En ratepension på 10 år kan passe godt, hvis ATP, livrente og folkepension dækker din faste økonomi bagefter. En periode på 20 eller 30 år passer ofte bedre, hvis ratepensionen skal være en del af din løbende indkomst langt op i alderen. Det viste månedsbeløb er derfor kun første regnestykke. Slutdatoen er mindst lige så vigtig, fordi indkomsten kan falde mærkbart fra måneden efter den sidste rate.

Hvilke regler bestemmer perioden for min ratepension?

I 2026 skal en ratepension som hovedregel udbetales over mindst 10 år. Skattestyrelsen beskriver den almindelige ramme som en udbetalingsperiode på 10 til 30 år, når du har nået pensionsudbetalingsalderen.

Den øvre grænse kræver et ekstra blik på din egen ordning. En rateforsikring skal have sidste rate senest 30 år efter pensionsudbetalingsalderen, regnet fra første policedag. En bankbaseret rateopsparing har samme 30 års ramme, men slutfristen måles som kalenderåret 30 år efter pensionsudbetalingsalderen. De to ordningstyper følger dermed samme hovedidé, mens fristberegningen har forskellig teknisk form. Pensionsbeskatningsloven fastlægger begge regler.

Din pensionsudbetalingsalder fremgår af pensionsoversigten eller policen. Ældre ordninger kan have andre aldersvilkår end nyere ordninger. Det konkrete dokument afgør derfor både din tidligste start og din seneste sidste rate.

Hvad bliver den månedlige ydelse ved 10, 15, 20 eller 30 år?

Her er et mekanisk 2026 eksempel. Depotet er 1.200.000 kr. ved udbetalingsstart. Regnestykket har 0 kr. i anden skattepligtig indkomst, 0 kr. i fremtidigt afkast, 0 kr. i omkostninger og 0 kr. i PAL skat gennem udbetalingsperioden. Beløbene er før indkomstskat.

Formlen er enkel: 1.200.000 kr. divideret med antallet af måneder. Ved 20 år bliver regnestykket 1.200.000 kr. divideret med 240 måneder, altså 5.000 kr. om måneden før skat.

Forskellen mellem 10 og 30 år er 6.667 kr. om måneden før skat. Den høje ydelse i de første ti år kan være attraktiv, men den ophører også 20 år tidligere. En 54 årig med to gamle pensionsordninger fra tidligere job bør derfor se på hver ordnings slutdato. To ratepensioner, der stopper næsten samtidig, kan skabe et stort fald i den samlede indkomst.

Eksemplet er en periodeillustration, ikke en prognose. Faktisk afkast, produktomkostninger, skat og vilkår for regulering kan ændre den fremtidige ydelse. Regn derfor videre med dine egne depotværdier i PensionsValgs pensionsberegner.

Hvordan påvirker perioden skat og pensionstillæg?

Tre ting skal holdes adskilt: bruttoydelsen, din indkomstskat og pensionstillægget. En rateudbetaling på 10.000 kr. om måneden er en bruttoydelse. Det beløb bliver en del af din skattepligtige indkomst, og det kan samtidig indgå i grundlaget for pensionstillægget.

PAL skat handler om afkastet inde i pensionsordningen. Indkomstskat handler om de penge, du får udbetalt. De to skatter rammer på forskellige tidspunkter og bør aldrig blandes sammen i et valg af udbetalingsperiode.

Et afgrænset eksempel viser effekten for en enlig folkepensionist i 2026. Antag, at ratepensionen giver 120.000 kr. om året, og at personen ikke har anden relevant indkomst ud over folkepensionen. Pensionstillægget begynder ved 99.200 kr. og aftrappes med 30,9 procent. Den del af rateudbetalingen, der ligger over grænsen, er 20.800 kr. Aftrapningen bliver dermed 20.800 kr. gange 30,9 procent, altså 6.427 kr. om året før skat. Pensionstillæggets grænser i 2026 afhænger af, om du er enlig, samlevende med en pensionist eller samlevende med en person, der endnu ikke er pensionist.

Folkepensionens grundbeløb bliver i 2026 ikke reduceret af rateudbetalingen. Pensionstillægget kan derimod falde, fordi skattepligtige private pensioner, ATP, livrente, kapitalindkomst og aktieindkomst kan indgå i beregningen. Civilstand og din partners pensionsstatus ændrer også resultatet. Reglerne for folkepension i 2026 giver et samlet billede af det samspil.

Kalenderåret betyder også noget. Starter du folkepension midt i året, omregnes beløbsgrænserne efter antallet af måneder som pensionist. Det gør første pensionsår særligt vigtigt at beregne særskilt.

Hvorfor kan en udsat start gøre 30 års udbetaling umulig?

En udsat start flytter ikke den lovfastsatte slutfrist. Har din ordning pensionsudbetalingsalder som 67 år, og vælger du første rate som 72 årig, skal sidste rate stadig falde senest 30 år efter 67 år. Den længste mulige periode bliver derfor 25 år.

Reglen overrasker ofte, fordi perioden på 30 år lyder som et valg, der ligger åbent helt frem til udbetalingsstart. I praksis tæller ventetiden med i den samlede ramme. Fem års udsættelse bruger fem af de 30 år, der ellers kunne have været udbetalingsår.

Loven giver rammer for at forlænge udbetalingsperioden og ændre terminer, mens den konkrete ordning fastlægger fristerne og den praktiske gennemførelse. Forkortelse efter første rate kræver særlig opmærksomhed på de skattemæssige vilkår, fordi ændringer uden for reglerne kan udløse afgift. Reglerne om sidste rate bør derfor læses sammen med din police. Forskellen mellem at udskyde private pensioner, ATP og folkepension er beskrevet i at udskyde pension.

Hvordan vælger jeg en periode, der også fungerer efter sidste rate?

Er den viste månedlige rate fast gennem hele perioden?

Det viste startbeløb kan ændre sig. Særligt markedsrenteprodukter regulerer ofte de fremtidige udbetalinger, fordi depotets værdi, afkast efter PAL skat, omkostninger, udbetalingsrente og resterende udbetalingsperiode ændrer sig over tid.

En prognose på 5.000 kr. om måneden ved start er derfor en beregning ud fra bestemte forudsætninger. En garanti kræver særskilte vilkår i den konkrete police. PFA beskriver, hvordan afkast, udbetalingsrente og resterende periode kan føre til årlige reguleringer af pensionsudbetalinger.

Din valgte periode bør derfor kunne holde til mindre udsving. Slutdatoen, den livsvarige indkomst bagefter og din samlede skat betyder mere end et enkelt højt månedsbeløb ved starten.

Indlægget Ratepension udbetalingsperiode: 10, 20 eller 30 år? blev først udgivet på PensionsValg.

Der findes endnu ikke en samlet lovpakke kun for pension og skat 2026 til 2030. Alligevel er en række ting fastlagt allerede nu. Det giver et solidt grundlag for at planlægge, især hvis fokus ligger på de regler, der gælder i 2025 og 2026, og på de mønstre der går igen år for år.

Hvad ændrer sig med skatten i 2026?

Fra 2026 indføres et nyt skattesystem med mellemskat og top topskat. Det betyder nye indkomsttrin, ændrede grænser for topskat og generelt lavere marginalskat for mange lønmodtagere gennem højere beskæftigelsesfradrag. Den lavere marginalskat gør, at værdien af fradrag for pensionsindbetalinger typisk falder for en del, der i dag betaler topskat. En krone indbetalt på en fradragsberettiget pension giver altså lidt mindre skatterabat fra 2026 end i 2024 og 2025, hvis lønnen ligger i det samme niveau.

Fradragsværdien afhænger af din marginalskat. Betaler du bundskat og kommuneskat, men ikke mellemskat eller top topskat, er skattefordelen lavere end for en højtlønnet. Betaler du mellemskat eller top topskat, kan fradraget til gengæld fortsat være meget værdifuldt. Derfor giver det mening at kende sit forventede skattetrin, før der skrues op eller ned for pensionsbidragene.

Vigtige lofter og satser 2026 – og hvad man realistisk kan forvente frem mod 2030

Satserne fastsættes typisk for ét år ad gangen og reguleres med satsreguleringsprocenten. De kendte tal for 2025 og 2026 siger meget om retningen.

Loftet for ratepension og ophørende livrente i 2026 på 68.700 kr. gælder samlet for alle ordninger af denne type. Indbetalinger herover giver ingen ekstra fradragsværdi og beskattes fuldt ved udbetaling. Det er en klassisk faldgrube, som flere rådgivere fremhæver. BDO beskriver det som en form for dobbeltbeskatning, når der indbetales uden fradrag, og der senere betales skat af udbetalingen.

Til gengæld findes der fortsat intet generelt fradragsloft på livsvarig livrente, især når ordningen kører via arbejdsgiver. Det gør livrente til et centralt redskab for højtlønnede og selvstændige, som allerede har fyldt ratepensionen op.

Aldersopsparing har et markant lavere loft langt fra pension, men et væsentligt forhøjet loft i de sidste år før folkepensionsalderen. Det forhøjede loft giver mulighed for at bygge en skattefri buffer op relativt sent i arbejdslivet, forudsat at man når at bruge årene med ekstra loft.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Sådan påvirker skatten de enkelte ordningstyper

Ratepension og ophørende livrente

Indbetaling til ratepension og ophørende livrente giver fradrag op til loftet, mens udbetaling beskattes som personlig indkomst. Når du er pensionist, betales der normalt ikke arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne.

Afkastet i ordningerne beskattes løbende med pensionsafkastskat, PAL skat, på 15,3 procent. Den sats ligger lavere end typisk skat på frie investeringer, hvilket gør pensionsopsparing skatteeffektiv på langt sigt, selv om den fremtidige udbetalingsskat skal medregnes.

Ulempen er loftet. Indbetalinger over 68.700 kr. i 2026 giver ingen ekstra fradragsværdi, men udbetales senere som skattepligtig indkomst. Det gør det vigtigt at holde et vågent øje med de samlede indbetalinger, især når arbejdsmarkedspensionen allerede tager en stor bid af lønnen. En stor del af de overenskomstdækkede pensionsordninger ligger i forvejen på 12 til 18 procent af lønnen, og for en del betyder det, at loftet for ratepension næsten er udnyttet automatisk.

Livsvarig livrente

Livsvarig livrente giver løbende udbetalinger, ofte resten af livet. Indbetalinger er normalt fuldt fradragsberettigede, uden et generelt loft, når ordningen etableres via arbejdsgiver. Udbetaling beskattes som personlig indkomst og kan påvirke modregningen i folkepensionstillæg.

Netop fraværet af loft gør livrente særlig interessant efter 2026 for højtlønnede, der allerede har udnyttet loftet på ratepension, og som fortsat har høj marginalskat. Derudover kan livrente udnytte det ekstra pensionsfradrag, seniorfradraget, som gælder i årene lige op til folkepensionsalderen. I 2026 kan fradraget give op til cirka 5.400 kr. ekstra i skattelettelse, afhængigt af indkomst og indbetalinger. Seniorfradraget beregnes som en procentsats (fx 1,4 procent) af arbejdsindkomsten inklusive pensionsbidrag, op til et loft.

Omvendt låses pengene mere end på frie midler. Ophævelse før pensionsudbetalingsalderen udløser som hovedregel 60 procent i afgift, og indbetaling uden fradrag er direkte ufordelagtig. BDO understreger, at indbetaling til livrente uden fuld fradragsværdi kan føre til effektiv dobbeltbeskatning. Derfor bør man sikre sig, at indbetalingerne faktisk giver fradrag.

Aldersopsparing

Aldersopsparing fungerer grundlæggende omvendt af ratepension og livrente. Der er intet fradrag ved indbetaling, afkastet beskattes med PAL skat, og udbetalingen er skatte og afgiftsfri, hvis reglerne for udbetalingsalder overholdes.

