offentlige ydelser.

9. Fordele og mulige bagsider ved 2026‑ændringerne

9.1 Hvad kan ses som positivt?

• Marginalskatten falder for mange lønmodtagere, især fordi:
  • Mellemskatten på 7,5 % afløser tidligere 15 % topskat i et indkomstinterval
  • Grænsen for topskat hæves
• Mulighederne for at spare op til pension bliver bredere:
  • Højere lofter for ratepension, aldersopsparing og ophørspension
• Ekstra pensionsfradrag får et højere loft (87.800 kr.) i 2026
  • Giver større mulighed for at få ekstra skattemæssig værdi af pensionsindbetalinger, især tæt på folkepensionsalderen
• Seniorer får et markant bedre skattemæssigt incitament til at arbejde:
  • Nyt/udvidet senior‑beskæftigelsesfradrag på op til 37.000 kr.
  • Samlet beskæftigelsesfradrag kan nærme sig 100.000 kr. og give ca. 25.000 kr. i lavere skat

9.2 Hvad skal du være særligt opmærksom på?

• Lavere fradragsværdi i mellemskatteintervallet
  For indkomst mellem ca. 697.000 og 845.500 kr. falder fradragsværdien i 2026 i forhold til 2025, hvor samme indkomst i højere grad lå i topskat. Det kan gøre ekstra indbetalinger i 2025 mere attraktive for nogle.
• Top‑topskat
  Meget høje indkomster over ca. 2,8 mio. kr. rammes af en ekstra top‑topskat på 5 %. Når marginalskatten er omkring 60‑61 %, skal du nøje overveje, hvordan indbetalinger og fremtidige udbetalinger spiller sammen, da yderligere indkomst her beskattes meget højt.
• Øget kompleksitet
  Kombinerer du:
  • Nye skattesatser
  • Ekstra pensionsfradrag
  • Forskellige indbetalingslofter
  • Seniorfradrag
  • Modregning i delpension, fleksydelse og folkepension
  bliver det sværere at overskue den optimale løsning uden at gennemgå tallene grundigt.

10. Typiske misforståelser i lyset af 2026‑reglerne

Et par faldgruber går igen, når man kigger på pension og skat omkring 2026.

10.1 “Skatten sænkes – så mit fradrag bliver vel bare bedre?”

Skatten falder visse steder, men det betyder netop, at fradragsværdien kan blive lavere.
For indkomster i det nye mellemskat‑interval vil en krone i fradrag være mindre værd i 2026 end i 2025, hvor samme indkomst delvist lå i topskat. For nogle kan det være en god idé at:

• Overveje, om ekstra pensionsindbetalinger skal lægges i 2025 fremfor 2026, hvis økonomien tillader det

10.2 “Ekstra pensionsfradrag er småpenge i forhold til marginalskatten”

Ekstrafradraget misforstås ofte. Mange ser kun på marginalskatten og glemmer, at ekstrafradraget:

• Lægges OVENI den almindelige fradragsværdi
• Har en høj sats på 32 %, når du er højst 15 år fra folkepensionsalderen
• Kan løfte den samlede skattebesparelse op i størrelsesordenen 48‑55 %

For større indbetalinger tæt på pension kan det være afgørende for, hvilke ordninger og beløb der er mest fordelagtige.

10.3 “Aldersopsparing er altid den bedste løsning – den er jo skattefri”

Aldersopsparing er attraktiv, især fordi:

• Udbetalinger er skattefrie
• Der ikke sker modregning i folkepension

Men for personer med meget høj indkomst både nu og som pensionist kan regnestykket være anderledes:

• Indbetaling til fradragsberettigede ordninger med høj marginalskat og ekstrafradrag kan i nogle situationer samlet set give større økonomisk effekt, selv om udbetalingen beskattes senere

Der findes ikke én universel løsning. Fordelingen mellem ratepension, livrente og aldersopsparing bør tage højde for både nuværende og forventet fremtidig marginalskat.

10.4 “ATP og Obligatorisk Pension er så små, at de er ligegyldige”

Der er en tendens til at overse ATP og Obligatorisk Pension, fordi:

• Bidragene virker små hver for sig
• De ikke er frivillige på samme måde som privat opsparing

Men når udbetalingerne lægges oven i:

• Folkepension
• Arbejdsmarkedspension
• Eventuel deltid eller anden indkomst

kan de være med til at skubbe din samlede indkomst op i et nyt skatteniveau eller ændre modregningen i tillæg og ydelser. De bør derfor have en plads i planlægningen.

10.5 “Forskudsopgørelsen passer vel nogenlunde af sig selv”

Nye skattesatser, ændrede pensionsindbetalinger og nye fradrag gør, at:

• Forskudsopgørelsen for 2026 kan komme til at afvige betydeligt fra din faktiske situation, hvis du ikke justerer den
• Forkerte indberetninger typisk først bliver tydelige ved årsopgørelsen, hvor restskat eller store overskydende beløb kan komme som en overraskelse

En gennemgang af forskudsopgørelsen, når du har besluttet din pensionsstrategi for 2026, er derfor et konkret og vigtigt skridt.

