Det gør aktiesparekontoen relevant, når fleksibilitet har en tydelig opgave i din økonomi. Den passer dårligere til den del af pensionen, der skal skabe en stabil indkomst hver måned resten af livet. Valget handler derfor mindre om at finde den laveste skattesats isoleret set og mere om at placere hvert beløb efter det tidspunkt, hvor du kan få brug for pengene.

Er en aktiesparekonto en pensionsordning?

En aktiesparekonto er en investeringskonto for frie midler. Du kan sælge værdipapirer og hæve pengene, når du vil, og kontoen har ingen pensionsudbetalingsalder. Afkastet beskattes hvert år efter lagerprincippet, så årets kursstigninger og kursfald tæller med, også før du sælger.

Pensionsordninger har en anden opgave. Ratepension og livrente kan give fradrag ved indbetaling, mens aldersopsparing giver afgiftsfri udbetaling. Midlerne er bundet til pensionsreglerne, og udbetalingerne følger en aftalt periode eller et livsvarigt forløb.

ASK-afkastet beskattes særskilt og står derfor heller ikke som almindelig aktieindkomst på årsopgørelsen. Det kan få betydning, når du modtager folkepension. Samtidig skal du selv beslutte, hvor meget der kan hæves hvert år, og hvor stor aktierisiko din frie reserve skal bære.

Hvordan adskiller aktiesparekontoen sig fra aldersopsparing, ratepension og livrente?

Skatten på afkastet peger ikke alene på det rigtige valg. Pension har en lavere afkastskat, og fradrag kan være værdifuldt, mens ASK giver fri adgang til pengene. Derfor bør kontotypen følge formålet med opsparingen.

Aldersopsparingens grundbeløb er 9.900 kr. i 2026. Loftet kan være 64.200 kr. i 2026, når der højst er syv år til folkepensionsalderen, mens 10 års reglen kan begrænse indbetalingen til grundbeløbet. Detaljerne fremgår af aldersopsparingens beløbsgrænser.

Ratepensionens loft på 68.700 kr. i 2026 gælder samlet, også når både du og din arbejdsgiver indbetaler. Afkastet på pensionsordninger beskattes med 15,3 % PAL skat i 2026, mens fradrag og skattepligtige udbetalinger følger reglerne for ratepension og livrente. En livrente har samme afkastskat, men giver en løbende indkomst resten af livet, se reglerne om skat af pensionsafkast.

ASK har en lavere afkastskat end et almindeligt aktiedepot. Almindelig aktieindkomst beskattes i 2026 med 27 % af de første 79.400 kr. og 42 % af beløb over grænsen. Forskellen skal ses sammen med lagerbeskatningen på ASK og den ofte senere beskatning ved salg i et almindeligt depot, se skat af aktier i 2026. Valget mellem pensionstyperne kræver derfor et samlet blik på valg mellem pensionsordninger.

Hvornår kan en aktiesparekonto være et meningsfuldt supplement til pension?

Tre situationer gør ofte ASK relevant.

En person på 54 år kan have et ønske om at gå ned i tid nogle år før pensionsudbetalingerne begynder. En ratepension kan som hovedregel starte tre år før folkepensionsalderen og udbetales over 10 til 30 år. ASK kan dække årene før den periode, fordi pengene er frie. Reglerne for ratepensionens udbetaling viser netop, hvorfor en fri reserve kan have en selvstændig opgave.

En pensionist kan også bruge ASK som en reserve til en ny bil, hjælp til boligændringer eller en rejse. Hævningen kan tilpasses udgiften og behøver ingen fast månedlig rytme. Den frihed kræver samtidig, at du selv holder øje med, hvor længe pengene skal række.

Frie midler til aktier kan endelig høre hjemme på ASK, når pensionsindbetalingerne allerede er valgt bevidst. Kontoen kan da samle den aktiedel, som har lang nok tidshorisont og som skal forblive tilgængelig.

Aldersopsparing løser typisk et stærkere behov, når afgiftsfri udbetaling er vigtigere end fri adgang før pensionsalderen. Reglerne er samlet i aldersopsparingens 2026 regler. Ratepension og livrente passer bedre, når fradraget ved indbetaling har stor værdi. Livrente er især relevant, når en fast livsvarig indkomst vejer tungere end fleksibilitet, og livrente og fradragsmuligheder uddyber den afvejning.

Hvordan påvirker en aktiesparekonto pensionstillæg, ældrecheck og helbredstillæg?

ASK har en særlig betydning for folkepensionister, fordi afkast og formue påvirker forskellige tillæg på hver sin måde.

Pensionstillægget begynder i 2026 at blive nedsat ved anden indkomst over 99.200 kr. for enlige og over 198.800 kr. for samlevende pensionister. Grænserne indgår i beregningen af din personlige tillægsprocent.

Ældrecheck og helbredstillæg bruger også formuen som målestok. Den samlede likvide formue skal være under 108.000 kr. pr. 1. januar 2026. Maksimal ældrecheck er 26.900 kr. før skat i 2026, og børsnoterede aktier samt investeringsbeviser tæller med i opgørelsen af likvid formue ved ældrecheck.

Et enkelt eksempel viser forskellen. Har du 110.000 kr. på ASK den 1. januar 2026 og ingen anden likvid formue, ligger du 2.000 kr. over formuegrænsen på 108.000 kr. Betingelsen for ældrecheck og helbredstillæg er dermed ikke opfyldt. ASK-afkastet kan samtidig fortsat ligge uden for pensionstillæggets indtægtsgrundlag.

Den konkrete konsekvens afhænger af hele din indkomst, din civilstand, din øvrige formue og de tillæg, du opfylder betingelserne for. Derfor kan ASK være gunstig for pensionstillægget og mindre gunstig for formueafhængige tillæg på samme tid.

Hvilke ASK-regler og risici kan ændre det rigtige valg?

Lagerbeskatningen kræver likviditet. Et positivt aktieår udløser skat, selv om værdipapirerne fortsat ligger på kontoen. Har du 100.000 kr. investeret på ASK i starten af 2026, og værdien stiger 8 % til 108.000 kr. før udbytter og hævninger, er afkastet 8.000 kr. Skatten bliver 1.360 kr. ved 17 % i 2026. Beløbet skal kunne betales, selv om du ikke har solgt.

Aktierisikoen er næste punkt. Kontoen passer bedst til penge, der kan tåle udsving i flere år. En reserve til en konkret udgift inden for kort tid bør normalt have en mere stabil placering, fordi et fald i aktiekurser kan ramme netop på det tidspunkt, hvor pengene skal bruges.

ASK har også et afgrænset investeringsunivers med børsnoterede aktier og udvalgte aktiebaserede investeringsbeviser. Kontoen dækker derfor aktiedelen af din frie formue, mens obligationer og andre aktivtyper ligger uden for rammen.

Kursstigninger må gerne løfte kontoværdien over indskudsloftet. Overindskud er noget andet. Et for stort indskud udløser i 2026 en årlig afgift på 3 % af det overskydende beløb, indtil beløbet er rettet. Reglen fremgår af aktiesparekontoloven.

I hvilken rækkefølge bør du vurdere pension, fri reserve og aktierisiko?

1. Dit kortsigtede behov kommer først. Penge til bolig, gæld, uforudsete udgifter eller de næste få års forbrug bør have en tydelig bufferfunktion. Den del af økonomien skal kunne bruges uden at afhænge af aktiekurser.
2. Pensionsformålet kommer derefter. Fradrag, livsvarig indkomst og en fast udbetalingsperiode kan løse behov, som frie midler ikke dækker. Din samlede pensionsindbetaling viser, om der allerede er plads under ratepensionsloftet, og om aldersopsparing har en naturlig rolle.
3. Fleksibilitetsbehovet får sin egen plads. ASK giver mest mening, når du kan beskrive, hvad den frie reserve skal bruges til. Det kan være en periode med mindre arbejde, en større pensionistudgift eller valgfrihed i hævningerne.
4. Tidshorisonten afgør aktierisikoen. Penge, der kan blive brugt inden for få år, tåler sjældent samme udsving som penge med lang horisont. Dine egne beløb kan sættes ind i PensionsValgs pensionsberegner, så du kan se forskellen mellem en fast pensionsudbetaling og en fri reserve.

Rækkefølgen gør det lettere at se ASK som et supplement med et konkret formål frem for en erstatning for pensionsopsparingen. Flere perspektiver ligger samlet under privat pensionsopsparing.

Kan man flytte aktier ind på ASK, dele loftet eller lukke kontoen med tab?

Indlægget Aktiesparekonto pension: fri reserve eller pensionsvalg? blev først udgivet på PensionsValg.

Tre forskellige beslutninger, som ofte bliver blandet sammen

Når man taler om at udskyde pension, lyder det som én beslutning. I praksis er det mindst tre.

Først er der opsat pension, altså folkepension, som du vælger at vente med. Hvis du opfylder betingelserne, kan du optjene ventetillæg, så din senere folkepension bliver højere. Det kræver, at du arbejder mindst 750 timer om året i perioden, hvor du udskyder. Det svarer til cirka 14,5 time om ugen.

Dernæst er der ATP. ATP Livslang Pension kan udskydes til senest 10 år efter folkepensionsalderen, og pensionen kan blive forhøjet ved udskydelse.

Til sidst kommer de private ordninger. Her gælder andre regler end for folkepensionen. En ratepension udbetales i rater over mindst 10 år og højst 30 år. En livsvarig pension udbetales resten af livet. Om du kan udskyde udbetalingen, afhænger af ordningen og pensionsselskabets regler.

Det vigtige er, at du godt kan udskyde den ene og starte den anden. Folkepension og privat pension skal ikke nødvendigvis begynde samtidig.

Hvorfor senere udbetaling kan give mening

Udskydelse handler ofte om timing. Hvis du fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan det være mindre hensigtsmæssigt også at få store skattepligtige pensionsudbetalinger i de samme år. Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Derfor kan senere start på privat pension give mere ro i skatteplanlægningen.

Der kan også være en gevinst i forhold til folkepensionens tillæg. Pensionstillægget er indkomstafhængigt, mens grundbeløbet er en fast del. I 2026 er grundbeløbet 7.544 kr. om måneden før skat. Pensionstillægget er 8.729 kr. om måneden for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende, før skat. Andre indkomster kan sætte pensionstillægget ned eller fjerne det helt. Derfor kan det være en fordel at vente med private udbetalinger til et tidspunkt, hvor din øvrige indkomst er lavere.

Et andet plus er størrelsen på de senere udbetalinger. Når privat pension udsættes, kan opsparingen få længere tid til afkast, og udbetalingsperioden kan tilpasses. Det kan løfte den månedlige ydelse, især på livrente og ratepension.

Fortsætter du med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan der også være mulighed for seniorpræmie. I 2026 udgør den 56.327 kr. i det første år efter folkepensionsalderen, hvis betingelserne er opfyldt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvornår det kan være en dårlig idé at vente

Senere udbetaling er ikke automatisk det bedste valg. Penge, du udskyder, har du jo ikke til rådighed nu. Hvis økonomien er stram, eller du gerne vil bruge mere af opsparingen tidligt i pensionistlivet, kan udsættelse føles forkert.

Der er også forskel på ordningerne. En ratepension er tidsbegrænset. Hvis du udsætter starten og stadig vælger udbetaling over en begrænset periode, får du stadig ikke penge resten af livet. Lever du længe, kan ordningen slippe op. En livrente fungerer anderledes, fordi den er livsvarig, men her kan hensynet til arvinger være mindre gunstigt afhængigt af garantier og dækninger.

Usikkerhed spiller også ind. Regler, satser og skatteforhold ændrer sig løbende. Jo længere du udskyder, jo mere planlægger du ind i en fremtid, som ingen kender helt.

Samspillet med folkepensionen er ofte det afgørende

Mange tror, at al indkomst påvirker folkepensionen på samme måde. Sådan er det ikke. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet, og ifølge reglerne påvirker den heller ikke pensionstillægget. Det er især andre indkomster, der kan få betydning.

