Denne artikel hjælper dig med at forstå, hvordan aldersopsparing fungerer, hvad der taler for en tidlig udbetaling, hvad der taler for at vente, og hvordan du trin for trin kan nærme dig dit eget bedste tidspunkt.

Kort om aldersopsparing – hvad gør den anderledes?

Aldersopsparing er en pensionsordning, hvor du ikke får fradrag, når du sætter penge ind, men hvor udbetalingen til gengæld er helt skattefri. Afkastet undervejs beskattes med den almindelige pensionsafkastskat, den såkaldte PAL‑skat på 15,3 procent, men det ændrer ikke ved, at selve udbetalingen til dig eller dine efterladte er uden indkomstskat og afgift, så længe du har holdt dig inden for loftet for indbetaling.

To forhold gør aldersopsparing særlig interessant i samspil med tidlig pension og folkepension:

• Udbetalingerne tæller ikke som skattepligtig indkomst og påvirker derfor ikke pensionstillæg og ældrecheck, fordi de ikke indgår i indkomstgrundlaget på samme måde som ratepension eller løn. Det gælder både under og efter folkepensionsalderen.
• Aldersopsparing påvirker som udgangspunkt heller ikke grundlaget for tidlig pension i samme grad som skattepligtige pensionsudbetalinger. Det betyder, at du kan have en ekstra økonomisk buffer uden at udløse den samme reduktion i ydelsen.

Du kan typisk begynde at få din aldersopsparing udbetalt fem år før din folkepensionsalder og senest 15 år efter. De præcise aldre står i din pensionsaftale og følger reglerne for tidligste udbetalingsalder.

Hvornår giver det overhovedet mening at overveje udbetaling?

Tre spørgsmål sætter normalt scenen:

• Hvornår stopper du med at arbejde?
• Har du eller forventer du ydelser som tidlig pension eller seniorpension?
• Hvor store er dine andre pensionsudbetalinger og din øvrige indkomst i de år?

Aldersopsparing fungerer ofte bedst som en fleksibel buffer i årene omkring, hvor lønnen falder bort, og de offentlige ydelser begynder. Den behøver hverken være den første eller den sidste ordning, du rører. For mange giver det mening at lade en del stå, så der stadig er skattefri reserver, hvis indkomst, helbred eller regler ændrer sig.

Et oplagt tidspunkt at tage aldersopsparing i brug er i de år, hvor anden indkomst er høj, eller hvor ekstra skattepligtige pensioner risikerer at udløse modregning i offentlige ydelser. Netop fordi udbetalingen er skattefri, kan aldersopsparing i de år give dig mere disponibel indkomst for hver udbetalt krone end en ekstra ratepension.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Indbetaling først – timing af udbetaling bagefter

Flere fokuserer på, hvornår de skal have pengene ud, men for aldersopsparing er selve timingen af indbetalingerne i de sidste 10 til 15 år før pension ofte endnu vigtigere.

I denne periode giver indbetaling til andre pensionsordninger som ratepension og livrente et forhøjet pensionsfradrag på 32 procent. Det kan give en betydelig skattefordel, især hvis du ligger i mellem eller topskat. Samme fordel får du ikke på aldersopsparing, fordi der ingen fradragsret er.

En praktisk tommelfingerregel bliver derfor ofte:

Det kræver, at du holder øje med både loftet for fradragsberettigede ordninger og lofterne for aldersopsparing, der typisk er todelte med et lavt loft for yngre og et højere loft for personer tættere på pension. Seneste tal viser for eksempel et højt loft i 2026 på omkring 68.700 kroner om året, mens det lave loft tidligere har ligget i størrelsesordenen 9.400 kroner årligt, med politiske drøftelser om forhøjelser til 10.400 til 15.000 kroner. Disse loftsgrænser fremgår af de materialer, Finansministeriet har fremlagt for Folketinget.

Samspillet med tidlig pension og seniorpension

For personer, der får eller forventer tidlig pension eller seniorpension, bliver spørgsmålet om timingen skærpet. I 2026 er bundfradraget i egen pensionsindkomst på 118.100 kroner om året, og ægtefælles eller samlevers pensionsindkomst kan reducere ydelsen, når den overstiger 149.400 kroner.

Her er to centrale pointer:

• Skattepligtige pensionsudbetalinger som ratepension tæller med i indkomstgrundlaget og kan derfor nedsætte ydelsen.
• Skattefri udbetalinger fra aldersopsparing tæller ikke på samme måde i det grundlag.

Resultatet er, at aldersopsparing kan bruges aktivt til at hæve din disponible indkomst i årene med tidlig pension eller seniorpension, uden at ydelsen nødvendigvis falder tilsvarende. Det gælder både for dig og for din eventuelle ægtefælle eller samlever, fordi indkomsten vurderes samlet.

Et bevidst valg om at udskyde skattepligtige pensioner enkelte år og i stedet bruge aldersopsparing som buffer kan derfor give højere samlet indkomst i de år, hvor du er afhængig af behovsafprøvede ydelser. Det kræver dog overblik over størrelsen af dine samlede pensionsudbetalinger i forhold til bundfradragene.

Tidlig eller sen udbetaling – hvad taler for hvad?

Der findes ikke ét rigtigt svar, men nogle mønstre går igen, når man holder reglerne op mod hinanden.

Argumenter for en tidligere udbetaling

En tidligere udbetaling kan give mening når:

• Du stopper med at arbejde og får et indkomstfald, som du gerne vil udjævne, uden at løfte din skattepligtige indkomst.
• Du befinder dig i en periode med høj skatteprocent, for eksempel pga. engangsudbetalinger eller salg af aktiver, så ekstra skattepligtige pensioner ville blive beskattet hårdt.
• Du får tidlig pension eller seniorpension, hvor ekstra skattepligtig indkomst kan reducere ydelsen markant.
• Du har konkrete større udgifter til fx boligtilpasning, sundhed eller gældsafvikling, hvor en fokuseret, skattefri udbetaling gør en håndgribelig forskel.

Her fungerer aldersopsparing som et redskab til at skaffe likviditet, uden at du samtidig udløser højere trækprocent eller modregning. Særligt i årene 2026 til 2030, hvor ydelserne reguleres, og renter og inflation fortsat kan variere, kan fleksibel adgang til skattefri midler give ro i hverdagsøkonomien.

Argumenter for at vente med udbetaling

En senere udbetaling kan give mening når:

• Du stadig har andre ordninger, der alligevel beskattes eller modregnes, uanset hvornår de udbetales. I de år giver det ofte mere mening at bruge disse først.
• Du ønsker at lade midlerne stå og vokse længere, selv efter PAL‑skat, og du ikke har akut likviditetsbehov.
• Du ser aldersopsparing som et redskab til at håndtere uforudsete hændelser senere, fx hvis helbredet ændrer sig, eller hvis regler for andre ordninger ændres.
• Du ønsker, at efterladte skal kunne få glæde af midlerne, afhængigt af hvordan din ordning er skruet sammen som aldersforsikring eller aldersopsparing.

Risikoen ved at vente ligger primært i usikkerhed om levetid, helbred og mulige politiske ændringer. Det taler for at sprede udbetaling over nogle år, frem for at samle alt i ét tidspunkt meget sent i livet.

Typiske faldgruber omkring timing

Flere misforståelser går igen, når det gælder aldersopsparing:

• Der forventes skattefradrag ved indbetaling, selv om ordningen ingen fradragsret har. Hele fordelen ligger i den skattefri udbetaling.
• Loftet for indbetaling overses, så der sker overindbetaling og udløses en afgift på 20 procent af det overskydende beløb, hvis ikke beløbet bliver korrigeret eller overført til en anden ordning.
• Perioden med forhøjet pensionsfradrag bruges på aldersopsparing i stedet for på fradragsberettigede ordninger. Det kan betyde, at du går glip af en markant skattegevinst.
• Aldersopsparing tømmes automatisk så snart den kan udbetales, selv om andre ordninger allerede giver modregning eller beskattes uanset hvad. I de situationer kan det være mere fordelagtigt at lade aldersopsparingen stå lidt længere.
• Samspillet mellem dig og din ægtefælle eller samlever overses. Indkomsten vurderes samlet i fx tidlig pension, så koordinering af, hvem der udbetaler hvad hvornår, kan gøre en reel forskel.

Et gennemgående tema er, at aldersopsparing sjældent bør vælges eller udbetales isoleret. Fordelen ligger netop i samspillet med dine andre ordninger og de offentlige regler.

En enkel ramme til din egen vurdering

En fuld økonomisk model kan hurtigt blive teknisk, men en enkel struktur kan bringe dig langt. Nedenstående skema kan hjælpe dig med at organisere dine tanker:

Når felterne er udfyldt, står du typisk tilbage med to til tre realistiske udbetalingsperioder, hvor aldersopsparingen kan give mest værdi. Herfra handler det om at vælge den løsning, der både passer din økonomi og din mavefornemmelse.

Praktisk tjekliste før du starter udbetaling

Inden du beslutter dig for at starte udbetaling fra din aldersopsparing, kan du bruge denne korte tjekliste:

1. Kend din tidligste og seneste udbetalingsalder for ordningen, og sammenhold den med den alder, hvor du forventer at stoppe på arbejdsmarkedet.
2. Undersøg om du får eller kan få tidlig pension, seniorpension eller andre behovsafprøvede ydelser, hvor skattepligtig indkomst kan reducere ydelsen. Overvej aldersopsparing som skattefri buffer netop i disse år.
3. Kortlæg dine øvrige pensionsudbetalinger år for år omkring pensionstidspunktet og sammenhold dem med de gældende bundfradrag.
4. Tjek om du har udnyttet loftet for fradragsordninger i årene med forhøjet fradrag, før du øger indbetalingerne til aldersopsparing.
5. Tal med din eventuelle ægtefælle eller samlever om, hvordan jeres samlede pensioner og ordninger ser ud, og om der er behov for at koordinere rækkefølgen for udbetaling.

Afrunding

Aldersopsparing giver en sjælden kombination af enkelhed og fleksibilitet. Du kender nettobeløbet ved udbetaling, og du slipper for at bekymre dig om, om ekstra indkomst udløser modregning i en række ydelser. Netop derfor spiller tidspunktet for udbetaling en nøglerolle i din samlede pensionsplan.

En gennemtænkt løsning tager højde for din livsfase, dine andre pensioner, skatten i de enkelte år og dit forventede behov frem mod og efter 2026 til 2030. Når overblikket er på plads, bliver spørgsmålet om hvornår mindre teoretisk og mere konkret: Hvilke år giver det mest mening for dig at forvandle skattefri opsparing til skattefri hverdagspenge.

Det kan betale sig at bruge lidt tid på den øvelse. Resten af livet får du kun udbetalt pension én gang. Aldersopsparingen er din mulighed for at gøre netop den del så fleksibel og tryg som muligt.

Indlægget Aldersopsparing og tidlig pension: hvornår bør man begynde blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel giver et samlet overblik over aldersopsparing i 2026: skat, loft, regler for indbetaling og udbetaling, samspil med folkepension og de vigtigste praktiske valg.

Hvad er en aldersopsparing i 2026?

En aldersopsparing, også kaldet en aldersforsikring, er en pensionsordning, hvor du:

• indbetaler med penge, du allerede har betalt skat af
• ikke får fradrag for indbetalingerne
• betaler pensionsafkastskat på 15,3 procent af afkastet
• får udbetaling skatte- og afgiftsfrit fra pensionsudbetalingsalderen

Udbetalingen tæller ikke som personlig indkomst. Den påvirker derfor hverken trækprocent, topskat eller de nye regler om mellemskat, topskat og toptopskat fra 2026.

Aldersopsparing bruges typisk som supplement til ratepension og livrente, fordi loftet på indbetalinger er relativt lavt, men til gengæld giver meget enkel og forudsigelig beskatning, når pengene skal bruges. Overvejer du, hvordan aldersopsparing spiller sammen med din øvrige pensionsøkonomi og dine beregninger, kan det være relevant at se på tallene samlet.

Indbetalingslofter i 2026: hvor meget må du sætte ind?

Aldersopsparing har et samlet årligt loft per person. Loftet gælder på tværs af alle selskaber, banker og pensionsordninger. Indbetalingerne lægges altså sammen, uanset om de kommer fra arbejdsgiver, bank eller privat ordning.

I 2026 ser loftet sådan ud:

Tallene svarer til de skattemæssige maksimumsgrænser i 2026.

Inden du når perioden 7 år før folkepensionsalderen, må du altså indbetale op til 9.900 kr. om året på aldersopsparing. Fra og med de 7 år før folkepensionsalderen stiger loftet markant til 64.200 kr. om året.

Loftet gælder samlet. Indbetales der for eksempel 5.000 kr. via arbejdsgiver og 7.000 kr. privat i banken, er du over loftet på 9.900 kr. Det gælder, selv om ingen af ordningerne hver for sig overskrider grænsen. Overvejer du, om du i stedet bør bruge mere aldersopsparing i forhold til folkepensionen, er loftet også en central faktor.

Hvad sker der, hvis loftet overskrides?

Overskrides loftet, udløser det en særlig afgift/ekstraskat. Pensionsselskaber og banker indberetter indbetalingerne til Skattestyrelsen efter særlige indberetningsregler for pension, og Skattestyrelsen bruger de samlede indberetninger til at holde øje med, om grænsen er overholdt.

Typisk opstår overtrædelser, når:

• arbejdsgiver indbetaler til aldersopsparing via firmapension
• du samtidig opretter eller øger en privat aldersopsparing i bank eller pensionsselskab
• ingen af parterne har overblik over, hvad der sker hos de andre

Oprydning kommer sjældent af sig selv. Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 25 giver mulighed for at overføre eller tilbageføre for meget indbetalt beløb, men:

• det er normalt kun den del, der ligger over loftet, der kan flyttes
• der gælder konkrete tidsfrister og formelle krav
• du skal selv eller via dit pensionsselskab reagere aktivt

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Indbetaling og skat: hvad sker der, når pengene går ind?

Indbetaling til aldersopsparing har tre vigtige skattemæssige kendetegn:

1. Ingen fradrag nu
   Der gives ikke fradrag i hverken personlig indkomst eller kapitalindkomst for indbetalinger til aldersopsparing. Skattefordelen ligger først ved udbetalingen, som er skattefri.

2. PAL‑skat på afkastet
   Afkastet af pengene på aldersopsparingen beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent. Pensionsselskabet beregner og indbetaler denne skat automatisk. Satsen er ofte lavere end mange lønmodtageres marginalskat, når samme afkast ville ligge i fri opsparing.

3. Indberetning til Skattestyrelsen
   Pensionsinstituttet har pligt til at indberette indbetalingerne til Skattestyrelsen. Hvis arbejdsgiver administrerer en aldersopsparing for dig, tæller de indbetalinger selvfølgelig også med.

Selv om indbetalingerne ikke giver fradrag, kan ændringer i din samlede pensionsopsparing have betydning for forskudsopgørelsen. Store ændringer, for eksempel hvis du flytter en del af lønnen til ratepension med fradrag og samtidig bruger aldersopsparing, bør afspejle sig i din forskudsopgørelse, så du undgår ubehagelige overraskelser i årsopgørelsen. Det gælder især, hvis du ændrer fordelingen mellem fradragsberettiget pension og aldersopsparing som følge af 2026-reglerne.

Udbetaling: skattefri, men på bestemte tidspunkter

Aldersopsparing adskiller sig især fra andre pensionsformer ved udbetalingen.

