Reglerne her gælder førtidspension, hvor sagen er startet efter 1. januar 2003, samt seniorpension. De to ydelser beregnes efter samme hovedmodel for indkomst. En gammel førtidspension følger et andet regelsæt, og satserne i denne artikel kan derfor ikke bruges til den ordning. Reglerne for førtidspension efter 2003 viser, hvilke indkomster der indgår.

Gælder reglerne, hvis min førtidspension blev tilkendt før 2003?

Førtidspension efter de gamle regler gælder, når kommunen startede sagen før 1. januar 2003. Her består ydelsen af flere dele, blandt andet grundbeløb, pensionstillæg og særlige tillæg. De enkelte dele har deres egne regler for indkomst og nedsættelse.

En sammenligning med seniorpension eller førtidspension efter 2003 giver derfor let et forkert resultat. Din pensionsmeddelelse viser, hvilken type førtidspension du får. Den gamle førtidspension skal vurderes efter sit eget regelsæt, også når du får privat pension ved siden af.

Er det modregning, når førtidspensionen eller seniorpensionen bliver sat ned?

Ordet modregning bruges ofte om enhver nedsættelse af pensionen. I denne sammenhæng er indtægtsregulering den præcise betegnelse. Udbetaling Danmark beregner din pension lavere, når din eller i nogle tilfælde din partners relevante indkomst overstiger en grænse.

En juridisk modregning ved tilbagebetalingskrav har et andet formål. Her kan en kommende udbetaling tilbageholdes helt eller delvist for at dække gæld eller et beløb, du tidligere har fået for meget udbetalt. Betalingsevnen indgår i den vurdering.

Forskellen betyder noget i praksis. En ratepensionsudbetaling kan føre til indtægtsregulering, fordi den tæller som indkomst. Et senere tilbagebetalingskrav kan føre til egentlig modregning i en pension, der ellers var beregnet korrekt.

Hvilke pensionstyper tæller, og hvornår bliver de relevante?

Det samme pensionsbeløb kan have forskellig betydning alt efter, om det står på depotet, bliver indbetalt, vokser med afkast eller udbetales. Det er især udbetalingstidspunktet, der fortjener opmærksomhed.

Ratepension er en fradragsberettiget ordning med udbetaling over en aftalt periode. Derfor kan en kort udbetalingsperiode samle meget skattepligtig indkomst i få år. En ratepension med fradrag og en livsvarig livrente giver løbende skattepligtige beløb, når udbetalingerne starter.

Aldersopsparing følger et andet skattespor. Du får ikke fradrag ved indbetaling, mens den almindelige udbetaling er skattefri. Skattereglerne for aldersopsparing betyder derfor, at ordningen behandles anderledes end ratepension og livrente i indtægtsreguleringen.

Overgangen til folkepension og tillæg kræver en ny vurdering. ATP, SUPP og private løbende pensioner kan da få betydning for blandt andet tillægsprocenten.

Hvornår reducerer privat pension førtidspensionen eller seniorpensionen i 2026?

Grænserne nedenfor gælder i 2026 før skat. De omfatter relevant indkomst ud over selve førtidspensionen eller seniorpensionen.

Den højeste årlige ydelse før skat er 264.636 kr. i 2026 for en enlig og 224.940 kr. for en gift eller samlevende. Det er udgangspunktet, før indtægtsreguleringen sænker beløbet. Satserne for førtidspension gælder også for seniorpension.

Private pensionsudbetalinger, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst kan indgå. Et depot på 700.000 kr. uden udbetaling giver dermed en anden situation end en ratepension, der udbetaler 70.000 kr. om året. Det er årsbeløbet, der møder indkomstgrænsen.

Hvordan beregnes nedsættelsen for en enlig med ratepension?

Hvilken af min partners indkomst tæller med i 2026?

Partnerens løn og anden arbejdsindkomst holdes uden for beregningen af din førtidspension eller seniorpension. Partnerens pensionsudbetalinger, positive kapitalindkomst, aktieindkomst og anden personlig indkomst kan derimod indgå.

Grænsen for en partner, der ikke er pensionist, er 298.332 kr. i 2026 for indkomst ud over arbejdsindkomst. Beløb over grænsen tæller med, dog højst 306.000 kr. Partnerens medregnede indkomst kan dermed aldrig overstige 306.000 kr. i 2026.

Et eksempel gør skellet tydeligt. En partner med høj løn kan ligge uden for beregningen, mens en partner med en løbende livrente på 80.000 kr. og aktieindkomst kan påvirke din pension. Fra 2025 følger arbejdsindkomstbegrebet i højere grad AM bidragspligtige indkomster og DIS indkomst. Efterløn, fleksydelse, flekslønstilskud og dagpenge behandles som anden personlig indkomst. Reglerne fremgår af beregningen for partnerens indkomst.

Kan pensionsudbetalinger også sænke helbreds- og varmetillæg?

Den personlige tillægsprocent er et separat spor. Den afgør blandt andet størrelsen af helbredstillæg og varmetillæg. En pensionsudbetaling kan derfor få konsekvenser for tillæg, selv om den almindelige førtidspension kun falder lidt.

Fuld tillægsprocent kræver i 2026 højst 35.700 kr. i indkomst ud over førtidspensionen for en enlig. Grænsen er 70.600 kr. samlet for et par. Tillægsprocenten bliver nul ved mindst 99.200 kr. for en enlig og 198.800 kr. samlet for et par. Den personlige tillægsprocent medregner blandt andet private pensionsudbetalinger og ATP.

Helbredstillæg har desuden et formuekrav. Likvid formue må højst være 108.000 kr. i 2026 for dig og din partner tilsammen. Grænsen vedrører helbredstillægget og ændrer ikke selve grundydelsen.

Hvad betyder ATP, Obligatorisk Pension og SUPP, mens jeg får ydelsen?

ATP, Obligatorisk Pension og SUPP handler først og fremmest om senere pension. Bidragene reducerer ikke førtidspensionen eller seniorpensionen gennem indtægtsregulering, mens pengene bliver indbetalt.

Statens Obligatorisk Pension bliver en del af ATP Livslang Pension. Udbetalingen starter ved folkepensionsalderen og kommer derefter løbende. Det samme tidspunkt gælder ATP.

SUPP er frivillig. Det samlede bidrag er 643 kr. om måneden i 2026. Din andel er 214 kr., og staten betaler 429 kr. SUPP bidraget i 2026 bliver først til en pension ved folkepensionsalderen. Den senere udbetaling kan da påvirke din indkomst og visse tillæg.

En oversigt over ATP og offentlige ordninger kan hjælpe med at skille de løbende ydelser fra den pension, der først kommer senere.

Hvad skal jeg gøre, når en pensionsudbetaling starter eller ændrer sig?

Find først pensionstypen og det forventede årsbeløb. Skellet mellem en skattepligtig ratepension og en skattefri aldersopsparing er centralt for beregningen.

Ret derefter din forskudsopgørelse, så den viser den forventede indkomst i det år, hvor udbetalingen starter eller ændrer sig. Udbetaling Danmark bruger oplysningerne løbende. Gem pensionsoversigt, pensionsmeddelelse og beregning af årsbeløbet, så du kan sammenholde dem.

Følg også pensionsmeddelelsen, når ændringen er registreret. Udbetaling Danmark gør senere pensionen op på baggrund af årsopgørelsen. En rettelse tidligt i året begrænser risikoen for en stor efterregulering eller et tilbagebetalingskrav. Ændringer i seniorpension beskriver processen med forskudsopgørelse og årsopgørelse.

Din næste vurdering bør derfor tage udgangspunkt i tre tal: årets skattepligtige pensionsudbetalinger, din eventuelle partners relevante indkomst og din tillægsprocent. Flere regler om offentlige ordninger kan give perspektiv, når din situation ændrer sig.

Indlægget Førtidspension modregning: Hvad tæller ved seniorpension? blev først udgivet på PensionsValg.

En ratepension på 10 år kan passe godt, hvis ATP, livrente og folkepension dækker din faste økonomi bagefter. En periode på 20 eller 30 år passer ofte bedre, hvis ratepensionen skal være en del af din løbende indkomst langt op i alderen. Det viste månedsbeløb er derfor kun første regnestykke. Slutdatoen er mindst lige så vigtig, fordi indkomsten kan falde mærkbart fra måneden efter den sidste rate.

Hvilke regler bestemmer perioden for min ratepension?

I 2026 skal en ratepension som hovedregel udbetales over mindst 10 år. Skattestyrelsen beskriver den almindelige ramme som en udbetalingsperiode på 10 til 30 år, når du har nået pensionsudbetalingsalderen.

Den øvre grænse kræver et ekstra blik på din egen ordning. En rateforsikring skal have sidste rate senest 30 år efter pensionsudbetalingsalderen, regnet fra første policedag. En bankbaseret rateopsparing har samme 30 års ramme, men slutfristen måles som kalenderåret 30 år efter pensionsudbetalingsalderen. De to ordningstyper følger dermed samme hovedidé, mens fristberegningen har forskellig teknisk form. Pensionsbeskatningsloven fastlægger begge regler.

Din pensionsudbetalingsalder fremgår af pensionsoversigten eller policen. Ældre ordninger kan have andre aldersvilkår end nyere ordninger. Det konkrete dokument afgør derfor både din tidligste start og din seneste sidste rate.