11. Tal der kan hjælpe dig med at sætte tingene i perspektiv

For at give en fornemmelse af størrelsesordener:

• En indkomst på 800.000 kr. årligt får anslået omkring 14.400 kr. lavere skat i 2026 end i 2025
• En indkomst på 1.000.000 kr. sparer anslået omkring 17.500 kr. i skat i 2026 sammenlignet med 2025

En del af disse lettelser kan du vælge at omsætte til ekstra pensionsindbetalinger. Hvordan det bedst gøres, afhænger af:

• Om du ligger i mellemskat, topskat eller top‑topskat
• Hvor lang tid du har til folkepension
• Hvordan din eksisterende pensionsformue er fordelt på ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing
• Om du forventer at få indkomstafhængige ydelser som delpension, fleksydelse eller folkepensionstillæg

12. Praktisk tjekliste: Sådan tilpasser du din pensionsøkonomi til 2026

Nedenfor finder du en konkret tjekliste, du kan bruge som arbejdsredskab. Gå den igennem punkt for punkt og noter gerne dine egne tal undervejs.

12.1 Din indkomst og skatteposition

1. Find din forventede indkomst i 2025 og 2026
   – Tjek løn, bonus, evt. selvstændig indkomst, udbetalt pension m.m.
2. Se, hvilket skatteniveau du ligger i
   – Under / over ca. 697.000 kr.?
   – Under / over ca. 845.500 kr.?
   – Helt op over ca. 2,82 mio. kr.?
3. Vurdér, om det kan betale sig at fremrykke indbetalinger til 2025
   – Har du i 2025 indkomst i det niveau, der i 2026 bliver mellemskat?
   – Har du økonomisk mulighed for at øge pensionsindbetaling i 2025 for at få højere fradragsværdi?

12.2 Indbetaling til ratepension og livrente

4. Tjek, om du har udnyttet ratepensionsloftet
   – Maks. egen indbetaling i 2026: 68.700 kr.
   – Ligger dine samlede indbetalinger under eller over det?
5. Overvej, hvor ekstra indbetaling skal placeres
   – Er ratepension fuldt udnyttet, og har du fortsat luft i økonomien?
   – Livrente kan være næste skridt, særligt hvis ordningen giver fradragsret og passer til din ønskede udbetalingsprofil.
6. Hold øje med ekstra pensionsfradrag
   – Hvor stor samlet indbetaling har du til ratepension + livrente + ATP?
   – Når du op på loftet på 87.800 kr. for 2026?
   – Hvor langt er du fra folkepension (over eller under 15 år), og hvilken fradragsprocent gælder for dig?

12.3 Aldersopsparing

7. Kortlæg din nuværende aldersopsparing
   – Hvor meget indbetaler du i dag?
   – Ligger du under loftet på 9.900 kr. (mere end 7 år før folkepension) eller 64.200 kr. (højst 7 år før)?
8. Vurdér, om du bør øge indbetalingen til aldersopsparing
   – Forventer du at få folkepensionstillæg?
   – Forventer du relativt høj skattepligtig pensionsindkomst?
   – Ønsker du mere fleksibel, skattefri udbetaling uden modregning?

12.4 Seniorarbejde og fradrag

9. Tjek din alder i forhold til folkepensionsalderen
   – Er du inden for 5 år fra din folkepensionsalder i 2026?
10. Se på værdien af senior‑beskæftigelsesfradraget
    – Kan du få det fulde fradrag på 37.000 kr.?
    – Hvad betyder det samlet for din skat, når du lægger almindeligt og evt. enlig‑forsørgerfradrag oveni?
11. Overvej tidspunktet for overgang til pension
    – Kan det betale sig at arbejde et år mere eller længere på deltid, når skatten på arbejde er relativt lav i de sidste år?
    – Hvordan spiller det sammen med dine planlagte pensionsudbetalinger?

12.5 Samspil med offentlige ydelser

12. Kortlæg dine forventede ydelser
    – Folkepension (grundbeløb + evt. tillæg)
    – Delpension
    – Fleksydelse
    – Andre indkomstafhængige ordninger
13. Gennemgå, hvordan dine pensioner påvirker disse ydelser
    – Ratepension og livrente indgår i indkomstgrundlaget
    – Livrente påvirker beregningen for delpension og fleksydelse, hvor 80 % af den forventede årlige udbetaling tæller med i beregningen af fradraget
14. Overvej fordelingen mellem skattepligtig og skattefri pension
    – Hvis du forventer at ligge lige omkring grænser, hvor tillæg bliver kraftigt modregnet, kan det være relevant at justere fordelingen:
    • Mere aldersopsparing (skattefri og modregningsfri)
    • Mindre ekstra indbetaling til skattepligtige ordninger i visse år

12.6 Forskudsopgørelsen for 2026

15. Opdater forskudsopgørelsen
    – Indtast forventede pensionsindbetalinger for 2026
    – Tilføj evt. ændringer i arbejdsindkomst, delpension, fleksydelse eller andre ydelser
    – Sørg for, at ATP‑bidrag og eventuel Obligatorisk Pension fremgår korrekt
16. Tjek, om det ser realistisk ud
    – Stemmer den forventede restskat/overskydende skat med det økonomiske billede, du ønsker?
    – Har du planer om større engangsindbetalinger, der bør fremgå (fx ekstra pensionsindskud)?

13. Afrunding: Sådan bruger du 2026‑reglerne til din fordel

De nye regler for skat og pension i 2026 ændrer ikke ved, at formålet er det samme: Du skal have størst mulig tryghed og fleksibilitet, når du stopper med at arbejde. Men rammen omkring dine valg flytter sig.

