Denne artikel gennemgår, hvad der sker med pensionen ved skilsmisse og samlivsophør, hvordan begunstigelser fungerer, og hvilke skridt du kan tage for at undgå ubehagelige overraskelser – også skattemæssigt.

1. Hvad sker der med pensionen ved skilsmisse?

I Danmark behandles pension anderledes end resten af formuen ved skilsmisse. Det overrasker mange og kan give skæve resultater, hvis den ene part har langt højere indbetalinger end den anden.

Hovedreglen: Hver beholder sin egen pension

Efter lovændringen i 2007 er udgangspunktet klart: Rimelige pensionsordninger deles ikke ved skilsmisse. Hver ægtefælle beholder sin egen pension.

Rimelige pensioner er typisk:

• Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner via overenskomst
• Almindelige firmapensioner
• Individuelle ordninger på et niveau, der svarer til fag, løn og ansættelse

De indgår altså ikke i bodelingen, selv om der er formuefællesskab på andre områder.

Når en pension kan blive helt eller delvist delt

Nogle pensioner bliver betragtet som urimelige. Det gælder især, hvis:

• der er tale om ekstraordinær stor opsparing sammenlignet med det sædvanlige inden for jobbet
• der er flyttet fælles midler over i pension alene i den ene ægtefælles navn
• der er tydeligt skæv fordeling mellem parterne, som ikke kan forklares med almindelige forhold

I de situationer kan en del af pensionen skulle deles, eller den ægtefælle med den lave pension kan få kompensation.

Fællesskabskompensation og rimelighedskompensation

Skifteretten kan i særlige tilfælde tilkende kompensation:

• Fællesskabskompensation
  Bruges, hvis en ægtefælle har lavere pension, fordi vedkommende fx har arbejdet mindre, passet børn eller stået for hjemmet, og det har været et fælles valg.
• Rimelighedskompensation
  Anvendes, hvis der efter et længere ægteskab typisk over 15 år er meget stor forskel på pensionerne. Gives kun i særlige tilfælde efter konkret vurdering.

Mange tror, at en stor forskel automatisk giver ret til kompensation. Det er ikke tilfældet. Kompensation bruges restriktivt, og mange med lavere pension får ingen udligning.

Særligt om livrenter og store ekstraindbetalinger

Livrenter (livsvarige pensioner) kan ikke bare skrives ind i en ægtepagt som noget, der skal deles, men kan indgå i den samlede vurdering, når skifteretten ser på skævheder og eventuel kompensation.

Hvis der er indbetalt meget ekstra til pension i den ene ægtefælles navn fx med midler, der egentlig tilhørte jer begge, kan den ekstra del blive behandlet som urimelig og dermed indgå i en deling eller kompensation.

2. Ugifte samlevende: Hvad har I ret til?

Ugifte samlevende er ikke omfattet af ægtefællelovens regler om formuefællesskab. Det betyder:

• Hver part ejer sin egen formue og sin egen pension
• Fælles aktiver deles efter ejerforhold eller efter en konkret aftale
• Ingen retskrav på hinandens pension ved brud

Ved samlivsophør har en samlever ikke krav på den andens pensionsordninger, uanset hvor længe man har boet sammen. Kun det, der udtrykkeligt er aftalt, eller som følger af begunstigelser og eventuelle forsikringsbetingelser ved dødsfald, får betydning.

Det betyder også, at ugifte samlevende skal være ekstra opmærksomme på både begunstigelser og testamente, hvis de ønsker at sikre hinanden. Du kan fx læse mere om samleveres stilling og arveret i artiklen om pension ved samliv, begunstigelse og arveret for samlevende.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Begunstigelse: Hvem får din pension, hvis du dør?

Pension fungerer anderledes end resten af arven. Pensionsopsparing og forsikringssummer udbetales normalt ikke via dødsboet, men følger begunstigelsen, som er aftalen med pensionsselskabet.

Standard: ”Nærmeste pårørende”

Mange ordninger oprettes automatisk med ”nærmeste pårørende” som modtager. Juridisk er det en bestemt rækkefølge, der typisk ser sådan ud:

1. Ægtefælle eller registreret partner
2. Samlever, hvis visse betingelser er opfyldt
3. Livsarvinger (børn og deres efterkommere)
4. Øvrige arvinger

Rækkefølgen afhænger også af, hvornår ordningen er oprettet, men pointen er, at det ikke bare er et løst udtryk. Det har en konkret juridisk betydning.

Navngivet begunstiget: Din eks står, til du selv ændrer det

Hvis din ægtefælle er indsat med navn, fortsætter vedkommende som begunstiget, selv om I bliver skilt. Skilsmissen ændrer ikke begunstigelsen automatisk.

En tidligere ægtefælle kan derfor stadig få store udbetalinger, år efter at I er gået fra hinanden, hvis du ikke får ændret det hos pensionsselskabet.

Skilsmisse og nyt forhold: Hvem kommer først?

Efter en skilsmisse opstår ofte denne situation:

• Din eks står som navngivet begunstiget, eller
• Der står ”nærmeste pårørende”, og du får ny ægtefælle eller samlever

Her kan resultatet blive noget helt andet, end du selv ville vælge. En ny ægtefælle kan fx gå forud for børn eller samlever, afhængigt af, hvordan begunstigelsen er formuleret og hvornår ordningen er oprettet.

Derfor er det afgørende selv at tage stilling og få det ændret, når dit liv ændrer sig. Du kan med fordel se din begunstigelse i sammenhæng med, hvad der sker med pensionerne ved dødsfald, så dine efterladte er bedst muligt sikret.

4. Hvem kan du begunstige – og på hvilke ordninger?

Mulighederne afhænger af, om der er tale om en fradragsberettiget ordning eller ej.

Fradragsberettigede ordninger (fx ratepension, livrente)

På ordninger med skattefradrag typisk skattekode 1, 2, 3 eller 33 er kredsen af mulige modtagere begrænset. Du kan bl.a. indsætte:

• Ægtefælle eller registreret partner (også frasepareret eller fraskilt)
• Børn, børnebørn og andre efterkommere
• Stedbørn og deres efterkommere
• En konkret samlever med fælles bopæl på tidspunktet for indsættelsen samt dennes børn
• ”Nærmeste pårørende”
• Ingen begunstiget, så udbetalingen går til boet

Her kan du altså godt vælge en tidligere ægtefælle, hvis vedkommende er inden for denne personkreds.

Ikke-fradragsberettigede ordninger (fx visse private opsparinger)

På ordninger uden fradrag typisk skattekode 5 eller 7 er valgfrigheden langt større. Her kan du i højere grad indsætte:

• Forældre
• Søskende
• Tidligere ægtefælle
• Velgørende organisationer
• Andre personer uden familiemæssig tilknytning

Det giver fleksibilitet, men kræver også, at du tænker bevidst over, hvem du faktisk ønsker at begunstige.

Ægtefælle- og samleverpension

Nogle ordninger er særligt indrettet som ægtefælle- eller samleverpension med løbende udbetaling ved død. Her kan du ofte ikke frit vælge modtager. Forsikringsbetingelserne bestemmer, hvem der har ret til udbetalingen.

Hvis der findes en pensionsberettiget ægtefælle eller tidligere ægtefælle, kan det fx afskære en samlever fra at få udbetaling, uanset hvad du selv ville have ønsket.

5. Kan begunstigelse ”køre uden om” arvereglerne?

Pension ligger i vidt omfang uden for det almindelige dødsbo, og udbetales direkte til den begunstigede. Testamente ændrer som udgangspunkt ikke på begunstigelsen.

I særlige tilfælde kan tvangsarvinger typisk ægtefælle og livsarvinger dog anfægte en begunstigelse. Det kan ske, hvis der er flyttet næsten hele formuen over i pensions- og forsikringsordninger for at undgå arvereglerne. Skifteretten foretager i så fald en konkret vurdering af, om dispositionen virker urimelig.