Hvad bliver den månedlige ydelse ved 10, 15, 20 eller 30 år?

Her er et mekanisk 2026 eksempel. Depotet er 1.200.000 kr. ved udbetalingsstart. Regnestykket har 0 kr. i anden skattepligtig indkomst, 0 kr. i fremtidigt afkast, 0 kr. i omkostninger og 0 kr. i PAL skat gennem udbetalingsperioden. Beløbene er før indkomstskat.

Formlen er enkel: 1.200.000 kr. divideret med antallet af måneder. Ved 20 år bliver regnestykket 1.200.000 kr. divideret med 240 måneder, altså 5.000 kr. om måneden før skat.

Forskellen mellem 10 og 30 år er 6.667 kr. om måneden før skat. Den høje ydelse i de første ti år kan være attraktiv, men den ophører også 20 år tidligere. En 54 årig med to gamle pensionsordninger fra tidligere job bør derfor se på hver ordnings slutdato. To ratepensioner, der stopper næsten samtidig, kan skabe et stort fald i den samlede indkomst.

Eksemplet er en periodeillustration, ikke en prognose. Faktisk afkast, produktomkostninger, skat og vilkår for regulering kan ændre den fremtidige ydelse. Regn derfor videre med dine egne depotværdier i PensionsValgs pensionsberegner.

Hvordan påvirker perioden skat og pensionstillæg?

Tre ting skal holdes adskilt: bruttoydelsen, din indkomstskat og pensionstillægget. En rateudbetaling på 10.000 kr. om måneden er en bruttoydelse. Det beløb bliver en del af din skattepligtige indkomst, og det kan samtidig indgå i grundlaget for pensionstillægget.

PAL skat handler om afkastet inde i pensionsordningen. Indkomstskat handler om de penge, du får udbetalt. De to skatter rammer på forskellige tidspunkter og bør aldrig blandes sammen i et valg af udbetalingsperiode.

Et afgrænset eksempel viser effekten for en enlig folkepensionist i 2026. Antag, at ratepensionen giver 120.000 kr. om året, og at personen ikke har anden relevant indkomst ud over folkepensionen. Pensionstillægget begynder ved 99.200 kr. og aftrappes med 30,9 procent. Den del af rateudbetalingen, der ligger over grænsen, er 20.800 kr. Aftrapningen bliver dermed 20.800 kr. gange 30,9 procent, altså 6.427 kr. om året før skat. Pensionstillæggets grænser i 2026 afhænger af, om du er enlig, samlevende med en pensionist eller samlevende med en person, der endnu ikke er pensionist.

Folkepensionens grundbeløb bliver i 2026 ikke reduceret af rateudbetalingen. Pensionstillægget kan derimod falde, fordi skattepligtige private pensioner, ATP, livrente, kapitalindkomst og aktieindkomst kan indgå i beregningen. Civilstand og din partners pensionsstatus ændrer også resultatet. Reglerne for folkepension i 2026 giver et samlet billede af det samspil.

Kalenderåret betyder også noget. Starter du folkepension midt i året, omregnes beløbsgrænserne efter antallet af måneder som pensionist. Det gør første pensionsår særligt vigtigt at beregne særskilt.

Hvorfor kan en udsat start gøre 30 års udbetaling umulig?

En udsat start flytter ikke den lovfastsatte slutfrist. Har din ordning pensionsudbetalingsalder som 67 år, og vælger du første rate som 72 årig, skal sidste rate stadig falde senest 30 år efter 67 år. Den længste mulige periode bliver derfor 25 år.

Reglen overrasker ofte, fordi perioden på 30 år lyder som et valg, der ligger åbent helt frem til udbetalingsstart. I praksis tæller ventetiden med i den samlede ramme. Fem års udsættelse bruger fem af de 30 år, der ellers kunne have været udbetalingsår.

Loven giver rammer for at forlænge udbetalingsperioden og ændre terminer, mens den konkrete ordning fastlægger fristerne og den praktiske gennemførelse. Forkortelse efter første rate kræver særlig opmærksomhed på de skattemæssige vilkår, fordi ændringer uden for reglerne kan udløse afgift. Reglerne om sidste rate bør derfor læses sammen med din police. Forskellen mellem at udskyde private pensioner, ATP og folkepension er beskrevet i at udskyde pension.

Hvordan vælger jeg en periode, der også fungerer efter sidste rate?

Er den viste månedlige rate fast gennem hele perioden?

Det viste startbeløb kan ændre sig. Særligt markedsrenteprodukter regulerer ofte de fremtidige udbetalinger, fordi depotets værdi, afkast efter PAL skat, omkostninger, udbetalingsrente og resterende udbetalingsperiode ændrer sig over tid.

En prognose på 5.000 kr. om måneden ved start er derfor en beregning ud fra bestemte forudsætninger. En garanti kræver særskilte vilkår i den konkrete police. PFA beskriver, hvordan afkast, udbetalingsrente og resterende periode kan føre til årlige reguleringer af pensionsudbetalinger.

Din valgte periode bør derfor kunne holde til mindre udsving. Slutdatoen, den livsvarige indkomst bagefter og din samlede skat betyder mere end et enkelt højt månedsbeløb ved starten.

Indlægget Ratepension udbetalingsperiode: 10, 20 eller 30 år? blev først udgivet på PensionsValg.

Det gør aktiesparekontoen relevant, når fleksibilitet har en tydelig opgave i din økonomi. Den passer dårligere til den del af pensionen, der skal skabe en stabil indkomst hver måned resten af livet. Valget handler derfor mindre om at finde den laveste skattesats isoleret set og mere om at placere hvert beløb efter det tidspunkt, hvor du kan få brug for pengene.

Er en aktiesparekonto en pensionsordning?

En aktiesparekonto er en investeringskonto for frie midler. Du kan sælge værdipapirer og hæve pengene, når du vil, og kontoen har ingen pensionsudbetalingsalder. Afkastet beskattes hvert år efter lagerprincippet, så årets kursstigninger og kursfald tæller med, også før du sælger.

Pensionsordninger har en anden opgave. Ratepension og livrente kan give fradrag ved indbetaling, mens aldersopsparing giver afgiftsfri udbetaling. Midlerne er bundet til pensionsreglerne, og udbetalingerne følger en aftalt periode eller et livsvarigt forløb.

ASK-afkastet beskattes særskilt og står derfor heller ikke som almindelig aktieindkomst på årsopgørelsen. Det kan få betydning, når du modtager folkepension. Samtidig skal du selv beslutte, hvor meget der kan hæves hvert år, og hvor stor aktierisiko din frie reserve skal bære.

Hvordan adskiller aktiesparekontoen sig fra aldersopsparing, ratepension og livrente?

Skatten på afkastet peger ikke alene på det rigtige valg. Pension har en lavere afkastskat, og fradrag kan være værdifuldt, mens ASK giver fri adgang til pengene. Derfor bør kontotypen følge formålet med opsparingen.

Aldersopsparingens grundbeløb er 9.900 kr. i 2026. Loftet kan være 64.200 kr. i 2026, når der højst er syv år til folkepensionsalderen, mens 10 års reglen kan begrænse indbetalingen til grundbeløbet. Detaljerne fremgår af aldersopsparingens beløbsgrænser.

Ratepensionens loft på 68.700 kr. i 2026 gælder samlet, også når både du og din arbejdsgiver indbetaler. Afkastet på pensionsordninger beskattes med 15,3 % PAL skat i 2026, mens fradrag og skattepligtige udbetalinger følger reglerne for ratepension og livrente. En livrente har samme afkastskat, men giver en løbende indkomst resten af livet, se reglerne om skat af pensionsafkast.

ASK har en lavere afkastskat end et almindeligt aktiedepot. Almindelig aktieindkomst beskattes i 2026 med 27 % af de første 79.400 kr. og 42 % af beløb over grænsen. Forskellen skal ses sammen med lagerbeskatningen på ASK og den ofte senere beskatning ved salg i et almindeligt depot, se skat af aktier i 2026. Valget mellem pensionstyperne kræver derfor et samlet blik på valg mellem pensionsordninger.

Hvornår kan en aktiesparekonto være et meningsfuldt supplement til pension?

Tre situationer gør ofte ASK relevant.

En person på 54 år kan have et ønske om at gå ned i tid nogle år før pensionsudbetalingerne begynder. En ratepension kan som hovedregel starte tre år før folkepensionsalderen og udbetales over 10 til 30 år. ASK kan dække årene før den periode, fordi pengene er frie. Reglerne for ratepensionens udbetaling viser netop, hvorfor en fri reserve kan have en selvstændig opgave.

En pensionist kan også bruge ASK som en reserve til en ny bil, hjælp til boligændringer eller en rejse. Hævningen kan tilpasses udgiften og behøver ingen fast månedlig rytme. Den frihed kræver samtidig, at du selv holder øje med, hvor længe pengene skal række.

Frie midler til aktier kan endelig høre hjemme på ASK, når pensionsindbetalingerne allerede er valgt bevidst. Kontoen kan da samle den aktiedel, som har lang nok tidshorisont og som skal forblive tilgængelig.

