Bolig og pension hænger tæt sammen, fordi boligudgifterne typisk er en af de største poster i budgettet. Samtidig kan friværdien i huset eller andelsboligen give mulighed for ekstra midler. Kombinationen af skatteregler, lånegrænser og offentlige ydelser gør det dog komplekst. Et godt udgangspunkt er at se boligen som ét ben i pensionsstrategien på linje med opsparing, pension og eventuelle frie midler.

Hvor realistisk er det at “leve af friværdien”?

Friværdien virker stor på papiret, men adgang til pengene er ofte begrænset. Realkreditinstitutter belåner normalt ejerboliger op til 80 procent af værdien for erhvervsaktive. For pensionister ligger grænsen typisk omkring 60 procent. Den lavere belåningsgrænse betyder, at selv en høj friværdi ikke nødvendigvis kan omsættes til et stort nedsparingslån. En PFA-analyse viser, at pensionister i gennemsnit kun kan låne 200.000 kroner eller mere ekstra i 12 kommuner inden for 60 procent grænsen, selv om boligformuen generelt er høj.

Det giver en vigtig tommelfingerregel: Ønsker du at bruge boligen aktivt i din pensionsplan, er det ofte en fordel at planlægge, mens du stadig er erhvervsaktiv. Kreditvurderingen er mere lempelig, og mulighederne for lån eller omlægning er større, end når pensionen først er trådt i kraft.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat ved salg af bolig – hvornår er gevinsten skattefri?

Salg af helårsbolig er i mange tilfælde skattefrit. Parcelhusreglen betyder, at fortjenesten normalt ikke beskattes, hvis:

• du selv har boet i boligen i en del af ejerperioden, og
• grunden ikke overstiger cirka 1.400 m².

Gevinst på anden fast ejendom, som ikke opfylder reglerne, beskattes som kapitalindkomst efter ejendomsavancebeskatningsloven. Her beskattes fortjenesten med 27 procent af de første 61.000 kroner og 42 procent af resten (2025 satser). Du kan læse mere om, hvordan din pension beskattes i praksis, når du planlægger et eventuelt boligsalg.

Andelsboliger har deres egen logik. Udgangspunktet er beskatning som aktieindkomst, men bliver gevinsten skattefri, hvis du har beboet andelsboligen, og grundarealet for foreningen er under 1.400 m². Det minder i praksis om parcelhusreglen, men bygger på aktieavancebeskatning.

Ejendomsværdiskat og boligudgifter som pensionist

Ud over lån og friværdi påvirker de løbende boligskatter økonomien i pensionstiden. Fra 2024/2025 beregnes ejendomsværdiskatten af 80 procent af den offentlige ejendomsværdi. I 2025 er satsen 0,51 procent op til 9,2 mio. kroner og 1,4 procent af værdien derover.

Pensionister kan få et særligt nedslag i ejendomsværdiskatten. I 2025 kan nedslaget udgøre op til 6.000 kroner årligt for helårsbolig og 2.000 kroner for sommerhus. Nedslaget reduceres med 5 procent af indkomst over 228.800 kroner for enlige og 351.900 kroner for ægtefæller. Ved salg eller flytning bortfalder både rabat og nedslag, og det bør indgå i regnestykket, hvis du overvejer at nedsparre ved at flytte.

Ejendomsværdiskat betales kun, mens du selv bebor boligen. Flytter du for eksempel i plejebolig, og huset står tomt frem til salg, kan ejendomsværdiskatten bortfalde i tomperioden, hvis fraflytningen registreres korrekt hos Skat. Grundskyld til kommunen betales derimod frem til køber overtager.

Boligformue, boligydelse og andre ydelser

Boligen tæller ikke direkte med i beregningen af folkepensionens pensionstillæg, men spiller en rolle i boligstøttesystemet. Ved boligydelse til pensionister indgår formuen via det såkaldte formuetillæg. Her indgår blandt andet ejendomsværdi af ejerbolig, andelsboligværdi, bankkonti og værdipapirer.

I 2025 gælder følgende for formuetillæg ved boligydelse:

Formuetillægget lægges oveni indkomsten i boligstøtteberegningen. En høj formue efter for eksempel boligsalg kan derfor reducere boligydelsen mærkbart. Frigjort boligkapital øger dermed ikke nødvendigvis rådighedsbeløbet krone for krone, fordi boligstøtten falder. Det samme kan gælde andre indkomstafhængige ydelser. Hvis du samtidig overvejer ændringer i din pension, kan det være nyttigt at se det i lyset af skat og pensionsreglerne i 2025.

Tre hovedveje til at bruge boligen i pensionsplanen

Boligen kan indgå på flere måder i en samlet pensionsstrategi. De mest typiske er:

1. Flytning til billigere bolig eller lejebolig

Salg af nuværende helårsbolig frigør ofte en betydelig kapital, der i mange tilfælde er skattefri efter parcelhusreglen. Flytning til en billigere ejer- eller lejebolig kan:

• sænke lån og vedligeholdelse
• reducere ejendomsskatter
• give adgang til boligydelse i en lejebolig, hvis indkomst og formue ligger inden for reglerne.

Den skattemæssige del er ofte enkel ved helårsboliger, mens effekten på boligydelsen kræver et konkret regnestykke, hvor både ny husleje, formue efter salget og formuetillæg indgår. I planlægningen kan det være en fordel at se flytningen sammen med, hvordan udbetaling af pension og bolig hænger sammen.

2. Nedsparingslån i eksisterende bolig

Omlægning af lån eller tillægslån kan trække noget af friværdien ud uden at flytte. For pensionister foregår det normalt inden for cirka 60 procent af boligens værdi. Lånet kan udbetales som et engangsbeløb eller løbende som en slags ekstra “udbetaling”.

Renteudgifterne er fradragsberettigede som kapitalindkomst, men øger de faste udgifter og kan tære på arven. Større gæld i høj alder øger også risikoen, hvis renter stiger, eller boligpriser falder.

3. Udlejning af hele eller dele af boligen

Hel eller delvis udlejning kan passe til ældre i en stor bolig, hvor der er plads til en lejer eller to. Lejeindtægten beskattes som personlig indkomst efter de gældende fradragsregler og kan påvirke indkomstafhængige ydelser, herunder boligstøtte.

Udlejning ændrer ikke på ejendomsværdiskatten, så længe du selv bebor boligen, men kræver overblik over både skat, lejeret og den praktiske del af udlejningen.

Faldgruber der er værd at undgå

Flere typiske misforståelser går igen, når bolig og pension blandes sammen:

• Antagelsen om, at banken altid står klar med et stort boliglån som pensionist, selv om realkredit typisk stopper ved cirka 60 procent belåning og skærper kreditvurderingen.
• Forventningen om, at ethvert boligsalg er skattefrit, selv om parcelhusreglen kun gælder ved beboelse og normalt kræver grundareal under cirka 1.400 m².
• Troen på, at andelsboliger altid beskattes som ejerboliger, selv om de skattemæssigt behandles som aktier med særlige undtagelser.
• Overset betydning af registrering ved fraflytning, så der ender med at blive betalt ejendomsværdiskat i en periode, hvor boligen faktisk står tom.

Derudover undervurderer mange de samlede boligudgifter i en stor, ældre bolig. Vedligehold, forsikring, varme, grundskyld og ejendomsværdiskat kan samlet set presse budgettet og reducere den økonomiske frihed i pensionstiden. Når du samtidig planlægger udbetalinger fra dine ordninger, kan du med fordel kombinere det med en samlet plan for, hvordan pensionen skal udbetales gennem livet.

