ATP er anderledes. Afdødes livslange ATP-pension ophører ved døden. En berettiget ægtefælle, samlever eller et barn kan i stedet få et engangsbeløb. Familien overtager altså ikke de udbetalinger, afdøde selv fik. Den forskel har betydning, hvis du prøver at vurdere, hvor længe familien kan klare sine faste udgifter.

Det afgørende er derfor udbetalingsformen i hver ordning: Kommer pengene løbende, eller kommer de én gang? Dækningerne i pensioner ved dødsfald kan være forskellige, selv om alle står under den samme persons pensionsoverblik.

Hvem har ret til ægtefællepension og børnepension?

Ægtefællepension begynder efter den forsikredes død og går til en berettiget efterlevende ægtefælle eller registreret partner. Nogle ordninger kan også give en samlever en løbende pension. Børnepension går til et berettiget barn og kan i visse ordninger også omfatte stedbørn. De to ydelser er adskilte rettigheder. Et barn kan derfor have en dækning, selv om partnerens dækning ser anderledes ud. Skattereglerne beskriver ægtefællepension, samleverpension og børnepension som løbende pensioner.

En privat pension kan indeholde både løbende efterladtepension og en forsikring, der udbetaler et beløb på én gang. Ordene på oversigten skal derfor læses sammen med aftalen. En livrente ved dødsfald kan eksempelvis have en særskilt sikring, hvis udbetaling afhænger af dens vilkår. Forsikringen i pensionsordningen fortæller mere om, hvorfor udbetaling ved død varierer. Barnets slutalder, skatten og forholdet til dødsboet kræver hver sin kontrol.

Kan en samlever få ægtefællepension?

En samlever kan få løbende pension fra en privat ordning, hvis ordningen dækker samlevere, og betingelserne er opfyldt. Aftalen kan kalde ydelsen samleverpension og give den andre vilkår end ægtefællepension. Fælles adresse fortæller derfor ikke i sig selv, hvilken pension partneren har ret til.

Tjenestemandspension følger en anden regel. En samlever får ingen ægtefællepension alene på grund af samlivet, uanset hvor længe det har varet. Også en ægtefælles ret afhænger af betingelser for, hvornår ægteskabet blev indgået. En registreret partner sidestilles som udgangspunkt med en ægtefælle efter tjenestemandsreglerne. Reglerne for tjenestemandspension skelner mellem disse forhold.

ATP kan give en berettiget samlever et engangsbeløb. Reglerne gældende i 2026 stiller blandt andet krav til samlivet, og en registrering af samleveren kan lette afklaringen. Har registreringen manglet, kan samleverens ret stadig undersøges efter dødsfaldet.

Er ATP’s børnebeløb egentlig børnepension?

Nej. En børnepension giver barnet udbetalinger over en periode. ATP’s børnebeløb bliver udbetalt én gang til et berettiget barn. Begge ydelser udspringer af et dødsfald, men de dækker familiens udgifter på forskellig måde. Et engangsbeløb kan bruges straks; en løbende børnepension giver indkomst frem til den slutalder, som gælder for ordningen.

ATP’s egen livslange pension tilhører medlemmet, mens medlemmet lever. Familien overtager den ikke. Efter ATP’s regler om udbetaling ved dødsfald kan biologiske og adopterede børn få engangsbeløb, når betingelserne er opfyldt. Sammenbragte børn er ikke omfattet af ATP’s børnebeløb.

Reglerne gældende i 2026 for bidrag efter 1. januar 2002 omfatter børn under 21 år. Afdøde skal have været medlem af ATP i mindst to år efter denne dato og have betalt bidrag svarende til mindst to fulde års indbetalinger. Bidrag fra tiden før 1. januar 2002 følger andre regler. Derfor skal familien kende indbetalingshistorikken, før den regner med en udbetaling.

En brugbar tommelfingerregel er at se efter udbetalingsrytmen. Står der børnepension, skal aftalen vise, hvor længe ydelsen løber. Står der engangsbeløb, får barnet én udbetaling, selv om den kommer fra en pensionsordning.

Hvornår ophører børnepensionen?

Barnets slutalder afhænger af ordningen. Efter tjenestemandsreglerne i 2026 kan børn under 21 år få almindelig børnepension, når en tjenestemand dør. Forsørgede stedbørn i det fælles hjem kan også være omfattet. Var afdødes tjenestemandspension derimod opsat, gælder en anden ret: Den opsatte børnepension udbetales til barnet fylder 18 år, og stedbørn er ikke omfattet. Opsat betyder her, at pensionsretten stammer fra en tidligere tjenestemandsansættelse.