Aldersopsparing løser typisk et stærkere behov, når afgiftsfri udbetaling er vigtigere end fri adgang før pensionsalderen. Reglerne er samlet i aldersopsparingens 2026 regler. Ratepension og livrente passer bedre, når fradraget ved indbetaling har stor værdi. Livrente er især relevant, når en fast livsvarig indkomst vejer tungere end fleksibilitet, og livrente og fradragsmuligheder uddyber den afvejning.

Hvordan påvirker en aktiesparekonto pensionstillæg, ældrecheck og helbredstillæg?

ASK har en særlig betydning for folkepensionister, fordi afkast og formue påvirker forskellige tillæg på hver sin måde.

Pensionstillægget begynder i 2026 at blive nedsat ved anden indkomst over 99.200 kr. for enlige og over 198.800 kr. for samlevende pensionister. Grænserne indgår i beregningen af din personlige tillægsprocent.

Ældrecheck og helbredstillæg bruger også formuen som målestok. Den samlede likvide formue skal være under 108.000 kr. pr. 1. januar 2026. Maksimal ældrecheck er 26.900 kr. før skat i 2026, og børsnoterede aktier samt investeringsbeviser tæller med i opgørelsen af likvid formue ved ældrecheck.

Et enkelt eksempel viser forskellen. Har du 110.000 kr. på ASK den 1. januar 2026 og ingen anden likvid formue, ligger du 2.000 kr. over formuegrænsen på 108.000 kr. Betingelsen for ældrecheck og helbredstillæg er dermed ikke opfyldt. ASK-afkastet kan samtidig fortsat ligge uden for pensionstillæggets indtægtsgrundlag.

Den konkrete konsekvens afhænger af hele din indkomst, din civilstand, din øvrige formue og de tillæg, du opfylder betingelserne for. Derfor kan ASK være gunstig for pensionstillægget og mindre gunstig for formueafhængige tillæg på samme tid.

Hvilke ASK-regler og risici kan ændre det rigtige valg?

Lagerbeskatningen kræver likviditet. Et positivt aktieår udløser skat, selv om værdipapirerne fortsat ligger på kontoen. Har du 100.000 kr. investeret på ASK i starten af 2026, og værdien stiger 8 % til 108.000 kr. før udbytter og hævninger, er afkastet 8.000 kr. Skatten bliver 1.360 kr. ved 17 % i 2026. Beløbet skal kunne betales, selv om du ikke har solgt.

Aktierisikoen er næste punkt. Kontoen passer bedst til penge, der kan tåle udsving i flere år. En reserve til en konkret udgift inden for kort tid bør normalt have en mere stabil placering, fordi et fald i aktiekurser kan ramme netop på det tidspunkt, hvor pengene skal bruges.

ASK har også et afgrænset investeringsunivers med børsnoterede aktier og udvalgte aktiebaserede investeringsbeviser. Kontoen dækker derfor aktiedelen af din frie formue, mens obligationer og andre aktivtyper ligger uden for rammen.

Kursstigninger må gerne løfte kontoværdien over indskudsloftet. Overindskud er noget andet. Et for stort indskud udløser i 2026 en årlig afgift på 3 % af det overskydende beløb, indtil beløbet er rettet. Reglen fremgår af aktiesparekontoloven.

I hvilken rækkefølge bør du vurdere pension, fri reserve og aktierisiko?

1. Dit kortsigtede behov kommer først. Penge til bolig, gæld, uforudsete udgifter eller de næste få års forbrug bør have en tydelig bufferfunktion. Den del af økonomien skal kunne bruges uden at afhænge af aktiekurser.
2. Pensionsformålet kommer derefter. Fradrag, livsvarig indkomst og en fast udbetalingsperiode kan løse behov, som frie midler ikke dækker. Din samlede pensionsindbetaling viser, om der allerede er plads under ratepensionsloftet, og om aldersopsparing har en naturlig rolle.
3. Fleksibilitetsbehovet får sin egen plads. ASK giver mest mening, når du kan beskrive, hvad den frie reserve skal bruges til. Det kan være en periode med mindre arbejde, en større pensionistudgift eller valgfrihed i hævningerne.
4. Tidshorisonten afgør aktierisikoen. Penge, der kan blive brugt inden for få år, tåler sjældent samme udsving som penge med lang horisont. Dine egne beløb kan sættes ind i PensionsValgs pensionsberegner, så du kan se forskellen mellem en fast pensionsudbetaling og en fri reserve.

Rækkefølgen gør det lettere at se ASK som et supplement med et konkret formål frem for en erstatning for pensionsopsparingen. Flere perspektiver ligger samlet under privat pensionsopsparing.

Kan man flytte aktier ind på ASK, dele loftet eller lukke kontoen med tab?

Indlægget Aktiesparekonto pension: fri reserve eller pensionsvalg? blev først udgivet på PensionsValg.

Løn kan alligevel få betydning for din økonomi. Arbejdsindkomst over et bundfradrag kan sænke din personlige tillægsprocent. Dermed kan ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck blive mindre. Skat trækker også en del af lønnen, så den reelle gevinst afhænger af din samlede indkomst og de tillæg, du har ret til.

Bliver folkepensionen sat ned, når du arbejder videre?

Folkepensionen har tre økonomiske spor, og de skal holdes adskilt. Det er her, den typiske misforståelse opstår.

Grundbeløbet fortsætter uændret, når du har løn. Det samme gælder pensionstillægget, når lønnen står alene. Både din egen og din partners arbejdsindkomst holdes uden for beregningen af de to dele af folkepensionen i 2026.

Pensionstillægget ser derimod på andre indkomster. Det kan være ATP, løbende udbetalinger fra en privat pensionsordning, kapitalindkomst eller aktieindkomst. En pensionist med to gamle pensionsordninger fra tidligere job kan derfor få et lavere pensionstillæg, selv om lønindtægten fra et deltidsjob står uden for beregningen. Forskellen mellem grundbeløb og pensionstillæg er derfor central.

Det tredje spor er den personlige tillægsprocent. Her tæller din egen arbejdsindkomst med efter et bundfradrag. Tillægsprocenten afgør størrelsen af flere tillæg ved siden af folkepensionen. Din partners løn holdes også her uden for beregningen, mens partnerens øvrige indkomster kan få betydning.

Løn giver altså plads til at arbejde videre uden et direkte fradrag i folkepensionen. Tillæg ved siden af pensionen kræver en særskilt beregning.

Hvilke indkomster påvirker grundbeløb, pensionstillæg og tillæg?

Tabellen viser det afgørende skel mellem arbejdsindkomst og anden indkomst. Klassifikationen følger reglerne om folkepension og andre indkomster.

Overskud og underskud fra selvstændig virksomhed behandles fra 2025 som arbejdsindkomst, bortset fra biblioteksafgift. Derfor får en selvstændig i hovedtræk samme behandling som en lønmodtager. Det kan være relevant, hvis du fortsætter en mindre virksomhed efter folkepensionsalderen.

Efterløn og dagpenge ligger i den anden gruppe. De har derfor en anden virkning end løn, selv om begge typer indkomst er skattepligtige. ATP ligger også i denne gruppe. Se forskellen nærmere i ATP som anden indkomst.

Hvornår kan løn reducere ældrecheck eller helbredstillæg?

Din personlige tillægsprocent går fra 0 til 100. Procenten styrer ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg samt retten til mediecheck. Pensionstillægget har sin egen beregning.

For en enlig giver en tillægsprocent på 100 i 2026 plads til højst 35.700 kr. i relevant indkomst ud over folkepensionen. For et par er grænsen 70.600 kr. samlet. Tillægsprocenten falder til 0 ved 99.200 kr. for enlige og 198.800 kr. for par. Mellem grænserne falder procenten med ét procentpoint for hver 635 kr. for enlige og 1.282 kr. for par. Alle fire beløb gælder i 2026 og fremgår af reglerne om personlig tillægsprocent.

Ældrechecken kan i 2026 udgøre op til 26.900 kr. før skat. Beløbet følger tillægsprocenten og kræver samtidig en samlet formue under 108.000 kr. i 2026. Det gør ældrecheckens formuegrænse lige så vigtig som din løn.

Helbredstillæg har også en formuegrænse på 108.000 kr. i 2026. Tillægget beregnes ud fra din personlige tillægsprocent og kan dække en del af dine egne udgifter til blandt andet medicin og behandling. Reglerne om helbredstillæg og likvid formue gælder ved siden af indkomstberegningen.

Du får dermed bedst overblik ved at se på både indkomst, tillægsprocent og formue. Folkepensionens tillæg i 2026 samler de øvrige beløb og regler.

Hvordan regner du virkningen af din løn på tillægsprocenten?

Eksemplet ændrer hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Lønnen kan derimod reducere de personlige tillæg, der følger tillægsprocenten. Den endelige beregning afhænger af Udbetaling Danmarks afrunding og af årets øvrige indkomster. Reglerne og bundfradraget på 122.004 kr. i 2026 fremgår af beregningen af tillægsprocenten.

Et overslag i PensionsValgs pensionsberegner kan sætte din løn, pension og øvrige udbetalinger ind i samme billede.

Hvordan regner du den reelle gevinst efter skat og tillæg?

Ekstra arbejde giver højere indkomst før skat. Den faktiske gevinst på kontoen skal findes i fire led.