En enkel tjekliste til planlægning

Et godt forarbejde kan gøre beslutningerne mere overskuelige. En praktisk tilgang kan være:

1. Beregn friværdien: markedsværdi minus al gæld i boligen.
2. Få et billede af, hvor meget du realistisk kan låne som pensionist inden for cirka 60 procent belåning.
3. Kortlæg de samlede boligudgifter de næste 10–20 år: lån, ejendomsskatter, vedligehold og drift.
4. Undersøg skatten ved et eventuelt salg: er gevinsten skattefri efter parcelhusreglen, eller vil der komme ejendomsavance- eller aktieavancebeskatning?
5. Regn på effekten for boligydelse, hvis du sælger og får en større fri formue.
6. Tænk over tidshorisont, helbred og behov for tryghed: hvor længe er huset praktisk at blive i, også hvis kræfterne mindskes?

I denne fase kan det også være relevant at vurdere, hvordan din levetid og forventede udbetalinger spiller sammen med beslutninger om boligen og din samlede formue.

Afrunding

Boligen kan give en vigtig ekstra sikkerhed i pensionstiden, men fungerer sjældent som et ubegrænset “pengeinstitut” i mursten. Lånegrænser, boligskatter og regler for boligydelse sætter rammerne for, hvor meget af boligformuen der kan bruges, og hvornår det bedst kan ske. En gennemarbejdet plan, der både ser på friværdi, løbende udgifter, skat og offentlige ydelser, giver bedre mulighed for at vælge roligt mellem at blive boende, nedsparre eller flytte. Målet er ikke at presse mest muligt ud af boligen her og nu, men at sikre en stabil og tryg økonomi i de år, hvor pensionen skal række længst.

Hvis du samtidig justerer din investeringsprofil op til pension, kan du med fordel se nærmere på, hvordan investering og risiko tilpasses før udbetaling, så bolig, pension og opsparing spiller bedst muligt sammen.

Indlægget Pension og bolig: Brug boligens værdi i din pensionsplan blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

I det følgende får du et roligt overblik over de vigtigste muligheder, konsekvenser og faldgruber. Målet er ikke at presse dig i én bestemt retning, men at give dig tilstrækkelig indsigt til, at du kan træffe beslutninger, du føler dig tryg ved.

Boligen som del af din pensionsformue

For at komme godt fra start hjælper det at se på boligen som en del af din samlede formue, på linje med pensionsordninger og frie midler. Boligformuen kaldes ofte friværdi.

Friværdi er boligens værdi minus gæld med pant i boligen.

Et eksempel:

Friværdien er altså ikke kontanter, men bundet formue. Den kan først bruges, når du enten:

1. realiserer den ved at sælge og evt. flytte til billigere bolig
2. mobiliserer den ved at låne i boligen.

Det centrale spørgsmål bliver derfor: Hvor stor del af din levestandard som pensionist skal komme fra pensioner, og hvor stor del skal komme fra de penge, der ligger bundet i mursten.

Hvad betyder boligkapital for folkepension og offentlige ydelser?

Boligkapital og friværdi har forskellig betydning i de ordninger, mange pensionister er afhængige af. Her er de vigtigste tommelfingerregler.

Folkepension – grundbeløb og pensionstillæg

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg.

• Grundbeløbet er ens for alle og afhænger hverken af formue eller anden indkomst.
• Pensionstillægget afhænger af andre skattepligtige indkomster, fx arbejdsmarkedspension, ATP, renteindtægter og aktieindkomst. Selve formuen, herunder friværdi, tæller ikke direkte med.

I 2025 er de månedlige satser før skat:

I 2026 stiger de til henholdsvis 16.273 kr. for en enlig og 12.011 kr. for gifte/samlevende.

Frigjort boligkapital ændrer altså ikke folkepensionens grundbeløb eller retten til pensionstillæg direkte. Men kapitalen kan:

• give ekstra renteindtægter og investeringsafkast, som tæller med i pensionstillægget
• betyde, at du øger dine private pensionsudbetalinger for at betale højere boligudgifter eller lån.

På den måde kan brug af boligkapital indirekte påvirke, hvor meget pensionstillæg du får.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Boligydelse og boligsikring – her tæller friværdien

Boligstøtten er derimod meget følsom over for både indkomst og formue.

• Boligydelse er boligstøtte til folkepensionister og visse førtidspensionister, der bor til leje.
• Boligsikring er boligstøtte til andre grupper, primært ikke‑pensionister.

Fælles for begge ordninger er, at formue indgår i beregningen. Og her tæller friværdien i din ejerbolig med som formue.

For pensionister med boligydelse gælder i 2025 blandt andet:

• Formue under 1.011.700 kr. har ingen betydning.
• Formue mellem 1.011.700 kr. og 2.023.700 kr. udløser et formuetillæg på 10 % af beløbet over grænsen.
• Formue over 2.023.700 kr. giver et formuetillæg på 20 % af formuen over denne grænse.

Tillægget lægges oven i husstandsindkomsten i beregningen af boligydelse, så støtten kan blive markant lavere eller helt bortfalde.

To konsekvenser er særlig vigtige:

1. Høj friværdi uden gæld kan alene gøre, at du får reduceret eller ingen boligydelse.
2. Større kontant formue efter boligsalg tæller på samme måde og kan derfor også reducere boligydelsen.

For ikke‑pensionister med boligsikring gælder tilsvarende trin, men med lidt andre grænser. Også her tæller friværdi med i formuen.

Ældrecheck – fokus på likvid formue

Ældrechecken er et engangsbeløb til økonomisk svage folkepensionister. Her er det ikke al formue, der tæller, men kun den likvide formue.

I 2025 må den likvide formue pr. 1. januar højst være 103.100 kr. for at give ret til ældrecheck.

Likvid formue omfatter typisk:

• kontanter
• indeståender i banken
• værdipapirer og lignende.

Ikke udbetalte pensionsordninger tæller normalt ikke med.

Sælger du boligen og får et stort kontant provenu, vil ældrechecken som udgangspunkt bortfalde, så længe pengene står kontant eller i let omsættelige værdipapirer.

Tre hovedveje til at bruge boligen i pensionsplanen

Der findes mange variationer, men de fleste beslutninger om bolig og pension falder i én eller flere af disse kategorier.

1. Sælge og flytte til billigere bolig – realisere friværdi

Et salg af ejerbolig kan frigøre betydelige midler, især hvis du har boet længe det samme sted.

Ved salg af helårsbolig er gevinsten ofte skattefri efter den såkaldte parcelhusregel, hvis du har brugt den som helårsbolig, og visse betingelser for grundareal er opfyldt. Det betyder, at du typisk står tilbage med et større skattefrit beløb, efter du har indfriet gælden.

De frigjorte penge kan blandt andet bruges til:

• opsparing som frie midler i banken eller i værdipapirer
• ekstra buffer til uforudsete udgifter, fx tandlæge eller hjælpemidler
• løbende forbrug, hvis du ønsker et lidt højere rådighedsbeløb
• nedbringelse af anden gæld.

Samtidig kan flytning til en mindre eller billigere bolig sænke dine faste udgifter:

• lavere ejendomsskatter
• mindre forbrug til varme og el
• færre udgifter til vedligeholdelse.

Der opstår dog nye spørgsmål, afhængig af hvor du flytter hen.