For de fleste handler det ikke om at omgå regler, men om at få pensionen til at passe sammen med resten af arvefordelingen. Her er det vigtigt at:

• have en begunstigelse, der afspejler dine ønsker
• sikre, at testamente og begunstigelser spiller sammen

Hvis du vil arbejde mere struktureret med, hvordan pensionen indgår i din samlede arv, kan du hente inspiration i gennemgangen af arv og pension samt styring af begunstigelse.

6. Særeje og båndlæggelse via pension

I nogle situationer kan det være vigtigt at beskytte arv eller forsikringssummer mod en modtagers senere skilsmisse eller forbrugsmønster.

På mange pensionsordninger kan du:

• bestemme, at udbetalingen skal være modtagerens særeje
• båndlægge udbetalingen, så modtageren først får fuld rådighed fra en bestemt alder fx 25 eller 30 år og typisk samtidig som særeje

Det kan fx være relevant, hvis du ønsker, at børn skal være økonomisk sikret, men samtidig gerne vil beskytte pengene, både mod deres egen eventuelle skilsmisse og mod for hurtigt forbrug.

7. Skat, overdragelse og faldgruber ved skilsmisse

Skattemæssige regler kan få stor betydning, hvis der planlægges overdragelse af pensioner mellem ægtefæller.

Overdragelse som led i bodeling

Som udgangspunkt udløser overdragelse af en pensionsordning til andre 60 procent afgift, fordi det anses som en ulovlig ophævelse.

En vigtig undtagelse i pensionsbeskatningsloven giver dog mulighed for, at en pensionsordning kan overdrages til (tidligere) ægtefælle som led i skifte af fællesbo eller bosondring uden denne afgift. Det kræver, at:

• der rent faktisk sker et skifte af fællesboet
• ordningens udbetalingsvilkår respekteres

Ordningen kan altså ikke bare ”flyttes rundt” efter forgodtbefindende.

Situationen er anderledes, når der blot laves en særeje-ægtepagt eller foregår en praktisk opdeling uden reelt boskifte. Her har Landsskatteretten afvist, at afgiftsfritagelsen kan bruges, og overførsel kan derfor udløse den høje afgift.

Løbende skat på pensionsudbetalinger

Skatten afhænger af typen af ordning:

• Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst i udbetalingsårene
• Kapitalpensioner og aldersopsparing beskattes efter de regler, der gjaldt ved oprettelse eller konvertering

Disse regler ændrer sig over tid, så de konkrete satser bør altid tjekkes i de aktuelle vejledninger.

Samspil med folkepension og offentlige ydelser

Efter skilsmisse:

• Folkepensionens grundbeløb er det samme
• Pensionstillægget er højere for enlige end for gifte eller samlevende

Kommunen eller Udbetaling Danmark skal informeres om ændret civilstand, så udbetalingerne bliver korrekte. Derudover kan pensionens størrelse få betydning for fx boligydelse og andre ydelser, når udbetalingerne begynder.

8. Pensionskløft mellem mænd og kvinder

Analyser viser fortsat store forskelle i pensionsformuer mellem mænd og kvinder. Kvinder har generelt lavere opsparing, bl.a. fordi de oftere arbejder deltid eller har afbrudte arbejdsliv på grund af børn og omsorgsopgaver.

Samtidig deles almindelige, rimelige pensioner ikke ved skilsmisse. Kombinationen betyder, at mange især kvinder står langt svagere end forventet ved et brud. I den sammenhæng kan det være relevant at tænke i fælles og individuelle pensionsplaner for par, så begge parter står mere robust.

9. Tjekliste: Dine næste skridt efter skilsmisse eller samlivsophør

Nedenstående tjekliste hjælper med at få styr på pensionen i roligt tempo. Det gælder både for ægtefæller og ugifte samlevende, dog med lidt forskellige juridiske rammer.

Nogle vælger at tage punkterne ét ad gangen over nogle uger. Det vigtigste er, at du kommer hele vejen rundt. Ved større bodelinger kan det også være relevant at dykke ned i de mere detaljerede regler om pension ved skilsmisse, deling af opsparing og rettigheder.

10. Kort opsummering og afrunding

Ved skilsmisse beholder hver ægtefælle som udgangspunkt sin egen, rimelige pension. Kun urimelige eller ekstraordinære ordninger kan helt eller delvist indgå i en deling eller udløse kompensation, og kompensationsmulighederne bruges restriktivt. Ugifte samlevende har ingen ret til hinandens pension ved brud.

Pension udbetales ved død efter begunstigelse, ikke efter almen arveret. Begunstigelsen ændrer sig ikke automatisk, selv om du bliver skilt eller får ny partner. En tidligere ægtefælle kan derfor fortsat stå til at modtage store beløb, hvis du ikke aktivt får det ændret.

Derudover kan forkerte eller uklare dispositioner udløse uønsket skat, påvirke folkepensionen og forstærke skævheder mellem jer især hvis den ene har reduceret sin arbejdsindsats af hensyn til familien.

Et roligt gennemløb af tjeklisten giver dig et bedre greb om situationen. Du får styr på, hvem der skal begunstiges, hvordan din pension spiller sammen med arv og offentlige ydelser, og om der er behov for særlige aftaler eller rådgivning.

Pension og skilsmisse er komplekst, men med et klart overblik og nogle bevidste valg står du langt stærkere både her og nu og på den lange bane.

Indlægget Pension og skilsmisse: fordeling og begunstigelse blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel giver et overblik over, hvordan reglerne ser ud for samlevende, hvordan pension typisk fordeles ved dødsfald, og hvilke konkrete skridt der kan sikre, at pengene ender hos den person, du faktisk ønsker.

Samlevende arver ikke hinanden automatisk

Arveloven skelner tydeligt mellem ægtefæller og samlevende. Ægtefæller er legale arvinger, mens samlevende slet ikke er arvinger efter loven, uanset hvor længe man har boet sammen. En samlever kan kun få del i arven gennem et testamente, og selv dér er der grænser, fordi ægtefælle og børn har krav på tvangsarv af mindst 25 procent af formuen i alt.

Pension ligger ved siden af arvereglerne. Pensionsordninger med begunstigelse indgår ikke automatisk i dødsboet. Derfor kan samleveren godt modtage betydelige pensionsudbetalinger, selv om der ikke er skrevet testamente. Det kræver dog, at begunstigelsen er på plads, eller at samleveren er omfattet af ”nærmeste pårørende” på ordningen.

Hvad betyder ”nærmeste pårørende”?

Mange pensionsaftaler har en standardklausul, hvor der står ”nærmeste pårørende” i stedet for et konkret navn. Den formulering er ikke tilfældig; den dækker over en fast juridisk rækkefølge.

På pensionsordninger oprettet efter 1. januar 2008 ser rækkefølgen typisk sådan ud:

• Ægtefælle eller registreret partner
• Samlever, hvis I har boet sammen i mindst 2 år eller har/venter fælles barn, og der ikke er ægtefælle
• Livsarvinger, dvs. børn og børnebørn
• Arvinger ifølge testamente
• Arvinger efter arveloven i øvrigt
• Boet, hvis der slet ikke er andre arvinger

Er du samlevende uden ægteskab, afhænger din retsstilling derfor af både pensionsaftalens alder og jeres situation. En samlever regnes kun som nærmeste pårørende på nyere ordninger og kun, når kravet om fælles bopæl eller fælles barn er opfyldt, og der ikke findes en ægtefælle.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvad er en begunstigelse – og hvorfor er den vigtig?

En begunstigelse er din skriftlige besked til pensionsselskab eller bank om, hvem der skal have udbetalt pengene fra en pension eller forsikring ved din død. Pengene går direkte til den begunstigede uden om dødsboet. Kreditorer i dødsboet kan normalt ikke tage dem for at dække gæld, og de bliver heller ikke blandet med den øvrige arv, medmindre du har begunstiget ”boet”.