1. Start med lønnen før skat.
2. Træk arbejdsmarkedsbidraget fra. Løn har i 2026 et arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent. En løn på 10.000 kr. før skat bliver derfor 9.200 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, før personlig skat.
3. Beregn derefter virkningen på den personlige tillægsprocent og de konkrete tillæg. Et fald fra 100 til 81 i tillægsprocent rammer kun de tillæg, der bruger procenten.
4. Se på årets øvrige indkomster. ATP, privat pension, renter og aktieindkomst kan samtidig ændre pensionstillægget.

Der findes derfor ingen fælles modregningsprocent for arbejde ved siden af folkepension. To pensionister med samme løn kan stå med forskellig nettogevinst, fordi den ene har ældrecheck og helbredstillæg, mens den anden har større pensionsudbetalinger.

Din forskudsopgørelse og dit skattekort er det bedste datagrundlag for skattedelen. Pension og skat i 2026 forklarer de skatteregler, der kan ændre værdien af løn og pensionsudbetalinger.

Skal du tage pension, få seniorpræmie eller opsætte den?

Tre valg kan være relevante, når du når folkepensionsalderen.

Du kan starte folkepensionen og fortsætte i job. Her får du den løbende folkepension samtidig med lønnen. Lønnen holdes uden for beregningen af grundbeløb og pensionstillæg, mens den personlige tillægsprocent fortsat skal følges.

Seniorpræmien belønner en høj arbejdsindsats i de første to år efter folkepensionsalderen. Du kan modtage folkepension samtidig med optjeningen. I 2026 kræver den første præmie mindst 1.560 løntimer i de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. Præmien er 56.327 kr. skattefrit. I den næste periode på 12 måneder kræver den anden præmie igen 1.560 timer og udgør 33.517 kr. i 2026. Kravet svarer til cirka 30 timer om ugen i gennemsnit. Reglerne fremgår af seniorpræmien ved fortsat arbejde.

Opsat pension flytter starten på folkepensionen til senere. Du skal som udgangspunkt arbejde mindst 750 timer i et kalenderår for at optjene venteprocent. Opsættelsen kan løbe i op til 10 år og fordeles over højst to perioder. Det optjente ventetillæg kan senere udbetales på flere måder, blandt andet livsvarigt eller over 10 år. Se reglerne for opsat pension og ventetillæg.

Valget handler om balancen mellem løn nu, skat, folkepensionens løbende udbetaling og din forventede levetid. Opsættelse flytter indkomst fra nutid til fremtid. Seniorpræmien kræver derimod mange arbejdstimer i en afgrænset periode.

Hvad skal du oplyse, når du arbejder som folkepensionist?

1. Oplys din forventede arbejdsindkomst til Udbetaling Danmark, når du starter eller fortsætter arbejdet.
2. Kontrollér din personlige tillægsprocent og de tillæg, den påvirker. Se især på ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck.
3. Ret oplysningerne ved større ændringer i løn, arbejdstid eller øvrige indkomster i løbet af året.
4. Sammenhold lønnen med forskudsopgørelsen, så skattekortet passer til årets samlede indkomst.

Oplysningen om løn er nødvendig, fordi arbejdsindkomsten indgår i beregningen af den personlige tillægsprocent. Grundbeløb og pensionstillæg følger samtidig deres egne regler. Folkepension og offentlige tillæg giver et samlet overblik, når du skal holde de forskellige beregninger adskilt.

Indlægget Folkepension arbejde videre: Løn, tillæg og modregning blev først udgivet på PensionsValg.

Aldersopsparing bør ofte gemmes som buffer til større udgifter, fordi rettidig aldersopsparing ved pensionsalderen er skattefri og holdes uden for pensionstillæggets indkomstgrundlag. Derfor handler rækkefølgen mindre om, hvilken saldo der ser størst ud, og mere om hvilke kroner der tæller som skattepligtig indkomst i det enkelte år.

Hvilken pension skal du typisk hæve først?

Start med at dele pensionstiden i to perioder. Årene før folkepension er skattemæssigt interessante, hvis du er stoppet helt eller delvist med at arbejde. En ratepension eller anden skattepligtig pension kan her udfylde et hul i indkomsten, før pensionstillægget overhovedet indgår i regnestykket. Det kan sænke presset på de senere år, hvor samme ratepension kan reducere pensionstillægget.

Folkepensionsårene har en anden logik. Grundbeløbet, ATP og eventuel livrente bør ses som faste lag i budgettet. Grundbeløbet er en del af folkepensionens to dele, mens ATP typisk kommer oveni som en livsvarig udbetaling. Læsningen af ATP som bundlag er især relevant, fordi ATP også tæller med i pensionstillæggets indkomstgrundlag.

Ratepensionen er derefter den vigtigste reguleringsknap. Den kan fordeles over 10 til 30 år, og en længere udbetalingsperiode giver lavere årlig skattepligtig indkomst. Aldersopsparing og frie midler bør typisk dække udsving: ny bil, boligudgift, hjælp til børn eller et år med højere rejseforbrug. Her kan en buffer spare dig for at hæve ekstra skattepligtig pension i et år, hvor du ligger tæt på en modregningsgrænse.

Denne artikel handler om rækkefølgen. Spørgsmålet om, hvornår dine ordninger tidligst må udbetales, skal afgøres særskilt. Livrente behandles her som et indkomstlag, og detaljer om garanti, restværdi og arv og pension kan ændre den praktiske plan.

Hvilke udbetalinger tæller med i skat og pensionstillæg i 2026?

Tre ting afgør rækkefølgen: skat ved udbetaling, om beløbet tæller i pensionstillægget, og hvor frit du kan vælge beløb og tidspunkt. Pensionstillæggets nedsættelse starter i 2026 ved 99.200 kr. for enlige og 198.800 kr. for gifte eller samlevende, og satserne afhænger af, om din partner er pensionist eller uden pension. De aktuelle pensionstillæggets indkomstgrænser viser også, at egen arbejdsindkomst holdes ude af grundbeløb og pensionstillæg i 2026.

Ratepensionens udbetaling er skattepligtig som personlig indkomst, og ratepensionens udbetaling kan derfor give både almindelig indkomstskat og lavere pensionstillæg. Aldersopsparing er anderledes: Du har ingen fradrag ved indbetaling, og den rettidige udbetaling er skattefri. Derfor bør aldersopsparing sjældent være den første pension, du bruger, hvis du samtidig har skattepligtig pension, der kan flyttes mellem år.

Hvordan lægger du rækkefølgen år for år fra din udbetalingsalder?

En god hæverækkefølge laves som en kalender, år for år. Den samme saldo kan give meget forskellige resultater, alt efter om udbetalingen falder før eller efter folkepension, sammen med løn, eller i et år med lavere forbrug. Brug gerne PensionsValgs pensionsberegner til at teste tallene med din egen ATP, ratepension, civilstatus og forventede forbrug.

1. Find den tidligste pensionsudbetalingsalder for hver ordning. Reglerne i 2026 afhænger af oprettelsestidspunktet: Ordninger fra 1. januar 2018 følger som udgangspunkt treårsreglen, ordninger fra 1. maj 2007 til 31. december 2017 følger femårsreglen, og ældre ordninger kan ofte have ret til udbetaling fra 60 år. Det er aftaletidspunktet, der styrer pensionsudbetalingsalderen efter oprettelsestidspunkt.
2. Placér folkepensionsalder og ATP start i samme kalender. ATP bør skrives ind som fast årlig indkomst, selv om beløbet kan virke mindre end de private pensioner.
3. Del alle udbetalinger i skattepligtige og skattefri beløb. Ratepension, livrente og ATP hører til den skattepligtige side. Aldersopsparing hører til den skattefri side ved rettidig udbetaling.
4. Skriv forventet arbejdsindkomst ind for hvert år. Arbejdsindkomst ændrer skatten, og den kan ændre den personlige tillægsprocent, selv om den holdes ude af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Netop derfor er skiftende indkomst et centralt punkt.
5. Beregn pensionstillæg efter civilstatus. Enlig, samlevende med pensionist og samlevende med partner uden pension har forskellige grænser og nedsættelsesprocenter.
6. Vælg ratepensionens udbetalingslængde. Reglerne for indbetaling til ratepension viser også 2026 loftet på 68.700 kr., men ved udbetaling er længden fra 10 til 30 år det vigtige valg. Ti år giver høj årlig indkomst. Tyve eller tredive år kan give mindre modregning.
7. Reservér aldersopsparing til de ujævne år. Bilen, taget, flytningen eller et stort familiearrangement passer bedre til en skattefri buffer end til en ekstra stor ratepension.
8. Regn om ved ændret civilstatus, partnerens pensionering, salg af bolig, ny arbejdsindkomst eller beslutning om udskudt pension. En rækkefølge er en årsplan, ikke en engangsbeslutning.

Hvad betyder 60.000 kr. eller 120.000 kr. i ratepension for pensionstillægget?

Her er et konkret eksempel for en enlig folkepensionist i 2026. Forudsætningerne er en gennemsnitlig ATP på 17.340 kr. årligt fra 2026 og ingen anden relevant indkomst end ATP og ratepension. ATP beløbet følger den forhøjede ATP fra 2026, og grænsen for pensionstillægget for enlige er 99.200 kr. i 2026.