Det gør en stor forskel i praksis. Hvis du arbejder videre, kan du i nogle situationer godt tage folkepension uden at blive ramt på samme måde, som hvis du samtidig får store private pensionsudbetalinger. Omvendt kan private udbetalinger føre til modregning i pensionstillægget.

I 2026 nedsættes pensionstillægget ved indkomst over 99.200 kr. for enlige og 198.800 kr. for samlevende. Det bortfalder ved højere niveauer afhængigt af civilstand og partnerens status. Derfor er det ofte mere relevant at se på samlet indkomst end på pension alene.

Tre korte scenarier

En person, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan have god grund til at overveje opsat folkepension. Arbejdet kan udløse ventetillæg, og fortsat beskæftigelse kan også åbne for seniorpræmie.

En enlig med lille privat pension kan have stor glæde af at beskytte pensionstillægget. Her kan tidspunktet for private udbetalinger være vigtigere end ønsket om at starte så tidligt som muligt.

Et par, hvor den ene stadig arbejder, bør se på husstandens samlede forhold. Pensionstillægget afhænger i flere situationer af, om partneren også er pensionist, og af den samlede økonomi i hjemmet.

Aldersopsparing kan være et stærkt supplement

Aldersopsparing skiller sig ud, fordi indbetaling ikke giver fradrag, mens udbetalingen er skattefri. Det kan være nyttigt i en plan, hvor du vil undgå at lægge mere personlig indkomst oven i løn, ratepension eller livrente.

I 2026 er det almindelige loft 9.900 kr. Er der højst 7 år til folkepensionsalderen, kan loftet være 64.200 kr. Men her kommer en vigtig fælde: 10-års-reglen kan begrænse dig til 9.900 kr., hvis du allerede har startet visse pensionsudbetalinger. Ved for høj indbetaling kan afgiften være 40 pct. af det overskydende beløb.

Den detalje gør aldersopsparing til mere end en teknisk note. Starttidspunktet for andre pensioner kan nemlig få direkte betydning for, hvor meget du senere kan sætte ind.

En enkel tjekliste før du beslutter dig

Et sidste perspektiv er værd at have med. For mange pensionister fylder offentlige ydelser og ATP mest i økonomien. Ifølge ATP’s opgørelser kommer omkring 75 pct. af pensionsindkomsten i gennemsnit fra grundpensionen, og 35 pct. har ingen løbende udbetaling fra privat eller arbejdsmarkedspension. Derfor får timing, modregning og valg af udbetaling ofte større betydning, end man skulle tro.

Senere udbetaling kan altså være klog planlægning, men kun når den passer til din økonomi, dine indkomster og dit behov for penge over tid. Et godt valg kræver, at du skiller ordningerne ad, ser på skatten og tager højde for pensionstillægget, før du trykker på start eller pause.

Indlægget Udskyd pensionen: Fordele og ulemper ved senere udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Det gør planlægningen mere enkel, når man ser på, hvad ordningerne faktisk kan. En livrente giver løbende udbetalinger resten af livet. Den er især stærk, hvis du vil sikre en stabil basisindkomst og mindske risikoen for at løbe tør for pension sent i livet. En kapitalpension udbetales som engangsbeløb og giver derfor langt mere fleksibilitet, men uden samme beskyttelse mod lang levetid. For nye indbetalinger er det typisk ratepension og aldersopsparing, der spiller den rolle, som kapitalpension tidligere havde.

Frem mod 2030 giver det mening at skelne mellem regler, vi kender nu, og forhold, du planlægger efter.

De sikre holdepunkter er de gældende regler i 2026. Har du indbetalinger til ratepension eller ophørende livrente, gælder der et samlet fradragsloft på 68.700 kr. i 2026. Livsvarig livrente har ikke det samme generelle beløbsloft efter de almindelige regler, og derfor bliver den ofte den naturlige ekstra kanal, når loftet på ratepension er nået. Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen, kan du også få ekstra pensionsfradrag på 12 procent af indbetalinger op til 87.800 kr. i 2026.

Hvis du er født fra 1. januar 1967 til 31. december 1970, er din folkepensionsalder 69 år.

I 2030 vil mange i den gruppe være tæt på pensionen.

Her bliver balancen mellem sikker indkomst og frihed særlig vigtig. Som hovedregel kan både ratepension og kapitalpension begynde udbetaling 3 år før folkepensionsalderen og senest 17 år efter. For nogle livrenter i arbejdsmarkedspensioner kan der være særlige vilkår for seneste start, så de konkrete betingelser skal altid tjekkes.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat er dog kun en del af billedet.

Udbetalinger fra livrente og ratepension kan påvirke pensionstillæg, mens aldersopsparing ikke modregnes i folkepensionens tillæg. I 2026 er pensionstillægget 8.729 kr. om måneden for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende. For enlige begynder tillægget at blive sat ned ved indkomst over 99.200 kr. Det er derfor ikke nok at kigge på fradrag ved indbetaling. En løsning kan se attraktiv ud på vej ind, men være mindre fordelagtig på vej ud, hvis den presser de offentlige tillæg.

Der er også et andet lag i valget, som ofte bliver overset.

Samme pensionstype kan være skruet meget forskelligt sammen. Markedsrente betyder, at afkastet følger investeringernes faktiske udvikling. Gennemsnitsrente giver mere udjævning over tid og ofte en garanti eller betinget garanti. Det er ikke det samme som valg af pensionstype. Du kan godt have en livrente, hvor investeringsprofilen stadig kræver et selvstændigt valg mellem højere forventet afkast og mere stabilitet.

Et par faldgruber går igen.

Den første er at tro, at kapitalpension stadig er et normalt valg for ny opsparing. Den anden er at overse samspillet med folkepensionen. Den tredje er at fokusere så meget på fradrag, at likviditet, omkostninger, garanti og muligheder for arv eller begunstigelse ryger i baggrunden. Et godt pensionsvalg er sjældent det, der ser bedst ud i ét regneark alene.

Ser man på danskernes opsparing som helhed, understreger tallene, at forskellene er store.

Den gennemsnitlige pensionsformue var i 2024 på 1.022.623 kr. før den særlige efter skat omregning, mens medianen var 466.842 kr. Det siger noget vigtigt. Der findes ikke én rigtig fordeling mellem livrente og kapitalprægede ordninger. Valget skal passe til dit indkomstbehov, din tidshorisont og dine øvrige pensioner.

Kort fortalt er den mest præcise måde at tænke emnet på frem mod 2030 denne:

Brug livrente som langsigtet bund, vurder en gammel kapitalpension som en særskilt restpost, og overvej aldersopsparing eller ratepension til den fleksible del af planen. Så får du et mere realistisk billede af dine muligheder og et bedre grundlag for at prioritere mellem tryghed, frihed og skat.

Indlægget Sådan kombinerer du livrente og kapitalpension i 2030 blev først udgivet på PensionsValg.

Helt kort: hvad er efterløn i 2026?

Efterløn er en frivillig tilbagetrækningsydelse, som administreres af a‑kasserne. Den kan udbetales fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen, hvis du opfylder krav til medlemskab, efterlønsbidrag og beskæftigelse. I 2026 ligger den generelle efterlønsalder på 64 år, mens folkepensionsalderen er 67 år. Efterløn fylder dermed typisk en periode på op til tre år.

Som fuldtidsforsikret kan du i 2026 få op til 22.041 kr. om måneden på den højeste efterlønssats, som følger dagpengenes maksimum. En del får dog en lavere sats eller oplever fradrag på grund af arbejde og pension.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Grundbetingelserne: har du overhovedet ret til efterløn?

Retten til efterløn afhænger ikke kun af din alder. A‑kassen ser blandt andet på:

• om du har betalt efterlønsbidrag gennem mange år
• hvor længe du har været medlem af en a‑kasse
• om du har arbejdet nok op til overgang til efterløn

Som hovedregel kræver ordningen mindst 30 års medlemskab af en a‑kasse med betaling af efterlønsbidrag, afhængigt af fødselsår. Du skal fortsat være medlem, når du går på efterløn.

Beskæftigelseskravet er skærpet. En fuldtidsforsikret skal inden for de sidste tre år før efterløn have enten en lønindtægt på mindst 286.632 kr. eller mindst 1.924 løntimer. Det betyder, at løs tilknytning til arbejdsmarkedet i årene op til 64 kan spænde ben for dine planer, selv om du ellers har betalt til ordningen.

Hvor meget kan du få – og hvad påvirker beløbet?

Efterlønnen beregnes på baggrund af dagpengenes satser. I 2026 gælder blandt andet:

Det lyder ligetil, men den faktiske udbetaling kan afvige en del. Størrelsen afhænger blandt andet af:

• om du opfylder betingelserne for den høje sats
• om du arbejder videre efter efterlønsalderen
• hvor store arbejdsmarkedspensioner du har
• om du har anden indkomst, for eksempel fra deltidsjob eller selvstændig virksomhed

Indkomsten fra arbejdsmarkedspensioner og visse private ordninger kan give pensionsmodregning, så efterlønnen nedsættes. Samme pensionsopsparing kan senere reducere pensionstillægget i folkepensionen. Pensionsinstitutterne skal indberette dine ordninger til Skattestyrelsen cirka seks måneder før din efterlønsalder, så a‑kassen kan beregne din ydelse.

Efterlønsbidraget har til gengæld givet dig et løbende fradrag gennem årene. Bidraget indgår i den samlede fradragsgrænse på 7.000 kr. årligt i 2026 for fagforening, a‑kasse og efterløn. Selve efterlønnen beskattes som personlig indkomst på samme måde som løn.

For at se, hvordan efterlønnen påvirker din samlede fremtidige økonomi, kan det være en hjælp at lege med en pensionsberegner for dine udbetalinger, så du bedre kender niveauet på dine øvrige pensioner.

Arbejde og efterløn: hvor meget ”må” du blive ved?

Mange ønsker en blød overgang med deltid eller et mindre krævende job. Det kan lade sig gøre, men indtægten påvirker efterlønnen.

Lønarbejde under efterløn modregnes efter faste regler. Har du selvstændig bibeskæftigelse, må indtægten som udgangspunkt ikke overstige 97.410 kr. om året i 2026, hvis efterlønnen skal fortsætte uændret. Højere aktivitetsniveau kan udløse bortfald eller kraftig nedsættelse af ydelsen. Grænserne for selvstændig virksomhed bygger på timer og indkomst, og ordningen bruger blandt andet 400 og 962 timer som centrale pejlemærker.

Arbejdet kan dog også løfte din økonomi samlet set. Løn giver ekstra opsparing i arbejdsmarkedspensionen, og et længere arbejdsliv kan betyde højere pension og adgang til seniorpræmie, hvis du fortsætter efter folkepensionsalderen.

Overvejer du at kombinere efterløn og job, kan det være en hjælp også at kende reglerne for arbejde ved siden af efterløn, så du undgår uventede modregninger i din ydelse.

Hvornår giver efterløn typisk mening?

Efterløn kan være en god løsning, når:

• helbredet er svækket, og udsigten til tre år mere i jobbet virker urealistisk
• du har en moderat løn og begrænset pensionsopsparing
• du opfylder beskæftigelseskravet, men ikke har lyst til eller mulighed for at fortsætte i fuldt omfang
• du planlægger en glidende overgang med deltidsarbejde inden for indtægtsgrænserne

For denne gruppe kan efterløn give en relativt stabil indkomst, som gør det muligt at trække sig tidligere tilbage uden at tømme privat opsparing for hurtigt. En velplanlagt overgang kan også mindske risikoen for at ende i helbredsmæssige problemer sidst i arbejdslivet.

Det kan samtidig være en fordel at se efterlønnen i sammenhæng med, hvor længe dine pensioner skal række, for eksempel med inspiration fra, hvordan pension og levetid spiller sammen over de mange år som pensionist.

Hvornår taler tallene ofte for at blive længere i job?