De vigtigste pointer at tage med er:

• Mellemskatten og de nye satser betyder, at fradragsværdien for pension ændrer sig, især i indkomstlagene omkring topskattegrænsen
• Ekstra pensionsfradrag og højere lofter gør det mere attraktivt at planlægge indbetalingerne grundigt, især tæt på pension
• Aldersopsparing bliver en lidt større spiller med højere lofter og uændret skattefrihed og modregningsfrihed
• Senior‑beskæftigelsesfradraget kan sænke skatten markant på de sidste arbejdsår og påvirke, hvornår det økonomisk giver bedst mening at trække sig tilbage
• ATP og Obligatorisk Pension er små brikker enkeltvis, men de indgår i det samlede regnestykke for både skat og offentlige ydelser

Næste skridt er ikke nødvendigvis at ændre alt, men at få overblik:

• Hvor ligger du henne indkomstmæssigt?
• Hvilke ordninger bruger du allerede?
• Hvad forventer du af offentlige ydelser som pensionist?

Når det billede står nogenlunde klart, bliver det langt lettere at bruge reglerne på en måde, der passer til din virkelighed – og ikke bare til gennemsnitsdanskeren. Skattereformen i 2026 giver flere håndtag at dreje på. Gevinsten ligger i at kende dem og vælge dem til med åbne øjne.

Indlægget Pension og skat i 2026: hvad ændrer sig for dig blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

I det følgende får du et roligt overblik over de vigtigste muligheder, konsekvenser og faldgruber. Målet er ikke at presse dig i én bestemt retning, men at give dig tilstrækkelig indsigt til, at du kan træffe beslutninger, du føler dig tryg ved.

Boligen som del af din pensionsformue

For at komme godt fra start hjælper det at se på boligen som en del af din samlede formue, på linje med pensionsordninger og frie midler. Boligformuen kaldes ofte friværdi.

Friværdi er boligens værdi minus gæld med pant i boligen.

Et eksempel:

Friværdien er altså ikke kontanter, men bundet formue. Den kan først bruges, når du enten:

1. realiserer den ved at sælge og evt. flytte til billigere bolig
2. mobiliserer den ved at låne i boligen.

Det centrale spørgsmål bliver derfor: Hvor stor del af din levestandard som pensionist skal komme fra pensioner, og hvor stor del skal komme fra de penge, der ligger bundet i mursten.

Hvad betyder boligkapital for folkepension og offentlige ydelser?

Boligkapital og friværdi har forskellig betydning i de ordninger, mange pensionister er afhængige af. Her er de vigtigste tommelfingerregler.

Folkepension – grundbeløb og pensionstillæg

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg.

• Grundbeløbet er ens for alle og afhænger hverken af formue eller anden indkomst.
• Pensionstillægget afhænger af andre skattepligtige indkomster, fx arbejdsmarkedspension, ATP, renteindtægter og aktieindkomst. Selve formuen, herunder friværdi, tæller ikke direkte med.

I 2025 er de månedlige satser før skat:

I 2026 stiger de til henholdsvis 16.273 kr. for en enlig og 12.011 kr. for gifte/samlevende.

Frigjort boligkapital ændrer altså ikke folkepensionens grundbeløb eller retten til pensionstillæg direkte. Men kapitalen kan:

• give ekstra renteindtægter og investeringsafkast, som tæller med i pensionstillægget
• betyde, at du øger dine private pensionsudbetalinger for at betale højere boligudgifter eller lån.

På den måde kan brug af boligkapital indirekte påvirke, hvor meget pensionstillæg du får.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Boligydelse og boligsikring – her tæller friværdien

Boligstøtten er derimod meget følsom over for både indkomst og formue.

• Boligydelse er boligstøtte til folkepensionister og visse førtidspensionister, der bor til leje.
• Boligsikring er boligstøtte til andre grupper, primært ikke‑pensionister.

Fælles for begge ordninger er, at formue indgår i beregningen. Og her tæller friværdien i din ejerbolig med som formue.

For pensionister med boligydelse gælder i 2025 blandt andet:

• Formue under 1.011.700 kr. har ingen betydning.
• Formue mellem 1.011.700 kr. og 2.023.700 kr. udløser et formuetillæg på 10 % af beløbet over grænsen.
• Formue over 2.023.700 kr. giver et formuetillæg på 20 % af formuen over denne grænse.

Tillægget lægges oven i husstandsindkomsten i beregningen af boligydelse, så støtten kan blive markant lavere eller helt bortfalde.

To konsekvenser er særlig vigtige:

1. Høj friværdi uden gæld kan alene gøre, at du får reduceret eller ingen boligydelse.
2. Større kontant formue efter boligsalg tæller på samme måde og kan derfor også reducere boligydelsen.

For ikke‑pensionister med boligsikring gælder tilsvarende trin, men med lidt andre grænser. Også her tæller friværdi med i formuen.

Ældrecheck – fokus på likvid formue

Ældrechecken er et engangsbeløb til økonomisk svage folkepensionister. Her er det ikke al formue, der tæller, men kun den likvide formue.

I 2025 må den likvide formue pr. 1. januar højst være 103.100 kr. for at give ret til ældrecheck.