Udbetaling ved pensionsudbetalingsalderen

Når du når pensionsudbetalingsalderen, kan aldersopsparingen udbetales skatte- og afgiftsfrit, så længe udbetalingen sker efter reglerne i ordningen. Udbetalingerne:

• skal ikke beskattes som personlig indkomst
• påvirker ikke trækprocent, topskat, mellemskat eller toptopskat
• skal ikke bruges til at beregne bundskat, mellemskat mv.

Mange ordninger giver mulighed for meget fleksible udbetalinger, for eksempel en enkelt stor skattefri sum eller flere mindre portioner, ofte omtalt som en mulighed for fuldt fleksibel skattefri udbetaling. Det giver plads til at tilpasse forbruget efter behov, år for år. Denne fleksibilitet er særlig vigtig, når du planlægger udbetaling af pension gennem livet.

Tidlig udbetaling før pensionsudbetalingsalderen

Reglerne for tidlig udbetaling er stramme. Udgangspunktet er, at for tidlig udbetaling udløser en betydelig afgift til staten. Afgiften er indrettet, så fordelene ved ordningen i praksis kan forsvinde, hvis pengene tages ud for tidligt.

Aldersopsparing er derfor mindst fleksibel, hvis du får brug for pengene før tid. Overvejelser om opsparing til større køb, bolig eller lignende ligger ofte bedre i fri opsparing, hvor reglerne for hævning er enklere.

Samspil med folkepension: modregning og personlig tillægsprocent

For mange nær eller på folkepensionen betyder samspillet mellem egen pension og offentlige tillæg meget for økonomien. Her skiller aldersopsparing sig ud.

Den personlige tillægsprocent afgør, hvor stort et pensionstillæg du kan få. Indkomst ud over den grundlæggende folkepension trækker denne procent ned.

I 2026 gælder:

• Enlige får nedsat tillægsprocenten med 1 procentpoint for hver 635 kr. i årlig indkomst over 35.700 kr.
• Giftes eller samlevendes tillægsprocent falder 1 procentpoint for hver 1.282 kr., når den samlede indkomst overstiger 70.600 kr. årligt.

Løbende pensionsudbetalinger, for eksempel fra ratepension, indgår i denne indkomst og kan dermed reducere pensionstillægget. Aldersopsparing udbetales derimod som skattefri sum og medregnes som udgangspunkt ikke på samme måde som løbende pension i beregningen. Derfor giver aldersopsparing ofte mindre eller ingen modregning i pensionstillægget.

For en folkepensionist med udsigt til pensionstillæg kan ekstra opsparing via aldersopsparing derfor være mere skånsom end ekstra udbetaling fra en fradragsberettiget ratepension. Det er også her, at forskellen mellem aldersopsparing og folkepension bliver særlig tydelig i praksis.

Fordele ved aldersopsparing i 2026

Når reglerne bruges rigtigt, rummer aldersopsparing en række klare styrker:

1. Skattefri udbetaling
   Når betingelserne er opfyldt, er udbetalingen skatte- og afgiftsfri. Du skal ikke gætte på, hvad skatten bliver til den tid, og kronerne på kontoen er dine.

2. Ingen løbende indkomstbeskatning
   Udbetalingerne tæller ikke med i den personlige indkomst og påvirker derfor ikke de nye skattetrin i 2026 med mellemskat, topskat og toptopskat. Det gør planlægningen af din samlede udbetaling mere overskuelig.

3. Skånsom over for pensionstillæg
   Fordi udbetalt aldersopsparing typisk ikke indgår på samme måde som løbende pension i den personlige tillægsprocent, kan ordningen være særlig interessant, hvis du ligger i et niveau, hvor pensionstillægget betyder noget.

4. Fleksibel udbetalingstidspunkt og form
   De fleste ordninger giver ret stor frihed til, om du vil have én stor udbetaling, flere mindre eller en kombination, når du først har nået pensionsudbetalingsalderen. Det gør det lettere at tilpasse forbrug til konkrete planer.

5. Relativt lav skat på afkastet
   Afkast beskattes løbende med PAL‑skat på 15,3 procent. For mange vil dette være lavere end den personlige marginalskat på samme afkast i fri opsparing, især hvis lønnen ligger i områder med mellemskat, topskat eller toptopskat.

6. God som ekstra opsparing tæt på pension
   Det forhøjede loft på 64.200 kr. i 2026 for personer 7 år eller mindre fra folkepensionsalderen giver mulighed for at placere betydelige ekstra beløb på aldersopsparing med gunstige vilkår. Mange bruger derfor aldersopsparing bevidst som målrettet opsparing i de sidste år før pension.

Ulemper og begrænsninger

Aldersopsparing er ikke hele svaret på pensionsplanlægning. Ordningen har også tydelige begrænsninger.

1. Ingen fradrag ved indbetaling
   Indbetalinger til aldersopsparing reducerer ikke skatten i indbetalingsårene. For personer med høj indkomst kan fradragsberettigede ordninger som ratepension og livrente derfor være mere attraktive op til deres loft, fordi fradraget på 68.700 kr. i 2026 kan give en væsentlig skattefordel. Her kan det være relevant at sammenholde valget med de kommende ændringer i pension og skat i 2026.

2. Loftet er relativt lavt
   Loftet på 9.900 kr. før de sidste 7 år og 64.200 kr. efter er ikke højt nok til, at aldersopsparing kan bære hele pensionsopsparingen for de fleste. Ordningen fungerer bedst som supplement til ratepension eller livrente.

3. Høj afgift ved tidlig udbetaling
   Skulle du få brug for pengene før pensionsudbetalingsalderen, risikerer du en høj afgift til staten, som kan spise hele fordelen ved ordningen. Aldersopsparing bør derfor ses som penge, du reelt kan undvære til folkepensionsalderen.

4. Risiko for ekstraskat ved overindbetaling
   Manglende overblik over indbetalinger fra bank, pensionsselskab og arbejdsgiver kan udløse ekstraskat og behov for efterfølgende administration via PBL § 25. Det kræver aktiv styring fra din side.

5. Afkastet er ikke fuldstændigt skattefrit
   Nogle opfatter aldersopsparing som helt skattefri. I praksis er det kun udbetalingen, der er skattefri. Afkastet beskattes år for år med PAL‑skat, hvilket reducerer det samlede afkast i forhold til en helt skattefri opsparing, som dog ikke findes i den virkelige verden.

Typiske misforståelser om aldersopsparing

Flere fejlopfattelser går igen, når samtalen falder på aldersopsparing.

“Aldersopsparing er helt skattefri”
Udbetalingen er skattefri, ja, men afkast beskattes med 15,3 procent i PAL‑skat, og indbetaling sker med allerede beskattede midler. Der er altså stadig skat i spil, bare på et andet tidspunkt.

“Loftet gælder pr. ordning”
Loftet gælder pr. person på tværs af alle ordninger og selskaber. En aldersopsparing i banken og en anden gennem arbejdsgiver deles om det samme loft.

“Arbejdsgiverindbetalinger tæller ikke med”
Alle indbetalinger tæller, uanset om det er privat indbetaling eller via arbejdsgiver. Særligt kombinationen af arbejdsgiverordning og privat aldersopsparing kræver opmærksomhed.

“Pensionsselskabet rydder automatisk op”
Overindbetaling til aldersopsparing kræver som udgangspunkt aktiv handling, eventuelt gennem en anmodning efter PBL § 25. Der findes ikke en generel automatisk oprydning på tværs af selskaber.

“Alt, hvad der hedder pension, påvirker folkepensionen ens”
Løbende udbetalinger fra eksempelvis ratepension påvirker den personlige tillægsprocent, mens skattefri engangsudbetaling fra aldersopsparing typisk er mere skånsom i modregningen. Det gør valget af opsparingsform vigtigt, især tæt på pension. Her er det relevant at se aldersopsparing i lyset af reglerne for folkepension i 2026.

Hvordan passer aldersopsparing ind i din samlede plan?

Aldersopsparing bør ses i sammenhæng med resten af din økonomi, ikke som en isoleret løsning. Et praktisk udgangspunkt kan være:

1. Udnyt fradrag, hvis du betaler høj skat
   Hvis du er i det niveau, hvor mellemskat, topskat eller toptopskat er relevant, kan det være fornuftigt at fylde op på fradragsberettigede ordninger som ratepension op til loftet på 68.700 kr. i 2026 og derudover bruge aldersopsparing som supplement.

2. Tæt på pension: se på modregning og fleksibilitet
   Når du nærmer dig folkepensionsalderen, kommer modregning i pensionstillæg og behov for fleksibel udbetaling ofte til at fylde mere end fradraget i de sidste arbejdsår. Her kan det give mening at dreje nye indbetalinger over mod aldersopsparing.

3. Bland tre typer opsparing
   Rådgivning på området lægger ofte vægt på en blanding af:

   • fradragsberettiget pension (ratepension og livrente)
   • skattefri engangsudbetaling via aldersopsparing
   • fri opsparing uden for pensionssystemet

   Fordelingen afhænger af din alder, forventede indkomst både nu og på pension, samt hvor vigtigt pensionstillægget forventes at blive. Hvis du allerede bruger aldersopsparing som supplement, er det oplagt at se på denne kombination.

4. Hold øje med lovændringer
   Skattereformen fra 2026 ændrer satser og navne på de højere indkomstskatter, men ændrer ikke grundkonstruktionen i aldersopsparing: ingen fradrag, PAL‑skat på afkast og skattefri udbetaling. Effekten ligger derfor især i, hvor meget værdifuldt fradraget på ratepension og livrente bliver i forhold til aldersopsparing.

5. Koordiner på tværs af selskaber og opdater din forskudsopgørelse
   Tjek årligt, hvad der samlet set indbetales til aldersopsparing, så loftet ikke overskrides. Husk samtidig at rette din forskudsopgørelse, når dine pensionsindbetalinger ændrer sig væsentligt.

Kort opsummering og afrunding

Aldersopsparing i 2026 giver dig:

• ingen fradrag, men til gengæld skatte- og afgiftsfri udbetaling ved pensionsudbetalingsalderen
• PAL‑skat på 15,3 procent af afkastet
• et årligt loft på 9.900 kr., som stiger til 64.200 kr., når du er inden for de sidste 7 år før folkepensionsalderen
• udbetalinger, der som udgangspunkt ikke påvirker topskat og typisk kun i begrænset grad påvirker pensionstillægget

Den fungerer bedst som et bevidst valg i en samlet pensionsplan, ikke som en tilfældig restopsparing. Overvej især:

• om du får mere ud af fradragsberettiget pension nu og aldersopsparing senere
• hvor vigtig beskyttelse af folkepensionens tillæg er for dig
• hvor stor fleksibilitet du ønsker i udbetalingerne

Med et godt overblik over reglerne og et bevidst valg af beløb og opsparingsform kan aldersopsparing blive en enkel og robust brik i din økonomi på pensionen. Brug gerne både pensionsberegneren og artiklerne om skat i 2026 til at se din egen situation i tal.

Indlægget Aldersopsparing 2026: skat og regler blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel hjælper dig til at regne dig frem til en realistisk månedlig pension i 2030. Fokus ligger på de vigtigste byggesten, typiske faldgruber og en konkret tjekliste, du kan bruge skridt for skridt.

1. Forstå de tre lag i din pension

Din månedlige pension i 2030 består som regel af tre lag, som spiller sammen:

1. Offentlige ydelser

Det første lag er folkepension og ATP. Folkepensionen er fortsat grundindkomsten for de fleste. Den består af et grundbeløb og et pensionstillæg, samt eventuelle tillæg som ældrecheck og personlige tillæg. Grundbeløbet afhænger af arbejdsindtægt, mens pensionstillægget er meget følsomt over for anden indkomst som arbejdsmarkedspensioner og privat pension.

For en enlig med fuld folkepension ligger den samlede brutto udbetaling (grundbeløb plus fuldt pensionstillæg) i 2025 i størrelsesordenen 14 til 16.000 kr. om måneden før skat, og noget lavere for gifte. Beløbene fastsættes årligt, så satserne i 2030 bliver anderledes, men niveauet giver et pejlemærke.

ATP Livslang Pension supplerer folkepensionen. Næsten alle lønmodtagere betaler ind til ATP, som udbetaler en livsvarig pension fra folkepensionsalderen. Størrelsen afhænger af, hvor længe og hvor meget der er indbetalt. Hvis den årlige ATP‑pension overstiger 3.450 kr. (2025‑niveau), kommer den som månedlig udbetaling, ellers som engangsbeløb. ATP har en betydelig samlet formue og har de seneste år forhøjet pensionerne blandt andet gennem bonus, som en generel forøgelse på omkring 2 procent pr. 1. januar 2026.

2. Arbejdsmarkedspension

Det andet lag er din arbejdsmarkedspension, som typisk udgør 12 til 18 procent af lønnen og ofte lidt mere i visse overenskomster. Her ligger for mange den største del af den samlede pension og dermed nøglen til levestandarden som pensionist. Ifølge Nationalbanken er danskernes samlede pensionsformue i pensionsselskaber vokset markant, blandt andet på grund af lønstigninger og høj beskæftigelse.

Arbejdsmarkedspensionen er typisk fordelt på ratepension og livrente, eventuelt kombineret med en aldersopsparing. Ordningen ændrer sig med alderen, blandt andet gennem standardiserede investeringsprofiler. Har du brug for at forstå, hvordan dine investeringer påvirker fremtiden, kan det være nyttigt at se nærmere på, hvordan du vælger en pensionsportefølje frem mod 2030.

3. Privat opsparing

Tredje lag er de ordninger og frie midler, du selv har sat i søen ved siden af arbejdet. Her finder du aldersopsparing, gamle kapitalpensioner og investeringer i frie midler.

En aldersopsparing giver ingen fradrag ved indbetaling, til gengæld er udbetalingen skattefri og påvirker som hovedregel ikke folkepensionens pensionstillæg og en række tillæg som ældrecheck. Den bruges ofte som ekstra økonomisk frihed omkring pensionsstart, fordi du kan bruge pengene fleksibelt.

Mange har også frie midler eller investeringer ved siden af pensionsordningerne. Afkast beskattes typisk højere her end under pensionsordninger omfattet af PAL‑skat, men fleksibiliteten er til gengæld større.

2. Nøglen til 2030: tjek folkepensionsalderen og begynd der

En realistisk 2030‑beregning starter med at kende den pensionsalder, systemet forventer for dig. Folkepensionsalderen afhænger af fødselsår og forventet levetid. Yngre årgange ligger efter de nuværende regler omkring 70 år, mens ældre årgange har en lavere folkepensionsalder. Lovgivningen kan ændre sig, men officielle satser og regler giver det bedste udgangspunkt.

Næste skridt er et samlet overblik. Pensionsinfo samler oplysninger fra dine pensionsselskaber og ATP, og kombineret med statistikker over pensionsformuer giver det et godt billede af, hvor du står i forhold til gennemsnittet. De officielle opgørelser bruges også i Finansministeriets fremskrivninger, som viser, at udbetalingerne fra private ordninger vil stige markant frem mod 2030 og videre.

Hvis du vil se, hvordan dette konkret kan slå igennem på din udbetaling, kan du med fordel bruge en online beregner til privat pensionsopsparing og sammenholde med dine egne tal.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Offentlige ydelser: grundindkomst med indbyggede faldgruber

Folkepensionen og ATP fungerer som et sikkerhedsnet og en basisindkomst. Det er samtidig her, nogle af de største overraskelser opstår.

Pensionstillægget og flere supplerende ydelser er indkomstafhængige. Ekstra pensionsudbetaling fra arbejdsmarkedspension og private ordninger kan reducere tillæg og ældrecheck ganske kraftigt. Effekten kan være, at 1.000 kr. ekstra i pension om året reelt kun giver et mindre beløb efter skat og modregning, fordi folkepensionstillægget falder.