Den model gør aldersopsparing velegnet til at skrue på økonomien i selve pensionistlivet. Udbetalinger øger ikke den skattepligtige indkomst og tæller derfor typisk ikke på samme måde i grundlaget for modregning i folkepensionstillæg og visse andre ydelser. Det kan være en fordel, hvis din øvrige pensionsindkomst i forvejen ligger tæt på grænsen, hvor tillægget begynder at falde.

Ulempen er loftet. Langt fra pension ligger loftet omkring 9 til 10.000 kr. om året. De sidste år før folkepensionsalderen stiger loftet til et markant højere beløb, ofte over 50 til 60.000 kr. årligt. Den mulighed forstærkes af, at finansloven for 2026 samtidig udvider perioden med ekstra beskæftigelsesfradrag til 5 år før folkepension. Tilsammen giver det et stærkt incitament til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet og samtidig bygge en betydelig skattefri buffer op, hvis økonomien tillader det.

Personer med meget høj marginalskat før pension kan opleve, at fradraget på livrente og ratepension fortsat giver et bedre samlet resultat end aldersopsparing, især hvis udbetalingerne senere kan spredes over mange år, så marginalskatten i pensionistlivet forbliver lavere.

Kapitalpension

Nye kapitalpensioner kan ikke længere oprettes. De eksisterende ordninger er enten blevet stående eller omlagt til aldersopsparing. For perioden 2026 til 2030 handler det derfor primært om at vælge tidspunkt for afgift og eventuelle omlægninger, ikke om at oprette nye ordninger.

Udbetaling, folkepension og modregning

Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Skattesystemet efter 2026 med bundskat, mellemskat og top topskat betyder, at den konkrete skat på udbetalingen afhænger af, hvor stor din samlede indkomst som pensionist bliver. Indkomst fra private og arbejdsmarkedspensioner indgår desuden i grundlaget for folkepensionstillæg og andre ydelser som ældrecheck.

Ligger udbetalingen fra pensionen i et niveau, hvor tillægget begynder at blive modregnet, kan den effektive marginalskat i visse intervaller blive meget høj. Det sker, fordi hver ekstra krone i pension samtidig reducerer tillægget. Her bliver fordelingen mellem ratepension, livrente og aldersopsparing central. En lavere årlig udbetaling, strakt over flere år, kan i nogle situationer være mere fordelagtig end en høj årlig udbetaling i en kort periode.

Tjekliste: Sådan bruger du reglerne klogt 2026 til 2030

Nedenstående punkter kan fungere som pejlemærker, når du gennemgår din pension:

1. Gennemgå din forventede marginalskat før og efter 2026. Ligger indkomsten i et niveau, hvor mellemskat eller top topskat gælder, har fradraget på fradragsberettigede ordninger fortsat stor værdi.
2. Kontroller om de samlede indbetalinger til ratepension og ophørende livrente nærmer sig loftet på 68.700 kr. i 2026 og de tilsvarende regulerede beløb i senere år.
3. Overvej livsvarig livrente til ekstra pensionsopsparing, hvis ratepensionsloftet er brugt, og der stadig er høj marginalskat på arbejdsindkomsten.
4. Tjek om aldersopsparingen udnyttes, både det almindelige loft og det forhøjede loft de sidste år før folkepension.
5. Undersøg hvordan de forventede pensionsudbetalinger påvirker folkepensionstillæg og eventuel ældrecheck, så udbetalingsplanen kan justeres i tide.
6. Opdater forskudsopgørelsen med de korrekte pensionsindbetalinger, især omkring 2026, hvor både skattesystem og eventuelle bidrag kan ændre sig.
7. Læg en plan for, hvornår arbejdslivet skal trappes ned, og hvornår de enkelte ordninger skal begynde at udbetale. Det gælder også, hvis der er ønske om delpension eller fleksibel overgang.

Eksempler på planlægningsstrategier i forskellige livsfaser

En 40 årig med mellemhøj indkomst i 2026 vil typisk fokusere på at udnytte loftet for ratepension, kombinere med livrente, hvis arbejdsgiveren tilbyder det, og langsomt bygge aldersopsparing op, uden at låse alt for meget kapital alt for tidligt. Horisonten er lang, og fleksibilitet har værdi.

En 55 årig, der har 5 til 10 år til folkepensionsalderen, kan få meget ud af at planlægge ud fra de særlige regler. Her kan strategien være at maksimere indbetalingerne, der giver ekstra pensionsfradrag tæt på folkepension, flytte ny opsparing fra ratepension til livrente, når loftet nærmer sig, og bruge de forhøjede lofter for aldersopsparing til at skabe skattefri udbetalingsmuligheder i pensionstiden.

En 67 årig ny folkepensionist med stor ratepension bør se på samspillet mellem udbetalinger, folkepensionstillæg og ældrecheck. Her kan det give mening at justere den årlige udbetaling fra ratepension og livrente, så den samlede indkomst ikke rammer de mest ufordelagtige modregningszoner.

En selvstændig eller højtlønnet med mulighed for store indbetalinger kan bruge livsvarig livrente til at flytte skat fra årene med meget høj marginalskat til årene som pensionist med lavere indkomst. Det forudsætter, at indbetalingerne giver fuldt fradrag, og at udbetalingerne senere spredes over nok år til at undgå top beskatning på pensionstidspunktet.

Kort opsummering

Skattereformen i 2026, nye lofter og målrettede seniorfradrag ændrer ikke på, at pensionsopsparing generelt er skatteeffektiv, blandt andet på grund af den relativt lave PAL skat på afkast. Men forholdet mellem ordningstyperne flytter sig. Fradragsberettigede ordninger som ratepension og livrente bliver lidt mindre attraktive for enkelte indkomstgrupper, mens livrente uden loft og aldersopsparing med højere loft tæt på pension får større betydning i planlægningen.

En gennemgang af din marginalskat, dine indbetalingslofter, mulighederne for ekstra seniorfradrag og samspillet med folkepensionstillæg giver et godt udgangspunkt for at tilpasse pensionen til perioden 2026 til 2030. Små justeringer i dag kan gøre stor forskel for den skat, du betaler af din pension senere.

Indlægget Skat i pension 2026-2030: planlægning og tips blev først udgivet på PensionsValg.

I Danmark findes der et solidt offentligt sikkerhedsnet, men det betyder ikke, at økonomien automatisk hænger sammen, hvis der bliver brug for pleje i længere tid. En rolig og realistisk plan for langtidspleje kan gøre forskellen på, om pensionsårene føles trygge eller stramme.

Nedenfor får du et overblik over, hvad langtidspleje er, hvad der typisk koster, og hvordan du kan tænke det ind i din pensionsplan.

Hvad dækker kommunen – og hvad betaler du selv?

Kommunen står for selve plejen, både i hjemmet og i plejebolig/plejehjem. Personlig hjælp til fx bad, påklædning og medicinhåndtering er som udgangspunkt gratis for dig som borger.

Det er alt det andet, der kan fylde i budgettet:

• Husleje og boligindskud
• Mad og madservice
• Vask, rengøringsartikler og andre serviceydelser
• Forbrug som el, varme, tv og internet
• Tandpleje, medicin, hjælpemidler og transport til behandlinger

På plejehjem og i plejeboliger er mønsteret det samme: plejen er uden egenbetaling, men du betaler selv for at bo og leve der. Over tid kan det udhule en ellers fornuftig pensionsøkonomi, hvis der ikke er taget højde for det.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Tre typiske plejescenarier – og hvad de betyder for økonomien

En enkel måde at få overblik på er at arbejde med tre budgetscenarier. Ikke som præcise forudsigelser, men som realistiske billeder af, hvad der kan ske.

1. Egen bolig med let hjemmehjælp

I dette scenarie bor du fortsat i dit eget hjem, måske i en bolig der allerede er betalt. Kommunen bevilger lidt personlig hjælp og eventuelt praktisk hjælp.

Personlig pleje er gratis, mens praktisk hjælp og madservice kan udløse egenbetaling. Madservice i eget hjem har et prisloft på 63 kr. pr. måltid (2025‑niveau), og mange kommuner ligger tæt på loftet. Dertil kommer almindelige boligudgifter og forbrug.

Fordelen er fleksibilitet. Du kan ofte tilpasse forbrug og boligudgift relativt meget, og der er mulighed for at belåne boligen, hvis økonomien strammer. Til gengæld kan mange små egenbetalinger til madservice, hjælpemidler, transport, medicin og tandlæge over år blive en mærkbar post.

2. Egen bolig med omfattende hjemmepleje og madservice

Her bliver plejebehovet større, men du bliver boende i eget hjem. Kommunen leverer flere timers hjælp, og måske kommer der fast kommunal madservice.

Selve plejen er fortsat uden egenbetaling. Til gengæld stiger udgiften til:

• Madservice (op til prisloftet pr. måltid)
• Ekstra praktisk hjælp, hvis der er noget, du selv betaler for
• Flere sundhedsrelaterede ydelser og egenbetalinger, fx medicin, tandpleje, fysioterapi og hjælpemidler

Økonomisk kan det betyde, at det månedlige budget gradvist presses, selvom du ikke flytter. Scenariet kan være midlertidigt, fx i en periode med rehabilitering, men kan også vare i flere år.

3. Flytning til plejebolig eller plejehjem med fuld forplejning

I det tredje scenarie er plejebehovet så omfattende, at du visiteres til en plejebolig eller et plejehjem. Rundt 39.000 mennesker i Danmark bor i denne type boliger.

Du betaler ikke for plejen, men du får en forholdsvis fast “pakke” af udgifter:

• Husleje
• Indskud
• Mad og drikke (ofte via en fast madordning)
• Servicepakker med fx rengøringsartikler, linned, tøjvask og arrangementer
• Forbrug som el, varme, tv og internet

Et konkret eksempel fra Furesø Kommune viser husleje i plejeboliger på ca. 7.400‑11.500 kr. om måneden (2024) for 50‑68 m². Landsgennemsnit for friplejeboliger ligger omkring 7.800 kr. om måneden (interval 6.000‑12.000 kr.), plus 800‑1.600 kr. til forbrug.

Oven i kommer madordningen. Loftet for fuld forplejning på plejehjem/plejebolig er 4.113 kr. om måneden i 2024 og 4.261 kr. om måneden i 2025‑niveau. Nogle kommuner ligger tæt på dette loft.

Samlet kan husleje, mad og forbrug derfor nemt lande omkring 8.000‑14.000 kr. om måneden, før der er taget højde for boligstøtte. Med en kommunal servicepakke oven i vokser beløbet yderligere.

Hvad koster det i praksis? Et overslag på plejehjemsudgifter

Nedenstående tabel viser et forsimplet overslag på månedlige udgifter i en plejebolig, før boligstøtte. Tallene er ikke en præcis beregning, men illustrerer størrelsesordenen ud fra de oplyste satser og intervaller.

Boligstøtte kan sænke huslejen betydeligt afhængigt af indkomst og boligens størrelse. Nogle får flere tusinde kroner i boligstøtte om måneden, andre får mindre eller slet ingen. I budgetplanlægningen giver det mening at regne både med og uden boligstøtte, så du kender spændet i din økonomi.

Mad, tandpleje og sundhedsudgifter – de “usynlige” poster

Pleje og bolig fylder meget, men sundhedsrelaterede udgifter kan også blive en stor del af budgettet, især hvis du lever længe med kronisk sygdom.

Mad og daglig forplejning

På plejehjem og i plejeboliger gælder et nationalt prisloft for fuld forplejning. I 2025 ligger det på 4.261 kr. om måneden, og mange kommuner ligger tæt på loftet. I nogle kommuner samles mad, rengøringsartikler, tøjvask og arrangementer i en servicepakke, fx med priser som:

• Kost: 4.453 kr. pr. måned (2026‑eksempel)
• Rengøringsartikler: 111 kr. pr. måned
• Leje/vask af linned: 378 kr. pr. måned
• Vask af privat tøj: 224 kr. pr. måned

I eget hjem kan madservice være relevant, hvis du ikke kan lave mad selv. Her er prisloftet 63 kr. pr. måltid i 2025‑niveau. Flere måltider om ugen gennem længere tid giver en fast ekstraudgift.