Fra lejebolig til ejerbolig

En pensionist, der flytter fra lejebolig med boligydelse til ejerbolig, mister retten til boligydelse. I ejerboligen står du selv med alle boligudgifter, fx:

• realkreditlånsydelser
• fællesudgifter i ejerforening
• ejendomsskat
• løbende vedligeholdelse.

Det kræver højere løbende indkomst eller større træk på pensionsordninger og frie midler at få budgettet til at hænge sammen. Den økonomiske tryghed kan derfor blive mindre, selv om du ejer, og selv om du har formue bundet i boligen.

Fra ejerbolig til lejebolig

Går du den modsatte vej, frigør salget friværdien, og du får måske adgang til boligydelse. Men stor kontant formue fra salget kan udløse formuetillæg og reducere boligydelsen betydeligt.

2. Blive boende og låne i friværdien – mobilisere boligkapital

Hvis du trives godt i din nuværende bolig og gerne vil blive boende så længe som muligt, kan lån i friværdien være en måde at få mere luft i økonomien uden at flytte.

Mulige låneformer omfatter blandt andet:

• realkreditlån eller omlægning af eksisterende lån
• banklån med pant i boligen, fx et prioritetslån
• særlige seniorprodukter med afdragsfrihed eller højere belåningsgrad.

Fælles for dem er, at du øger din gæld og dermed får større løbende udgifter til renter og eventuelt afdrag. Det øger behovet for indkomst, som typisk skal komme fra:

• højere udbetalinger fra pensionsordninger
• større træk på frie midler.

Flere indtægter til at betale renter og afdrag kan igen:

• få din skattepligtige indkomst til at stige
• reducere pensionstillægget og eventuelt boligydelsen, fordi din indkomst ser højere ud på papiret.

Det giver en kædereaktion, hvor et lån i boligen både øger likviditeten og samtidig øger dine faste udgifter. Derfor er det vigtigt at få regnet på forskellige scenarier for renter og løbetider, især hvis du overvejer variabelt forrentede lån.

En anden konsekvens er, at en høj belåning kan gøre det vanskeligere at skifte bolig senere, fx til en ældrebolig, hvis salgsprisen ikke dækker restgælden.

3. Kombination: først belåne, senere sælge

Nogle vælger en kombineret strategi, hvor boligen både belånes og senere sælges. Forløbet kan fx se sådan ud:

• de første år som pensionist bruges et moderat lån i friværdien til at få ekstra luft i økonomien
• senere, når helbred og funktionsniveau ændrer sig, sælges boligen, og man flytter til noget mindre eller mere tilgængeligt.

Det kræver en vis planlægningshorisont, blandt andet fordi:

• afdragsfrihed på lån udløber på et tidspunkt
• restgælden skal kunne dækkes af et realistisk salg
• boligpriser og renter kan bevæge sig i en retning, som ikke nødvendigvis er til din fordel.

Likviditet, skat og formue – hvordan hænger det sammen?

Når boligen tænkes ind i pensionsplanen, handler det i praksis om fordelingen mellem:

• pensionsmidler
• frie midler
• boligkapital.

Disse tre dele beskattes forskelligt og påvirker offentlige ydelser på hver sin måde.

Et par centrale pointer:

• Udbetaling fra pensionsordninger er som udgangspunkt skattepligtig indkomst og påvirker pensionstillæg og visse andre ydelser.
• Afkast på frie midler (renter og aktieindkomst) tæller med i den skattepligtige indkomst og påvirker pensionstillæg.
• Gevinst ved salg af helårsbolig er normalt skattefri efter parcelhusreglen, så længe betingelserne er opfyldt.

Når du sælger bolig og får en skattefri gevinst, er det derfor et relativt effektivt bidrag til din økonomi. Men de frie midler, der opstår, kan:

• give større afkast, som påvirker pensionstillæg
• tælle som formue i beregningen af boligydelse og ældrecheck.

Helhedsplanlægning bliver med andre ord vigtig.

I årene før pension kan ekstra indbetalinger til pensionsordninger give særlige skattefradrag, især hvis der er 15 år eller mindre til folkepensionsalderen. Det kan gøre det attraktivt at flytte en del af opsparingen fra frie midler til pension på dette tidspunkt.

Hvordan samspillet skal skrues sammen i netop din situation, afhænger af blandt andet:

• størrelsen på dine pensionsordninger
• værdien af din bolig og friværdi
• om du forventer at få boligydelse eller ældrecheck
• dine ønsker til levestandard og arv.

Hvis du vil dykke mere ned i, hvordan udbetaling af pension kan planlægges gennem livet, kan det også hjælpe med at afklare samspillet mellem bolig og øvrige midler.

Fordele og ulemper ved at bruge boligen aktivt

Det kan være hjælpsomt at samle de overordnede fordele og ulemper, før du går videre til mere konkrete overvejelser.

Mulige fordele

• Mere luft i økonomien
  Frigjort friværdi kan give et højere rådighedsbeløb især i de år, hvor du er mest aktiv som pensionist. Det kan betyde flere rejser, mulighed for at hjælpe børn eller børnebørn, eller bare en mere afslappet hverdag, hvor uforudsete regninger ikke skaber uro.

• Skattefri gevinst ved salg
  Når boligen sælges som helårsbolig under parcelhusreglen, er gevinsten normalt skattefri. Det er en væsentlig forskel i forhold til fx udbetalinger fra pensionsordninger, som beskattes.

• Bedre tilpasning til alderdommen
  En flytning kan give en bolig, der passer bedre til alderen, fx færre trapper, elevator, eller kortere afstand til indkøb og læge. Det kan gøre hverdagen lettere og indirekte mindske behovet for hjælp eller pleje senere.

• Mindre afhængighed af finansmarkeder
  Ved at trække på boligkapitalen mindskes afhængigheden af, hvordan aktier og obligationer udvikler sig i de kommende år.

Mulige ulemper

• Mindre boligydelse, ældrecheck og andre tillæg
  Større formue efter boligsalg, eller høj friværdi, kan både reducere boligydelse, ældrecheck og visse personlige tillæg. Desuden kan afkast af den frigjorte kapital reducere pensionstillægget.

• Rente- og kursrisiko ved lån
  Især ved variabelt forrentede lån kan ydelsen stige betydeligt, hvis renteniveauet går op. Det kan presse økonomien i en livsfase, hvor det kan være svært at øge indkomsten.

• Mindre arv til børn og andre arvinger
  Brug af friværdi til eget forbrug eller dækning af lån betyder, at arvingerne i sidste ende modtager mindre.

• Usikkerhed og tryghed
  Et salg eller en høj belåning kan føles utrygt. Mange oplever stor følelsesmæssig værdi ved at blive i deres kendte bolig og nærområde. Omvendt kan høj gæld også skabe utryghed, hvis man er i tvivl om økonomien på længere sigt.

Typiske faldgruber, der er gode at kende

Flere situationer går igen, når pensionister ser tilbage på deres beslutninger om bolig og pension. Her er nogle af de mest almindelige.

1. Antagelsen om at “mursten ikke tæller”

Nogle tror, at formue bundet i boligen ikke har betydning for offentlige ydelser. For boligydelse og boligsikring tæller friværdien faktisk med i formuen. Det kan udløse formuetillæg og reducere boligstøtten, selv om der ikke står mange kontanter i banken.