Likvid formue omfatter typisk:

• kontanter
• indeståender i banken
• værdipapirer og lignende.

Ikke udbetalte pensionsordninger tæller normalt ikke med.

Sælger du boligen og får et stort kontant provenu, vil ældrechecken som udgangspunkt bortfalde, så længe pengene står kontant eller i let omsættelige værdipapirer.

Tre hovedveje til at bruge boligen i pensionsplanen

Der findes mange variationer, men de fleste beslutninger om bolig og pension falder i én eller flere af disse kategorier.

1. Sælge og flytte til billigere bolig – realisere friværdi

Et salg af ejerbolig kan frigøre betydelige midler, især hvis du har boet længe det samme sted.

Ved salg af helårsbolig er gevinsten ofte skattefri efter den såkaldte parcelhusregel, hvis du har brugt den som helårsbolig, og visse betingelser for grundareal er opfyldt. Det betyder, at du typisk står tilbage med et større skattefrit beløb, efter du har indfriet gælden.

De frigjorte penge kan blandt andet bruges til:

• opsparing som frie midler i banken eller i værdipapirer
• ekstra buffer til uforudsete udgifter, fx tandlæge eller hjælpemidler
• løbende forbrug, hvis du ønsker et lidt højere rådighedsbeløb
• nedbringelse af anden gæld.

Samtidig kan flytning til en mindre eller billigere bolig sænke dine faste udgifter:

• lavere ejendomsskatter
• mindre forbrug til varme og el
• færre udgifter til vedligeholdelse.

Der opstår dog nye spørgsmål, afhængig af hvor du flytter hen.

Fra lejebolig til ejerbolig

En pensionist, der flytter fra lejebolig med boligydelse til ejerbolig, mister retten til boligydelse. I ejerboligen står du selv med alle boligudgifter, fx:

• realkreditlånsydelser
• fællesudgifter i ejerforening
• ejendomsskat
• løbende vedligeholdelse.

Det kræver højere løbende indkomst eller større træk på pensionsordninger og frie midler at få budgettet til at hænge sammen. Den økonomiske tryghed kan derfor blive mindre, selv om du ejer, og selv om du har formue bundet i boligen.

Fra ejerbolig til lejebolig

Går du den modsatte vej, frigør salget friværdien, og du får måske adgang til boligydelse. Men stor kontant formue fra salget kan udløse formuetillæg og reducere boligydelsen betydeligt.

2. Blive boende og låne i friværdien – mobilisere boligkapital

Hvis du trives godt i din nuværende bolig og gerne vil blive boende så længe som muligt, kan lån i friværdien være en måde at få mere luft i økonomien uden at flytte.

Mulige låneformer omfatter blandt andet:

• realkreditlån eller omlægning af eksisterende lån
• banklån med pant i boligen, fx et prioritetslån
• særlige seniorprodukter med afdragsfrihed eller højere belåningsgrad.

Fælles for dem er, at du øger din gæld og dermed får større løbende udgifter til renter og eventuelt afdrag. Det øger behovet for indkomst, som typisk skal komme fra:

• højere udbetalinger fra pensionsordninger
• større træk på frie midler.

Flere indtægter til at betale renter og afdrag kan igen:

• få din skattepligtige indkomst til at stige
• reducere pensionstillægget og eventuelt boligydelsen, fordi din indkomst ser højere ud på papiret.

Det giver en kædereaktion, hvor et lån i boligen både øger likviditeten og samtidig øger dine faste udgifter. Derfor er det vigtigt at få regnet på forskellige scenarier for renter og løbetider, især hvis du overvejer variabelt forrentede lån.

En anden konsekvens er, at en høj belåning kan gøre det vanskeligere at skifte bolig senere, fx til en ældrebolig, hvis salgsprisen ikke dækker restgælden.

3. Kombination: først belåne, senere sælge

Nogle vælger en kombineret strategi, hvor boligen både belånes og senere sælges. Forløbet kan fx se sådan ud:

• de første år som pensionist bruges et moderat lån i friværdien til at få ekstra luft i økonomien
• senere, når helbred og funktionsniveau ændrer sig, sælges boligen, og man flytter til noget mindre eller mere tilgængeligt.

Det kræver en vis planlægningshorisont, blandt andet fordi:

• afdragsfrihed på lån udløber på et tidspunkt
• restgælden skal kunne dækkes af et realistisk salg
• boligpriser og renter kan bevæge sig i en retning, som ikke nødvendigvis er til din fordel.

Likviditet, skat og formue – hvordan hænger det sammen?

Når boligen tænkes ind i pensionsplanen, handler det i praksis om fordelingen mellem:

• pensionsmidler
• frie midler
• boligkapital.

Disse tre dele beskattes forskelligt og påvirker offentlige ydelser på hver sin måde.

Et par centrale pointer:

• Udbetaling fra pensionsordninger er som udgangspunkt skattepligtig indkomst og påvirker pensionstillæg og visse andre ydelser.
• Afkast på frie midler (renter og aktieindkomst) tæller med i den skattepligtige indkomst og påvirker pensionstillæg.
• Gevinst ved salg af helårsbolig er normalt skattefri efter parcelhusreglen, så længe betingelserne er opfyldt.