Det giver to vigtige konsekvenser:

• Din samlever kan have en økonomisk sikkerhed, selv om vedkommende ikke arver efter arveloven
• Udbetalingen sker typisk hurtigere og uden skiftebehandling

De fleste ordninger giver mulighed for at ændre begunstigelsen løbende. Mange får dog aldrig justeret den, når livet ændrer sig. Det betyder, at en ekskæreste, tidligere ægtefælle eller forældre i praksis kan stå som modtager flere år efter, at relationen er sluttet, mens nuværende samlever og børn ikke får noget fra pensionen.

Hvilke pensioner og forsikringer taler vi om?

Særligt tre typer opsparing og nogle tilknyttede forsikringer er relevante at kende, når du bor sammen med en partner.

Arbejdsmarkedspension

Arbejdsmarkedspension er den ordning, der kommer via overenskomst eller ansættelse. Den rummer typisk både opsparing og forsikringer ved død og invaliditet. Her kan blandt andet indgå:

• Livrente eller ratepension
• Aldersopsparing
• Forsikringer ved dødsfald til ægtefælle/samlever og børn
• Eventuel ægtefælle- eller samleverpension og børnepension
• Kontosikring, hvor depotet helt eller delvist udbetales ved død

Hvem der får pengene afhænger af begunstigelsen på den enkelte ordning og af, om din partner tæller som samlever efter selskabets regler.

Ratepension og livrente

Ratepension udbetales over en aftalt årrække, mens livrente udbetales så længe du lever. Begge typer har fradragsret ved indbetaling, og udbetalingerne er personlig indkomst.

Ved død kan en ratepension ofte udbetales til begunstiget enten som løbende rater eller som et engangsbeløb, afhængigt af aftalen. Livrenter kan være tilknyttet en garantiperiode, så restbetalingerne i denne periode går til en begunstiget.

Uanset hvem der får udbetalingen, beskattes den som personlig indkomst hos modtageren, når der er tale om løbende ydelser. Hvis du vil dykke mere ned i forskellene, kan du læse om ratepension eller livrente og hvordan de fungerer i praksis.

Aldersopsparing og andre ikke-fradragsberettigede ordninger

Aldersopsparing er en pensionsordning uden fradrag ved indbetaling. Udbetalingen sker typisk som et skattefrit engangsbeløb eller i rater, når du går på pension. Her er fleksibiliteten stor. På ikke-fradragsberettigede ordninger kan du frit vælge, hvem der skal begunstiges, for eksempel forældre, søskende, venner eller en velgørende forening.

Det kan udnyttes, hvis du gerne vil lave en mere finmasket fordeling mellem samlever og børn, eller hvis du vil tilgodese nogen, der ellers ikke er i den lovbestemte personkreds på fradragsberettigede pensioner.

Hvem må du begunstige?

Reglerne afhænger af, om der er fradrag ved indbetaling.

På fradragsberettigede ordninger, som ratepension og livrente, er kredsen begrænset. Her kan du typisk begunstige:

• Ægtefælle eller registreret partner, også fraskilt eller frasepareret
• Børn og deres efterkommere
• Stedbørn og deres efterkommere, herunder ægtefælles børn
• Samlever med fælles bopæl ved indsættelsen
• Samlevers børn og deres efterkommere
• Nærmeste pårørende
• Boet

På ikke-fradragsberettigede ordninger, for eksempel aldersopsparing, står du friere og kan vælge andre personer eller organisationer.

Tvangsarvinger som ægtefælle og børn kan i særlige tilfælde gøre indsigelse mod meget store begunstigelser til andre. Det sker via skifteretten og handler blandt andet om, om fordelingen virker urimelig i forhold til tvangsarven. Derfor giver det mening at tænke helheden igennem, hvis du ønsker at begunstige en samlever kraftigt, samtidig med at der er børn.

Hvis du vil se mere om, hvem der ellers arver dig, kan du læse om arv og pension – hvem får dine penge, og hvordan det spiller sammen med dine pensionsordninger.

Særlige ordninger: ATP og tjenestemandspension

ATP – engangsbeløb til samlever og børn

ATP er mest kendt som en livslang pension, men ordningen rummer også et dødsfaldselement. En registreret samlever kan få et skattepligtigt engangsbeløb på op til 75.000 kroner, hvis en række betingelser er opfyldt, blandt andet:

• I har kunnet indgå ægteskab i de seneste 2 år før dødsfaldet
• I har haft fælles folkeregisteradresse i de sidste 2 år før dødsfaldet, med visse undtagelser ved institutionsophold
• Afdøde har været med i ATP i mindst 2 år efter 1. januar 2002 med fulde bidrag
• Dødsfaldet sker senest 5 år efter folkepensionsalderen

Beløbet falder med 15.000 kroner for hvert år fra året efter folkepensionsalderen. Efter 5 år bortfalder retten helt. Børn under 21 år kan også få et engangsbeløb, typisk omkring 50.000 kroner, hvis der er indbetalt til ATP.

Mange samlevende går glip af disse beløb, fordi samlivet ikke er registreret korrekt, eller fordi betingelserne ikke er opfyldt. Det kan derfor betale sig at tjekke, at I står korrekt registreret. Du kan med fordel supplere med viden om ATP som livslang pension, så du kender hele ordningens opbygning.

Tjenestemandspension

Tjenestemandspension har lovbestemt ægtefællepension og børnepension. Samleverpension indgår normalt ikke som standard. En samlever er derfor som udgangspunkt ikke økonomisk beskyttet gennem tjenestemandspensionen og må sikres via andre ordninger, typisk arbejdsmarkedspension og privat pension med begunstigelse.

Hvis du eller din samlever er tjenestemand, er det vigtigt at se på, hvad ordningen helt konkret dækker, og hvilke muligheder der er for ekstra dækning eller supplerende pension.

Typiske misforståelser for samlevende

Flere klassiske faldgruber går igen, når man ser på samlevende og pension:

• Forestillingen om, at langvarigt samliv automatisk giver arveret
• Troen på at ”nærmeste pårørende” altid betyder børn først
• Manglende opdatering af begunstigelse efter skilsmisse, nyt forhold eller børn
• Forveksling af arv og pensionsudbetaling, hvor efterladte tror, at pension automatisk indgår i boet
• Tillid til, at ATP og tjenestemandspension dækker samlever på linje med ægtefælle, selv om det ikke er tilfældet

De misforståelser kan give hårde økonomiske konsekvenser for den efterladte. En tidligere partner kan ende med at få betydelige beløb, mens nuværende familie står uden dækning.

Sådan får du styr på begunstigelse og pension som samlevende

Et godt udgangspunkt er en gennemgang i fire trin. Det kan gøres selvstændigt eller sammen med din samlever.

1. Kortlæg alle pensioner
   Log ind på Pensionsinfo og få et samlet overblik over arbejdsmarkedspensioner, private ordninger og tilknyttede forsikringer. Notér, hvor der er dødsfaldsdækning og garanterede ydelser.

2. Tjek begunstigelserne
   Gå ind i hvert selskabs netbank eller selvbetjening og se, om der står ”nærmeste pårørende” eller konkrete navne. Kontroller, om formuleringen passer til jeres familieforhold, især hvis du har børn fra tidligere forhold eller en fraskilt ægtefælle.

3. Vurder, om samleveren er dækket
   Undersøg, om din partner opfylder betingelserne for at være samlever i selskabets øjne. Har I haft fælles adresse i 2 år, eller har I fælles barn, og er der ikke længere en ægtefælle i billedet, vil samleveren ofte være omfattet. Hvis ikke, kan en navngiven begunstigelse være nødvendig.

