Nedenfor får du en praktisk gennemgang, så du kan vurdere, hvad 4 mio. kr. reelt betyder i din situation, og hvad du med fordel kan regne på, før du beslutter at stoppe med at arbejde.

Første skridt: Hvad er egentlig en “behagelig” pension?

Behagelig pension betyder for de fleste, at regningerne kan betales uden stress, og at der er råd til et rimeligt forbrug til fritid, ferie og uforudsete udgifter. Et godt udgangspunkt er at tage udgangspunkt i dit nuværende rådighedsbeløb og justere.

En praktisk tilgang er:

• Gennemgå de faste udgifter: bolig, forsikringer, varme, el, transport, medicin.
• Fjern typiske arbejdsrelaterede udgifter: pendling, kantinemad, fagforening hvis relevant.
• Læg lidt til til fritid, rejser og gaver.
• Husk en buffer til vedligeholdelse af bolig, tandlæge, briller, hjælpemidler og lignende.

Behovet ender for mange et sted under indkomsten i arbejdslivet, men sjældent dramatisk lavere. Her bliver det vigtigt at vide, hvad du uanset hvad kan regne med fra det offentlige, og hvad din egen formue så skal dække. Hvis du samtidig har svært ved at vurdere dit behov, kan en simpel gennemregning med en pensionsberegner af din forventede pension give et godt udgangspunkt.

Folkepension og ATP: Grundtrygheden under 4 mio. kr.

For de fleste er folkepensionen og ATP Livslang Pension fundamentet i pensionen. De to ydelser sætter scenen for, hvor meget din egen opsparing skal supplere med.

Folkepensionens opbygning

Folkepensionen består af:

• Grundbeløb, som du får uafhængigt af øvrig indkomst
• Pensionstillæg, som afhænger af øvrig indkomst og civilstand
• Eventuelle supplerende ydelser som ældrecheck, helbredstillæg og boligrelaterede ydelser

Satserne for 2025 ser overordnet sådan ud:

En enlig med fuldt grundbeløb og fuldt pensionstillæg ligger altså omkring 15.500 kr. før skat om måneden. En gift eller samlevende pensionist ligger omkring 11.500 kr. før skat.

Grundbeløbet påvirkes ikke af anden indkomst. Pensionstillægget bliver derimod trappet ned, når indkomsten fra pensioner, afkast m.m. stiger. For en enlig begynder nedtrapningen allerede ved anden indkomst omkring 99.200 kr. årligt og er helt væk ved 438.200 kr. årligt. For gifte og samlevende gælder andre grænser og en særlig regel, hvor 54 procent af ægtefællens indkomst tæller med i beregningen af tillægget. Det gør størrelsen af dine private udbetalinger vigtig for det samlede billede.

ATP som lille, men stabil brik

ATP Livslang Pension er en obligatorisk ordning for de fleste lønmodtagere. For nye pensionister med fuldt bidrag ligger den årlige udbetaling typisk op til cirka 26.000 kr. før skat, svarende til rundt regnet 2.100 kr. om måneden. Mange ligger lavere, fordi indbetalingerne gennem livet varierer.

Beløbet virker måske beskedent i forhold til 4 mio. kr., men det er livsvarigt og reguleres, så det i et vist omfang følger prisudviklingen. Det betyder, at en del af din livslange basisindkomst ikke afhænger af afkastet på dine egne investeringer. I kombination med eventuel livsvarig livrente i din pensionsordning kan det give en solid bund under økonomien.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvor længe skal 4 mio. kr. egentlig række?

En væsentlig fejlkilde i pensionsplanlægning handler om forventet levetid. Statistikkerne peger på, at en 65 årig i gennemsnit lever til omkring 89,5 år, altså en restlevetid på cirka 24,5 år. Det fremgår blandt andet af beregninger af levetid og restlevetid.

ATP’s egne modeller viser, at en person, der går på pension som 67 årig i 2025, i gennemsnit har en pensionsperiode på omkring 20,4 år. Gennemsnit betyder dog, at en stor del lever betydeligt længere. Hvis økonomien kun er planlagt til 15 eller 20 år, kan formuen blive for stram i de sidste leveår.

Folkepensionsalderen afhænger af fødselsår. Personer født før 1971 har i dag en folkepensionsalder på 67 år, mens personer født i 1971 eller senere i den gældende plan forventes at have en folkepensionsalder på 70 år, som det fremgår af overblikket over ATP og pensionsalder. En senere pensionsalder forkorter perioden, hvor formuen skal række, men mange overvejer stadig at stoppe tidligere end folkepensionen, hvis økonomien kan bære det. Overvejer du for eksempel at stoppe helt i starten af 60’erne, minder regnestykket meget om spørgsmålet om, hvordan en formue på få millioner rækker over en lang årrække.

Sådan kan 4 mio. kr. omregnes til indkomst

4 mio. kr. kan udmønte sig meget forskelligt afhængigt af, om pengene ligger i en ratepension, en livrente eller som fri formue uden for pensionssystemet. Skat og modregning i pensionstillæg spiller ind på hver sin måde.

1. Ratepension: En simpel tommelfinger

Forestil dig, at 4 mio. kr. ligger i en ordning, der udbetaler et fast beløb hvert år over 20 år, og at afkast og prisudvikling i første omgang ses bort fra. Det giver:

• 4.000.000 kr. / 20 år = 200.000 kr. om året
• cirka 16.667 kr. om måneden før skat

De 200.000 kr. vil blive beskattet som personlig indkomst, på samme måde som løn. Beløbet vil samtidig indgå i beregningen af, hvor stort pensionstillægget til folkepensionen kan være. Høj indkomst fra ratepension kan derfor reducere eller helt fjerne tillægget.

I virkeligheden vil afkast på opsparingen spille ind. Et forsigtigt realafkast kan give lidt ekstra luft, mens en ønsket højere årlig udbetaling øger risikoen for, at formuen tømmes før tid eller presser de offentlige tillæg ned. Dilemmaet minder om, når du skal vælge mellem ratepension og livrente i din ordning, fordi skatten og tidshorisonten spiller så stor en rolle.

2. Livsvarig livrente: Forsikring mod at løbe tør

Livsvarig livrente fungerer anderledes. En del eller hele formuen placeres i en ordning hos et pensionsselskab, som lover en udbetaling så længe du lever. Størrelsen af den årlige udbetaling afhænger blandt andet af:

• din alder ved start
• køn
• selskabets forventninger til levetid
• renteniveauet
• om der er garantiperiode
• om der er dækning til ægtefælle efter din død

Fordelen består i sikkerheden. Uanset hvor gammel du bliver, fortsætter udbetalingen. Ulempen er, at udbetalingen typisk er mindre, end hvis du selv “tømmer” pengene over en fast periode, og at der kan være “penge tilbage” til selskabet, hvis du dør relativt tidligt, afhængigt af eventuelle garantier.

Detaljerede satser for, hvad for eksempel 1 mio. kr. giver i årlig livsvarig pension, afhænger af konkrete produkter og markedsforhold og kræver eksempler fra pensionsselskaber. Når du vurderer livrente, er det derfor en god idé også at have øje for din forventede levetid og plan for kommende udbetalinger, så du får balancen mellem tryghed og fleksibilitet rigtigt.

3. Fri formue: Fleksibilitet og anderledes skat

Hvis 4 mio. kr. ligger uden for pensionssystemet i bank, værdipapirer eller lignende, beskattes afkastet som kapitalindkomst eller aktieindkomst efter de gældende regler.

Selve formuen modregnes ikke i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, men afkastet kan tælle som indkomst i modregningsreglerne. Derudover kan en større formue påvirke adgangen til visse supplerende ydelser via formuegrænser, eksempelvis tilskud under satserne for folkepension og supplerende ydelser.

Fri formue giver fleksibilitet, fordi du ikke er bundet af faste udbetalingsregler. Det kræver til gengæld mere aktiv styring af forbrug og investering, så formuen ikke bruges for hurtigt. Har du samtidig ældre ordninger, som tidligere kapitalpension eller aldersopsparing, kan reglerne være anderledes, som beskrevet i gennemgangen af kapitalpension og omlægning til nye ordninger.

Samspil mellem 4 mio. kr., folkepension, ATP og arbejdsmarkedspension

4 mio. kr. betyder noget forskelligt, afhængigt af om beløbet er hele din pensionsopsparing, eller om det kommer oven i en solid arbejdsmarkedspension.

Typisk består pensionen af:

• folkepensionens grundbeløb og eventuelle pensionstillæg
• ATP Livslang Pension
• arbejdsmarkedspension med en livsvarig del og eventuel ratepension
• privat opsparing i pensionsordninger og fri formue

I den ene ende står personen, hvor 4 mio. kr. stort set er hele pensionsformuen. Her skal formuen dække en stor del af leveomkostningerne ud over folkepension og ATP, og risikoen for at løbe tør spiller en større rolle. I den anden ende står personen, hvor 4 mio. kr. ligger oven på en allerede pæn livsvarig arbejdsmarkedspension. Her kan formuen bruges mere offensivt til at øge forbruget de første år eller til ekstra sikkerhed og fleksibilitet.

I begge tilfælde vil indkomst fra arbejdsmarkedspensioner, livrenter og ratepensioner indgå i opgørelsen af pensionstillægget til folkepensionen. Det betyder, at en høj årlig pensionsindkomst kan give komfort, men samtidig reducere de offentlige tillæg. Et realistisk billede kræver derfor altid, at du ser på nettotallet efter skat og modregning, ikke kun på bruttobeløbene. Her kan det også være relevant at forholde sig til, hvordan kommende ændringer i pensionsskat og regler påvirker dine valg.

Inflation, afkast og investeringsprofil

En pensionsperiode på 20 til 30 år betyder, at prisudviklingen får stor betydning. Med en årlig inflation på 2 procent stiger priserne omkring 64 procent på 25 år. 100 kr. i dag svarer altså til cirka 164 kr. om 25 år. En fast udbetaling i kroner og ører vil miste købekraft over tid, hvis ikke der er en eller anden form for regulering eller afkast, der følger med.

Pensionsselskaber arbejder ofte med såkaldte livscyklusprodukter, hvor aktieandelen og dermed risikoen er højere i de år, hvor der er lang tid til pension, og gradvis nedtrappes op mod pensionsalderen. Efter pensionsstart kan billedet blive mere individuelt.

Sikre udbetalinger fra folkepension, ATP og livrenter giver et gulv i økonomien. Det kan give mulighed for, at en del af formuen stadig ligger investeret med en vis risiko for at beskytte købekraften. Risikoen skal dog tilpasses, så et kraftigt kursfald lige før eller efter pensionsstart ikke vælter budgettet. Det handler i høj grad om at balancere tryghed og langsigtet afkast, så dine 4 mio. kr. ikke udhules for hurtigt.

Skat, modregning og typiske faldgruber

Skat og modregning gør en stor forskel på, hvor meget du reelt har at leve for.

• Folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og eventuelle supplerende ydelser er skattepligtige indkomster.
• ATP, ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst, som det fremgår af information om ATP Ordningen.
• Aldersopsparing udbetales skattefrit, mens afgiften betales ved indbetaling eller omlægning.

Indkomst fra arbejdsmarkedspensioner og andre pensionsudbetalinger påvirker pensionstillægget. Nogle indkomster udløser arbejdsmarkedsbidrag og tæller på en bestemt måde i modregningen. Ægtefællens indkomst indgår også i beregningen efter særlige regler, som gennemgås under beskrivelsen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Derudover kan formuegrænser for visse ydelser, eksempelvis helbredstillæg og særlige pensionstillæg, have betydning, som det fremgår af satstabellerne for folkepension og supplerende ydelser.

Tre udbredte faldgruber går igen:

1. Fokus på bruttotal i stedet for netto efter skat og modregning.
2. Ignorering af inflation, så købekraften skrumpes mere end forventet.
3. For kort planhorisont i forhold til den statistiske levetid, der blandt andet illustreres i oversigten over restlevetid for pensionister.

Planlægger du samtidig at bruge nye indbetalingsmuligheder, er det også værd at se på, hvordan aldersopsparing, ratepension og livrente spiller sammen, fx under de kommende ændringer for aldersopsparing og nye regler i 2026.

En enkel ramme til at vurdere, om 4 mio. kr. rækker

En overskuelig måde at teste din situation på kunne se sådan ud:

1. Fastlæg ønsket årlig nettoindkomst
   Tag udgangspunkt i nuværende rådighedsbeløb, juster for færre arbejdsudgifter, og læg til til fritid og helbred. Sigt efter et konkret beløb efter skat om måneden.

2. Estimer de offentlige ydelser
   Regn på folkepensionens grundbeløb, et realistisk pensionstillæg og ATP. Brug de aktuelle satser og indkomstgrænser, som fremgår af satserne for folkepension og beskrivelserne af folkepensionens sammensætning.

3. Medregn arbejdsmarkedspension
   Notér forventet livsvarig pension og udbetalingen fra eventuel ratepension. Her kan pensionskassens eller pensionsselskabets egne prognoser hjælpe.

4. Indsæt de 4 mio. kr.
   Beslut en fordeling mellem:

   • livsvarig livrente, som sikrer indkomst resten af livet
   • rate udbetalt over for eksempel 20 til 25 år
   • fri formue til ekstra fleksibilitet og buffer

5. Tag højde for skat og modregning
   Anvend en skønnet skatteprocent på de samlede skattepligtige indkomster og vurder, om pensionstillægget formentlig vil være fuldt, delvist eller helt bortfaldet, ud fra de aktuelle indkomstgrænser for pensionstillæg.