Når du sælger bolig og får en skattefri gevinst, er det derfor et relativt effektivt bidrag til din økonomi. Men de frie midler, der opstår, kan:

• give større afkast, som påvirker pensionstillæg
• tælle som formue i beregningen af boligydelse og ældrecheck.

Helhedsplanlægning bliver med andre ord vigtig.

I årene før pension kan ekstra indbetalinger til pensionsordninger give særlige skattefradrag, især hvis der er 15 år eller mindre til folkepensionsalderen. Det kan gøre det attraktivt at flytte en del af opsparingen fra frie midler til pension på dette tidspunkt.

Hvordan samspillet skal skrues sammen i netop din situation, afhænger af blandt andet:

• størrelsen på dine pensionsordninger
• værdien af din bolig og friværdi
• om du forventer at få boligydelse eller ældrecheck
• dine ønsker til levestandard og arv.

Hvis du vil dykke mere ned i, hvordan udbetaling af pension kan planlægges gennem livet, kan det også hjælpe med at afklare samspillet mellem bolig og øvrige midler.

Fordele og ulemper ved at bruge boligen aktivt

Det kan være hjælpsomt at samle de overordnede fordele og ulemper, før du går videre til mere konkrete overvejelser.

Mulige fordele

• Mere luft i økonomien
  Frigjort friværdi kan give et højere rådighedsbeløb især i de år, hvor du er mest aktiv som pensionist. Det kan betyde flere rejser, mulighed for at hjælpe børn eller børnebørn, eller bare en mere afslappet hverdag, hvor uforudsete regninger ikke skaber uro.

• Skattefri gevinst ved salg
  Når boligen sælges som helårsbolig under parcelhusreglen, er gevinsten normalt skattefri. Det er en væsentlig forskel i forhold til fx udbetalinger fra pensionsordninger, som beskattes.

• Bedre tilpasning til alderdommen
  En flytning kan give en bolig, der passer bedre til alderen, fx færre trapper, elevator, eller kortere afstand til indkøb og læge. Det kan gøre hverdagen lettere og indirekte mindske behovet for hjælp eller pleje senere.

• Mindre afhængighed af finansmarkeder
  Ved at trække på boligkapitalen mindskes afhængigheden af, hvordan aktier og obligationer udvikler sig i de kommende år.

Mulige ulemper

• Mindre boligydelse, ældrecheck og andre tillæg
  Større formue efter boligsalg, eller høj friværdi, kan både reducere boligydelse, ældrecheck og visse personlige tillæg. Desuden kan afkast af den frigjorte kapital reducere pensionstillægget.

• Rente- og kursrisiko ved lån
  Især ved variabelt forrentede lån kan ydelsen stige betydeligt, hvis renteniveauet går op. Det kan presse økonomien i en livsfase, hvor det kan være svært at øge indkomsten.

• Mindre arv til børn og andre arvinger
  Brug af friværdi til eget forbrug eller dækning af lån betyder, at arvingerne i sidste ende modtager mindre.

• Usikkerhed og tryghed
  Et salg eller en høj belåning kan føles utrygt. Mange oplever stor følelsesmæssig værdi ved at blive i deres kendte bolig og nærområde. Omvendt kan høj gæld også skabe utryghed, hvis man er i tvivl om økonomien på længere sigt.

Typiske faldgruber, der er gode at kende

Flere situationer går igen, når pensionister ser tilbage på deres beslutninger om bolig og pension. Her er nogle af de mest almindelige.

1. Antagelsen om at “mursten ikke tæller”

Nogle tror, at formue bundet i boligen ikke har betydning for offentlige ydelser. For boligydelse og boligsikring tæller friværdien faktisk med i formuen. Det kan udløse formuetillæg og reducere boligstøtten, selv om der ikke står mange kontanter i banken.

2. Troen på at boligsalg altid forbedrer økonomien

Et boligsalg giver ofte en stor kontant formue. Men:

• boligydelse kan falde eller bortfalde
• ældrecheck og personlige tillæg kan forsvinde
• dyr lejebolig eller ejerlejlighed med høj fællesudgift kan i praksis gøre budgettet strammere end før, særligt når boligydelsesregler og metergrænser spiller ind.

Det samlede regnestykke kan derfor blive mindre positivt, end det først ser ud.

3. Meget fokus på arv, lidt fokus på egen levestandard

Nogle holder meget fast i friværdien af hensyn til arvinger, selv om de selv lever meget sparsomt. Det kan føles rigtigt i en periode, men for nogle viser det sig senere, at de har undværet muligheder, de egentlig havde råd til, eksempelvis hjælp i hjemmet, bedre bolig eller mere økonomisk tryghed i hverdagen.

4. Beslutninger uden helhedsblik på skat, pension og bolig

Lån i friværdien eller boligsalg besluttes nogle gange isoleret uden at indregne:

• effekt på pensionstillæg
• effekt på boligydelse og andre ydelser
• samspillet med udbetalinger fra forskellige pensionsordninger.

Resultatet kan blive, at den forventede gevinst “ædes” af øget skat og mindre offentlig støtte.

5. Manglende hensyn til lang levealder

Mange undervurderer, hvor længe formuen skal række. Med stigende levealder kan pensionstiden let blive 25–30 år. Kraftig nedsparing i de første år som pensionist uden langsigtet plan kan skabe usikkerhed senere, når helbredet svækkes, og udgifterne til medicin, hjælpemidler og eventuel pleje stiger.