4. Tænk fordeling og skat igennem
   Overvej, hvor stor en del din samlever skal have, og hvor meget der skal gå til børnene. Husk, at udbetalinger fra ratepensioner og livrenter beskattes som personlig indkomst hos modtageren, mens aldersopsparing følger andre regler. Nogle vælger at bruge aldersopsparing til at sikre samleveren, fordi udbetalingen ikke beskattes løbende. Hvis du vil forstå de skattemæssige konsekvenser bredere, kan du læse mere om hvordan din pension beskattes.

I mere komplekse familier, for eksempel med sammenbragte børn eller større formuer, kan det være en fordel at tale med både pensionsrådgiver og advokat. Kombinationen af begunstigelser og testamente giver mulighed for, at samlever og børn bliver tilgodeset på en måde, der virker rimelig for jer, og som respekterer tvangsarven. Du kan også hente inspiration i gennemgangen af arv og pension samt styring af begunstigelse.

Kort tjekliste for samlevende

Nedenstående tabel samler de vigtigste punkter, du kan bruge som praktisk huskeliste:

Afrunding

Pension og begunstigelse kan virke som noget, der hører langt ude i fremtiden. For samlevende er det dog en central del af den økonomiske tryghed her og nu, fordi lovens arveregler ikke giver nogen automatisk beskyttelse. En gennemgang af pensionerne, få klare valg om begunstigelse og eventuelt et samlevertestamente kan gøre en stor forskel, hvis uheldet er ude.

Det vigtigste er ikke at kende alle detaljer i skatteregler og paragraffer, men at få afklaret tre ting: Hvem skal have pengene, hvor kommer de fra, og passer fordelingen til jeres familie. Når det er på plads, bliver både hverdagen og fremtiden lidt mere rolig at se ind i.

Indlægget Pension ved samliv: Begunstigelse og arveret for samboere blev først udgivet på PensionsValg.

Nedenfor får I en samlet gennemgang af, hvordan jeres individuelle pensioner spiller sammen som par, hvilke skattemæssige muligheder der findes, og hvordan I kan lægge en fælles plan, så I står stærkere – både sammen og hver for sig.

1. Individuel pension – fælles økonomi

Alle pensionsordninger står formelt i hver sin persons navn. Alligevel bliver I som par ofte vurderet under ét, når det handler om offentlige ydelser og støtte.

Folkepension: individuel grundbeløb – fælles vurdering af tillæg

Som folkepensionister får I hver jeres grundbeløb i folkepensionen. Det er en fast, skattepligtig ydelse, som i 2025 er 7.198 kr. om måneden og i 2026 bliver 7.544 kr. om måneden før skat. Beløbet er individuelt og uafhængigt og afhænger ikke af ægtefælles eller samlevers indkomst.

Derimod afhænger pensionstillæg, boligstøtte og ældrecheck og flere andre ydelser af jeres samlede økonomi som par. Her kigger Udbetaling Danmark blandt andet på:

• ATP
• udbetalinger fra private pensioner og arbejdsmarkedspensioner
• kapitalindkomst og aktieindkomst
• visse andre offentlige ydelser

Hvis den ene har store pensionsudbetalinger, kan det derfor sænke den andens pensionstillæg eller andre ydelser. Selve ordningerne er individuelle, men deres konsekvenser er fælles.

Du kan læse mere om, hvordan folkepensionen beregnes og påvirkes af indkomst, hvis du vil dykke dybere ned i reglerne.

ATP, arbejdsmarkedspension og private pensioner: hver for sig – men kan planlægges sammen

ATP Livslang Pension er obligatorisk for de fleste lønmodtagere og udbetales livsvarigt fra folkepensionsalderen. ATP regnes som privat pensionsindkomst, når pensionstillæg mv. beregnes.

Arbejdsmarkedspensioner og private ordninger (ratepension, livrente, aldersopsparing) står juridisk hos den enkelte, men kan tilrettelægges, så de samlet giver en jævn og robust økonomi for jer som par.

Eksempler på fælles planlægning:

• forskellig udbetalingsalder, så den ene får mere udbetalt, mens den anden stadig arbejder
• forskellige typer ordninger (livrente/rate/aldersopsparing) hos hver af jer
• koordinerede begunstigelser ved dødsfald

Hvis du vil have mere overblik over regler og muligheder for opsparing via jobbet, kan det være nyttigt at kende til, hvordan arbejdsmarkedspension kan udnyttes bedst muligt.

2. Hvordan jeres pension påvirker hinanden

Selv om pensionen står i ét navn, kan den få mærkbar betydning for partnerens ydelser.

Folkepension og modregning

Grundbeløbet i folkepensionen er individuelt. Pensionstillægget er derimod behovsafhængigt og indkomstafprøvet og falder, når jeres samlede indkomster ud over arbejdsindkomst stiger.

Ind i beregningen går for eksempel:

• ATP
• udbetalte arbejdsmarkedspensioner og private pensioner
• kapitalindkomst (renter, udbytter mv.)
• visse andre ydelser

Hvis I bor sammen, ser Udbetaling Danmark på jer som husholdning. Har ægtefælle eller samlever ikke folkepension endnu, ses der bort fra en del af dennes indkomster (54 %), men resten tæller med.

Det betyder, at:

• en stor privat pension hos én af jer kan sænke pensionstillæg og eventuelt også ældrecheck og boligstøtte
• en mere ligelig fordeling af udbetalt pension kan give højere samlede ydelser, selv om den samlede pension før skat er den samme

Førtidspension: partnerens indkomst kan betyde meget

For par med førtidspension gælder særlige regler, hvor ægtefælles eller samlevers indkomst spiller en stor rolle.

Hvis begge i parret er pensionister:

• en pensionist med ægtefælle/samlever kan få op til 215.256 kr. om året i førtidspension (2025) før skat
• har begge social pension, kan I have andre indkomster op til 143.000 kr. om året (2025), før førtidspensionen sættes ned
• førtidspensionen sættes ned med 15 kr. for hver 100 kr., jeres samlede indkomst overstiger 143.000 kr.
• retten til førtidspension bortfalder, hvis egen/ægtefælles indkomst overstiger 1.578.100 kr. (2025) før skat

Hvis kun den ene er førtidspensionist, og partneren ikke er pensionist:

• førtidspensionisten kan maksimalt få 215.256 kr. om året (2025)
• partnerens relevante indkomster tæller først med, hvis de overstiger 285.480 kr. (2025)
• der medregnes højst 578.280 kr. af partnerens relevante indkomster (2025)
• hvis parrets samlede indkomst efter disse beregninger overstiger 143.000 kr. (2025), sættes førtidspensionen ned med 30 kr. for hver 100 kr. over grænsen
• partnerens arbejdsindkomst påvirker ikke førtidspensionen (løn, selvstændig virksomhed)

For par med førtidspension kan pensionsudbetalinger, kapitalindkomst og anden indkomst derfor få stor betydning for, hvor meget I samlet har at leve for.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Typer af pension – og hvad de betyder for jer som par

Når I planlægger som par, handler det både om, hvordan I får fradrag i dag, og hvordan udbetalingerne påvirker jer senere.

Ratepension og livrente: fradrag nu – skat og modregning senere

Ratepension

• udbetales over en tidsbegrænset periode på mindst 10 år
• indbetalinger er fradragsberettigede op til en samlet årlig grænse for ratepension og ophørende livrente (loftet fastsættes af Skat)
• udbetalinger beskattes som personlig indkomst
• udbetalinger indgår i grundlaget for pensionstillæg og andre behovsafhængige ydelser

Livsvarig livrente

• udbetales løbende resten af livet
• indbetalinger giver fradrag
• op til 60.300 kr. i 2025 (opfyldningsfradrag) er fuldt fradragsberettiget og overføres automatisk til årsopgørelsen
• udbetalinger beskattes som personlig indkomst
• udbetalinger tæller med, når folkepensionstillæg mv. beregnes

Disse ordninger kan være særligt attraktive hos den af jer, der har den højeste indkomst, fordi:

• almindeligt fradrag for indbetalinger kan være mere værd
• ekstra pensionsfradrag kan udnyttes bedre

Aldersopsparing: ingen fradrag – til gengæld ingen modregning

Aldersopsparing (aldersforsikring) fungerer anderledes:

• ingen fradrag ved indbetaling
• udbetalinger er skatte- og afgiftsfrie
• udbetalinger påvirker ikke folkepensionens ydelser (ingen modregning)

I 2025 er grænserne for indbetaling:

For par med udsigt til fuld eller høj folkepension kan aldersopsparing være særlig interessant, fordi den ikke udløser modregning i pensionstillæg og ældrecheck, og fordi udbetalingen ikke beskattes.