2. Troen på at boligsalg altid forbedrer økonomien

Et boligsalg giver ofte en stor kontant formue. Men:

• boligydelse kan falde eller bortfalde
• ældrecheck og personlige tillæg kan forsvinde
• dyr lejebolig eller ejerlejlighed med høj fællesudgift kan i praksis gøre budgettet strammere end før, særligt når boligydelsesregler og metergrænser spiller ind.

Det samlede regnestykke kan derfor blive mindre positivt, end det først ser ud.

3. Meget fokus på arv, lidt fokus på egen levestandard

Nogle holder meget fast i friværdien af hensyn til arvinger, selv om de selv lever meget sparsomt. Det kan føles rigtigt i en periode, men for nogle viser det sig senere, at de har undværet muligheder, de egentlig havde råd til, eksempelvis hjælp i hjemmet, bedre bolig eller mere økonomisk tryghed i hverdagen.

4. Beslutninger uden helhedsblik på skat, pension og bolig

Lån i friværdien eller boligsalg besluttes nogle gange isoleret uden at indregne:

• effekt på pensionstillæg
• effekt på boligydelse og andre ydelser
• samspillet med udbetalinger fra forskellige pensionsordninger.

Resultatet kan blive, at den forventede gevinst “ædes” af øget skat og mindre offentlig støtte.

5. Manglende hensyn til lang levealder

Mange undervurderer, hvor længe formuen skal række. Med stigende levealder kan pensionstiden let blive 25–30 år. Kraftig nedsparing i de første år som pensionist uden langsigtet plan kan skabe usikkerhed senere, når helbredet svækkes, og udgifterne til medicin, hjælpemidler og eventuel pleje stiger.

6. Lån, der bliver for tunge at bære

Høj belåning sent i livet med kort løbetid, ophør af afdragsfrihed eller rentestigninger kan udhule rådighedsbeløbet. Det kan også gøre det svært at sælge boligen, hvis restgælden er høj i forhold til en realistisk salgspris.

7. Oversete m²‑grænser for boligydelse

Boligydelsen for pensionister er begrænset til et vist antal kvadratmeter:

• enlige: op til 65 m²
• ægtepar/samlevende: op til 85 m².

Hvis du flytter til en større lejlighed, vil kun en del af huslejen være støtteberettiget. Den reelle boligudgift kan derfor blive højere end forventet, selv om du får boligydelse.

Hvornår giver det mening at bruge boligen aktivt?

Ingen boligstrategi passer til alle. Men nogle gennemgående spørgsmål kan hjælpe med at afklare, hvad der giver mening i din situation.

Tids­horisont og helbred

Hvor længe forventer du realistisk at bo i din nuværende bolig? Og hvordan tror du, at dit helbred vil udvikle sig?

• Hvis trapper, afstand til indkøb eller manglende elevator allerede nu giver udfordringer, kan en tidligere flytning være mindre belastende end en sen.
• Hvis boligen fungerer godt, og du har økonomi til at blive boende, kan det hjælpe at bruge den som en sikker base og først overveje større ændringer senere.

Levestandard nu vs. senere

Hvor meget prioriterer du en højere levestandard de næste 5–10 år i forhold til tryghed længere ude i pensionistlivet?

En simpel måde at illustrere det på er at se på økonomien ved fx:

• 67 år
• 75 år
• 85 år.

Tre scenarier kan sammenlignes:

1. beholde bolig uændret
2. sælge og flytte til billigere
3. belåne moderat og evt. sælge senere.

Det giver en fornemmelse af, hvor du eventuelt “skubber” økonomiske udfordringer hen i tiden.

Arveønsker

Hvor højt prioriterer du, at børn eller andre arvinger skal modtage en bestemt arv?

Der findes ikke et rigtigt eller forkert svar, men det hjælper at være bevidst om balancen mellem:

• ønsket om at efterlade noget
• ønsket om at leve trygt og rimeligt komfortabelt i den tid, du selv har.

Det kan også være nyttigt at forholde sig til, hvordan levetid og fremtidige udbetalinger spiller sammen med din boligstrategi.

Tjekliste: Sådan kommer du i gang med din egen plan

Følgende punkter kan bruges som en praktisk huskeliste, når du begynder at se på din bolig som del af pensionsplanen.

1. Beregn din friværdi
   
   • Hvad er boligen rimeligvis værd i dag?
   • Hvor stor er den samlede gæld med pant i boligen?
   • Friværdi = værdi minus gæld.
2. Lav et overblik over hele formuen
   
   • Pensionsordninger (livsvarige, ratepensioner mv.)
   • Frie midler (bankindeståender, værdipapirer)
   • Boligkapital (friværdi)
   • Eventuel anden formue.
3. Vurder, hvor længe formuen skal række
   
   • Sæt en realistisk horisont på 20–30 år, alt efter alder.
   • Overvej, om du forventer stigende udgifter til sundhed og hjælp.
4. Afklar dit primære mål med boligkapitalen
   
   • Skal friværdien primært være sikkerhed og arv?
   • Eller vil du bruge en del til at løfte din egen levestandard?
5. Gennemgå boligens egnethed til alderdommen
   
   • Trap­per, adgangsforhold, elevator
   • Afstand til indkøb, læge og offentlig transport
   • Nærhed til netværk, familie og venner.
6. Overvej scenariet “sælge og flytte til billigere”
   
   • Hvad kan boligen realistisk sælges for?
   • Hvilken bolig kunne du se dig selv i efterfølgende, og hvad vil den koste i husleje eller ejerudgifter?
   • Hvor stor kontant formue vil du have tilbage, når alt er betalt?
   • Hvordan vil formuen påvirke boligydelse, ældrecheck og eventuelle personlige tillæg?
7. Overvej scenariet “blive boende og belåne friværdien”
   
   • Hvilke lånemuligheder har du (renter, løbetid, afdragsfrihed)?
   • Hvad bliver den samlede månedlige ydelse ved forskellige renter?
   • Hvor meget skal dine pensionsudbetalinger og øvrig indkomst stige for at dække de ekstra udgifter?
   • Hvilken effekt vil det have på pensionstillæg og boligydelse?
8. Sam­menhold med formuegrænser
   
   • Ligger du over eller under formuegrænserne for boligydelse?
   • Ligger din likvide formue over grænsen for ældrecheck?
   • Hvad sker der, hvis boligen sælges, eller der optages lån?
9. Lav tidsscenarier sammen med rådgivere
   
   • Se på økonomien ved 67, 75 og 85 år i dine mulige scenarier.
   • Inddrag både pension, frie midler, boligkapital, skat og offentlige ydelser.
   • Justér planen, så den både passer til din risikovillighed og dine ønsker til hverdagens økonomi.

I den forbindelse kan det også være relevant at se nærmere på, hvordan udbetaling fra pension kan planlægges ud fra boligens værdi, hvis du vil arbejde mere detaljeret med tallene.

Afrunding: Boligen som tryghed – og som aktiv ressource

Boligen giver ofte stor følelsesmæssig tryghed. Særligt i pensionsalderen betyder det meget at kunne blive i kendte omgivelser, eller i det mindste at have kontrol over, hvad der skal ske med boligen.

Samtidig repræsenterer boligen en betydelig økonomisk værdi, som kan være med til at sikre et roligt og værdigt seniorliv, hvis den bruges klogt. Nogle vil opleve størst tryghed ved at blive boende og kun i begrænset omfang belåne friværdien. Andre vil få mere ud af at sælge og flytte til noget mindre, frigøre midler og opbygge en økonomisk buffer.