For andre vil et par ekstra år på arbejdsmarkedet være mere fordelagtigt end efterløn. Det gælder især, når:

• du har høj løn og dermed stor forskel mellem løn og efterløn
• din arbejdsgiver indbetaler betydelige pensionsbidrag
• du har en stor arbejdsmarkedspension, som ellers giver mærkbar modregning i efterlønnen
• du har mulighed for et mindre belastende job eller deltid uden store lønnedgange

Længere tid i job betyder højere livsindkomst, større pensionsopsparing og færre år med offentlig ydelse. Fra 2026 skærpes reglerne for seniorpræmie, og præmien forhøjes, så det økonomisk bliver mere attraktivt at fortsætte efter folkepensionsalderen. Mange vil samlet set stå bedre med et kortere efterlønsforløb eller slet ingen efterløn, hvis helbredet tillader det.

I den vurdering kan det være nyttigt også at kende til de kommende ændringer i beskatningen, for eksempel hvad skatteændringerne i 2026 betyder for pension, når du overvejer at arbejde et par år ekstra.

Samspillet med folkepension og tidlig pension

Efterløn og folkepension hænger ikke direkte sammen, men de samme pensionsopsparinger spiller ind begge steder. Store ordninger kan både reducere efterlønnen og senere sænke pensionstillægget, når du får folkepension. Valget af efterløn bør derfor ses i sammenhæng med hele dit pensionsforløb.

Derudover findes tidlig pension, som især retter sig mod personer med mange år på arbejdsmarkedet. Ordningen minder i ydelsesniveau om folkepension, men har andre betingelser og finansiering end efterløn. Man kan ikke modtage tidlig pension og efterløn samtidig, og skift mellem ordninger påvirker både varighed og beløb. Overvej derfor nøje, hvilken ordning der passer bedst til dit arbejdsliv og helbred.

Hvis du er i tvivl om, hvornår det er smartest at gå fra efterløn til folkepension, kan det give mening at læse om regler og alderskrav for efterløn i Danmark og derefter tale mulighederne igennem med din a‑kasse.

Typiske faldgruber

Flere går galt i byen på de samme punkter:

• Efterløn antages at være en automatisk ret, selv om der mangler års medlemskab eller bidrag
• Pensionsmodregningen undervurderes, så den forventede efterløn viser sig langt lavere
• Indtægtsgrænser for deltidsjob eller selvstændig virksomhed overses, hvilket kan give krav om tilbagebetaling
• Pensionsforhold afklares for sent, så beregningerne bliver usikre eller forsinkede

Den sikreste vej er at tage fat i a‑kassen i god tid og få en individuel beregning. A‑kassen bruger blandt andet oplysninger, som pensionsselskaberne har indberettet til Skattestyrelsen, og kan vise dig, hvordan forskellige valg påvirker din efterløn.

Det kan også være nyttigt at have overblik over, hvordan skat og pension ændrer sig i 2026, så du undgår at blive overrasket over skatten på dine udbetalinger.

Sådan skaber du overblik: en enkel tjekliste

En systematisk gennemgang gør beslutningen langt lettere. Brug følgende trin som udgangspunkt:

1. Tjek din egen efterlønsalder og optjening hos a‑kassen, eventuelt via selvbetjening. Se samtidig, om du opfylder beskæftigelseskravet om indkomst eller timer de sidste tre år før efterlønnen. Oplysningerne findes under din ordning om efterløn.
2. Hent et samlet pensionsoverblik, så du ved, hvor store arbejdsmarkedspensioner og private ordninger du har, og hvordan de indgår i modregningen. Pensionsinstitutterne indberetter til Skattestyrelsen, som stiller oplysningerne til rådighed for a‑kasserne.
3. Bed a‑kassen lave konkrete beregninger af din forventede efterløn. Spørg både til beløbet, hvis du går på efterløn som 64‑årig, og hvis du arbejder videre et eller flere år efter efterlønsalderen. Her kommer udskydelsesreglen og eventuelle præmier i spil.
4. Gennemgå skat og fradrag. Efterlønsbidrag har givet fradrag inden for grænsen på 7.000 kr. årligt for fagforening, a‑kasse og efterløn, men selve efterlønnen beskattes som personlig indkomst. Brug gerne Skats vejledning om fradrag som støtte.
5. Sammenlign tre hovedscenarier:
   • efterløn allerede fra efterlønsalderen
   • udskudt efterløn med arbejde i et par år ekstra
   • ingen efterløn, men direkte overgang til folkepension med fokus på seniorpræmie og ekstra opsparing

I alle tre scenarier bør du tage højde for helbred, arbejdsglæde og familiens samlede økonomi, ikke kun de enkelte satser.

Afrunding: efterløn som aktivt valg, ikke automatpilot

Efterløn i 2026 fungerer i stigende grad som en fleksibel mulighed for dem, der har haft et langt arbejdsliv og har brug for at trække sig gradvist. Ordningen kræver dog, at du forholder dig aktivt til medlemskab, beskæftigelse, pensioner og skat. Et par samtaler med a‑kassen og et grundigt blik på dine pensionsoplysninger kan være forskellen mellem en ordning, der giver tryghed, og en løsning, der viser sig dyr og skuffende.

Når du ser efterløn sammen med folkepension, arbejdsmarkedspensioner og mulige ordninger som tidlig pension, står du langt stærkere. Beslutningen handler i sidste ende om, hvordan du helst bruger de sidste år af arbejdslivet, og hvilken økonomi der passer til netop dit liv.

Hvis du ønsker et samlet blik på den del af livet, kan det også være relevant at se på, hvordan udbetalinger og levetid spiller sammen, så din efterløn og pension understøtter dine planer hele vejen gennem pensionisttilværelsen.

Indlægget Efterløn 2026: hvornår giver det mening at gå på efterløn blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel giver et overblik over rammerne for rådgivning i Danmark, forskellen på digital og menneskelig hjælp, og konkrete situationer hvor individuel vejledning typisk gør en stor forskel. Til sidst får du en tjekliste til at vælge rådgiver og et par praktiske næste skridt.

Hvad dækker pensionsrådgivning egentlig?

I Danmark er pensionsrådgivning reguleret af bl.a. reglerne om god skik for finansielle virksomheder. Rådgiveren skal tage udgangspunkt i din økonomi, din viden og erfaring, din risikovillighed og formålet med opsparingen, og den løsning du anbefales, skal være egnet til dig. Denne egnethedsvurdering skal dokumenteres grundigt og hænger tæt sammen med krav om ordentlig information om produkter, omkostninger og risici, samt håndtering af potentielle interessekonflikter.

Pensionsrådgivning spænder bredt. Det kan være:

• standardiseret digital rådgivning via robo-løsninger
• personlig rådgivning i pensionsselskabet eller banken
• uvildig, honorarbetalt rådgivning på tværs af selskaber
• offentlig vejledning om fx folkepension og andre ydelser.

Prognoserne, du ser på skærmen eller i rådgivningsnotater, bygger på fælles forudsætninger fra Rådet for Afkastforventninger. Formålet er, at du kan sammenligne nogenlunde retvisende på tværs af selskaber. Tallene er skøn, ikke garantier.

Den digitale rådgivning: hvornår rækker den?

Digitale pensionsværktøjer og robo-rådgivning fylder mere og mere. En algoritme regner på din alder, løn, nuværende opsparing og risikoprofil og kommer med en standardplan. Værktøjerne er ofte tilgængelige døgnet rundt, kan bruges fra sofaen og giver hurtigt et første overblik.

De fungerer typisk godt, når din situation er forholdsvis enkel, for eksempel:

• fast lønmodtager
• én arbejdsmarkedspension med standarddækninger
• lang tid til pension
• ingen særlige forhold omkring helbred eller familie.

Digitale løsninger bruger de samme typer prognoser som menneskelige rådgivere. Alligevel har de vigtige begrænsninger. Algoritmen kan kun håndtere scenarier, udviklerne har tænkt på. Komplekse familieforhold, skatteforhold og særlige helbredssituationer bliver ofte skåret til eller helt ignoreret. Fejl i de oplysninger, du taster ind, opdages heller ikke nødvendigvis, fordi der ikke sidder en rådgiver og undrer sig over, at tallene ser mærkelige ud.

Derfor giver det mening at bruge digitale værktøjer som start: få overblik, leg med scenarier, skriv spørgsmål ned. Menneskelig rådgivning kan så tage over, når du kommer til grænsen for, hvad standardplanen kan rumme. Mange vælger herefter at koble en mere dybdegående pensionsberegning og opsparingsplan på, når de vil tættere på deres faktiske behov.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvornår skaber menneskelig rådgivning mest værdi?

Personlig pensionsrådgivning bliver især værdifuld, når din situation bevæger sig væk fra den helt simple. Nedenfor finder du typiske eksempler, hvor det ofte kan mærkes på både ro i maven og økonomi at få hjælp.

1. 3 til 10 år før tilbagetrækning

I årene op til pension fylder spørgsmålene om udbetalingsrækkefølge meget: Hvilken ordning skal starte først, hvordan spiller udbetalinger sammen med frie midler, og hvor længe skal pengene række. Uvildige rådgivere peger på, at ændret rækkefølge eller justeret produktsammensætning kan øge den samlede nettoudbetaling ganske betydeligt over pensionistlivet, særligt hvis du har større opsparing. Eksempler fra uafhængige rådgivere viser, at netop samspillet mellem ratepension, livrente, aldersopsparing og frie midler kan gøre forskellen på en stram eller behagelig økonomi gennem hele perioden.

Her hjælper en rådgiver med at lægge flerårige budgetter og scenarier, så beslutningerne bygger på overblik frem for mavefornemmelse. I den sammenhæng kan det også være en fordel at teste din plan i en digital pensionsberegner for dine udbetalinger som supplement til den personlige sparring.

2. Flere ordninger og gamle pensioner

Mange når midt i livet med en håndfuld pensionsordninger fra tidligere job, hvor dækninger og omkostninger lever deres eget liv. Arbejdsgiverbetalte ordninger rummer ofte både opsparing og forsikringer, og nogle selskaber tilbyder inkluderet pensionsrådgivning, som mange ikke får brugt.

En rådgiver kan hjælpe med at:

• samle ordninger, hvor det giver mening
• gennemgå forsikringsdækninger og undgå dobbeltbetaling
• justere investeringsprofil og se på omkostninger.

Digitale værktøjer kan give overblik, men den konkrete prioritering kræver ofte dialog. Har du mange spredte ordninger, kan det også være oplagt at se nærmere på valget af pensionsrådgiver og samarbejdsform, før du beslutter dig.

3. Skilsmisse, ny partner og sammenbragte familier

Familielivet har stor betydning for pensionen. Nye partnere og sammenbragte børn betyder ændrede behov ved død, sygdom og arv. Her spiller begunstigelser, eventuelt særeje og forsikringsdækninger ind. Rådgivere med fokus på pension beskriver netop skilsmisse og nye familieformer som situationer, hvor standardløsninger sjældent rammer præcist, og hvor en individuel gennemgang kan forhindre ubehagelige overraskelser.

I mere komplekse familiesituationer kan det også være relevant at undersøge, hvornår en pensionsmægler faktisk giver mening, hvis der skal koordineres på tværs af flere ordninger og selskaber.

4. Selvstændig, freelancer eller atypisk ansættelse

Selvstændige og andre uden klassisk arbejdsmarkedspension skal ofte selv sammensætte en pakke af ratepension, livrente, aldersopsparing og investering i virksomhed eller bolig. Uddannelser inden for finansiel rådgivning om pension fremhæver netop denne gruppe som en af dem, hvor der er størst brug for overblik over skatteregler, fradrag og risikospredning.

I praksis betyder det, at en rådgiver hjælper med at afklare:

• hvor meget opsparing der bør ligge i pensionsordninger
• hvordan virksomheden eller boligen spiller sammen med pensionen
• hvordan du sikrer dig ved sygdom og tab af erhvervsevne.