4. Skat og ekstra pensionsfradrag – når I er to

Skattefordelen ved at spare op til pension kan blive større, når I tænker jer som et fælles skatteprojekt som par.

Ekstra pensionsfradrag

Ud over det almindelige fradrag for indbetalinger til ratepension og ordninger med løbende udbetalinger (livrenter) findes der et ekstra pensionsfradrag.

I 2025:

• fradraget beregnes af indbetalinger op til 83.800 kr.
• satsen er 12 % for personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen
• satsen er 32 % for personer med højst 15 år til folkepensionsalderen

I 2026 forhøjes loftet for indbetalinger, der kan udløse ekstra pensionsfradrag, til 87.800 kr.

Et eksempel på betydningen:

• indbetales 83.800 kr. på fradragsberettigede ordninger i 2025 af en person med højst 15 år til folkepensionsalderen, udløser det et ekstra fradrag på op til:
  83.800 kr. × 32 % = 26.816 kr.

Det kommer oven i det almindelige fradrag for selve pensionsindbetalingen. Derfor kan det ofte betale sig, at den højestlønnede i et par står for en stor del af de fradragsberettigede indbetalinger.

Du kan også orientere dig i, hvordan skattereglerne for pension i 2025 påvirker fradrag og udbetalinger, når I planlægger som par.

Fordeling af opsparing mellem jer

En typisk måde at udnytte reglerne som par kan være:

• den højestlønnede prioriterer indbetalinger til ratepension og livrente for at udnytte både almindeligt fradrag og ekstra pensionsfradrag optimalt
• den anden lægger mere vægt på aldersopsparing, opsparing uden for pension eller afdrag på gæld

På den måde kan I:

• øge den samlede skattemæssige gevinst
• mindske fremtidig modregning, fordi I ikke nødvendigvis øger de indkomster, som nedsætter pensionstillæg og boligstøtte, lige meget hos jer begge

5. Begunstigelse, ægteskab og samliv – hvem får hvad?

Mange tror, at partneren automatisk får pension og forsikringer ved dødsfald. Reglerne er mere nuancerede, og forskellen mellem ægtefælle og samlever er stor.

Begunstigelse: hvem skal have pengene ved død?

Begunstigelse er den skriftlige aftale om, hvem der får udbetalingen ved dødsfald fra pension eller forsikring. Her er nogle centrale pointer:

• standarden hos mange ordninger er “nærmeste pårørende”
• “nærmeste pårørende” betyder typisk ægtefælle først, derefter livsarvinger (børn, børnebørn) mv.
• samlever er ikke automatisk omfattet på samme måde som ægtefælle

For par uden ægteskab betyder det:

• en mangeårig samlever får ikke nødvendigvis noget fra pensionen, hvis “nærmeste pårørende” står uændret
• samlevende bør som udgangspunkt indsætte hinanden navngivet som begunstigede, hvis ønsket er, at pensionen skal tilfalde partneren

Ægtepar bør også jævnligt tjekke begunstigelser. Ved skilsmisse eller nyt forhold kan en gammel begunstigelse ellers betyde, at en tidligere ægtefælle fortsat står til at få udbetalingen.

Hvis du vil forstå arveregler og begunstigelse i pensionssammenhæng mere detaljeret, kan du læse om arv og pension samt styring af begunstigelser.

Ægtefælle og samlever: vidt forskellige retsregler

Der er væsentlig forskel på at være gift og at være samlevende:

• Ægtefæller er omfattet af ægteskabs- og arveretlige regler. Ved skilsmisse kan pensionsordninger indgå helt eller delvist i bodelingen, afhængigt af hvilken type ordning der er tale om og eventuelle aftaler (fx ægtepagt).
• Samlevende er som udgangspunkt økonomisk adskilt. Pensionsrettigheder deles ikke ved samlivsophør, medmindre I har aftalt andet. Uden testamente og begunstigelser er en samlever dårligere stillet ved død og brud.

Som par bør I derfor:

• tage stilling til, hvordan I ønsker at fordele værdier og pension ved brud
• overveje testamente og eventuel ægtepagt, især hvis opsparingen er skævt fordelt
• gennemgå alle pensionsordninger og forsikringer for at sikre, at begunstigelserne svarer til jeres ønsker

6. Faldgruber, der især rammer par

Nogle misforståelser går igen og kan koste dyrt, når man er to.

“Min pension påvirker ikke dig”

Selve ordningen er individuel, men udbetalingerne:

• kan sænke partnerens pensionstillæg
• kan påvirke boligstøtte og ældrecheck
• kan indgå i beregningen af førtidspension, hvis en af jer er førtidspensionist

Når I lægger plan, giver det mening at se på samlet indkomst efter skat og modregning, ikke kun på jeres individuelle beløb.

Samlevende tror, de er ligestillet med ægtefæller

Uden ægteskab har samlevende:

• ingen automatisk arveret
• ingen automatisk status som “nærmeste pårørende” på pension
• ingen ret til deling af pension ved samlivsophør

Hvis økonomien er meget skævt fordelt, kan en samlever derfor stå meget udsat både ved død og brud, hvis der ikke er:

• testamente
• samejeaftaler
• opdaterede begunstigelser

Glemte begunstigelser efter skilsmisse eller brud

Når man skifter partner, følger begunstigelsen ikke automatisk med. Konsekvens:

• den tidligere ægtefælle kan stadig stå til at modtage pension ved død
• den nuværende partner står uden den forventede udbetaling

Det er derfor en god vane at gennemgå begunstigelser ved:

• skilsmisse eller samlivsophør
• nyt forhold
• større ændringer i økonomien

Formue og boligstøtte

For pensionistpar er formuen også vigtig for boligstøtten. I 2025:

Formuen kan fx være opsparing i banken eller investeringer i værdipapirer. Effekten kan være, at en relativt beskeden ekstra formue reducerer boligstøtten mærkbart.

Modregning forveksles med skat

Modregning betyder, at selve ydelsen sættes ned, ikke bare at der betales mere i skat. En ekstra pensionskrone kan derfor give mindre i rådighedsbeløb, end man tror, hvis den udløser nedtrapning af fx pensionstillæg.

7. Udbetalinger, delpension og forskudt pensionering

Mange par overvejer at gå på pension på forskellige tidspunkter. Det kan være en god løsning, men det gør planlægningen ekstra vigtig.

Forskellig pensionsalder

Hvis den ene går tidligere på pension:

• falder husstandens arbejdsindkomst
• stiger de udbetalte pensioner hos den ene
• kan det påvirke den andens ydelser, fx førtidspension eller fremtidigt pensionstillæg

Uden en samlet plan kan det ende med, at:

• den ene får lave ydelser på grund af partnerens indkomster
• I samlet set får mindre ud af jeres opsparinger og offentlige ydelser, end I kunne have fået med en mere koordineret tilgang

Delpension – på vej ud

Delpension er en ordning for årgange 1954-1958, hvor man kan trappe ned i arbejdstid og få delvis pension. Ordningen kræver bl.a.:

• ATP-indbetaling i mindst 10 år for lønmodtagere
• visse indkomstkrav for selvstændige

Delpension ophører ved udgangen af 2025. For par, hvor den ene eller begge tilhører de relevante årgange, kan det være værd at overveje, hvordan delpension indgår i den fælles plan, så længe ordningen eksisterer.

