Det gør planlægningen mere enkel, når man ser på, hvad ordningerne faktisk kan. En livrente giver løbende udbetalinger resten af livet. Den er især stærk, hvis du vil sikre en stabil basisindkomst og mindske risikoen for at løbe tør for pension sent i livet. En kapitalpension udbetales som engangsbeløb og giver derfor langt mere fleksibilitet, men uden samme beskyttelse mod lang levetid. For nye indbetalinger er det typisk ratepension og aldersopsparing, der spiller den rolle, som kapitalpension tidligere havde.

Frem mod 2030 giver det mening at skelne mellem regler, vi kender nu, og forhold, du planlægger efter.

De sikre holdepunkter er de gældende regler i 2026. Har du indbetalinger til ratepension eller ophørende livrente, gælder der et samlet fradragsloft på 68.700 kr. i 2026. Livsvarig livrente har ikke det samme generelle beløbsloft efter de almindelige regler, og derfor bliver den ofte den naturlige ekstra kanal, når loftet på ratepension er nået. Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen, kan du også få ekstra pensionsfradrag på 12 procent af indbetalinger op til 87.800 kr. i 2026.

Hvis du er født fra 1. januar 1967 til 31. december 1970, er din folkepensionsalder 69 år.

I 2030 vil mange i den gruppe være tæt på pensionen.

Her bliver balancen mellem sikker indkomst og frihed særlig vigtig. Som hovedregel kan både ratepension og kapitalpension begynde udbetaling 3 år før folkepensionsalderen og senest 17 år efter. For nogle livrenter i arbejdsmarkedspensioner kan der være særlige vilkår for seneste start, så de konkrete betingelser skal altid tjekkes.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat er dog kun en del af billedet.

Udbetalinger fra livrente og ratepension kan påvirke pensionstillæg, mens aldersopsparing ikke modregnes i folkepensionens tillæg. I 2026 er pensionstillægget 8.729 kr. om måneden for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende. For enlige begynder tillægget at blive sat ned ved indkomst over 99.200 kr. Det er derfor ikke nok at kigge på fradrag ved indbetaling. En løsning kan se attraktiv ud på vej ind, men være mindre fordelagtig på vej ud, hvis den presser de offentlige tillæg.

Der er også et andet lag i valget, som ofte bliver overset.

Samme pensionstype kan være skruet meget forskelligt sammen. Markedsrente betyder, at afkastet følger investeringernes faktiske udvikling. Gennemsnitsrente giver mere udjævning over tid og ofte en garanti eller betinget garanti. Det er ikke det samme som valg af pensionstype. Du kan godt have en livrente, hvor investeringsprofilen stadig kræver et selvstændigt valg mellem højere forventet afkast og mere stabilitet.

Et par faldgruber går igen.

Den første er at tro, at kapitalpension stadig er et normalt valg for ny opsparing. Den anden er at overse samspillet med folkepensionen. Den tredje er at fokusere så meget på fradrag, at likviditet, omkostninger, garanti og muligheder for arv eller begunstigelse ryger i baggrunden. Et godt pensionsvalg er sjældent det, der ser bedst ud i ét regneark alene.

Ser man på danskernes opsparing som helhed, understreger tallene, at forskellene er store.

Den gennemsnitlige pensionsformue var i 2024 på 1.022.623 kr. før den særlige efter skat omregning, mens medianen var 466.842 kr. Det siger noget vigtigt. Der findes ikke én rigtig fordeling mellem livrente og kapitalprægede ordninger. Valget skal passe til dit indkomstbehov, din tidshorisont og dine øvrige pensioner.

Kort fortalt er den mest præcise måde at tænke emnet på frem mod 2030 denne:

Brug livrente som langsigtet bund, vurder en gammel kapitalpension som en særskilt restpost, og overvej aldersopsparing eller ratepension til den fleksible del af planen. Så får du et mere realistisk billede af dine muligheder og et bedre grundlag for at prioritere mellem tryghed, frihed og skat.

Indlægget Sådan kombinerer du livrente og kapitalpension i 2030 blev først udgivet på PensionsValg.

Kort om livsvarig livrente og fradrag

En livsvarig livrente er en pensionsordning med løbende udbetalinger, som fortsætter så længe du lever. Ordningen er omfattet af pensionsbeskatningsloven og giver fradrag for dine indbetalinger efter reglerne i PBL § 18.

Fradraget sker i din personlige indkomst. Det betyder, at indbetalingerne reducerer den indkomst, der bruges til at beregne bundskat og eventuel topskat. Skatteværdien følger derfor din marginalskat, og det gør livrente interessant i år, hvor du har ekstra høj indkomst.

Udbetalingerne fra livrenten er omvendt skattepligtig personlig indkomst, når du er gået på pension. Fordelen handler derfor om timing og skatteværdi, ikke om skattefri penge.

Hvis du samtidig har andre ordninger, for eksempel ratepension eller livrente gennem din arbejdsgiver, er det vigtigt at se alle udbetalinger i sammenhæng, så du ikke ender med unødigt høj skat som pensionist.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvad er opfyldningsfradrag i 2026?

Opfyldningsfradraget er en særlig mulighed for et ekstra stort fradrag til privattegnet livsvarig livrente i ét indkomstår. I 2026 kan du få fradrag op til 63.200 kr. for en sådan ordning, hvis betingelserne er opfyldt. Beløbet trækkes fuldt fra i personlig indkomst i indkomståret.

Ordningen gælder for private livrenter, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hvor du selv indbetaler, og hvor indbetalingen indberettes korrekt som en privattegnet livsvarig pensionsordning, typisk i felt 436 på forskudsopgørelsen.

Pointen med opfyldningsfradraget er, at du i et bestemt år kan “fylde op” i forhold til tidligere års ubrugte fradragsmuligheder under 1/10-reglen. Det kan være særligt relevant, hvis du i forvejen planlægger efter de nye skatteregler for pension og skat i 2026.

1/10-reglen og hvorfor opfyldningsfradrag findes

Når du laver et engangsindskud til en livrente, giver loven dig normalt kun ret til at trække 1/10 af indskuddet fra om året i 10 år. Det kaldes 1/10-reglen. Betaler du for eksempel 184.000 kr. ind på én gang, kan du som udgangspunkt fradrage 18.400 kr. om året i 10 år.

I praksis opstår der situationer, hvor hele det årlige fradrag ikke bliver brugt. Det kan ske, hvis:

• din indkomst har været lav i nogle år
• du ikke har fået indberettet fradraget korrekt
• du har haft en aftalt præmie, som har været lavere end den maksimale fradragsmulighed

I de tilfælde giver opfyldningsfradraget mulighed for at indhente noget af det tabte i et senere indkomstår, dog kun op til loftet på 63.200 kr. i 2026. Du får altså mulighed for at koncentrere flere fradrag i ét år, end 1/10-reglen ellers ville tillade.

Hvem kan typisk få glæde af opfyldningsfradrag?