Her vælger nogle at koble en egentlig uvildig rådgiver på, så både virksomhed, privatøkonomi og pension ses i én samlet plan.

5. Helbred, arbejdsevne og offentlige ydelser

Langvarig sygdom, nedsat arbejdsevne eller overvejelse om førtidspension ændrer forudsætningerne markant. Her mødes forsikringer som tab af erhvervsevne og kritisk sygdom med ydelser fra det offentlige, og det kræver både indsigt i privat forsikring og reglerne for fx folkepension og andre ordninger.

Databeskyttelsesregler betyder, at rådgiveren kun må indsamle helbredsoplysninger, når det er nødvendigt for rådgivningen, og din pensionsudbyders privatlivspolitik skal forklare, hvordan oplysninger håndteres.

6. Stor formue eller høj friværdi

Når pensionsopsparingen, frie midler og bolig samlet set fylder meget, stiger betydningen af skat, modregning og afkast over tid. Uvildige rådgivere peger netop på, at større formuer giver større potentiale for at optimere kombinationen af pension og frie midler, men også større risiko for uhensigtsmæssige valg, hvis beslutningerne tages uden overblik. Her kan en rådgiver hjælpe med at planlægge brugen af bolig, investeringer og pension, så pengene arbejder bedst muligt i forhold til både levestandard og risiko.

I mange tilfælde kan det være en fordel at kombinere rådgivningen med digitale løsninger for automatiske pensionsudbetalinger, så planen også fungerer i praksis over tid.

7. Tidlig pension, særlige ordninger og ny lovgivning

Overvejelser om tidlig pension, seniorpension, efterløn og særlige aftaler om lavere pensionsalder kræver et samlet økonomisk billede frem for fokus på en enkelt ordning. Skatterådets afgørelser om lavere pensionsalder for visse faggrupper betyder, at nogle kan starte udbetalinger tidligere, men konsekvenserne for resten af livet bør regnes grundigt igennem. Her får du typisk mest ud af en rådgiver, der ser på hele forløbet fra sidste arbejdsløn til høj alder.

Offentlige og kollektive tilbud: hvad kan du forvente?

Flere steder kan du få vejledning uden at betale direkte. Det gælder blandt andet:

• borger.dk og Udbetaling Danmark om folkepension, efterløn og pligten til at oplyse ændringer
• a-kasser og fagforeninger, der ofte hjælper med spørgsmål om arbejdsmarkedspension og dækninger
• pensionsselskabernes egne rådgivere, som rådgiver inden for selskabets produkter og din arbejdsgiverordning
• digitale fællesværktøjer som PensionsInfo, der samler overblik over dine ordninger.

Disse tilbud er stærke til regler, rettigheder og overblik. Optimering på tværs af hele privatøkonomien og valg mellem forskellige selskaber og produkter ligger typisk hos uvildige eller kommercielle rådgivere.

Undersøgelser fra Penge- og Pensionspanelet viser, at en betydelig del af pensionsopsparere både mangler overblik og sjældent opsøger rådgivning, selv om de har adgang til den via arbejdsgiverordninger. Den gratis eller inkluderede rådgivning står derfor ofte ubrugt på hylden.

Digital vs. menneskelig rådgivning i praksis

En enkel måde at tænke forskellen på er at se den som niveauer:

Digitale værktøjer understøtter processen, men de tager ikke ansvar. Det gør en rådgiver heller ikke fuldt ud, for prognoser er altid usikre, men reglerne om god skik og egnethed betyder, at du har krav på en dokumenteret begrundelse for anbefalingerne.

Faldgruber, som rådgivning kan hjælpe med at undgå

Flere mønstre går igen, når der mangler rådgivning:

• tro på, at ingen rådgivning er bedre end rådgivning med mulige interessekonflikter
• overtro på prognosernes præcision, selv om afkastforventninger netop beskrives som skøn
• fokus på opsparing uden blik for forsikringer mod død, invaliditet og kritisk sygdom
• mangel på koordinering mellem ægtefællers pensioner
• manglende underretning til myndigheder ved ændret indkomst eller samliv, som kan give krav om tilbagebetaling af offentlige ydelser
• planlægning ud fra skat her og nu i stedet for over hele pensionistlivet.

God rådgivning, digital eller personlig, afhænger samtidig af, at du selv leverer korrekte oplysninger om indkomst, formue, familie, helbred og planer. Fejlagtige eller ufuldstændige oplysninger giver misvisende anbefalinger, uanset hvor dygtig rådgiveren er.

Tjekliste: hvilken rådgiver passer til dig?

Når behovet for hjælp er tydeligt, står næste spørgsmål: Hvem skal hjælpe. Brug gerne denne tjekliste som støtte:

1. Type rådgiver
   Er det pensionsselskabets eller bankens egen rådgiver, en uvildig/honorarbetalt rådgiver, eller en offentlig vejleder. En uvildig rådgiver kan typisk rådgive på tværs af selskaber, men honoraret betales direkte af dig.

2. Honorering og interesser
   Får rådgiveren provision eller bonus for salg af bestemte produkter, eller betaler du et klart honorar. Klare aftaler om betaling og struktur mindsker risikoen for skjulte interessekonflikter.

3. Produktbredde og fokus
   Rådgiver rådgiver kun om ét selskabs produkter eller på tværs af markedet. Nogle arbejder især med pension, andre dækker også investering, bolig og gæld.

4. Kompetencer og tilsyn
   Virksomheder under Finanstilsynet er omfattet af krav om god skik, dokumentation og håndtering af interessekonflikter. Se efter oplysninger om uddannelse, erfaring og specialer på rådgiverens hjemmeside.

5. Dokumentation og gennemsigtighed
   Får du et skriftligt oplæg eller referat, hvor forudsætninger, alternativer og usikkerheder er tydelige, og er det klart, at prognoser bygger på standardiserede afkastforventninger.

6. Persondata og helbred
   Undersøg, hvordan rådgiveren håndterer dine oplysninger. En tydelig privatlivspolitik bør beskrive formål, datalagring og rettigheder.

7. Klagemuligheder og opfølgning
   Spørg ind til, hvordan du kan klage, og om der tilbydes løbende opfølgning, så planen kan justeres, når lovgivning eller livssituation ændrer sig.

Næste skridt: sådan kommer du videre

Et godt forløb starter ofte med et nøgternt overblik og nogle få bevidste valg:

1. Log ind på PensionsInfo og se, hvad du allerede har.
2. Notér alder, forventet pensionsalder, indkomst, gæld, formue, bolig og familiesituation.
3. Brug et digitalt værktøj til at få en grov prognose, men læs forudsætningerne grundigt.
4. Afklar, om din situation svarer til de simple eller mere komplekse eksempler i artiklen.
5. Book eventuelt et møde hos dit pensionsselskab eller fagforening, og overvej en uvildig rådgiver, hvis du har stor opsparing eller komplekse forhold.

Pensionsrådgivning i 2026 handler i høj grad ikke om at vælge side mellem menneske og maskine. Den stærkeste løsning opstår ofte, når digitale værktøjer giver dig et første overblik, og du derefter bruger menneskelig rådgivning dér, hvor det virkelig flytter noget: i de valg, der former dit økonomiske råderum resten af livet.

Indlægget Pensionsrådgivning 2026: hvornår menneskelig hjælp? blev først udgivet på PensionsValg.

Denne gennemgang giver et samlet overblik over de vigtigste regler i 2026, de typiske faldgruber og en konkret måde at planlægge fleksible udbetalinger år for år.

1. Hvad betyder fleksibel pension i praksis?

Fleksibel pension handler grundlæggende om at fordele dine udbetalinger, så:

• den skattepligtige indkomst holder sig i et fornuftigt leje
• du undgår unødig mellemskat og topskat
• du begrænser modregning i pensionstillæg, Ældrecheck og eventuelle ydelser før folkepensionsalderen.

Private og arbejdsmarkedspensioner som ratepension og livsvarig livrente beskattes som personlig indkomst, når de bliver udbetalt. Det betyder, at udbetalingerne lægger sig oven i løn, folkepension og eventuel seniorpension.

En fleksibel strategi bruger især tre greb:

1. Spreder udbetalinger over flere år i stedet for korte, høje forløb.
2. Udskyder enkelte udbetalinger i år med høj anden indkomst.
3. Bruger skattefri og mindre indkomstfølsomme ordninger som aldersopsparing som ventil.

2. Folkepensionen i 2026: grundbeløb, tillæg og modregning

Folkepensionen i 2026 består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Begge er skattepligtige, men de reagerer forskelligt på anden indkomst.

Årsbeløbene lyder på 90.528 kr. i grundbeløb samt pensionstillæg på 104.748 kr. til reelt enlige og 53.604 kr. til andre. Den supplerende pensionsydelse (Ældrecheck) er 26.900 kr. årligt og afhænger af både formue og indkomst.

Tre forhold er særlig vigtige for din planlægning:

1. Grundbeløbet modregnes ikke. Uanset hvor meget du har i anden indkomst, falder grundbeløbet ikke bort. Det er fast, skattepligtig personlig indkomst.
2. Pensionstillægget falder med stigende indkomst. Her tæller anden skattepligtig indkomst som ratepension, livrente og kapitalindkomst. For en enlig reduceres tillægget typisk, når andre skattepligtige indtægter overstiger omkring 95.800 kr. årligt, og der findes faste fradragsbeløb for både enlige og gifte.
3. Formue i sig selv sænker ikke folkepensionen. Det er afkastet, der tæller. Renter og andre afkastposter som kapitalindkomst kan derimod reducere pensionstillæg og Ældrecheck. Selve formuen er kun afgørende for ydelser som Ældrecheck og helbredstillæg, hvor formuegrænsen i 2026 ligger på 108.000 kr.

Som folkepensionist kan du fortsætte med at arbejde uden at miste grundbeløbet. Arbejdsindtægt og andre udbetalinger spiller derimod ind på pensionstillæg og kommunale tillæg.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. De vigtigste pensionsordninger og skat ved udbetaling

De fleste danskere har en blanding af flere ordninger. Kender du forskellen på skattelogikken, bliver det lettere at sammensætte en fleksibel plan. Mange vælger at kombinere forskellige ordningstyper på linje med de muligheder, der gennemgås i fx ratepension eller livrente – hvad skal du vælge.

3.1 Ratepension

En ratepension udbetales typisk som månedlige, kvartalsvise eller årlige rater over 10 til omkring 30 år. Indbetalinger har givet fradrag, men i 2026 gælder et samlet fradragsloft på 68.700 kr. om året for ratepension og ophørende livrente.

Udbetalingerne:

• beskattes som personlig indkomst
• tæller med i grundlaget for mellemskat, topskat og den nye top topskat
• indgår i beregningen af pensionstillæg, Ældrecheck og andre indkomstafhængige ydelser.

Ratepensioner rummer ofte en vis fleksibilitet. Selskabet kan give mulighed for at:

• udskyde starten
• forlænge eller forkorte udbetalingsperioden inden for lovens rammer.

Længere udbetalingsperiode giver typisk lavere årlig indkomst og mindre pres på skatten. Kort periode giver større frihed nu, men kan hæve både marginalskat og modregning.

3.2 Livsvarig livrente

En livsvarig livrente giver udbetaling, så længe du lever, ofte med en garanti i et vist antal år. Indbetalingerne er fradragsberettigede uden øvre loft, når det sker via arbejdsgiver, mens udbetalingerne beskattes som personlig indkomst.

Livrente egner sig godt til at dække faste udgifter, fordi du har en sikker base resten af livet. Fleksibiliteten er mindre, især efter udbetalingen er startet, men tidspunktet for start kan i nogle ordninger justeres.

3.3 Aldersopsparing

Aldersopsparing skiller sig ud på to vigtige punkter:

• ingen fradrag ved indbetaling
• skattefri udbetaling.