Tandpleje – små beløb, men mange år

Tandsundheden ændrer sig ofte med alderen, og tandpleje kan være nødvendig, også hvis du bor i plejebolig. Der findes særlige ordninger:

• Omsorgstandpleje: kommunal tandpleje til svækkede ældre med en årlig egenbetaling. Maksimumbeløbet stiger over tid, fx 570 kr. i 2023, 610 kr. i 2025 og 635 kr. i 2026.
• Specialtandpleje: til fx svært handicappede eller psykisk sårbare, med egenbetaling op til ca. 2.280 kr. (grundbeløb 2025; omkring 2.380 kr. i 2026 mange steder).

Fra 1. januar 2026 indføres et loft, så den samlede egenbetaling til omsorgstandpleje, specialtandpleje og tandpleje efter § 166 ikke kan overstige 2.280 kr. inden for 12 måneder (2025‑grundbeløb. Loftet begrænser udgiften, men tandrelaterede problemer i alderdommen kan stadig give merudgifter til transport og øvrig behandling.

Sygeforsikringen “danmark” yder i en del tilfælde tilskud til omsorgstandpleje, typisk omkring 350 kr. pr. år, hvilket reducerer den reelle egenbetaling en smule.

Andre sundhedsposter

Udover tandpleje kan udgifter til medicin, fodterapi, fysioterapi og hjælpemidler fylde meget, især ved kroniske sygdomme. Selvom der er tilskud, kan egenbetalingen nå et niveau, hvor den skal tænkes ind i en langsigtet pensions- og plejeplan.

Offentlige tilskud og lån – hvad kan lette trykket?

Når behovet for hjælp stiger, bliver tilskud og lån fra det offentlige centrale for at få hverdagsøkonomien til at hænge sammen.

Boligstøtte

Boligstøtte er et indkomst- og huslejeafhængigt tilskud, der også kan gives til plejeboliger og friplejeboliger. Udbetalingen afhænger af:

• Huslejens størrelse
• Boligens type og størrelse
• Indkomst og formue

I mange plejeboliger spiller boligstøtten en stor rolle. Den kan betyde forskellen på, om nettohuslejen ligger tæt på din nuværende boligudgift eller langt over.

Boligindskudslån

Ved indflytning i plejebolig eller ældrebolig kan der være behov for at betale et indskud. Eksempler viser indskud på ca. 15.000‑45.000 kr. i kommunale plejeboliger og omkring 3 måneders husleje (gennemsnit ca. 25.000 kr.) i friplejeboliger.

Kommunen kan yde boligindskudslån til indskuddet. Lånet betales som regel tilbage via huslejen over tid. Det mindsker behovet for at have en stor kontant buffer den dag, du skal flytte, men øger til gengæld den løbende boligudgift.

Tilskud til tandpleje og helbred

Ud over de faste loftsbeløb for omsorgs- og specialtandpleje findes der særlige tilskud, fx via pensionssystemet, hvor helbredstillæg og varmetillæg kan være relevante for nogle pensionister. Disse ordninger afhænger af indkomst og særlige betingelser og bør undersøges konkret, når behovet opstår.

Forsikringer og pensionsordninger – er du allerede delvist dækket?

Danmark har ikke en bred offentlig langtidsplejeforsikring, som man kender det fra enkelte andre lande. Beskyttelsen mod ekstra plejeudgifter sker typisk indirekte gennem:

• Pensionsordninger med dækning ved tab af erhvervsevne
• Forsikringer med engangsudbetaling ved visse kritiske sygdomme
• Enkeltprodukter med “plejekroner” eller særlig plejeudbetaling

Disse ordninger kan ikke betale din husleje på plejehjem direkte, men udbetalingerne kan bruges til at finansiere ekstraudgifter til mad, tandpleje, medicin, transport eller praktisk hjælp, så din almindelige pensionsindtægt ikke bliver lige så hårdt belastet.

En praktisk tilgang er:

1. Log ind på PensionsInfo og få overblik over alle dine pensionsordninger og forsikringer.
2. Undersøg, om der er dækninger, der aktiveres ved varigt nedsat funktionsevne eller længerevarende sygdom.
3. Vurdér om de mulige udbetalinger står mål med de scenarier, du ser for dig, fx 8.000‑14.000 kr. om måneden til bolig og forplejning på sigt.

Nye forsikringer kan være svære eller dyre at etablere sent i livet, så fokus bør ligge på at forstå og udnytte det, du allerede har, og supplere med egen opsparing og boligformue.

Likviditetsreserve: især vigtig i overgangsperioder

Et pensionsbudget kan se fornuftigt ud på papiret og alligevel knække, hvis der opstår en dyr overgangsperiode. Flytning til plejebolig kan fx betyde:

• Dobbelt husleje i en periode, hvis du stadig ejer eller lejer din tidligere bolig, mens den sælges eller opsiges
• Indskud eller depositum i den nye bolig
• Udgifter til flytning, tilpasning og nye møbler

Uden en likvid buffer kan du blive tvunget til hurtige og dyrere løsninger.

Bolig og boligformue – et centralt valg i plejeplanen

Boligen spiller en dobbelt rolle i pensions- og plejeplanlægningen. På den ene side er den en udgift her og nu. På den anden side kan den være en stor økonomisk ressource på længere sigt.

Et par spørgsmål, der er værd at overveje i god tid:

• Hvor længe giver det mening at blive boende i en stor ejerbolig?
• Skal en del af boligformuen på sigt bruges til at supplere pensionen, fx ved salg eller belåning?
• Hvad vil være mest realistisk, hvis der opstår behov for pleje: at modtage hjælp i eget hjem eller at flytte i plejebolig?

Hvis der først tages hul på boligovervejelserne, når behovet for pleje er akut, risikerer du at stå med et nødsalg eller en dårlig forhandlingsposition. En rolig plan, hvor boligvalget hænger sammen med din forventede pensionsøkonomi, er ofte mere robust. Her kan det fx være relevant at tænke over, hvordan boligens værdi indgår i din pensionsplan på længere sigt.

Inddrag familien og formelle aftaler i god tid

Langtidspleje handler ikke kun om kroner og øre. Mange mister overblik eller handlekraft, når helbredet svækkes, især ved kognitive sygdomme. Uden klare aftaler kan vigtige beslutninger om bolig og økonomi blive forsinket eller mindre gennemtænkte.

Overvej derfor:

• Samtale med børn eller andre nære pårørende om dine ønsker til bolig og pleje
• Generelle fuldmagter eller fremtidsfuldmagter, så andre kan hjælpe med økonomien, hvis du ikke selv kan
• At dele et overblik over dine pensioner, forsikringer og opsparinger, fx udskrift fra PensionsInfo, så nære pårørende ved, hvad der findes

Det gør det nemmere at handle hurtigt og økonomisk fornuftigt, hvis der pludselig opstår behov for pleje eller flytning.

Sådan kan du tilpasse din pensionsplan til langtidspleje

Når langtidspleje skal ind i pensionsplanen, hjælper det at arbejde trin for trin.

1. Lav tre budgetscenarier
   
   • Let hjemmehjælp i eget hjem
   • Omfattende hjemmepleje og madservice
   • Flytning til plejebolig med fuld forplejning

   Brug realistiske tal for husleje og mad, fx 8.000‑12.000 kr. i husleje og forbrug samt 4.000‑5.000 kr. til mad og servicepakker, som udgangspunkt for beregningerne.

2. Vurdér dine indtægter i de enkelte scenarier
   

   Kig på folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner, private pensioner og eventuelle forsikringer. Hvor stort er rådighedsbeløbet, hvis du fx bor i plejebolig til 12.000‑14.000 kr. om måneden før boligstøtte?

3. Tag højde for sundhedsudgifter
   

   Læg faste årlige beløb ind til tandpleje inden for de gældende loftsbeløb, medicin og andre sundhedsydelser. Det giver et mere retvisende billede af den økonomi, du skal leve med i mange år, og kan spille godt sammen med, hvordan du planlægger sundhedsudgifter i pensionen generelt.

4. Tænk boligstøtte og boligindskudslån ind
   

   Beregn gerne både med og uden boligstøtte, så du kender spændet. Notér dig, at boligindskudslån kan aflaste likviditeten ved flytning, men øger den fremtidige husleje.

5. Aftal en strategi for boligformuen
   

   Overvej på forhånd, om en del af boligformuen på sigt skal bruges til at sikre økonomisk råderum ved højt plejebehov, og hvordan det praktisk kan ske.

Afrunding: Langsigtet ro kræver åbne øjne i dag

Langtidspleje behøver ikke at være et skræmmebillede i din pensionsplan. Det kræver til gengæld, at du ser på det med åbne øjne: plejen er godt dækket i Danmark, men bolig, mad, tandpleje og andre egenbetalinger kan være betydelige over tid.

En realistisk plan handler om at:

• Forstå forskellen på at blive i eget hjem og at bo i plejebolig
• Indarbejde husleje, mad og sundhedsudgifter i konkrete budgetscenarier
• Udnytte boligstøtte, boligindskudslån og relevante tilskud
• Være bevidst om dine forsikringer og pensionsordninger
• Tale med familien og få styr på fuldmagter i god tid

Når du først har gjort dig disse overvejelser og fået tallene ned på papir, står du langt stærkere. Så bliver langtidspleje ikke et uoverskueligt mørkt hul i pensionsplanen, men en håndterbar del af et samlet billede, hvor du kan træffe rolige og velinformerede valg.

Indlægget Langtidspleje i pensionen: planlæg omkostningerne blev først udgivet på PensionsValg.

1. Hvem handler reglerne om?

Emnet berører flere grupper:

• Udlændinge, der bor og arbejder i Danmark
• Grænsependlere, der bor i ét land og arbejder i Danmark
• Personer, der har boet eller arbejdet i flere lande og har pension dérfra
• Danskere og udlændinge, der flytter fra Danmark og tager pension med til udlandet

Fælles for alle er, at tre ting styrer mulighederne:

1. Din bopælshistorik fra 15 år til pensionsalderen
2. Hvilke lande du har boet eller arbejdet i
3. Om der er tale om social pension, arbejdsmarkedspension eller privat pension

Resten af artiklen tager udgangspunkt i de tre spor.

2. Dansk social pension for udlændinge: rettigheder og begrænsninger

Dansk social pension dækker folkepension, førtidspension og seniorpension. Ydelserne finansieres over skatten og er derfor bundet til bopæl og til dels statsborgerskab.

2.1. Grundlæggende krav

Som udgangspunkt kræver ret til dansk social pension:

• Fast bopæl i Danmark
• Mindst 3 års bopæl i Danmark mellem 15 år og folkepensionsalderen
• Normalt dansk statsborgerskab

Statsborgerskabskravet er lempet for:

• EU/EØS-borgere, schweizere og briter (på visse betingelser)
• Flygtninge med ophold efter udlændingelovens § 7 eller § 8
• Statsborgere i lande, der har konvention om social sikring med Danmark, når aftalen siger det

Uden dansk statsborgerskab kan du som hovedregel få dansk social pension, hvis du:

• Har boet mindst 10 år i Danmark i alt,
• Heraf mindst 5 år lige før pensionstidspunktet,
• Eller er omfattet af EU-/EØS-regler eller en konvention.

2.2. Fuld pension eller brøkpension

Den danske folkepension udbetales som fuld pension eller brøkpension. Nøglen er din bopælstid i Danmark.

• Fuld pension kræver normalt 40 års bopæl mellem 15 år og folkepensionsalderen
• For dem, der når pensionsalderen efter 1. juli 2025, omtales kravet som 9/10 af optjeningsperioden, hvilket for de fleste i praksis ligger tæt på 40 år

Kortere bopælstid giver brøkpension. Brøken beregnes typisk sådan:

> Dansk bopælstid i optjeningsperioden / 40 år

Har du eksempelvis boet 20 år i Danmark i optjeningsperioden, lyder brøken som 20/40. Det svarer til halvdelen af fuld dansk social pension.