Reglerne ændrer ikke noget for alle. De får særlig betydning for nogle bestemte grupper:

• Personer med privattegnet livsvarig livrente, hvor der tidligere er lavet engangsindskud eller aftalt løbende præmie
• Selvstændige eller andre med svingende indkomst, som ønsker at flytte fradrag til år med høje overskud
• Personer tættere på pension, som opdager, at der ligger ubrugte 1/10-fradrag fra tidligere

For at kunne bruge opfyldningsfradraget skal ordningen være godkendt, være omfattet af PBL § 18, og indbetalingerne skal være korrekt indberettet. Reglerne beskrives nærmere i Den Juridiske Vejledning.

Har du i forvejen både livrente og andre ordninger, kan det være en fordel at holde det op mod dine muligheder for skatteoptimering af pensionens udbetalinger gennem livet.

Sådan spiller opfyldningsfradraget sammen med andre pensionsregler

Din beslutning om at bruge opfyldningsfradraget bør hænge sammen med resten af din pensionsplanlægning. Særligt tre ting er vigtige.

1. Loftet på ratepension og ophørende livrenter

Indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter har et fælles fradragsloft på 68.700 kr. i 2026. Det fremgår af oversigten over fradrag for indbetalinger til pension.

Indbetaler du mere end loftet, kan det overskydende beløb flyttes til livsvarig livrente. Det sker via en særlig blanket, så beløbet i stedet får fradrag som livrenteindbetaling og eventuelt kan indgå i opfyldningsfradraget. Blanket 07.083 bruges netop til at overføre overskydende indbetalinger til livrente.

Hvis du overvejer ekstra indbetalinger i 2026, kan det være nyttigt at kende de kommende ændringer i fradragslofter og skatteregler, så du ikke låser dig unødigt fast.

2. Ekstra pensionsfradrag

Livrenteindbetalinger, som giver fradrag efter PBL § 18, tæller med i grundlaget for det såkaldte ekstra pensionsfradrag. I 2026 er satsen 12 procent af indbetalingerne op til 87.800 kr., hvis du har mere end 15 år til folkepensionsalderen. Beløbet gives som et ekstra skattefradrag oven i det almindelige fradrag.

Et år med høje indbetalinger til livrente, herunder med opfyldningsfradrag, kan derfor både:

• reducere din personlige indkomst
• udløse et ekstra skattefradrag oveni

Det øger den samlede skatteværdi, men gør det også endnu vigtigere at planlægge tidspunktet for de store indbetalinger. Her kan du for eksempel sammenholde tallene med din plan for pension og skat i de kommende ændringer frem mod 2026.

3. Din marginalskat i 2026

Fradrag til livrente, inklusive opfyldningsfradrag, har større værdi i et år, hvor du betaler topskat, end i et år med lavere indkomst. Overblikket over din forventede indkomst og skat i 2026 er derfor centralt, før du beslutter dig.

Er du i tvivl om, hvor meget du bør indbetale samlet, kan du bruge vores pensionsberegner til at se effekten af forskellige indbetalingsniveauer på din forventede pension.

Fordele og omkostninger ved at bruge opfyldningsfradraget

Inden du lægger store beløb i en livsvarig livrente for at udnytte opfyldningsfradraget, giver det mening at veje fordele og ulemper over for hinanden.

Mulige fordele

En privattegnet livrente med opfyldningsfradrag kan blandt andet give:

• Høj skatteværdi
  Fradraget sker i din personlige indkomst, ofte på topskatteniveau, hvilket kan give en betydelig skattebesparelse i indbetalingsåret. Det gælder både det almindelige fradrag efter PBL § 18 og opfyldningsfradraget.
• Fleksibel timing af fradrag
  Opfyldningsfradraget gør det muligt at samle fradrag i “gode” år, hvor skatteværdien er høj. Den mulighed beskrives direkte i reglerne om opfyldningsfradrag.
• Livsvarig økonomisk sikkerhed
  En livsvarig livrente reducerer risikoen for at løbe tør for pension, fordi udbetalingerne fortsætter så længe du lever.
• Mulighed for at udnytte ubrugte 1/10-fradrag
  Har du år, hvor 1/10-reglen ikke har været udnyttet fuldt ud, giver opfyldningsfradraget mulighed for at indhente en del af den tabte skattefordel.
• Supplerende ekstra pensionsfradrag
  Høje indbetalinger til livrente i 2026 kan samtidig udløse et markant ekstra pensionsfradrag, fordi livrenteindbetalinger tæller med i opgørelsen.

Ulemper og risici

Der følger også bindinger og risici med, som du bør kende:

• Mindre fleksibilitet
  En livrente er designet til løbende udbetalinger gennem hele livet. Ordningen giver ikke samme frihed til at hæve et større beløb på én gang, som andre opsparingsformer kan gøre.
• Risiko for efterbeskatning ved ændringer
  Nedsætter du senere en aftalt, løbende præmie til livrenten, eller stopper den før tid, kan Skattestyrelsen kræve omberegning og efterbeskatning af tidligere fradrag, også opfyldningsfradrag. Reglerne gennemgås i vejledningen om omberegning.
• Skat på udbetalinger
  De fremtidige udbetalinger beskattes som personlig indkomst. Du får altså ikke “skattefri” penge, men flytter beskatning fra et arbejdsår til pensionsårene.
• Afhængig af levetid
  Den samlede værdi af ordningen afhænger af, hvor længe du lever og af eventuelle garanti- eller arverettigheder. En gennemgang af et konkret livrenteprodukt fra et pensionsselskab viser, at det kan få stor betydning, hvor længe udbetalingerne løber i praksis.

Hvordan du vægter det hele, afhænger også af, om du primært ønsker livsvarig dækning eller mere fleksible udbetalinger. Mange ender med en kombination, hvor de også bruger reglerne om privat ratepension og de opdaterede regler i 2026.

Typiske misforståelser og faldgruber

Flere misforståelser går igen, når opfyldningsfradrag og livrente kommer på banen:

• Livrente forveksles med aldersopsparing. En aldersopsparing giver ingen fradragsret ved indbetaling, mens livrente gør. Det kan påvirke prioriteringen sidst i arbejdslivet.
• Nogle tror, at livrente har samme årlige loft som ratepension. Ratepension og ophørende livrenter har samlet loft på 68.700 kr. i 2026, men livrente har ingen tilsvarende samlet beløbsgrænse. Begrænsningen ligger i fradragsreglerne, blandt andet opfyldningsfradraget og 1/10-reglen, beskrevet under fradrag for indbetalinger til pension.
• Fejl i selvangivelsen kan gøre, at fradraget ikke udnyttes. Privattegnede livrenter skal stå korrekt i forskuds- og årsopgørelse, især i det relevante felt for privattegnede livsvarige pensionsordninger.
• Risikoen for omberegning og efterbeskatning undervurderes, når en aftale senere ændres eller sættes ned. Det beskrives detaljeret i Den Juridiske Vejledning.

Hvis du samtidig følger de generelle ændringer i fradrag og skat på pension frem mod 2026, er du bedre rustet til at undgå de typiske fejl, når du indbetaler ekstra til livrente.