Der findes ikke én rigtig løsning. Men et gennemarbejdet overblik over friværdi, pension, formuegrænser og boligudgifter giver et langt bedre grundlag for at træffe de valg, der passer til dig. På den måde bliver boligen ikke kun et sted at bo, men en integreret del af din plan for en stabil og overskuelig pensionstid.

Indlægget Pension og bolig: Brug boligens værdi i din pensionsplan blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad ændrer sig, når lønnen ændrer sig

Arbejdsmarkedspensionen er som udgangspunkt knyttet til lønnen. Indbetalingen udgør ofte en procentdel af lønnen via overenskomst eller firmapension, så indbetalingerne falder automatisk ved deltid eller nedgang i tid. Overenskomster kan have særlige regler, og enkelte områder har ændringer i 2025, hvor arbejdsgivers pensionsbidrag hæves, for eksempel i industrien fra 1. maj 2025. Tjek din overenskomst eller ansættelseskontrakt.

Barsel med fuld løn betyder typisk, at der fortsat indbetales pension. Ved barsel uden fuld løn afhænger pensionen af din aftale. Mange oplever et hul i indbetalingerne her, men du kan selv indbetale i perioden. ATP kører fortsat på barselsdagpenge og beregnes pr. time. I 2025 er bidraget 4,26 kr. pr. time, hvoraf egen andel udgør 1,42 kr., og Udbetaling Danmark betaler 2,84 kr. Der kan højst indbetales for 37 timer pr. uge.

Arbejdsmarkedspensionen rummer ofte forsikringer som dækning ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Pauser i indbetaling kan få dækninger til at bortfalde, eller præmien bliver betalt fra opsparingen. En del selskaber tilbyder forlængelse i en periode mod betaling fra depotet. Ordninger med præmiefritagelse kan overtage indbetalingerne ved godkendt tab af erhvervsevne, så opsparing og dækninger fortsætter.

Dine justeringsmuligheder

Løsningen afhænger af om indkomsten går ned, op eller står stille for en tid. De mest anvendte greb er:

• Lad bidraget følge lønnen ved deltid og lavere indkomst. Supplér med ekstra indbetaling senere på året, hvis der bliver luft. Det kan ske via arbejdsgiver, hvis ordningen tillader midlertidig regulering, eller privat.
• Barsel og orlov uden fuld løn kræver afklaring. Hvis arbejdsgiver ikke indbetaler, kan du selv indbetale for at undgå, at forsikringer finansieres fra depotet.
• Lavindkomstår uden topskat kan være et godt tidspunkt til aldersopsparing. Der er ingen fradrag ved indbetaling, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri og modregnes ikke i folkepensionens pensionstillæg.
• Højindkomstår med topskat kalder ofte på fradragsberettigede indbetalinger. Fyld ratepension op til loftet og brug livsvarig livrente til resten. Det ekstra pensionsfradrag skruer fordelen yderligere op til en grænse.
• Jobskifte eller pause i indbetalinger kræver en beslutning om forsikringerne. Forlæng eventuelt dækninger i det tidligere selskab via depotet for at undgå huller eller dobbelt dækning.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat på indbetalinger kort fortalt

• Arbejdsgiverindbetaling sker med bortseelsesret. Skatten ser bort fra indbetalingen i lønperioden.
• Privat indbetaling giver fradrag i den personlige indkomst for ratepension og livsvarig livrente. Aldersopsparing giver ikke fradrag.
• AM-bidraget på 8 procent betales altid af lønnen efter ATP og eget pensionsbidrag og før øvrig skat.
• 2025-lofter: Ratepension 65.500 kr. ved privat indbetaling og 71.196 kr. via arbejdsgiver. Livsvarig livrente har opfyldningsfradrag ved privat indbetaling på 60.300 kr. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalder.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025 udgør 12 procent, hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalder, og 32 procent, hvis der er højst 15 år. Fradraget beregnes af fradragsberettigede indbetalinger op til 83.800 kr. og sker automatisk.
• Pensionsafkastskat på 15,3 procent trækkes årligt af pensionsinstituttet.
• Udbetalinger fra ratepension og livrente kan reducere folkepensionens pensionstillæg. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet eller tillægget efter de gældende regler.

Tre korte mini-cases med tal

Eksemplerne er illustrative, ikke anbefalinger. Indbetalinger og procenter følger din ordning.

1) Midlertidig deltid i 6 måneder

Udgangspunkt: Løn 45.000 kr. pr. måned. Indbetaling til pension i ordningen er i eksemplet 12 procent af lønnen. I 6 måneder sænkes arbejdstiden, så lønnen falder 20 procent til 36.000 kr.

• Fald i indbetaling pr. måned i perioden: 12 procent af 9.000 kr. = 1.080 kr.
• Samlet “hul” over 6 måneder: 6.480 kr.

Mulig håndtering i årets anden halvdel:

• Ekstra indbetaling på 6.480 kr. kan indhente hullet. Tjek ratepensionens loft. Overstiger årets rateindbetaling loftet, kan overskud flyttes til livsvarig livrente med fradrag eller indbetales på aldersopsparing, hvis det passer bedre til din situation.
• Ekstra pensionsfradrag kan forstærke fradragsværdien af de fradragsberettigede indbetalinger, så længe den samlede fradragsgrundlag holder sig under 83.800 kr.

2) Barsel uden fuld løn

• Arbejdsgiver indbetaler typisk ikke pension, medmindre overenskomst eller kontrakt siger det.
• ATP kører fortsat via barselsdagpenge. Satsen i 2025 er 4,26 kr. pr. time med egen andel 1,42 kr. pr. time. Ved 37 timer pr. uge svarer det til 157,62 kr. pr. uge i samlet ATP, heraf 52,54 kr. som egen andel.
• Egen indbetaling kan holde din forsikringspakke i live og undgå, at præmier trækkes fra depotet.

3) Lavindkomstår og højindkomstår

• Lavindkomstår uden topskat: En aldersopsparing kan være fordelagtig, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes i pensionstillægget. Årligt loft i 2025 er 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen.
• Højindkomstår med topskat: Fradragsberettigede indbetalinger prioriteres typisk. Eksempel: En ekstra indbetaling på 30.000 kr. til ratepension eller livrente giver almindeligt fradrag plus et ekstra pensionsfradrag. Med 12 procent-sats giver det et ekstra fradrag på 3.600 kr., og med 32 procent-sats giver det 9.600 kr. Forudsat at grænsen på 83.800 kr. ikke overskrides.

Fordele og ulemper ved at skrue ned eller op

Lavere indbetaling forbedrer likviditeten her og nu. Ulempen er en lavere opsparing og mulig forringelse af forsikringerne, hvis de finansieres fra depotet eller bortfalder.

Højere indbetaling giver mere opsparing og fradrag i dag, særligt ved topskat. Ulempen er lavere nettoløn nu og beskatning ved udbetaling. Der kan desuden ske modregning i pensionstillægget.

Et skifte til aldersopsparing i et lavindkomstår kan passe godt, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes. Det kræver til gengæld, at fradraget ikke savnes i netop det år.

Faldgruber der er værd at undgå

• Ratepensionsloft overskrides: Manglende fradrag og risiko for at betale skat to gange ved udbetaling. Få hurtigst muligt flyttet overskud til livrente eller udbetalt efter reglerne.
• Aldersopsparingsloft overskrides: Udløser afgift. Koordiner indbetalinger på tværs af selskaber.
• Antagelse om pension under barsel: Ordninger uden fuld løn indbetaler ikke altid. Afklar det skriftligt og indbetal selv ved behov.
• Stop for indbetaling uden at tjekke forsikringer: Dækninger kan forsvinde efter kort tid eller “æde” af depotet. Undersøg muligheder for forlængelse.
• Ignoreret modregning: Udbetalinger fra rate og livrente kan reducere pensionstillægget. Planlæg udbetalingstype og tidspunkt.
• ATP glemmes: Egen andel pr. time ved dagpenge og barsel skal typisk betales.