8. Økonomien, når en af jer dør

Et dødsfald ændrer økonomien med det samme, uanset hvor godt I har planlagt.

Hvad stopper, hvad fortsætter?

Ved dødsfald:

• stopper folkepensionen til afdøde
• stopper boligstøtte, der udbetales i afdødes navn
• skal den efterladte ofte søge boligstøtte på ny og vil ofte få et andet beløb
• udbetales eventuelle dødsfaldsydelser fra ATP og arbejdsmarkedspensioner efter de aftalte begunstigelsesregler
• fortsætter efterladtes egen pension uændret, men kan ændre sig ved næste beregning, hvis husstandens økonomi ændrer sig

Hvis I ikke på forhånd har regnet på, hvad den efterladte vil få ind pr. måned, kan forskellen komme som en overraskelse. En fælles gennemgang af:

• egne pensioner
• forsikringsdækninger ved død og invaliditet
• boligudgifter

kan give et mere realistisk billede af, om den efterladte kan blive boende og opretholde levestandarden.

Hvis du vil se nærmere på, hvad pensioner betyder ved dødsfald, kan du med fordel læse om hvad der sker med pensioner, når man dør, og hvordan man planlægger for efterladte.

9. Trin for trin: sådan laver I en fælles pensionsplan

Her er en praktisk måde at gribe planlægningen an som par. I kan med fordel sætte jer sammen med adgang til jeres digitale post og pensionsoversigter.

Trin 1: Få fælles overblik

Start med at samle oplysninger for hver af jer:

• folkepensionsalder
• forventet ATP-udbetaling
• arbejdsmarkedspensioner
• private pensioner (ratepension, livrente, aldersopsparing)
• øvrig formue (bank, værdipapirer, ejendom osv.)
• gæld

En fælles gennemgang på fx Pensionsinfo kan give et godt billede af den samlede pension.

Trin 2: Tal om jeres mål

Drøft blandt andet:

• hvor gamle I hver især forestiller jer at være, når I stopper helt eller delvist på arbejdsmarkedet
• hvor meget I ønsker at have til rådighed om måneden efter skat som par
• om I ønsker at være gældfri på pensionstidspunktet
• hvilke ønsker I har til bolig (blive boende, flytte til noget mindre, leje/ejebolig)

Målet er ikke et perfekt tal, men et fælles billede af, hvad I stræber efter.

Trin 3: Vurder skat og modregning

Se på, om jeres forventede indkomster som pensionister formentlig vil:

• ligge i området for fuld eller delvis pensionstillæg
• give ret til boligstøtte
• give risiko for væsentlig modregning, hvis én af jer har store pensionsudbetalinger

Her kan det være en hjælp at:

• se på, hvordan det vil se ud, hvis én får en stor pensionsudbetaling, og den anden en lille
• sammenligne med et scenarie, hvor I har mere jævnt fordelte pensionsudbetalinger

Målet er ikke nødvendigvis at maksimere offentlige ydelser, men at undgå ubehagelige overraskelser.

Trin 4: Fordel ny opsparing klogt mellem jer

Tal om:

• hvem der med fordel kan stå for de største indbetalinger til fradragsberettigede ordninger (ratepension og livrente), så I udnytter både almindeligt fradrag og ekstra pensionsfradrag
• hvor meget I vil lægge i aldersopsparing, især hvis I forventer at være i området for fuld eller høj folkepension
• om det giver mere mening for den ene at afdrage gæld i stedet for at øge pensionsindbetalingerne

Trin 5: Gennemgå begunstigelser og sikring ved død/sygdom

Gå systematisk igennem:

• alle pensionsordninger
• forsikringer via pensionsselskab eller privat
• eventuelle gruppelivsforsikringer via arbejde

For hver ordning:

• hvem er begunstiget i dag?
• svarer det til jeres ønsker, hvis én af jer dør?
• har I behov for testamente eller ægtepagt, så den samlede fordeling passer til det, I er enige om?

Samlevende bør især sikre:

• navngiven begunstigelse af samlever på relevante ordninger
• testamente, hvis I ønsker at tilgodese hinanden mere end efter arvelovens udgangspunkt

Trin 6: Tal om brud – også selv om I ikke forventer det

Det kan føles ubehageligt, men en kort og nøgtern snak kan gøre en stor forskel:

• hvad skal der ske med værdier og pension, hvis I går fra hinanden?
• ønsker I en mere ligelig stilling via ægtepagt, hvis pensionen er meget skævt fordelt?
• som samlevende: vil I have aftaler om ejerforhold til bolig og andre større værdier?

Planlægning for brud handler ikke om mistillid, men om, at ingen af jer står uforholdsmæssigt svagt, hvis livet ændrer sig.

Trin 7: Aftal løbende opfølgning

Pension er ikke noget, I ordner én gang for alle. Regler, satser og jeres liv ændrer sig. En praktisk rytme kan være:

• gennemgå fælles pensionsplan hvert 2.–3. år
• opdatér begunstigelser og aftaler ved større livsændringer: nyt job, flytning, ægteskab, børn, skilsmisse, alvorlig sygdom

10. Kort tjekliste til jeres næste pensionssnak

Her er en kompakt liste, I kan bruge som udgangspunkt:

1. Har vi et samlet overblik over alle vores pensioner, formue og gæld?
2. Ved vi, hvor meget hver af os cirka får i folkepension, ATP og øvrige pensioner?
3. Har vi talt om, hvornår vi hver især ønsker at gå på pension, og hvor meget vi vil have til rådighed?
4. Har vi overvejet, om store udbetalinger hos én af os kan sænke vores samlede pensionstillæg, boligstøtte eller førtidspension?
5. Har vi fordelt nye pensionsindbetalinger, så den højestlønnede typisk bruger fradragsberettigede ordninger, og den anden måske mere aldersopsparing eller gældsafvikling?
6. Er begunstigelserne på alle pensioner og forsikringer opdateret og i tråd med vores ønsker – særligt hvis vi er samlevende eller har været gift før?
7. Har vi en realistisk idé om, hvordan økonomien ser ud for den efterladte, hvis én af os dør?
8. Har vi tænkt skilsmisse/samlivsophør igennem og eventuelt taget stilling til ægtepagt eller testamente?
9. Har vi en aftale om, hvor tit vi vil tage en fælles pensionssnak?

Afrunding

En pensionsplan for par handler ikke om at gøre alting ens, men om at få individuelle ordninger til at fungere som én fælles økonomi. Folkepension, ATP, arbejdsmarkedspension og privat opsparing giver jer hver for sig sikkerhed, men deres fulde effekt viser sig først, når I ser dem i sammenhæng med skat, modregning, begunstigelse og hinanden.

Når I kender de grundlæggende regler, og når I løbende taler åbent om ønsker, bekymringer og prioriteringer, bliver det nemmere at træffe bevidste valg. Målet er, at I kan gå pensionstiden i møde med ro i maven, fordi både fællesliv og økonomi er tænkt ordentligt igennem – også i de situationer, man helst ikke vil forestille sig.

Hvis du vil dykke endnu mere ned i samspillet mellem offentlige ydelser og privat opsparing, kan du også se på, hvordan ATP og andre offentlige ordninger påvirker pensionen og hvordan alderspension spiller sammen med folkepensionen i den samlede plan.

Indlægget Pension for par: fælles og individuelle planer blev først udgivet på PensionsValg.

Hovedreglen i korte træk

Udgangspunktet ved separation og skilsmisse er, at hver ægtefælle beholder egne rimelige pensionsrettigheder. Rimelige pensioner er ordninger på det niveau, der normalt gælder for ansættelsen eller faggruppen. De udtages forlods og indgår ikke i delingen. Ikke‑rimelige pensioner kan derimod indgå i formuedelingen. Skifteretten vurderer konkret, hvad der er rimeligt i den enkelte sag.