Praktisk tjekliste til din planlægning i 2026

En struktureret gennemgang af din situation gør det lettere at vurdere, om opfyldningsfradraget er relevant for dig:

1. Giv dig selv overblik over dine eksisterende livrenteindbetalinger og eventuelle engangsindskud. Spørg dit pensionsselskab eller din bank, om du har ubrugte 1/10-fradrag fra tidligere år, som kan give adgang til opfyldningsfradrag.
2. Kig på din forventede indkomst i 2026. Ligger den på et niveau, hvor du betaler topskat, kan værdien af fradraget være ekstra høj.
3. Undersøg, om du allerede rammer loftet for ratepension og ophørende livrenter på 68.700 kr. i 2026. Hvis ja, giver det ofte mere mening at lægge yderligere indbetalinger i livrente og udnytte fradragsmulighederne dér.
4. Tjek din afstand til folkepensionsalderen og de gældende satser for ekstra pensionsfradrag. Et højt ekstra fradrag kan tippe balancen til fordel for store livrenteindbetalinger i 2026.
5. Overvej, hvor stor en del af din samlede pension du ønsker som livsvarig udbetaling via livrente, og hvor stor del der skal være tidsbegrænset eller mere fleksibel, for eksempel ratepension eller aldersopsparing. Beskrivelsen af livsvarig livrente kan hjælpe i de overvejelser.
6. Gennemgå din forskudsopgørelse og din årsopgørelse grundigt. Sørg for, at indbetalinger til privattegnede livrenter står korrekt, så du faktisk får de fradrag, du planlægger efter.

Det kan være en god idé at holde denne tjekliste op imod din samlede plan for udbetalingsstrategi og likviditet, så du både optimerer skat og får en udbetalingsprofil, der passer til dit liv som pensionist.

Afrunding

Opfyldningsfradraget til livrente i 2026 er ikke en genvej til “gratis” penge, men en regel, der kan bruges bevidst til at placere dine fradrag, hvor de gør mest gavn. De største gevinster viser sig hos dem, der kombinerer tre ting: et klart overblik over egne pensionsordninger, forståelse for skattereglerne og en realistisk plan for økonomien som pensionist.

Når du kender forskellen på livrente, ratepension og aldersopsparing, og når du kan se, hvordan opfyldningsfradraget hænger sammen med loftet på andre ordninger og ekstra pensionsfradrag, bliver pension mindre abstrakt og mere håndgribelig. Så står du langt stærkere, når du beslutter, om netop 2026 skal være året, hvor du fylder op på din livrente.

Indlægget Opfyldningsfradrag til livrente i 2026: hvad det betyder for din private pensionsopsparing blev først udgivet på PensionsValg.

Hvornår giver det mening at begynde?

De fleste får automatisk pension, når de lander det første job med arbejdsmarkedspension. Arbejdsgiver betaler typisk det meste af bidraget, og en mindre del trækkes af din løn. Her behøver du ofte ikke gøre noget for at komme i gang med pension ud over at finde ud af, hvad du faktisk har.

Unge uden arbejdsgiverpension, for eksempel studerende, freelancere eller løsarbejdere, står et andet sted. Her kan en lille privat pensionsopsparing eller langsigtet investering være relevant, særligt hvis du forventer mange år på arbejdsmarkedet og en moderat eller høj indkomst senere. Hvis du som ung overvejer at starte, kan du også få inspiration i, hvordan unge vælger at starte deres pensionsopsparing i praksis.

Har du allerede en arbejdsgiverordning, kan det være relevant senere at supplere med privat pensionsopsparing ved siden af, når økonomien tillader det. Her vil det ofte være en fordel at overveje, hvornår du begynder at opbygge privat pensionsopsparing oven på din arbejdsmarkedspension.

Hvorfor overhovedet starte som ung?

Den vigtigste grund handler ikke om store beløb, men om tid. Pension beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent af afkastet. Til sammenligning ligger skatten på frie investeringer oftest betydeligt højere. Forskellen i skat, kombineret med mange års renters rente, giver en stærk effekt, selv når månedlige beløb er små.

En anden fordel er disciplin. Når pension trækkes automatisk via løn eller betalingsservice, føles det sjældent som “penge væk” i hverdagen. Det kan være en hjælp, hvis du har svært ved at lægge penge til side på en almindelig konto.

Samtidig skal du tage højde for fleksibilitet. Pensionsmidler er som udgangspunkt bundet til pensionsalderen, og tidlig udbetaling fra for eksempel ratepension kan udløse høje afgifter. Der findes dog forskel på, hvor hårdt pengene er låst, afhængigt af ordningen.

Har du svært ved at vurdere, hvor meget du bør sætte af, kan du undervejs bruge en enkel pensionsberegner til at få overblik over, hvad forskellige månedlige beløb betyder for din fremtidige pension.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvilke pensionsprodukter er relevante for unge?

De vigtigste typer, du møder som ung, er:

Alle tre typer har afkast, der beskattes med PAL‑skat. De årlige beløbsgrænser betyder delvist, hvor meget du kan indbetale. Skal du vælge mellem de forskellige ordninger, kan det være hjælpsomt også at kende forskellene mellem ratepension, livrente og aldersopsparing i praksis, før du beslutter dig.

Ratepension

En ratepension udbetales typisk over 10 til 30 år. Du får fradrag for indbetalingerne op til et loft, som i 2025 ligger omkring 65.500 kroner om året for alle ratepensioner og ophørende livrenter tilsammen, både arbejdsgiver og privat.

Overstiger du loftet, kan du ikke få fradrag for resten. I så fald kan der blive behov for at flytte en del af indbetalingerne til andre ordninger, for eksempel livrente. For unge med almindelig løn er det sjældent et problem, men det kan blive aktuelt, når både løn og ekstraindbetalinger stiger. Hvis du senere står og skal vælge, kan du læse mere om, om ratepension eller livrente er bedst for dig i netop din situation.

Livrente

En livrente giver udbetalinger, så længe du lever, eller til en aftalt slutdato, hvis der er tale om en ophørende livrente. Indbetalinger giver fradrag, og du kan udnytte et særligt opfyldningsfradrag, som i 2025 omkring 60.300 kroner for enkeltindskud.

Livrente bruges ofte senere i arbejdslivet, når folk vil sikre sig mod at leve “for længe” i forhold til formuen. For unge er det vigtigere at vide, at livrente kan bruges som ventil, hvis indbetalingerne til ratepension nærmer sig loftet. I nogle tilfælde kan en kombination af ratepension og livrente være en fleksibel løsning på længere sigt.

Aldersopsparing

En aldersopsparing ser anderledes ud. Her får du ikke fradrag for indbetalingerne, men til gengæld er udbetalingen skattefri, og den påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg. For unge med mange år til pension gælder et relativt lavt årligt loft i størrelsesordenen knap 10.000 kroner. Syv år før folkepensionsalderen stiger loftet markant.

Den skattefri udbetaling og manglende modregning gør aldersopsparing særlig interessant, hvis du forventer en lav eller middel stor pension som helhed og dermed har udsigt til pensionstillæg. Alligevel er det en ordning, mange springer over, selv om den kan spille en vigtig rolle som fleksibel “pensionsbuffer”. Hvis du vil gå mere i dybden med de ændrede rammer, kan du se på, hvordan aldersopsparing påvirkes af nye regler og muligheder de kommende år.