En enkel beslutningsramme

Tjekliste når indkomsten svinger

• Gennemgå overenskomst og kontrakt. Bliver der indbetalt pension ved deltid og barsel, og kan bidraget reguleres midlertidigt.
• Tjek forsikringer, før du pauser. Dækninger kan bortfalde eller blive betalt fra depotet. Vurder forlængelse.
• Brug PensionsInfo til at samle overblikket og koordinere loftsbeløb på tværs af selskaber.
• Planlæg skat. Udnyt fradragslofter og ekstra pensionsfradrag i højindkomstår. Overvej aldersopsparing i lavindkomstår.
• Undgå loftsoverskridelser. Ratepension 65.500 kr. ved privat og 71.196 kr. via arbejdsgiver i 2025. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. tæt på pension.
• Barsel og orlov. Afklar ATP-egenbetaling og om arbejdsgiver indbetaler pension. Vurder egen indbetaling i perioden.
• Husk AM-bidragets betydning for nettoløn og fordele ved arbejdsgiverindbetaling med bortseelsesret.
• Opdater forskudsopgørelsen, når indbetaling eller indkomst ændrer sig væsentligt.

Kort om udbetalinger og folkepension

Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. Aldersopsparing modregnes ikke i tillægget. Folkepensionens grundbeløb og tillæg påvirkes ikke af arbejdsindkomst efter de gældende regler, men private pensionsudbetalinger indgår i beregningen af tillægget. Planlæg tidspunkt og størrelse på udbetalinger med det for øje.

Afrunding

En arbejdsmarkedspension kan justeres løbende, når indkomsten svinger. Indbetalingerne følger ofte lønnen, og der er gode muligheder for at rette op gennem året. En rolig tilgang med fokus på tre ting rækker langt: kendskab til overenskomst og forsikringer, styr på loftsbeløb og skat samt en plan for barsel og pauser. Et par målrettede beslutninger i de år, hvor indkomsten stiger eller falder, gør en stor forskel for trygheden senere.

Indlægget Tilpas arbejdsmarkedspension ved varierende indkomst blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad sker der med pensionen, når lønnen stopper

Løn under sygdom fra arbejdsgiver betyder typisk, at både arbejdsgiver- og eget pensionsbidrag fortsætter. Når lønnen stopper, stopper indbetalingerne som regel også. Mange ordninger har dog efterværn, hvor forsikringerne fortsætter en tid uden nye indbetalinger. Længden varierer. Et eksempel er 12 måneder med mulighed for forlængelse mod betaling fra opsparingen, mens andre ordninger kan have kortere perioder. Tjek vilkårene i din ordning.

Anmeld sygdom til pensionsselskabet så tidligt som muligt. Karens ved tab af erhvervsevne løber ofte fra det tidspunkt, selskabet vurderer sagen. Hurtig anmeldelse kan derfor få dækninger som tab af erhvervsevne og præmiefritagelse i gang tidligere.

Oversigt over hvad der typisk stopper og hvad der kan fortsætte

Offentlige ydelser og ATP under sygdom

Sygedagpenge udbetales som hovedregel i op til 22 uger inden for 9 måneder. Kommunen revurderer efter 22 uger og kan forlænge. Maksimal sats i 2025 er 4.865 kroner pr. uge. Delvis raskmelding er mulig. ATP fortsætter under sygedagpenge. I 2025 indbetales 4,26 kroner pr. time, hvor du selv betaler 1,42 kroner og kommunen 2,84 kroner. Overgang til andre ydelser som ressourceforløbsydelse kan udløse et månedligt ATP-bidrag på 297 kroner, forudsat at ydelsen ligger over mindstesats.

Tjek løbende at ATP bliver indbetalt korrekt. Bidrag kan typisk kun rettes tre år tilbage. ATP kan virke lille fra måned til måned, men giver livslang udbetaling og betyder noget i længden.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Forsikringer i pensionen der kan hjælpe i et sygdomsforløb

Tab af erhvervsevne

• Karens er ofte 3 måneder. Nogle ordninger har 6 til 12 måneder.
• Udbetalingen er løbende og beskattes som personlig indkomst.
• Mange ordninger har præmiefritagelse. Den betyder, at selskabet indbetaler din pensionspræmie, mens arbejdsevnen er nedsat, når betingelserne er opfyldt efter karens.
• Modregning: Der sker ikke modregning i sygedagpenge. Overgang til ressourceforløbsydelse eller jobafklaringsforløb indebærer typisk modregning krone for krone i de løbende TAE-udbetalinger.

Kritisk sygdom

• Skattefri engangssum, hvis diagnosen står på selskabets liste og betingelserne er opfyldt.
• Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ressourceforløbsydelse.

Tre realistiske forløb og hvad du gør

1) Lang sygemelding og gradvis tilbagevenden

Du har været sygemeldt i 5 måneder og starter delvist. Når lønnen delvist vender tilbage, genoptages pensionens indbetalinger typisk forholdsmæssigt. Gode skridt:

• Få bekræftet efterværnsperioden og at forsikringer stadig er aktive.
• Anmeld tab af erhvervsevne, hvis arbejdsevnen fortsat er nedsat. Præmiefritagelse kan sikre, at opsparingen ikke går i stå.
• Koordiner delvis raskmelding med arbejdsgiver, overenskomst og pensionsselskab.

2) Overgang til jobafklarings- eller ressourceforløb

Sygedagpenge udløber efter revurdering. Kommunen tilbyder ressourceforløb. Fokus:

• Vurder betydningen af modregning. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelsen, mens sygedagpenge ikke modregnede TAE.
• Undersøg om kritisk sygdom kan være relevant. Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ydelsen.
• Overvej privat pensionsindbetaling i det omfang økonomien rækker, så hullet i opsparingen minimeres.

3) Varigt nedsat arbejdsevne og på vej mod varig forsørgelse

Du ser ind i førtidspension eller seniorpension. Overvej:

• Aktivér TAE og præmiefritagelse, hvis muligt, for at sikre indkomst og fortsat opsparing.
• Undersøg SUPP. Som førtidspensionist eller på seniorpension kan du frivilligt indbetale til SUPP med statsstøttet bidrag. I 2025 er egenbetaling 205 kroner og statstilskud 410 kroner pr. indbetaling.
• Planlæg udbetalingsrækkefølge, så privat pension og folkepension senere spiller bedst sammen.

Kan du indbetale selv under sygdom

Ja, privat indbetaling er mulig inden for gældende lofter.

• Ratepension eller ophørende livrente: op til 65.500 kroner i 2025 efter AM-bidrag.
• Livsvarig livrente: intet loft. Opfyldningsfradrag er 60.300 kroner i 2025. Indbetalinger udover det fordeles skattemæssigt.
• Aldersopsparing: 9.400 kroner hvis der er mere end 7 år til folkepensionsalderen. 61.200 kroner hvis der er 7 år eller mindre.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025: Indbetalinger op til 83.800 kroner kan give et ekstra fradrag. Satsen er 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepension, og 32 procent hvis der er 15 år eller mindre.