Perioder, hvor du har boet i udlandet og samtidigt optjent social pension dér, tæller som udgangspunkt ikke med i den danske bopælstid. Det kan overraske, fordi mange automatisk regner alle opholdsår med.

2.3. Udlændinge med lang bopæl i Danmark

Udenlandske borgere, der har boet længe i Danmark, kan i praksis opnå næsten samme rettigheder til folkepension og førtidspension som danskere, særligt hvis de:

• Er fra et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien
• Eller kommer fra et konventionsland med aftale om social sikring

Her bliver det ofte bopælstid og helbred/arbejdsevne, der afgør pensionen, ikke statsborgerskabet i sig selv.

2.4. Grænsependlere og tredjelande: en vigtig undtagelse

Et særligt problem rammer grænsependlere fra tredjelande, fx:

• Bosat i Sverige, arbejder i Danmark
• Statsborger i et land uden for EU/EØS/Schweiz/Storbritannien
• Og uden konventionsaftale med Danmark

Disse personer indbetaler ATP i Danmark, men optjener efter de nuværende regler ikke dansk folkepension. Det kan give et stort hul i den fremtidige økonomi, hvis hjemlandets pensionsordninger samtidig er svage. I særlige tilfælde kan der søges fritagelse for ATP, hvis man kan dokumentere, at dansk folkepension ikke kan optjenes.

3. Pension på tværs af lande: sådan spiller systemerne sammen

Mange har både dansk og udenlandsk social pension. Her gælder der særlige koordineringsregler.

3.1. EU/EØS, Schweiz, Storbritannien og konventionslande

Har du boet eller arbejdet i andre EU/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien eller et konventionsland, kan du ofte:

• Optjene social pension i hvert land for sig
• Kombinere perioder for at opfylde minimumskrav til at få pension i udlandet

Eksempel på minimumskrav: Der kræves ofte mindst 3 års samlet optjening, heraf mindst 1 år i Danmark, for at have ret til dansk pension, som kan udbetales til et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Konventionslandene (fx USA, Canada, Australien, Indien, Marokko, Tyrkiet, New Zealand, Sydkorea m.fl.) har hver deres aftale. De regulerer:

• Om dansk pension kan udbetales i det pågældende land
• Hvilke perioder med bopæl og arbejde der kan sammenlægges
• Hvilket statsborgerskab der kræves

Her har statsborgerskab igen betydning. Som udgangspunkt stilles gunstigere regler til:

• Danskere og EU-borgere
• Borgere i det land, man bor i som pensionist

3.2. Ansøgning om pension fra flere lande

En ansøgning om dansk folkepension via Udbetaling Danmark fungerer ofte samtidig som ansøgning om udenlandsk social pension i andre EU-/EØS-lande og konventionslande. Udbetaling Danmark sender oplysningerne videre til de relevante udenlandske myndigheder.

To ting er værd at være opmærksom på:

• Sagsbehandlingstiden i andre lande kan være meget lang
• Udbetalingen fra udlandet kan derfor først komme efter en vis ventetid

En praktisk konsekvens er, at det hjælper at:

• Søge i god tid
• Have styr på dokumentation for bopæl og arbejde i de andre lande

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

4. Udenlandsk pension og dansk folkepension: modregning og tillæg

Når du får pension fra flere lande, opstår spørgsmålet: Hvordan påvirker det de danske ydelser?

4.1. Udenlandsk social pension

Social pension fra EU/EØS-lande og konventionslande:

• Indgår som udgangspunkt ikke i indtægtsgrundlaget ved beregning af dansk folkepension
• Nedsætter derfor ikke de danske behovsafhængige pensionstillæg

Det betyder, at du i mange tilfælde kan have både dansk og udenlandsk social pension uden at miste dine danske tillæg. Nogle fravælger at søge udenlandsk pension af frygt for modregning i Danmark, men for disse lande er det typisk ubegrundet.

En undtagelse er visse udenlandske efterladteydelser til en dansk efterlevende. I nogle situationer tæller de som indkomst og kan påvirke beregningen.

4.2. Udenlandsk arbejdsmarkedspension og privat pension

Her ser billedet anderledes ud. Udenlandsk arbejdsmarkedspension og privat pension:

• Beskattes som personlig indkomst i Danmark, når du er fuldt skattepligtig
• Bliver som hovedregel medregnet som indkomst ved beregning af danske tillæg

Konsekvensen er, at:

• Pensionstillæg, ældrecheck og andre behovsafhængige ydelser kan blive reduceret eller helt bortfalde, når arbejdsmarkedspensioner og private ordninger fra udlandet begynder at løbe

Den samlede økonomi kan derfor ende lavere end forventet, selv om de samlede pensionsbeløb ser pæne ud på papiret. Det bliver særligt tydeligt, når der er både danske og udenlandske arbejdsmarkedspensioner oven på en brøkpension.

5. Danske pensioner i udlandet: hvornår kan de tages med?

Mange drømmer om at flytte til udlandet som pensionist. Dansk pension kan i mange tilfælde følge med, men ikke altid på samme vilkår.

5.1. Folkepension, når du bor i EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien

Bor du i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, kan du søge dansk folkepension, hvis du:

• Er statsborger i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, statsløs eller flygtning
• Har arbejdet i EU/EØS/Schweiz/Storbritannien
• Har optjent ret til pension i mindst 3 år i alt, heraf mindst 1 år i Danmark

Her kan perioder med arbejde og bopæl i flere EU/EØS-lande m.fl. ofte bruges til at opfylde minimumskravene.

5.2. Folkepension i konventionslande

Flytter du til et konventionsland som fx USA, Canada, Australien, Chile, Indien, Israel, Marokko, New Zealand, Tyrkiet, Filippinerne eller Sydkorea, gælder der særlige regler. Typisk:

• Krav om statsborgerskab i enten Danmark/EU eller i bopælslandet
• Krav om et vist antal års bopæl i Danmark (ofte 3 til 5 år)
• Krav om mindst 1 års arbejde i Danmark

Aftalerne er forskellige fra land til land. Det kan derfor gøre en stor forskel, om du som dansk pensionist bosætter dig i fx USA eller i et land uden aftale.

5.3. Folkepension uden for EU/EØS, Schweiz, Storbritannien og konventionslande

Bor du i et land uden for EU/EØS/Schweiz/Storbritannien og uden konvention, er reglerne strammere. For at få dansk folkepension udbetalt dér kræves blandt andet:

• Dansk eller EU-/EØS-/schweizisk statsborgerskab
• Mindst 30 års bopæl i EU/EØS/Schweiz mellem 15 år og folkepensionsalderen
• Heraf mindst 1 år i Danmark

Derudover er der:

• Ingen ret til at få dansk førtids- eller seniorpension udbetalt i sådanne lande

Det betyder, at valget af bopælsland som pensionist kan få afgørende betydning, hvis du er afhængig af dansk social pension.

5.4. Udbetaling af ATP til udlandet

Alle, der arbejder i Danmark, indbetaler til ATP, også udlændinge. ATP er en særskilt ordning ved siden af folkepensionen. Selve retten til ATP påvirker ikke i sig selv retten til folkepension, men det er værd at huske, at:

• Grænsependlere fra tredjelande ofte ikke optjener dansk folkepension
• De alligevel kan have opsparing i ATP, som senere kan komme til udbetaling

6. Skat af pension, når der er flere lande involveret

Pension og skat hænger tæt sammen, uanset hvor du bor. Udgangspunktet er, at pension normalt beskattes i det land, hvorfra den udbetales, men dobbeltbeskatningsoverenskomster kan ændre fordelingen.

6.1. Dansk social pension til personer bosat i udlandet

Når dansk folkepension eller førtidspension udbetales til personer, der bor i udlandet:

• Beskattes den som hovedregel i Danmark efter reglerne om begrænset skattepligt
• Personfradraget gælder også for begrænset skattepligtige

I 2025 er personfradraget 51.600 kr. pr. person. Det betyder, at:

• Mindre danske folkepensionsbeløb til personer i udlandet kan være helt eller delvist skattefri i Danmark, fordi fradraget først bruges til at “absorbere” de skattepligtige beløb

Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er) mellem Danmark og mange andre lande kan:

• Begrænse dansk beskatning
• Give ret til lempelse, når bopælslandet også beskatter pensionen

I praksis kan pension blive beskattet i begge lande, men man skal normalt ikke betale fuld skat to gange af samme beløb. Lempelsen sker enten ved, at et af landene afstår fra at beskatte, eller ved at man får nedslag for den skat, der er betalt i det andet land.

6.2. Udenlandsk pension, når du er fuldt skattepligtig i Danmark

Når du bor i Danmark og er fuldt skattepligtig hertil, gælder:

• Udenlandsk pension er som udgangspunkt skattepligtig i Danmark
• Både udenlandsk social pension, arbejdsmarkedspension og privat pension beskattes efter danske regler

Dobbeltbeskatningsoverenskomster kan igen give lempelse og sikre, at samme pension ikke bliver beskattet fuldt i begge lande. Det kræver dog:

• At skatteaftalen anvendes korrekt
• At oplysningerne til Skattestyrelsen er komplette og opdaterede

Ufuldstændig eller forkert håndtering kan betyde, at du midlertidigt betaler for meget skat.

6.3. Private og arbejdsmarkedspensioner ved udlandsflytning

Private og arbejdsmarkedspensioner (ratepension, livrente mv.) er som udgangspunkt:

• Skattepligtige i Danmark ved udbetaling, selv om du bor i udlandet
• Omfattet af DBO’er, der fordeler beskatningsretten mellem Danmark og bopælslandet

For nogle ordninger har Danmark som udgangspunkt ret til beskatning, fordi fradraget er givet i Danmark, mens du indbetalte. DBO’erne afgør, om:

• Beskatning alene sker i Danmark
• Eller Danmark skal give lempelse for skat betalt i bopælslandet

7. 60 procent afgift: når pension hæves for tidligt

Fradragsberettigede danske pensionsordninger som:

• Ratepensioner
• Visse livrenter

bliver stærkt begunstiget ved indbetaling, fordi du får skattefradrag. Den anden side af medaljen viser sig, hvis du overvejer at hæve ordningerne i utide, fx i forbindelse med flytning til udlandet.

Ved ophævelse før den aftalte pensionsalder:

• Pålægges en afgift på 60 procent af det udbetalte beløb

Det betyder, at store dele af opsparingen forsvinder, hvis du hæver for tidligt. Nogle gør det for at “flytte pengene ud af Danmark”, uden at kende konsekvensen. I mange tilfælde ville en planlagt, løbende udbetaling eller en anden form for justering være langt mere skånsom.

Aldersopsparing fungerer anderledes:

• Udbetales normalt skattefrit
• Har til gengæld begrænsede fradragsmuligheder ved indbetaling

Det er derfor centralt at kende typen af ordning, før der træffes beslutning.

8. Efterladte, begunstigelse og pension fra flere lande

Når man har boet og arbejdet i flere lande, kan der være efterladteydelser flere steder. Det gælder både:

• Udenlandsk social pension (fx enke- eller børnepension)
• Arbejdsmarkedspensioner og private ordninger i både Danmark og udlandet

Hvis begunstigelserne ikke er opdaterede, eller hvis der ikke bliver søgt om ydelserne, kan efterladte miste rettigheder. Det sker fx, når:

• Ingen informerer de udenlandske myndigheder om dødsfaldet
• Pensionsselskaberne i udlandet ikke får besked
• Dokumentation for tidligere ansættelser og ordninger mangler

Her hjælper det at:

• Have oversigt over alle ordninger, også de udenlandske
• Sikre, at begunstigelser i både danske og udenlandske ordninger afspejler dine ønsker
• Informere de pårørende om, hvor oplysningerne findes

9. Tjekliste: sådan får du styr på pension på tværs af lande

Følgende punkter kan bruges som praktisk tjekliste, hvis du har boet eller arbejdet i flere lande:

En vigtig praktisk detalje: Folkepension skal søges. Bor du i udlandet, starter udbetalingen ikke automatisk. En almindelig tommelfingerregel er, at ansøgningen bør sendes senest cirka 6 måneder før din folkepensionsalder, så myndighederne når at behandle sagen, også når der er udland involveret.