Kapitalpension – kun historisk

Kapitalpension kan ikke længere oprettes, men en del unge har stadig små restbeløb stående, for eksempel fra en børneopsparing. Tidligere gav ordningen fradrag ved indbetaling og udløste 40 procent afgift ved engangsudbetaling. Mange kapitalpensioner er senere omlagt til aldersopsparing mod en reduceret afgift. Efter omlægning til aldersopsparing kan ordningen ikke laves om til ratepension eller livrente.

Skat, loftsbeløb og faldgruber

Indbetalinger til ratepension og livrente giver fradrag i den skattepligtige indkomst. Fordelen er størst, hvis du betaler topskat. Er du under topskattegrænsen, er fordelen mindre, men lav PAL‑skat og automatisk opsparing gør stadig pensionsordninger attraktive i en lang tidshorisont. Omvendt kan høj indbetaling til fradragsberettiget pension senere give lavere eller intet pensionstillæg. Her kan aldersopsparing være et nyttigt supplement.

Overvejer du generelt, hvordan du sammensætter den bedste løsning, kan du bruge en mere samlet tilgang til at vælge den bedste pensionsordning for dig, så du både tænker skat, fleksibilitet og risiko ind.

Tre typiske faldgruber for unge:

• Ingen opmærksomhed på, at arbejdsgiver allerede indbetaler ganske meget, som i mange overenskomster ligger omkring 12 til 18 procent af lønnen fordelt på ratepension, livrente, aldersopsparing og forsikringer.
• For lav risiko i investeringerne, selv om tidshorisonten er lang. Historiske afkast viser, at markedsrenteprodukter med høj aktieandel har givet pæne resultater, blandt andet i 2025, hvor pensionsselskaber med høj aktieandel leverede solide afkast ifølge opgørelser af pensionsafkast.
• Manglende opdatering af forskudsopgørelsen. Ekstra private indbetalinger skal stå korrekt, ellers risikerer du at gå glip af fradrag og få restskat. Det kan betale sig at tjekke sin forskudsopgørelse, når pensionsindbetalingerne ændrer sig, som rådgivningsartikler om restskat peger på.

En enkel 5‑trins guide til at komme i gang

Nedenfor får du en praktisk struktur, der passer til både studerende og nyuddannede.

Trin 1: Få overblik over det, du allerede har

Start med lønsedlen og ansættelseskontrakten. Her står, om du har arbejdsmarkedspension, hvor meget arbejdsgiver og du selv indbetaler, og hvilke ordninger der indgår. Har du flere små ordninger fra tidligere jobs, kan en gennemgang afsløre, om det giver mening at samle dem ét sted, så omkostningerne bliver lavere. I den forbindelse kan det også være nyttigt at tænke over, hvornår du supplerer arbejdsgiverpensionen med privat opsparing.

Trin 2: Læg et realistisk månedligt beløb

Kig på din økonomi og beslut et konkret beløb, du kan undvære hver måned, for eksempel 300, 500 eller 1.000 kroner. Har du dyr gæld, kan det give mere mening at nedbringe gælden først. Erfaringer fra blandt andet private økonomiske debatter viser, at alternativet til pensionsopsparing ofte er afdrag på gæld eller fri investering, ikke forbrug alene.

Trin 3: Vælg ordningstype efter din situation

Har du allerede en høj arbejdsgiverpension, kan fokus være på aldersopsparing og fri opsparing. Har du ingen arbejdsgiverpension, kan en privat ratepension eller livrente være næste skridt.

En enkel måde at tænke på det:

• Betaler du topskat, er fradragsberettiget pension som ratepension og livrente typisk særlig attraktiv nu.
• Betaler du ikke topskat og har stort behov for fleksibilitet, kan en kombination af aldersopsparing og fri opsparing være mere passende.

Hvis du gerne vil sammenligne løsninger mere systematisk, kan du hente inspiration i, hvordan man trinvist vælger den bedste pensionsordning ud fra indkomst, tidshorisont og behov.

Trin 4: Juster risiko og omkostninger

Investeringsprofilen betyder meget over 30 til 40 år. Unge vælger ofte for lav risiko, selv om standarden i mange markedsrenteprodukter er en høj aktieandel netop i de første år. Afkasttal fra 2025 viser, at høj aktieandel i pensionsordninger har givet gode resultater. Samtidig bør du tjekke omkostningerne og eventuelt samle små ordninger, som flere banker og pensionsselskaber anbefaler i deres materiale om pensionsskatter og omkostninger.

Trin 5: Tjek loftsbeløb og forskudsopgørelse

Når du har valgt ordning og beløb, kommer det sidste praktiske lag. Sikr dig, at dine indbetalinger ligger under loftet for ratepension og ophørende livrenter, som i 2025 omkring 65.500 kroner ifølge oversigter over pensionslofter, og at du ikke overskrider loftet for aldersopsparing. Opdater din forskudsopgørelse, så Skat kender dine fradragsberettigede indbetalinger. Erfaringer fra fagforeninger og pensionsselskaber viser, at et opdateret skattekort mindsker risikoen for uventet restskat, når året er gået, hvilket beskrives i vejledninger om forskudsopgørelse og pensionsfradrag.

Afrunding: Små skridt nu giver stor ro senere

Pension behøver ikke fylde meget i hverdagen, men det kan fylde meget i økonomien på den lange bane. Som ung handler det ikke om at ramme det perfekte niveau eller produkt første gang. Det handler om at forstå de vigtigste forskelle, undgå de mest almindelige faldgruber og komme i gang i et tempo, der passer til dit liv nu.

Starter du i det små, følger op én gang om året og justerer, når løn og livssituation ændrer sig, står du langt bedre rustet end hvis du venter til midt i 40’erne. Det giver ikke kun flere penge som pensionist, men også en mere rolig mavefornemmelse, fordi du ved, at der ligger en plan bag.

Indlægget Pension for unge: hvornår og hvordan begynde at spare blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad er en livrente, helt kort

Livrente er en pensionsordning med løbende udbetalinger. Den kan være livsvarig, hvor du får penge hver måned resten af livet, eller ophørende, hvor udbetalingen løber i mindst 10 år og stopper derefter. Udbetalinger beskattes som personlig indkomst. Ordningen kan typisk sættes i gang tidligst 3 år før folkepensionsalderen, og i nogle arbejdsmarkedspensioner findes en seneste-start-alder, for eksempel 70 år.

Livrente i samspil med andre pensionstyper

En stærk pensionsplan bruger ofte flere byggesten. Ratepension giver en tidsbegrænset udbetaling, mens livsvarig livrente sikrer en bundindtægt hele livet. Aldersopsparing kan lægge en skattefri buffer ovenpå.

For at skabe overblik:

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skatten i tre faser

• Indbetaling: Private indbetalinger til livsvarig livrente giver fradrag i personlig indkomst. Arbejdsgiverindbetalinger behandles med bortseelsesret, så de ikke beskattes som løn nu. Store private indskud til livrente fordeles normalt med 1/10 i 10 år, og opfyldningsfradraget kan løfte årets fradrag op til 60.300 kr. i 2025.
• Afkast: Afkast i pensionsordninger beskattes løbende med PAL-skat på 15,3 procent i opsparingsfasen.
• Udbetaling: Udbetaling fra livrente beskattes som personlig indkomst, typisk uden arbejdsmarkedsbidrag. Beløbet tæller med i indkomsten, der kan reducere folkepensionens pensionstillæg.