Styrker og svagheder ved at indbetale under sygdom

Fordelen er, at du lukker hullet i opsparingen og udnytter fradrag og ekstra pensionsfradrag. Ulempen er lavere likviditet i en tid med presset økonomi. Loftet på ratepension kan gøre livsvarig livrente eller aldersopsparing relevant som supplement.

Plan for udbetaling og skat gennem livet

• Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Udbetaling kan reducere folkepensionens pensionstillæg senere.
• Aldersopsparing udbetales skattefrit og påvirker ikke pensionstillægget. Den kan bruges som buffer for uforudsete udgifter, også hvis helbredet svinger.
• Folkepension i 2025: Grundbeløb 7.198 kroner pr. måned før skat. Pensionstillæg er 8.329 kroner for enlige og 4.262 kroner for gifte. Private pensioner kan nedsætte tillægget. En plan, hvor aldersopsparing dækker engangsbehov, og ratepension og livrente fordeles over flere år, kan mindske skatte- og modregningseffekten.
• Udbetaling i utide fra pensionsordninger udløser 60 procent i afgift. Overvej kun denne løsning som sidste udvej.

Tjekliste når sygdom trækker ud

• Notér første sygedag og hvornår lønnen stoppede. Det afgør hvornår indbetalingerne til pension standsede.
• Anmeld sygdom til pensionsselskabet tidligt. Bed om vurdering af tab af erhvervsevne og præmiefritagelse.
• Tjek efterværn. Hvor længe fortsætter forsikringer uden indbetaling, og kan de forlænges midlertidigt.
• Undersøg kritisk sygdom-dækningen. Match diagnoser på selskabets liste.
• Få overblik i PensionsInfo. Se alle ordninger og dækninger, og spot huller.
• Bekræft ATP-bidrag under sygedagpenge og eventuelt ressourceforløb.
• Overvej privat indbetaling for at lukke huller. Start med at afklare hvor meget der allerede er indbetalt i år.
• Tænk i udbetalingsrækkefølge. Beskyt folkepensionens pensionstillæg ved at bruge aldersopsparing til engangsbehov.
• Koordinér delvis raskmelding med arbejdsgiver og pensionsselskab, så bidrag genoptages korrekt.
• Revider planen ved skifte af ydelse. Modregning kan ændre sig ved overgang fra sygedagpenge til ressourceforløb.

Typiske faldgruber

• Sen anmeldelse til pensionsselskabet. Karens starter ikke før sagen er i gang.
• Antagelse om at TAE altid kommer oven i offentlige ydelser. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelse og jobafklaringsforløb, men ikke i sygedagpenge.
• Forsikringer der udløber i efterværnsperioden uden aktivt valg. Beskyt dækninger ved at forlænge eller selvbetale, hvis det giver mening.
• Antagelse om at alvorlig sygdom giver adgang til pension i utide uden afgift. Kun kritisk sygdom giver skattefri engangssum. Ophævelse af pension før tid koster 60 procent i afgift.
• ATP glemmes. Manglende eller for lave indbetalinger i sygeperioder kan svække den livslange ATP. Få rettet fejl i tide.

Spørgsmål at stille arbejdsgiver og pensionsselskab

• Hvornår stoppede løn og hvornår stoppede arbejdsgiverbidrag til pension.
• Hvor længe varer efterværnet, og hvilke dækninger fortsætter.
• Hvad er karensen for tab af erhvervsevne, og hvornår kan præmiefritagelse træde i kraft.
• Hvilke dokumenter mangler for at vurdere TAE og kritisk sygdom.
• Kan dækninger forlænges hvis sygeperioden fortsætter, og hvordan finansieres det.
• Hvordan genoptages pensionsbidrag ved delvis raskmelding eller deltid.

Mini-case: sådan kan en plan se ud

Klara er 44 år og sygemeldt i 6 måneder. Løn stoppede efter 2 måneder, og indbetalingerne til pension standsede. Hun anmelder sygdom til pensionsselskabet, der vurderer sagen og starter karens for tab af erhvervsevne. Efter tre måneder får hun præmiefritagelse og fortsat opsparing. ATP kører videre via sygedagpenge. Da hun gradvist vender tilbage på deltid, genoptager arbejdsgiver pensionsbidrag forholdsmæssigt. For at lukke hullet indbetaler hun privat til ratepension inden for årets loft og supplerer med en mindre aldersopsparing. Hun gemmer aldersopsparingen til buffere og lader ratepension og livrente være langsigtede indtægter. Hvis sygedagpengene skulle udløbe, har hun allerede afklaret, hvordan TAE og modregning i et ressourceforløb vil påvirke hendes økonomi.

Kort opsummering

Langtidsfravær påvirker typisk indbetalingerne til arbejdsmarkedspension, men forsikringerne kan ofte dække i en overgang. Hurtig anmeldelse, styr på efterværn og en plan for TAE og præmiefritagelse er første skridt. Offentlige ydelser og ATP fortsætter i et vist omfang, og reglerne for modregning gør det vigtigt at kende sit forløb. Privat indbetaling kan lukke huller, og en fornuftig udbetalingsstrategi beskytter folkepensionens pensionstillæg. Brug PensionsInfo, spørg ind til egne vilkår, og justér planen når sygeforløbet ændrer sig. Det giver ro og en mere stabil pension, også gennem en lang sygdomsperiode.

Indlægget Pension og sygdom: planlægning ved langtidsfravær blev først udgivet på PensionsValg.

Sådan kan boligen finansiere pensionen

Ejerboligen kan frigive penge på flere måder, som hver har forskellig betydning for skat og ydelser:

• Sælg og eventuelt flyt billigere. Avance ved salg af egen bolig er ofte skattefri efter parcelhusreglen, hvis boligen har været beboet af dig i ejerperioden og grunden er under 1.400 m². Der findes undtagelser og særregler for f.eks. store grunde og udstykning. Salg kan sænke boligudgifter og give en stor likvid formue på kontoen.

• Belån friværdien via realkredit eller bank. Nedsparingslån og eventuel afdragsfrihed kan skabe løbende råderum og bevarer ejerskab og tryghed i boligen. Kreditgiver må kun tilbyde variabel rente eller afdragsfrihed, hvis din økonomi kan bære et 30-årigt fastforrentet lån uden afdragsfrihed.

• Midlertidig afdragsfrihed. Afdragsfrihed kan lette budgettet i perioder med store udgifter. Kravet om robust kreditvurdering gælder som ovenfor.

• Udlejning. Værelse, dele af boligen eller korttidsudlejning kan give løbende indtægt. I 2025 er bundfradraget ved korttidsudlejning via indberettende platform 33.500 kr. og 13.100 kr. uden platform. Langtidsudlejning i egen bolig kan bruge 1,33 procent-reglen med minimum 24.000 kr. i bundfradrag. Korttidsudlejning kan udløse momspligt over 50.000 kr. i årlig omsætning.

• Indefrysning af stigninger i boligskatten. Et statsligt lån, som skubber betaling af ejendomsskatter frem i tid. Rente i 2025 er 3,54 procent med 25 procent rentenedslag, svarende til cirka 2,66 procent effektivt. I 2026 er rentesatsen 2,88 procent med samme nedslag, cirka 2,2 procent. Renten er ikke fradragsberettiget. Lånet ses og indfries via Boligskattelån på skat.dk og forfalder senest ved salg.

  
  

Hvad det betyder for skat, ydelser og din samlede plan

Boligvalg og udbetalingsform påvirker flere hjørner af økonomien på forskellig vis.