6. Stress-test planen
   Kig på scenarier:

   • lev 5 år længere end forventet
   • lavere afkast end håbet
   • højere bolig eller sundhedsudgifter end i dag

Spørgsmålet er herefter, om 4 mio. kr. giver et robust rådighedsbeløb i de forskellige scenarier, eller om der er behov for enten mere opsparing, længere tid på arbejdsmarkedet eller justeringer i forbruget. I den forbindelse kan du med fordel sammenholde din plan med, hvordan levetid, udbetaling og risikoprofil spiller sammen i en samlet strategi – helt på linje med, når du vurderer din pension i forhold til forventet levetid.

Praktisk tjekliste, inden du beslutter at gå på pension

En konkret liste kan gøre beslutningen mere rolig og gennemarbejdet:

1. Få overblik over alle pensionsordninger
   Log ind på Pensionsinfo for at samle arbejdsmarkedspensioner, eventuelle tidligere ordninger og offentlige ydelser ét sted.

2. Afklar folkepension og ATP
   Kontroller, hvilken folkepensionsalder der gælder for dig, og skøn den forventede folkepension og ATP udbetaling ved den alder.

3. Kortlæg arbejdsmarkedspension
   Notér, hvor stor din livsvarige pension ser ud til at blive, og hvor stor ratepensionen er, samt hvilken udbetalingsperiode, der er sat op.

4. Del de 4 mio. kr. op
   Skil mellem det, der ligger i pensionsordninger, og det, der ligger som fri formue. Tjek også om der findes gamle kapitalpensioner, der er omlagt til aldersopsparing, med særlige afgift- og udbetalingsregler.

5. Fastlæg ønsket levestandard
   Sæt et konkret månedligt rådighedsbeløb efter skat og tjek, hvor stor en del der går til bolig og faste udgifter. Jo mere der er bundet til bolig, jo mindre fleksibelt bliver budgettet.

6. Gennemgå skat og modregning
   Se på, hvordan din valgte udbetalingsstrategi påvirker pensionstillæg og eventuelle supplerende ydelser, med afsæt i reglerne for modregning i pensionstillæg.

7. Tænk levetid konservativt
   Brug de tilgængelige tal for forventet restlevetid som pejlemærke og læg et par ekstra år oveni, som de statistiske oplysninger om levetid for pensionister peger på.

8. Tilpas investeringsprofilen
   Beslut, hvor stor del af din formue der skal stå forholdsvis sikkert, og hvor stor del der fortsat kan investeres med risiko for at bevare købekraften. Husk, at folkepension, ATP og livrenter giver et vist gulv under økonomien.

9. Sørg for en likvid buffer
   Afse en del af formuen til kontanter eller let omsættelige midler til uforudsete udgifter som reparationer, længere sygdomsforløb eller hjælpemidler.

10. Overvej faglig rådgivning
    Inden du endeligt siger jobbet op, kan det være fornuftigt at få en gennemgang hos pensionskasse, bank eller uvildig rådgiver, så skat, modregning og udbetalingsstrategi hænger ordentligt sammen.

Afrunding: Er 4 mio. kr. nok?

Svaret bliver først klart, når dine 4 mio. kr. bliver sat ind i den samlede ramme sammen med folkepension, ATP, arbejdsmarkedspension, forbrug, skat, levetid og inflation. For nogle vil 4 mio. kr. være mere end rigeligt til en tryg og fleksibel pension. For andre kræver det enten et mindre forbrug, lidt længere tid på arbejdsmarkedet eller en anden fordeling mellem livrente, rate og fri formue.

Nøglen ligger i at få et realistisk billede af hele økonomien og de regler, der gælder. Når overblikket først er på plads, bliver spørgsmålet “Kan jeg gå på pension med 4 mio. kr.?” til et mere nuanceret, men til gengæld langt mere brugbart svar: “Hvordan bruger jeg mine 4 mio. kr. klogest, så min pension bliver både tryg og tilpas fri?”

Indlægget Kan man gå på pension med 4 mio kr? blev først udgivet på PensionsValg.

Nedenfor får du en samlet oversigt over de vigtigste pensionsprodukter i Danmark, hvordan de fungerer, og hvad der særligt er værd at være opmærksom på, når du sammensætter din egen pension.

De tre lag i din pension

Det danske pensionssystem kan groft opdeles i tre lag:

• Offentlige ordninger: Folkepension og ATP Livslang Pension
• Arbejdsmarkedspension: Pensionsordninger via overenskomst eller arbejdsgiver
• Privat pensionsopsparing: Ordninger i bank eller pensionsselskab

Lagene spiller sammen og påvirker både din samlede udbetaling, din skat og eventuel modregning i offentlige tillæg. Overblikket er derfor mindst lige så vigtigt som enkeltprodukterne. Mange oplever først dette samspil tydeligt, når de begynder at se nærmere på opbygningen af det danske pensionssystem som helhed.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Folkepension – fundamentet i bunden

Folkepensionen er den offentlige grundpension til alle, der har nået folkepensionsalderen og opfylder bopælskravene. Den består primært af:

• Grundbeløb
• Pensionstillæg
• Evt. supplerende ydelser, fx ældrecheck

Satserne reguleres årligt. For 2026 ligger den samlede folkepension for en enlig på 16.273 kr. om måneden før skat, fordelt på grundbeløb og pensionstillæg. For gifte/samlevende er beløbet lavere.

Grundbeløbet er det mest robuste element. Det udbetales uafhængigt af anden indkomst. Pensionstillægget derimod falder gradvist, når din øvrige indkomst stiger, og bortfalder helt ved høje indkomster. Det er her, samspillet med øvrige pensionsordninger bliver afgørende, særligt når du også har andre offentlige ordninger som ATP og eventuelle supplerende ydelser.

Ret til fuld folkepension kræver som udgangspunkt, at du har haft bopæl i Danmark i mindst 9/10 af tiden fra du fyldte 15 år og frem til folkepensionsalderen. Manglende optjening betyder, at beløbet nedsættes forholdsmæssigt.

Folkepensionen beskattes som personlig indkomst og udbetales den sidste hverdag i måneden.

ATP Livslang Pension – den lille, stabile ekstraindtægt

Næsten alle lønmodtagere indbetaler til ATP Livslang Pension. Ordningen er obligatorisk og meget standardiseret.

• Arbejdsgiver og lønmodtager betaler et fast bidrag afhængigt af timetal
• Ved fuld tid svarer det typisk til i alt 297 kr. om måneden i 2025
• Bidraget er ens i kroner og øre uanset lønniveau

ATP udbetales automatisk fra folkepensionsalderen og fortsætter resten af livet. En fuldt indbetalt ordning kan give omkring 26.000 kr. årligt før skat, mens en gennemsnitlig pensionist i 2026 ligger omkring 17.340 kr. om året.

Kun meget små ATP-pensioner kan udbetales som engangsbeløb. Er den årlige pension over 3.450 kr. (2025-niveau), skal den udbetales som løbende pension. Her er der ingen mulighed for at “frigive” ATP tidligere, uanset personlige forhold. Det overrasker mange.

ATP beskattes som anden pension og er samtidig kendetegnet ved meget lave administrationsomkostninger, hvilket gør den til en stabil del af din samlede livsvarige pensionsindkomst.

Arbejdsmarkedspension – for de fleste den største del

For langt de fleste lønmodtagere er arbejdsmarkedspensionen den vigtigste kilde til ekstra pensionsindkomst ud over folkepension og ATP. Overenskomster og virksomhedsaftaler betyder, at en stor del af lønmodtogere har ordninger gennem fx PFA, Danica eller PensionDanmark. Bidraget ligger ofte omkring 12 til 18 procent af lønnen, hvor arbejdsgiver typisk betaler hovedparten.

En typisk arbejdsmarkedspension består af:

• Ratepension med udbetaling over 10 til 25 år
• Livrente som livsvarig del
• Evt. aldersopsparing til engangsbeløb
• Forsikringer ved tab af erhvervsevne, dødsfald og ofte børnepension

Indbetalinger via arbejdsgiver giver fradrag og beskattes ikke som løn hos dig. Afkast i ordningen beskattes med pensionsafkastskat, den såkaldte PAL-skat på 15,3 procent.

Når pensionen engang udbetales, beskattes den som personlig indkomst. Det giver mulighed for at flytte indkomst fra årene med høj løn til årene som pensionist, hvor skatten ofte er lavere. Modsat øger stor løbende pensionsindkomst risikoen for at få reduceret pensionstillæg og supplerende ydelser. Det kan derfor være relevant at overveje, hvordan du fordeler din indbetaling mellem ratepension og livrente, hvis du har valgmuligheder via din ordning.

Privat pensionsopsparing – finjustering af din økonomi

Privat opsparing kan enten ligge i pensionsprodukter eller uden for pension, fx almindelig bankopsparing eller investering. Her fokuseres på de klassiske private pensionsordninger, som ofte bruges til at tilpasse udbetalingernes timing og skat.

Privat ratepension

En privat ratepension fungerer som arbejdsmarkedets ratepension, blot med dig selv som indbetaler.

• Indbetaling giver fradrag i den personlige indkomst op til et årligt loft
• Afkastet beskattes med PAL-skat
• Udbetaling beskattes som personlig indkomst og skal ske over 10 til 30 år

Ordningen egner sig godt til at dække bestemte perioder, fx årene mellem tidlig pension og folkepensionsalderen, eller som supplement til en livrente. Når du planlægger denne del, kan det være nyttigt at se på, hvilken type pensionsordning der passer bedst til dine ønsker til tilbagetrækning.

Livrente

En livrente er en forsikringsordning, der sikrer løbende udbetaling resten af livet. Indbetaling kan ske både via arbejdsmarkedspension og privat.

• Indbetaling giver fradrag, uden det samme lave fælles loft som for ratepension
• Udbetaling sker typisk månedligt eller årligt så længe du lever
• Afkast beskattes med PAL, og udbetaling beskattes som personlig indkomst

Livrenten er især relevant, hvis du vil sikre en vis minimumsindtægt livet igennem, uanset hvor gammel du bliver, og dermed undgå risikoen for at løbe tør for midler sent i livet.

Aldersopsparing

Aldersopsparing virker anderledes end ratepension og livrente.

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Afkast beskattes med PAL-skat
• Udbetaling er skattefri og sker typisk som ét eller flere engangsbeløb

Årlige indbetalingslofter afhænger af, hvor tæt du er på pensionsalderen, og der gælder særlige regler for store indbetalinger lige før pension. Hensynet er at undgå, at midler “parkers” her alene for at undgå modregning.

Fordelen ved aldersopsparing er enkelhed og fleksibilitet. Samtidig påvirker udbetalingen ikke pensionstillægget på samme måde som løbende pension, hvilket kan være et vigtigt planlægningspunkt for lavere og mellemste indkomster. Hvis du nærmer dig pensionsalderen, kan det være relevant at holde øje med de nyeste regler for aldersopsparing, da loft og vilkår kan ændre sig politisk.

Kapitalpension – kun gamle ordninger

Kapitalpension er et tidligere produkt, der ikke længere kan oprettes. Mange eksisterende ordninger er omlagt til aldersopsparing mod en reduceret afgift. Får du stadig udbetalt en kapitalpension, sker det som engangsbeløb med en særlig afgift, historisk omkring 40 procent. Du kan med fordel sammenholde dine gamle ordninger med mulighederne for omlægning af kapitalpension, hvis du endnu ikke har taget stilling.

Skat, PAL-skat og modregning – de vigtigste linjer

Tre forhold går igen på tværs af pensionsprodukterne:

1. Fradrag eller ej
   Ratepension og livrente giver fradrag ved indbetaling, men udbetales mod skat. Aldersopsparing giver intet fradrag, men udbetales skattefrit.
2. Pensionsafkastskat (PAL)
   Alt afkast i pensionsordninger beskattes med 15,3 procent via PAL-skatten. Skatten betales af pensionsselskabet, men påvirker din reelle forrentning.
3. Modregning i offentlige tillæg
   Grundbeløbet i folkepensionen er stabilt. Pensionstillæg og ældrecheck falder, når anden indkomst stiger. Løbende pensionsudbetalinger tæller fuldt med, mens aldersopsparing typisk har en mere skånsom påvirkning.

En person med lav eller moderat løn kan derfor have mere gavn af aldersopsparing og almindelig opsparing, end af meget store indbetalinger på fradragsberettigede ordninger, hvis målet er størst mulig samlet nettoudbetaling inklusive tillæg. Her er det nødvendigt at se på de konkrete satser og grænser, som fx fremgår af satstabellerne for folkepension. En detaljeret beregning kan med fordel understøttes af en pensionsberegning, hvor du ser effekten af forskellige udbetalingstyper og skatteniveauer.

Hvordan kan lagene kombineres?

Ingen enkelt ordning dækker alle behov. En robust pensionsøkonomi bygges typisk sådan op:

• Folkepension + ATP dækker en grundlæggende livsvarig indkomst
• Arbejdsmarkedspension (ratepension + livrente) løfter levestandarden og giver løbende udbetalinger
• Privat pension og aldersopsparing giver fleksibilitet til engangsudgifter og finjustering ift. skat og modregning

Samtidig bør forsikringsdækningerne i arbejdsmarkedspensionen løbende tilpasses din livssituation, så du hverken er underdækket eller betaler dyrt for noget, du ikke længere har brug for. Pensionsselskabernes egne nøgletal og analyser, fx om pensionsniveauer og dækning, kan give et godt udgangspunkt. Har du flere ordninger forskellige steder, kan det også være relevant at se dem i sammenhæng med hele din samlede pensionsopsparing og dine øvrige aktiver.

Tjekliste: Hvor står du, og hvad er næste skridt?