Ekstra fradrag, loft og særlige regler

• Ratepension og ophørende livrente deler et årligt fradragsloft på 65.500 kr. i 2025. Overstiger samlede indbetalinger loftet, bruger arbejdsgiverindbetalinger fradraget først. Det kaldes prioriteringsreglen.
• Ekstra pensionsfradrag på 12 procent når der er mere end 15 år til folkepensionsalderen, eller 32 procent når der er 15 år eller mindre, af indbetalinger op til 83.800 kr. i 2025. Fradraget lægges oven i de almindelige fradrag og reduceres, hvis man samtidig får skattepligtige pensionsudbetalinger.
• Selvstændige kan bruge 30 procent-reglen og indbetale med fradrag svarende til 30 procent af årets overskud på en livsvarig livrente, dog højst det faktisk indbetalte beløb og uden krav om flerårig præmieaftale.

Garanti, to-liv og efterladte

En livrente kan udstyres med garanti eller to-liv. En garantiperiode betyder, at udbetalingen fortsætter til begunstigede i et aftalt antal år, selv om man selv dør tidligt. To-liv betyder typisk, at udbetalingen fortsætter til længstlevende. Den ekstra tryghed koster i form af lavere månedlig udbetaling, fordi der er mere forsikring i ordningen. Uden garanti eller efterladtedækning kan betalingen ophøre uden arvemæssig værdi, hvis man dør tidligt.

Hvornår giver livrente mening

• Ønske om en stabil, livslang bundindtægt som supplement til folkepension og ATP. Livrenten kan tage over, når en ratepension udløber.
• Fradragsoptimering efter rateloftet er nået. Indbetaling til livsvarig livrente kan fortsætte med fradrag, og det kan kombineres med ekstra pensionsfradrag.
• Selvstændig med svingende overskud, som vil bruge 30 procent-reglen fra år til år.
• Fokus på risiko for lang levetid og efterladtedækning via garanti eller to-liv.
• Behov for fleksibilitet i opsparingsfasen under arbejdsgiverordning, hvor bortseelsesret og ubegrænsede indbetalinger til livsvarig livrente kan udnyttes i praksis.

Vigtige faldgruber

• Loftet for ratepension og ophørende livrente deles. Private indbetalinger kan miste fradrag, hvis arbejdsgiveren allerede har fyldt loftet.
• Store private indskud til livrente fordeles med 1/10 i fradrag. Årets fradrag bliver mindre end indbetalingen, medmindre opfyldningsfradraget udnyttes korrekt.
• Udbetalinger fra livrente kan reducere folkepensionens pensionstillæg. Planlæg tidspunkt og niveau for udbetaling, så indkomsten passer med tillæggets indkomstgrænser.
• Aldersopsparing giver ingen fradrag ved indbetaling. Den bruges ofte til skattefri udbetaling senere.

Konkrete eksempler og beregninger

1. Prioriteringsreglen i praksis
   En lønmodtager får 50.000 kr. indbetalt til ratepension via arbejdsgiver i 2025. Derudover indbetales 30.000 kr. privat til ratepension samme år. Loftet for ratepension og ophørende livrente er 65.500 kr.

   • Arbejdsgiverens 50.000 kr. bruger fradraget først.
   • Der er 15.500 kr. fradrag tilbage til den private indbetaling.
   • De resterende 14.500 kr. af den private indbetaling får ikke fradrag.

2. 1/10-reglen og opfyldningsfradrag
   En privat indbetaling på 400.000 kr. til livsvarig livrente giver fradrag med 1/10, altså 40.000 kr. om året i 10 år. Opfyldningsfradraget i 2025 er 60.300 kr.

   • I indbetalingsåret kan fradraget løftes op til 60.300 kr., hvis der indbetales yderligere på livrenten i 2025.
   • Det giver i alt 60.300 kr. i fradrag i 2025.
   • De kommende år fortsætter 1/10-fradraget på 40.000 kr. fra engangsindskuddet, medmindre nye indbetalinger giver mulighed for op til 60.300 kr. efter reglerne for det pågældende år.

3. Ekstra pensionsfradrag
   Indbetaling 60.000 kr. i 2025, og der er 12 år til folkepensionsalderen. Satsen er 32 procent, fordi afstanden er 15 år eller mindre.

   • Ekstra fradrag: 60.000 kr. x 32 procent = 19.200 kr., oven i de almindelige fradrag.

   Samme indbetaling, men 20 år til folkepensionsalderen. Satsen er 12 procent.

   • Ekstra fradrag: 60.000 kr. x 12 procent = 7.200 kr.

   Bemærk at ekstrafradraget aftrappes, hvis der samtidig modtages skattepligtige pensionsudbetalinger.

4. Folkepensionens pensionstillæg og livrente
   En enlig pensionist får livrente på 10.000 kr. om måneden, altså 120.000 kr. om året. Indkomsten ligger over grænsen på 95.800 kr. i 2025, hvor pensionstillæg begynder at blive nedsat. Ligger den samlede indkomst over 419.300 kr., bortfalder tillægget helt. For gifte og samlevende nedsættes tillægget fra 192.000 kr. og bortfalder over 511.700 kr. (andre satser hvis samlever ikke er pensionist). Planlægning af udbetalingstidspunkt og -størrelse kan derfor være vigtig.

Udbetaling, fleksibilitet og omvalg

• Startniveau og tidspunkt fastsættes ved udbetaling, typisk tidligst 3 år før folkepensionsalderen. Enkelte ordninger har en seneste-start-alder, for eksempel 70 år.
• Ratepension kan omlægges til livsvarig livrente efter aftale med pensionsinstituttet, hvis livslang dækning får højere prioritet senere i livet.
• Ophævelse før tid kan blive meget dyr. En livrente, der ophæves før den aftalte udbetalingsalder, kan udløse en afgift på op til 60 procent af ordningens værdi. Det gør fleksibiliteten lavere end ved frie midler og aldersopsparing.

Planlægningsgreb der ofte virker

• Lad ratepension dække de første 10 til 30 år, og brug livrente som livslang bundindtægt. Det kan give tryghed på længere sigt.
• Stop for fradrag på ratepension, når loftet er brugt, og fortsæt fradragsberettiget opsparing på livsvarig livrente.
• Brug ekstra pensionsfradrag målrettet, især i årene tættere på folkepension, hvor satsen er 32 procent.
• Selvstændige kan dosere indbetalinger via 30 procent-reglen de år, hvor overskuddet er højt.