Folkepension og tillæg

• Grundbeløbet påvirkes ikke af andre indkomster.

• Pensionstillægget trappes ned og kan bortfalde ved højere indkomster ud over folkepensionen. I 2025 nedsættes tillægget for en enlig over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr. For gifte og samlevende gælder højere grænser.

• Udbetaling fra aldersopsparing modregnes ikke i folkepensionen. Ordningen giver skattefri udbetaling, men indbetalinger er uden fradrag. Loft i 2025 er 9.400 kr. for alle og 61.200 kr. for dem med højst 7 år til folkepensionsalderen.

  
  

Likvid formue og særlige ydelser

• Ældrecheck og helbredstillæg afhænger blandt andet af likvid formue pr. 1. januar. I 2025 må likvid formue samlet for ægtefæller/samlevende ligge under 103.100 kr. for at få ældrecheck. Ældrecheckens maksimum er 25.700 kr. årligt før skat.

• Boligstøtte til folkepensionister i lejebolig har maksimumssatser pr. måned. Formue indgår som formuetillæg først over relativt høje grænser i 2025. For ejere og andelshavere ydes boligstøtte som lån.

• Indtægter fra udlejning udover bundfradrag beskattes og kan tælle med i indkomsten, som påvirker pensionstillæg. Korttidsudlejning over 50.000 kr. i omsætning kan udløse momspligt.

  
  

Boligskat og skatterabat efter 2024

• De nye boligskatter opkræves via forskuds- og årsopgørelsen. Tjek oplysningerne ved køb, salg og ændringer for at undgå restskat eller uventede tillægslån.

• Skatterabat i det nye system holder boligskatten på gammelt niveau for ejere, som havde overtaget boligen senest 31. december 2023. Rabatten bortfalder ved salg. Skatterabatten ophører ved salg. Fejl i den foreløbige rabat kan give restskat eller udløse et tillægslån i systemet.

• Indefrysningslån til stigninger i boligskatten er frivilligt og forfalder senest ved salg. Renten er ikke fradragsberettiget, og renters rente kan gøre lånet større over tid.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Mini-scenarier: Sådan spiller bolig og pension sammen

1) Udskyde boligskattebetaling for at beskytte likviditeten

Enlig pensionist ønsker luft i budgettet uden at optage nyt lån. Indefrysning af 10.000 kr. i boligskatter i 2025 medfører en årlig renteomkostning på cirka 266 kr. ved den effektive sats på cirka 2,66 procent. Beløbet kan indfries senere via Boligskattelån. Renten er ikke fradragsberettiget. Løsningen kan være et lavpraktisk alternativ til bank- eller realkreditlån, når behovet er midlertidigt.

2) Nedskalering med skattefri avance og fokus på ydelser næste år

Par sælger huset og køber mindre i samme område. Avancen er skattefri, fordi betingelserne i parcelhusreglen er opfyldt. Likvid formue stiger markant efter salget. Pr. 1. januar året efter kan formue over 103.100 kr. afskære fra ældrecheck og helbredstillæg. Skatterabatten på den gamle bolig forsvinder ved salget, så den nye bolig beskattes efter gældende regler uden den rabat. Planen kan stadig være fordelagtig samlet, hvis boligudgifterne falder betydeligt, og kapitalen bruges til at supplere pensionen i en årrække.

3) Udleje et værelse fremfor at låne

Ejer i eget hus vælger at udleje et værelse hele året. Langtidsudlejning i egen bolig kan bruge 1,33 procent-reglen med mindst 24.000 kr. i bundfradrag. Det kan give pæn nettolikviditet, især når huslejen fastsættes på markedsvilkår, og bundfradraget dækker en stor del. Indtægter over bundfradraget beskattes som udgangspunkt. Korttidsudlejning via platform har i 2025 et bundfradrag på 33.500 kr. og kan være alternativ, men omsætning over 50.000 kr. kan udløse momspligt.

Hurtigt overblik over mulighederne

Tjekliste til din plan

• Kortlæg alt. Saml overblik over pensionsordninger via PensionsInfo, boligværdi og restgæld, boligskatter, månedligt behov og tidshorisont.

• Test tre scenarier for likviditet og skat. 1) Sælg og flyt billigere. 2) Lån i friværdien eller brug afdragsfrihed. 3) Indefrys stigninger i boligskatten. Vurder effekten på pensionstillæg, boligstøtte, ældrecheck og helbredstillæg året efter. Likvid formue pr. 1. januar tæller.

• Tjek boligskatten i forskudsopgørelsen. Justér efter køb, salg og større ændringer for at undgå restskat eller uventede tillægslån i boligskattesystemet.

• Vurder skatterabat. Overtog du boligen senest 31. december 2023, bevarer du skatterabatten ved at blive boende. Indregn bortfald af rabatten i et eventuelt salg.

• Sæt realistiske rammer for lån og afdragsfrihed. Kreditgiver skal kunne godkende din økonomi til et 30-årigt fastforrentet lån uden afdragsfrihed, også selv om du vælger variabel rente eller afdragsfrihed.

• Udlejning. Vælg korrekt fradragsmodel, hold øje med bundfradrag, og vær opmærksom på momsgrænsen ved korttidsudlejning.

• Brug aldersopsparing målrettet. Indbetalinger tæller ikke som fradrag, men udbetalinger modregnes ikke i folkepensionen og kan times i forhold til andre indkomster.

Ofte oversete forhold

• Boligformuen i sig selv reducerer ikke folkepensionen. Pensionstillægget styres af indkomst. Effekten kommer ofte indirekte via indtægter fra udlejning, renter eller stor likvid formue, som påvirker ældrecheck og helbredstillæg.

• Skatterabatten på boligskatten er ikke permanent for boligen. Den ophører ved salg. Nye stigninger håndteres ikke af en ny rabat, men kan eventuelt indefryses.

• Indefrysning er et lån. Der påløber rente, som ikke kan trækkes fra, og lånet vokser over tid.

Hvorfor boligen fylder i pensionsplanen

Danmark har 1.102.494 folkepensionister. For cirka 60 procent af de voksne er pensionsformuen det største aktiv, mens friværdien i boligen ofte først kommer rigtigt i spil sent i livet. Samspillet mellem pensionsudbetalinger, boligvalg og skatteregler bestemmer, hvor meget der står på kontoen hver måned, og hvor trygt budgettet føles gennem alderdommen. En plan, der tager højde for både indkomstgrænser, formueopgørelser pr. 1. januar og mulighederne i boligskattesystemet, giver typisk mest ro.

Opsummering

Boligen kan blive et stabilt supplement til pensionen, men vejen dertil afhænger af dine behov og reglerne omkring skat, ydelser og kredit. Salg og nedskalering kan frigive stor likviditet med mulig skattefri avance, men påvirker skatterabat og formueopgørelser. Belåning og afdragsfrihed kan skabe plads i budgettet, hvis økonomien kan bære det. Udlejning kan give en skattebegunstiget indtægt, når fradragene bruges rigtigt. Indefrysning af boligskatter kan være en enkel, midlertidig løsning på en stram likviditet. Start med overblikket, regn på tre realistiske scenarier, og justér forskudsopgørelsen, når livet ændrer sig. Så ligger boligen ikke bare stille i planen, men arbejder aktivt for din pension.

Indlægget Pension og bolig: Planlæg udbetaling ud fra boligens værdi blev først udgivet på PensionsValg.