Et godt pensionsvalg starter sjældent med at vælge produkt, men med at skaffe overblik. Nedenfor en enkel struktur, du kan bruge:

1. Få samlet overblik
   Hent dine oplysninger ét sted via PensionsInfo, så du kan se folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private ordninger samlet.
2. Tjek dine offentlige ydelser
   Undersøg din forventede folkepension og de aktuelle satser for grundbeløb og pensionstillæg. Se også din forventede folkepensionsalder ud fra din fødselsårgang.
3. Kortlæg udbetalingsprofilen
   Kig på, hvornår dine arbejdsmarkedspensioner og private ordninger starter og slutter. Stemmer det med dine ønsker om tilbagetrækning, eller opstår der huller eller “for meget på én gang”? Overvej også om en justering af dine ordningstyper kan skabe en glattere udbetaling over årene.
4. Vurder skat og modregning
   Overvej, om ekstra opsparing mest fornuftigt placeres i fradragsberettiget pension, i aldersopsparing eller uden for pensionssystemet. Sammenhold din nuværende skatteprocent med den forventede som pensionist og med reglerne for modregning i folkepensionstillæg.
5. Gennemgå forsikringsdækninger
   Brug oversigten over dine dækninger ved sygdom og død fra dit pensionsselskab og fx ATP’s analyser af dækninger som støtte. Tjek om beløb og varighed stadig passer til din families behov.

Afrunding

Pension behøver ikke være et mysterium. Når først de tre lag er på plads i hovedet, bliver resten et spørgsmål om at finjustere: Hvor stor en del af indkomsten skal være livsvarig, hvor meget skal komme i rater, og hvor meget vil du have mulighed for at få udbetalt som engangsbeløb?

Folkepension og ATP giver et solidt fundament, arbejdsmarkedspensionen bygger ovenpå, og den private opsparing giver dig mulighed for at forme detaljerne. Med et samlet overblik, lidt forståelse for skat og modregning og en klar idé om din ønskede levestandard, står du langt stærkere, når du træffer dine valg om pension. For mange kan det også være relevant at se på, hvordan eksisterende ordninger som kapitalpension og aldersopsparing spiller sammen med fremtidige indbetalinger og din overordnede strategi.

Indlægget Oversigt over pensionsprodukter i Danmark blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad kan du egentlig flytte – og hvad sidder fast?

Første skridt handler om at kende “spillereglerne”. Ikke alle pensioner kan flyttes, og nogle kan kun flyttes i bestemte situationer.

Pensioner der typisk kan flyttes

• Individuelle ratepensioner og livrenter i bank eller pensionsselskab
• Individuelle aldersopsparinger samt mange tidligere kapitalpensioner, der er lavet om til aldersprodukter
• Hvilende arbejdsmarkedspensioner, hvor du ikke længere indbetaler, fx fra tidligere job
• Visse firmapensioner i forbindelse med jobskifte, hvis ordningen er bygget op som en individuel aftale og kan modtages i den nye ordning

Finanstilsynet har understreget, at selskaber ikke må opstille urimelige begrænsninger for flytning af hvilende arbejdsmarkedspensioner. Du har altså ret til at få dem flyttet, hvis det er praktisk muligt.

Pensioner der typisk ikke kan flyttes

• ATP Livslang Pension
• Den obligatoriske pensionsordning via offentlige ydelser (der også går til ATP)
• Tjenestemandspensioner, som normalt er knyttet til selve ansættelsen
• Mange kollektive arbejdsmarkedspensioner, mens du stadig er omfattet af overenskomsten

Et godt udgangspunkt er at logge ind på Pensionsinfo.dk og se dine ordninger igennem. Derefter kan du eventuelt supplere med oplysninger på borger.dk om, hvilken type ordning der er tale om.

Hvornår giver det mening at overveje en flytning?

En flytning skal helst løse et konkret problem eller forbedre noget væsentligt. Ellers risikerer du blot at flytte rundt uden reel gevinst.

Typiske situationer, hvor en flytning kan være værd at undersøge

• Du har flere små hvilende pensioner med relativt høje omkostninger
• Du får nyt job med en stærk firmapension, der kan modtage overførsel fra gamle ordninger
• Din risikoprofil har ændret sig, fx fordi du nærmer dig pension, og gamle ordninger ikke følger med
• Du ønsker bedre overblik og mere ensartet investeringsstrategi på tværs af dine pensioner

Situationer, hvor en flytning ofte er mere tvivlsom

• Du har en ældre ordning med gode rettigheder, fx rentegaranti, lave omkostninger eller særlige udbetalingsmuligheder
• Dit helbred er blevet væsentligt dårligere, så nye forsikringer sandsynligvis bliver dyrere eller sværere at få
• Flyttegebyrer og omkostninger ser ud til at spise en stor del af den forventede gevinst

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Sådan foregår en pensionsflytning i praksis

Flytning af pension er mere administrativt, end det er dramatisk. Det nye selskab klarer typisk det meste af arbejdet, når du først har truffet beslutningen.

1. Skab overblik

Start med at samle trådene:

• Log ind på Pensionsinfo.dk og dine pensions-/bankportaler
• Notér hvilke ordninger du har, hvor de står, og om der er tale om arbejdsmarkedspensioner eller individuelle ordninger
• Se hvilke forsikringer der er knyttet til hver ordning, fx tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og dødsfaldsdækning

Det giver dig en samlet “kortlægning”, som du kan bruge i dialogen med både nuværende og mulige nye udbydere.

2. Sammenlign mulige nye udbydere

Når du kigger efter et nyt pensionsselskab eller en ny bank, er det oplagt at indhente tilbud fra flere steder. Sammenlign især:

• Administrations- og investeringsomkostninger
• Investeringsstrategi og risikoprofiler
• Forsikringsdækninger, herunder størrelser, karenstider og krav til helbredsoplysninger
• Fleksibilitet omkring udbetaling, pensionsalder og mulighed for ændringer senere

En pensionsmægler eller uvildig rådgiver kan være relevant, hvis du har mange ordninger, større formuer eller komplekse vilkår. For mindre komplekse forhold kan du ofte komme langt med Pensionsinfo, borger.dk og rådgivning hos bank eller pensionsselskab.

3. Afklar hvad der kan flyttes – og hvad det koster

Næste skridt er at spørge ind til:

• Kan den konkrete ordning flyttes, eller kan den kun stå hvilende?
• Hvilke flyttegebyrer opkræver det nuværende selskab?
• Er der omkostninger ved at opløse særlige investeringsprodukter eller garantier?

Flyttegebyrer varierer mellem selskaber. Borger.dk peger på, at det generelt kan koste et gebyr at flytte, så du bør altid få det oplyst konkret, før du beslutter dig.

4. Vurder konsekvenserne – før du underskriver

En ordning kan godt være dyr i gebyr, men alligevel være værd at beholde på grund af stærke rettigheder. Overvej derfor:

• Hvilke rettigheder mister du, hvis du flytter?
  Det kan være rentegarantier, særligt gunstige forsikringsvilkår eller muligheder for tidlig udbetaling.
• Hvad får du til gengæld i den nye ordning?
  Lavere omkostninger, mere passende risikoprofil, bedre investeringer, mere relevante forsikringer.

Finanstilsynets god skik-regler betyder, at selskaberne må oplyse om konsekvenser ved flytning, men de må ikke lægge urimelige hindringer i vejen eller drive aggressiv fastholdelsesmarkedsføring, når du har besluttet dig.

5. Gennemførsel: sådan sættes flytningen i gang

Når du har valgt ny udbyder, foregår selve flytningen typisk sådan:

1. Du underskriver en overførselsfuldmagt eller transportfuldmagt hos det nye selskab
2. Det nye selskab kontakter det gamle og aftaler overførslen
3. De afklarer, om der skal sælges investeringer først, eller om noget kan flyttes som værdipapirer
4. Overførslen sker som en pensionsoverførsel direkte mellem selskaberne

Det er vigtigt, at pengene ikke udbetales til din private konto undervejs. Skat ser det som en almindelig udbetaling, og du kan blive mødt af udbetalingsskat eller særlige afgifter, især på ældre ordninger. En ren pensionsoverførsel mellem selskaber bevarer normalt den skattemæssige status.

6. Hvor lang tid tager det?

En pensionsflytning tager typisk uger, ikke dage. Forløbet kan for eksempel se sådan ud:

*Der findes ingen fast lovbestemt tidsfrist. Tiden påvirkes af selskabernes interne processer og eventuelle investeringer, der skal sælges.

I perioden kan midlerne i kortere tid stå kontant, uden at være investeret. Ved store beløb kan det have betydning, hvis markederne bevæger sig kraftigt, så spørg gerne ind til, hvor længe pengene forventes at være ude af markedet.

7. Tjek alt, når flytningen er gennemført

Når overførslen er færdig, bør du få:

• Slutopgørelse fra det gamle selskab
• Ny police eller ordningsoversigt fra det nye selskab

Gennemgå disse punkter grundigt:

• Stemmer beløbet nogenlunde med det, du forventede efter gebyrer?
• Passer risikoprofil, investeringsvalg og udbetalingsalder til dine ønsker?
• Er forsikringsdækninger, summer og karenstider i orden?
• Er begunstigelser sat korrekt, eller står de automatisk til “nærmeste pårørende”, selv om din familiesituation kræver noget andet?

Opfølgningen efter flytning bliver ofte glemt, men det er her, du sikrer, at hele øvelsen faktisk giver mening.

Vigtige faldgruber at undgå

Flere misforståelser går igen, når pensioner flyttes:

• Troen på at alt kan flyttes
  Mange ordninger er bundet til overenskomster eller lovfastsatte systemer som ATP og kan ikke bare flyttes efter ønske.
• Forsikringsdækninger bliver overset
  Fokus på afkast kan skygge for, at tab af en god dækning ved tab af erhvervsevne eller kritisk sygdom kan koste langt mere end en besparelse på omkostninger.
• Begunstigelser bliver ikke tjekket
  Flytning kan nulstille valg, så standard “nærmeste pårørende” ikke længere passer til din situation.
• Pensionen udbetales privat ved en fejl
  Hvis pengene udbetales til din konto og først derefter indbetales som ny pension, udløses normal beskatning/afgift, og skaden kan ikke rettes op uden videre.
• Oplevelse af at selskabet bare kan sige nej
  Finanstilsynet har flere gange påbudt pensionskasser at fjerne urimelige begrænsninger for flytninger, især for hvilende ordninger. Oplever du usaglige afslag, kan du klage til selskabet, Ankenævnet for Forsikring eller Finanstilsynet.

Skal man altid samle al pension ét sted?

Banker og pensionsselskaber fremhæver ofte fordelene ved at samle det hele ét sted: bedre overblik, lavere omkostninger og enklere styring. Det kan være rigtigt i mange tilfælde, særligt hvis du har mange små, dyre ordninger.

Det er dog ikke givet, at én samlet løsning altid er bedst. En gammel ordning kan indeholde vilkår, du ikke kan genskabe. Nogle gange står du stærkere med en kombination: enkelte gode gamle ordninger, der bevares, og nyere ordninger der eventuelt samles.

Overvej derfor, om du vil:

• Lave en fuld overførsel, hvor alt flyttes
• Lave en delvis overførsel, hvor noget bliver stående, netop fordi vilkårene er særligt gode

Hvornår giver en pensionsmægler mening?

En pensionsmægler eller anden uvildig rådgiver arbejder typisk på kundens side mod honorar. I praksis kan de:

• Kortlægge alle dine pensionsordninger og vilkår
• Indhente og sammenligne tilbud fra flere selskaber
• Hjælpe med at forhandle vilkår, især på firmapensioner og større aftaler

For privatpersoner med mange arbejdsmarkedspensioner, stor formue eller særlige forsikringsbehov kan det være en hjælp, fordi regler og vilkår kan være komplekse. For mere enkle situationer kan du ofte selv komme langt med de værktøjer, der allerede findes, kombineret med rådgivning i banken eller pensionsselskabet.

Afslutning: Gør flytningen til et bevidst valg

En pensionsflytning behøver ikke være dramatisk, men den bør være velovervejet. Du står stærkest, når du:

• Har fuldt overblik over dine nuværende ordninger
• Ved hvilke ordninger der kan flyttes, og hvad det koster
• Har sammenlignet omkostninger, afkastmuligheder og forsikringsdækninger
• Forstår både fordelene og de mulige tab ved at flytte

Pension er langsigtet. En rolig, grundig gennemgang nu kan give dig både bedre overblik og større tryghed i mange år frem. Hvis du tager udgangspunkt i dine egne behov og ikke kun i standardløsninger, bliver beslutningen om at flytte – eller lade være – et aktivt valg frem for noget, der bare sker.

Hvis du står foran et jobskifte med arbejdsmarkedspension, overvejer at samle dine pensioner hos én udbyder, planlægger flytning til udlandet og pension, vil forstå ATP og andre offentlige ordninger bedre, eller er i tvivl om hvornår en pensionsmægler giver mening, kan det være relevante næste skridt i din proces.

Indlægget Hvordan flytter man sin pension til et andet selskab? blev først udgivet på PensionsValg.

De tre lag i det danske pensionssystem

Det danske pensionssystem er bygget op i tre hovedlag, der tilsammen skal sikre økonomien som pensionist:

• Offentlige ydelser
• ATP Livslang Pension
• Arbejdsmarkedspensioner og privat opsparing

Tanken er, at folkepension og ATP giver en grundforsørgelse som udgangspunkt, mens arbejdsmarkedspension og privat opsparing lægger lag ovenpå, hvis der er behov og mulighed.

1. Folkepension – grundlaget for de fleste

Folkepensionen er den offentlige grundpension finansieret via skatten. Den udbetales fra folkepensionsalderen, hvis blandt andet bopælskrav er opfyldt. Folkepensionen er skattepligtig og består af:

• Grundbeløb
• Pensionstillæg
• Eventuelle ekstra tillæg, fx ældrecheck og personlige tillæg

Grundbeløbet er ens, mens pensionstillægget afhænger af din øvrige indkomst og din civilstand. Høj privat pension eller andre indtægter kan derfor reducere tillægget betydeligt. Det er her, modregning kommer ind i billedet. Du kan læse mere om, hvad man får i folkepension, og hvordan ydelserne typisk er sammensat.