Denne hovedregel beskytter pensionen som forsørgelsesydelse, men kan give skævheder hvis den ene har haft mindre mulighed for at spare op. Her kan kompensation komme i spil.

Ratepension, livrente og aldersopsparing i skiftet

Forskellige pensionstyper håndteres forskelligt. Tabellen nedenfor giver et overblik over den praktiske vinkel ved skilsmisse.

Vurderingen af rimelighed sker altid konkret. En stor ekstra privat opsparing kan efter omstændighederne blive behandlet som ikke‑rimelig og dermed indgå i delingen.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Kompensation ved skæv pensionsstilling

To kompensationstyper kan blive relevante.

• Fællesskabskompensation. Bruges når familiehensyn har reduceret opsparingen under ægteskabet. Eksempelvis hvis én har arbejdet deltid for at tage sig af børn, og pensionen derfor ligger under, hvad der ellers ville være en rimelig ordning. Kompensationen kan højest udgøre halvdelen.
• Rimelighedskompensation. Bruges ved langt ægteskab og stor forskel i pensioner, hvor den svagere ellers ville blive stillet urimeligt.

Krav om kompensation kan tidligst rejses efter anmodning om separation eller skilsmisse og senest før skiftet afsluttes. Udbetalingen sker som udgangspunkt kontant. Hvis kontant betaling ikke er mulig, kan der aftales afdrag eller tildeles andele af alders, kapital eller ratepension. Pensionsinstituttet kan administrere afdragsordningen.

Et mini‑scenarie

En sygeplejerske har i en årrække arbejdet deltid for at få hverdagen med to små børn til at hænge sammen. Ægtefællen har fuld arbejdsmarkedspension. Der er markant forskel i indbetalingerne, og sygeplejerskens opsparing ligger under et niveau, der normalt gælder for hendes fag. Fællesskabskompensation kan være relevant, fordi den lavere opsparing skyldes familiehensyn.

Overførsel og udlodning af pension uden straffende afgift

Pensioner er beskyttede ordninger. Fejl i overførsel kan udløse afgifter. Pensionsbeskatningsloven giver dog en vigtig mulighed i forbindelse med skifte mellem ægtefæller. Overførsel eller udlodning kan nemlig gennemføres afgiftsfrit, hvis udbetalingsvilkårene respekteres, og håndteringen følger reglerne i § 30, stk. 2 og 3. Det undgår de høje afgifter der ellers gælder ved ulovlige dispositioner, typisk 60 procent for rate og livrente og 52 procent for kapital og aldersforsikring. Supplerende engangssummer kan have 20 procent.

Koordinering med pensionsselskaberne er afgørende. En ændring af vilkår som ikke respekterer den oprindelige ordning, kan udløse afgift. Beslut aftalerne skriftligt og få selskaberne til at gennemføre dem korrekt.

Begunstigelser efter skilsmisse

Begunstigelsen styrer, hvem der får udbetaling ved død fra pension og forsikring. Standard står som oftest til nærmeste pårørende. Her falder en tidligere ægtefælle bort som hovedregel. Hvis eks er navngivet, består begunstigelsen indtil den aktivt ændres. Mange bliver overraskede over, at en navngiven eks ellers vil få udbetalt dødsdækningen.

Nærmeste pårørende følger lovens rækkefølge. Først ægtefælle. Dernæst samlever der opfylder betingelser for to års samliv eller fælles barn. Derefter børn, og til sidst arvinger. Ordningens oprettelsesdato kan have betydning for den præcise definition, hvorfor en gennemgang er klog.

ATP, tjenestemandspension og folkepension

• ATP engangsbeløb ved død. Der kan udbetales et engangsbeløb på op til 75.000 kr. før afgift. Retten tilfalder ægtefælle eller samlever når betingelserne er opfyldt. Separation bevarer retten. Skilsmisse afskærer ægtefælleretten. Der betales 40 procent i afgift af engangsbeløbet.
• Tjenestemandspension. Retten til ægtefællepension bortfalder normalt ved separation og skilsmisse. En fraskilt kan i særlige tilfælde bevare retten efter betingelser i Ægtefællepensionsloven, blandt andet om ægteskabets længde og bidragspligt. Sagen skal anmeldes til pensionsmyndigheden for at sikre retten.
• Folkepension. Grundbeløbet påvirkes ikke af skilsmisse. Som enlig kan pensionstillægget stige. Kommunen skal have besked om civilstandsændringen.

Ægtepagt om pension

Ægtefæller kan aftale deling af visse pensioner på forhånd. Ratepension og kapital eller aldersopsparing kan omfattes af en ægtepagt. Livsvarige livrenter kan derimod ikke gøres til delingsformue via ægtepagt. Ægtepagten skal tinglyses for at være gyldig. Ordningen kan være nyttig for par, hvor den ene forventeligt vil have lavere pensionsopsparing i en længere periode.

Justering efter skilsmissen

Mange beslutninger falder først rigtigt på plads, når hverdagen har sat sig.

• Indbetalinger. 2025‑loftet for ratepension er 65.500 kr. pr. år for indbetaling med fradrag. Aldersopsparing har loft på 9.400 kr., og 61.200 kr. for personer med højst 7 år til folkepensionsalderen. Lofterne hjælper med at tilpasse opsparingen uden at ramme skattebarrierer.
• Dækninger. Livs-, invaliditets- og børnedækninger bør tilpasses den nye økonomi. En fraskilt kan fortsat være begunstiget i et vist omfang hvis hensynet til børns forsørgelse taler for det. Pensionsselskaber tilbyder ofte fleksible løsninger.
• Overblik. En samlet oversigt på PensionsInfo gør det lettere at se ordninger, dækninger og begunstigelser for begge parter, og den giver et godt udgangspunkt for en fælles afstemning af, hvad der skal ændres.

Typiske faldgruber

• Tro på at eks ryger automatisk af alle ordninger. En navngiven begunstigelse står, indtil den ændres.
• Antage at alle pensioner deles. Rimelige pensioner udtages forlods. Ikke‑rimelige kan indgå, og kompensation kan blive relevant.
• Glemme ATP‑reglen. Separation bevarer ægtefælleretten til engangsbeløb, skilsmisse gør ikke. Husk 40 procent afgift.
• Overse tjenestemandspensionens særregler. En fraskilt kan i særlige tilfælde bevare retten til ægtefællepension, men det kræver aktiv håndtering.
• Overføre pension uden korrekt hjemmel. Fejl kan udløse 60 eller 52 procent afgift. Respekter udbetalingsvilkår og brug § 30, stk. 2 og 3 ved skifte.

Tjekliste der sikrer rettigheder, skat og likviditet

• Få overblik. Log begge ind på PensionsInfo og gennemgå alle ordninger, herunder hvem der får udbetaling ved død.
• Opdater begunstigelser. Fjern navngivet eks og indsæt ønskede modtagere. Overvej nærmeste pårørende eller specifikke navne. Tjek ordningens dato i forhold til reglerne fra 1. januar 2008.
• Vurder kompensation. Tag stilling til fællesskabs- og rimelighedskompensation. Overhold fristerne, kravet skal rejses inden skiftet afsluttes.
• Aftal korrekt udlodning eller overførsel. Brug de afgiftsfri muligheder efter Pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 2 og 3, og lad pensionsselskabet gennemføre opdelingen.
• Tjenestemandspension. Afklar straks om en fraskilt kan bevare ægtefællepension efter lovens betingelser, og anmeld det.
• ATP. Tjek om engangsbeløb ved død tilfalder dig eller din eks. Indregn 40 procent afgift.
• Folkepension. Giv besked om civilstandsændring. Pensionstillægget kan ændre sig, hvis du nu er enlig.
• Justér indbetalinger og dækninger. Tilpas til 2025‑lofterne og den nye økonomi, både på opsparing og forsikringsdele.
• Dokumentér alt. Få skriftlige aftaler om kompensation og overførsel, og få bekræftet registrering hos pensionsselskaberne.