Første variant er 120.000 kr. i årlig ratepension:

Regnestykket er 137.340 kr. trukket fra 99.200 kr., hvilket giver 38.140 kr. over grænsen. Pensionstillægget kan derefter sættes ned med 30,9 procent af 38.140 kr., altså cirka 11.785 kr. årligt før almindelig skat.

Den samme person med 60.000 kr. i årlig ratepension får et andet resultat. ATP på 17.340 kr. plus ratepension på 60.000 kr. giver 77.340 kr. i relevant indkomst. Beløbet ligger under grænsen på 99.200 kr. for enlige i 2026, så denne indkomst alene udløser ingen reduktion af pensionstillægget. Forskellen mellem 60.000 kr. og 120.000 kr. i årlig ratepension er derfor mere end skat. Den kan også være et spørgsmål om, hvor meget pensionstillæg du bevarer.

Hvornår bør du bryde hovedreglen og hæve i en anden rækkefølge?

Standardrækkefølgen holder bedst, når du har lav arbejdsindkomst, et reelt behov for udbetaling og et pensionstillæg, der stadig kan bevares. Andre situationer kræver en omvendt plan. Matrixen viser de vigtigste vendepunkter.

Skattegrænserne for mellemskat, topskat og toptopskat betyder især meget for dig, der arbejder videre efter folkepensionsalderen. En lønmodtager med høj indkomst kan få en dårlig kombination af løn, ratepension og eventuel livrente i samme år. Her kan aldersopsparing være den reneste buffer, fordi den løser likviditetsbehovet uden at øge personlig indkomst.

Tiårsreglen for aldersopsparing er et klassisk overset vendepunkt. Har du højst syv år til folkepensionsalderen, kan loftet være 64.200 kr. i 2026, men udbetaling fra ratepension eller livsvarig pension kan reducere loftet til 9.900 kr., hvis betingelserne er opfyldt efter aldersopsparingens 2026 regler. En 64-årig med folkepensionsalder 67 år kan derfor ødelægge tre års høje aldersopsparingsindbetalinger ved at starte ratepension for tidligt.

Partnerens status er lige så praktisk. To personer kan have samme pensioner, men forskellig rækkefølge, fordi den ene bor alene, mens den anden bor med en partner uden pension. Rækkefølgen bør derfor følge husstanden, og ændringer i bolig, samliv og arbejdsindkomst bør regnes ind samme år.

Hvilke fejl gør rækkefølgen dyrere?

Et klassisk fejltrin er at glemme ATP i pensionstillæggets indkomstgrundlag. Beløbet er mindre end mange private pensioner, men det ligger nederst i beregningen og kan være nok til at skubbe en ratepension over grænsen.

Aldersopsparing bruges også ofte for tidligt. Det fjerner den mest fleksible buffer til de år, hvor ekstra skattepligtig pension vil koste både skat og pensionstillæg. Ratepension startes tilsvarende ofte over en kort periode, fordi standardvalget føles enkelt. Test 10, 20 og 30 år, før du accepterer den første plan.

Frie midler bør med i beregningen. Renter, positiv kapitalindkomst og visse aktieindkomster kan påvirke pensionstillægget. Personlig tillægsprocent er et andet regnestykke end pensionstillægget, og den styrer blandt andet ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg. Grænserne for personlig tillægsprocent er i 2026 lavere end mange forventer.

Hævning før pensionsudbetalingsalderen kan blive dyrt. Afgiften er i 2026 60 procent for ratepension, ophørende livrente og livrente, 20 procent for aldersopsparing og supplerende engangssum samt 52 procent for kapitalpension, når hovedreglen om afgifter ved tidlig hævning rammer. Din næste opgave er derfor enkel: Skriv hvert år op med ATP, ratepension, livrente, aldersopsparing, frie midler og civilstatus, og vælg rækkefølgen ud fra årets samlede indkomst.

Indlægget Hæve pensioner: rækkefølgen der mindsker modregning blev først udgivet på PensionsValg.

Start med at skelne mellem opsparing og forventet pension

Første fælde opstår allerede øverst i opgørelsen. Der står ofte både et depot og en forventet fremtidig pension. De to tal kan ikke læses på samme måde. Dit depot er værdien her og nu. Det er et øjebliksbillede. Den prognose, du ser for fremtidige udbetalinger, er derimod et skøn baseret på forudsætninger om blandt andet afkast og inflation.

Når du ser beløb i nutidskroner, er de omregnet til dagens prisniveau. Det gør dem mere brugbare, når du vil sammenligne med din nuværende løn eller dit forventede forbrug. Tallene vises desuden typisk før skat. Det gør dem gode til overblik, men de er ikke det samme som det beløb, der lander på din konto.

Den forskel er vigtig. En høj prognose er ikke et løfte, og en stor depotværdi siger ikke i sig selv, hvor høj din livsvarige pension bliver. Udbetalingen afhænger også af ordningstype og udbetalingsform.

De poster du bør læse linje for linje

En pensionsopgørelse kan se forskellig ud fra selskab til selskab, men nogle poster går igen. Her giver det mening at læse i en fast rækkefølge.

Årets indbetalinger er et godt sted at begynde. Hvis du forventer 5.000 kroner om måneden, men opgørelsen viser mindre, bør du sammenholde med dine lønsedler og din pensionsaftale. Forskellen kan være helt naturlig, men den kan også skyldes, at en større del af bidraget nu går til forsikringer eller andre omkostninger.

Hvorfor depotet ikke er steget lige så meget som du troede

Det spørgsmål dukker op igen og igen, og svaret ligger næsten altid i samspillet mellem flere poster. Hele pensionsbidraget går sjældent direkte til opsparing. Noget kan gå til forsikringsdækninger, administration og investering. Derudover trækkes PAL-skat af afkastet, normalt af pensionsselskabet eller banken.

Et enkelt eksempel viser logikken. Hvis du i løbet af året har fået indbetalt 60.000 kroner, er det ikke det samme som, at depotet stiger med 60.000 kroner. Har markederne været svage, hvis omkostningerne har været mærkbare, eller hvis en del af bidraget er gået til forsikring, vil stigningen være lavere. Et negativt år er derfor ikke i sig selv tegn på fejl.

Her skal du også vide, om din ordning er markedsrente eller gennemsnitsrente. Markedsrente giver større udsving i afkast og ofte også i den forventede pension. Gennemsnitsrente er typisk mere stabil og kan have garanti. Den forskel gør det lettere at vurdere, om udviklingen faktisk er usædvanlig.

Omkostninger skal læses i både kroner og procent

Det er fristende kun at kigge på procenten, men det giver et for snævert billede. ÅOK viser de årlige omkostninger i kroner, mens ÅOP viser omkostningerne i procent af depotet. Begge tal er relevante.

Kroner gør det konkret. Procent gør det sammenligneligt. Hvis du vil forstå, hvad pensionen reelt koster, bør du læse begge tal sammen med eventuelle direkte omkostninger og investeringsomkostninger. Nogle omkostninger kendes først endeligt, når året er slut, så det er normalt, at den præcise opgørelse kommer med forsinkelse.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat er ikke et bilag til pensionen, men en del af den

Pension og skat hænger tæt sammen. Derfor giver det god mening at have pensionsopgørelsen liggende ved siden af både forskudsopgørelsen og den senere årsopgørelse. Fejl det ene sted kan slå igennem det andet sted.

Har du en privat ratepension, bør du især holde øje med felt 416 på forskudsopgørelsen. Hvis dine indbetalinger ændrer sig i løbet af året, bør feltet rettes, så skatten passer bedre løbende. Ellers kan du ende med at betale for meget eller for lidt skat.

For ratepension gælder et samlet fradragsloft i 2026 på 68.700 kroner for privat og arbejdsgiveradministreret indbetaling tilsammen. Her opstår en klassisk fejl: man ser kun på sin private ordning eller kun på arbejdsgiverordningen, selv om loftet gælder samlet. Hvis din arbejdsgiver indbetaler 40.000 kroner på ratepension i 2026, er der restplads til 28.700 kroner med fradrag på en privat ratepension. Mere end det kan udløse korrektioner på årsopgørelsen.

Har du indbetalt for meget på en privat ratepension, kan fradraget blive reduceret eller slettet i rubrik 21. Er overskridelsen sket på en arbejdsgiveradministreret ordning, kan det overskydende beløb blive beskattet i rubrik 347. Arbejdsgiverordningen går forud for den private ordning, hvis loftet overskrides.

Det er også værd at kende forskellen mellem de mest almindelige ordninger. En livsvarig livrente er fradragsberettiget og udbetales resten af livet. En aldersopsparing giver ikke fradrag ved indbetaling, men udbetales skatte og afgiftsfrit. I 2026 er grænsen 9.900 kroner, hvis du har mere end 7 år til folkepensionsalderen, og 58.900 kroner, hvis du har 7 år eller mindre.

Offentlig pension kræver samme grundighed

Modtager du folkepension, er pensionsopgørelsen ikke det eneste papir, du skal læse ordentligt. Dit årsbrev fra Udbetaling Danmark er i praksis også en pensionsopgørelse. Det kommer i november eller december og viser, hvad du får udbetalt i det kommende år, og hvordan beløbet er beregnet.

Brevet bygger på din og eventuel ægtefælle eller samlevers forskudsopgørelse. Hvis forskudsopgørelsen er forkert, kan pensionen også blive beregnet forkert. Senere bruges årsopgørelsen til at gøre pensionen op for året før, og derfor kan fejl føre til efterregulering.