6. Lån, der bliver for tunge at bære

Høj belåning sent i livet med kort løbetid, ophør af afdragsfrihed eller rentestigninger kan udhule rådighedsbeløbet. Det kan også gøre det svært at sælge boligen, hvis restgælden er høj i forhold til en realistisk salgspris.

7. Oversete m²‑grænser for boligydelse

Boligydelsen for pensionister er begrænset til et vist antal kvadratmeter:

• enlige: op til 65 m²
• ægtepar/samlevende: op til 85 m².

Hvis du flytter til en større lejlighed, vil kun en del af huslejen være støtteberettiget. Den reelle boligudgift kan derfor blive højere end forventet, selv om du får boligydelse.

Hvornår giver det mening at bruge boligen aktivt?

Ingen boligstrategi passer til alle. Men nogle gennemgående spørgsmål kan hjælpe med at afklare, hvad der giver mening i din situation.

Tids­horisont og helbred

Hvor længe forventer du realistisk at bo i din nuværende bolig? Og hvordan tror du, at dit helbred vil udvikle sig?

• Hvis trapper, afstand til indkøb eller manglende elevator allerede nu giver udfordringer, kan en tidligere flytning være mindre belastende end en sen.
• Hvis boligen fungerer godt, og du har økonomi til at blive boende, kan det hjælpe at bruge den som en sikker base og først overveje større ændringer senere.

Levestandard nu vs. senere

Hvor meget prioriterer du en højere levestandard de næste 5–10 år i forhold til tryghed længere ude i pensionistlivet?

En simpel måde at illustrere det på er at se på økonomien ved fx:

• 67 år
• 75 år
• 85 år.

Tre scenarier kan sammenlignes:

1. beholde bolig uændret
2. sælge og flytte til billigere
3. belåne moderat og evt. sælge senere.

Det giver en fornemmelse af, hvor du eventuelt “skubber” økonomiske udfordringer hen i tiden.

Arveønsker

Hvor højt prioriterer du, at børn eller andre arvinger skal modtage en bestemt arv?

Der findes ikke et rigtigt eller forkert svar, men det hjælper at være bevidst om balancen mellem:

• ønsket om at efterlade noget
• ønsket om at leve trygt og rimeligt komfortabelt i den tid, du selv har.

Det kan også være nyttigt at forholde sig til, hvordan levetid og fremtidige udbetalinger spiller sammen med din boligstrategi.

Tjekliste: Sådan kommer du i gang med din egen plan

Følgende punkter kan bruges som en praktisk huskeliste, når du begynder at se på din bolig som del af pensionsplanen.

1. Beregn din friværdi
   
   • Hvad er boligen rimeligvis værd i dag?
   • Hvor stor er den samlede gæld med pant i boligen?
   • Friværdi = værdi minus gæld.
2. Lav et overblik over hele formuen
   
   • Pensionsordninger (livsvarige, ratepensioner mv.)
   • Frie midler (bankindeståender, værdipapirer)
   • Boligkapital (friværdi)
   • Eventuel anden formue.
3. Vurder, hvor længe formuen skal række
   
   • Sæt en realistisk horisont på 20–30 år, alt efter alder.
   • Overvej, om du forventer stigende udgifter til sundhed og hjælp.
4. Afklar dit primære mål med boligkapitalen
   
   • Skal friværdien primært være sikkerhed og arv?
   • Eller vil du bruge en del til at løfte din egen levestandard?
5. Gennemgå boligens egnethed til alderdommen
   
   • Trap­per, adgangsforhold, elevator
   • Afstand til indkøb, læge og offentlig transport
   • Nærhed til netværk, familie og venner.
6. Overvej scenariet “sælge og flytte til billigere”
   
   • Hvad kan boligen realistisk sælges for?
   • Hvilken bolig kunne du se dig selv i efterfølgende, og hvad vil den koste i husleje eller ejerudgifter?
   • Hvor stor kontant formue vil du have tilbage, når alt er betalt?
   • Hvordan vil formuen påvirke boligydelse, ældrecheck og eventuelle personlige tillæg?
7. Overvej scenariet “blive boende og belåne friværdien”
   
   • Hvilke lånemuligheder har du (renter, løbetid, afdragsfrihed)?
   • Hvad bliver den samlede månedlige ydelse ved forskellige renter?
   • Hvor meget skal dine pensionsudbetalinger og øvrig indkomst stige for at dække de ekstra udgifter?
   • Hvilken effekt vil det have på pensionstillæg og boligydelse?
8. Sam­menhold med formuegrænser
   
   • Ligger du over eller under formuegrænserne for boligydelse?
   • Ligger din likvide formue over grænsen for ældrecheck?
   • Hvad sker der, hvis boligen sælges, eller der optages lån?
9. Lav tidsscenarier sammen med rådgivere
   
   • Se på økonomien ved 67, 75 og 85 år i dine mulige scenarier.
   • Inddrag både pension, frie midler, boligkapital, skat og offentlige ydelser.
   • Justér planen, så den både passer til din risikovillighed og dine ønsker til hverdagens økonomi.

I den forbindelse kan det også være relevant at se nærmere på, hvordan udbetaling fra pension kan planlægges ud fra boligens værdi, hvis du vil arbejde mere detaljeret med tallene.