Modregning i pensionstillæg (2026)

Her er et forsimplet overblik over, hvornår pensionstillægget begynder at blive sat ned på grund af anden indkomst end folkepensionen:

Beløbene handler om indkomst ud over folkepensionen. Det vil sige blandt andet udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og andre skattepligtige indtægter.

En vigtig detalje: Arbejdsindkomst som pensionist påvirker som udgangspunkt ikke pensionstillægget. Det kan gøre det mere attraktivt at arbejde lidt ved siden af pensionen fremfor at hæve ekstra fra pensionsordninger.

Folkepensionsalderen afhænger af fødselsår og bliver gradvist hævet. Det betyder, at mange skal regne med at være på arbejdsmarkedet flere år længere end tidligere generationer, medmindre man opfylder betingelser for særlige ordninger som tidlig pension eller seniorpension. Du kan få et mere dybdegående indblik i, hvordan folkepensionen beregnes, og hvilke forhold der påvirker udbetalingen.

2. ATP Livslang Pension – lille beløb, stor betydning

ATP Livslang Pension er obligatorisk for næsten alle lønmodtagere. Indbetalingerne er relativt små, men ordningen dækker 91 % af danskerne og giver en livsvarig, garanteret udbetaling fra folkepensionsalderen.

Nogle vigtige fakta om ATP:

• 5,7 mio. medlemmer, heraf ca. 3,7 mio. indbetalende
• Administrationsgebyr: 37 kr. om året pr. medlem (2024)
• ÅOP: 0,32 % i 2024, mod et branchegennemsnit på ca. 0,95 %
• En pensionist med fuld indbetaling gennem arbejdslivet har ca. 117.000 kr. indbetalt til ATP
• For 42 % af pensionisterne er ATP den største private pensionsudbetaling

ATP beskattes som personlig indkomst, når du får den udbetalt. Sammen med folkepensionen udgør den for mange det økonomiske minimum som pensionist, man kan regne med. Den er samtidig livsvarig, hvilket giver en vigtig sikkerhed i en situation, hvor mange andre pensionsordninger blot løber i et begrænset antal år. Du kan læse mere om, hvordan ATP Livslang Pension fungerer, og hvilken rolle den spiller i din samlede pension.

3. Arbejdsmarkedspensioner og privat pension

De fleste lønmodtagere har en arbejdsmarkedspension via deres overenskomst eller ansættelse. Her betaler arbejdsgiver typisk en stor del af bidraget, ofte omkring to tredjedele, mens medarbejderen betaler resten. Mange har her deres største pensionsopsparing.

Arbejdsmarkedspensioner består typisk af:

• Ratepension
• Livsvarig livrente
• Aldersopsparing
• Forsikringsdækninger, fx ved død, invaliditet og kritisk sygdom

Flere har haft mange job gennem livet. Det kan betyde flere forskellige pensionsordninger, som ligger spredt, og som det kan være svært at overskue. Uden bevidste valg kan man ende med forskellige produkter, omkostningsniveauer og forsikringsdækninger, der ikke nødvendigvis passer til ens nuværende behov. Det kan derfor være relevant at se nærmere på, hvordan du maksimerer din arbejdsmarkedspension gennem bedre planlægning og overblik.

Typer af privat pension – og hvordan de beskattes

Privat pension omfatter både ordninger gennem arbejdsgiver og rent private indbetalinger. De vigtigste typer er:

• Ratepension
• Livsvarig livrente
• Aldersopsparing

Pensionsmidler beskattes på tre tidspunkter:

1. Når pengene indbetales (fradrag eller ej)
2. Mens de står i ordningen (pensionsafkastskat)
3. Når de udbetales (indkomstskat eller skattefrihed)

Pensionsafkastskat (PAL‑skat)

Afkastet i pensionsordninger beskattes løbende med en særlig skat, pensionsafkastskat, på 15,3 %. Det gælder både ratepensioner, livrenter og aldersopsparing. Denne skat er adskilt fra indkomstskatten, som du betaler, når pensionen bliver udbetalt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Ratepension – fleksibel men tidsbegrænset

Ratepension giver løbende, tidsbegrænsede udbetalinger, typisk over 10‑25 år. Indbetalingerne er fradragsberettigede, og udbetalingerne beskattes som personlig indkomst.

Fordele:

• Skattemæssigt fradrag i indbetalingsårene, ofte i en højere skatteprocent end som pensionist
• Fleksibel udbetalingsperiode, så man kan tilpasse til ønsket forbrug

Ulemper:

• Udbetalinger øger den skattepligtige indkomst og kan reducere pensionstillæg og andre ydelser
• Risiko for, at pengene slipper op for tidligt

En vigtig pointe: ATP vurderer, at mange i gennemsnit er pensionister i omkring 20 år, mens en stor del af de private pensionskroner udbetales over blot 10‑15 år. 1 ud af 5 ældre løber faktisk tør for deres arbejdsmarkedspension eller individuelle pension efter 10 år som pensionist, ofte fordi udbetalingsperioden er sat for kort. Det kan være fristende at vælge høj ydelse i starten, men det øger risikoen for at stå med kun folkepension og ATP senere. Hvis du er i tvivl om, hvordan ratepension står i forhold til andre løsninger, kan du læse om valget mellem ratepension og livrente.

Livsvarig livrente – indkomst så længe du lever

Livsvarig livrente udbetales resten af livet, uanset hvor gammel du bliver. Indbetalingerne er fradragsberettigede inden for gældende grænser, og udbetalingerne beskattes som personlig indkomst.

Nøgletal for privat indbetaling i 2026:

• Opfyldningsfradrag: 63.200 kr. om året
• Beløb op til denne grænse indberettes automatisk til årsopgørelsen
• Indbetalinger over grænsen kan også give fradrag, afhængigt af situationen

Fordelen ved livrente er især beskyttelsen mod at løbe tør for pension, når ratepensionen er udløbet. Ulempen er, at pengene bliver bundet livsvarigt. Om det er en fordel, afhænger blandt andet af din forventede levetid og dine behov for fleksibilitet.

Aldersopsparing – skattefri og uden modregning

Aldersopsparing har ingen fradrag ved indbetaling, men til gengæld er udbetalingen som udgangspunkt skatte- og afgiftsfri. Den udløser heller ikke modregning i folkepensionens tillæg på samme måde som fradragsberettigede ordninger.

Indbetalingslofter i 2026:

• Alle kan: op til 9.900 kr. om året
• Højere loft tæt på pension: op til 64.200 kr. om året, når der er højst 7 år til folkepensionsalderen

Hvis du allerede får udbetalt fradragsberettiget pension og er tæt på pensionsalderen, kan du i nogle tilfælde kun indbetale grundbeløbet. Det kræver konkret tjek hos pensionsselskab eller Skat.

Aldersopsparing kan især være interessant for lav- og mellemindkomster, der forventer at få fuldt eller næsten fuldt pensionstillæg. Fradragsordninger som ratepension og livrente kan nemlig senere reducere tillæggene, fordi udbetalingerne tæller som indkomst, mens udbetalinger fra aldersopsparing ikke gør.

Pension og skat – hvad betyder det i praksis?

Skatten påvirker pension både, når du sparer op, og når du lever af pengene. Det kan derfor være nyttigt at kende de vigtigste skatteregler for pension og hvordan de spiller sammen over tid.

Ekstra pensionsfradrag – særligt gunstigt tæt på pension

Indbetalinger til ratepension og ordninger med løbende udbetaling (fx livrente via arbejdsgiver) giver ekstra pensionsfradrag op til et loft på 87.800 kr. om året (2026). Det gælder både egne og arbejdsgivers indbetalinger.

Fradraget afhænger af, hvor langt du er fra folkepensionsalderen:

• Mere end 15 år til folkepension: ekstra fradrag på 12 %
  • Maksimalt ekstra fradrag: 10.536 kr. (2026)
• 15 år eller mindre til folkepension: ekstra fradrag på 32 %
  • Maksimalt ekstra fradrag: 28.096 kr. (2026)

Det betyder, at de sidste 10‑15 år før folkepension kan være særligt gunstige for ekstra indbetaling til pension. Mange overser netop denne mulighed, selvom den skattemæssigt kan gøre en stor forskel.

Når pensionen bliver udbetalt

Folkepension, ATP, ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Det gælder også ældrecheck og pensionstillæg, mens visse tillæg er skattefri, fx helbredstillæg og varmetillæg.

Det afgørende er derfor:

• Hvor høj din samlede skattepligtige indkomst er som pensionist
• Hvor meget dine pensioner reducerer fx pensionstillæg og ældrecheck

Et rent fokus på fradrag nu kan give en skuffelse senere, hvis den samlede skat og modregning i folkepension gør den faktiske udbetaling lavere end forventet. Hvis du vil dykke dybere ned i, hvordan din pension bliver beskattet, kan du få et mere detaljeret overblik over regler og satser.

Særlige ordninger før folkepensionsalderen

Ikke alle kan eller ønsker at være på arbejdsmarkedet helt frem til folkepensionsalderen. Her findes to centrale ordninger:

Tidlig pension (“Arne‑pension”)

Tidlig pension er en offentlig ydelse, der kan gives 1‑3 år før folkepensionen, hvis man har været mange år på arbejdsmarkedet. Kravet ligger typisk på 42‑44 år.

Nøgletal for 2026:

• Maksimal ydelse: 15.650 kr. om måneden før skat
• Arbejdsindkomst op til 28.300 kr. om året uden reduktion
• Indkomst over denne grænse reducerer ydelsen med 64 % af den del, der ligger over
• Pensionsformue kan også reducere ydelsen

Seniorpension

Seniorpension er målrettet personer med højst seks år til folkepension og varigt nedsat arbejdsevne (maksimalt 15 timer om ugen i det hidtidige job).

Nøgletal for 2026:

• Enlig: op til 22.053 kr. om måneden før skat
• Gift/samlevende: op til 18.745 kr. om måneden før skat
• Kan søges, når der er højst seks år til folkepensionsalderen; ansøgning kan sendes seks måneder før aldersgrænsen nås

Begge ordninger har detaljerede betingelser for både arbejdsliv, helbred og økonomi. De er relevante at have med i planlægningen, især hvis arbejdsevnen er begrænset, eller pensionsalderen føles langt væk.

Typiske faldgruber – og hvad du kan være opmærksom på

Flere mønstre går igen, når man ser på, hvordan danskerne bruger pensionssystemet:

• Omkring 25 % sparer så lidt op, at de som pensionister primært skal leve af folkepension og ATP
• 3 ud af 4 pensionskroner til pensionister kommer fortsat fra offentlige ydelser og ATP
• 1 ud af 5 ældre løber tør for deres arbejdsmarkedspension eller individuelle pension efter 10 år

Nogle centrale faldgruber:

1. For korte udbetalingsperioder
   Ratepensioner med fx 10 års udbetaling kan give høje beløb i starten, men efterlader en lang periode med lavere indkomst, ofte kun folkepension og ATP.
2. Manglende forståelse af modregning
   Høj privat pension kan reducere pensionstillæg og ældrecheck betydeligt, især for gifte og samlevende. Ekstra opsparing giver derfor ikke altid samme ekstra beløb i hånden som pensionist.
3. Valg af forkert opsparingstype
   En lav‑ eller mellemindkomst tæt på pension kan få mere ud af aldersopsparing uden modregning fremfor ekstra ratepension med fradrag, som senere udløser reduktion i pensionstillægget.
4. Mange små ordninger ved jobskifte
   Flere arbejdsmarkedspensioner uden overblik kan betyde højere omkostninger, uhensigtsmæssig risikoprofil og uklare forsikringsdækninger.
5. Selvstændige uden egentlig pensionsplan
   Selvstændige er i højere grad afhængige af frivillig opsparing og risikerer at ende i restgruppen, hvis der ikke systematisk afsættes midler til pension.
6. Ingen plan for skat i udbetalingsfasen
   Fokus ender ofte på fradraget nu og ikke på den senere skat og modregning, når pensionen bliver udbetalt.

Hvordan kan du bruge den viden i din egen planlægning?

Det danske pensionssystem giver et solidt sikkerhedsnet, men en del valg er overladt til den enkelte. Nogle enkle overvejelser kan hjælpe dig et godt stykke:

• Se de tre lag i sammenhæng: Hvad forventer du fra folkepension + ATP, og hvad skal din arbejdsmarkedspension og private opsparing så dække?
• Kig på udbetalingsperioder: Hvor længe skal ratepensionen egentlig løbe, hvis du regner med 20 år eller mere som pensionist?
• Vurder din indkomstgruppe: Forventet folkepensionstillæg og ældrecheck kan gøre en stor forskel for, om fradragsordninger eller aldersopsparing samlet set er mest fordelagtige.
• Hold øje med tiden til pension: Ekstra pensionsfradrag og højere aldersopsparingsloft tæt på pension kan gøre netop de år særligt interessante at udnytte.
• Skab overblik ved jobskifte: Det kan være relevant at samle ordninger eller i det mindste få et samlet billede af, hvordan de spiller sammen.

En god pensionsbeslutning behøver ikke bygge på avancerede modeller. Et klart billede af de tre lag i systemet, forskellen på ratepension, livrente og aldersopsparing samt en realistisk forventning til, hvor længe pensionen skal række, rækker langt. Med det på plads bliver det lettere at justere undervejs, så din pension hænger sammen både skattemæssigt og i forhold til den hverdag, du ønsker som pensionist. Hvis du vil se nærmere på, hvordan både offentlige ordninger og dine egne ordninger spiller sammen, kan du også læse om samspillet mellem ATP og offentlige ordninger.