Det gør en stor forskel, om du hæver pengene som skattepligtig livrente eller ratepension, eller om du bruger en skattefri aldersopsparing. Udbetaling fra aldersopsparing indgår som hovedregel ikke i beregningen af pensionstillæg og visse andre ydelser, mens udbetaling fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst og samtidig kan reducere tillæggene.

Overvejer du, hvordan offentlige ydelser spiller sammen med resten af din økonomi, kan du læse mere om, hvordan ATP og andre offentlige ordninger påvirker din samlede pension.

4. Arbejdsmarkedspension og privat opsparing: styrken og skatten

Arbejdsmarkedspensioner udgør for flere og flere den dominerende del af pensionen. De seneste tal fra Nationalbanken viser, at formuerne i pensionsselskaberne er vokset med over 300 mia. kr. i 2024 alene. Det afspejler både indbetalinger og afkast. De mange milliarder ligger som fremtidige udbetalinger i form af især ratepensioner og livrenter.

Ratepension

En ratepension udbetales over en aftalt periode, typisk 10 til 25 år, og indbetalinger er fradragsberettigede op til et årligt loft. Strukturen gennemgås i oversigter over vigtige beløbsgrænser. Fra 2025 og 2026 er der fælles loft for indbetaling med fradrag til ratepension og ophørende livrenter. Udbetaling beskattes som personlig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag.

Den faste periode gør det nemt at oversætte din prognose til en månedlig ydelse i 2030. En kort udbetalingsperiode giver en højere månedlig rate, mens en længere periode fordeler beløbet ud på flere år og sænker ydelsen. Nogle prognoser ser imponerende ud netop fordi perioden holdes kort.

Livrente

En livsvarig livrente udbetales så længe du lever. Det reducerer risikoen for at løbe tør for penge i en høj alder. Fradragsmulighederne kan være mere generøse, især via arbejdsgiverordninger, hvor loftet ofte ligger højt eller helt bortfalder i praksis. Private indbetalinger kan være omfattet af samme loft som ratepension eller visse særregler, hvilket fremgår af de samme beløbsgrænser.

Udbetalingen er personlig indkomst, og her ligger en klassisk faldgrube. Store samlede udbetalinger fra flere ordninger kan skubbe dig op i højere marginalskat. Rådgivere peger på, at fordelen ved fradrag i opsparingsårene typisk er størst, hvis du betaler topskat dengang, mens skatten er lavere i udbetalingsårene.

Aldersopsparing og gamle kapitalpensioner

En aldersopsparing giver som nævnt ingen fradrag ved indbetaling, men udbetalingen er skattefri. Loftet for indbetaling er delt i et standardloft for dem, der har mere end cirka syv år til folkepensionsalderen, og et væsentligt højere loft for dem, der er tættere på pension. Beløbene justeres løbende og fremgår af skemaer over beløbsgrænser. Mange når ikke at udnytte det høje loft de sidste år, selv om det kan være en effektiv måde at flytte frie midler over i en skattefri ordning.

Gamle kapitalpensioner er lukket for nye indbetalinger, men mange har stadig en sådan ordning stående. De udbetales typisk som engangsbeløb mod en særskilt afgift.

For mange hænger valget mellem ratepension, livrente og aldersopsparing tæt sammen med, hvordan man vil planlægge sine udbetalinger i forhold til levetid og risikoen for at løbe tør for midler.

5. Afkast, inflation og samfundsforudsætninger

En 2030‑beregning kræver et kvalificeret bud på både afkast og inflation. Selv små forskelle i forudsætningerne kan trække prognosen flere tusinde kroner op eller ned om måneden.

Pensionsbranchen arbejder med fælles samfundsforudsætninger for realafkast, inflation og lønudvikling. ATP og pensionsselskaberne bruger disse, når de viser fremtidige udbetalinger til kunder. Inflation ligger her typisk omkring 2 procent om året på lang sigt, og det er den type antagelser, der giver mest mening at læne sig op ad.

En 2030‑prognose bør have mindst tre scenarier:

Når du vurderer din 2030‑pension, giver det mening at omregne til nutidskøbekraft. Hvis priserne er steget 2 procent om året, rækker 20.000 kr. i 2030 ikke til det samme som 20.000 kr. i dag. Nationalbanken dokumenterer, hvordan inflation over tid udhuler købekraften, samtidig med at pensionsformuerne er vokset markant gennem indbetalinger og afkast.

Hvis du vil teste konkrete tal for din egen økonomi, kan det være en hjælp at bruge en pensionsberegner med fokus på købekraft og kombinere den med disse scenarier.

6. Skat: fra flot brutto til realistisk netto

Bruttoprognoser ser ofte pæne ud. Det interessante tal er dog din nettoudbetaling efter skat og efter modregning i offentlige ydelser.

Nogle hovedpointer:

• Udbetalinger fra ratepension og livrente er personlig indkomst. De påvirker grundlaget for mellem‑ og topskat. Analysen af skattefordele ved pensionsindbetalinger viser, at gevinsten er størst, hvis du har høj marginalskat i indbetalingsårene og lavere marginalskat, når pengene udbetales. Det gælder både for private ordninger og ordninger, der går via arbejdsgiver.
• Aldersopsparing er skattefri ved udbetaling, og påvirker som hovedregel ikke pensionstillæg og visse andre ydelser. Det gør beløbene nemme at oversætte direkte til netto.
• PAL‑skat på afkast i pensionsordninger håndteres af selskabet og lyder på omkring 15,3 procent i dag. Det er lavere end beskatning af mange frie investeringer, hvilket på lang sigt kan gøre en forskel i forhold til frie midler.

Store samlede udbetalinger fra flere ordninger i samme årrække kan løfte den samlede indkomst op på et niveau, hvor marginalskatten stiger, og pensionstillæg falder. En overvejelse kan være at fordele udbetalinger mere jævnt eller at lade noget af beløbet ligge som aldersopsparing eller frie midler, afhængigt af reglerne i de konkrete ordninger.

Har du svært ved at gennemskue, hvordan kommende skatteregler kan påvirke dig, kan du med fordel orientere dig i, hvad der sker med pension og skat i de kommende år og bruge det som baggrund for dine valg.

7. Typiske faldgruber i 2030‑beregninger

Flere misforståelser går igen, når pensionen regnes ud:

• Fokus ligger på brutto i stedet for netto, og skat plus modregning overses.
• Pensionsalderen tages for givet som 67 år, selv om egen folkepensionsalder ligger højere. Det giver et for optimistisk billede af 2030 for flere årgange.
• Afkastforventningen bygger på egen oplevelse af, hvad aktiemarkedet “plejer” at give, i stedet for de standardiserede samfundsforudsætninger.
• Udbetalingsperioder på 10 år præsenteres uden tydelig angivelse, så en høj månedlig rate ser mere robust ud, end den reelt er.
• Små ordninger fra tidligere job glemmes. Overblik gennem Pensionsinfo og statistikker over pensionsformuer viser, at mange har mere spredt opsparing, end de selv er klar over.
• Det høje loft for aldersopsparing tæt på pensionsalderen udnyttes ikke, selv om det kan være en enkel måde at forbedre økonomien de første år på pension.

Hvis du vil sætte dine beregninger i perspektiv, kan du supplere med at beregne din forventede pension pr. måned i lyset af nye regler og forudsætninger, for eksempel med udgangspunkt i, hvordan din pension kan se ud i 2030 med forskellige opsparingsniveauer.

8. Trin for trin: sådan regner du dig frem til pension pr. måned i 2030

Nedenfor finder du en tjekliste, som en praktisk beregner kan bygge videre på. Du kan også bruge den manuelt, hvis du vil forstå tallene bag.

1. Fastlæg din pensionsalder
   Brug de officielle tabeller for folkepensionsalder. Udgangspunktet er de gældende regler for dit fødselsår. Husk, at 2030 kan ligge før eller efter folkepensionsalderen for dig, afhængigt af alder.
2. Hent overblik over alle ordninger
   Log ind på Pensionsinfo og notér saldo og prognoser for hver ordning: arbejdsmarkedspensioner, private ordninger og ATP. Kombinér overblikket med din viden om frie midler på investeringskonti mv.
3. Del din pension op i lag
   Strukturer overblikket sådan:

Vurder derefter, hvor meget hvert lag forventes at bidrage med i 2030.

4. Vælg scenarie for afkast og inflation
   Tag udgangspunkt i de fælles pensionsprognoser. Brug basisforudsætningerne som hovedscenarie, og test effekten af et forsigtigt og et optimistisk scenarie.
5. Regn skatten ind for hver ordning
   For ratepensioner og livrenter regner du med, at udbetalingen beskattes som personlig indkomst. En praktisk tilgang er at tage udgangspunkt i det skatteniveau, du forventer at have som pensionist, og så lave en forsigtig og en optimistisk variant. Aldersopsparing indgår som et skattefrit beløb, mens ATP, folkepension og andre skattepligtige ydelser indgår i samme skatteberegning.
6. Se konsekvensen for folkepensionstillæg og tillægsyelser
   Indtast den samlede private pension i en beregner for folkepension, så du kan se, hvor meget pensionstillæg og eventuelle øvrige tillæg ændrer sig. Bemærk, at ekstra skat og modregning ofte betyder, at hver ekstra krone i skattepligtig pension giver en lavere stigning i nettoudbetalingen, især omkring de såkaldte knækpunkter.
7. Lav et 2030‑budget i nutidskroner
   Omregn den samlede forventede månedlige pension til nutidskøbekraft ved at korrigere for inflation. Sammenlign med dit nuværende forbrug, og vurder, om du vil have råd til husleje, faste udgifter og det liv, du forestiller dig. Nationalbankens data over pensionsformuer og udvikling kan give perspektiv på, hvordan din situation ligger i forhold til gennemsnittet.
8. Test ændringer i indbetaling og udbetaling
   Leg med scenarier: højere indbetaling de sidste år, flytning fra ratepension til aldersopsparing, ændrede udbetalingsperioder og eventuel senere pension. Rådgivningsartikler om fradragslofter og skattefordele kan hjælpe med at se, hvor det giver mest mening at placere de næste indbetalinger.
9. Sæt en plan for løbende opdatering
   Gå beregningen igennem igen hvert eller hvert andet år. Regler for folkepension, skat, fradragslofter og pensionsalder ændrer sig. Beskæftigelsesministeriet og andre myndigheder opdaterer løbende satser og vilkår, og nye konvergensprogrammer fra Finansministeriet justerer de langsigtede fremskrivninger.

Hvis du samtidig overvejer at supplere din ordning med yderligere indbetalinger, kan du bruge en online pensionsberegning af privat opsparing til at se, hvordan ændringer slår igennem måned for måned.

9. Afrunding: fra uklart billede til konkret månedlig pension

Pension virker ofte uoverskuelig, fordi den består af mange brikker: offentlige ydelser, ATP, arbejdsmarkedspension, aldersopsparing, gamle kapitalpensioner og frie midler. Når de lægges systematisk sammen, fremstår billedet langt mere konkret.

En gennemtænkt 2030‑beregning gør tre ting for dig. Den viser et realistisk månedligt nettobeløb, den synliggør effekten af skat og modregning, og den afslører, hvor små justeringer i indbetalinger, udbetalingsperioder eller typen af opsparing kan forbedre din økonomi. Samtidig giver den ro, fordi du ved, hvad du kan forvente, og hvor du eventuelt bør handle.

Næste skridt er at omsætte tjeklisten til handling: få overblikket på plads, vælg scenarier, regn skat og tillæg ind, og opdater planen jævnligt. Så står du væsentligt stærkere, når kalenderen rammer 2030, og pensionen går fra at være noget fjernt til at være din faktiske månedlige indkomst.

Indlægget Beregn din pension pr måned i 2030: guide og scenarier blev først udgivet på PensionsValg.

Hvornår giver det mening at begynde?

De fleste får automatisk pension, når de lander det første job med arbejdsmarkedspension. Arbejdsgiver betaler typisk det meste af bidraget, og en mindre del trækkes af din løn. Her behøver du ofte ikke gøre noget for at komme i gang med pension ud over at finde ud af, hvad du faktisk har.

Unge uden arbejdsgiverpension, for eksempel studerende, freelancere eller løsarbejdere, står et andet sted. Her kan en lille privat pensionsopsparing eller langsigtet investering være relevant, særligt hvis du forventer mange år på arbejdsmarkedet og en moderat eller høj indkomst senere. Hvis du som ung overvejer at starte, kan du også få inspiration i, hvordan unge vælger at starte deres pensionsopsparing i praksis.

Har du allerede en arbejdsgiverordning, kan det være relevant senere at supplere med privat pensionsopsparing ved siden af, når økonomien tillader det. Her vil det ofte være en fordel at overveje, hvornår du begynder at opbygge privat pensionsopsparing oven på din arbejdsmarkedspension.

Hvorfor overhovedet starte som ung?

Den vigtigste grund handler ikke om store beløb, men om tid. Pension beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent af afkastet. Til sammenligning ligger skatten på frie investeringer oftest betydeligt højere. Forskellen i skat, kombineret med mange års renters rente, giver en stærk effekt, selv når månedlige beløb er små.

En anden fordel er disciplin. Når pension trækkes automatisk via løn eller betalingsservice, føles det sjældent som “penge væk” i hverdagen. Det kan være en hjælp, hvis du har svært ved at lægge penge til side på en almindelig konto.

Samtidig skal du tage højde for fleksibilitet. Pensionsmidler er som udgangspunkt bundet til pensionsalderen, og tidlig udbetaling fra for eksempel ratepension kan udløse høje afgifter. Der findes dog forskel på, hvor hårdt pengene er låst, afhængigt af ordningen.

Har du svært ved at vurdere, hvor meget du bør sætte af, kan du undervejs bruge en enkel pensionsberegner til at få overblik over, hvad forskellige månedlige beløb betyder for din fremtidige pension.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvilke pensionsprodukter er relevante for unge?

De vigtigste typer, du møder som ung, er:

Alle tre typer har afkast, der beskattes med PAL‑skat. De årlige beløbsgrænser betyder delvist, hvor meget du kan indbetale. Skal du vælge mellem de forskellige ordninger, kan det være hjælpsomt også at kende forskellene mellem ratepension, livrente og aldersopsparing i praksis, før du beslutter dig.

Ratepension

En ratepension udbetales typisk over 10 til 30 år. Du får fradrag for indbetalingerne op til et loft, som i 2025 ligger omkring 65.500 kroner om året for alle ratepensioner og ophørende livrenter tilsammen, både arbejdsgiver og privat.

Overstiger du loftet, kan du ikke få fradrag for resten. I så fald kan der blive behov for at flytte en del af indbetalingerne til andre ordninger, for eksempel livrente. For unge med almindelig løn er det sjældent et problem, men det kan blive aktuelt, når både løn og ekstraindbetalinger stiger. Hvis du senere står og skal vælge, kan du læse mere om, om ratepension eller livrente er bedst for dig i netop din situation.

Livrente

En livrente giver udbetalinger, så længe du lever, eller til en aftalt slutdato, hvis der er tale om en ophørende livrente. Indbetalinger giver fradrag, og du kan udnytte et særligt opfyldningsfradrag, som i 2025 omkring 60.300 kroner for enkeltindskud.

Livrente bruges ofte senere i arbejdslivet, når folk vil sikre sig mod at leve “for længe” i forhold til formuen. For unge er det vigtigere at vide, at livrente kan bruges som ventil, hvis indbetalingerne til ratepension nærmer sig loftet. I nogle tilfælde kan en kombination af ratepension og livrente være en fleksibel løsning på længere sigt.