10. Hvad viser tallene om dansk pension i udlandet?

En opgørelse fra oktober 2025 giver et tydeligt billede af, hvordan bopælstid påvirker pensionen for dem, der bor uden for Danmark:

• Omkring 47.200 folkepensionister bor i udlandet
• Den gennemsnitlige danske folkepension for denne gruppe er ca. 4.100 kr. om måneden
• Det svarer til cirka 37 procent af en fuld dansk folkepension
• Kun omkring 5.500 har fuld dansk folkepension i udlandet

De fleste har altså brøkpension, fordi deres bopælstid i Danmark er kortere end de krævede 40 år. Det understreger, hvor vigtig bopælshistorikken er, både for udlændinge i Danmark og for danskere med langvarige udlandsophold.

Afrunding: brug reglerne aktivt i din planlægning

Pension på tværs af lande kan virke uoverskueligt, men hovedlinjerne er forholdsvis klare:

• Bopælstid i Danmark afgør størrelsen af din danske social pension
• EU-/EØS-regler og konventioner gør det ofte muligt at kombinere rettigheder fra flere lande
• Udenlandsk social pension modregnes normalt ikke i dansk folkepension, mens arbejdsmarkedspensioner og private ordninger typisk påvirker danske tillæg
• Skatteaftaler mellem lande har stor betydning for, hvor meget pension du ender med at have til rådighed efter skat
• Tidlige hævninger af fradragsberettigede pensioner kan udløse 60 procent afgift og bør overvejes meget nøje

En realistisk pensionsplan tager højde for både rettigheder, modregning og skat i alle de relevante lande. Næste skridt kan være at samle din bopæls- og arbejdshistorik, kontakte Udbetaling Danmark om dine sociale pensioner og tale med Skattestyrelsen eller en rådgiver om de skattemæssige konsekvenser. Jo tidligere du får overblik, desto tryggere bliver dine valg frem mod pensionen.

Hvis du samtidig har udenlandsk løn eller indkomst undervejs, er det ekstra vigtigt at forstå samspillet mellem skat og pension. Overvejer du at flytte permanent, kan du også have glæde af at se nærmere på reglerne for pension ved flytning til udlandet og på, hvordan skat og pension fordeles mellem lande, når du både har optjening og udbetaling i udlandet.

Indlægget Pension for udlændinge i Danmark: regler, adgang og skat blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad ændrer sig, når lønnen ændrer sig

Arbejdsmarkedspensionen er som udgangspunkt knyttet til lønnen. Indbetalingen udgør ofte en procentdel af lønnen via overenskomst eller firmapension, så indbetalingerne falder automatisk ved deltid eller nedgang i tid. Overenskomster kan have særlige regler, og enkelte områder har ændringer i 2025, hvor arbejdsgivers pensionsbidrag hæves, for eksempel i industrien fra 1. maj 2025. Tjek din overenskomst eller ansættelseskontrakt.

Barsel med fuld løn betyder typisk, at der fortsat indbetales pension. Ved barsel uden fuld løn afhænger pensionen af din aftale. Mange oplever et hul i indbetalingerne her, men du kan selv indbetale i perioden. ATP kører fortsat på barselsdagpenge og beregnes pr. time. I 2025 er bidraget 4,26 kr. pr. time, hvoraf egen andel udgør 1,42 kr., og Udbetaling Danmark betaler 2,84 kr. Der kan højst indbetales for 37 timer pr. uge.

Arbejdsmarkedspensionen rummer ofte forsikringer som dækning ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Pauser i indbetaling kan få dækninger til at bortfalde, eller præmien bliver betalt fra opsparingen. En del selskaber tilbyder forlængelse i en periode mod betaling fra depotet. Ordninger med præmiefritagelse kan overtage indbetalingerne ved godkendt tab af erhvervsevne, så opsparing og dækninger fortsætter.

Dine justeringsmuligheder

Løsningen afhænger af om indkomsten går ned, op eller står stille for en tid. De mest anvendte greb er:

• Lad bidraget følge lønnen ved deltid og lavere indkomst. Supplér med ekstra indbetaling senere på året, hvis der bliver luft. Det kan ske via arbejdsgiver, hvis ordningen tillader midlertidig regulering, eller privat.
• Barsel og orlov uden fuld løn kræver afklaring. Hvis arbejdsgiver ikke indbetaler, kan du selv indbetale for at undgå, at forsikringer finansieres fra depotet.
• Lavindkomstår uden topskat kan være et godt tidspunkt til aldersopsparing. Der er ingen fradrag ved indbetaling, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri og modregnes ikke i folkepensionens pensionstillæg.
• Højindkomstår med topskat kalder ofte på fradragsberettigede indbetalinger. Fyld ratepension op til loftet og brug livsvarig livrente til resten. Det ekstra pensionsfradrag skruer fordelen yderligere op til en grænse.
• Jobskifte eller pause i indbetalinger kræver en beslutning om forsikringerne. Forlæng eventuelt dækninger i det tidligere selskab via depotet for at undgå huller eller dobbelt dækning.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat på indbetalinger kort fortalt

• Arbejdsgiverindbetaling sker med bortseelsesret. Skatten ser bort fra indbetalingen i lønperioden.
• Privat indbetaling giver fradrag i den personlige indkomst for ratepension og livsvarig livrente. Aldersopsparing giver ikke fradrag.
• AM-bidraget på 8 procent betales altid af lønnen efter ATP og eget pensionsbidrag og før øvrig skat.
• 2025-lofter: Ratepension 65.500 kr. ved privat indbetaling og 71.196 kr. via arbejdsgiver. Livsvarig livrente har opfyldningsfradrag ved privat indbetaling på 60.300 kr. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalder.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025 udgør 12 procent, hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalder, og 32 procent, hvis der er højst 15 år. Fradraget beregnes af fradragsberettigede indbetalinger op til 83.800 kr. og sker automatisk.
• Pensionsafkastskat på 15,3 procent trækkes årligt af pensionsinstituttet.
• Udbetalinger fra ratepension og livrente kan reducere folkepensionens pensionstillæg. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet eller tillægget efter de gældende regler.

Tre korte mini-cases med tal

Eksemplerne er illustrative, ikke anbefalinger. Indbetalinger og procenter følger din ordning.

1) Midlertidig deltid i 6 måneder

Udgangspunkt: Løn 45.000 kr. pr. måned. Indbetaling til pension i ordningen er i eksemplet 12 procent af lønnen. I 6 måneder sænkes arbejdstiden, så lønnen falder 20 procent til 36.000 kr.

• Fald i indbetaling pr. måned i perioden: 12 procent af 9.000 kr. = 1.080 kr.
• Samlet “hul” over 6 måneder: 6.480 kr.

Mulig håndtering i årets anden halvdel:

• Ekstra indbetaling på 6.480 kr. kan indhente hullet. Tjek ratepensionens loft. Overstiger årets rateindbetaling loftet, kan overskud flyttes til livsvarig livrente med fradrag eller indbetales på aldersopsparing, hvis det passer bedre til din situation.
• Ekstra pensionsfradrag kan forstærke fradragsværdien af de fradragsberettigede indbetalinger, så længe den samlede fradragsgrundlag holder sig under 83.800 kr.

2) Barsel uden fuld løn

• Arbejdsgiver indbetaler typisk ikke pension, medmindre overenskomst eller kontrakt siger det.
• ATP kører fortsat via barselsdagpenge. Satsen i 2025 er 4,26 kr. pr. time med egen andel 1,42 kr. pr. time. Ved 37 timer pr. uge svarer det til 157,62 kr. pr. uge i samlet ATP, heraf 52,54 kr. som egen andel.
• Egen indbetaling kan holde din forsikringspakke i live og undgå, at præmier trækkes fra depotet.

3) Lavindkomstår og højindkomstår

• Lavindkomstår uden topskat: En aldersopsparing kan være fordelagtig, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes i pensionstillægget. Årligt loft i 2025 er 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen.
• Højindkomstår med topskat: Fradragsberettigede indbetalinger prioriteres typisk. Eksempel: En ekstra indbetaling på 30.000 kr. til ratepension eller livrente giver almindeligt fradrag plus et ekstra pensionsfradrag. Med 12 procent-sats giver det et ekstra fradrag på 3.600 kr., og med 32 procent-sats giver det 9.600 kr. Forudsat at grænsen på 83.800 kr. ikke overskrides.

Fordele og ulemper ved at skrue ned eller op

Lavere indbetaling forbedrer likviditeten her og nu. Ulempen er en lavere opsparing og mulig forringelse af forsikringerne, hvis de finansieres fra depotet eller bortfalder.

Højere indbetaling giver mere opsparing og fradrag i dag, særligt ved topskat. Ulempen er lavere nettoløn nu og beskatning ved udbetaling. Der kan desuden ske modregning i pensionstillægget.

Et skifte til aldersopsparing i et lavindkomstår kan passe godt, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes. Det kræver til gengæld, at fradraget ikke savnes i netop det år.

Faldgruber der er værd at undgå

• Ratepensionsloft overskrides: Manglende fradrag og risiko for at betale skat to gange ved udbetaling. Få hurtigst muligt flyttet overskud til livrente eller udbetalt efter reglerne.
• Aldersopsparingsloft overskrides: Udløser afgift. Koordiner indbetalinger på tværs af selskaber.
• Antagelse om pension under barsel: Ordninger uden fuld løn indbetaler ikke altid. Afklar det skriftligt og indbetal selv ved behov.
• Stop for indbetaling uden at tjekke forsikringer: Dækninger kan forsvinde efter kort tid eller “æde” af depotet. Undersøg muligheder for forlængelse.
• Ignoreret modregning: Udbetalinger fra rate og livrente kan reducere pensionstillægget. Planlæg udbetalingstype og tidspunkt.
• ATP glemmes: Egen andel pr. time ved dagpenge og barsel skal typisk betales.

En enkel beslutningsramme

Tjekliste når indkomsten svinger

• Gennemgå overenskomst og kontrakt. Bliver der indbetalt pension ved deltid og barsel, og kan bidraget reguleres midlertidigt.
• Tjek forsikringer, før du pauser. Dækninger kan bortfalde eller blive betalt fra depotet. Vurder forlængelse.
• Brug PensionsInfo til at samle overblikket og koordinere loftsbeløb på tværs af selskaber.
• Planlæg skat. Udnyt fradragslofter og ekstra pensionsfradrag i højindkomstår. Overvej aldersopsparing i lavindkomstår.
• Undgå loftsoverskridelser. Ratepension 65.500 kr. ved privat og 71.196 kr. via arbejdsgiver i 2025. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. tæt på pension.
• Barsel og orlov. Afklar ATP-egenbetaling og om arbejdsgiver indbetaler pension. Vurder egen indbetaling i perioden.
• Husk AM-bidragets betydning for nettoløn og fordele ved arbejdsgiverindbetaling med bortseelsesret.
• Opdater forskudsopgørelsen, når indbetaling eller indkomst ændrer sig væsentligt.

Kort om udbetalinger og folkepension

Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. Aldersopsparing modregnes ikke i tillægget. Folkepensionens grundbeløb og tillæg påvirkes ikke af arbejdsindkomst efter de gældende regler, men private pensionsudbetalinger indgår i beregningen af tillægget. Planlæg tidspunkt og størrelse på udbetalinger med det for øje.

Afrunding

En arbejdsmarkedspension kan justeres løbende, når indkomsten svinger. Indbetalingerne følger ofte lønnen, og der er gode muligheder for at rette op gennem året. En rolig tilgang med fokus på tre ting rækker langt: kendskab til overenskomst og forsikringer, styr på loftsbeløb og skat samt en plan for barsel og pauser. Et par målrettede beslutninger i de år, hvor indkomsten stiger eller falder, gør en stor forskel for trygheden senere.