Indlægget Hvordan fungerer det danske pensionssystem? blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel gennemgår, hvad der sker med pensionen ved skilsmisse og samlivsophør, hvordan begunstigelser fungerer, og hvilke skridt du kan tage for at undgå ubehagelige overraskelser – også skattemæssigt.

1. Hvad sker der med pensionen ved skilsmisse?

I Danmark behandles pension anderledes end resten af formuen ved skilsmisse. Det overrasker mange og kan give skæve resultater, hvis den ene part har langt højere indbetalinger end den anden.

Hovedreglen: Hver beholder sin egen pension

Efter lovændringen i 2007 er udgangspunktet klart: Rimelige pensionsordninger deles ikke ved skilsmisse. Hver ægtefælle beholder sin egen pension.

Rimelige pensioner er typisk:

• Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner via overenskomst
• Almindelige firmapensioner
• Individuelle ordninger på et niveau, der svarer til fag, løn og ansættelse

De indgår altså ikke i bodelingen, selv om der er formuefællesskab på andre områder.

Når en pension kan blive helt eller delvist delt

Nogle pensioner bliver betragtet som urimelige. Det gælder især, hvis:

• der er tale om ekstraordinær stor opsparing sammenlignet med det sædvanlige inden for jobbet
• der er flyttet fælles midler over i pension alene i den ene ægtefælles navn
• der er tydeligt skæv fordeling mellem parterne, som ikke kan forklares med almindelige forhold

I de situationer kan en del af pensionen skulle deles, eller den ægtefælle med den lave pension kan få kompensation.

Fællesskabskompensation og rimelighedskompensation

Skifteretten kan i særlige tilfælde tilkende kompensation:

• Fællesskabskompensation
  Bruges, hvis en ægtefælle har lavere pension, fordi vedkommende fx har arbejdet mindre, passet børn eller stået for hjemmet, og det har været et fælles valg.
• Rimelighedskompensation
  Anvendes, hvis der efter et længere ægteskab typisk over 15 år er meget stor forskel på pensionerne. Gives kun i særlige tilfælde efter konkret vurdering.

Mange tror, at en stor forskel automatisk giver ret til kompensation. Det er ikke tilfældet. Kompensation bruges restriktivt, og mange med lavere pension får ingen udligning.

Særligt om livrenter og store ekstraindbetalinger

Livrenter (livsvarige pensioner) kan ikke bare skrives ind i en ægtepagt som noget, der skal deles, men kan indgå i den samlede vurdering, når skifteretten ser på skævheder og eventuel kompensation.

Hvis der er indbetalt meget ekstra til pension i den ene ægtefælles navn fx med midler, der egentlig tilhørte jer begge, kan den ekstra del blive behandlet som urimelig og dermed indgå i en deling eller kompensation.

2. Ugifte samlevende: Hvad har I ret til?

Ugifte samlevende er ikke omfattet af ægtefællelovens regler om formuefællesskab. Det betyder:

• Hver part ejer sin egen formue og sin egen pension
• Fælles aktiver deles efter ejerforhold eller efter en konkret aftale
• Ingen retskrav på hinandens pension ved brud

Ved samlivsophør har en samlever ikke krav på den andens pensionsordninger, uanset hvor længe man har boet sammen. Kun det, der udtrykkeligt er aftalt, eller som følger af begunstigelser og eventuelle forsikringsbetingelser ved dødsfald, får betydning.

Det betyder også, at ugifte samlevende skal være ekstra opmærksomme på både begunstigelser og testamente, hvis de ønsker at sikre hinanden. Du kan fx læse mere om samleveres stilling og arveret i artiklen om pension ved samliv, begunstigelse og arveret for samlevende.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Begunstigelse: Hvem får din pension, hvis du dør?

Pension fungerer anderledes end resten af arven. Pensionsopsparing og forsikringssummer udbetales normalt ikke via dødsboet, men følger begunstigelsen, som er aftalen med pensionsselskabet.

Standard: ”Nærmeste pårørende”

Mange ordninger oprettes automatisk med ”nærmeste pårørende” som modtager. Juridisk er det en bestemt rækkefølge, der typisk ser sådan ud:

1. Ægtefælle eller registreret partner
2. Samlever, hvis visse betingelser er opfyldt
3. Livsarvinger (børn og deres efterkommere)
4. Øvrige arvinger

Rækkefølgen afhænger også af, hvornår ordningen er oprettet, men pointen er, at det ikke bare er et løst udtryk. Det har en konkret juridisk betydning.

Navngivet begunstiget: Din eks står, til du selv ændrer det

Hvis din ægtefælle er indsat med navn, fortsætter vedkommende som begunstiget, selv om I bliver skilt. Skilsmissen ændrer ikke begunstigelsen automatisk.

En tidligere ægtefælle kan derfor stadig få store udbetalinger, år efter at I er gået fra hinanden, hvis du ikke får ændret det hos pensionsselskabet.

Skilsmisse og nyt forhold: Hvem kommer først?

Efter en skilsmisse opstår ofte denne situation:

• Din eks står som navngivet begunstiget, eller
• Der står ”nærmeste pårørende”, og du får ny ægtefælle eller samlever

Her kan resultatet blive noget helt andet, end du selv ville vælge. En ny ægtefælle kan fx gå forud for børn eller samlever, afhængigt af, hvordan begunstigelsen er formuleret og hvornår ordningen er oprettet.

Derfor er det afgørende selv at tage stilling og få det ændret, når dit liv ændrer sig. Du kan med fordel se din begunstigelse i sammenhæng med, hvad der sker med pensionerne ved dødsfald, så dine efterladte er bedst muligt sikret.

4. Hvem kan du begunstige – og på hvilke ordninger?

Mulighederne afhænger af, om der er tale om en fradragsberettiget ordning eller ej.

Fradragsberettigede ordninger (fx ratepension, livrente)

På ordninger med skattefradrag typisk skattekode 1, 2, 3 eller 33 er kredsen af mulige modtagere begrænset. Du kan bl.a. indsætte:

• Ægtefælle eller registreret partner (også frasepareret eller fraskilt)
• Børn, børnebørn og andre efterkommere
• Stedbørn og deres efterkommere
• En konkret samlever med fælles bopæl på tidspunktet for indsættelsen samt dennes børn
• ”Nærmeste pårørende”
• Ingen begunstiget, så udbetalingen går til boet

Her kan du altså godt vælge en tidligere ægtefælle, hvis vedkommende er inden for denne personkreds.

Ikke-fradragsberettigede ordninger (fx visse private opsparinger)

På ordninger uden fradrag typisk skattekode 5 eller 7 er valgfrigheden langt større. Her kan du i højere grad indsætte:

• Forældre
• Søskende
• Tidligere ægtefælle
• Velgørende organisationer
• Andre personer uden familiemæssig tilknytning

Det giver fleksibilitet, men kræver også, at du tænker bevidst over, hvem du faktisk ønsker at begunstige.

Ægtefælle- og samleverpension

Nogle ordninger er særligt indrettet som ægtefælle- eller samleverpension med løbende udbetaling ved død. Her kan du ofte ikke frit vælge modtager. Forsikringsbetingelserne bestemmer, hvem der har ret til udbetalingen.

Hvis der findes en pensionsberettiget ægtefælle eller tidligere ægtefælle, kan det fx afskære en samlever fra at få udbetaling, uanset hvad du selv ville have ønsket.

5. Kan begunstigelse ”køre uden om” arvereglerne?

Pension ligger i vidt omfang uden for det almindelige dødsbo, og udbetales direkte til den begunstigede. Testamente ændrer som udgangspunkt ikke på begunstigelsen.

I særlige tilfælde kan tvangsarvinger typisk ægtefælle og livsarvinger dog anfægte en begunstigelse. Det kan ske, hvis der er flyttet næsten hele formuen over i pensions- og forsikringsordninger for at undgå arvereglerne. Skifteretten foretager i så fald en konkret vurdering af, om dispositionen virker urimelig.

For de fleste handler det ikke om at omgå regler, men om at få pensionen til at passe sammen med resten af arvefordelingen. Her er det vigtigt at:

• have en begunstigelse, der afspejler dine ønsker
• sikre, at testamente og begunstigelser spiller sammen

Hvis du vil arbejde mere struktureret med, hvordan pensionen indgår i din samlede arv, kan du hente inspiration i gennemgangen af arv og pension samt styring af begunstigelse.

6. Særeje og båndlæggelse via pension

I nogle situationer kan det være vigtigt at beskytte arv eller forsikringssummer mod en modtagers senere skilsmisse eller forbrugsmønster.

På mange pensionsordninger kan du:

• bestemme, at udbetalingen skal være modtagerens særeje
• båndlægge udbetalingen, så modtageren først får fuld rådighed fra en bestemt alder fx 25 eller 30 år og typisk samtidig som særeje

Det kan fx være relevant, hvis du ønsker, at børn skal være økonomisk sikret, men samtidig gerne vil beskytte pengene, både mod deres egen eventuelle skilsmisse og mod for hurtigt forbrug.

7. Skat, overdragelse og faldgruber ved skilsmisse

Skattemæssige regler kan få stor betydning, hvis der planlægges overdragelse af pensioner mellem ægtefæller.

Overdragelse som led i bodeling

Som udgangspunkt udløser overdragelse af en pensionsordning til andre 60 procent afgift, fordi det anses som en ulovlig ophævelse.

En vigtig undtagelse i pensionsbeskatningsloven giver dog mulighed for, at en pensionsordning kan overdrages til (tidligere) ægtefælle som led i skifte af fællesbo eller bosondring uden denne afgift. Det kræver, at:

• der rent faktisk sker et skifte af fællesboet
• ordningens udbetalingsvilkår respekteres

Ordningen kan altså ikke bare ”flyttes rundt” efter forgodtbefindende.

Situationen er anderledes, når der blot laves en særeje-ægtepagt eller foregår en praktisk opdeling uden reelt boskifte. Her har Landsskatteretten afvist, at afgiftsfritagelsen kan bruges, og overførsel kan derfor udløse den høje afgift.

Løbende skat på pensionsudbetalinger

Skatten afhænger af typen af ordning:

• Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst i udbetalingsårene
• Kapitalpensioner og aldersopsparing beskattes efter de regler, der gjaldt ved oprettelse eller konvertering

Disse regler ændrer sig over tid, så de konkrete satser bør altid tjekkes i de aktuelle vejledninger.

Samspil med folkepension og offentlige ydelser

Efter skilsmisse:

• Folkepensionens grundbeløb er det samme
• Pensionstillægget er højere for enlige end for gifte eller samlevende

Kommunen eller Udbetaling Danmark skal informeres om ændret civilstand, så udbetalingerne bliver korrekte. Derudover kan pensionens størrelse få betydning for fx boligydelse og andre ydelser, når udbetalingerne begynder.

8. Pensionskløft mellem mænd og kvinder

Analyser viser fortsat store forskelle i pensionsformuer mellem mænd og kvinder. Kvinder har generelt lavere opsparing, bl.a. fordi de oftere arbejder deltid eller har afbrudte arbejdsliv på grund af børn og omsorgsopgaver.

Samtidig deles almindelige, rimelige pensioner ikke ved skilsmisse. Kombinationen betyder, at mange især kvinder står langt svagere end forventet ved et brud. I den sammenhæng kan det være relevant at tænke i fælles og individuelle pensionsplaner for par, så begge parter står mere robust.

9. Tjekliste: Dine næste skridt efter skilsmisse eller samlivsophør

Nedenstående tjekliste hjælper med at få styr på pensionen i roligt tempo. Det gælder både for ægtefæller og ugifte samlevende, dog med lidt forskellige juridiske rammer.

Nogle vælger at tage punkterne ét ad gangen over nogle uger. Det vigtigste er, at du kommer hele vejen rundt. Ved større bodelinger kan det også være relevant at dykke ned i de mere detaljerede regler om pension ved skilsmisse, deling af opsparing og rettigheder.

10. Kort opsummering og afrunding

Ved skilsmisse beholder hver ægtefælle som udgangspunkt sin egen, rimelige pension. Kun urimelige eller ekstraordinære ordninger kan helt eller delvist indgå i en deling eller udløse kompensation, og kompensationsmulighederne bruges restriktivt. Ugifte samlevende har ingen ret til hinandens pension ved brud.

Pension udbetales ved død efter begunstigelse, ikke efter almen arveret. Begunstigelsen ændrer sig ikke automatisk, selv om du bliver skilt eller får ny partner. En tidligere ægtefælle kan derfor fortsat stå til at modtage store beløb, hvis du ikke aktivt får det ændret.

Derudover kan forkerte eller uklare dispositioner udløse uønsket skat, påvirke folkepensionen og forstærke skævheder mellem jer især hvis den ene har reduceret sin arbejdsindsats af hensyn til familien.

Et roligt gennemløb af tjeklisten giver dig et bedre greb om situationen. Du får styr på, hvem der skal begunstiges, hvordan din pension spiller sammen med arv og offentlige ydelser, og om der er behov for særlige aftaler eller rådgivning.

Pension og skilsmisse er komplekst, men med et klart overblik og nogle bevidste valg står du langt stærkere både her og nu og på den lange bane.

Indlægget Pension og skilsmisse: fordeling og begunstigelse blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad stopper – og hvad fortsætter – når du bliver ledig?

Som hovedregel stopper indbetalingerne til din arbejdsmarkedspension, når lønnen stopper. Det gælder både ved arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og frivilligt sabbatår, medmindre din overenskomst eller ansættelsesaftale siger noget andet.

Til gengæld fortsætter de lovpligtige ordninger:

• ATP Livslang Pension, når du får bestemte offentlige ydelser
• Obligatorisk Pensionsordning (OP), fx af dagpenge, efterløn, fleksydelse, barselsdagpenge og flere andre ydelser

Det betyder, at du i en ledighedsperiode typisk stadig bygger en smule lovpligtig pension op, men ikke længere får de større bidrag til din arbejdsmarkedspension, som følger af lønnen.