Derfor påvirker udbetalingerne ikke din personlige indkomst direkte. Afkast beskattes dog løbende som pensionsafkast (PAL skat), men det håndterer ordningen selv. Reglerne omkring både betaling og udbetaling udvikler sig løbende, og mange har glæde af at kende forskellene mellem skat, indbetaling og udbetaling på aldersopsparing, særligt når man planlægger fleksible udbetalinger.

Aldersopsparing fungerer i praksis som en fleksibel buffer. Den kan udbetales som engangsbeløb eller i flere portioner og bruges til at supplere økonomien i år, hvor du gerne vil undgå høj skattepligtig indkomst eller modregning i tillæg. Det bliver endnu mere aktuelt med de ændringer, der er varslet i aldersopsparing i 2026, som også spiller sammen med de nye skatteregler.

4. Skat i 2026: hvorfor timingen betyder mere end før

Skattesystemet i 2026 indeholder både mellemskat, topskat og en ekstra top topskat for meget høje indkomster. Det gør marginalskatten på den sidst tjente krone endnu mere central.

Ekstra pensionsfradrag giver samtidig store fordele ved indbetaling. I 2026 kan:

• personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen få et ekstra fradrag på 12 procent
• personer med 15 år eller mindre til folkepensionsalderen få et ekstra fradrag på 32 procent

af indbetalinger op til 87.800 kr. samlet. Det betyder, at den samlede skattebesparelse på indbetalinger i visse lønniveauer kan nå op på 40 til 65 procent. Overblikket over, hvad der konkret ændrer sig, er uddybet i gennemgangen af pension og skat i 2026.

Den gevinst forsvinder delvist igen, hvis udbetalingerne senere ligger i år, hvor både mellemskat, topskat og modregning i offentlige ydelser slår igennem. Planen bør derfor altid rumme to skridt:

1. Hvordan indbetalinger giver størst skattemæssig fordel nu.
2. Hvordan udbetalinger fordeles, så marginalskatten ved udbetaling forbliver nogenlunde moderat.

Hvis du er usikker på, hvordan de nye satser rammer dig, kan det være nyttigt at sætte tal på og sammenholde med de forventede ændringer, som også beskrives i forventede ændringer til pension og skat i 2026.

5. Samspillet med offentlige ydelser: pensionstillæg, Ældrecheck og seniorpension

Små ændringer i indkomst kan flytte dig hen over nogle vigtige grænser.

5.1 Folkepension og pensionstillæg

Pensionstillægget afhænger af:

• egen og eventuel ægtefælles samlede skattepligtige indkomst
• visse fradragsbeløb for andre indkomster, der lægges til grund.

En enlig pensionist kan få fuldt pensionstillæg, hvis andre skattepligtige indtægter ligger under cirka 95.800 kr. årligt. Herfra falder tillægget gradvist, indtil det bortfalder. For gifte og samlevende bruges højere indkomstgrænser, men ægtefællens indkomst tæller med.

Udbetaling fra ratepension, livrente og andre private ordninger løfter indkomsten og kan dermed reducere tillægget. Kapitalindkomst som renter og visse afkast påvirker også tillægget, selv om den beskattes efter andre regler.

5.2 Ældrecheck og helbredstillæg

Den supplerende pensionsydelse, også kaldet Ældrecheck, udbetales som et årligt beløb på 26.900 kr. til pensionister med lav indkomst og formue under 108.000 kr. Her spiller både formue og indkomst fra pensioner, løn og kapital en rolle.

Helbredstillæg og personlige tillæg fra kommunen afhænger ligeledes af indkomst og formue. Høje pensionsudbetalinger i enkelte år kan koste dyrt, hvis de skubber dig over grænserne for tilskud til medicin, tandbehandling og andre nødvendige udgifter.

5.3 Seniorpension og tidlige ydelser

Personer på seniorpension får ydelsen nedsat, når anden indkomst som løn, pensionsudbetalinger og positiv kapitalindkomst stiger. For ægtefæller og samlevere ses der bort fra de første 298.332 kr., og der kan højst medtages 306.000 kr. årligt i beregningen.

Store udbetalinger fra pensionsordninger i årene før folkepensionsalderen kan derfor betyde lavere seniorpension, samtidig med at skatten stiger.

6. Typiske faldgruber i 2026

Nogle mønstre går igen, når pension og skat giver problemer.

Høje udbetalinger på få år
Kort udbetalingsperiode med store beløb fra ratepension eller ophørende livrente kan sende indkomsten direkte op i mellemskat, topskat eller endda top topskat. Samtidig kan pensionstillæg og Ældrecheck falde bort. Efter skat og modregning står du ofte tilbage med mindre, end du regnede med.

Ignoreret aldersopsparing
Aldersopsparing bliver let overset, fordi den ikke giver fradrag ved indbetaling. Skattefri udbetaling betyder til gengæld, at du kan hæve uden at påvirke den personlige indkomst og risikoen for modregning. Det kan være en afgørende brik i en fleksibel strategi, især når du planlægger udbetalinger sammen med dine øvrige ordninger og de kommende ændringer i reglerne for aldersopsparing i 2026.

Forskudsopgørelsen halter efter
Nye pensionsudbetalinger, ændret arbejdstid eller et nyt deltidsjob som pensionist kræver en justeret forskudsopgørelse. Ellers risikerer du restskat med renter på helt op til omkring 8,5 procent før skat, hvis beløbet først betales efter sommeren året efter.

Formue og ægtefælle overses
Folkepensionen beregnes på husstandsniveau, og både ægtefælles indkomst og formue spiller ind på tillæg og ydelser. En strategi, der kun ser på den ene ægtefælles pension, rammer sjældent rigtigt.

7. Sådan kan du arbejde med fleksible udbetalinger: trin for trin

Nedenfor følger en praktisk tilgang, som kan bruges, uanset om du nærmer dig 60 år eller allerede er på pension. Mange oplever, at et mere detaljeret overblik over udbetalinger gennem livet hjælper, fx med inspiration fra, hvordan man kan planlægge udbetaling af pension gennem livet.

Trin 1: Skab overblik

Start med et samlet billede af dine ordninger:

• Log ind på PensionsInfo og se alle pensioner samme sted.
• Notér for hver ordning: type (rate, livrente, aldersopsparing), forventet udbetaling, standard udbetalingsperiode og muligheder for at ændre start og længde.
• Saml oplysninger om dine offentlige ydelser: forventet folkepension, mulig seniorpension eller andre ydelser.

Trin 2: Kend dine vigtigste grænser

Herefter giver det mening at have et overblik over:

• omtrentlige indkomstniveauer, hvor pensionstillæg begynder at falde.
• formuegrænsen på 108.000 kr. for Ældrecheck og helbredstillæg.
• dine egne skatteprocenter, især hvor mellemskat og topskat begynder.

Trin 3: Fordel rollerne mellem dine ordninger

En enkel måde at tænke på din pension er:

• Livsvarig livrente dækkende faste udgifter som husleje, varme og mad.
• Ratepension til et ekstra månedligt rådighedsbeløb, der kan justeres via længde og starttidspunkt.
• Aldersopsparing som fleksibel opsparing, der kan hæves skattefrit, når en større udgift dukker op eller et år med lavere anden indkomst skal udnyttes.

Her er det oplagt at lade livrenten starte samtidig med folkepensionen, mens ratepensionen eventuelt begynder senere eller løber over en længere periode for at sænke den årlige udbetaling. Aldersopsparingen kan gemmes til år, hvor du ønsker ekstra luft uden at presse skattebilletten op.

Trin 4: Tilpas i forhold til arbejde og helbred

Hvis du fortsætter på arbejdsmarkedet som pensionist, giver det ofte mening at:

• holde pensionsudbetalingen lav eller udskyde ratepension i de år, hvor lønnen stadig fylder meget
• skrue op for pensionsudbetalingerne, når arbejdstiden sættes ned.

Helbred spiller også ind. Forventes et kortere eller mere skrøbeligt pensionistliv, kan der være grund til at overveje kortere udbetalingsperioder og større udbetalinger tidligt. Har du derimod udsigt til et langt pensionistliv, skaber en højere andel livsvarige ordninger og jævne udbetalinger mere tryghed.

Trin 5: Brug værktøjerne aktivt hvert år

En fleksibel strategi lever kun, hvis du følger op. En fast årlig rutine kan fx se sådan ud:

1. Gennemgå pensionerne på PensionsInfo og i dine pensionsselskabers egne beregnere.
2. Sammenhold det med din aktuelle og forventede indkomst: løn, pension, kapitalindkomst.
3. Juster din forskudsopgørelse, så skatten passer til de forventede udbetalinger.
4. Overvej mindre ændringer i udbetalingsperiode eller starttidspunkt, hvis selskabet giver mulighed for det.
5. Tjek, om du har bevæget dig over eller under vigtige indkomst og formuegrænser for tillæg og ydelser.

En årlig gennemgang behøver ikke tage lang tid, men kan gøre stor forskel i kroner og øre over resten af dit liv. Har du svært ved at se, hvordan tallene spiller sammen, kan det hjælpe at afprøve forskellige forløb med en pensionsberegner, på samme måde som når man tester scenarier i en pensionsberegner med forskellige udbetalingsprofiler.

8. Kort tjekliste til 2026

Som afrunding får du her en kompakt tjekliste, der kan bruges som huskeliste:

• Har du et samlet overblik over dine ordninger og deres udbetalingsmuligheder.
• Kender du, hvor meget du får i folkepension i 2026, både grundbeløb og pensionstillæg.
• Har du tjekket, hvordan dine ratepensioner og livrenter beskattes som personlig indkomst.
• Ved du, hvordan din aldersopsparing kan bruges til skattefri og fleksibel udbetaling.
• Har du forholdt dig til fradragsloftet på 68.700 kr. for ratepension og ekstra pensionsfradrag op til 87.800 kr.
• Har du overblik over, hvordan kapitalindkomst og formue påvirker pensionstillæg og Ældrecheck.
• Er din forskudsopgørelse opdateret med de aktuelle og kommende udbetalinger, så du undgår dyr restskat.
• Har du aftalt med dit pensionsselskab, om start og længde på udbetaling kan ændres, hvis dit arbejdsliv eller helbred ændrer sig.

En fleksibel pensionsstrategi kræver lidt mere opmærksomhed, men giver til gengæld større ro. Når du bruger dine ordninger forskelligt, fordeler udbetalingerne jævnt og har øje på både skat og offentlige ydelser, får du mere ud af de samme penge. Det vigtigste er ikke at ramme perfekt fra start, men at komme i gang med en plan og justere den løbende, efterhånden som livet og reglerne ændrer sig.

Indlægget Fleksibel pension i 2026: skat og udbetalinger i fokus blev først udgivet på PensionsValg.

I stedet for at se det som endnu et sæt komplicerede regler kan det bruges som en anledning til at få styr på, hvordan pensionen faktisk spiller sammen med din virksomhed, din skat og din fremtidige folkepension. Nedenfor får du et overblik over de vigtigste ændringer for 2026, hvad vi med rimelighed kan forvente i 2027, og hvordan du kan tilpasse din plan.

1. Grundspillet: Sådan beskattes pension for selvstændige i 2026

Som selvstændig bliver du pensions og skattemæssigt i høj grad behandlet som en lønmodtager. Forskellen er, at der sjældent står nogen arbejdsgiver og sørger for faste indbetalinger. Du skal selv vælge ordning, niveau og timing.

Tre hovedtyper af pension går igen:

• Ratepension
  Opsparing med løbende udbetaling over mindst 10 og højst 30 år.
  
  • Indbetaling: Fradrag i personlig indkomst, inden for et loft.
  • Udbetaling: Beskattes som personlig indkomst.
  • Ophævelse før tid: 60 % afgift.
• Livsvarig livrente
  Løbende udbetaling resten af livet.
  
  • Indbetaling: Fradrag i personlig indkomst, uden generelt loft, men med særligt opfyldningsfradrag ved privat indbetaling.
  • Udbetaling: Beskattes som personlig indkomst.
  • Ophævelse før tid: 60 % afgift.
• Aldersopsparing
  Opsparing uden fradrag, men med skattefri udbetaling.
  