Indlægget Tilpas arbejdsmarkedspension ved varierende indkomst blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad sker der med pensionen, når lønnen stopper

Løn under sygdom fra arbejdsgiver betyder typisk, at både arbejdsgiver- og eget pensionsbidrag fortsætter. Når lønnen stopper, stopper indbetalingerne som regel også. Mange ordninger har dog efterværn, hvor forsikringerne fortsætter en tid uden nye indbetalinger. Længden varierer. Et eksempel er 12 måneder med mulighed for forlængelse mod betaling fra opsparingen, mens andre ordninger kan have kortere perioder. Tjek vilkårene i din ordning.

Anmeld sygdom til pensionsselskabet så tidligt som muligt. Karens ved tab af erhvervsevne løber ofte fra det tidspunkt, selskabet vurderer sagen. Hurtig anmeldelse kan derfor få dækninger som tab af erhvervsevne og præmiefritagelse i gang tidligere.

Oversigt over hvad der typisk stopper og hvad der kan fortsætte

Offentlige ydelser og ATP under sygdom

Sygedagpenge udbetales som hovedregel i op til 22 uger inden for 9 måneder. Kommunen revurderer efter 22 uger og kan forlænge. Maksimal sats i 2025 er 4.865 kroner pr. uge. Delvis raskmelding er mulig. ATP fortsætter under sygedagpenge. I 2025 indbetales 4,26 kroner pr. time, hvor du selv betaler 1,42 kroner og kommunen 2,84 kroner. Overgang til andre ydelser som ressourceforløbsydelse kan udløse et månedligt ATP-bidrag på 297 kroner, forudsat at ydelsen ligger over mindstesats.

Tjek løbende at ATP bliver indbetalt korrekt. Bidrag kan typisk kun rettes tre år tilbage. ATP kan virke lille fra måned til måned, men giver livslang udbetaling og betyder noget i længden.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Forsikringer i pensionen der kan hjælpe i et sygdomsforløb

Tab af erhvervsevne

• Karens er ofte 3 måneder. Nogle ordninger har 6 til 12 måneder.
• Udbetalingen er løbende og beskattes som personlig indkomst.
• Mange ordninger har præmiefritagelse. Den betyder, at selskabet indbetaler din pensionspræmie, mens arbejdsevnen er nedsat, når betingelserne er opfyldt efter karens.
• Modregning: Der sker ikke modregning i sygedagpenge. Overgang til ressourceforløbsydelse eller jobafklaringsforløb indebærer typisk modregning krone for krone i de løbende TAE-udbetalinger.

Kritisk sygdom

• Skattefri engangssum, hvis diagnosen står på selskabets liste og betingelserne er opfyldt.
• Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ressourceforløbsydelse.

Tre realistiske forløb og hvad du gør

1) Lang sygemelding og gradvis tilbagevenden

Du har været sygemeldt i 5 måneder og starter delvist. Når lønnen delvist vender tilbage, genoptages pensionens indbetalinger typisk forholdsmæssigt. Gode skridt:

• Få bekræftet efterværnsperioden og at forsikringer stadig er aktive.
• Anmeld tab af erhvervsevne, hvis arbejdsevnen fortsat er nedsat. Præmiefritagelse kan sikre, at opsparingen ikke går i stå.
• Koordiner delvis raskmelding med arbejdsgiver, overenskomst og pensionsselskab.

2) Overgang til jobafklarings- eller ressourceforløb

Sygedagpenge udløber efter revurdering. Kommunen tilbyder ressourceforløb. Fokus:

• Vurder betydningen af modregning. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelsen, mens sygedagpenge ikke modregnede TAE.
• Undersøg om kritisk sygdom kan være relevant. Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ydelsen.
• Overvej privat pensionsindbetaling i det omfang økonomien rækker, så hullet i opsparingen minimeres.

3) Varigt nedsat arbejdsevne og på vej mod varig forsørgelse

Du ser ind i førtidspension eller seniorpension. Overvej:

• Aktivér TAE og præmiefritagelse, hvis muligt, for at sikre indkomst og fortsat opsparing.
• Undersøg SUPP. Som førtidspensionist eller på seniorpension kan du frivilligt indbetale til SUPP med statsstøttet bidrag. I 2025 er egenbetaling 205 kroner og statstilskud 410 kroner pr. indbetaling.
• Planlæg udbetalingsrækkefølge, så privat pension og folkepension senere spiller bedst sammen.

Kan du indbetale selv under sygdom

Ja, privat indbetaling er mulig inden for gældende lofter.

• Ratepension eller ophørende livrente: op til 65.500 kroner i 2025 efter AM-bidrag.
• Livsvarig livrente: intet loft. Opfyldningsfradrag er 60.300 kroner i 2025. Indbetalinger udover det fordeles skattemæssigt.
• Aldersopsparing: 9.400 kroner hvis der er mere end 7 år til folkepensionsalderen. 61.200 kroner hvis der er 7 år eller mindre.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025: Indbetalinger op til 83.800 kroner kan give et ekstra fradrag. Satsen er 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepension, og 32 procent hvis der er 15 år eller mindre.

Styrker og svagheder ved at indbetale under sygdom

Fordelen er, at du lukker hullet i opsparingen og udnytter fradrag og ekstra pensionsfradrag. Ulempen er lavere likviditet i en tid med presset økonomi. Loftet på ratepension kan gøre livsvarig livrente eller aldersopsparing relevant som supplement.

Plan for udbetaling og skat gennem livet

• Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Udbetaling kan reducere folkepensionens pensionstillæg senere.
• Aldersopsparing udbetales skattefrit og påvirker ikke pensionstillægget. Den kan bruges som buffer for uforudsete udgifter, også hvis helbredet svinger.
• Folkepension i 2025: Grundbeløb 7.198 kroner pr. måned før skat. Pensionstillæg er 8.329 kroner for enlige og 4.262 kroner for gifte. Private pensioner kan nedsætte tillægget. En plan, hvor aldersopsparing dækker engangsbehov, og ratepension og livrente fordeles over flere år, kan mindske skatte- og modregningseffekten.
• Udbetaling i utide fra pensionsordninger udløser 60 procent i afgift. Overvej kun denne løsning som sidste udvej.

Tjekliste når sygdom trækker ud

• Notér første sygedag og hvornår lønnen stoppede. Det afgør hvornår indbetalingerne til pension standsede.
• Anmeld sygdom til pensionsselskabet tidligt. Bed om vurdering af tab af erhvervsevne og præmiefritagelse.
• Tjek efterværn. Hvor længe fortsætter forsikringer uden indbetaling, og kan de forlænges midlertidigt.
• Undersøg kritisk sygdom-dækningen. Match diagnoser på selskabets liste.
• Få overblik i PensionsInfo. Se alle ordninger og dækninger, og spot huller.
• Bekræft ATP-bidrag under sygedagpenge og eventuelt ressourceforløb.
• Overvej privat indbetaling for at lukke huller. Start med at afklare hvor meget der allerede er indbetalt i år.
• Tænk i udbetalingsrækkefølge. Beskyt folkepensionens pensionstillæg ved at bruge aldersopsparing til engangsbehov.
• Koordinér delvis raskmelding med arbejdsgiver og pensionsselskab, så bidrag genoptages korrekt.
• Revider planen ved skifte af ydelse. Modregning kan ændre sig ved overgang fra sygedagpenge til ressourceforløb.

Typiske faldgruber

• Sen anmeldelse til pensionsselskabet. Karens starter ikke før sagen er i gang.
• Antagelse om at TAE altid kommer oven i offentlige ydelser. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelse og jobafklaringsforløb, men ikke i sygedagpenge.
• Forsikringer der udløber i efterværnsperioden uden aktivt valg. Beskyt dækninger ved at forlænge eller selvbetale, hvis det giver mening.
• Antagelse om at alvorlig sygdom giver adgang til pension i utide uden afgift. Kun kritisk sygdom giver skattefri engangssum. Ophævelse af pension før tid koster 60 procent i afgift.
• ATP glemmes. Manglende eller for lave indbetalinger i sygeperioder kan svække den livslange ATP. Få rettet fejl i tide.

Spørgsmål at stille arbejdsgiver og pensionsselskab

• Hvornår stoppede løn og hvornår stoppede arbejdsgiverbidrag til pension.
• Hvor længe varer efterværnet, og hvilke dækninger fortsætter.
• Hvad er karensen for tab af erhvervsevne, og hvornår kan præmiefritagelse træde i kraft.
• Hvilke dokumenter mangler for at vurdere TAE og kritisk sygdom.
• Kan dækninger forlænges hvis sygeperioden fortsætter, og hvordan finansieres det.
• Hvordan genoptages pensionsbidrag ved delvis raskmelding eller deltid.

Mini-case: sådan kan en plan se ud

Klara er 44 år og sygemeldt i 6 måneder. Løn stoppede efter 2 måneder, og indbetalingerne til pension standsede. Hun anmelder sygdom til pensionsselskabet, der vurderer sagen og starter karens for tab af erhvervsevne. Efter tre måneder får hun præmiefritagelse og fortsat opsparing. ATP kører videre via sygedagpenge. Da hun gradvist vender tilbage på deltid, genoptager arbejdsgiver pensionsbidrag forholdsmæssigt. For at lukke hullet indbetaler hun privat til ratepension inden for årets loft og supplerer med en mindre aldersopsparing. Hun gemmer aldersopsparingen til buffere og lader ratepension og livrente være langsigtede indtægter. Hvis sygedagpengene skulle udløbe, har hun allerede afklaret, hvordan TAE og modregning i et ressourceforløb vil påvirke hendes økonomi.

Kort opsummering

Langtidsfravær påvirker typisk indbetalingerne til arbejdsmarkedspension, men forsikringerne kan ofte dække i en overgang. Hurtig anmeldelse, styr på efterværn og en plan for TAE og præmiefritagelse er første skridt. Offentlige ydelser og ATP fortsætter i et vist omfang, og reglerne for modregning gør det vigtigt at kende sit forløb. Privat indbetaling kan lukke huller, og en fornuftig udbetalingsstrategi beskytter folkepensionens pensionstillæg. Brug PensionsInfo, spørg ind til egne vilkår, og justér planen når sygeforløbet ændrer sig. Det giver ro og en mere stabil pension, også gennem en lang sygdomsperiode.

Indlægget Pension og sygdom: planlægning ved langtidsfravær blev først udgivet på PensionsValg.

Det offentlige fundament i din pension

Folkepensionen består af et grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. Grundbeløbet er uafhængigt af andre indkomster. Pensionstillægget afhænger af dine skattepligtige indkomster ud over arbejdsindkomst. Reglerne fra 2025 betyder, at arbejdsindkomst ikke reducerer hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP og arbejdsmarkedspensioner, indgår derimod i beregningen.

ATP Livslang Pension er en lovpligtig, kollektiv ordning med livsvarig udbetaling fra folkepensionsalderen. Udbetalingen sker månedligt, hvis den årlige ATP-pension er over 3.450 kr. i 2025. Mindre rettigheder udbetales som engangsbeløb med 40 procent afgift. ATP-ydelsen er relativt beskeden, men sikrer en garanteret livsvarig indkomst. Omkostningerne er lave, og udbetalingen sker automatisk.

Folkepensionsalderen er 69 år for årgang 1967 til 1970 og 70 år for personer født 1. januar 1971 eller senere. Nye årgange fra 1971 skal derfor regne med senere folkepension fra 2040.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Satser og nøgletal 2025 i korte træk

Optjening og udbetaling i praksis

ATP indbetales typisk via løn, når timetallet ligger over de faste grænser. Fuldtids A-sats er 297 kr. pr. måned, hvoraf arbejdsgiver betaler to tredjedele. Offentligt ansatte på C-sats har lavere satser. Retten kan vokse via flere kilder end lønarbejde. Modtagere af visse ydelser har en Obligatorisk Pension, som indbetales til ATP og trappes op til 3,3 procent i 2030. Modtagere af tidlig pension indbetaler også ATP, som senere påvirker ATP-udbetalingen.