Et typisk eksempel ved arbejdsløshedsdagpenge i 2025:
For hver time med dagpenge bliver der indbetalt 4,26 kr. til ATP, hvoraf 1,42 kr. er din del og 2,84 kr. kommer fra a-kassen. Derudover går der bidrag til Obligatorisk Pensionsordning, som også placeres i ATP Livslang Pension. Din overenskomstbaserede arbejdsmarkedspension får derimod ikke noget, medmindre du samtidig har et lønnet deltidsjob med pension.

Får du kontanthjælp, ledighedsydelse eller visse andre ydelser, kommer der ATP-indbetaling, når ydelsen når bestemte beløb, og i nogle tilfælde først efter 12 måneders sammenhængende hjælp. Her er satsen ofte 297 kr. om måneden, hvor 99 kr. er din del og 198 kr. betales af kommunen.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Sabbatår og orlov: hvad betyder det for pensionen?

Et sabbatår er ikke en juridisk kategori. Reglerne afhænger udelukkende af, om du har løn eller offentlige ydelser, og om du selv vælger at betale til pension.

Ved et sabbatår uden løn sker typisk:

• Ingen indbetaling til arbejdsmarkedspension via arbejdsgiver
• Ingen ATP, medmindre du modtager en ydelse, der udløser ATP
• Mulighed for selv at indbetale privat til din arbejdsmarkedspension eller en anden ordning

Har du derimod deltid med løn i sabbatperioden, følger pensionsbidraget helt enkelt den løn, du får. Mindre løn giver mindre pension.

En vigtig detalje handler om forsikringerne i din arbejdsmarkedspension. I mange ordninger stopper dækning ved død, tab af erhvervsevne og kritisk sygdom kort tid efter, at arbejdsgiverbidraget stopper. Flere selskaber giver mulighed for enten en ren bidragspause, hvor du kun betaler forsikringspræmie, eller for at fortsætte fuld indbetaling privat. Det kræver dog aktivt valg hos selskabet, og priser og vilkår varierer.

Hvad kan du selv gøre under en pause fra jobbet?

Selv om arbejdsgiverbetalingen stopper, kan du ofte fortsætte opsparingen på egen hånd. Det kan ske på tre måder:

1. Private indbetalinger til din eksisterende arbejdsmarkedspension
2. Ratepension eller livsvarig livrente med fradrag i skat
3. Aldersopsparing uden fradrag, men uden modregning i folkepensionens tillæg

Ratepension og livsvarig livrente giver fradrag i din indkomst inden for årlige lofter. Indbetaling til livrente kan desuden bruge et opfyldningsfradrag, hvor du i 2025 kan indbetale op til 60.300 kr. med fuldt fradrag. Samtidig findes ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til ratepension og livrente, op til 83.800 kr. om året. Har du 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, bliver dette ekstra fradrag markant større, hvilket gør det ekstra attraktivt at holde fast i fradragsberettigede indbetalinger netop i de år.

Aldersopsparing giver ingen fradrag, men udbetales skattefrit og påvirker normalt ikke pensionstillægget. Loftet er 9.400 kr. om året i 2025, og op til 61.200 kr., hvis du har højst 7 år til folkepension og opfylder betingelserne.

Valget mellem fradragsberettigede ordninger og aldersopsparing handler derfor både om din skat her og nu og om risikoen for senere modregning i folkepensionen. Du kan fx dykke dybere ned i, hvordan regler og muligheder for arbejdsmarkedspension spiller sammen med dine egne indbetalinger.

Hvorfor gør et par års pause en forskel?

En pause i arbejdsmarkedspensionen betyder både manglende bidrag og mistet afkast på de penge, der aldrig kom ind. Effekten bliver tydeligst, når der er lang tid til pension, fordi renters rente arbejder over mange år.

Erfaringer fra andre ordninger viser, at lang indbetaling kan fordoble eller tredoble den senere pension sammenlignet med en sen start. En pause på nogle år tidligt i arbejdslivet kan derfor kræve markant højere indbetalinger senere, hvis niveauet skal indhentes. Samtidig kan mindre arbejdsmarkedspension betyde, at en større del af din indkomst som pensionist kommer fra folkepensionen, hvor pensionstillægget afhænger af, hvor meget du ellers får i pension. Her kan det være nyttigt også at se på, hvordan ATP og andre offentlige ordninger påvirker din pension.

Kan man “indhente” det tabte – og kan man få pengene tilbage?

Når du vender tilbage til et job med arbejdsmarkedspension, starter indbetalingerne normalt bare igen. Der er som udgangspunkt ingen ret til efterbetaling af arbejdsgivers pensionsbidrag for perioden uden ansættelse, medmindre en konkret overenskomst giver ret til pension for en særlig fraværsperiode.

Indhentning sker derfor typisk ved:

• Højere egne indbetalinger, når du igen har job
• Supplerende privat opsparing, fx via livrente med opfyldningsfradrag eller ved at udnytte loftet for ekstra pensionsfradrag

Selve pengene i arbejdsmarkedspensionen kan næsten aldrig hæves, blot fordi du har været ledig eller holder sabbatår. Pensionsopsparingen er bundet til pension, med få snævre undtagelser for meget små depoter eller særlige situationer. Tidlig udbetaling vil desuden ofte udløse høj afgift.

Kort opsummering

Ledighed og sabbatår stopper som regel indbetalingerne til arbejdsmarkedspension, mens ATP og Obligatorisk Pensionsordning ofte fortsætter via offentlige ydelser. Pausen kan både svække din fremtidige udbetaling og påvirke dine forsikringer, men det er sjældent umuligt at rette op.

Et godt udgangspunkt er at kende forskellen mellem arbejdsmarkedspension og lovpligtige ordninger, få styr på dine forsikringsdækninger og bruge de skatteregler, der passer til din situation. Et par velovervejede valg, lidt planlægning og brug af værktøjer som Pensionsinfo.dk gør det lettere at holde din pensionsplan robust, selv når arbejdslivet ikke følger en lige linje.

Indlægget Ledighed og sabbatår: pension-optjening og regler blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel giver et roligt overblik over, hvad der typisk sker med din arbejdsmarkedspension under barsel, hvordan reglerne varierer, og hvilke konkrete muligheder der findes for at undgå eller begrænse pensionshuller.

Hvad sker der med pensionen, når du går på barsel?

Pensionen hænger tæt sammen med lønnen. Derfor er det afgørende, om du får løn eller barselsdagpenge i de enkelte perioder.

Når du får løn under barsel

Modtager du fuld eller delvis løn under barsel, fortsætter arbejdsmarkedspensionen normalt som hidtil. Det vil sige, at:

• arbejdsgiverens bidrag til pension fortsætter
• dit eget pensionsbidrag bliver trukket af lønnen
• forsikringer i ordningen (fx ved død eller tab af erhvervsevne) som udgangspunkt fortsætter uændret

Her følger pensionen den løn, du får, fordi det typisk er aftalt i overenskomst eller ansættelseskontrakt. I perioder med nedsat løn bliver pensionsbidraget ofte lavere, fordi det beregnes som en procent af lønnen, men du undgår et fuldstændigt stop i indbetalingerne.

Når du kun får barselsdagpenge

Når lønnen stopper, og du i stedet får barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, ændrer billedet sig:

• der bliver som udgangspunkt ikke indbetalt til din arbejdsmarkedspension
• arbejdsgiverens pensionsbidrag stopper, medmindre din overenskomst lokalt aftaler noget andet
• du får fortsat ATP Livslang Pension, fordi der er obligatorisk ATP-bidrag af timer med barselsdagpenge

Barselsdagpenge er B‑indkomst. Det betyder, at de ikke automatisk udløser arbejdsmarkedspension, men de udløser ATP. ATP-indbetalingen er relativt lille sammenlignet med typiske arbejdsmarkedspensionsbidrag, så ATP kan ikke alene opveje et stop i arbejdsgiverbetalt pension.

Hvis du vil forstå hvordan ATP fungerer over livet, kan du med fordel dykke ned i forklaringen af ATP Livslang Pension og dens betydning for din samlede økonomi som pensionist.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Særlig situation: Overenskomster med pension i ulønnet orlov

Nogle grupper er omfattet af særskilt gunstige ordninger. Et eksempel er statsansatte. Her kan aftalen betyde, at:

• der fortsat indbetales sædvanligt arbejdsgiver- og eget pensionsbidrag i en del af den ulønnede orlov
• der ikke indbetales pension i de ekstra forlængelsesuger, hvis forældreorloven udvides

Denne type ordning mindsker pensionshullet mærkbart, men gælder ikke alle og ikke nødvendigvis hele orloven. Det afhænger af sektor og konkret overenskomst.

ATP under barsel – en lille men vigtig brik

ATP Livslang Pension løber videre i perioder med barselsdagpenge. I 2025 gælder for timer med barselsdagpenge:

Beløbet for ugen rundes ned til nærmeste hele krone. ATP er en offentlig, lovpligtig ordning, der giver en livsvarig udbetaling fra folkepensionsalderen. Ved fuld indbetaling gennem et langt arbejdsliv ligger den maksimale årlige ATP-pension omkring 26.000 kr. i 2025-niveau.

Det giver et stabilt grundlag sammen med folkepensionen, men størrelsen viser også, at ATP ikke erstatter en arbejdsmarkedspension, hvor der ofte indbetales 12–18 procent af lønnen.

Hvorfor betyder pauser i pension noget?

Når arbejdsmarkedspensionen holder pause under barsel, mangler der både din egen og arbejdsgiverens andel. Over ét enkelt barselsforløb kan det virke overskueligt, men flere forhold kan forstærke effekten:

• flere børn og dermed flere barsler
• lange perioder kun med barselsdagpenge eller ulønnet orlov uden pension
• skæv fordeling af barslen mellem jer som forældre

Indbetalingspauser betyder typisk:

• lavere samlet pensionsformue ved folkepensionsalderen
• mindre arbejdsgiverbetalt del af pensionen
• risiko for, at den forælder, der tager mest orlov, permanent sakker bagud pensionsmæssigt

Set i lyset af, at folkepensionens størrelse er begrænset – for enlige i 2025 er den 15.527 kr. om måneden før skat og 11.460 kr. for gifte/samlevende – spiller arbejdsmarkedspensionen ofte en stor rolle for at hæve den samlede indkomst som pensionist. Ekstra pensionsopsparing kan samtidig påvirke pensionstillægget, men vil normalt stadig give en højere samlet udbetaling. Du kan læse mere om, hvordan folkepensionen beregnes og hvilke faktorer der spiller ind.

Typiske misforståelser om barsel og pension

Flere faldgruber går igen:

“Pensionen fortsætter jo, for jeg er stadig ansat”
Arbejdsmarkedspension stopper ofte samtidig med lønnen, hvis du kun får barselsdagpenge. Her fortsætter ansættelsesforholdet, men ikke nødvendigvis pensionsbetalingerne, medmindre overenskomsten sikrer det.

“Jeg får ATP under barsel, så min pension kører”
ATP er en separat ordning med relativt små beløb. Den kan ikke erstatte de typiske satsbidrag på arbejdsmarkedspension. Begge dele er vigtige, men de spiller forskellige roller.

“Overenskomster er nogenlunde ens”
Barselsvilkår varierer meget:

• nogle overenskomster giver lang periode med løn og pension
• andre giver kortere eller ingen løn under barsel
• enkelte giver pension også under dele af den ulønnede orlov

Først når løn og pension stopper, opdager mange forskellene, hvis de ikke har tjekket reglerne på forhånd.

“Den der tager mest barsel, må bare acceptere et lavere pensionsniveau”
Skæv fordeling af barsel betyder som regel skæv fordeling af pension. Uden bevidste aftaler kan den, der tager mest orlov, ende med både lavere indkomst som pensionist og svagere økonomisk position ved en eventuel skilsmisse.

Trin for trin: Sådan lægger du en pensionsplan omkring barsel

En enkel plan kan gøre stor forskel. Her er en praktisk rækkefølge.

Trin 1 – Få styr på din overenskomst og kontrakt

Start med at afklare:

• hvor mange uger du har ret til fuld eller delvis løn under barsel
• i hvilke perioder der samtidig indbetales pension
• om du har ret til pension i dele af ulønnet orlov, som visse statsansatte har

Kontakt tillidsrepræsentant, HR eller din fagforening, hvis du er i tvivl. Det giver et klart billede af, hvor længe pensionen kører automatisk.

Trin 2 – Kortlæg perioden uden arbejdsmarkedspension

Når lønperioderne er kendt, kan du:

• finde de uger eller måneder, hvor du kun får barselsdagpenge
• se, om der er uger med ulønnet orlov uden pension
• lægge det sammen, så du får et samlet antal måneder uden arbejdsmarkedspension

Det giver overblik over størrelsen på det potentielle pensionshul.

Trin 3 – Tjek dine eksisterende ordninger og forsikringer

Et godt næste skridt er at samle overblikket:

• se dine pensionsordninger og depoter
• undersøg hos pensionsselskabet, hvad der sker med forsikringsdækninger, hvis indbetalinger stopper i en periode
• spørg især til dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald, og hvor længe forsikringerne opretholdes uden bidrag

Nogle selskaber opretholder dækninger i en periode, andre reducerer eller stopper dem efter noget tid. Det kan være afgørende for, hvor vigtigt det er at holde en vis indbetaling i gang.

Trin 4 – Beslut, hvordan pensionshullet skal håndteres

Når omfanget af pausen er kendt, opstår næste spørgsmål: Skal hullet lukkes helt, delvist – eller accepteres?