Her er det især vigtigt at kende forskellen på grundbeløb og pensionstillæg. Grundbeløbet påvirkes ikke af andre indkomster. Pensionstillægget gør. ATP, private løbende pensionsudbetalinger, nettokapitalindkomst og visse aktieindkomster kan få tillægget til at falde eller bortfalde. Hvis din indkomst ændrer sig i løbet af året, kan pensionen blive omregnet med tilbagevirkende kraft for perioden.

ATP fortjener sin egen plads i overblikket. ATP Livslang Pension er en separat, obligatorisk og livsvarig del af pensionen. For mange er den en vigtig del af grundforsørgelsen, ikke bare et lille tillæg. ATP oplyser også, at omkring 35 procent af pensionisterne i praksis kun har folkepension og ATP som pensionsgrundlag.

Tre situationer hvor et ekstra tjek kan betale sig

En lønmodtager med firmapension ser et årligt bidrag på 60.000 kroner, men depotet er steget langt mindre end ventet. Her ligger forklaringen ofte i en kombination af markedsudsving, PAL-skat, omkostninger og forsikringsdækninger.

En person med både privat og arbejdsgiverordning opdager først ved årsopgørelsen, at den samlede indbetaling til ratepension overstiger loftet. Så bliver konsekvensen synlig i rubrik 21 og eller 347, selv om hver ordning for sig måske så uskyldig ud.

En folkepensionist undrer sig over et lavere pensionstillæg. Forklaringen kan være højere ATP eller større private pensionsudbetalinger, som indgår i beregningen af tillægget.

En enkel årlig tjekliste

En pensionsopgørelse er i virkeligheden mindre mystisk, end den ser ud. Når du læser den som en kontrolopgave og kobler den med skat og eventuelle offentlige ydelser, bliver den et praktisk værktøj i stedet for et svært papir. Det giver dig et bedre grundlag for at opdage fejl i tide, justere småting undervejs og få et mere realistisk billede af, hvad din pension faktisk kan bære.

Indlægget Sådan læser du din årlige pensionsopgørelse korrekt blev først udgivet på PensionsValg.

I årene 2026 til 2030 bliver det især vigtigt at holde styr på timingen. Fra 2026 får indkomstskatten nye niveauer med basisskat, mellemskat, topskat og top topskat. Samtidig fortsætter det ekstra pensionsfradrag, og det gør pensionsindbetalinger mere interessante i år, hvor indkomsten stiger markant. Satserne for 2027 til 2030 forventes reguleret årligt, så 2026 er det sikre referenceår i denne artikel.

Først det vigtigste: indkomsttypen styrer pensionssporet

Når du er almindeligt ansat, sker indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pension typisk via lønnen. Beløbet er som udgangspunkt bortseelsesberettiget, så det ikke beskattes som almindelig løn ved indbetalingstidspunktet. Har du derimod freelanceopgaver eller honorarindtægt, er der sjældent nogen automatisk pensionsopsparing. Så skal du selv tage stilling til både indbetaling og skat.

En privattegnet pension fungerer anderledes. Her indbetaler du af penge, der allerede er beskattet, og får derefter fradrag efter reglerne for den ordning, du vælger. Hvis indkomsten kommer fra egentlig selvstændig virksomhed, kan du i nogle tilfælde bruge særlige regler, blandt andet den særlige 30 procent regel for livsvarig livrente.

Det er her, mange mister overblikket. En person kan godt have fast løn om dagen, freelance om aftenen og perioder med deltid hen over året. Reglerne er de samme, men den praktiske anvendelse bliver mere kompleks, fordi pengene ikke kommer ind på samme måde hver måned.

Loftet for ratepension gælder samlet

Et af de vigtigste punkter i 2026 er loftet for ratepension og ophørende livrente. Loftet er 68.700 kr. og gælder samlet på tværs af alle ordninger. Det gælder både egne indbetalinger og arbejdsgiverens indbetalinger til disse ordninger.

Det er en klassisk misforståelse, at hver ordning har sit eget loft. Det har de ikke. Har du to arbejdsgivere, eller kombinerer du fast job med private indbetalinger, skal du lægge det hele sammen.

En enkel regneramme kan se sådan ud:

Her er du under loftet. Hvis den private indbetaling i stedet var 30.000 kr., ville den samlede indbetaling blive 72.000 kr. Det er 3.300 kr. over loftet på 68.700 kr. I sådan en situation bør det overskydende beløb som udgangspunkt flyttes eller håndteres særskilt efter reglerne.

Det er også derfor, det sjældent er nok kun at kigge på den ordning, du selv har oprettet. Arbejdsgiverens indbetaling kan være det, der gør forskellen mellem en fornuftig plan og en overindbetaling.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Livrente fylder mere, når indkomsten svinger

Personer med svingende eller høj indkomst har ofte brug for mere fleksibilitet end ratepensionen giver. En livsvarig livrente er derfor central i mange planer, fordi der som udgangspunkt ikke er samme årlige loft som på ratepension. For selvstændige kan livrenten være særlig relevant, fordi indbetaling i visse tilfælde kan ske efter 30 procent reglen ud fra virksomhedens overskud.

Det gør en forskel i praksis. Hvis et år byder på en stor bonus, et godt projektforløb eller ekstra B indkomst, kan en større fradragsberettiget indbetaling til livrente være mere oplagt end at forsøge at presse mere ind på en ratepension, der allerede er tæt på loftet.

Der er dog en vigtig balance her. Fradrag må ikke få lov til at overskygge selve produktvalget. Risiko, omkostninger og udbetalingsform betyder også noget. Markedsrente kan give større udsving i opsparingens værdi, mens gennemsnitsrente typisk giver mere stabil forrentning og ofte garanti eller buffer, men lavere forventet afkast over lange perioder. Skattereglerne for fradrag ændrer sig ikke af den grund, men valget kan have stor betydning, hvis din tidshorisont er kort eller din indkomst er uforudsigelig.

Aldersopsparing kan være mere relevant, end den ser ud til

En aldersopsparing giver ikke fradrag ved indbetaling. Til gengæld er udbetalingen skatte og afgiftsfri, og ordningen bliver ikke modregnet i folkepension. Det gør den særlig relevant i år, hvor den skattemæssige værdi af et fradrag er lavere, eller hvor du gerne vil sprede din fremtidige pension mellem forskellige skattebehandlinger.

I 2026 er loftet på aldersopsparing 9.900 kr. årligt. Hvis du har højst 7 år til folkepensionsalderen, er loftet 64.200 kr. Folkepensionsalderen afhænger af fødselsår. Skat angiver blandt andet 69 år for personer født fra 1. januar 1967 til 31. december 1970 og 70 år for personer født 1. januar 1971 eller senere. Samme afstand til folkepensionsalderen har også betydning for det ekstra pensionsfradrag.

Aldersopsparing er altså ikke bedre i sig selv. Den kan være mere relevant i bestemte år. Har du et lavt indkomstår med deltid eller færre freelanceopgaver, kan det give mening at overveje mindre fradragsberettiget pension og i stedet bruge aldersopsparingen inden for loftet.

2026 gør timing vigtigere

Med de nye skatteniveauer i 2026 bliver timingen af ekstra pensionsindbetalinger mere interessant. Tærsklerne efter arbejdsmarkedsbidrag er 641.200 kr. for mellemskat, 777.900 kr. for topskat og 2.592.700 kr. for top topskat. Hvis din personlige indkomst svinger meget fra år til år, kan ekstra pensionsindbetaling i et højt indkomstår være mere værdifuld end samme indbetaling i et lavt indkomstår.

Samtidig får du i 2026 et ekstra pensionsfradrag oven i de almindelige regler. Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen, udgør det 12 procent af indbetalinger op til 87.800 kr. Har du 15 år eller mindre, er satsen 32 procent af indbetalinger op til samme grænse. Fradraget gives automatisk.

Deltid og freelance kræver løbende justering

Når arbejdstiden falder, falder arbejdsgiverens pensionsindbetaling ofte også. Det kan være let at overse, fordi lønsedlen stadig kommer som normalt. Hvis du går fra fuldtid til deltid i en periode, kan du derfor ende med at spare mindre op, uden at det var meningen.

Samtidig er det værd at tjekke, om du fortsat indbetaler til ATP Livslang Pension, og om der er behov for frivillig indbetaling, hvis du er selvstændig eller i perioder uden arbejdsgiverbetalt pension. Selvstændige kan nemlig frivilligt supplere via ATP som selvstændig.

Skat peger også direkte på, at du bør rette forskudsopgørelsen, når der sker ændringer som nyt job, ændret løn, begyndt eller ophørt virksomhed, hjemmearbejdsdage, ændret afstand og ændrede pensionsindbetalinger. Det er særligt vigtigt ved hybridarbejde, fordi ændringerne ofte kommer midt i året.

Brug overblik, men stol ikke blindt på ét billede

Et samlet pensionsbillede hjælper meget, når du har flere ordninger. PensionsInfo kan samle næsten alle ordninger i ét overblik. Det er nyttigt, men det er klogt at dobbelttjekke direkte hos selskaberne eller banken, fordi enkelte leverandører eller udbetalingsoplysninger kan mangle.