Tjekliste før du beslutter livrente

• Få samlet overblik via PensionsInfo og se, hvornår tidsbegrænsede ydelser stopper.
• Beslut om der ønskes garanti og eventuelt to-liv, og i givet fald hvor lang garantiperiode.
• Planlæg udbetalingsprofilen i forhold til folkepensionens pensionstillæg og indkomstgrænserne for 2025.
• Hold øje med loftet for ratepension og ophørende livrente på 65.500 kr. i 2025, så fradrag ikke går tabt.
• Ved større private indskud på livrente, regn på 1/10-fradraget og muligheden for opfyldningsfradrag på 60.300 kr. i 2025.
• Beregn effekten af ekstra pensionsfradrag på 12 eller 32 procent af indbetalinger op til 83.800 kr. i 2025.
• Overvej omlægning af ratepension til livsvarig livrente, hvis livslang indkomst prioriteres.
• Kend konsekvensen ved ophævelse før tid, hvor afgiften kan være op til 60 procent.

Kort om tal og satser for 2025

• Ratepension og ophørende livrente har et fælles fradragsloft på 65.500 kr.
• Livsvarig livrente har opfyldningsfradrag på 60.300 kr. og ellers 1/10-reglen ved større private indskud.
• Ekstra pensionsfradrag er 12 eller 32 procent af indbetalinger op til 83.800 kr.
• Aldersopsparing har indbetalingsgrænser på 9.400 kr., eller 61.200 kr. fra 7 år før folkepensionsalderen.
• PAL-skat er 15,3 procent.
• Folkepensionens grundbeløb er 7.198 kr. pr. måned før skat i 2025. Pensionstillægget er 8.329 kr. for enlige og 4.262 kr. for gifte og samlevende pr. måned før skat, og tillægget nedsættes ved anden indkomst, eksempelvis livrente. Indkomstgrænserne for pensionstillægget i 2025 er 95.800 kr. til 419.300 kr. for enlige og 192.000 kr. til 511.700 kr. for gifte og samlevende.

Satser ændres typisk årligt. En opdatering tæt på beslutningen giver det mest præcise grundlag.

Afrunding

Livrente løser en meget konkret udfordring i pensionsplanen, nemlig risikoen for at leve længere end pengene rækker. Kombinationen af livsvarig udbetaling, brede fradragsmuligheder og valg som garanti og to-liv gør ordningen nyttig i mange forløb. Reglerne om loft, 1/10-fradrag, ekstra pensionsfradrag og påvirkningen af pensionstillæg betyder til gengæld, at timingen og den samlede plan spiller en stor rolle. Et samlet overblik, nogle få regnestykker og de valg, der passer til din risikotolerance og livsplan, giver ro i maven og en pension, der kan holde hele livet.

Indlægget Livrente: Sådan fungerer den, og hvornår den giver mening i din pension blev først udgivet på PensionsValg.

Hurtigt overblik: hvad adskiller ordningerne

• Ratepension giver fradrag op til et loft og udbetales i rater over 10 til 30 år. Udbetaling beskattes som personlig indkomst.
• Livsvarig livrente giver indkomst resten af livet og fuld fradragsret via arbejdsgiver. Ved privat indbetaling gælder et opfyldningsfradrag. Udbetaling beskattes som personlig indkomst.
• Aldersopsparing giver ingen fradrag ved indbetaling. Udbetalingen er skattefri og påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg. Loftet er lavt, men nær pensionsalderen kan loftet blive væsentligt højere.

Sammenligning i korte træk

Skat, fradrag og timingen i 2025

Indbetaling til ratepension og livrente kan udløse to lag skattefordele. Først den almindelige fradragsværdi i din indkomstskat. Dertil kommer det ekstra pensionsfradrag, som automatisk beregnes af årets fradragsberettigede indbetalinger, op til et grundlag på 83.800 kr. I 2025 er satsen 12 procent for dig med mere end 15 år til folkepensionsalderen og 32 procent for dig med 15 år eller mindre. Den ekstra rabat gør indbetalinger særlig attraktive fra og med 15 år til folkepension.

Topskattegrænsen i 2025 ligger omkring 665.000 kr. før AM-bidrag. Skattemodellen ændrer sig i 2026, og fradragsværdien kan blive lavere for mange. En fremrykning af fradragsberettigede indbetalinger til 2025 kan derfor give mere ud af det samme indbetalte beløb. Bankernes frist for at opnå fradrag i 2025 ligger typisk ved sidste bankdag i året. En praktisk rettesnor er 30. december 2025.

Afkast i pensionsordninger beskattes med PAL-skat på 15,3 procent. Skatten opkræves årligt, typisk 15. januar. Negative afkast kan modregnes i kommende års afkast. Sørg for, at der er likviditet i ordningen til betalingen, eller vær klar på at indbetale.

Udbetalingsalder, varighed og modregning

Pensionsudbetalingsalderen er for nyere årgange tre år før folkepensionsalderen. Det er den tidligste alder for pensionsudbetalingsalderen fra private ordninger. For ratepension vælger du en udbetalingsperiode mellem 10 og 30 år. Livsvarig livrente udbetaler så længe du lever. Aldersopsparing kan udbetales som en sum eller i flere bidder og er skattefri.

Folkepension består af grundbeløb og pensionstillæg. I 2025 er grundbeløbet 7.198 kr. pr. måned før skat. Pensionstillægget er 8.329 kr. for enlige og 4.262 kr. for gifte eller samlevende. Pensionstillægget nedsættes, når du har anden indkomst. Privat pensionsindkomst og kapitalindkomst tæller med, mens arbejdsindkomst ikke gør. For enlige nedsættes tillægget ved indkomster over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr. For gifte eller samlevende nedsættes det over 192.000 kr. Aldersopsparing påvirker ikke pensionstillægget, hvilket kan være afgørende i planlægningen.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Tommelfingerregler der virker i praksis

Tre korte cases fra virkeligheden

1. Højtlønnet lønmodtager i 50’erne

   En indkomst over topskattegrænsen i 2025 giver høj fradragsværdi nu. Ratepension udfyldes først op til loftet 65.500 kr. efter AM-bidrag. Derefter kan livsvarig livrente bruges, enten via arbejdsgiver med fuld fradragsret eller privat med opfyldningsfradraget 60.300 kr. En mindre aldersopsparing kan give fleksibel, skattefri udbetaling senere. En fremrykning af fradragsberettigede indbetalinger til 2025 kan være klog, fordi fradragsværdien for mange ventes lavere i 2026.

2. 7 til 10 år fra folkepension og bekymret for modregning

   Fokus ligger på at beskytte pensionstillægget. Aldersopsparing får stor vægt, fordi udbetalingen er skattefri og tillægsneutral. Loftet kan være 61.200 kr. fra og med det syvende indkomstår før folkepension, hvis betingelserne er opfyldt og der ikke er påbegyndt udbetaling af rate eller livrente efter 1. april 2018. Ratepension og livrente holdes i et niveau, der passer til indkomstgrænserne for pensionstillægget.

3. Selvstændig med pænt overskud

   30 procent ordningen giver fradrag for indbetaling til livsvarig livrente på op til 30 procent af virksomhedens overskud. Ordningen kan kombineres med ratepension, der har sit eget loft. Opsparingen kan dermed løftes markant og med høj fradragsværdi. En aldersopsparing kan lægges ovenpå for fleksibel skattefri mulighed.