Afrunding: Boligen som tryghed – og som aktiv ressource

Boligen giver ofte stor følelsesmæssig tryghed. Særligt i pensionsalderen betyder det meget at kunne blive i kendte omgivelser, eller i det mindste at have kontrol over, hvad der skal ske med boligen.

Samtidig repræsenterer boligen en betydelig økonomisk værdi, som kan være med til at sikre et roligt og værdigt seniorliv, hvis den bruges klogt. Nogle vil opleve størst tryghed ved at blive boende og kun i begrænset omfang belåne friværdien. Andre vil få mere ud af at sælge og flytte til noget mindre, frigøre midler og opbygge en økonomisk buffer.

Der findes ikke én rigtig løsning. Men et gennemarbejdet overblik over friværdi, pension, formuegrænser og boligudgifter giver et langt bedre grundlag for at træffe de valg, der passer til dig. På den måde bliver boligen ikke kun et sted at bo, men en integreret del af din plan for en stabil og overskuelig pensionstid.

Indlægget Pension og bolig: Brug boligens værdi i din pensionsplan blev først udgivet på PensionsValg.

Sådan kan boligen finansiere pensionen

Ejerboligen kan frigive penge på flere måder, som hver har forskellig betydning for skat og ydelser:

• Sælg og eventuelt flyt billigere. Avance ved salg af egen bolig er ofte skattefri efter parcelhusreglen, hvis boligen har været beboet af dig i ejerperioden og grunden er under 1.400 m². Der findes undtagelser og særregler for f.eks. store grunde og udstykning. Salg kan sænke boligudgifter og give en stor likvid formue på kontoen.

• Belån friværdien via realkredit eller bank. Nedsparingslån og eventuel afdragsfrihed kan skabe løbende råderum og bevarer ejerskab og tryghed i boligen. Kreditgiver må kun tilbyde variabel rente eller afdragsfrihed, hvis din økonomi kan bære et 30-årigt fastforrentet lån uden afdragsfrihed.

• Midlertidig afdragsfrihed. Afdragsfrihed kan lette budgettet i perioder med store udgifter. Kravet om robust kreditvurdering gælder som ovenfor.

• Udlejning. Værelse, dele af boligen eller korttidsudlejning kan give løbende indtægt. I 2025 er bundfradraget ved korttidsudlejning via indberettende platform 33.500 kr. og 13.100 kr. uden platform. Langtidsudlejning i egen bolig kan bruge 1,33 procent-reglen med minimum 24.000 kr. i bundfradrag. Korttidsudlejning kan udløse momspligt over 50.000 kr. i årlig omsætning.

• Indefrysning af stigninger i boligskatten. Et statsligt lån, som skubber betaling af ejendomsskatter frem i tid. Rente i 2025 er 3,54 procent med 25 procent rentenedslag, svarende til cirka 2,66 procent effektivt. I 2026 er rentesatsen 2,88 procent med samme nedslag, cirka 2,2 procent. Renten er ikke fradragsberettiget. Lånet ses og indfries via Boligskattelån på skat.dk og forfalder senest ved salg.

  
  

Hvad det betyder for skat, ydelser og din samlede plan

Boligvalg og udbetalingsform påvirker flere hjørner af økonomien på forskellig vis.

Folkepension og tillæg

• Grundbeløbet påvirkes ikke af andre indkomster.

• Pensionstillægget trappes ned og kan bortfalde ved højere indkomster ud over folkepensionen. I 2025 nedsættes tillægget for en enlig over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr. For gifte og samlevende gælder højere grænser.

• Udbetaling fra aldersopsparing modregnes ikke i folkepensionen. Ordningen giver skattefri udbetaling, men indbetalinger er uden fradrag. Loft i 2025 er 9.400 kr. for alle og 61.200 kr. for dem med højst 7 år til folkepensionsalderen.

  
  

Likvid formue og særlige ydelser

• Ældrecheck og helbredstillæg afhænger blandt andet af likvid formue pr. 1. januar. I 2025 må likvid formue samlet for ægtefæller/samlevende ligge under 103.100 kr. for at få ældrecheck. Ældrecheckens maksimum er 25.700 kr. årligt før skat.

• Boligstøtte til folkepensionister i lejebolig har maksimumssatser pr. måned. Formue indgår som formuetillæg først over relativt høje grænser i 2025. For ejere og andelshavere ydes boligstøtte som lån.

• Indtægter fra udlejning udover bundfradrag beskattes og kan tælle med i indkomsten, som påvirker pensionstillæg. Korttidsudlejning over 50.000 kr. i omsætning kan udløse momspligt.

  
  

Boligskat og skatterabat efter 2024

• De nye boligskatter opkræves via forskuds- og årsopgørelsen. Tjek oplysningerne ved køb, salg og ændringer for at undgå restskat eller uventede tillægslån.

• Skatterabat i det nye system holder boligskatten på gammelt niveau for ejere, som havde overtaget boligen senest 31. december 2023. Rabatten bortfalder ved salg. Skatterabatten ophører ved salg. Fejl i den foreløbige rabat kan give restskat eller udløse et tillægslån i systemet.