Mulighederne kan blandt andet være:

• frivillig ekstraindbetaling til din pension før barsel, så du “forudbetaler” en del af den periode, hvor du ikke indbetaler
• ekstra indbetaling under barsel, hvis økonomien tillader det
• forhøjede pensionsbidrag nogle år efter barsel, når indkomsten igen er stabil
• at arbejde lidt længere på arbejdsmarkedet for at kompensere

Frivillige indbetalinger sker typisk med fradragsret efter de almindelige skatteregler for pension, hvis det er en ratepension eller en livsvarig ordning. Det kan gøre det lidt lettere at finde plads i økonomien. Hvis du vil se, hvordan udbetalinger og indbetalinger kan planlægges over et langt liv, kan du læse mere om strategier til udbetaling og skatteoptimering.

Trin 5 – Aftal kompensation mellem jer som forældre

Hvis den ene tager markant mere barsel end den anden, giver det mening at tale åbent om pensionen.

I kan for eksempel overveje:

• om der skal laves ægtepagt om fordeling af pensioner ved en eventuel skilsmisse
• om der skal oprettes en samleveraftale, hvis I ikke er gift
• om den anden part skal kompensere via ekstra indbetaling til den, der tager mest orlov, eller på anden måde

Baggrunden er, at pensionsordninger ofte behandles som en form for særeje ved skilsmisse. Uden aftaler kan den, der har taget mest barsel og dermed har lavest pension, stå svagere.

Trin 6 – Følg op, når barslen er slut

Efter endt barsel er det godt at lave en kort opfølgning:

• tjek at indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionen er genoptaget i det aftalte niveau
• kontroller at forsikringerne i ordningen fortsat er aktive og i det ønskede omfang
• vurder, om eventuelle ekstraindbetalinger eller forhøjede bidrag skal igangsættes eller justeres

På den måde bliver barselsperioden noget, du har styr på i din samlede pensionsplan, i stedet for en uigennemsigtig pause.

Forskellige barselsforløb – forskellige konsekvenser

Arbejdsmarkedspensionen påvirkes forskelligt alt efter, hvilken type barsel du har.

Barsel med løn og pension i store dele af perioden
Her er du relativt godt stillet. Bidragene fortsætter, og pensionshullet begrænser sig til de uger, hvor du kun får barselsdagpenge eller er helt uden indkomst. Fokus kan ligge på at vurdere, om disse huller skal lukkes helt eller delvist.

Barsel primært på barselsdagpenge
I denne situation er pensionshullet større, fordi arbejdsgiverbidraget mangler i en længere periode. Til gengæld er økonomien ofte strammere, hvilket kan gøre frivillige ekstraindbetalinger sværere under selve barslen. Nogle vælger derfor at planlægge kompensation over flere år efter barslen.

Lange eller gentagne barsler
Ved flere børn med få års mellemrum kan de samlede perioder uden arbejdsmarkedspension vokse betydeligt. Her bliver det ekstra vigtigt at kende mulighederne for fx gradvis kompensation, justerede bidrag eller ændret arbejdsperiode senere i livet. Hvis du gerne vil forstå, hvordan længere arbejdsafbrydelser generelt påvirker din pension, kan du læse om det i gennemgangen af lange arbejds­pauser og kompensationsmuligheder.

Fædre og medmødre, der tager mere barsel
Mænd tog i gennemsnit 8,3 ugers barsel for børn født i 2022, og i nogle brancher er gennemsnittet endnu højere. Når flere fædre og medmødre tager længere barsel, fordeles pensionskonsekvenserne mere mellem forældrene. Det gør det oplagt, at begge parter forholder sig aktivt til pension i forbindelse med barselsplanlægningen.

Kort opsummering og afrunding

Barsel er en naturlig pause fra arbejdet, men pensionen holder ikke nødvendigvis pause på samme måde. Når lønnen stopper, stopper arbejdsmarkedspensionen som regel også, mens ATP fortsætter under barselsdagpenge med relativt små bidrag. Over tid kan flere eller lange perioder uden arbejdsgiverpension mærkes på den samlede opsparing, især for den forælder, der tager mest orlov.

En enkel gennemgang af din overenskomst, din pensionsordning og jeres fælles aftaler som par kan gøre en stor forskel. De vigtigste skridt handler om at få overblik over, hvornår pensionen kører, hvornår den står stille, og hvilke konkrete muligheder der findes for at lukke eller begrænse huller før, under eller efter barslen. Husk også, at både ATP og øvrige offentlige ordninger påvirker din samlede pension, og bør tænkes med i overblikket.

Når du har taget stilling én gang og lagt en realistisk plan, kan barselsperioden i højere grad få lov til at handle om det, den først og fremmest handler om: tid med jeres barn, med visheden om at du også har taget hånd om dit fremtidige jeg.

Indlægget Barsel og pension: optjening i arbejdsmarkedspension blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel gennemgår, hvad der konkret sker med din arbejdsmarkedspension, ATP og andre ordninger, når du bliver ledig, og hvordan du kan planlægge både indbetalinger og udbetalinger. Målet er ikke, at du skal kunne alle regler i detaljer, men at du kan stille de rigtige spørgsmål og tage mere trygge beslutninger.

1. Hvad sker der med arbejdsmarkedspensionen, når jobbet ryger?

Arbejdsmarkedspensionen er typisk aftalt via overenskomst eller ansættelse, hvor både du og arbejdsgiver indbetaler en procentdel af lønnen. Når ansættelsen ophører, sker der typisk følgende:

• Arbejdsgiverindbetalingen stopper ved fratrædelse (eventuelt efter opsigelsesperiode)
• Dit eget medarbejderbidrag stopper, fordi det trækkes af lønnen
• Selve pensionen fortsætter i “hvile”:
  • Depotet bliver stående og investeres videre
  • Der kommer ingen nye indbetalinger
  • Forsikringer i ordningen kan blive reduceret eller bortfalde, hvis de er betinget af løbende indbetaling

Mange pensionsselskaber tilbyder, at du kan:

• fortsætte indbetalingen privat til samme ordning
• skrue ned for forsikringsdækninger for at reducere prisen
• vælge betalingsfri dækning i en periode, hvis produktet giver mulighed for det

Reglerne varierer fra selskab til selskab og mellem ordninger. Det er derfor vigtigt at logge ind hos pensionsselskabet eller bruge pensionsinfo.dk og se, hvad der gælder for netop din ordning, særligt omkring dækninger ved sygdom og dødsfald.

2. ATP: Du optjener stadig – men mindre

Mens arbejdsmarkedspensionen typisk stopper ved ledighed, fortsætter optjeningen i ATP Livslang Pension i mange situationer.

• Som lønmodtager indbetaler arbejdsgiver og du selv samlet et ATP-bidrag, afhængigt af arbejdstiden
• Ved visse offentlige ydelser, blandt andet dagpenge, efterløn og sygedagpenge, indbetales der også ATP, men efter særlige, lavere satser

Det betyder, at du ikke “falder ud” af ATP, fordi du bliver ledig. Du optjener stadig en livslang pension, men i et lavere tempo end ved fuldtidsarbejde. I den forbindelse kan det være nyttigt at kende de generelle regler for, hvordan ATP og offentlige ordninger påvirker din pension.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Kan du fortsætte med at spare op til pension som ledig?

Selvom arbejdsgiverindbetalingen stopper, kan du selv sætte penge ind på pension. Det gælder både:

• Ratepension
• Livrente (livsvarig pension)
• Aldersopsparing

Fradrag: Gælder også, når du er ledig

Reglerne for fradrag afhænger ikke af, om du er i job eller ledig, men af:

• hvilken type pension du indbetaler til
• hvor meget du indbetaler
• hvor stor din skattepligtige indkomst er

Nogle centrale loftsbeløb i 2025-niveau:

Ved indbetaling til ratepension og livrente kan du som udgangspunkt få fradrag inden for loftet. Ved aldersopsparing får du ikke fradrag nu, men til gengæld skattefri udbetaling senere.

Hvis indkomsten er meget lav, kan værdien af fradrag falde. I sådanne perioder kan en mindre indbetaling til aldersopsparing eller opsparing på en almindelig konto give mere fleksibilitet, fordi pengene ikke bindes så hårdt. For at forstå de samlede skattemæssige konsekvenser kan du med fordel læse om, hvordan din pension bliver beskattet.

4. Udbetaling af pension, mens du er ledig: Hvad skal du være opmærksom på?

Udbetaling af pension midt i et ledighedsforløb kan virke som en løsning, hvis økonomien er presset. Samtidig kan det få betydning for dine ydelser.

4.1. Dagpenge og pension

Udbetaling af pension, mens du modtager dagpenge, kan føre til fradrag i dagpengene. Reglerne afhænger af:

• om pensionen er led i et ansættelsesforhold
• om der er tale om løbende udbetaling eller engangsbeløb
• størrelsen på pensionen

A-kassen kan oplyse, hvordan netop din ordning påvirker dagpengene. Det er svært selv at gennemskue alle detaljer, så her er det en god idé at få klar skriftlig vejledning, før du starter en udbetaling.

4.2. Efterløn og pension: Modregning næsten hele vejen rundt

Efterlønnen er især følsom over for pensioner. Reglerne betyder, at næsten alle pensioner påvirker størrelsen på efterlønnen, også selvom du ikke har sat dem i udbetaling.

Hovedprincipperne (2025-regler):

• Livsvarig pension som led i ansættelse
  • Før udbetaling: 80 % af den årlige ydelse medregnes i beregningen
  • Under udbetaling: 64 % af den faktiske årlige udbetaling fratrækkes i efterlønnen
• Privat livsvarig pension
  • 80 % af den indberettede årlige ydelse bruges, uanset om du har startet udbetaling eller ej
• Pensioner med depot (ratepension, aldersopsparing m.fl.) som led i ansættelse
  • Ikke i udbetaling: 5 % af depotet pr. år indgår i grundlaget
  • I udbetaling: 64 % af den årlige udbetaling fratrækkes
• Private pensionsdepoter
  • 5 % af depotet pr. år indgår i beregningen, uanset om der udbetales eller ej

Den samlede pensionsværdi, opgjort efter disse regler, bruges til at beregne, hvor meget efterlønnen nedsættes. Værdien modregnes typisk med 80 % i selve efterlønnen.

Vigtigt: Du kan ikke undgå modregning ved at vente med at starte udbetalingen. Selve værdien af pensionen bliver taget i betragtning. Hvis du overvejer at kombinere efterløn og beskæftigelse, kan det også være nyttigt at se nærmere på reglerne for efterløn og arbejde ved siden af.

4.3. Tidlig udbetaling før efterlønsalderen

Nogle starter pensionen allerede fra 60-årsalderen. Her skal du være opmærksom på, at:

• pension, der er udbetalt før efterlønsalderen, alligevel tæller med,
• de samlede udbetalinger før efterløn bliver omregnet til en årlig værdi, der kan reducere efterlønnen senere.

Det kan derfor blive dyrt i efterløn at tage visse pensioner meget tidligt. En snak med A-kassen, inden du beslutter dig, kan forhindre ubehagelige overraskelser.

5. Når folkepension og partnerens ledighed støder sammen

Fra 1. januar 2025 ændres reglerne for folkepensionens pensionstillæg.

• Grundbeløbet afhænger fortsat primært af pensionistens egen arbejdsindkomst
• Pensionstillægget er indkomstafhængigt og kan fra 2025 blive nedsat, hvis ægtefælle eller samlever modtager visse ydelser

Ydelser som blandt andet:

• dagpenge
• efterløn
• fleksydelse
• sygedagpenge

tæller som “anden indkomst” hos partneren og kan reducere pensionstillægget. Nogle eksempler viser, at tabet kan nå op omkring 34.000 kr. om året ved maksimal efterløn hos ægtefællen.

Hvis den ene i parret allerede er folkepensionist, og den anden mister jobbet og får en ydelse, kan husstandens samlede økonomi derfor blive ramt fra to sider: lavere ydelse til den ledige og lavere pensionstillæg til pensionisten. Tidspunktet for, hvornår du kan få udbetalt pension, kan også spille ind på, hvordan økonomien ser ud i denne fase.

6. Skal du sætte pensionen på pause – eller forsøge at holde den i gang?

Der findes ingen løsning, som passer alle. Alligevel kan det hjælpe at se på typiske fordele og ulemper.

6.1. Fordele ved at fortsætte eller tilpasse indbetalingerne

• Mindre hul i pensionsopsparingen, især hvis ledigheden trækker ud
• Mulighed for at udnytte fradrag for ratepension og livrente, selv om indkomsten er lavere
• Mulighed for at bevare forsikringsdækninger ved sygdom og dødsfald i ordningen

Flere banker og pensionsselskaber viser i standardberegninger, at selv små ekstraindbetalinger senere, fx 500–1.000 kr. om måneden, kan indhente en del af det tabte. Det skyldes både afkast over tid og den lange opsparingshorisont. Overvejer du at indhente en del af tabet senere, kan du med fordel se nærmere på, hvordan du kan maksimere din arbejdsmarkedspension.