Aldersopsparing

En aldersopsparing ser anderledes ud. Her får du ikke fradrag for indbetalingerne, men til gengæld er udbetalingen skattefri, og den påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg. For unge med mange år til pension gælder et relativt lavt årligt loft i størrelsesordenen knap 10.000 kroner. Syv år før folkepensionsalderen stiger loftet markant.

Den skattefri udbetaling og manglende modregning gør aldersopsparing særlig interessant, hvis du forventer en lav eller middel stor pension som helhed og dermed har udsigt til pensionstillæg. Alligevel er det en ordning, mange springer over, selv om den kan spille en vigtig rolle som fleksibel “pensionsbuffer”. Hvis du vil gå mere i dybden med de ændrede rammer, kan du se på, hvordan aldersopsparing påvirkes af nye regler og muligheder de kommende år.

Kapitalpension – kun historisk

Kapitalpension kan ikke længere oprettes, men en del unge har stadig små restbeløb stående, for eksempel fra en børneopsparing. Tidligere gav ordningen fradrag ved indbetaling og udløste 40 procent afgift ved engangsudbetaling. Mange kapitalpensioner er senere omlagt til aldersopsparing mod en reduceret afgift. Efter omlægning til aldersopsparing kan ordningen ikke laves om til ratepension eller livrente.

Skat, loftsbeløb og faldgruber

Indbetalinger til ratepension og livrente giver fradrag i den skattepligtige indkomst. Fordelen er størst, hvis du betaler topskat. Er du under topskattegrænsen, er fordelen mindre, men lav PAL‑skat og automatisk opsparing gør stadig pensionsordninger attraktive i en lang tidshorisont. Omvendt kan høj indbetaling til fradragsberettiget pension senere give lavere eller intet pensionstillæg. Her kan aldersopsparing være et nyttigt supplement.

Overvejer du generelt, hvordan du sammensætter den bedste løsning, kan du bruge en mere samlet tilgang til at vælge den bedste pensionsordning for dig, så du både tænker skat, fleksibilitet og risiko ind.

Tre typiske faldgruber for unge:

• Ingen opmærksomhed på, at arbejdsgiver allerede indbetaler ganske meget, som i mange overenskomster ligger omkring 12 til 18 procent af lønnen fordelt på ratepension, livrente, aldersopsparing og forsikringer.
• For lav risiko i investeringerne, selv om tidshorisonten er lang. Historiske afkast viser, at markedsrenteprodukter med høj aktieandel har givet pæne resultater, blandt andet i 2025, hvor pensionsselskaber med høj aktieandel leverede solide afkast ifølge opgørelser af pensionsafkast.
• Manglende opdatering af forskudsopgørelsen. Ekstra private indbetalinger skal stå korrekt, ellers risikerer du at gå glip af fradrag og få restskat. Det kan betale sig at tjekke sin forskudsopgørelse, når pensionsindbetalingerne ændrer sig, som rådgivningsartikler om restskat peger på.

En enkel 5‑trins guide til at komme i gang

Nedenfor får du en praktisk struktur, der passer til både studerende og nyuddannede.

Trin 1: Få overblik over det, du allerede har

Start med lønsedlen og ansættelseskontrakten. Her står, om du har arbejdsmarkedspension, hvor meget arbejdsgiver og du selv indbetaler, og hvilke ordninger der indgår. Har du flere små ordninger fra tidligere jobs, kan en gennemgang afsløre, om det giver mening at samle dem ét sted, så omkostningerne bliver lavere. I den forbindelse kan det også være nyttigt at tænke over, hvornår du supplerer arbejdsgiverpensionen med privat opsparing.

Trin 2: Læg et realistisk månedligt beløb

Kig på din økonomi og beslut et konkret beløb, du kan undvære hver måned, for eksempel 300, 500 eller 1.000 kroner. Har du dyr gæld, kan det give mere mening at nedbringe gælden først. Erfaringer fra blandt andet private økonomiske debatter viser, at alternativet til pensionsopsparing ofte er afdrag på gæld eller fri investering, ikke forbrug alene.

Trin 3: Vælg ordningstype efter din situation

Har du allerede en høj arbejdsgiverpension, kan fokus være på aldersopsparing og fri opsparing. Har du ingen arbejdsgiverpension, kan en privat ratepension eller livrente være næste skridt.

En enkel måde at tænke på det:

• Betaler du topskat, er fradragsberettiget pension som ratepension og livrente typisk særlig attraktiv nu.
• Betaler du ikke topskat og har stort behov for fleksibilitet, kan en kombination af aldersopsparing og fri opsparing være mere passende.

Hvis du gerne vil sammenligne løsninger mere systematisk, kan du hente inspiration i, hvordan man trinvist vælger den bedste pensionsordning ud fra indkomst, tidshorisont og behov.

Trin 4: Juster risiko og omkostninger

Investeringsprofilen betyder meget over 30 til 40 år. Unge vælger ofte for lav risiko, selv om standarden i mange markedsrenteprodukter er en høj aktieandel netop i de første år. Afkasttal fra 2025 viser, at høj aktieandel i pensionsordninger har givet gode resultater. Samtidig bør du tjekke omkostningerne og eventuelt samle små ordninger, som flere banker og pensionsselskaber anbefaler i deres materiale om pensionsskatter og omkostninger.

Trin 5: Tjek loftsbeløb og forskudsopgørelse

Når du har valgt ordning og beløb, kommer det sidste praktiske lag. Sikr dig, at dine indbetalinger ligger under loftet for ratepension og ophørende livrenter, som i 2025 omkring 65.500 kroner ifølge oversigter over pensionslofter, og at du ikke overskrider loftet for aldersopsparing. Opdater din forskudsopgørelse, så Skat kender dine fradragsberettigede indbetalinger. Erfaringer fra fagforeninger og pensionsselskaber viser, at et opdateret skattekort mindsker risikoen for uventet restskat, når året er gået, hvilket beskrives i vejledninger om forskudsopgørelse og pensionsfradrag.

Afrunding: Små skridt nu giver stor ro senere

Pension behøver ikke fylde meget i hverdagen, men det kan fylde meget i økonomien på den lange bane. Som ung handler det ikke om at ramme det perfekte niveau eller produkt første gang. Det handler om at forstå de vigtigste forskelle, undgå de mest almindelige faldgruber og komme i gang i et tempo, der passer til dit liv nu.

Starter du i det små, følger op én gang om året og justerer, når løn og livssituation ændrer sig, står du langt bedre rustet end hvis du venter til midt i 40’erne. Det giver ikke kun flere penge som pensionist, men også en mere rolig mavefornemmelse, fordi du ved, at der ligger en plan bag.

Indlægget Pension for unge: hvornår og hvordan begynde at spare blev først udgivet på PensionsValg.

1. Dropper overblikket over alle pensioner

Mange har flere ordninger stående: arbejdsmarkedspension, gamle bankordninger, måske en kapitalpension, lidt aldersopsparing og forsikringer. Uden overblik bliver det næsten umuligt at planlægge udbetaling, risiko og arv.

Portalen PensionsInfo samler oplysninger om dine ordninger ét sted. Den rådgiver ikke, men giver et fælles udgangspunkt, som banker og pensionsselskaber anbefaler, at du bruger mindst én gang om året.

Tjekliste

• Log ind på PensionsInfo og gem dit overblik som PDF.
• Notér samlet forventet årlig udbetaling fra dine ordninger.
• Se, om du har små, dyre ordninger, der kan samles.

2. Overser fradragslofter og skatteændringer i 2025/2026

Indbetalinger på ratepension og ophørende livrente giver fradrag, men kun op til et loft. I 2025 ligger loftet omkring 65.500 kr. årligt, og Skatteministeriet har varslet en forhøjelse til cirka 68.700 kr. i 2026 for fradragsberettigede indbetalinger til disse skattebegunstigede pensionsordninger.

Samtidig ændrer skattereformen fra 2025 til 2026 fradragsværdien. For nogle, der betaler topskat i 2025, men kun mellemskat i 2026, falder fradragsværdien fra omkring 52 procent til cirka 44,5 procent. Ekstra indbetaling i 2025 kan derfor være særlig attraktiv for de indkomster, der rammes af ændringen.

Personer tæt på folkepensionsalderen kan derudover få et ekstra ligningsmæssigt pensionsfradrag, som især er interessant i de sidste år før pension.

Tjekliste

• Undersøg, om du når loftet på ratepension / ophørende livrente i 2025 og 2026.
• Tjek, om du ligger i den indkomstgruppe, hvor fradragsværdien falder i 2026, og overvej ekstra indbetaling i 2025.
• Har du under 10–15 år til folkepension, så spørg specifikt til ekstra pensionsfradrag, næste gang du taler med rådgiver.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Lægger næsten alt i ratepension

Ratepension er populær, fordi den er simpel: indbetalingerne giver fradrag i personlig indkomst, og ordningen udbetales i rater over 10 til 30 år. Men når næsten hele pensionen ligger her, opstår to problemer: risiko for høj årlig udbetaling og dermed hård modregning i pensionstillægget, og usikkerhed om økonomien, hvis du lever meget længe.

Livsvarig livrente har ingen øvre indbetalingsgrænse, når den kører via arbejdsgiver, og giver fuldt fradrag i personlig indkomst. Den sikrer en indkomst hele livet, uanset levetid. Aldersopsparing giver ingen fradrag ved indbetaling, men til gengæld skattefri udbetaling og normalt ingen modregning i pensionstillæg.

Et ensidigt fokus på ratepension betyder derfor ofte for lidt på livrente og for lidt på aldersopsparing.

Tjekliste

• Gennemgå fordelingen mellem ratepension, livrente og aldersopsparing i dit PensionsInfo-overblik.
• Overvej mere livrente, hvis du er bekymret for at leve længere end gennemsnittet.
• Prioritér aldersopsparing, hvis du ikke betaler topskat, eller hvis din ratepension allerede når loftet.

4. Planlægger udbetalinger uden at se på folkepensionstillægget

Din folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet afhænger af optjening, mens pensionstillægget reduceres, når du har anden indkomst end folkepension. Private og arbejdsmarkedspensioner, som ratepension og livrente, tæller med og kan reducere tillægget væsentligt.

Materiale fra pensionskasser viser, at der fx kan ske modregning i pensionstillægget med omkring 30,9 procent af visse pensionsindtægter over et bundfradrag. Det betyder, at ekstra pensionsudbetaling ikke kun beskattes almindeligt, men samtidig kan udløse tab af tillæg, så den reelle marginalskat bliver høj.

Tjekliste

• Få et konkret bud fra dit pensionsselskab på, hvordan en given udbetalingsplan påvirker pensionstillægget.
• Overvej at sprede udbetalinger over flere år for at undgå unødigt høje årlige beløb.
• Brug aldersopsparing målrettet, fordi den normalt ikke giver modregning i pensionstillægget.

5. Overser nye regler for arbejde som pensionist

Reglerne for arbejdsindkomst for pensionister ændres, så lønindkomst i stigende grad ikke giver modregning i hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Det gør det økonomisk mere attraktivt at arbejde som folkepensionist sammenlignet med at hæve ekstra fra egne pensioner, som fortsat kan udløse modregning.

Beregninger viser, at reformen forventes at øge beskæftigelsen blandt pensionister og samtidig give offentlige merudgifter i milliardklassen, hvilket illustrerer, at politikerne regner med, at flere vil blive længere på arbejdsmarkedet.

Tjekliste

• Overvej, om du vil arbejde lidt længere frem for at øge pensionsudbetalingerne.
• Få regnet forskellen igennem: ekstra løn kontra ekstra ratepension.
• Undersøg, om din arbejdsgiver har seniorordninger, der gør en blød overgang mulig.

6. Har forkert investeringsrisiko i for lang tid

For høj risiko tæt på pension kan give store udsving i den periode, hvor du snart skal bruge pengene. For lav risiko i lang tid kan til gengæld betyde et for lavt realafkast, især når inflation og afkastbeskatning tages med.

Mange arbejdsmarkedspensioner bruger alderspuljer eller livscyklusmodeller, hvor risikoen automatisk nedtrappes. Bankordninger og frie midler følger ofte ikke samme logik, og her står en del med investeringer, der ikke matcher tidshorisonten. Pensionskassers materiale understreger netop, at risikoen bør hænge sammen med tid til udbetaling og behov for sikkerhed.

Tjekliste

• Tjek, hvilken risikoprofil dine ordninger faktisk har, og om du er i en alderspulje.
• Sammenlign tid til udbetaling med andelen af aktier i dine frie investeringer og bankpensioner.
• Tal med rådgiver om en samlet risikoprofil på tværs af alle ordninger, ikke kun én konto.

7. Betaler for meget i omkostninger og dobbelte forsikringer

Gamle pensionsordninger kan rumme høje omkostninger og forsikringer, du ikke længere har brug for. Samtidig kan du have dødsfalds- eller invalidedækninger flere steder. Den samlede regning kan spise en pæn del af dit afkast.

Penge- og Pensionspanelet og pensionsselskaber fremhæver, at omkostninger og dækninger bør ses i sammenhæng. Nogle arbejdsgiverordninger er relativt billige, mens visse bankpensioner har markant højere gebyrer.

Tjekliste

• Brug PensionsInfo til at identificere ordninger med høje omkostninger.
• Sammenlign dine forsikringsdækninger og fjern dubletter, hvor det er muligt.
• Overvej at samle små pensionsdepoter hos den billigste og mest hensigtsmæssige udbyder.

8. Ignorerer ægtefælle, samlever og arv

Begunstigelseserklæringer, testamente og reglerne for, hvem der får hvad, har stor betydning for din familie. Efterlevelsespension og udbetalinger går i en række tilfælde automatisk til ægtefælle eller samlever, men standardløsningen passer ikke nødvendigvis til netop jeres familieform.

Fejl eller manglende opdatering kan give uventet fordeling af pensioner ved død og skabe konflikter mellem nuværende og tidligere partner eller mellem børn og samlever.

Tjekliste

• Gennemgå begunstigelser på alle pensionsordninger.
• Overvej behov for testamente, især ved sammenbragte familier eller samliv uden ægteskab.
• Tænk forsørgerdækninger og efterlevelsespension ind i hele husstandens økonomi.

9. Udnytter ikke aldersopsparing og ekstra fradrag efter 55

Mange tror, at løbet er kørt, når de fylder 55. Reglerne giver faktisk betydelige muligheder i de sidste 10–15 år før folkepensionsalderen. Aldersopsparing har et normalt loft på 9.400 kr. i 2025 og et højt loft på 61.200 kr. for personer, der er højst syv år fra folkepensionsalderen. Fra 2026 justeres lofterne op, og skemaer fra Skatteministeriet peger eksempelvis på et reguleret loft for den normale aldersopsparing.

Samtidig findes ekstra pensionsfradrag for personer tæt på folkepensionsalderen. Kombinationen af højt aldersloft, ekstra fradrag og muligheden for at arbejde som pensionist betyder, at der faktisk kan flyttes ganske meget på pensionsøkonomien også sent i arbejdslivet.

Tjekliste

• Få afklaret, hvornår du rammer grænsen på syv år til folkepensionsalderen, og hvornår det høje aldersloft bliver relevant.
• Prioritér indbetaling til aldersopsparing, hvis du ikke er i topskat eller allerede har fyldt ratepensionen op.
• Undgå at indbetale over loftet. Beløbene, der overstiger loftet, udløser afgift på aldersopsparing.