Faldgruber der er lette at undgå

• Overindbetaling til aldersopsparing på tværs af selskaber. Loftet er fælles på tværs. Overtrædelse udløser typisk 20 procent afgift og i visse tilfælde 40 procent. Tjek PensionsInfo og koordinér med selskaberne før du indbetaler ekstra.
• Ignorere modregning i pensionstillæg. Udbetalinger fra ratepension og livrente tæller med i opgørelsen. Aldersopsparing gør ikke. Læg udbetalingsprofilen efter grænserne, særligt hvis du er enlig.
• Overse ekstra pensionsfradrag. Det giver en mærkbar ekstra skattegevinst op til et grundlag på 83.800 kr. og stiger til 32 procent i de sidste 15 år før folkepension.
• Glemme PAL-skat i januar. Skatten på 15,3 procent af årets afkast opkræves typisk 15. januar. Sørg for likviditet i ordningen eller planlæg en indbetaling.
• Forveksle pensionsudbetalingsalder og folkepensionsalder. Private ordninger kan normalt først udbetales fra pensionsudbetalingsalderen, som for nyere årgange ligger tre år før folkepension.
• Tro at aldersopsparing altid er bedst. Den er stærk i tillægsplanlægning, men mangler fradrag. Betaler du topskat i indbetalingsårene, så giver ratepension og livrente ofte mere i hånden efter skat.
• Glemme afgifter ved utidig ophævelse. Ratepension og livrente udløser 60 procent afgift ved ophævelse i utide. Aldersopsparing udløser afgift ved overindbetaling.
• Selvstændige, der ikke bruger 30 procent ordningen. Livrente via denne ordning kan være et effektivt supplement til ratepensionsloftet.

Arbejdsmarkedspension, bortseelsesret og koordinering

Indbetalinger via arbejdsgiver til fradragsberettigede ordninger medregnes ikke i lønnen. Det kaldes bortseelsesret. Indbetalingen sker før skat og AM-bidrag, hvilket forbedrer nettobelastningen. Arbejdsgiverbidrag tæller med i loftet for ratepension, så hold øje med summen på tværs af ordninger, især hvis du også betaler ind privat.

Udbetaling ved død

Ratepension og livrente kan gå videre til visse efterladte. Udbetales der som sum til andre end de begunstigede grupper, kan der udløses 40 procent pensionsafgift. Aldersopsparing udbetales til begunstigede eller boet og kan være omfattet af boafgift, men ikke 40 procent pensionsafgift. En kort gennemgang af dine begunstigelser en gang om året fjerner mange misforståelser.

Efterløn og fleksydelse

Private pensioner kan give modregning i efterløn eller fleksydelse. Det gælder også aldersopsparing. Reglerne kan blandt andet medføre fradrag baseret på depotstørrelsen, hvis ordningen ikke udbetales. En samlet plan for rækkefølgen af udbetalinger begrænser ofte modregningen.

Trin for trin sådan vælger du i 2025

Opsummering

Ratepension giver fradrag op til loftet og planbar indkomst i 10 til 30 år. Livsvarig livrente leverer indkomst resten af livet og udnytter fradrag, også i 30 procent ordningen for selvstændige. Aldersopsparing giver skattefri og tillægsneutral udbetaling, men med lave loftsbeløb, der kan stige markant tæt på pensionsalderen. Kombinationen afhænger af din indkomst nu, antallet af år til folkepension, risikoen for modregning, og ønsket om livslang tryghed. Et bevidst valg i 2025 kan give mere ud af hver krone og færre overraskelser, når udbetalingen begynder.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores formular.

Indlægget Privat pensionsopsparing i praksis: hvordan du vælger mellem ratepension, livrente og aldersopsparing i 2025 blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad er forskellen i korte træk

• Ratepension: Løbende udbetaling i en aftalt periode på 10 til 30 år. Udbetaling kan normalt starte tidligst 3 år før folkepensionsalderen og senest sættes i gang 17 år efter. Ordningen kan konverteres til livsvarig livrente inden udbetaling starter. Indbetalinger giver fradrag op til et årligt loft.
• Livrente: Løbende udbetaling resten af livet. Privat indbetaling giver opfyldningsfradrag op til 60.300 kr. i 2025. Indbetaling via arbejdsgiver eller som selvstændig efter 30 procent ordningen kan ligge over dette. Livrente vælges for at sikre sig mod at leve længere end opsparingen.

Nøgletal og regler der betyder noget i 2025

• Ratepension, loft for fradragsberettigede indbetalinger: 65.500 kr. ved privat indbetaling. 71.196 kr. hvis indbetaling sker via arbejdsgiver inkl. AM-bidrag.
• Livrente, privat opfyldningsfradrag: 60.300 kr. Indbetalinger herover kræver typisk arbejdsgiverordning eller særlige løsninger. Selvstændige kan bruge 30 procent ordningen med indbetaling op til 30 procent af årets overskud.
• Ekstra pensionsfradrag: 12 procent når der er mere end 15 år til folkepensionsalderen og 32 procent når der er 15 år eller mindre. Fradraget beregnes af årets indbetalinger op til 83.800 kr. og reduceres, hvis der samme år er skattepligtige udbetalinger fra fx ratepension eller livrente.
• Skat af afkast og udbetalinger: Afkast beskattes årligt med PAL-skat på 15,3 procent. Udbetalinger fra både ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst og der betales ikke AM-bidrag ved udbetaling.
• Folkepension og modregning: Private pensionsudbetalinger indgår i indkomstgrundlaget og kan nedsætte pensionstillægget. Arbejdsindkomst påvirker ikke pensionstillægget.
• Udbetalingsalder: For ordninger oprettet efter 31.12.2017 ligger tidligste udbetaling typisk 3 år før folkepensionsalderen. Den politiske forhøjelse af folkepensionsalderen betyder, at tidspunkter for udbetaling og for det forhøjede ekstra pensionsfradrag kan rykke sig. Fra 2040 er folkepensionsalderen planlagt til 70 år.
• Afgifter: Ophævelse i utide af ratepension eller livrente udløser 60 procent afgift. Udbetaling ved død til andre end nærmeste pårørende kan udløse 40 procent afgift.
• Aldersopsparing som supplement: Skattefri udbetaling, men ingen fradrag ved indbetaling. Loft 9.400 kr. når der er mere end 7 år til folkepension og 61.200 kr. når der er 7 år eller mindre.

Sammenligning på én side

Hvornår giver ratepension mest mening

• Når en planlagt og tidsbegrænset udbetaling ønskes, fx 15 eller 20 år.
• Når indbetalingerne passer til loftet. Fradrag op til 65.500 kr. privat i 2025 eller 71.196 kr. via arbejdsgiver.
• Når fleksibilitet omkring start og periode vægtes, og muligheden for at konvertere til livrente senere ønskes.

Hvornår giver livrente mest mening

• Når en livsvarig indkomst prioriteres, og risikoen for at leve længere end forventet ønskes elimineret.
• Når der er behov for større fradragsberettigede indbetalinger end loftet for ratepension rækker til. Det kan ske via arbejdsgiver eller som selvstændig med 30 procent ordningen.