Folkepensionen kan udskydes, hvis du arbejder videre. Kravet er mindst 750 arbejdstimer pr. kalenderår, og udskydelse udløser et ventetillæg. Personer med under 40 års bopæl i Danmark mellem 15 år og folkepensionsalderen får brøkpension.

Hvad tæller med i de offentlige beregninger

Pensionstillægget medregner skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP, udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ratepension, kapital- og aktieindkomst. Aktieudbytte op til 5.000 kr. indgår ikke. Arbejdsindkomst indgår ikke fra 2025-reglerne.

Den personlige tillægsprocent styrer retten til helbredstillæg og ældrecheck. En enlig har 100 procent ved supplerende indkomst op til 35.200 kr. og 0 procent ved 95.800 kr. eller derover. For gifte og samlevende er grænserne 69.700 kr. for 100 procent og 192.000 kr. for 0 procent.

Boligydelse beregnes ud fra husstandsindkomst og formue samt husleje og boligstørrelse. Social pension, ATP og andre skattepligtige pensioner tæller med. Ældrecheck tæller ikke. Formuetillæg kan lægges til indkomsten ved høj formue.

Samspil med arbejdsmarkedspension og privat opsparing

Skattepligtige løbende pensioner fra fx arbejdsmarkedspension og ratepension reducerer pensionstillægget efter de nævnte satser. Timingen af udbetalinger kan derfor gøre en stor forskel. Aldersopsparing skiller sig ud, fordi udbetaling er skattefri og ikke modregnes i pensionstillægget. Til gengæld tæller aldersopsparing som likvid formue i vurderingen af ældrecheck og helbredstillæg.

Arbejdsindkomst som pensionist påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Indkomsten indgår dog i beregningen af boligydelse, og nogle kan opnå skattefri seniorpræmie ved et vist timetal. Ekstra pensionsfradrag kan gøre indbetalinger mere attraktive, fordi fradraget stiger til 32 procent når der er 15 år eller mindre til folkepension. Loftet for indbetalinger med ekstra fradrag er 83.800 kr. i 2025.

Tre korte eksempler

Eksempel 1. En enlig folkepensionist har andre skattepligtige indkomster på 126.000 kr. årligt ud over arbejdsindkomst. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 procent af 126.000 minus 95.800 kr., altså 30.200 kr. Nedsættelsen bliver cirka 9.332 kr. årligt svarende til 777 kr. pr. måned. Nyt pensionstillæg ender omkring 90.616 kr. årligt, cirka 7.551 kr. pr. måned.

Eksempel 2. Et par hvor den ene er på folkepension og den anden ikke er pensionist. Kun 46 procent af den ikke pensionistes relevante indkomster medregnes i beregningen af pensionstillægget. Har den ikke pensionist 200.000 kr. i relevante indkomster, medregnes 92.000 kr. Har pensionisten selv 100.000 kr., bliver det samlede indkomstgrundlag 192.000 kr. Reduktionen af pensionstillægget begynder først over denne grænse.

Eksempel 3. En person nærmer sig folkepensionsalderen og har både aldersopsparing og ratepension. En hyppig prioritering går på at trække på aldersopsparingen først, fordi udbetalingen er skattefri og ikke reducerer pensionstillægget. Ratepension kan så startes senere. Den konkrete rækkefølge bør testes i beregnere, fordi boligydelse og formuegrænser kan ændre regnestykket.

Typiske faldgruber

• Forventning om at arbejdsindkomst reducerer folkepensionen. Reglerne fra 2025 gør, at det ikke sker, men indkomsten kan påvirke boligydelse og skatten.
• Start af skattepligtige pensionsudbetalinger uden at regne effekten på pensionstillæg og boligydelse. Nedsættelsesprocenterne er markante.
• Oversete ægtefælleindkomster i beregningen. Kun 46 procent af en ikke pensionists relevante indkomster medregnes, men effekten kan stadig være stor.
• Formuegrænser ved ældrecheck og helbredstillæg. Likvid formue over 103.100 kr. fjerner adgangen.
• Små ATP-rettigheder der udløser engangsbeløb med 40 procent afgift. Udbetalingen kan virke lav.
• Fejl i ATP-indbetalinger. Ret frister er typisk tre år. En årlig kontrol af ATP-oversigten er en god vane.
• Tidlig pension med ATP-indbetaling under ydelsen. Ydelsen kan nedsættes ved arbejdsindkomst, og ATP’en vokser samtidig.

Tjekliste til planlægningen

• Få overblik i PensionsInfo over folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private ordninger. Brug scenarier for forskellige starttidspunkter.
• Tjek ATP-indbetalinger årligt og især efter jobskifte eller perioder med deltidsarbejde.
• Læg en udbetalingsrækkefølge, der tager hensyn til pensionstillæg og boligydelse. Aldersopsparing er et fleksibelt greb.
• Vurdér om udskudt folkepension med ventetillæg og eventuel seniorpræmie giver mening, hvis du arbejder videre.
• Kig på ægtefællens indkomster og status som pensionist eller ikke pensionist, før du beslutter start af skattepligtige pensioner.
• Overhold formuegrænser, hvis ældrecheck og helbredstillæg er vigtige i økonomien.
• Brug de gældende satser for boligydelse, og medregn formuetillæg ved høj formue.

Særlige noter i 2025

Arbejdsindkomst i beregningen af pensionstillæg og tillægsprocent følger nu definitionen for indkomsttyper, der er AM-bidragspligtige, sammen med DIS-indkomst. Det kan ændre, hvordan enkelte ydelser behandles. Folk født i 1971 og senere planlægger efter en folkepensionsalder på 70 år.

Afrunding

Offentlige ordninger lægger et solidt gulv under økonomien som pensionist. Reglerne for, hvad der tæller med, og hvornår der sker modregning, gør timingen af skattepligtige pensioner vigtig. Små valg om udbetalingsrækkefølge, arbejdstimer og formueplacering kan flytte pensionstillæg og boligydelse i mange år. Et samlet overblik og et par beregninger giver ro i maven, før beslutningerne tages.

Indlægget ATP og offentlige ordninger: Hvad tæller med i din pension og hvordan det beregnes blev først udgivet på PensionsValg.

Folkepensionen kort og konkret

Folkepensionen består af to dele. Grundbeløbet er fast og afhænger ikke af indkomst. Pensionstillægget afhænger af dine øvrige indkomster, dog ikke lønindkomst. Satsniveauet i 2025 ligger på 7.198 kr. om måneden i grundbeløb samt pensionstillæg på 8.329 kr. for enlige og 4.262 kr. for gifte eller samlevende. Årligt svarer det til 86.376 kr. i grundbeløb og 99.948 kr. i tillæg for enlige samt 51.144 kr. i tillæg for gifte eller samlevende.

Indkomstreglerne for pensionstillæg er afgørende i planlægningen. Udbetalinger fra ratepension, livsvarig pension og ATP, kapitalindkomst samt aktieindkomst kan reducere tillægget. Aktieudbytte op til 5.000 kr. indgår ikke. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg, hvilket gør deltidsjob økonomisk mere neutralt for folkepensionen end udbetalinger fra skattepligtige pensioner. Samlivsstatus betyder også noget. Ved samliv med ikke‑pensionist ses der bort fra 54 procent af ægtefællens relevante indkomster i beregningen.

Indkomstgrænser og modregningssatser i 2025

• Enlig: tillæg nedsættes over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr. Modregning 30,9 procent.
• Samlevende med pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 511.700 kr. Modregning 16 procent.
• Samlevende med ikke‑pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 351.900 kr. Modregning 32 procent.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Aldersopsparing på én side

Aldersopsparing har ingen fradragsret ved indbetaling, men afkast beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent. Udbetalinger er skattefrie og modregnes ikke i pensionstillæg. Ordningen kan derfor bruges som et fleksibelt værktøj til at løfte den disponible indkomst uden modregning og uden at sænke folkepensionens tillæg.

Vigtige rammer i 2025:

• Indbetaling: 9.400 kr. om året som grundbeløb. 61.200 kr. om året fra og med det 7. indkomstår før folkepensionsalderen. Indbetaling er tilladt helt frem til og med 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, også som folkepensionist.
• 10‑års‑reglen: start af udbetaling fra fradragsberettiget pension 1. april 2018 eller senere og inden for 10 år før folkepensionsalderen begrænser aldersopsparing til grundbeløbet på 9.400 kr.
• Overindbetaling: afgift 20 procent som udgangspunkt eller 40 procent hvis 10‑års‑reglen er brudt. Korrektionsmulighed på 4 procent ved rettidig overførsel til fradragsberettiget ordning.
• Udbetaling: skattefri som engang eller i flere portioner. Tidligste udbetaling afhænger af oprettelsesdato for ordningen. Ordninger oprettet fra 2018 kan udbetales 3 år før folkepensionsalderen. Ældre ordninger kan have 5‑årsregel eller adgang fra 60 år. Seneste udbetaling er typisk senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.

Sådan spiller aldersopsparing og folkepension sammen

Aldersopsparing påvirker ikke folkepensionstillægget. Skattepligtige udbetalinger fra ratepension, livsvarig pension og ATP kan derimod reducere tillægget efter de nævnte modregningssatser. Planen handler derfor ofte om at styre timing og størrelse af de skattepligtige udbetalinger, mens aldersopsparingen bruges til at dække udsving, større engangsbehov og uforudsete udgifter, uden at pensionstillægget falder.

Overblik på tværs

Likvid formue betyder noget for ældrecheck og helbredstillæg. Opgørelsen sker 1. januar. Ikke‑hævede pensionsordninger, herunder aldersopsparing, tæller ikke med i likvid formue. Ældrechecken udgør op til 25.700 kr. i 2025. Retten afhænger blandt andet af personlig tillægsprocent og at likvid formue ligger under 103.100 kr. ved årsskiftet.

Tre eksempler der viser effekten i praksis

Eksempel A. Enlig pensionist med ratepension

En årlig udbetaling fra ratepension på 130.000 kr. udløser modregning i pensionstillægget. Grænsen for enlige ligger på 95.800 kr. Overskydende beløb udgør 130.000 minus 95.800, altså 34.200 kr. Modregning sker med 30,9 procent. Årlig reduktion i pensionstillæg bliver 34.200 gange 0,309, altså 10.568 kr. efter afrunding. Maksimalt tillæg på 99.948 kr. reduceres dermed til 89.380 kr. om året. Månedligt svarer det til cirka 7.448 kr. i stedet for 8.329 kr.

Eksempel B. Samlevende med ikke‑pensionist ægtefælle

Pensionisten har 100.000 kr. i skattepligtig udbetaling fra private pensioner. Ægtefællen har 100.000 kr. i relevante indkomster. Ved denne samlivsstatus ses der bort fra 54 procent af ægtefællens indkomster. Kun 46.000 kr. indgår i beregningen. Samlet indkomstgrundlag bliver 146.000 kr. Grænsen for nedsættelse ligger på 192.000 kr., og resultatet er derfor ingen reduktion i pensionstillægget i dette eksempel. Metoden illustrerer betydningen af 54 procents fradraget af ægtefælleindkomst.

Eksempel C. Deltidsjob og aldersopsparing

Pensionisten ønsker ekstra rådighedsbeløb til reparation af tag og har mulighed for et deltidsjob samt en aldersopsparing. Lønindkomst påvirker ikke pensionstillægget. Udbetaling fra aldersopsparing er skattefri og modregnes heller ikke. Kombinationen løser derfor behovet uden at sænke folkepensionens tillæg, i modsætning til en tilsvarende udbetaling fra ratepension.

Eksempel D. Ældrecheck og timing af udbetaling

En pensionist med ret til ældrecheck har 60.000 kr. stående i banken den 15. december. En skattefri udbetaling fra aldersopsparing på 80.000 kr. sættes ind på kontoen den 20. december. Bankindeståendet bliver 140.000 kr. Ligger beløbet over 103.100 kr. pr. 1. januar, kan retten til ældrecheck næste år forsvinde, uanset at aldersopsparing i sig selv ikke modregnes i pensionstillægget. Planlæg derfor større udbetalinger, så saldoen 1. januar passer til reglerne.