10. Stoler på standardløsninger uden egentlig rådgivning

Skattebegunstigede pensionsordninger giver lavere afkastskat (PAL-skat på 15,3 procent) og gunstige fradragsregler, men gevinsten afhænger af, hvordan du kombinerer dem. Rækkefølgen af udbetalinger, samspil med frie midler og bolig samt hensynet til arv betyder i praksis ofte lige så meget som et par procent i ekstra investeringsafkast.

PensionsInfo understreger, at portalen ikke giver rådgivning. Den giver overblik. Selve planlægningen kræver, at du tager dialogen med bank, pensionsselskab eller anden kvalificeret rådgiver og tester forskellige scenarier.

Tjekliste

• Brug PensionsInfo som udgangspunkt, men forvent ikke, at systemet fortæller dig, hvad du skal gøre.
• Forbered konkrete spørgsmål til næste rådgivningsmøde: skat, udbetalingsrækkefølge, arv, aldersopsparing.
• Bed om, at der regnes på mindst to forskellige løsninger, så du ser forskellen i nettoudbetaling og arv.

Kort opsummering

En god pensionsplan i 2026 kræver ikke, at du kan alle paragraffer, men den kræver, at du tager stilling til nogle få centrale valg. Overblik over ordningerne, bevidste indbetalinger under de rigtige lofter, et gennemtænkt mix af ratepension, livrente og aldersopsparing og en udbetalingsplan, der spiller sammen med folkepension og nye regler for arbejde som pensionist, gør en markant forskel.

Start med PensionsInfo, skriv dine spørgsmål ned og brug så din bank eller dit pensionsselskab til at teste og justere planen. Små, velovervejede ændringer nu kan gøre din økonomi langt mere robust den dag, pensionen ikke bare er noget, du læser om, men noget du lever af.

Indlægget Undgå de 10 største fejl i pensionsplanlægning i 2026 blev først udgivet på PensionsValg.

Denne gennemgang fokuserer på tre ting: hvor meget folkepensionen er i 2026, hvordan anden indkomst og formue påvirker udbetalingen, og hvad de nye skatteregler betyder for din nettoudbetaling.

Hvad ændrer sig for folkepensionen i 2026?

Folkepensionen i 2026 er reguleret op med omkring 4,8 procent i forhold til 2025. Reguleringen følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked, så pensionen nogenlunde følger med pris- og lønniveauet.

De centrale satser før skat i 2026 ser sådan ud:

En enlig med fuldt grundbeløb og fuldt pensionstillæg får dermed 16.273 kr. om måneden før skat, mens en gift eller samlevende med fuldt tillæg får 12.011 kr. før skat.

Satserne reguleres hvert år, så beløbene for 2026 skal ses som et øjebliksbillede, ikke som et løfte for fremtiden.

Grundbeløb, pensionstillæg og supplerende ydelser

Folkepensionen består grundlæggende af to dele:

• Grundbeløbet er et fast beløb til alle, der opfylder betingelserne. Andre indkomster påvirker ikke grundbeløbet, hverken løn, ATP eller private pensioner. Det giver et stabilt minimum, som ikke bliver mindre, fordi der arbejdes lidt ekstra.
• Pensionstillægget er indkomstafhængigt. Tillægget er højere for enlige end for gifte og samlevende og bliver gradvist trappet ned, når anden indkomst stiger.

Derudover kan nogle pensionister få supplerende ydelser:

• Ældrecheck udbetales én gang om året til pensionister med lav indkomst og begrænset formue.
• Helbredstillæg og varmetillæg kan dække en del af bestemte udgifter for pensionister med lav indkomst og relativt lille formue.

I 2026 er formuegrænsen for ældrecheck og helbredstillæg 108.000 kr. Formue består typisk af bankindeståender og værdipapirer, men ikke værdien af almindelig bolig. Selve folkepensionen afhænger ikke af formuen, men formuen kan fjerne retten til disse tillæg.

Hvis du vil forstå, hvordan udbetalingen fra folkepensionen bliver beregnet i praksis, er det vigtigt at se grundbeløb, tillæg og supplerende ydelser i sammenhæng.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Indkomstgrænser: hvornår bliver pensionstillægget sat ned?

Pensionstillægget afhænger af din indkomst ud over folkepensionen. Her tæller blandt andet ATP, arbejdsmarkedspension, private pensioner, kapitalindkomst og visse offentlige ydelser med. Arbejdsindkomst for folkepensionister tæller derimod ikke i denne opgørelse.

I 2026 gælder blandt andet disse grænser (indkomst ud over folkepension):

Det betyder, at en enlig pensionist med anden årlig indkomst på op til 99.200 kr. kan få fuldt pensionstillæg. Stiger indkomsten, bliver tillægget gradvist mindre og forsvinder helt, hvis indkomsten når 438.200 kr.

Resultatet er, at grundbeløbet i praksis er det mest stabile element, mens pensionstillægget i høj grad afhænger af, hvor store pensionsudbetalinger og anden indkomst der er ud over folkepensionen, samt af ægtefælles eller samlevers økonomi. Overvejer du at ændre på dine udbetalinger, kan det hænge tæt sammen med, hvordan du vil planlægge dine pensionsudbetalinger gennem livet.

Folkepensionsalder og fremtidige ændringer

Folkepensionsalderen er politisk fastsat og er allerede hævet til 67 år for de årgange, der aktuelt nærmer sig pension. Yngre årgange får en højere folkepensionsalder, fordi alderen fremover reguleres efter udviklingen i levetiden.

Princippet er, at en bestemt del af voksenlivet fortsat skal tilbringes som pensionist, selv om den gennemsnitlige levetid stiger. Resultatet er en gradvis stigning i folkepensionsalderen, fx til 68 år og senere potentielt endnu højere, afhængigt af udviklingen.

Konsekvensen er, at flere skal kunne finansiere nogle år uden folkepension via job, arbejdsmarkedspension eller privat opsparing, hvis ønsket er at trække sig tilbage tidligere end den officielle folkepensionsalder. Her kan det være relevant både at kende reglerne for pension og levetid og at være opmærksom på, hvordan nye skatteregler fra 2026 spiller ind.

Skat i 2026: hvad betyder skattereformen for din nettoudbetaling?

Folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck er skattepligtige. Helbredstillæg, varmetillæg og visse personlige tillæg er skattefrie. Den konkrete skat afhænger af kommuneskat, bundskat, eventuel mellemskat, topskat og toptopskat samt kirkeskat.

Fra og med 2026 ændres skattesystemet, så der indføres flere lag i indkomstskatten:

• Bundskat på 12,01 procent af den personlige indkomst over personfradraget.
• Mellemskat på 7,5 procent af personlig indkomst over en vis grænse.
• Topskat på 7,5 procent oven på mellemskatten for endnu højere indkomster.
• Toptopskat på 5 procent af meget høje indkomster.

De præcise beløbsgrænser reguleres løbende. For de fleste folkepensionister vil det især være samspillet mellem folkepension, arbejdsmarkeds- og private pensioner samt eventuel løn, der afgør, om indkomsten havner i mellemskat- eller topskattefeltet.

Analysen fra blandt andre revisionsbranchen peger på, at fradragsværdien af pensionsindbetalinger generelt er højere i 2025 end i 2026 for de højere indkomstlag. For personer tæt på pension kan tidspunktet for ekstra indbetalinger og udbetalinger derfor få reel betydning for, hvor meget der ender på kontoen efter skat. Du kan med fordel se de nærmere konsekvenser i gennemgangen af pension og skat i 2026 og sammenholde det med forventede ændringer frem mod de kommende skatteår.

Arbejdsindkomst som pensionist: hvorfor det fylder særligt

Arbejdsindkomst for folkepensionister påvirker ikke pensionstillægget. Det skiller sig ud fra andre indkomster som pensionsudbetalinger og kapitalindkomst, der kan reducere tillægget.

Det giver en særlig situation:

• Grundbeløbet udbetales uændret, uanset at du arbejder ved siden af.
• Pensionstillægget bliver ikke sat ned på grund af din lønindkomst, men stadig på grund af andre indtægter.
• Lønnen beskattes som almindelig personlig indkomst, men uden at du mister pensionstillægget på den konto.

For nogle kan deltidsarbejde efter folkepensionsalderen derfor være en forholdsvis effektiv måde at styrke økonomien på, sammenlignet med blot at øge pensionsudbetalingerne, der risikerer at aftrappe tillægget. Har du desuden gæld, kan det også påvirke, hvordan du vælger at kombinere arbejde og udbetalinger, som beskrevet i overblikket over gæld og pension.

Typiske misforståelser om folkepensionen

Flere udbredte antagelser skaber unødvendig usikkerhed:

1. ”Min øvrige pension kommer oven i folkepensionen”
   Arbejdsmarkedspension og private pensioner lægges oven i grundbeløbet, men påvirker pensionstillægget væsentligt. Store udbetalinger kan enten reducere eller helt fjerne tillægget og dermed også muligheden for ældrecheck.
2. ”Formue sænker min folkepension”
   Selve folkepensionen (grundbeløb og pensionstillæg) afhænger ikke direkte af formuens størrelse. Formuen påvirker derimod retten til ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg, hvis den overstiger formuegrænsen.
3. ”Ægtefælles indkomst betyder ikke så meget”
   For gifte og samlevende spiller ægtefælles eller samlevers indkomst en tydelig rolle i beregningen af pensionstillæg og supplerende ydelser. En solid pension eller løn hos den ene kan derfor reducere tillægget til den anden.
4. ”Jeg kan regne med folkepension som 67-årig”
   Det gælder for nogle årgange, men ikke for alle. Yngre årgange har højere folkepensionsalder på grund af levetidsreguleringen og bør derfor tjekke den konkrete alder frem for at regne med et standardtal.

Når du rydder op i misforståelserne, bliver det også lettere at vurdere, hvordan dine andre ordninger – fx livrenter og ratepensioner over et langt livsforløb – spiller sammen med folkepensionen.

Tjekliste: sådan tilpasser du din plan til 2026-reglerne

En enkel gennemgang af din situation kan give et bedre greb om både niveau og timing af udbetalinger.

1. Find din folkepensionsalder
   Slå din folkepensionsalder op ud fra fødselsår, så du ved, hvornår folkepensionen tidligst kan starte.
2. Få samlet overblik over alle pensioner
   Log ind på din fælles pensionsoversigt for at se arbejdsmarkedspensioner, private pensioner og forventet folkepension på ét sted. Det giver et samlet billede af de udbetalinger, som senere kan påvirke pensionstillæg og ældrecheck.
3. Beregn din forventede folkepension i 2026-niveau
   Brug Udbetaling Danmarks beregner til at indtaste dine forventede indtægter: ATP, arbejdsmarkedspension, private pensioner og kapitalindkomst. På den måde kan du se, om pensionstillægget bliver sat ned, og om du ligger inden for grænserne for ældrecheck og helbredstillæg.
4. Test din skat i forskellige scenarier
   Anvend Skats beregningsværktøjer eller en rådgiver til at se, hvordan skatten ser ud, hvis du:
   • starter folkepension samtidig med fulde pensionsudbetalinger,venter med ratepension eller livrente,
   • arbejder deltid de første år som folkepensionist.
   Fokusér særligt på, om du kommer op i mellemskat, topskat eller toptopskat, når de nye regler gælder fra 2026.
5. Planlæg rækkefølgen af udbetalinger
   Overvej, hvilke pensioner der med fordel kan bruges før folkepensionsalderen, og hvilke der med fordel kan udskydes. Mindre udbetalinger tidligt kan i nogle tilfælde bevare pensionstillægget, mens store udbetalinger i samme år kan aftrappe det.
6. Inkludér ægtefælles økonomi
   Lav beregninger både med og uden ægtefælles pension og løn. Selv om I måske tænker jeres pension hver for sig, hænger reglerne for pensionstillæg tæt sammen, når I bor sammen.
7. Opdatér planen årligt
   Satser for folkepension, ældrecheck og formuegrænser justeres løbende, og også skattesatser og beløbsgrænser ændrer sig over tid. En årlig gennemgang af satserne og dine egne tal gør det lettere at rette kursen i tide.

Hvis du vil supplere beregningerne, kan du også bruge en simpel pensionsberegner til at teste din samlede pension, før du justerer på udbetalingerne.

Afrunding: fokus på helheden, ikke kun på satsen

Folkepensionen i 2026 er lidt højere i kroner, men den reelle forskel i din økonomi afhænger af helheden: hvornår du kan gå på folkepension, hvor meget du får fra arbejdsmarkedspension og private ordninger, hvordan din ægtefælles økonomi ser ud, og hvilke skattemæssige regler der gælder, når udbetalingerne starter.

Et roligt overblik over disse elementer gør det lettere at træffe gennemtænkte valg om både tidspunkt og størrelse på dine udbetalinger. På den måde bliver reguleringer, nye skatteregler og stigende pensionsalder noget, du kan planlægge efter, frem for noget der blot kommer som en overraskelse, når lønnen stopper.

Indlægget Folkepension i 2026: hvad ændrer sig for udbetalinger blev først udgivet på PensionsValg.

Her får du en enkel gennemgang af, hvad aldersopsparing og folkepension egentlig er, hvordan de spiller sammen, og hvornår aldersopsparing typisk er en god idé i forhold til din folkepension.

Hvad er folkepension – og hvad kan du regne med?

Folkepensionen er den offentlige grundsikring, som skal give alle ældre et minimum af indkomst. Den består af et grundbeløb og et pensionstillæg:

• Grundbeløbet er ens for alle, der opfylder betingelserne. Det er ikke afhængigt af, hvor meget du tjener ved siden af.
• Pensionstillægget afhænger af din øvrige indkomst, og ofte også din ægtefælles eller samlevers indkomst. Jo mere du har af andre skattepligtige indkomster, jo lavere bliver tillægget.

I 2026 ligger de månedlige satser før skat omtrent sådan her:

Der betales almindelig indkomstskat af både grundbeløb og pensionstillæg, og supplerende ydelser som ældrecheck er også som udgangspunkt skattepligtige.

Folkepensionens størrelse afhænger desuden af din optjeningstid i Danmark. For fuld pension kræves som hovedregel bopæl i Danmark i mindst 9/10 af tiden fra du fylder 15 år, til du rammer folkepensionsalderen. Længere udlandsophold kan derfor betyde lavere folkepension.

Folkepensionen giver en vigtig basis, men niveauet viser samtidig, hvorfor privat opsparing ofte er nødvendig, hvis du vil have et komfortabelt rådighedsbeløb, efter skat og faste udgifter.

Hvad er en aldersopsparing – kort fortalt?

En aldersopsparing er en privat pensionsordning med tre centrale kendetegn:

1. Ingen fradrag ved indbetaling
   Indbetalinger giver ikke skattefradrag. Du betaler altså skat af pengene, inden de sættes ind.
2. Lav løbende skat på afkast (PAL-skat)
   Afkastet beskattes årligt med 15,3 % i pensionsafkastskat (PAL-skat). Det er typisk lavere end beskatningen af mange frie investeringer.
3. Skattefri udbetaling og ingen modregning i folkepension
   Udbetalingerne er skattefri, når de sker på det rigtige tidspunkt, og de påvirker ikke hverken folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg.

Aldersopsparing ligner på mange måder den gamle kapitalpension, men uden fradrag ved indbetaling og uden skat ved udbetaling.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvornår kan du få aldersopsparingen udbetalt?

Tidspunktet spiller en stor rolle, både for din fleksibilitet og for, om du bliver ramt af afgifter.