Trin for trin til et valg der passer til dig

1. Få overblik: Log ind på Pensionsinfo.dk med MitID og se alle ordninger, indbetalinger og forventede udbetalinger samlet. Print eller gem rapporten.
2. Fastlæg behov: Beslut om sikker livsvarig indkomst vægter højest, eller om fleksibel udbetalingsperiode er vigtigere. Notér ønsker til garanti og ægtefællepension.
3. Planlæg fradrag: Udnyt først loftet for ratepension. Ligger indbetalingsbehovet over loftet, kan næste skridt være livrente. Husk det ekstra pensionsfradrag på 12 eller 32 procent af indbetalinger op til 83.800 kr. i 2025. Fradragsgrundlaget mindskes, hvis der samme år er skattepligtige pensionsudbetalinger.
4. Selvstændig: Vurder 30 procent ordningen til livrente med indbetaling op til 30 procent af årets overskud. Ved salg af virksomhed kan en ophørspension også være relevant, da der gælder et særskilt højt loft.
5. Tjek modregning: Gennemgå, hvordan forskellige udbetalingsniveauer påvirker folkepensionens pensionstillæg. Private pensionsudbetalinger tæller i indkomstgrundlaget, arbejdsindkomst gør ikke.
6. Vælg udbetalingsprofil: Ved ratepension vælges starttidspunkt og periode på 10 til 30 år. Omlægning til livrente før udbetaling kan bruges, hvis livsvarig sikkerhed senere ønskes.
7. Skat og forskudsopgørelse: Indtast ekstra indbetalinger og forventede udbetalinger i forskudsopgørelsen. PAL-skat afregnes automatisk af pensionsselskabet.
8. Gennemfør via arbejdsgiver eller selskab: Lønindbetalinger kan give højere ratepensionsloft og ubegrænset indbetaling til livrente i arbejdsgiverregi.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Mini-cases med tal der hjælper beslutningen

Case 1: Lønmodtager med 20 år til folkepension

Opsparingsplanen rummer 70.000 kr. i år. En privat ratepension har loft på 65.500 kr. i 2025. De første 65.500 kr. placeres der. De sidste 4.500 kr. kan placeres på en livrente med privat opfyldningsfradrag, som rækker op til 60.300 kr. i 2025. Det ekstra pensionsfradrag er 12 procent, fordi der er mere end 15 år til folkepension. Beregning af ekstra fradrag: 12 procent af 70.000 kr. giver 8.400 kr., men fradragsgrundlaget er begrænset til 83.800 kr. og reduceres, hvis der samme år er skattepligtige pensionsudbetalinger. Ingen udbetaling i år giver fuldt fradrag af de 70.000 kr.

Case 2: Person med 10 år til folkepension

Ønsket er ro i maven over livsvarig indkomst. Livrente passer, da udbetalingen fortsætter resten af livet. Indbetaling via arbejdsgiver kan bruges, hvis beløbet skal være højere end det private opfyldningsfradrag på 60.300 kr. Det ekstra pensionsfradrag er 32 procent for indbetalinger op til 83.800 kr., da der er 15 år eller mindre til folkepension. 32 procent af 83.800 kr. svarer til 26.816 kr. i ekstra fradragsværdi i beregningsgrundlaget, forudsat at årets skattepligtige udbetalinger fra pension er 0 kr.

Case 3: Senior der nærmer sig udbetaling

Planen er at starte udbetaling om 2 år. For nyere ordninger ligger tidligste udbetaling typisk 3 år før folkepensionsalderen. Tidsplanen vurderes derfor op mod den aktuelle folkepensionsalder. En kortere rateperiode kan give højere årlige udbetalinger, men også mere modregning i pensionstillægget. Livrente kan i stedet sprede udbetalingen ud over hele livet. En del af ratepensionen kan stå, mens en anden del omlægges til livrente før udbetaling, hvis levetidsrisikoen fylder.

Tommelfingerregler der ofte virker i praksis

• Brug ratepension til fleksibel, planlagt indkomst de første 10 til 20 år efter tilbagetrækning og livrente som sikkerhedsnet der aldrig stopper.
• Udnyt ratepensionens loft først. Flyt derefter overskydende indbetalinger til livrente, helst via arbejdsgiver hvis beløbet skal være højt.
• Tjek altid effekten på pensionstillægget, når årlige udbetalinger planlægges. Et lidt lavere udbetalingsniveau kan i nogle tilfælde bevare mere af tillægget.
• Hold øje med afstanden til folkepensionsalderen. Skiftet fra 12 til 32 procent i det ekstra pensionsfradrag sker, når der er 15 år eller mindre til folkepensionsalderen pr. 1. januar i indkomståret.
• Brug aldersopsparing som et enkelt supplement, især tættere på pension, hvor loftet i 2025 er 61.200 kr. inden for 7 år til folkepension.

Faldgruber der er gode at undgå

• Troen på ubegrænset privat livrenteindbetaling: Privat opfyldningsfradrag er 60.300 kr. i 2025. Ubegrænset indbetaling kræver typisk arbejdsgiverordning eller 30 procent ordning som selvstændig.
• Antagelsen om at lønarbejde sænker pensionstillægget: Arbejdsindkomst påvirker ikke pensionstillægget. Private pensionsudbetalinger gør.
• Overset regel om ekstra pensionsfradrag: Fradragsgrundlaget reduceres af årets skattepligtige pensionsudbetalinger. Store udbetalinger kan derfor mindske fradraget.
• Samlet udbetaling af ratepension: Utidig ophævelse udløser 60 procent afgift. Ratepension skal i udgangspunktet udbetales over 10 til 30 år.
• Tidsplan uden hensyn til folkepensionsalder: Ændringer i folkepensionsalderen kan flytte både udbetalingsmulighed og tidspunktet for forhøjet ekstra fradrag.

Hvad nu hvis valget ikke er enten eller

En kombination passer ofte godt. En del som ratepension til de første år og en del som livrente, så indkomsten ikke stopper. Over tid kan en eksisterende ratepension omlægges til livrente inden udbetaling, hvis behovet ændrer sig. Aldersopsparing kan lægges ovenpå, fordi udbetalingen er skattefri og kan bruges til større engangsudgifter, men der er ingen fradrag ved indbetaling.

Kort opsummering

• Ratepension giver fleksibel udbetaling i 10 til 30 år, fradrag inden for et loft og mulighed for senere konvertering til livrente.
• Livrente giver livsvarig indkomst og mulighed for større fradragsberettigede indbetalinger via arbejdsgiver eller som selvstændig.
• Begge ordninger beskattes som personlig indkomst ved udbetaling og med PAL-skat på 15,3 procent i opsparingsfasen.
• Ekstra pensionsfradrag på 12 eller 32 procent kan være værdifuldt, men husk at fradragsgrundlaget nedsættes af årets skattepligtige pensionsudbetalinger.
• Udbetalinger kan nedsætte folkepensionens pensionstillæg, mens arbejdsindkomst ikke gør.

En rolig og gennemtænkt plan starter med overblik over dine ordninger, et klart mål for indkomsten i pensionistårene og en praktisk indbetalingsstrategi, der udnytter loft og fradrag uden at skabe unødig modregning. Det valg giver typisk tryghed både nu og senere.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores formular

Indlægget Ratepension eller livrente – hvad skal du vælge? blev først udgivet på PensionsValg.