Det er især relevant, hvis du både har nuværende arbejdsgiverordning, gamle ordninger fra tidligere job og en privat pension ved siden af. Hele pointen er at få det samlede billede frem, før du beslutter, hvor næste indbetaling skal lande.

Tre korte tjeklister, der gør en forskel

Hvis du kombinerer fast job og freelance, så gennemgå disse punkter i samme omgang:

• Hvilke ordninger indbetaler din arbejdsgiver allerede til?
• Hvor meget er der samlet indbetalt til ratepension og ophørende livrente i år?
• Er freelanceindtægten B indkomst eller del af selvstændig virksomhed?
• Er forskudsopgørelsen opdateret med ny indkomst og nye indbetalinger?
• Passer næste indbetaling bedst til ratepension, livrente eller aldersopsparing?

Hvis du arbejder deltid i perioder, så tjek:

• Om arbejdsgiverens pensionsindbetaling er faldet sammen med timerne
• Om du selv vil kompensere for det lavere niveau
• Om ATP og andre pensionsspor stadig er aktive

Hvis du driver selvstændig virksomhed, så få afklaret:

• Om der er overskud, som gør 30 procent reglen relevant
• Om frivillig ATP passer til din situation
• Om pension og skat er tænkt sammen med årets forventede overskud

Hybridarbejde gør ikke pensionsreglerne nye, men det gør dem mere levende i hverdagen. Du får flere valgmuligheder, men også flere steder, hvor noget kan glide forbi. Et godt overblik starter med indkomsttypen, fortsætter med loftet for ratepension og slutter først, når forskudsopgørelse, ordninger og risiko hænger sammen. Hvis du bruger 2026 som pejlemærke og husker, at satserne for 2027 til 2030 typisk reguleres årligt, står du langt stærkere i dine valg.

Indlægget Pension og skat ved hybridarbejde i 2026-2030 blev først udgivet på PensionsValg.

Tre forskellige beslutninger, som ofte bliver blandet sammen

Når man taler om at udskyde pension, lyder det som én beslutning. I praksis er det mindst tre.

Først er der opsat pension, altså folkepension, som du vælger at vente med. Hvis du opfylder betingelserne, kan du optjene ventetillæg, så din senere folkepension bliver højere. Det kræver, at du arbejder mindst 750 timer om året i perioden, hvor du udskyder. Det svarer til cirka 14,5 time om ugen.

Dernæst er der ATP. ATP Livslang Pension kan udskydes til senest 10 år efter folkepensionsalderen, og pensionen kan blive forhøjet ved udskydelse.

Til sidst kommer de private ordninger. Her gælder andre regler end for folkepensionen. En ratepension udbetales i rater over mindst 10 år og højst 30 år. En livsvarig pension udbetales resten af livet. Om du kan udskyde udbetalingen, afhænger af ordningen og pensionsselskabets regler.

Det vigtige er, at du godt kan udskyde den ene og starte den anden. Folkepension og privat pension skal ikke nødvendigvis begynde samtidig.

Hvorfor senere udbetaling kan give mening

Udskydelse handler ofte om timing. Hvis du fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan det være mindre hensigtsmæssigt også at få store skattepligtige pensionsudbetalinger i de samme år. Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Derfor kan senere start på privat pension give mere ro i skatteplanlægningen.

Der kan også være en gevinst i forhold til folkepensionens tillæg. Pensionstillægget er indkomstafhængigt, mens grundbeløbet er en fast del. I 2026 er grundbeløbet 7.544 kr. om måneden før skat. Pensionstillægget er 8.729 kr. om måneden for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende, før skat. Andre indkomster kan sætte pensionstillægget ned eller fjerne det helt. Derfor kan det være en fordel at vente med private udbetalinger til et tidspunkt, hvor din øvrige indkomst er lavere.

Et andet plus er størrelsen på de senere udbetalinger. Når privat pension udsættes, kan opsparingen få længere tid til afkast, og udbetalingsperioden kan tilpasses. Det kan løfte den månedlige ydelse, især på livrente og ratepension.

Fortsætter du med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan der også være mulighed for seniorpræmie. I 2026 udgør den 56.327 kr. i det første år efter folkepensionsalderen, hvis betingelserne er opfyldt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvornår det kan være en dårlig idé at vente

Senere udbetaling er ikke automatisk det bedste valg. Penge, du udskyder, har du jo ikke til rådighed nu. Hvis økonomien er stram, eller du gerne vil bruge mere af opsparingen tidligt i pensionistlivet, kan udsættelse føles forkert.

Der er også forskel på ordningerne. En ratepension er tidsbegrænset. Hvis du udsætter starten og stadig vælger udbetaling over en begrænset periode, får du stadig ikke penge resten af livet. Lever du længe, kan ordningen slippe op. En livrente fungerer anderledes, fordi den er livsvarig, men her kan hensynet til arvinger være mindre gunstigt afhængigt af garantier og dækninger.

Usikkerhed spiller også ind. Regler, satser og skatteforhold ændrer sig løbende. Jo længere du udskyder, jo mere planlægger du ind i en fremtid, som ingen kender helt.

Samspillet med folkepensionen er ofte det afgørende

Mange tror, at al indkomst påvirker folkepensionen på samme måde. Sådan er det ikke. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet, og ifølge reglerne påvirker den heller ikke pensionstillægget. Det er især andre indkomster, der kan få betydning.

Det gør en stor forskel i praksis. Hvis du arbejder videre, kan du i nogle situationer godt tage folkepension uden at blive ramt på samme måde, som hvis du samtidig får store private pensionsudbetalinger. Omvendt kan private udbetalinger føre til modregning i pensionstillægget.

I 2026 nedsættes pensionstillægget ved indkomst over 99.200 kr. for enlige og 198.800 kr. for samlevende. Det bortfalder ved højere niveauer afhængigt af civilstand og partnerens status. Derfor er det ofte mere relevant at se på samlet indkomst end på pension alene.

Tre korte scenarier

En person, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan have god grund til at overveje opsat folkepension. Arbejdet kan udløse ventetillæg, og fortsat beskæftigelse kan også åbne for seniorpræmie.

En enlig med lille privat pension kan have stor glæde af at beskytte pensionstillægget. Her kan tidspunktet for private udbetalinger være vigtigere end ønsket om at starte så tidligt som muligt.

Et par, hvor den ene stadig arbejder, bør se på husstandens samlede forhold. Pensionstillægget afhænger i flere situationer af, om partneren også er pensionist, og af den samlede økonomi i hjemmet.

Aldersopsparing kan være et stærkt supplement

Aldersopsparing skiller sig ud, fordi indbetaling ikke giver fradrag, mens udbetalingen er skattefri. Det kan være nyttigt i en plan, hvor du vil undgå at lægge mere personlig indkomst oven i løn, ratepension eller livrente.

I 2026 er det almindelige loft 9.900 kr. Er der højst 7 år til folkepensionsalderen, kan loftet være 64.200 kr. Men her kommer en vigtig fælde: 10-års-reglen kan begrænse dig til 9.900 kr., hvis du allerede har startet visse pensionsudbetalinger. Ved for høj indbetaling kan afgiften være 40 pct. af det overskydende beløb.

Den detalje gør aldersopsparing til mere end en teknisk note. Starttidspunktet for andre pensioner kan nemlig få direkte betydning for, hvor meget du senere kan sætte ind.

En enkel tjekliste før du beslutter dig

Et sidste perspektiv er værd at have med. For mange pensionister fylder offentlige ydelser og ATP mest i økonomien. Ifølge ATP’s opgørelser kommer omkring 75 pct. af pensionsindkomsten i gennemsnit fra grundpensionen, og 35 pct. har ingen løbende udbetaling fra privat eller arbejdsmarkedspension. Derfor får timing, modregning og valg af udbetaling ofte større betydning, end man skulle tro.

Senere udbetaling kan altså være klog planlægning, men kun når den passer til din økonomi, dine indkomster og dit behov for penge over tid. Et godt valg kræver, at du skiller ordningerne ad, ser på skatten og tager højde for pensionstillægget, før du trykker på start eller pause.

Indlægget Udskyd pensionen: Fordele og ulemper ved senere udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Fleksibel pensionsudbetaling betyder nemlig ikke fri adgang til at hæve lidt ekstra fra måned til måned. En ratepension udbetales som hovedregel over 10 til 30 år, og en aldersopsparing har helt andre spilleregler, fordi udbetalingen er skattefri og afgiftsfri. Derfor starter god planlægning med at skelne mellem opsparingens type og selve udbetalingsplanen.

Den vigtigste grænse går mellem tiden før og efter folkepensionsalderen. Før folkepension handler valgene især om indkomstskat og likviditet. Efter folkepension kommer et ekstra lag ovenpå, fordi private, skattepligtige pensionsudbetalinger kan påvirke pensionstillægget. Arbejdsindkomst gør derimod ikke. Det gælder både for løn og fra 2025 som udgangspunkt også AM bidragspligtig indkomst og virksomhedsresultat for selvstændige. Den forskel er vigtig, fordi den ændrer, hvilke penge der er mest skånsomme at leve af i forskellige år.