En note om størrelsesforhold

Skilsmisser i 2024 endte på 12.856. Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat for alle over 18 år lå ved udgangen af 2024 på 638.000 kr. Der findes dokumenterede kønsforskelle i pensionsformuer. Tallene understreger, at pension sjældent er en bagatel i et skifte.

Afrunding

Pension følger som hovedregel personen, men systemet rummer værn mod urimelige resultatet. Kompensation kan rette op på skævheder, og ægtepagter kan skabe forudsigelighed for fremtiden. Begunstigelser kræver aktiv handling, og særlige ordninger som ATP og tjenestemandspension har egne spilleregler. Et godt overblik, tydelige aftaler og korrekt håndtering over for pensionsselskaberne gør processen enklere og minimerer risikoen for unødige afgifter. Når disse skridt er på plads, står du stærkere i den nye hverdag og i din langsigtede pensionsplan.

Indlægget Pension ved skilsmisse: deling af opsparing og rettigheder blev først udgivet på PensionsValg.

Kort overblik: Hvem får pengene fra pensionen

• Begunstigelse styrer udbetalingen. Du kan indsætte én eller flere modtagere på hver ordning. Udbetalingen går uden om boet.
• Har du ikke valgt begunstiget, bruger selskaber typisk “nærmeste pårørende” i denne rækkefølge: ægtefælle, samlever, livsarvinger, arvinger efter testamente og til sidst arvinger efter arveloven. Samlever kræver mindst 2 år med fælles bopæl eller fælles barn.
• Samlevende arver ikke efter arveloven. Ønsker du at sikre din samlever ud over pensionsudbetalinger, kræver det et testamente ved siden af.
• Tjenestemandspension har ikke begunstigelse. Der kan være ægtefællepension efter reglerne, men normalt ikke samleverpension.

Mini-case

Mini-case: Anna og Jens har boet sammen i 18 måneder uden fælles børn. Jens dør og har ikke valgt begunstiget. “Nærmeste pårørende” når ikke til Anna, fordi samlivet ikke har varet 2 år. Pengene går videre til Jens’ livsarvinger, typisk børn. Der kommer ingen udbetaling til Anna fra hans pensionsordninger, medmindre han var gift eller havde valgt hende udtrykkeligt.

Overblik over ordninger ved dødsfald

Nærmeste pårørende og samleverstatus i praksis

“Nærmeste pårørende” er en standardløsning, der passer mange. Den opdaterer automatisk, hvis du gifter dig. Samlevende bliver kun omfattet som nærmeste pårørende, når I har haft fælles bopæl i mindst 2 år eller har fælles barn. Højesteret har slået fast, at samlever kræver faktisk fælles bopæl. Midlertidig fraflytning kan betyde, at samlivet anses for ophørt, og så falder samleverstatus bort. Ændringer i selskabernes formuleringer af “nærmeste pårørende” kan desuden ikke træde i kraft ved stiltiende accept. Der kræves en aktiv tilkendegivelse.

Sammenbragte familier

Livsarvinger er biologiske børn, børnebørn og oldebørn. Stedbørn er ikke livsarvinger. Ønsker du at tilgodese stedbørn via pensionen, kræver det, at de bliver navngivne begunstigede. Standard “nærmeste pårørende” rammer let skævt her, særligt når samlivet er nyt, eller når der ikke er fælles børn.

Skat, statsafgift og boafgift i hovedtræk

• Ratepension og livrente: Udbetaling til ægtefælle, samlever eller børn under 24 år beskattes som personlig indkomst hos modtageren. Vælger modtager en engangsudbetaling, eller ligger modtager uden for den personkreds, udløses 40 % afgift.
• Aldersopsparing: Udbetales afgifts- og skattefrit, også ved død.
• ATP’s engangsbeløb: 40 % statsafgift tilbageholdes ved udbetalingen.
• Boafgift: Gælder arv i boet, ikke udbetalinger, der går direkte til begunstigede. Ægtefæller betaler 0 %. Nær familie betaler 15 % af det, der ligger over bundfradraget på 346.000 kr. i 2025. Øvrige modtagere kan udløse yderligere 25 %. Boafgift spiller først ind, hvis midlerne ender i boet.

ATP ved død i korte træk

En ægtefælle eller samlever kan få et ATP-engangsbeløb på 75.000 kr. før afgift. Beløbet nedtrappes med 15.000 kr. pr. år fra året efter, du når folkepensionsalderen, og bortfalder helt 5 år efter. Der tilbageholdes 40 % i statsafgift. Der skal være indbetalt fuldt til ATP i mindst 2 år efter 1. januar 2002. Hvert barn under 21 år kan modtage 50.000 kr., hvis dødsfaldet sker, før ATP-udbetalingen er startet. Registrering af samlever hos ATP eller i selskabets systemer gør sagsbehandlingen lettere for de efterladte.

Ægteskab, skilsmisse og gamle policer

Et bryllup, et barn, et brud eller en flytning ændrer ofte, hvem du ønsker som modtager. 32.861 par blev gift i 2024, og netop den slags livsændringer er gode anledninger til at tjekke begunstigelser. En navngiven tidligere ægtefælle står som begunstiget, indtil du selv ændrer det. Gamle policer kan have en anden definition af “nærmeste pårørende”, særligt hvis de er oprettet før 1. januar 2008. Et hurtigt tjek kan forebygge uønskede udbetalinger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Tjenestemandspension kræver ekstra opmærksomhed

Der kan ikke indsættes begunstiget. Ordningen rummer typisk en ægtefællepension, hvis betingelserne er opfyldt, men samleverpension findes normalt ikke. Samlevende bør derfor være særligt opmærksomme på øvrige ordninger, testamente og eventuelt en arbejdsmarkedspension med dækninger ved død.

Særeje og båndlæggelse

Pensionsudbetalinger kan gøres til modtagerens særeje eller båndlægges via erklæring hos pensionsselskabet. Det kan beskytte mod deling eller forbrug hos modtageren, men giver mindre fleksibilitet. Valget skal fremgå af begunstigelseserklæringen.

Kontosikring

Nogle arbejdsmarkedspensioner giver mulighed for kontosikring. Det kan betyde, at resterende opsparing tilfalder de efterladte ved død, selvom løbende udbetalinger ellers stopper. Reglerne varierer mellem selskaber og ordninger.

Typiske faldgruber

• Troen på at testamentet bestemmer alt. Pensionsudbetalinger følger begunstigelsen.
• Antagelsen om, at samlever automatisk er sikret. Uden 2 års fælles bopæl eller fælles barn går udbetalingen videre i rækken.
• Glemte stedbørn. Sammenbragte børn kræver navngivning.
• Gammel police uden opdatering. “Nærmeste pårørende” kan betyde noget andet på ældre ordninger.
• Navngiven eks står stadig inde. Skilsmisse ændrer ikke begunstigelser automatisk.
• Selskabsbreve, der ændrer vilkår, uden din aktive accept. Højesteret kræver en klar tilkendegivelse.

Opsummering

Begunstigelsen styrer, hvem der får udbetalingerne fra dine pensionsordninger. Standard “nærmeste pårørende” er enkel og rammer rigtigt i mange familier, men samlevende uden 2 års fælles bopæl, stedbørn og tjenestemandspensioner kræver aktivt valg. Skat og afgifter ved død adskiller sig mellem ordninger, og ATP har særlige regler med engangsbeløb, nedtrapning og statsafgift. Et samlet tjek via PensionsInfo og en systematisk gennemgang i dine pensionsselskaber giver klarhed. Sæt dine ønsker på skrift, registrér samlever, vælg udbetalingsform med skat for øje og overvej særeje eller båndlæggelse, hvis det passer til familiens behov.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores nedenstående formular.

Indlægget Arv og pension: Hvem får dine penge? blev først udgivet på PensionsValg.