For nyere ordninger gælder:

• Udbetaling kan typisk ske fra din pensionsudbetalingsalder, som for de fleste ligger cirka 3 år før folkepensionsalderen.
• Senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen skal ordningen være tømt.
• Udbetaling kan ske som ét engangsbeløb eller i flere deludbetalinger.

Ældre aftaler kan have mere lempelige aldersgrænser. Nogle kan fx udbetales allerede fra 60 år eller 5 år før folkepensionsalderen, hvis ordningen er oprettet før bestemte datoer.

Hvis du hæver aldersopsparingen før pensionsudbetalingsalderen, udløser det en afgift på 20 % af det udbetalte beløb. Aldersopsparing fungerer derfor ikke som fri opsparing til uforudsete udgifter i arbejdslivet.

Hvor meget må du indbetale – og hvad sker der, hvis du går over?

Der er et årligt loft på, hvor meget du kan sætte ind, uden at det udløser afgift. Loftet afhænger af, hvor tæt du er på folkepensionsalderen.

Indbetalingsloft 2025 og 2026

* Det forhøjede loft gælder kun, hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen, og du opfylder betingelserne, bl.a. at du ikke har påbegyndt visse andre pensionsudbetalinger efter 1. april 2018. Detaljerne findes i reglerne om indbetalingsloft.

Indbetalinger fra din arbejdsgiver tæller med i loftet, så det samlede beløb (din egen indbetaling plus arbejdsgiverens) må ikke overstige grænsen.

Hvis loftet overskrides, kan konsekvensen blive en afgift på 20 % af det beløb, der ligger over det lave loft, hvis pengene bliver stående. Ved uberettiget brug af det høje loft kan afgiften helt op på 40 % af den del, der ligger over grundbeløbet. Banker beskriver ret konkrete eksempler på dette, og det er en hyppig faldgrube.

Sådan beskattes aldersopsparing – i forhold til andre pensioner

Sammenligningen med andre pensionsformer hjælper med at forstå, hvornår aldersopsparing giver mening.

Fradrag på ratepension og livrente er værdifuldt, især hvis du betaler høj skat i arbejdslivet og forventer en lavere skatteprocent som pensionist. Ulempen er, at disse udbetalinger både beskattes som personlig indkomst og typisk reducerer pensionstillægget.

Aldersopsparing gør det modsatte: Ingen fradrag nu, men til gengæld:

• Skattefri udbetaling.
• Ingen modregning i pensionstillægget.

Derfor kan aldersopsparing skattemæssigt minde mere om en skatteoptimeret “buffer” ved siden af de løbende ydelser.

Folkepension og aldersopsparing – hvordan hænger det sammen?

Her ligger et af de vigtigste punkter:

• Folkepensionens grundbeløb påvirkes ikke af andre indkomster.
• Pensionstillægget bliver gradvist sat ned, når du har anden indkomst som løn, ratepension, livrente m.m.
• Udbetalinger fra aldersopsparing tæller ikke som indkomst i den beregning.

For hver ekstra krone i udbetalt ratepension kan du derfor miste en del af pensionstillægget. Udbetalinger fra aldersopsparing giver derimod et “ekstra lag” oven på folkepension og øvrige indkomster, uden at tillægget bliver mindre.

Det er grunden til, at aldersopsparing ofte fremhæves som særligt attraktiv for personer, der forventer at ligge i den lave til mellemste ende af indkomstskalaen som pensionister, hvor pensionstillægget betyder meget for økonomien.

Hvornår er aldersopsparing typisk en god idé?

Beslutningen handler i praksis om tre ting:

1. Forventet pensionsindkomst
2. Betydningen af pensionstillægget
3. Din skatteprocent i arbejdslivet

1. Lav eller mellem pension – afhængig af pensionstillæg

Hvis du regner med, at folkepensionen og måske en mindre arbejdsmarkedspension bliver din hovedindkomst, spiller pensionstillægget en stor rolle. I den situation kan en aldersopsparing være meget attraktiv, fordi:

• Du kan spare op uden at miste pensionstillæg.
• Udbetalingerne er skattefri, så du kender nettobeløbet.
• Du kan skrue kraftigt op for indbetalingen i de sidste 7 år før folkepension, hvis du opfylder betingelserne for det høje loft.

Et typisk forløb kan være en mindre aldersopsparing i løbet af arbejdslivet, og så en målrettet indsats de sidste år før pension, hvor fx frie midler eller ekstra opsparing flyttes over i aldersopsparing inden for loftet.

2. Høj indkomst og stor arbejdsmarkedspension

For højtlønnede med stor ratepension eller livrente gælder ofte det modsatte:

• Fradragsværdien i topskatteårene er høj.
• Folkepensionens pensionstillæg spiller måske en mindre rolle, fordi den samlede indkomst allerede ligger så højt, at tillægget ville blive kraftigt reduceret eller helt bortfalde.

I den situation kan fradraget på ratepension/livrente have større værdi end den skattefri udbetaling fra aldersopsparing. Mange vælger stadig at have en mindre aldersopsparing ved siden af, fordi den giver fleksibilitet og skattefri “klump” til større køb.

3. Udlandsophold og reduceret folkepension

En person, der har arbejdet eller boet i udlandet i en længere årrække, og derfor ikke opfylder kravet om 9/10 optjeningstid.

Folkepensionen vil i så fald blive nedskaleret forholdsmæssigt. Privat pension bliver dermed vigtigere, og aldersopsparing kan spille en større rolle, netop fordi den:

• Ikke afhænger af årene i Danmark.
• Ikke reducerer et eventuelt pensionstillæg yderligere.

4. Sen opsparing – også efter folkepensionsalderen

En person, der enten fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen eller først sent i livet får råd til at spare op.

Reglerne for aldersopsparing giver mulighed for indbetaling helt op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen. Det betyder:

• Mulighed for at placere overskudsløn på en ordning med lav PAL-skat.
• Fleksibel, skattefri udbetaling senere uden modregning i folkepensionen.

Det kan fx være interessant for selvstændige eller personer, der sælger virksomhed eller bolig sent i livet og ønsker at fordele værdierne mere hensigtsmæssigt.

Faldgruber du bør undgå

Reglerne omkring aldersopsparing er ikke svært stof, men der er nogle klassiske fejl, som kan koste dyrt.

1. Tro, at der er fradrag for indbetaling
   Aldersopsparing giver ingen fradragsret. Hvis du planlægger din økonomi, som om du får skattefradrag, bliver regnestykket forkert.
2. Glemme loftet – især når arbejdsgiver også indbetaler
   Loftet gælder samlet for alle indbetalinger. Det hjælper ikke, at det er arbejdsgiveren, der overskrider. Afgiften rammer ordningen uanset hvad.
3. Bruge det høje loft uden ret til det
   Det forhøjede loft kræver, at du opfylder betingelserne, bl.a. at visse pensionsudbetalinger ikke er startet efter 1. april 2018. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan afgiften på de for meget indbetalte beløb gå op til 40 %.
4. Hæve aldersopsparingen for tidligt
   Udbetaling før pensionsudbetalingsalderen udløser 20 % i afgift. Aldersopsparing bør derfor kun ses som penge til brug i seniorlivet, ikke som “ekstra opsparing” til alt muligt undervejs.
5. Antage, at folkepensionen er nok
   Med en samlet folkepension på omkring 16.273 kr. før skat for en enlig i 2026 er der ikke meget at give af, når husleje, varme og andre faste udgifter er betalt. Flere rådgivningsmaterialer fra banker peger på, at mange bør stile efter en pensionsindkomst på omkring 70–80 % af slutlønnen for at bevare levestandarden, noget folkepensionen sjældent kan bære alene.

En simpel måde at tænke valget på

Når valget står mellem aldersopsparing og andre pensionstyper, kan denne enkle model hjælpe:

1. Har du høj indkomst og ligger du i topskat?
   Så giver fradragsberettigede ordninger som ratepension og livrente ofte stor værdi. Aldersopsparing kan være et supplement.
2. Forventer du lav til middel indkomst som pensionist, og bliver pensionstillægget vigtigt for dig?
   Så er aldersopsparing ofte særlig attraktiv, fordi den ikke reducerer tillægget.
3. Har du udlandsophold eller usikkerhed om fuld folkepension?
   Privataftalte pensioner, herunder aldersopsparing, kan blive et vigtigt ekstra ben at stå på.
4. Er du tæt på folkepensionsalderen med mulighed for at indbetale ekstra?
   Det forhøjede loft i de sidste 7 år kan bruges strategisk til at flytte midler over på en ordning med lav PAL-skat og skattefri udbetaling.

Afrunding: Aldersopsparing og folkepension skal ses i sammenhæng

Folkepensionen giver en basis, som alle i Danmark kan støtte sig til, forudsat at bopælskravene er opfyldt. Aldersopsparing er ikke en erstatning, men et værktøj til at få mere frihed og sikkerhed oven på den offentlige ordning.

Den vigtigste pointe er, at aldersopsparing ikke bliver modregnet i pensionstillægget og udbetales skattefrit ved pension. For mange med lav eller middel forventet pensionsindkomst gør netop det en stor forskel. For andre er fradraget på ratepension eller livrente vigtigere, mens aldersopsparing spiller en mindre, men stadig nyttig rolle.

Det bedste valg er sjældent enten eller. Kombinationen af folkepension, arbejdsmarkedspension og en gennemtænkt brug af aldersopsparing giver typisk den mest robuste og fleksible løsning.

Indlægget Aldersopsparing vs Folkepension: hvornår er det bedst? blev først udgivet på PensionsValg.

Nedenfor får du et samlet overblik over aldersopsparing frem mod 2027, hvad der faktisk ændrer sig, og hvordan du kan bruge ordningen klogt i din samlede pensionsplan.

Hvad er aldersopsparing – og hvorfor er den særlig?

Aldersopsparing (eller aldersforsikring) er en pensionsordning, hvor du ikke får fradrag, når du indbetaler, men til gengæld får skatte- og afgiftsfri udbetalinger, når pengene kommer til udbetaling efter reglerne. Ordningen skiller sig især ud ved, at udbetalinger ikke modregnes i folkepensionens pensionstillæg, modsat udbetalinger fra ratepension og livrente.

Nogle centrale kendetegn:

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Skatte- og afgiftsfri udbetaling efter pensionsudbetalingsalderen
• Ingen påvirkning af pensionstillægget
• Afkast beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent
• Mulighed for fortsat indbetaling helt op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen

I praksis bruges aldersopsparing ofte som en skattefri buffer omkring pensionstidspunktet, der kan supplere de mere klassiske fradragsordninger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Reglerne frem mod 2027: Hvad ved vi – og hvad ved vi ikke?

Selve konstruktionen af aldersopsparing ser ud til at fortsætte ind i 2027: ingen fradrag ved indbetaling, skattefri udbetaling og ingen modregning i pensionstillægget. Der er endnu ikke offentliggjort reformer, der ændrer grundprincippet, men satser og lofter reguleres løbende.

Det, der for alvor ændrer billedet frem mod 2027, er:

• Løbende regulering af loftet for indbetaling
• Skattereformen i 2026 med mellemskat og top‑topskat, som ændrer værdien af fradrag på ratepension og livrente
• Fortsat stor betydning af modregning i pensionstillægget, hvor aldersopsparing har en særlig rolle

Du står derfor ikke med en “ny” aldersopsparing i 2027, men med kendte regler i et nyt skatte- og beløbslandskab. Det gør det oplagt at genbesøge sin plan, særligt hvis pensionen nærmer sig.

Lofter for indbetaling: Hvor meget kan du sætte ind?

Indbetaling til aldersopsparing er begrænset af et årligt loft. Der findes et grundbeløb, som alle kan bruge, og et forhøjet loft for dem, der er tæt på folkepensionsalderen.

Aktuelle lofter (2025 og 2026)

* Forhøjet loft gælder, når der højst er 7 år til folkepensionsalderen, med visse begrænsninger.

Udviklingen de seneste år viser en gradvis, men forholdsvis moderat stigning. I 2024 lå grundbeløbet omkring 9.100 kr. og det forhøjede loft omkring 56.000 kr., og begge tal er blevet justeret op i 2025 og 2026. Det peger i retning af, at lofterne i 2027 igen vil blive reguleret, men ikke springe dramatisk.

Hvem kan bruge det forhøjede loft?

Muligheden for at bruge det forhøjede loft afhænger af:

• Din afstand til folkepensionsalderen
• Om du har udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger (fx ratepension) tæt på folkepensionsalderen

Reglen er, at det forhøjede loft gælder fra og med det syvende indkomstår før det indkomstår, hvor du når folkepensionsalderen. Her kan særlige begrænsningsregler, blandt andet 10‑års‑reglen, betyde, at du kun må bruge grundbeløbet, hvis du får udbetaling fra en fradragsordning 10 år eller mindre før din folkepensionsalder.

Skat ved indbetaling og udbetaling: Hvad betyder det for dig?

Aldersopsparing adskiller sig tydeligt fra fradragsordningerne.

Når du indbetaler

• Ingen fradrag i din personlige indkomst
• Indbetalingen påvirker ikke din løbende skat for det år, hvor du indbetaler

Det gør ordningen mindre attraktiv, hvis du betaler høj skat nu og forventer lavere skat som pensionist, fordi du her kunne få gavn af fradrag på ratepension eller livrente.

Når du får udbetaling

Når aldersopsparingen udbetales korrekt efter pensionsudbetalingsalderen:

• Ingen indkomstskat på udbetalingen
• Ingen arbejdsmarkedsbidrag
• Ingen modregning i pensionstillægget

Her ligger den store fordel. Du kan have en skattefri buffer, som ikke påvirker hverken topskat, mellemskat eller din ret til pensionstillæg.

Afkastet undervejs beskattes med en fast PAL‑skat på 15,3 procent, som din bank eller dit pensionsselskab håndterer. Satsen er generelt lavere end beskatning af afkast i frie midler.

Tidlig hævning og overindbetaling: Afgifter du skal kende

Aldersopsparingen er ikke tænkt som fri opsparing, man bare kan hæve efter behov. Reglerne er ret klare, når de brydes.

Tidlig ophævelse

Hæver du aldersopsparingen før pensionsudbetalingsalderen, udløses der typisk 20 procent i afgift til staten af det hævede beløb. Det gælder også, hvis du for eksempel vil bruge pengene til boligkøb eller gæld, inden du når pensionsalderen.

Forløbet bliver:

• Du får udbetalt beløbet
• Pensionsinstituttet tilbageholder 20 procent i afgift
• Resten tilfalder dig, og udbetalingen er derefter skattefri

Den afgift gør aldersopsparing væsentligt mindre egnet, hvis du forventer stor risiko for at skulle bruge pengene før pension.

Overindbetaling over loftet

Indbetaler du mere end loftet på aldersopsparing, kan konsekvensen være:

• Afgift på 20 eller 40 procent af overbeløbet, eller
• Krav om tilbageførsel af den del, der ligger over loftet

I nogle situationer kan overbeløbet flyttes til en fradragsberettiget ordning året efter mod 4 procent i afgift, men det er ikke altid en god løsning. Derudover er loftet samlet på tværs af arbejdsgiver- og privatordninger. Arbejdsgiverindbetalinger på en aldersopsparing bruger altså af din plads i loftet.

Aldersopsparing og pensionstillæg: Hvorfor modregning fylder så meget

Pensionstillægget betyder rigtig meget for den samlede økonomi for mange folkepensionister. For enlige nedsættes pensionstillægget med godt 30 procent af den del af privat pensionsindkomst og kapitalindkomst, der ligger over en vis grænse. I en konkret beregning sker det eksempelvis over cirka 95.800 kr. om året i privat pensionsindkomst.