To slags fleksibilitet, som let bliver blandet sammen

Først kommer fleksibilitet i opsparingen. Her handler det om, hvilken ordning du indbetaler til. En aldersopsparing giver ikke fradrag ved indbetaling, men til gengæld skattefri udbetaling og ingen modregning i folkepensionen. En ratepension giver fradragsmulighed, men udbetalingerne er skattepligtige. Afkast på pensionsordninger beskattes løbende med PAL skat på 15,3 pct.

Dernæst kommer fleksibilitet i udbetalingen. Her er rammerne ofte smallere, end mange regner med. Hos pensionsselskaber kan man typisk få et fast månedligt beløb fra en ratepension, og nogle steder kan udbetalingsperioden forlænges. Det er derimod ikke sikkert, at man kan forkorte forløbet eller sætte det på pause. Nogle ordninger kan senere ændres til livsvarig pension, men det afhænger af produkt og vilkår. Derfor bør hvert valg ses som konkret, ikke som en generel ret.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

En enkel 5 trins plan

Tre situationer, hvor planen gør en tydelig forskel

En freelancer i 50’erne med store udsving i årsindkomsten vil ofte have mest gavn af at udsætte pensionsstart, hvis økonomien kan bære det. I gode år kan indbetalinger til ratepension og ophørende livrente være relevante, men loftet for samlet fradragsberettiget indbetaling er 68.700 kr. i 2026. Derudover findes et ekstra pensionsfradrag for visse indbetalinger.

En deltidsansat i begyndelsen af 60’erne står ofte med et andet valg. Her kan en tidlig start på ratepension virke oplagt, hvis indkomsten er lav. Men det kan få betydning for muligheden for senere at bruge det høje loft på aldersopsparing. I 2026 er grundbeløbet 9.900 kr., mens loftet kan være 64.200 kr. for personer tæt på folkepensionsalderen eller for folkepensionister. Den mulighed kan dog blive begrænset af 10 års reglen for aldersopsparing, hvis udbetaling fra visse fradragsberettigede pensioner allerede er startet.

En selvstændig efter folkepensionsalderen skal typisk se mindre på arbejdstimer og mere på samspillet mellem private pensioner og offentlige ydelser. Folkepensionens grundbeløb påvirkes ikke af arbejdsindkomst, men skattepligtige private pensionsudbetalinger kan sænke pensionstillægget. Derfor kan det være mere nænsomt at holde igen med rateudbetalinger og bevare aldersopsparing som skattefri reserve.

Faldgruber, der er værd at kende

Det er let at tro, at man bare kan hæve ekstra i et stramt år. Sådan fungerer mange ordninger ikke. En anden klassisk fejl er at planlægge ud fra bruttobeløb alene. PensionsInfo viser før skat beløb, og det kan give et for optimistisk billede af, hvad der reelt kommer ind på kontoen.

Overindbetaling er også en reel risiko. Det gælder især, hvis man har flere ordninger eller skifter mellem arbejdsgiverordning og privat pension. Aldersopsparing har særskilte lofter, og overskridelse kan udløse afgift.

En praktisk tjekliste

Før du ændrer noget, er det klogt at gennemgå disse punkter:

Pension ved skiftende indkomst kræver derfor mere rytme end automatik. En god plan handler sjældent om at få flest mulige penge ud hurtigst muligt. Den handler om at bruge de rigtige penge på det rigtige tidspunkt. Får du styr på timing, rækkefølge og vilkår, står du stærkere både i de gode år og i de mere usikre.

Indlægget Fleksibel udbetaling fra pension ved skiftende indkomst blev først udgivet på PensionsValg.

Boligen er ikke en pensionsordning i juridisk forstand, men din friværdi kan stadig spille en vigtig rolle i pensionsøkonomien. Friværdi er boligens værdi minus gælden i boligen. Det lyder enkelt, men i praksis er der en vigtig forskel på formue og likviditet. En høj boligværdi kan give handlefrihed senere i livet, men den er typisk mindre fleksibel end en bankopsparing. Finanstilsynet peger netop på, at værdien af for eksempel friværdi bør modereres i planlægningen, fordi den ikke altid er let at omsætte til penge, når du faktisk får brug for dem.

Det er en vigtig nuance. Sætningen “min bolig er min pension” er kun delvist rigtig. Friværdi kan være nyttig, men først når den kan bruges i praksis. Hvis du ikke ønsker at sælge, flytte, nedskalere eller optage lån, kan en stor del af formuen ende som papirværdi. Samtidig kan adgangen til at låne i boligen som pensionist være mere begrænset, end mange regner med. Derfor bør boligens værdi aldrig stå alene i en pensionsplan.

Boligværdi påvirker sjældent direkte, men den ændrer billedet alligevel

Selve boligens markedsværdi påvirker ikke direkte din folkepension. Grundbeløbet i 2026 er 7.544 kr. om måneden før skat for både enlige og gifte eller samlevende. Pensionstillægget er 8.729 kr. for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende. Samlet bliver det 16.273 kr. for enlige og 12.011 kr. for gifte eller samlevende før skat. Det afgørende er dog, at grundbeløbet ikke påvirkes af andre indkomster, mens pensionstillægget gør. Derfor kan ekstra skattepligtige pensionsudbetalinger få større betydning for din samlede økonomi end boligens værdi i sig selv.

Boligen bliver først rigtig interessant, når friværdien ændres til kontanter eller når boligudgifterne fylder meget i hverdagen. Kontanter kan påvirke grænser for likvid formue, og det kan få betydning for visse tillæg. Det gælder blandt andet helbredstillæg, hvor den samlede likive formue for dig og eventuel ægtefælle eller samlever højst må være 108.000 kr. i 2026. Også ældrecheck og andre tillæg kan hænge sammen med indkomst og formueforhold. Med andre ord: høj boligværdi giver ikke automatisk høj tryghed, hvis pengene først bliver “synlige”, når de samtidig kan påvirke ydelserne.

Valget mellem ratepension, livrente og aldersopsparing hænger sammen med boligen

Boligøkonomien kan ændre, hvordan du bør se på privat pensionsopsparing. Der findes ikke én rigtig løsning, men der findes gode spørgsmål.

En ratepension giver fradrag ved indbetaling og skattepligtige udbetalinger over 10 til 30 år. I 2026 er det samlede fradragsloft for ratepension og ophørende livrente 68.700 kr. Det kan være attraktivt i opsparingsårene, især hvis du har høj løn og ønsker fradrag nu. Bagsiden er, at udbetalingerne senere tæller som skattepligtig indkomst og derfor kan reducere pensionstillægget.

En livsvarig livrente giver også fradrag ved indbetaling og løbende udbetaling resten af livet. For privat indbetaling er opfyldningsfradraget 63.200 kr. i 2026. Denne løsning kan være særlig relevant, hvis boligen ikke giver en reel buffer, eller hvis du ikke vil være afhængig af at frigøre boligformue senere. Livrenten giver ikke samme fleksibilitet som frie midler, men den giver en mere forudsigelig livslang indkomst.

En aldersopsparing fungerer anderledes. Du får ikke fradrag ved indbetaling, men udbetalingen er som udgangspunkt skattefri. Loftet i 2026 er 9.400 kr., eller 64.200 kr. hvis du er omfattet af 7 års reglen. Den kan være særlig interessant, hvis du har stor friværdi og forventer, at skattepligtige udbetalinger senere kan koste i pensionstillæg. Aldersopsparing er ikke automatisk det bedste valg for boligejere, men den kan være et nyttigt supplement, fordi den ikke indgår på samme måde som skattepligtig pensionsindkomst.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Det er nettoøkonomien, der tæller

Det er let at stirre sig blind på boligens pris. I pensionsplanen er det mindst lige så vigtigt at se på de faste udgifter. Boligskat, fællesudgifter, vedligeholdelse, varme, forsikring og renter kan presse økonomien, selv i en bolig med høj værdi. Her er forskellen mellem formue og rådighedsbeløb helt central.

Du kan i nogle tilfælde forbedre likviditeten gennem boligskat på forskudsopgørelsen, ordninger om indefrysning eller et pensionistlån til ejendomsskat. Det kan lette økonomien her og nu, men gælden vokser samtidig i boligen og reducerer den senere friværdi. Det samme gælder boligydelse til pensionister i ejer eller andelsbolig, som gives som lån, der senere skal betales tilbage med renter. Derfor bør sådanne løsninger ses som likviditetshjælp og ikke som gratis ekstra formue.

Sådan får du et mere retvisende overblik

Et godt sted at begynde er dit overblik i PensionsInfo. Her kan du se dine pensionsordninger, men ikke boligens værdi. Derfor mangler en vigtig brik, hvis du kun kigger dér. En realistisk plan for årene 2026 til 2030 kræver, at du lægger boligen oven i pensionsoverblikket.

Praktisk tjekliste til din pensionsplan

Boligen kan være en stærk del af pensionsplanen, men kun når du ser nøgternt på både muligheder og begrænsninger. En høj boligværdi er ikke det samme som høj økonomisk frihed. Det afgørende er, hvor meget du faktisk kan bruge, hvad det koster at blive boende, og hvordan bolig, pension og offentlige ydelser spiller sammen. Når de brikker ligger på bordet samtidig, bliver dine valg langt mere trygge og langt mere brugbare i hverdagen.

Indlægget Pension og bolig: Sådan påvirker boligens værdi din plan blev først udgivet på PensionsValg.