• Indefrysningslån til stigninger i boligskatten er frivilligt og forfalder senest ved salg. Renten er ikke fradragsberettiget, og renters rente kan gøre lånet større over tid.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Mini-scenarier: Sådan spiller bolig og pension sammen

1) Udskyde boligskattebetaling for at beskytte likviditeten

Enlig pensionist ønsker luft i budgettet uden at optage nyt lån. Indefrysning af 10.000 kr. i boligskatter i 2025 medfører en årlig renteomkostning på cirka 266 kr. ved den effektive sats på cirka 2,66 procent. Beløbet kan indfries senere via Boligskattelån. Renten er ikke fradragsberettiget. Løsningen kan være et lavpraktisk alternativ til bank- eller realkreditlån, når behovet er midlertidigt.

2) Nedskalering med skattefri avance og fokus på ydelser næste år

Par sælger huset og køber mindre i samme område. Avancen er skattefri, fordi betingelserne i parcelhusreglen er opfyldt. Likvid formue stiger markant efter salget. Pr. 1. januar året efter kan formue over 103.100 kr. afskære fra ældrecheck og helbredstillæg. Skatterabatten på den gamle bolig forsvinder ved salget, så den nye bolig beskattes efter gældende regler uden den rabat. Planen kan stadig være fordelagtig samlet, hvis boligudgifterne falder betydeligt, og kapitalen bruges til at supplere pensionen i en årrække.

3) Udleje et værelse fremfor at låne

Ejer i eget hus vælger at udleje et værelse hele året. Langtidsudlejning i egen bolig kan bruge 1,33 procent-reglen med mindst 24.000 kr. i bundfradrag. Det kan give pæn nettolikviditet, især når huslejen fastsættes på markedsvilkår, og bundfradraget dækker en stor del. Indtægter over bundfradraget beskattes som udgangspunkt. Korttidsudlejning via platform har i 2025 et bundfradrag på 33.500 kr. og kan være alternativ, men omsætning over 50.000 kr. kan udløse momspligt.

Hurtigt overblik over mulighederne

Tjekliste til din plan

• Kortlæg alt. Saml overblik over pensionsordninger via PensionsInfo, boligværdi og restgæld, boligskatter, månedligt behov og tidshorisont.

• Test tre scenarier for likviditet og skat. 1) Sælg og flyt billigere. 2) Lån i friværdien eller brug afdragsfrihed. 3) Indefrys stigninger i boligskatten. Vurder effekten på pensionstillæg, boligstøtte, ældrecheck og helbredstillæg året efter. Likvid formue pr. 1. januar tæller.

• Tjek boligskatten i forskudsopgørelsen. Justér efter køb, salg og større ændringer for at undgå restskat eller uventede tillægslån i boligskattesystemet.

• Vurder skatterabat. Overtog du boligen senest 31. december 2023, bevarer du skatterabatten ved at blive boende. Indregn bortfald af rabatten i et eventuelt salg.

• Sæt realistiske rammer for lån og afdragsfrihed. Kreditgiver skal kunne godkende din økonomi til et 30-årigt fastforrentet lån uden afdragsfrihed, også selv om du vælger variabel rente eller afdragsfrihed.

• Udlejning. Vælg korrekt fradragsmodel, hold øje med bundfradrag, og vær opmærksom på momsgrænsen ved korttidsudlejning.

• Brug aldersopsparing målrettet. Indbetalinger tæller ikke som fradrag, men udbetalinger modregnes ikke i folkepensionen og kan times i forhold til andre indkomster.

Ofte oversete forhold

• Boligformuen i sig selv reducerer ikke folkepensionen. Pensionstillægget styres af indkomst. Effekten kommer ofte indirekte via indtægter fra udlejning, renter eller stor likvid formue, som påvirker ældrecheck og helbredstillæg.

• Skatterabatten på boligskatten er ikke permanent for boligen. Den ophører ved salg. Nye stigninger håndteres ikke af en ny rabat, men kan eventuelt indefryses.

• Indefrysning er et lån. Der påløber rente, som ikke kan trækkes fra, og lånet vokser over tid.

Hvorfor boligen fylder i pensionsplanen

Danmark har 1.102.494 folkepensionister. For cirka 60 procent af de voksne er pensionsformuen det største aktiv, mens friværdien i boligen ofte først kommer rigtigt i spil sent i livet. Samspillet mellem pensionsudbetalinger, boligvalg og skatteregler bestemmer, hvor meget der står på kontoen hver måned, og hvor trygt budgettet føles gennem alderdommen. En plan, der tager højde for både indkomstgrænser, formueopgørelser pr. 1. januar og mulighederne i boligskattesystemet, giver typisk mest ro.

Opsummering

Boligen kan blive et stabilt supplement til pensionen, men vejen dertil afhænger af dine behov og reglerne omkring skat, ydelser og kredit. Salg og nedskalering kan frigive stor likviditet med mulig skattefri avance, men påvirker skatterabat og formueopgørelser. Belåning og afdragsfrihed kan skabe plads i budgettet, hvis økonomien kan bære det. Udlejning kan give en skattebegunstiget indtægt, når fradragene bruges rigtigt. Indefrysning af boligskatter kan være en enkel, midlertidig løsning på en stram likviditet. Start med overblikket, regn på tre realistiske scenarier, og justér forskudsopgørelsen, når livet ændrer sig. Så ligger boligen ikke bare stille i planen, men arbejder aktivt for din pension.

Indlægget Pension og bolig: Planlæg udbetaling ud fra boligens værdi blev først udgivet på PensionsValg.