Her ligger en vigtig pointe:

• Udbetalinger fra ratepension og livrente tæller med og kan reducere pensionstillægget
• Udbetalinger fra aldersopsparing ikke tæller med i det indkomstgrundlag

Resultatet er, at aldersopsparing ofte er særlig attraktiv for dem, der:

• Forventer at ligge i et niveau, hvor der sker modregning i pensionstillæg, og
• Gerne vil have ekstra opsparing uden at miste for meget i tillæg

Planlægningen handler derfor ikke kun om skat her og nu, men også om, hvordan dine fremtidige udbetalinger påvirker de offentlige ydelser.

Skattereformen i 2026: Hvad betyder nye skattesatser for dit valg?

Fra 2026 ændrer skattesystemet sig, blandt andet med:

• Mellemskat på 7,5 procent
• Samlet marginalskat omkring 56 procent inkl. arbejdsmarkedsbidrag ved høje indkomster
• Top‑topskat, der bringer marginalskatten op på ca. 60,5 procent for meget høje indkomster

De højere marginalskatter kan gøre fradrag på ratepension og livrente mere værd for dem med høj eller meget høj indkomst. Samtidig findes der et ekstra pensionsfradrag på fradragsberettigede ordninger, hvis du er inden for en vis afstand til folkepensionsalderen, med loft på 83.800 kr. i 2025 og 87.800 kr. i 2026 for at udnytte det fuldt.

Konsekvensen er, at balancen mellem:

• Fradragsordninger (ratepension og livrente) og
• Ikke-fradragsberettiget aldersopsparing

ændrer sig for nogle grupper. For personer med meget høj indkomst og uden udsigt til modregning i pensionstillæg kan det være mere fordelagtigt at bruge fradragsordninger først og aldersopsparing som supplement.

For andre, særligt dem med risiko for modregning, bliver aldersopsparingen ved med at være et vigtigt redskab til at beskytte pensionstillægget og få en skattefri buffer.

Konkrete eksempler: Hvornår giver aldersopsparing særlig god mening?

Nedenfor tre typiske situationer, hvor aldersopsparing spiller en klar rolle i planlægningen.

1. 60‑årig med 6‑7 år til folkepension

En person i starten af 60’erne med få år til folkepension, stabil indkomst og allerede opsparet ratepension kan:

• Udnytte det forhøjede loft på aldersopsparing, hvis 10‑års‑reglen ikke begrænser
• Samtidig bruge loftet for ratepension og eventuelt livrente og få gavn af ekstra pensionsfradrag
• Planlægge udbetalingerne, så en del af pensionen kommer som skattefri udbetaling fra aldersopsparing og dermed skåner pensionstillægget

Her fungerer aldersopsparing som en målrettet “sidste fase”-opsparing op mod pension.

2. Enlig folkepensionist med beskeden privat pension

En enlig pensionist med forholdsvis lille privat pension og ret til pensionstillæg kan have stor glæde af en aldersopsparing, selv efter at folkepensionen er startet:

• Der kan fortsat indbetales op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen
• Udbetaling kan ske som engangsbeløb eller i mindre portioner uden modregning i pensionstillægget
• Der skabes likviditet til større enkeltudgifter uden at påvirke det løbende tillæg

Her bliver aldersopsparing i praksis en måde at have “kontante reserver” uden at forringe de offentlige ydelser.

3. Par, hvor den ene har høj privat pension

I et par, hvor den ene har stor ratepension eller livrente, og den anden har mere beskeden privat opsparing, kan ekstra opsparing med fordel fordeles klogt:

• Den velpolstrede part kan have glæde af fradrag på ekstra indbetalinger
• Den anden part kan spare op på aldersopsparing uden risiko for stor modregning i pensionstillægget

På den måde kan familien som helhed optimere både skatteværdi og pensionstillæg fremfor at placere al ekstra opsparing samme sted.

Tjekliste: Sådan forbereder du din aldersopsparing til 2027

Nedenstående punkter kan bruges som en praktisk gennemgang:

1. Få overblik over dine ordninger
   Tjek via PensionsInfo og dine pensionsselskaber, hvor meget der allerede står på aldersopsparing, ratepension og livrente, og om der indbetales via arbejdsgiver.
2. Afstand til folkepensionsalderen
   Find din forventede folkepensionsalder. Undersøg, om du er inden for de 7 år, hvor det forhøjede loft kan være aktuelt.
3. Tjek for udbetalinger og 10‑års‑reglen
   Se, hvornår dine ratepensioner og livrenter forventes udbetalt. Hvis der er 10 år eller mindre til folkepensionen, kan det begrænse loftet for aldersopsparing til grundbeløbet.
4. Vurder risikoen for modregning i pensionstillæg
   Lav et overslag over dine fremtidige årlige udbetalinger fra private ordninger. Ligger du omkring de niveauer, hvor pensionstillægget begynder at blive nedsat, kan aldersopsparing være et vigtigt redskab til at beskytte tillægget.
5. Udnyt fradrag klogt
   Overvej, om du udnytter loftet for ratepension og ekstra pensionsfradrag. For nogle giver det mening at fylde fradragsordninger først og derefter bruge aldersopsparing.
6. Undgå overindbetaling
   Tjek, om arbejdsgiver allerede indbetaler til aldersopsparing. Læg alle indbetalinger sammen og hold dem op mod det gældende loft for året.
7. Planlæg udbetalingsformen
   Overvej, om aldersopsparingen skal udbetales som engangsbeløb eller fordelt over flere år. Valget påvirker ikke skatten, men kan have stor betydning for, hvor længe pengene rækker, og hvordan de passer ind i din hverdag.

Afrunding: Roligt overblik nu giver flere muligheder i 2027

Aldersopsparing ændrer ikke karakter med et knips i 2027, men rammerne omkring den bevæger sig. Nye skattesatser, justerede lofter og samspillet med pensionstillæg gør, at gamle vaner med “bare at sætte ind på pension” sjældent er tilstrækkelige længere.

Et godt udgangspunkt er at:

• Skelne tydeligt mellem fradragsordninger og aldersopsparing
• Tage højde for både skat og modregning
• Tjekke, om dine indbetalinger ligger inden for lofterne, og om 10‑års‑reglen rammer dig

Når du først har det overblik, bliver det langt lettere at justere kursen roligt og velovervejet, så din aldersopsparing også i 2027 og frem understøtter den pension, du faktisk ønsker dig.

Indlægget Aldersopsparing i 2027: Ændring i regler og muligheder blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel gennemgår, hvad aldersopsparing er, hvilke satser der kendes for 2024 og 2025, hvad der forventes i 2026, og hvordan du praktisk kan bruge ordningen i din langsigtede pensionsplan. Undervejs får du eksempler, en tjekliste og forslag til næste skridt.

Kort om aldersopsparing: Hvad går den ud på?

Aldersopsparing (og aldersforsikring) er en pensionsordning, hvor skatten er flyttet fra udbetalingen til opsparingsfasen:

• Du får ikke fradrag for dine indbetalinger.
• Afkastet på opsparingen beskattes løbende med pensionsafkastskat (PAL).
• Udbetalingen, når den sker efter reglerne, er skatte- og afgiftsfri.
• Udbetaling fra aldersopsparing påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg.

Ordningen kan oprettes både i bank og i pensionsselskab/forsikringsselskab, og du kan fortsætte med at indbetale helt frem til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen. Det giver en ret lang periode, hvor du kan justere og fylde på, også efter du er gået på pension.

Din pensionsudbetalingsalder er den alder, hvorfra du tidligst kan få pengene udbetalt. Den ligger typisk nogle år før din folkepensionsalder, som er den alder, hvor du får ret til folkepension. Folkepensionsalderen bruges både til at bestemme de forhøjede loftsbeløb på aldersopsparing og til beregning af det ekstra pensionsfradrag på ratepension og livrente.

Lofter og satser: Hvad ved vi om 2024, 2025 og 2026?

Der gælder to typer loft, når du indbetaler til aldersopsparing:

• Et grundbeløb, som alle kan bruge.
• Et forhøjet loft, som kun gælder for personer, der har højst 7 år til folkepensionsalderen, og som ikke er ramt af reglerne om diskvalificerende udbetalinger.

Kendte satser for 2024 og 2025

Beløbene bliver typisk reguleret en smule hvert år. For 2026 er de konkrete loftsbeløb ikke oplyst i det tilgængelige materiale endnu, men forventes fastsat og offentliggjort af Skat i løbet af efteråret før indkomståret. Det betyder, at du, når du planlægger 2026‑indbetalinger, skal tjekke Skats side om Aldersopsparing og aldersforsikring for de endelige tal.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat på indbetaling og afkast

Indbetalinger til aldersopsparing beskattes på en anden måde end ratepension og livrente.

Indbetaling

• Du får ingen fradragsret for indbetalinger til aldersopsparing, uanset om det er dig selv eller din arbejdsgiver, der indbetaler.
• Dermed reducerer indbetalingerne ikke din skattepligtige indkomst, og de giver heller ikke adgang til ekstra pensionsfradrag.

Afkast

• Afkast på ordningen beskattes med pensionsafkastskat (PAL).
• Den generelle PAL‑sats har i de senere år ligget på 15,3 %. Den konkrete sats for 2026 skal altid tjekkes i lov om pensionsafkastskat eller på Skat.dk.

I praksis betyder det, at skatten er forholdsvis enkel: du betaler løbende PAL‑skat af afkastet, men du skal ikke betale indkomstskat, når pengene senere udbetales.

Skat og regler ved udbetaling

Når du begynder at bruge din aldersopsparing, har tidspunkt og form betydning.

Hvornår kan du få pengene?

• Udbetaling kan ske fra din pensionsudbetalingsalder.
• Udbetalingen er som udgangspunkt ikke bundet til at ske på én bestemt måde. Ofte kan du vælge mellem engangsudbetaling eller flere deludbetalinger, afhængigt af aftalen.

Skat og afgifter

• Udbetalinger efter reglerne er skatte- og afgiftsfri.
• Udbetaler du før tid, eller bryder du andre betingelser, kan der udløses en afgift. Afgiftssatserne er normalt 20 eller 60 procent afhængigt af typen af regelbrud. Ved konkrete situationer skal du slå satserne op i pensionsbeskatningsloven.

Det afgørende er, at en korrekt gennemført udbetaling ikke tæller som personlig indkomst. Det giver stor forudsigelighed, når du regner på økonomien som pensionist.

Modregning og sociale ydelser i 2026: Hvad betyder aldersopsparing?

Aldersopsparing har i flere år haft en særlig position i forhold til modregning i sociale ydelser:

• Selve udbetalingen fra aldersopsparing påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg.
• Til gengæld kan formuen på aldersopsparingen indgå i vurderingen af visse formueafhængige ydelser, fx ældrecheck og nogle kommunale ydelser.

Dermed består der to spor:

1. Indkomstsporet:
   Her har politisk arbejde siden 2022 haft fokus på, at indbetalinger til aldersopsparing, aldersforsikring og beslægtede ordninger ikke skal reducere visse indkomstafhængige sociale ydelser. Aftalen om Etablering af grøn fond og efterfølgende lovforslag (bl.a. L 162) arbejder med at friholde indbetalinger i beregningen af nogle ydelser.
2. Formuesporet:
   Selvom udbetalinger er skattefri, og indbetalinger i stigende grad friholdes ved beregning af visse ydelser, kan selve formuen på aldersopsparingen stadig tælle med i nogle formueafhængige ordninger. Det skal vurderes konkret for den enkelte ydelse.

Denne sondring er vigtig. Mange går ud fra, at aldersopsparing aldrig påvirker ydelser. Det er korrekt, når man kigger på pensionstillægget, men ikke nødvendigvis, når man kigger på ydelser, der afhænger af formue.

Forhøjet loft og 40 % afgift: Faldgruben tæt på pension

De forhøjede loftsbeløb gør aldersopsparing særligt interessant nogle få år før folkepensionen. Her er det muligt at indbetale betydeligt mere end grundbeløbet. Men der er en væsentlig betingelse:

• Hvis du har haft diskvalificerende pensionsudbetalinger inden for de seneste 3 år, kan du i praksis være begrænset til kun grundbeløbet, selv om du ellers er tæt på folkepensionen.

Diskvalificerende udbetalinger er visse løbende udbetalinger fra fradragsberettigede pensionsordninger, fx ratepension og livrente. Har du haft sådanne udbetalinger, og indbetaler du alligevel på det forhøjede loft, kan du blive ramt af:

• 40 % afgift af den del af indbetalingen, der ligger over grundbeløbet.

Et simpelt billede:

• Grundbeløb (eksempel): 9.400 kr.
• Du indbetaler 60.000 kr. til aldersopsparing.
• Du har haft diskvalificerende udbetalinger de sidste 3 år.

I den situation vil ca. 50.600 kr. ligge over grundbeløbet, og denne del kan blive ramt af en afgift på 40 %. Det er en meget hård sanktion og gør det afgørende, at du har styr på dine udbetalinger 3 år tilbage, inden du bruger det forhøjede loft.

Aldersopsparing versus ratepension og livrente i 2026

For at vurdere, hvor aldersopsparing passer ind i din plan, er det nødvendigt at se den i forhold til fradragsberettigede ordninger.

Ekstra pensionsfradrag på ratepension/livrente

I 2026 giver indbetalinger til fradragsberettigede ordninger et ekstra fradrag:

• Der beregnes ekstra fradrag af indbetalinger op til 87.800 kr. (2025: 83.800 kr.).
• Fradragsprocenten er:
  • 12 %, hvis der er mere end 15 år til folkepension.
  • 32 %, hvis der er 15 år eller mindre til folkepension.

Det betyder, at personer, som har en del år til pension, ofte har stor fordel af at udnytte ekstra pensionsfradrag på ratepension eller livrente, før der fyldes meget på aldersopsparingen. Efter 15‑årsgrænsen bliver ekstra fradraget mere attraktivt, hvilket igen trækker i retning af fradragsberettigede ordninger.

Samtidig har aldersopsparing nogle særlige fordele:

• Skattefri udbetaling.
• Ingen modregning i pensionstillæg.
• Fleksibel udbetaling som engangsbeløb eller i dele.

Derfor handler planlægning ofte om kombinationen af pensionsordninger: hvor meget der skal ligge i fradragsberettigede ordninger, og hvor meget der skal ligge i aldersopsparing, for at få både skattemæssige fordele og ro omkring modregning.

Tre typiske situationer i 2026

Nedenfor følger tre forenklede eksempler, som illustrerer, hvordan aldersopsparing kan tænkes ind. Beløb og satser skal altid tilpasses de konkrete 2026‑tal og din egen økonomi.

Eksempel 1: 45‑årig med høj løn og 20+ år til folkepension

En 45‑årig med god indkomst og mere end 20 år til folkepension har typisk stor fordel af:

• At udnytte ekstra pensionsfradrag på ratepension eller livrente fuldt ud.
• At bruge aldersopsparing som et mindre, fleksibelt supplement til fx engangsudgifter ved overgang til pension, hvor skattefri udbetaling og ingen modregning i pensionstillæg er attraktivt.

Her vil hovedparten af ekstra opsparing ofte ligge i fradragsberettigede ordninger, fordi fradraget og ekstra pensionsfradrag samlet set har stor værdi mange år før pension.

Eksempel 2: 62‑årig med 5 år til folkepension og forventet pensionstillæg

En 62‑årig, der forventer at få pensionstillæg som folkepensionist, kan ofte have glæde af:

• At undersøge, om det forhøjede loft til aldersopsparing kan bruges uden at udløse 40 % afgift.
• At vurdere, om en del af pensionsindbetalingerne (ud over minimum) skal flyttes fra fx ratepension til aldersopsparing.
• Målet er at øge den disponible indkomst som pensionist, uden at pensionstillæg og boligstøtte bliver reduceret mere end nødvendigt.