  • Indbetaling: Ingen fradrag, loft pr. år.
  • Udbetaling: Skatte og afgiftsfri.
  • Særlig afgift ved overindbetaling eller for tidlig ophævelse (20 eller 40 %).

På alle tre ordninger betales PAL‑skat på 15,3 % af afkastet i 2026. Skatten håndteres af pensionsselskabet.

For selvstændige er det også centralt, om man bruger virksomhedsordningen eller ej. Her kan indbetalinger stadig give fuldt fradrag, men om det mest fordelagtige er at indbetale i virksomheden eller privat, afhænger af den konkrete skatteopbygning. Det kræver typisk en revisor at få det helt rigtigt, især hvis overskuddet varierer meget.

Hvis du samtidig har en arbejdsgiverlignende ordning via selskab eller job ved siden af, kan det være relevant at se på, hvordan du kan maksimere din arbejdsmarkedspension i kombination med de private løsninger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

2. Ny skattestruktur i 2026: Hvad betyder det for fradraget?

Fra 2026 er den klassiske topskat afskaffet og afløst af:

Fradragsværdien af dine pensionsindbetalinger afhænger af, hvor i dette system du ligger.

I 2025 gav en indbetaling i topskatteområdet en skattebesparelse på omkring 52 %. I 2026 ligger fradragsværdien for tilsvarende indkomst i mellemskatteområdet omkring 44‑45 %. Det betyder i praksis, at store engangsindbetalinger, der tidligere var ekstremt attraktive i topskatteintervallet, giver lidt mindre skattemæssigt afkast efter 2026.

For dig som selvstændig betyder det to ting:

1. Timing af større indbetalinger spiller en rolle.
2. Udjævning over flere år kan blive mere relevant, fordi marginfradragsværdien ikke er helt så høj som tidligere.

Hvis du vil dykke mere ned i, hvordan de nye regler spiller sammen med skat generelt, kan du se nærmere på pension og skat i 2026 i et bredere perspektiv.

3. Lofter og satser i 2026 – og hvad vi ved om 2027

3.1. Ratepension og ophørende livrente

Maksimalt fradragsberettiget indbetaling i 2026: 68.700 kr.
Beløbet gælder samlet på tværs af selskaber og ordninger.

Udviklingen illustrerer retningen:

Lofterne forventes reguleret lidt op igen i 2027, men principperne ventes uændrede, medmindre ny lovgivning kommer.

3.2. Livsvarig livrente

Der er:

• Ingen generel øvre grænse for, hvor meget der kan indbetales med fradrag.
• Særligt opfyldningsfradrag ved privat indbetaling: 63.200 kr. i 2026.

Det gør livrente interessant, når overskuddet i virksomheden er højt, eller når virksomheden skal afvikles over en årrække.

3.3. Aldersopsparing

I 2026 gælder:

Tidligere år viser udviklingen:

Her spiller 10‑års‑reglen ind. I nogle situationer betyder den, at man kun kan bruge grundbeløbet og ikke det høje loft. Overtrædelse kan udløse 20 eller 40 % afgift ved overindbetaling.

Vil du have styr på detaljerne i reglerne for indbetalinger og skat, kan du med fordel dykke ned i aldersopsparing, skat, indbetaling og udbetaling mere specifikt.

3.4. Ekstra pensionsfradrag: 12/32‑procentsfradraget

Ekstra pensionsfradrag er bevaret i 2026. Det gælder for indbetalinger til ratepension og livrente:

• Fradragsgrundlag: Op til 87.800 kr.
• Sats:
  • 12 % hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalderen
  • 32 % hvis der er højst 15 år
• Maksimalt ekstra fradrag:
  • 10.536 kr. ved 12 %
  • 28.096 kr. ved 32 %

Fradraget lægges oven i den almindelige fradragsværdi og øger dermed den samlede skattebesparelse ved indbetaling. Der har været politisk diskussion om at ændre eller afskaffe ordningen, så det er værd at holde øje med udviklingen frem mod 2027.

3.5. Ophørspension ved salg af virksomhed

Ved salg eller ophør af virksomhed kan ophørspension (§ 15 A) bruges til at placere en del af avancen på pension:

Maksimalt fradragsberettiget indskud i 2026: 3.443.400 kr.

Beløbet kan omfordele en stor skattepligtig avance fra almindelig indkomstbeskatning over i pensionsbeskattet indkomst. Senere udbetaling beskattes dog stadig som personlig indkomst og kan påvirke folkepension og efterløn.

4. Hvilken ordning gør hvad for dig som selvstændig?

Ingen enkelt ordning løser det hele. Valget handler både om skat nu, fleksibilitet, risiko og offentlige ydelser senere. Mange selvstændige vil have gavn af at kombinere ordningerne frem for at satse alt på én type pension.

4.1. Ratepension: styring og forudsigelighed

Ratepension passer ofte til selvstændige, der gerne vil:

• Have et klart, tidsbegrænset forløb for udbetalingerne.
• Kunne vælge udbetalingsperiode efter, hvornår virksomhedens indkomst falder.
• Udnytte både almindeligt fradrag og ekstra pensionsfradrag, inden for loftet på 68.700 kr. i 2026.

Begrænsningen ligger især i loftet og i, at udbetalingerne tæller som personlig indkomst, der kan reducere folkepensionens tillæg og efterløn. Hvis du står og overvejer, om du skal vælge ratepension eller en mere livsvarig løsning, kan det være nyttigt at se en nærmere gennemgang af ratepension eller livrente som alternativer.

4.2. Livsvarig livrente: sikring af et bundniveau

Livrente bliver særlig relevant, når der ønskes en livsvarig bundindkomst:

• Ingen generel øvre grænse på indbetaling.
• Giver ekstra pensionsfradrag på samme vilkår som ratepension.
• Sænker risikoen for at løbe tør for penge, hvis du lever længere end forventet.

Til gengæld er fleksibiliteten begrænset. Udbetalingen fortsætter, og midlerne er bundet. Samtidig beskattes udbetalingen som almindelig indkomst og kan reducere offentlige ydelser.

4.3. Aldersopsparing: skattefri og skånsom for folkepensionen

Aldersopsparing er interessant for selvstændige, der:

• Forventer at ligge i et niveau, hvor folkepensionens pensionstillæg betyder noget.
• Vægter skattefri udbetaling højt.
• Vil have en fleksibel pulje, der kan bruges til engangsudgifter i starten af pensionen, uden at modregnes i pensionstillægget.

Der er ingen fradrag ved indbetaling, og ekstra pensionsfradrag gælder ikke. Lofterne er snævre, og 10‑års‑reglen og risikoen for 20 eller 40 % afgift for overindbetaling kræver systematik, især hvis der både er privat ordning og arbejdsgiverordning.

4.4. Ophørspension ved virksomhedssalg

Når en virksomhed sælges, kan ophørspension:

• Give mulighed for at flytte en stor avance over i pension med højt fradrag.
• Kombineres med livrente eller ratepension, så den senere udbetaling passer til din øvrige indkomst.

Til gengæld binder du pengene på pension og får udbetalinger, der beskattes som personlig indkomst og indgår i modregning i fx folkepensionens tillæg.

5. Hvordan påvirker pensionen din folkepension og efterløn?

En central forskel for selvstændige er, hvordan forskellige ordninger spiller sammen med de offentlige ydelser.

• Aldersopsparing:
  Udbetalinger modregnes ikke i folkepensionens pensionstillæg. Det gør aldersopsparing særligt interessant for lav og mellemindkomster, der ellers risikerer at miste en del af tillægget.
• Ratepension og livrente:
  Udbetalinger beskattes som personlig indkomst og indgår i beregningen af pensionstillæg og efterløn. For efterløn bruges blandt andet særlige modregningsregler, hvor eksempelvis 4 % af depotet eller 64 % af en livsvarig årlig pension kan tælle med i grundlaget.

Selvstændige, der planlægger efterløn, kan blive overraskede over, hvor meget private ordninger trækker ned, også selvom ordningerne er oprettet tæt på eller efter efterlønsalderen. Planlægning i god tid er derfor vigtig, både hvad angår niveau og fordeling mellem ordninger.

6. To konkrete selvstændige i 2026: forskellige indkomster, forskellige valg

Selvstændig A: Indkomst lige over mellemskattegrænsen

Indkomsten ligger omkring mellemskatteniveauet. Her kan en strategi være:

• Udnytte loftet for ratepension (68.700 kr. i 2026) og dermed få både almindeligt fradrag og ekstra pensionsfradrag.
• Bygge en aldersopsparing op ved siden af, for at sikre skattefri udbetaling, der ikke modregnes i folkepensionens tillæg.
• Holde øje med 10‑års‑reglen og samle alle aldersopsparinger, så loftet på 9.900 kr. eller 64.200 kr. ikke overskrides.

Her spiller fradragsværdien stadig en rolle, men balancen mellem fradrag nu og bevarelse af offentlige ydelser senere er central.

Selvstændig B: Højindkomst med toptopskat og mulig virksomhedssalg

Indkomsten ligger i topskat eller toptopskat. Her kan fokus ligge på:

• Maksimering af ratepension til loftet.
• Betydelige ekstra indbetalinger til livsvarig livrente, eventuelt med opfyldningsfradraget ved privat indbetaling.
• Brug af ophørspension ved salg af virksomhed op til 3.443.400 kr. i 2026, så en stor avance får fradrag på et højt skatteniveau.

For denne type selvstændig er fradragsværdien stadig høj, også efter skattereformen, og ekstra pensionsfradrag øger effekten. Til gengæld skal der tænkes over, hvordan de senere udbetalinger påvirker folkepensionens tillæg og eventuel efterløn.

Hvis du er ny selvstændig eller i gang med at opbygge din forretning, kan du med fordel se på, hvordan du mere grundlæggende vælger ordning og planlægger indbetaling og skat som selvstændig, før du fastlåser dig i en bestemt struktur.

7. Typiske faldgruber i 2026‑2027 – og hvordan du undgår dem

Flere fejl går igen hos selvstændige:

• Pensionsopsparing startes sent, fordi overskuddet løbende geninvesteres i virksomheden. Det giver kortere tid til afkast og gør det sværere at udnytte årlige lofter fuldt ud.
• Salg af virksomhed ses som ”pensionen”, uden brug af ophørspension eller livrente. Det kan føre til høj engangsskat og ingen stabil, løbende pensionsindkomst.
• Den ændrede fradragsværdi efter 2025 ignoreres, selv om den påvirker, om det bedst kan betale sig at lægge store indbetalinger i 2025, 2026 eller fordele dem.
• Aldersopsparing overindbetales, fordi 10‑års‑reglen eller kombinationen af arbejdsgiver og private ordninger overses. Konsekvensen kan være 20 eller 40 % afgift.
• Pensionsordninger bruges som likviditetsbuffer i virksomheden, selv om 60 % afgift på ratepension og livrente og 20/40 % afgift på aldersopsparing gør det til en dyr finansieringskilde.

8. Tjekliste: Tilpas din pensionsplan til 2026‑2027

Nedenstående punkter kan bruges som en praktisk gennemgang:

1. Skat og indkomstniveau
   
   • Hvor ligger din personlige indkomst i forhold til mellemskat, topskat og toptopskat i 2026?
   • Forventer du ændringer i 2027, som gør udjævning af indbetalinger relevant?
2. Udnyttelse af lofter i 2026
   
   • Er loftet på ratepension (68.700 kr.) udnyttet, hvis det er relevant?
   • Er opfyldningsfradraget på livsvarig livrente (63.200 kr.) interessant for dig?
   • Ligger du inden for lofterne for aldersopsparing (9.900/64.200 kr.)?
3. Tid til folkepension
   
   • Er der mere eller mindre end 15 år til folkepensionsalderen, og hvad betyder det for din sats i det ekstra pensionsfradrag (12 eller 32 %)?
4. Plan for virksomhed og ophør
   
   • Overvejer du salg eller ophør af virksomhed inden for 5‑10 år?
   • Bør ophørspension og livrente tænkes ind allerede nu, så avancen fordeles fornuftigt?
5. Offentlige ydelser
   
   • Hvad betyder dine valg for folkepensionens pensionstillæg og en eventuel efterløn?
   • Er en større andel i aldersopsparing relevant, hvis du forventer lav til mellemindkomst som pensionist?
6. Spredning mellem ordninger
   
   • Er du låst fast i én type ordning, eller har du en bevidst kombination af ratepension, livrente og aldersopsparing?