6.2. Ulemper og risici ved at fortsætte indbetalinger

• Lavere rådighedsbeløb i en i forvejen presset periode
• Begrænset skatteværdi af fradrag ved meget lav skattepligtig indkomst
• Risiko for, at en større pensionsopsparing senere udløser højere modregning, fx i efterløn eller pensionstillæg

6.3. Fordele ved at sænke eller stoppe indbetalinger

• Mere luft i hverdagsøkonomien
• Mindre risiko for fremtidig modregning i visse ydelser, hvis man forventer at bruge efterlønsordningen eller andre indkomstafhængige ydelser

6.4. Ulemper ved at sætte pensionen helt på pause

• Lavere pension som folkepensionist, særligt hvis du oplever flere perioder med ledighed
• Risiko for, at forsikringer i pensionsordningen bortfalder eller reduceres
• Svært at indhente senere, hvis indkomsten ikke når tidligere niveau

7. Typiske misforståelser ved pension og ledighed

Flere faldgruber går igen:

1. “Min arbejdsmarkedspension kører videre af sig selv”
   Indbetalingerne stopper normalt, når du ikke længere får løn. Du skal selv tage aktivt stilling til frivillig indbetaling eller ændring af dækninger.
2. “Hvis jeg venter med at tage pensionen, undgår jeg modregning i efterløn”
   Værdien af pensionen tæller i beregningen, om du tager den ud eller ej.
3. “Tidlig udbetaling før efterløn er ufarlig, hvis ordningen er tom, når jeg starter efterløn”
   Tidligere udbetalinger omregnes til en årlig værdi og kan stadig reducere efterlønnen.
4. “Som ledig får jeg ingen fradragsfordel for pension”
   Du kan stadig få fradrag for indbetaling til ratepension og livrente. Fradragsværdien afhænger dog af din indkomst.
5. “Partnerens ydelse påvirker ikke min folkepension”
   Fra 2025 kan partnerens dagpenge, efterløn, fleksydelse og lignende reducere dit pensionstillæg.
6. “ATP stopper helt, når jeg bliver ledig”
   Der indbetales fortsat ATP ved flere offentlige ydelser, dog på lavere niveau end ved job.
7. “SKAT regulerer det hele automatisk, jeg behøver ikke gøre noget”
   Det er dit ansvar at opdatere forskudsopgørelsen, når indkomst, ydelser og pensionsindbetalinger ændrer sig.

8. Kort tjekliste: Sådan får du styr på pensionen i en ledighedsperiode

Brug listen som arbejdsredskab, gerne sammen med dine papirer foran dig:

1. Overblik over dine ordninger

• Log ind på pensionsinfo.dk og hos dine pensionsselskaber
• Noter: Hvilke ordninger har du, og hvad sker der med dem, når indbetaling stopper?
• Tjek specifikt forsikringsdækninger ved sygdom og dødsfald

2. Aftaler om indbetaling

• Spørg pensionsselskabet:
  • Kan du selv fortsætte indbetaling, og hvad koster det?
  • Kan bidraget sættes midlertidigt ned?
  • Kan forsikringsdækninger bevares helt eller delvist uden fuld indbetaling?

3. ATP og offentlige ydelser

• Undersøg via borger.dk/ATP, om din nuværende ydelse udløser ATP-bidrag
• Gem dokumentation, hvis du senere får brug for at redegøre for din optjening

4. Dagpenge og efterløn

• Spørg A-kassen:
  • Hvordan påvirker udbetaling fra dine konkrete pensioner dagpenge eller efterløn?
  • Hvad betyder det, hvis du starter pensionen før efterlønsalderen?

5. SKAT

• Gå ind på skat.dk og opdater forskudsopgørelsen, når:
  • løn afløses af dagpenge eller efterløn
  • du ændrer pensionsindbetaling
  • du starter eller stopper pensionsudbetaling

6. Valg af pensionsform under ledighed

• Overvej sammen med rådgiver, om nye indbetalinger bedst placeres i:
  • ratepension
  • livrente
  • aldersopsparing
  afhængigt af din skatteprocent nu, forventet indkomst senere og risikoen for modregning.

Hvis du vil arbejde mere detaljeret med udbetalingsstrategien over livet, kan du hente inspiration i guiden om, hvordan du planlægger udbetaling af pension gennem livet.

9. Afrunding: Hold fast i den lange plan – også når livet ændrer sig

En periode uden arbejde kan føles altopslugende. Fokus ryger naturligt mod at få økonomien til at hænge sammen måned for måned. Samtidig er pensionen stadig en vigtig del af din samlede økonomi, og nogle få bevidste valg nu kan gøre forskellen mellem et lille midlertidigt hul og et varigt efterslæb.

Nøglen er ikke at kende alle detaljer i lovgivningen, men at:

• få overblik over dine ordninger
• forstå de vigtigste konsekvenser af ledighed for pensionen
• bruge A-kasse, pensionsselskab og SKAT aktivt som sparringspartnere

Med et roligt overblik og en realistisk plan kan pensionen tilpasses de år, hvor tingene går op og ned, uden at du mister grebet om din langsigtede tryghed. Har du haft længere afbræk fra arbejdsmarkedet tidligere, kan du også have glæde af at se nærmere på, hvordan lange arbejdspauser påvirker din arbejdsmarkedspension.

Indlægget Pension ved arbejdsløshed: optjening og udbetaling i fokus blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad ændrer sig, når lønnen ændrer sig

Arbejdsmarkedspensionen er som udgangspunkt knyttet til lønnen. Indbetalingen udgør ofte en procentdel af lønnen via overenskomst eller firmapension, så indbetalingerne falder automatisk ved deltid eller nedgang i tid. Overenskomster kan have særlige regler, og enkelte områder har ændringer i 2025, hvor arbejdsgivers pensionsbidrag hæves, for eksempel i industrien fra 1. maj 2025. Tjek din overenskomst eller ansættelseskontrakt.

Barsel med fuld løn betyder typisk, at der fortsat indbetales pension. Ved barsel uden fuld løn afhænger pensionen af din aftale. Mange oplever et hul i indbetalingerne her, men du kan selv indbetale i perioden. ATP kører fortsat på barselsdagpenge og beregnes pr. time. I 2025 er bidraget 4,26 kr. pr. time, hvoraf egen andel udgør 1,42 kr., og Udbetaling Danmark betaler 2,84 kr. Der kan højst indbetales for 37 timer pr. uge.

Arbejdsmarkedspensionen rummer ofte forsikringer som dækning ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Pauser i indbetaling kan få dækninger til at bortfalde, eller præmien bliver betalt fra opsparingen. En del selskaber tilbyder forlængelse i en periode mod betaling fra depotet. Ordninger med præmiefritagelse kan overtage indbetalingerne ved godkendt tab af erhvervsevne, så opsparing og dækninger fortsætter.

Dine justeringsmuligheder

Løsningen afhænger af om indkomsten går ned, op eller står stille for en tid. De mest anvendte greb er:

• Lad bidraget følge lønnen ved deltid og lavere indkomst. Supplér med ekstra indbetaling senere på året, hvis der bliver luft. Det kan ske via arbejdsgiver, hvis ordningen tillader midlertidig regulering, eller privat.
• Barsel og orlov uden fuld løn kræver afklaring. Hvis arbejdsgiver ikke indbetaler, kan du selv indbetale for at undgå, at forsikringer finansieres fra depotet.
• Lavindkomstår uden topskat kan være et godt tidspunkt til aldersopsparing. Der er ingen fradrag ved indbetaling, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri og modregnes ikke i folkepensionens pensionstillæg.
• Højindkomstår med topskat kalder ofte på fradragsberettigede indbetalinger. Fyld ratepension op til loftet og brug livsvarig livrente til resten. Det ekstra pensionsfradrag skruer fordelen yderligere op til en grænse.
• Jobskifte eller pause i indbetalinger kræver en beslutning om forsikringerne. Forlæng eventuelt dækninger i det tidligere selskab via depotet for at undgå huller eller dobbelt dækning.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat på indbetalinger kort fortalt

• Arbejdsgiverindbetaling sker med bortseelsesret. Skatten ser bort fra indbetalingen i lønperioden.
• Privat indbetaling giver fradrag i den personlige indkomst for ratepension og livsvarig livrente. Aldersopsparing giver ikke fradrag.
• AM-bidraget på 8 procent betales altid af lønnen efter ATP og eget pensionsbidrag og før øvrig skat.
• 2025-lofter: Ratepension 65.500 kr. ved privat indbetaling og 71.196 kr. via arbejdsgiver. Livsvarig livrente har opfyldningsfradrag ved privat indbetaling på 60.300 kr. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalder.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025 udgør 12 procent, hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalder, og 32 procent, hvis der er højst 15 år. Fradraget beregnes af fradragsberettigede indbetalinger op til 83.800 kr. og sker automatisk.
• Pensionsafkastskat på 15,3 procent trækkes årligt af pensionsinstituttet.
• Udbetalinger fra ratepension og livrente kan reducere folkepensionens pensionstillæg. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet eller tillægget efter de gældende regler.

Tre korte mini-cases med tal

Eksemplerne er illustrative, ikke anbefalinger. Indbetalinger og procenter følger din ordning.

1) Midlertidig deltid i 6 måneder

Udgangspunkt: Løn 45.000 kr. pr. måned. Indbetaling til pension i ordningen er i eksemplet 12 procent af lønnen. I 6 måneder sænkes arbejdstiden, så lønnen falder 20 procent til 36.000 kr.

• Fald i indbetaling pr. måned i perioden: 12 procent af 9.000 kr. = 1.080 kr.
• Samlet “hul” over 6 måneder: 6.480 kr.

Mulig håndtering i årets anden halvdel:

• Ekstra indbetaling på 6.480 kr. kan indhente hullet. Tjek ratepensionens loft. Overstiger årets rateindbetaling loftet, kan overskud flyttes til livsvarig livrente med fradrag eller indbetales på aldersopsparing, hvis det passer bedre til din situation.
• Ekstra pensionsfradrag kan forstærke fradragsværdien af de fradragsberettigede indbetalinger, så længe den samlede fradragsgrundlag holder sig under 83.800 kr.

2) Barsel uden fuld løn

• Arbejdsgiver indbetaler typisk ikke pension, medmindre overenskomst eller kontrakt siger det.
• ATP kører fortsat via barselsdagpenge. Satsen i 2025 er 4,26 kr. pr. time med egen andel 1,42 kr. pr. time. Ved 37 timer pr. uge svarer det til 157,62 kr. pr. uge i samlet ATP, heraf 52,54 kr. som egen andel.
• Egen indbetaling kan holde din forsikringspakke i live og undgå, at præmier trækkes fra depotet.

3) Lavindkomstår og højindkomstår

• Lavindkomstår uden topskat: En aldersopsparing kan være fordelagtig, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes i pensionstillægget. Årligt loft i 2025 er 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen.
• Højindkomstår med topskat: Fradragsberettigede indbetalinger prioriteres typisk. Eksempel: En ekstra indbetaling på 30.000 kr. til ratepension eller livrente giver almindeligt fradrag plus et ekstra pensionsfradrag. Med 12 procent-sats giver det et ekstra fradrag på 3.600 kr., og med 32 procent-sats giver det 9.600 kr. Forudsat at grænsen på 83.800 kr. ikke overskrides.

Fordele og ulemper ved at skrue ned eller op

Lavere indbetaling forbedrer likviditeten her og nu. Ulempen er en lavere opsparing og mulig forringelse af forsikringerne, hvis de finansieres fra depotet eller bortfalder.

Højere indbetaling giver mere opsparing og fradrag i dag, særligt ved topskat. Ulempen er lavere nettoløn nu og beskatning ved udbetaling. Der kan desuden ske modregning i pensionstillægget.

Et skifte til aldersopsparing i et lavindkomstår kan passe godt, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes. Det kræver til gengæld, at fradraget ikke savnes i netop det år.

Faldgruber der er værd at undgå

• Ratepensionsloft overskrides: Manglende fradrag og risiko for at betale skat to gange ved udbetaling. Få hurtigst muligt flyttet overskud til livrente eller udbetalt efter reglerne.
• Aldersopsparingsloft overskrides: Udløser afgift. Koordiner indbetalinger på tværs af selskaber.
• Antagelse om pension under barsel: Ordninger uden fuld løn indbetaler ikke altid. Afklar det skriftligt og indbetal selv ved behov.
• Stop for indbetaling uden at tjekke forsikringer: Dækninger kan forsvinde efter kort tid eller “æde” af depotet. Undersøg muligheder for forlængelse.
• Ignoreret modregning: Udbetalinger fra rate og livrente kan reducere pensionstillægget. Planlæg udbetalingstype og tidspunkt.
• ATP glemmes: Egen andel pr. time ved dagpenge og barsel skal typisk betales.

En enkel beslutningsramme

Tjekliste når indkomsten svinger

• Gennemgå overenskomst og kontrakt. Bliver der indbetalt pension ved deltid og barsel, og kan bidraget reguleres midlertidigt.
• Tjek forsikringer, før du pauser. Dækninger kan bortfalde eller blive betalt fra depotet. Vurder forlængelse.
• Brug PensionsInfo til at samle overblikket og koordinere loftsbeløb på tværs af selskaber.
• Planlæg skat. Udnyt fradragslofter og ekstra pensionsfradrag i højindkomstår. Overvej aldersopsparing i lavindkomstår.
• Undgå loftsoverskridelser. Ratepension 65.500 kr. ved privat og 71.196 kr. via arbejdsgiver i 2025. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. tæt på pension.
• Barsel og orlov. Afklar ATP-egenbetaling og om arbejdsgiver indbetaler pension. Vurder egen indbetaling i perioden.
• Husk AM-bidragets betydning for nettoløn og fordele ved arbejdsgiverindbetaling med bortseelsesret.
• Opdater forskudsopgørelsen, når indbetaling eller indkomst ændrer sig væsentligt.

Kort om udbetalinger og folkepension

Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. Aldersopsparing modregnes ikke i tillægget. Folkepensionens grundbeløb og tillæg påvirkes ikke af arbejdsindkomst efter de gældende regler, men private pensionsudbetalinger indgår i beregningen af tillægget. Planlæg tidspunkt og størrelse på udbetalinger med det for øje.

Afrunding

En arbejdsmarkedspension kan justeres løbende, når indkomsten svinger. Indbetalingerne følger ofte lønnen, og der er gode muligheder for at rette op gennem året. En rolig tilgang med fokus på tre ting rækker langt: kendskab til overenskomst og forsikringer, styr på loftsbeløb og skat samt en plan for barsel og pauser. Et par målrettede beslutninger i de år, hvor indkomsten stiger eller falder, gør en stor forskel for trygheden senere.

Indlægget Tilpas arbejdsmarkedspension ved varierende indkomst blev først udgivet på PensionsValg.