For denne gruppe bliver aldersopsparing ofte en vigtig brik, fordi den skattefri udbetaling og manglende modregning i pensionstillæg kan have stor betydning år efter år.

Eksempel 3: Ny pensionist med boligstøtte og igangværende ratepension

En ny folkepensionist med:

• Løbende udbetalinger fra ratepension.
• Boligstøtte og pensionstillæg.
• Måske udsigt til arv eller frilæggelse af friværdi.

I den situation kan aldersopsparing bruges til at placere senere engangsbeløb, fx arv, inden for loftsbeløbene, uden at fremtidige udbetalinger påvirker pensionstillægget. Samtidig skal man være opmærksom på, at formuen på aldersopsparingen kan tælle med ved visse formueafhængige ydelser som ældrecheck.

Kreditorbeskyttelse og nye lovspor

Aldersopsparing er som udgangspunkt kreditorbeskyttet på linje med andre skattebegunstigede pensionsordninger. Det betyder, at almindelige kreditorer i udgangspunktet ikke kan gøre krav i disse midler.

Der pågår dog lovarbejde om udvidet mulighed for kreditorforfølgning i særlige situationer, fx ved konfiskation og erstatning i visse strafsager. Lovforslag på området præciserer, at aldersopsparinger også kan være omfattet i disse tilfælde. For de fleste almindelige opsparere ændrer det ikke den daglige planlægning, men det understreger, at kreditorbeskyttelse ikke er absolut i alle sammenhænge.

Typiske misforståelser om aldersopsparing

Flere misforståelser går igen, når det gælder aldersopsparing:

1. ”Når jeg er tæt på pension, kan jeg altid bruge det forhøjede loft”
   Det gælder kun, hvis du ikke har haft diskvalificerende pensionsudbetalinger de seneste 3 år. Ellers risikerer du 40 % afgift på indbetalinger over grundbeløbet.
2. ”Aldersopsparing har aldrig betydning for ydelser”
   Udbetalingen påvirker ikke pensionstillægget, men formuen kan indgå ved vurdering af formueafhængige ydelser. Derudover handler nyere regler primært om at friholde indbetalinger til pension, ikke nødvendigvis formuen.
3. ”Jeg får da fradrag, det er jo pension”
   Aldersopsparing giver ikke fradrag. Den forveksles ofte med ratepension, og det kan give skuffelser, hvis forskudsopgørelsen er sat forkert.
4. ”Jeg behøver ikke holde øje med loftet, det klarer pensionsselskabet”
   Arbejdsgiver og eventuel privat ordning ser sjældent hinanden. Hvis du både har en aldersopsparing via jobbet og en privat ordning, er det dit ansvar, at den samlede indbetaling holder sig inden for loftet.
5. ”Udbetalingen kan jeg altid tage stilling til senere”
   Tidsplanen for udbetaling af aldersopsparing bør koordineres med ratepension, livrente, ATP og eventuelle ydelser. Uden en plan risikerer du at bruge opsparingen uhensigtsmæssigt.
6. ”Reglerne er stabile, det behøver jeg ikke følge med i”
   Reglerne for modregning, ydelser og pensionsbeskatning er ændret flere gange i perioden 2017–2025, og der har været nye lovforslag i 2024. En plan, der bygger på gamle regler, kan snyde dig.

Tjekliste: Er din aldersopsparing klar til 2026?

Nedenstående punkter hjælper dig med at se, om du har de vigtigste brikker på plads:

• Hvor mange år har du til folkepensionsalderen?
  Det afgør både mulighed for forhøjet loft på aldersopsparing og størrelsen af det ekstra pensionsfradrag på ratepension og livrente.
• Har du haft diskvalificerende pensionsudbetalinger inden for de seneste 3 år?
  Hvis ja, skal du være særligt opmærksom på, om du kun bør bruge grundbeløbet til aldersopsparing.
• Indbetaler du allerede til aldersopsparing via arbejdsgiver?
  I så fald skal alle indbetalinger til aldersopsparing ses under ét i forhold til loftet.
• Har du overblik over din samlede pensionsøkonomi i fx PensionsInfo?
  Ratepension, livrente, aldersopsparing, ATP og frie midler hænger sammen, når du planlægger.
• Rammer du loftet for ekstra pensionsfradrag på ratepension/livrente?
  Indbetalinger op til 87.800 kr. i 2026 kan få ekstra fradrag, som kan være værdifuldt, særligt 15 år eller mindre før pension.
• Hvilke sociale ydelser forventer du at modtage som pensionist?
  Folkepension, pensionstillæg, boligstøtte og evt. andre ydelser kan reagere forskelligt på indkomst og formue. Det er i dette samspil, aldersopsparing ofte viser sin styrke.

Sådan kan du bruge aldersopsparing i forskellige faser

Aldersopsparing spiller en forskellig rolle alt efter, hvor tæt du er på folkepensionen.

10–15 år før folkepensionsalder

I denne periode vil fokus ofte være:

• At udnytte det ekstra pensionsfradrag på ratepension og livrente op til loftet.
• At opbygge en mindre aldersopsparing som fleksibel buffer til engangsudgifter og som supplement til frie midler.

Her er aldersopsparing sjældent hovedmotoren i pensionen, men den kan give et vigtigt skattefrit råderum ved pensionering.

0–7 år før folkepensionsalder

Nu begynder aldersopsparing for alvor at fylde:

• Undersøg om du kan bruge det forhøjede loft, uden at du rammes af 40 % afgift.
• Overvej om en del af arbejdsgivers pensionsindbetaling (over minimum) bør flyttes fra ratepension til aldersopsparing, hvis du forventer væsentlig modregning i pensionstillægget.
• Koordinér med din øvrige opsparing, så du både får glæde af ekstra pensionsfradrag og af aldersopsparingens beskyttelse mod modregning i pensionstillægget.

Som ny eller kommende pensionist

Når du nærmer dig eller netop har nået folkepensionsalderen:

• Overvej, hvordan engangsudbetalinger fra aldersopsparing kan bruges strategisk, fx til gældsnedbringelse, boligforbedringer eller større anskaffelser.
• Følg med i regler og satser for ældrecheck og andre formueafhængige ydelser, så du ved, hvordan din formue i aldersopsparing tæller med.
• Brug muligheden for at indbetale op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, hvis du fx får arv eller frigør friværdi, og du ønsker at placere pengene, så fremtidige udbetalinger ikke giver modregning i pensionstillæg.

Afrunding: Sådan gør du aldersopsparing til et aktiv i 2026

Aldersopsparing i 2026 er hverken en mirakelløsning eller noget, der kan ignoreres. Ordningen er et supplement, der kan give dig:

• Skattefri og fleksibel udbetaling.
• Ingen modregning i pensionstillæg ved udbetaling.
• Mulighed for at fortsætte opsparing lang tid efter pensionsudbetalingsalderen.

Samtidig rummer aldersopsparing nogle klare begrænsninger:

• Ingen fradrag ved indbetaling.
• Relativt lave loftsbeløb.
• Risiko for 40 % afgift, hvis du overser reglerne om diskvalificerende udbetalinger.
• Mulig betydning for enkelte formueafhængige ydelser.

Det mest robuste valg opstår, når du ser aldersopsparing i sammenhæng med dine øvrige pensionsordninger, forventede ydelser og tidshorisont. Brug tjeklisten, tjek de opdaterede satser for 2026 på Skat.dk, og skab overblik via fx PensionsInfo. Når du kender rammerne, bliver aldersopsparing ikke bare et teknisk produkt, men et konkret værktøj, du kan bruge til at få mere ro og fleksibilitet i din økonomi som pensionist.

Indlægget Aldersopsparing i 2026: Nye regler og muligheder blev først udgivet på PensionsValg.

Hvorfor kombinere flere værktøjer

• PensionsInfo giver det samlede overblik og en fælles prognose på tværs af arbejdsgiverordninger, bankdepoter og ATP. Det er dit udgangspunkt.
• PensionsValg’s pensionsberegner bruges til let at teste private indbetalinger, scenarier og udbetalingsforløb side om side. Find den her.
• Udbetaling Danmarks beregner viser samspillet med folkepensionen, især effekten på pensionstillægget.
• Omkostningsmålere med ÅOK og ÅOP fra pensionsselskaberne gør omkostninger sammenlignelige.

Fælles forudsætninger i branchen

De fleste danske prognoser bygger på Rådet for Afkastforventningers halvårlige afkast- og risikoforudsætninger. Det giver mere ensartede skøn for fremtidigt afkast. Sammenlign derfor ikke kun “forventet udbetaling”, men tjek tre ting: forudsætningerne, omkostningerne og skatten.

Kend de vigtigste nøgletal for 2025

• PAL-skat af pensionsafkast: 15,3 procent
• Ratepension og ophørende livrente: samlet fradragsloft 65.500 kr. om året på tværs af alle ordninger
• Livsvarig livrente: opfyldningsfradrag ved privat indbetaling 60.300 kr.
• Aldersopsparing: 9.400 kr. pr. år eller 61.200 kr., hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen
• Ekstra pensionsfradrag: tillægsfradrag af indbetalinger op til 83.800 kr. – 12 procent hvis der er over 15 år til folkepension, 32 procent hvis der er 15 år eller mindre
• Folkepension før skat pr. måned: enlig 15.527 kr., gift/samlevende 11.460 kr.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Bemærk også

• Arbejdsgiverindbetalinger til ratepension: loftet opgøres efter AM-bidrag, og der ses bort fra beløbet i indkomsten. Bruttobeløbet via arbejdsgiver kan derfor se højere ud end 65.500 kr. uden at overskride loftet i skattereglerne.
• Selvstændige kan udover ratepensionsloftet bruge 30 procent-ordningen til livsvarig livrente, baseret på virksomhedsoverskud.
• Overindbetaling over ratepensionsloftet giver som udgangspunkt ikke fradrag. Der findes løsninger som tilbagebetaling, overførsel eller senere skattefri udbetaling af den ikke-fradragsberettigede del.
• Tidlig ophævelse: 60 procent afgift for ratepension og livrente. Aldersopsparing udløser 20 procent afgift ved førtidig udbetaling.
• Skattestrukturen ændres i 2026 med ny mellemskat og topskat. Fradragsværdi kan derfor variere over tid.

Tre produkter i korte træk

Data du bør have klar, før du beregner

• Alder og forventet folkepensionsalder
• Løn før og efter AM-bidrag samt skatteforhold
• Nuværende indbetalinger via arbejdsgiver og privat
• Eksisterende opsparinger og forsikringer
• Ønsket udbetaling før og efter skat
• Risikoprofil og ønsket investeringsstrategi

Sådan læser du outputtet i beregnerne

• Afkast: Prognoser bygger typisk på fælles samfundsforudsætninger. Afkast kan afvige, så test en “lavere afkast” variant.
• Omkostninger: Brug ÅOK og ÅOP som fælles mål. Lavere omkostninger kan slå stærkt igennem over lang tid.
• Skat:
  • Indbetalinger til ratepension og livrente giver fradrag. Ekstra pensionsfradrag kan øge fradragsværdien af indbetalinger op til 83.800 kr.
  • Udbetaling fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget.
  • Aldersopsparing giver ingen fradrag, men udbetales skattefrit og modregnes ikke i folkepension.
  • PAL-skat på 15,3 procent trækkes løbende af afkast på pensionsordninger.

Mini-case 1: 45 år og 20 år til folkepensionen

Udgangspunkt: Stabil løn, arbejdsgiver betaler i forvejen til en ratepension. Ønske om at spare 30.000 kr. ekstra op privat.

• Ratepension: 30.000 kr. ligger under loftet 65.500 kr. Ekstra pensionsfradrag for denne aldersgruppe er 12 procent af indbetalingen op til 83.800 kr., altså et tillægsfradrag på 3.600 kr. Udbetalingen beskattes som indkomst.
• Livsvarig livrente: Test 30.000 kr. privat. Ligger under opfyldningsfradraget 60.300 kr. Udbetaling er livslang og beskattes som indkomst.
• Aldersopsparing: 9.400 kr. kan indbetales. Udbetalingen sker skattefrit.

Næste skridt: Læg de skattepligtige udbetalinger fra ratepension eller livrente ind i Udbetaling Danmarks beregner og se effekten på pensionstillægget. Brug resultatet til at fordele opsparingen mellem skattepligtige ordninger og aldersopsparing.

Mini-case 2: 62 år og 5 år til folkepensionen

Udgangspunkt: Der er kort tid til pension. Fokus på fleksibel og enkel udbetaling samt modregning i pensionstillæg.

• Aldersopsparing: Loftet er 61.200 kr., fordi der er højst 7 år til folkepensionsalderen. Udbetaling sker skattefrit og påvirker ikke pensionstillægget.
• Ratepension: Indbetaling op til 65.500 kr. med fradrag og 32 procent ekstra pensionsfradrag af indbetalinger op til 83.800 kr. Bemærk at udbetalingen beskattes og kan reducere tillægget.
• Livsvarig livrente: Test op til 60.300 kr. i opfyldningsfradrag ved privat indbetaling. Giver livslang indkomst, beskattes som indkomst.

Næste skridt: Sammenlign netto-udbetaling i beregneren, men hav blik for samspillet med folkepensionen. Det kan give mening at bruge aldersopsparingen målrettet tæt på pensionen.

Typiske faldgruber

• Loftet på ratepension gælder samlet på tværs af alle ordninger og kan ikke flyttes mellem år. Overbetaling i slutningen af året giver som udgangspunkt ikke fradrag.
• Forveksling af brutto og netto ved arbejdsgiverbetaling. Loftet opgøres efter AM-bidrag.
• Ekstra pensionsfradrag bliver ikke altid indregnet korrekt i alle beregninger.
• Samspil med folkepension mangler i mange prognoser. Tjek altid pensionstillæg i Udbetaling Danmarks beregner.
• Tidlig ophævelse af ratepension og livrente udløser 60 procent afgift. Planlæg udbetalinger i stedet.
• Selvstændige skal koordinere 30 procent-ordningen for livrente med revisor og huske, at loftet for ratepension stadig gælder.

Tjekliste før du beslutter dig

• Ratepensionsloftet udnyttet uden overbetaling
• Ekstra pensionsfradrag på 12 eller 32 procent indregnet korrekt for indbetalinger op til 83.800 kr.
• Livrente overvejet hvis livslang indkomst ønskes – og 30 procent-ordning vurderet hvis du er selvstændig
• Aldersopsparing placeret rigtigt i forhold til tid til pension og behovet for skattefri udbetaling
• Omkostninger sammenlignet via ÅOK og ÅOP
• Samspil med folkepension testet i Udbetaling Danmarks beregner
• Plan for udbetalingsrækkefølge og undgåelse af afgifter ved utidig ophævelse

Afrunding

Gode pensionsvalg står på tre ben: et retvisende samlet overblik, en fair sammenligning af produkter og et klart billede af skat og omkostninger. PensionsInfo giver overblikket, PensionsValg.dk’s beregner gør det nemt at sammenligne ratepension, livrente og aldersopsparing, og Udbetaling Danmarks beregner viser effekten på folkepensionen. Brug værktøjerne i kombination, hold øje med årets satser og forudsætninger, og justér løbende. Så bliver din private pensionsopsparing både mere gennemsigtig og bedre tilpasset dine behov.

Indlægget Privat pensionsopsparing: Online værktøjer til beregning af pension blev først udgivet på PensionsValg.