Har du i forvejen en arbejdsmarkedspension ved siden af din virksomhed, kan det være en fordel at se på, hvordan du tilpasser arbejdsmarkedspensionen ved varierende indkomst, så helheden hænger sammen.

9. Kort opsummering og afrunding

Pension for selvstændige i 2026‑2027 handler ikke kun om loftsbeløb og procenter. Reglerne betyder i høj grad, hvordan du fordeler risikoen mellem virksomheden og din private økonomi, og hvor meget du selv bestemmer over indkomst, skat og offentlige ydelser i årene, hvor du trækker dig tilbage.

I 2026 er fradragsværdien ændret med den nye mellemskat og topskatter, lofterne for ratepension, livrente og aldersopsparing er reguleret op, og ekstra pensionsfradrag består fortsat. Samtidig giver ophørspension fortsat en særlig mulighed ved salg af virksomhed.

En gennemtænkt plan for selvstændige bruger typisk flere typer ordninger, tager højde for både skat nu og senere, og ser folkspension og efterløn som en integreret del af billedet. Med den struktur på plads bliver de årlige satsændringer i 2027 og frem mere et spørgsmål om finjustering end om grundlæggende usikkerhed.

Indlægget Pension for selvstændige i 2026-2027: Nye regler blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel giver et roligt overblik over, hvad der typisk sker med din arbejdsmarkedspension under barsel, hvordan reglerne varierer, og hvilke konkrete muligheder der findes for at undgå eller begrænse pensionshuller.

Hvad sker der med pensionen, når du går på barsel?

Pensionen hænger tæt sammen med lønnen. Derfor er det afgørende, om du får løn eller barselsdagpenge i de enkelte perioder.

Når du får løn under barsel

Modtager du fuld eller delvis løn under barsel, fortsætter arbejdsmarkedspensionen normalt som hidtil. Det vil sige, at:

• arbejdsgiverens bidrag til pension fortsætter
• dit eget pensionsbidrag bliver trukket af lønnen
• forsikringer i ordningen (fx ved død eller tab af erhvervsevne) som udgangspunkt fortsætter uændret

Her følger pensionen den løn, du får, fordi det typisk er aftalt i overenskomst eller ansættelseskontrakt. I perioder med nedsat løn bliver pensionsbidraget ofte lavere, fordi det beregnes som en procent af lønnen, men du undgår et fuldstændigt stop i indbetalingerne.

Når du kun får barselsdagpenge

Når lønnen stopper, og du i stedet får barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, ændrer billedet sig:

• der bliver som udgangspunkt ikke indbetalt til din arbejdsmarkedspension
• arbejdsgiverens pensionsbidrag stopper, medmindre din overenskomst lokalt aftaler noget andet
• du får fortsat ATP Livslang Pension, fordi der er obligatorisk ATP-bidrag af timer med barselsdagpenge

Barselsdagpenge er B‑indkomst. Det betyder, at de ikke automatisk udløser arbejdsmarkedspension, men de udløser ATP. ATP-indbetalingen er relativt lille sammenlignet med typiske arbejdsmarkedspensionsbidrag, så ATP kan ikke alene opveje et stop i arbejdsgiverbetalt pension.

Hvis du vil forstå hvordan ATP fungerer over livet, kan du med fordel dykke ned i forklaringen af ATP Livslang Pension og dens betydning for din samlede økonomi som pensionist.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Særlig situation: Overenskomster med pension i ulønnet orlov

Nogle grupper er omfattet af særskilt gunstige ordninger. Et eksempel er statsansatte. Her kan aftalen betyde, at:

• der fortsat indbetales sædvanligt arbejdsgiver- og eget pensionsbidrag i en del af den ulønnede orlov
• der ikke indbetales pension i de ekstra forlængelsesuger, hvis forældreorloven udvides

Denne type ordning mindsker pensionshullet mærkbart, men gælder ikke alle og ikke nødvendigvis hele orloven. Det afhænger af sektor og konkret overenskomst.

ATP under barsel – en lille men vigtig brik

ATP Livslang Pension løber videre i perioder med barselsdagpenge. I 2025 gælder for timer med barselsdagpenge:

Beløbet for ugen rundes ned til nærmeste hele krone. ATP er en offentlig, lovpligtig ordning, der giver en livsvarig udbetaling fra folkepensionsalderen. Ved fuld indbetaling gennem et langt arbejdsliv ligger den maksimale årlige ATP-pension omkring 26.000 kr. i 2025-niveau.

Det giver et stabilt grundlag sammen med folkepensionen, men størrelsen viser også, at ATP ikke erstatter en arbejdsmarkedspension, hvor der ofte indbetales 12–18 procent af lønnen.

Hvorfor betyder pauser i pension noget?

Når arbejdsmarkedspensionen holder pause under barsel, mangler der både din egen og arbejdsgiverens andel. Over ét enkelt barselsforløb kan det virke overskueligt, men flere forhold kan forstærke effekten:

• flere børn og dermed flere barsler
• lange perioder kun med barselsdagpenge eller ulønnet orlov uden pension
• skæv fordeling af barslen mellem jer som forældre

Indbetalingspauser betyder typisk:

• lavere samlet pensionsformue ved folkepensionsalderen
• mindre arbejdsgiverbetalt del af pensionen
• risiko for, at den forælder, der tager mest orlov, permanent sakker bagud pensionsmæssigt

Set i lyset af, at folkepensionens størrelse er begrænset – for enlige i 2025 er den 15.527 kr. om måneden før skat og 11.460 kr. for gifte/samlevende – spiller arbejdsmarkedspensionen ofte en stor rolle for at hæve den samlede indkomst som pensionist. Ekstra pensionsopsparing kan samtidig påvirke pensionstillægget, men vil normalt stadig give en højere samlet udbetaling. Du kan læse mere om, hvordan folkepensionen beregnes og hvilke faktorer der spiller ind.

Typiske misforståelser om barsel og pension

Flere faldgruber går igen:

“Pensionen fortsætter jo, for jeg er stadig ansat”
Arbejdsmarkedspension stopper ofte samtidig med lønnen, hvis du kun får barselsdagpenge. Her fortsætter ansættelsesforholdet, men ikke nødvendigvis pensionsbetalingerne, medmindre overenskomsten sikrer det.

“Jeg får ATP under barsel, så min pension kører”
ATP er en separat ordning med relativt små beløb. Den kan ikke erstatte de typiske satsbidrag på arbejdsmarkedspension. Begge dele er vigtige, men de spiller forskellige roller.

“Overenskomster er nogenlunde ens”
Barselsvilkår varierer meget:

• nogle overenskomster giver lang periode med løn og pension
• andre giver kortere eller ingen løn under barsel
• enkelte giver pension også under dele af den ulønnede orlov

Først når løn og pension stopper, opdager mange forskellene, hvis de ikke har tjekket reglerne på forhånd.

“Den der tager mest barsel, må bare acceptere et lavere pensionsniveau”
Skæv fordeling af barsel betyder som regel skæv fordeling af pension. Uden bevidste aftaler kan den, der tager mest orlov, ende med både lavere indkomst som pensionist og svagere økonomisk position ved en eventuel skilsmisse.

Trin for trin: Sådan lægger du en pensionsplan omkring barsel

En enkel plan kan gøre stor forskel. Her er en praktisk rækkefølge.

Trin 1 – Få styr på din overenskomst og kontrakt

Start med at afklare:

• hvor mange uger du har ret til fuld eller delvis løn under barsel
• i hvilke perioder der samtidig indbetales pension
• om du har ret til pension i dele af ulønnet orlov, som visse statsansatte har

Kontakt tillidsrepræsentant, HR eller din fagforening, hvis du er i tvivl. Det giver et klart billede af, hvor længe pensionen kører automatisk.

Trin 2 – Kortlæg perioden uden arbejdsmarkedspension

Når lønperioderne er kendt, kan du:

• finde de uger eller måneder, hvor du kun får barselsdagpenge
• se, om der er uger med ulønnet orlov uden pension
• lægge det sammen, så du får et samlet antal måneder uden arbejdsmarkedspension

Det giver overblik over størrelsen på det potentielle pensionshul.

Trin 3 – Tjek dine eksisterende ordninger og forsikringer

Et godt næste skridt er at samle overblikket:

• se dine pensionsordninger og depoter
• undersøg hos pensionsselskabet, hvad der sker med forsikringsdækninger, hvis indbetalinger stopper i en periode
• spørg især til dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald, og hvor længe forsikringerne opretholdes uden bidrag

Nogle selskaber opretholder dækninger i en periode, andre reducerer eller stopper dem efter noget tid. Det kan være afgørende for, hvor vigtigt det er at holde en vis indbetaling i gang.

Trin 4 – Beslut, hvordan pensionshullet skal håndteres

Når omfanget af pausen er kendt, opstår næste spørgsmål: Skal hullet lukkes helt, delvist – eller accepteres?

Mulighederne kan blandt andet være:

• frivillig ekstraindbetaling til din pension før barsel, så du “forudbetaler” en del af den periode, hvor du ikke indbetaler
• ekstra indbetaling under barsel, hvis økonomien tillader det
• forhøjede pensionsbidrag nogle år efter barsel, når indkomsten igen er stabil
• at arbejde lidt længere på arbejdsmarkedet for at kompensere

Frivillige indbetalinger sker typisk med fradragsret efter de almindelige skatteregler for pension, hvis det er en ratepension eller en livsvarig ordning. Det kan gøre det lidt lettere at finde plads i økonomien. Hvis du vil se, hvordan udbetalinger og indbetalinger kan planlægges over et langt liv, kan du læse mere om strategier til udbetaling og skatteoptimering.

Trin 5 – Aftal kompensation mellem jer som forældre

Hvis den ene tager markant mere barsel end den anden, giver det mening at tale åbent om pensionen.

I kan for eksempel overveje:

• om der skal laves ægtepagt om fordeling af pensioner ved en eventuel skilsmisse
• om der skal oprettes en samleveraftale, hvis I ikke er gift
• om den anden part skal kompensere via ekstra indbetaling til den, der tager mest orlov, eller på anden måde

Baggrunden er, at pensionsordninger ofte behandles som en form for særeje ved skilsmisse. Uden aftaler kan den, der har taget mest barsel og dermed har lavest pension, stå svagere.

Trin 6 – Følg op, når barslen er slut

Efter endt barsel er det godt at lave en kort opfølgning:

• tjek at indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionen er genoptaget i det aftalte niveau
• kontroller at forsikringerne i ordningen fortsat er aktive og i det ønskede omfang
• vurder, om eventuelle ekstraindbetalinger eller forhøjede bidrag skal igangsættes eller justeres

På den måde bliver barselsperioden noget, du har styr på i din samlede pensionsplan, i stedet for en uigennemsigtig pause.

Forskellige barselsforløb – forskellige konsekvenser

Arbejdsmarkedspensionen påvirkes forskelligt alt efter, hvilken type barsel du har.

Barsel med løn og pension i store dele af perioden
Her er du relativt godt stillet. Bidragene fortsætter, og pensionshullet begrænser sig til de uger, hvor du kun får barselsdagpenge eller er helt uden indkomst. Fokus kan ligge på at vurdere, om disse huller skal lukkes helt eller delvist.