Typiske faldgruber

• Overindbetaling på aldersopsparing udløser afgift på 20 procent eller 40 procent ved brud på 10‑års‑reglen. Korrektionsmulighed med 4 procent findes ved rettidig overførsel til fradragsberettiget ordning.
• Start på udbetaling fra ratepension eller livrente inden for 10 år før folkepensionsalderen kan aktivere 10‑års‑reglen og fjerne muligheden for det høje indbetalingsloft på aldersopsparing.
• Store udbetalinger fra aldersopsparing lige før årsskiftet kan løfte likvid formue over grænsen for ældrecheck, hvis pengene stadig står i banken den 1. januar.
• Antagelsen om at aldersopsparing ikke kan indbetales efter folkepensionsalderen holder ikke. Indbetaling kan ske frem til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.
• Forestillingen om at lønindkomst altid sænker folkepensionen er forældet. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg i de gældende regler.

Tjekliste til din pensionsplan

• Afdæk forventet pensionstillæg. Planlæg udbetalinger fra ratepension og livrente, så indkomstgrundlaget holdes under de relevante grænser.
• Brug aldersopsparing til at hæve rådighedsbeløbet uden modregning. Vurder om du befinder dig inden for 7‑års‑perioden med højere indbetalingsloft, og tjek om 10‑års‑reglen begrænser loftet.
• Tjek pensionsudbetalingsalder for hver ordning. Nogle kan udbetales 3 år før folkepensionsalder, andre 5 år før eller fra 60 år.
• Planlæg større udbetalinger i forhold til 1. januar, så likvid formue ikke spærrer for ældrecheck eller helbredstillæg året efter.
• Vurdér skatteværdien af fradrag på ratepension og livrente op imod risikoen for modregning i pensionstillæg. Husk at PAL‑skat på 15,3 procent gælder for afkast i pensionsordninger.
• Opdater overblikket i PensionsInfo, og test kombinationer i Udbetaling Danmarks beregnere, så du får realistiske beløb før og efter skat.

Opsummering

Folkepensionens grundbeløb udbetales uanset indkomst. Pensionstillægget afhænger af indkomstgrundlaget, men ikke af lønindkomst. Aldersopsparing udbetales skattefrit, modregnes ikke og tæller ikke med i likvid formue før udbetaling. Ratepension, livsvarig pension og ATP beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. En gennemtænkt plan styrer skattepligtige udbetalinger inden for grænserne, bruger aldersopsparing til ekstra behov og timingen passer til 1. januar, så ældrechecken ikke går tabt. Med de rammer på plads får du mere ud af den samlede pensionsformue og større tryghed i økonomien som pensionist.

Indlægget Alderspension og folkepension: hvordan de påvirker hinanden og din pensionsplan blev først udgivet på PensionsValg.

Overblik over ordningerne og deres betydning

Forskellige pensionsordninger beskattes og modregnes forskelligt. Det styrer, hvad du med fordel starter med, og hvad du gemmer til senere.

Bemærk PUA pensionsudbetalingsalder. For ordninger oprettet 1. januar 2018 eller senere kan udbetaling normalt tidligst ske tre år før folkepensionsalderen. Visse ældre ordninger kan have 60 års ret. Ratepension kan senest påbegyndes 17 år efter folkepensionsalderen og kan udbetales i 10 til 30 år. Ratepension kan ofte forlænges og kan omlægges til livrente, hvis det passer bedre til din plan.

Skat og modregning i et nøddeskal

• Skat ved udbetaling
  • Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Der betales ikke AM bidrag af selve udbetalingen.
  • Aldersopsparing udbetales skattefrit.
  • Afkast under opsparingen beskattes med PAL skat på 15,3 procent.
• Folkepension og modregning
  • Folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ikke indkomstafhængigt. Pensionstillægget nedsættes ved anden indkomst end arbejde.
  • 2025 årlige grænser for modregning i pensionstillæg
    • Enlig: tillægget nedsættes over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr.
    • Gifte eller samlevende med pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 511.700 kr.
    • Gifte eller samlevende med ikke pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 351.900 kr.
  • Arbejdsindkomst påvirker ikke pensionstillægget.
• Satser og grænser i 2025
  • Folkepension før skat pr. måned: grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg op til 8.329 kr. for enlige eller 4.262 kr. for gifte og samlevende.
  • Topskat udløses over 611.800 kr. efter AM bidrag og satsen er 15 procent. Skatten omlægges i 2026.
  • Ekstra pensionsfradrag af indbetalinger til rate og livrente gives med 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepension og 32 procent hvis der er 15 år eller mindre. Fradragsgrundlaget kan maksimalt udgøre 83.800 kr. i 2025. Fradragsgrundlaget reduceres af årets skattepligtige pensionsudbetalinger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

En enkel rækkefølge der ofte virker

Målet er at dække din hverdag, holde skattepligtige udbetalinger under topskat og undgå unødig modregning i pensionstillægget.

Planlægning i praksis

Sådan lægger du en robust udbetalingsplan, der både tager højde for skat og likviditet.

1. Få overblik i PensionsInfo
   Saml dine pensionsordninger og offentlige ydelser og se prognoser for udbetalinger. Test forskellige starttidspunkter og udbetalingslængder for ratepension samt effekten af at udskyde eller fremrykke.
2. Vælg starttidspunkter
   Brug PUA som udgangspunkt. Ældre ordninger kan have 60 års ret. Overvej at udsætte skattepligtige udbetalinger til et år, hvor din øvrige indkomst er lavere, så topskat og modregning begrænses.
3. Fastlæg udbetalingslængde på ratepension
   10 til 30 år giver spændvidde. En længere periode sænker den årlige skattepligtige udbetaling, som kan beskytte pensionstillægget og mindske risikoen for topskat. En kortere periode øger likviditeten nu, men kan give højere skat og modregning.
4. Hold øje med pensionstillægget
   Sammenlign dit forventede indkomstniveau med grænserne for modregning. Enlige får nedsat tillæg over 95.800 kr. i anden indkomst i 2025. Par har højere grænser. Den konkrete nedsættelse følger faste satser.
5. Brug aldersopsparing strategisk
   Skattefri udbetalinger kan dække enkeltudgifter som bil eller boligforbedringer uden modregning i pensionstillægget. Det aflaster de skattepligtige ordninger.
6. Skatteoptimer den samlede indkomst
   Tilpas summen af skattepligtige pensioner og anden indkomst, så du undgår at krydse topskattegrænsen når det er muligt. Husk at udbetalinger fra rate og livrente er uden AM bidrag.
7. Tænk fradrag og indbetalinger ind i planen
   Ekstra pensionsfradrag kan løfte fradragsværdien af indbetalinger til rate og livrente, men fradragsgrundlaget reduceres af årets egne skattepligtige pensionsudbetalinger. En lønmodtager der indbetaler til pension, samtidig med at en ratepension udbetales, kan derfor opleve et lavere ekstra fradragsgrundlag samme år.
8. Overvej udsættelse og omlægning
   Udsættelse kan give længere tid til afkast og lavere modregning. Ratepension kan forlænges inden for reglerne, og midler kan omlægges til livrente, hvis livslang dækning passer bedre. Vurder altid op mod dit behov for løbende likviditet.

Mini scenarier

• Enlig folkepensionist med moderat privat pension
  En samlet privat skattepligtig indkomst tæt på 95.800 kr. i 2025 udløser nedsættelse af pensionstillægget. Skattefri udbetaling fra aldersopsparing kan i stedet bruges til større engangsudgifter, så de skattepligtige udbetalinger holdes nede. En længere udbetalingsperiode på ratepension kan også sænke den årlige indkomst.
• Gifte hvor kun den ene er pensionist
  Grænsen for modregning starter ved 192.000 kr. og bortfald sker ved 351.900 kr. i 2025. Planen kan lægges, så skattepligtige udbetalinger fra rate og livrente placeres på niveauer, der bevarer mest muligt af pensionstillægget. Aldersopsparingen kan dække sæsonbetonede udgifter uden modregning.

Tidlig tilbagetrækning og offentlige ordninger

• Tidlig pension Arne
  Ydelsen tager højde for private pensioner og andre indkomster. Arbejdsindkomst kan tjenes op til 27.100 kr. årligt i 2025 før nedsættelse. Koordinér eventuelle private udbetalinger og deltidsarbejde, så reglerne overholdes.
• Seniorpension
  Private pensioner kan nedsætte ydelsen. Ægtefælles indkomst indgår efter særlige regler. Få overblik, inden du starter private udbetalinger.
• Delpension
  Ordningen ophører ved udgangen af 2025. Private pensioner indgår i beregningen, så tjek samspillet, hvis du er berørt i 2025.

Faldgruber der er gode at undgå

• At antage at al pension er neutral i forhold til folkepensionens tillæg. Løbende private pensioner og ATP kan nedsætte tillægget. Arbejdsindkomst gør ikke.
• At starte skattepligtige udbetalinger for tidligt, så indkomsten ryger over topskattegrænsen eller ind i høj modregning.
• At overse at ekstra pensionsfradrag nedskrives af årets egne skattepligtige pensionsudbetalinger.
• Utidig ophævelse af ordninger. Ratepension og livrente udløser 60 procent i afgift ved ophævelse, aldersopsparing 20 procent.
• At glemme overgangsregler. Nogle ældre ordninger kan have 60 års ret, som kan ændre rækkefølgen i planen.
• At lade forskudsopgørelsen sejle. Udbetaling Danmark skal også have besked om ændringer i fx arbejde, ægteskab eller samliv. Manglende opdatering kan give forkerte udbetalinger og efterreguleringer.

Det praktiske årshjul

• Før udbetalingsstart
  Tjek PensionsInfo, gennemgå PUA og eventuel 60 års ret, og læg en foreløbig rækkefølge for aldersopsparing, rate og livrente.
• Hvert efterår
  Opdater forskudsopgørelsen med planlagte udbetalinger det kommende år. Sammenhold med topskattegrænsen og grænserne for pensionstillæg.
• Løbende i året
  Brug aldersopsparing som buffer ved uforudsete udgifter, så skattepligtige udbetalinger ikke presses unødigt op.
• Ved livsændringer
  Jobskifte, skilsmisse, sygdom eller flytning kalder på en opdatering af dækningsniveau, udbetalingslængder, begunstigelser og kontaktoplysninger hos både pensionsselskab, Skattestyrelsen og Udbetaling Danmark.

Tal og nøgler at have ved hånden i 2025

• Topskat: 611.800 kr. efter AM bidrag, sats 15 procent. Omlægning kommer i 2026.
• Folkepension før skat pr. måned: grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg op til 8.329 kr. enlig eller 4.262 kr. gift eller samlevende.
• Modregningsgrænser i pensionstillæg årligt: enlig 95.800 kr. til 419.300 kr., gifte eller samlevende med pensionist 192.000 kr. til 511.700 kr., gifte eller samlevende med ikke pensionist 192.000 kr. til 351.900 kr.
• Indbetalingslofter: ratepension 65.500 kr., aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. afhængigt af afstand til folkepension, livrente opfyldningsfradrag 60.300 kr.
• PAL skat 15,3 procent.

Kort opsummering og næste skridt

En klar udbetalingsplan skaber ro i økonomien. Start typisk med skattefri aldersopsparing, planlæg skattepligtige udbetalinger fra rate og livrente, så indkomsten passer til topskattegrænse og modregningsgrænser, og brug udbetalingslængde og udsættelse til at finjustere. PensionsInfo giver overblikket. Forskudsopgørelsen og Udbetaling Danmark skal have besked, når der sker ændringer. En årlig kontrol holder planen på sporet, så pensionen rækker både på papiret og i hverdagen.

Indlægget Sådan planlægger du udbetaling af pension gennem livet: strategi til skatteoptimering og likviditet blev først udgivet på PensionsValg.