Barsel primært på barselsdagpenge
I denne situation er pensionshullet større, fordi arbejdsgiverbidraget mangler i en længere periode. Til gengæld er økonomien ofte strammere, hvilket kan gøre frivillige ekstraindbetalinger sværere under selve barslen. Nogle vælger derfor at planlægge kompensation over flere år efter barslen.

Lange eller gentagne barsler
Ved flere børn med få års mellemrum kan de samlede perioder uden arbejdsmarkedspension vokse betydeligt. Her bliver det ekstra vigtigt at kende mulighederne for fx gradvis kompensation, justerede bidrag eller ændret arbejdsperiode senere i livet. Hvis du gerne vil forstå, hvordan længere arbejdsafbrydelser generelt påvirker din pension, kan du læse om det i gennemgangen af lange arbejds­pauser og kompensationsmuligheder.

Fædre og medmødre, der tager mere barsel
Mænd tog i gennemsnit 8,3 ugers barsel for børn født i 2022, og i nogle brancher er gennemsnittet endnu højere. Når flere fædre og medmødre tager længere barsel, fordeles pensionskonsekvenserne mere mellem forældrene. Det gør det oplagt, at begge parter forholder sig aktivt til pension i forbindelse med barselsplanlægningen.

Kort opsummering og afrunding

Barsel er en naturlig pause fra arbejdet, men pensionen holder ikke nødvendigvis pause på samme måde. Når lønnen stopper, stopper arbejdsmarkedspensionen som regel også, mens ATP fortsætter under barselsdagpenge med relativt små bidrag. Over tid kan flere eller lange perioder uden arbejdsgiverpension mærkes på den samlede opsparing, især for den forælder, der tager mest orlov.

En enkel gennemgang af din overenskomst, din pensionsordning og jeres fælles aftaler som par kan gøre en stor forskel. De vigtigste skridt handler om at få overblik over, hvornår pensionen kører, hvornår den står stille, og hvilke konkrete muligheder der findes for at lukke eller begrænse huller før, under eller efter barslen. Husk også, at både ATP og øvrige offentlige ordninger påvirker din samlede pension, og bør tænkes med i overblikket.

Når du har taget stilling én gang og lagt en realistisk plan, kan barselsperioden i højere grad få lov til at handle om det, den først og fremmest handler om: tid med jeres barn, med visheden om at du også har taget hånd om dit fremtidige jeg.

Indlægget Barsel og pension: optjening i arbejdsmarkedspension blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad ændrer sig, når lønnen ændrer sig

Arbejdsmarkedspensionen er som udgangspunkt knyttet til lønnen. Indbetalingen udgør ofte en procentdel af lønnen via overenskomst eller firmapension, så indbetalingerne falder automatisk ved deltid eller nedgang i tid. Overenskomster kan have særlige regler, og enkelte områder har ændringer i 2025, hvor arbejdsgivers pensionsbidrag hæves, for eksempel i industrien fra 1. maj 2025. Tjek din overenskomst eller ansættelseskontrakt.

Barsel med fuld løn betyder typisk, at der fortsat indbetales pension. Ved barsel uden fuld løn afhænger pensionen af din aftale. Mange oplever et hul i indbetalingerne her, men du kan selv indbetale i perioden. ATP kører fortsat på barselsdagpenge og beregnes pr. time. I 2025 er bidraget 4,26 kr. pr. time, hvoraf egen andel udgør 1,42 kr., og Udbetaling Danmark betaler 2,84 kr. Der kan højst indbetales for 37 timer pr. uge.

Arbejdsmarkedspensionen rummer ofte forsikringer som dækning ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Pauser i indbetaling kan få dækninger til at bortfalde, eller præmien bliver betalt fra opsparingen. En del selskaber tilbyder forlængelse i en periode mod betaling fra depotet. Ordninger med præmiefritagelse kan overtage indbetalingerne ved godkendt tab af erhvervsevne, så opsparing og dækninger fortsætter.

Dine justeringsmuligheder

Løsningen afhænger af om indkomsten går ned, op eller står stille for en tid. De mest anvendte greb er:

• Lad bidraget følge lønnen ved deltid og lavere indkomst. Supplér med ekstra indbetaling senere på året, hvis der bliver luft. Det kan ske via arbejdsgiver, hvis ordningen tillader midlertidig regulering, eller privat.
• Barsel og orlov uden fuld løn kræver afklaring. Hvis arbejdsgiver ikke indbetaler, kan du selv indbetale for at undgå, at forsikringer finansieres fra depotet.
• Lavindkomstår uden topskat kan være et godt tidspunkt til aldersopsparing. Der er ingen fradrag ved indbetaling, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri og modregnes ikke i folkepensionens pensionstillæg.
• Højindkomstår med topskat kalder ofte på fradragsberettigede indbetalinger. Fyld ratepension op til loftet og brug livsvarig livrente til resten. Det ekstra pensionsfradrag skruer fordelen yderligere op til en grænse.
• Jobskifte eller pause i indbetalinger kræver en beslutning om forsikringerne. Forlæng eventuelt dækninger i det tidligere selskab via depotet for at undgå huller eller dobbelt dækning.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat på indbetalinger kort fortalt

• Arbejdsgiverindbetaling sker med bortseelsesret. Skatten ser bort fra indbetalingen i lønperioden.
• Privat indbetaling giver fradrag i den personlige indkomst for ratepension og livsvarig livrente. Aldersopsparing giver ikke fradrag.
• AM-bidraget på 8 procent betales altid af lønnen efter ATP og eget pensionsbidrag og før øvrig skat.
• 2025-lofter: Ratepension 65.500 kr. ved privat indbetaling og 71.196 kr. via arbejdsgiver. Livsvarig livrente har opfyldningsfradrag ved privat indbetaling på 60.300 kr. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalder.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025 udgør 12 procent, hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalder, og 32 procent, hvis der er højst 15 år. Fradraget beregnes af fradragsberettigede indbetalinger op til 83.800 kr. og sker automatisk.
• Pensionsafkastskat på 15,3 procent trækkes årligt af pensionsinstituttet.
• Udbetalinger fra ratepension og livrente kan reducere folkepensionens pensionstillæg. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet eller tillægget efter de gældende regler.

Tre korte mini-cases med tal

Eksemplerne er illustrative, ikke anbefalinger. Indbetalinger og procenter følger din ordning.

1) Midlertidig deltid i 6 måneder

Udgangspunkt: Løn 45.000 kr. pr. måned. Indbetaling til pension i ordningen er i eksemplet 12 procent af lønnen. I 6 måneder sænkes arbejdstiden, så lønnen falder 20 procent til 36.000 kr.

• Fald i indbetaling pr. måned i perioden: 12 procent af 9.000 kr. = 1.080 kr.
• Samlet “hul” over 6 måneder: 6.480 kr.

Mulig håndtering i årets anden halvdel:

• Ekstra indbetaling på 6.480 kr. kan indhente hullet. Tjek ratepensionens loft. Overstiger årets rateindbetaling loftet, kan overskud flyttes til livsvarig livrente med fradrag eller indbetales på aldersopsparing, hvis det passer bedre til din situation.
• Ekstra pensionsfradrag kan forstærke fradragsværdien af de fradragsberettigede indbetalinger, så længe den samlede fradragsgrundlag holder sig under 83.800 kr.

2) Barsel uden fuld løn

• Arbejdsgiver indbetaler typisk ikke pension, medmindre overenskomst eller kontrakt siger det.
• ATP kører fortsat via barselsdagpenge. Satsen i 2025 er 4,26 kr. pr. time med egen andel 1,42 kr. pr. time. Ved 37 timer pr. uge svarer det til 157,62 kr. pr. uge i samlet ATP, heraf 52,54 kr. som egen andel.
• Egen indbetaling kan holde din forsikringspakke i live og undgå, at præmier trækkes fra depotet.

3) Lavindkomstår og højindkomstår

• Lavindkomstår uden topskat: En aldersopsparing kan være fordelagtig, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes i pensionstillægget. Årligt loft i 2025 er 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen.
• Højindkomstår med topskat: Fradragsberettigede indbetalinger prioriteres typisk. Eksempel: En ekstra indbetaling på 30.000 kr. til ratepension eller livrente giver almindeligt fradrag plus et ekstra pensionsfradrag. Med 12 procent-sats giver det et ekstra fradrag på 3.600 kr., og med 32 procent-sats giver det 9.600 kr. Forudsat at grænsen på 83.800 kr. ikke overskrides.

Fordele og ulemper ved at skrue ned eller op

Lavere indbetaling forbedrer likviditeten her og nu. Ulempen er en lavere opsparing og mulig forringelse af forsikringerne, hvis de finansieres fra depotet eller bortfalder.

Højere indbetaling giver mere opsparing og fradrag i dag, særligt ved topskat. Ulempen er lavere nettoløn nu og beskatning ved udbetaling. Der kan desuden ske modregning i pensionstillægget.

Et skifte til aldersopsparing i et lavindkomstår kan passe godt, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes. Det kræver til gengæld, at fradraget ikke savnes i netop det år.

Faldgruber der er værd at undgå

• Ratepensionsloft overskrides: Manglende fradrag og risiko for at betale skat to gange ved udbetaling. Få hurtigst muligt flyttet overskud til livrente eller udbetalt efter reglerne.
• Aldersopsparingsloft overskrides: Udløser afgift. Koordiner indbetalinger på tværs af selskaber.
• Antagelse om pension under barsel: Ordninger uden fuld løn indbetaler ikke altid. Afklar det skriftligt og indbetal selv ved behov.
• Stop for indbetaling uden at tjekke forsikringer: Dækninger kan forsvinde efter kort tid eller “æde” af depotet. Undersøg muligheder for forlængelse.
• Ignoreret modregning: Udbetalinger fra rate og livrente kan reducere pensionstillægget. Planlæg udbetalingstype og tidspunkt.
• ATP glemmes: Egen andel pr. time ved dagpenge og barsel skal typisk betales.

En enkel beslutningsramme

Tjekliste når indkomsten svinger

• Gennemgå overenskomst og kontrakt. Bliver der indbetalt pension ved deltid og barsel, og kan bidraget reguleres midlertidigt.
• Tjek forsikringer, før du pauser. Dækninger kan bortfalde eller blive betalt fra depotet. Vurder forlængelse.
• Brug PensionsInfo til at samle overblikket og koordinere loftsbeløb på tværs af selskaber.
• Planlæg skat. Udnyt fradragslofter og ekstra pensionsfradrag i højindkomstår. Overvej aldersopsparing i lavindkomstår.
• Undgå loftsoverskridelser. Ratepension 65.500 kr. ved privat og 71.196 kr. via arbejdsgiver i 2025. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. tæt på pension.
• Barsel og orlov. Afklar ATP-egenbetaling og om arbejdsgiver indbetaler pension. Vurder egen indbetaling i perioden.
• Husk AM-bidragets betydning for nettoløn og fordele ved arbejdsgiverindbetaling med bortseelsesret.
• Opdater forskudsopgørelsen, når indbetaling eller indkomst ændrer sig væsentligt.

Kort om udbetalinger og folkepension

Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. Aldersopsparing modregnes ikke i tillægget. Folkepensionens grundbeløb og tillæg påvirkes ikke af arbejdsindkomst efter de gældende regler, men private pensionsudbetalinger indgår i beregningen af tillægget. Planlæg tidspunkt og størrelse på udbetalinger med det for øje.

Afrunding

En arbejdsmarkedspension kan justeres løbende, når indkomsten svinger. Indbetalingerne følger ofte lønnen, og der er gode muligheder for at rette op gennem året. En rolig tilgang med fokus på tre ting rækker langt: kendskab til overenskomst og forsikringer, styr på loftsbeløb og skat samt en plan for barsel og pauser. Et par målrettede beslutninger i de år, hvor indkomsten stiger eller falder, gør en stor forskel for trygheden senere.

Indlægget Tilpas arbejdsmarkedspension ved varierende indkomst blev først udgivet på PensionsValg.