Private børnepensioner følger aftalens alder. Skattereglernes grænse gældende i 2026 er højst til det fyldte 24. år eller den følgende policedag for denne type børnepension. Grænsen er et loft for, hvordan ordningen kan indrettes. Et konkret barn kan have en tidligere slutalder.

ATP’s grænse for, om barnet kan få et engangsbeløb, fortæller noget andet. Den angiver barnets alder ved dødsfaldet og beskriver ikke, hvor længe en løbende pension udbetales. Netop den forskel bør stå tydeligt i familiens oversigt.

Hvem skal betale skat af efterladtepensionen?

Den berettigede modtager beskattes som udgangspunkt af løbende ægtefællepension, samleverpension og børnepension. Efter skattereglerne i 2026 er de skattepligtige udbetalinger personlig indkomst hos modtageren. Får et barn børnepension, er pensionen dermed som udgangspunkt barnets skattepligtige indkomst. Den bliver ikke automatisk lagt til den efterlevende forælders indkomst.

ATP’s omtalte engangsbeløb behandles anderledes. Reglerne gældende i 2026 medfører afgift af engangsbeløbet på 40 procent. Beløbet til familien er derfor mindre end beløbet før afgift. Skat af en privat pensionsudbetaling afhænger desuden af udbetalingsformen og den konkrete aftale.

Går ægtefælle- og børnepension gennem dødsboet?

En berettiget partner eller et barn får efterladtepension i kraft af sin egen ret efter ordningen. Det er en anden situation end at arve afdødes formue. En forsikring med en begunstiget kan også blive udbetalt direkte til den begunstigede uden om boet. Andre pensionsmidler kan efter deres vilkår tilfalde boet, mens en pension kan ophøre ved dødsfaldet. Derfor skal du se på begunstigelsen i forsikringen og på pensionens egne vilkår hver for sig.

Et testamente styrer arv efter boet. Det ændrer ikke automatisk en begunstigelse i en pensionsforsikring. Forskellen mellem arvinger og begunstigede bliver især konkret, hvis familien forventer, at den samme person modtager begge dele. Den bredere sammenhæng mellem efterlevendes pension og begunstigelse afhænger også af pensionstypen.

Hvor kontrollerer familien, om ydelserne faktisk findes?

Indlægget Ægtefællepension og børnepension: ATP er noget andet blev først udgivet på PensionsValg.

Før du ser på ophævelse, bør du undersøge ordningens tidligste almindelige udbetalingsalder. Den kan ligge før folkepensionsalderen. En almindelig udbetaling fra det tidspunkt følger ordningens normale skatteregler og udløser dermed ikke afgiften for ophævelse i utide.

Afgiftssatserne nedenfor gælder efter reglerne i 2026. De skal bekræftes hos Skattestyrelsen sammen med den konkrete ordnings type og vilkår. Det afgørende spørgsmål er derfor både, om pengene må frigives, og hvor meget der i givet fald bliver tilbage.

Hvornår er udbetaling før folkepensionsalderen ikke ophævelse i utide?

Folkepensionsalderen er tidspunktet for offentlig folkepension. Din private ordning har sin egen pensionsudbetalingsalder. Når du har nået den, kan en udbetaling efter ordningens vilkår være almindelig, selv om folkepensionen ligger længere ude i tiden.

Efter reglerne om pensionsudbetalingsalder gælder disse udgangspunkter i 2026: En ordning oprettet før 1. maj 2007 kan som udgangspunkt udbetales fra 60 år.

For en ordning oprettet fra 1. maj 2007 til 31. december 2017 ligger alderen som udgangspunkt fem år før folkepensionsalderen.

En ordning oprettet fra 1. januar 2018 har som udgangspunkt en grænse tre år før folkepensionsalderen. Visse fødselsår har særlige aldersgrænser, og regler om ordninger oprettet hos samme udbyder kan også have betydning.

Forestil dig en person, der stadig arbejder, men har nået udbetalingsalderen på en gammel ratepension. Arbejdet ændrer ikke i sig selv den skattemæssige aldersgrænse. Personen skal dog stadig følge aftalen om, hvornår og hvordan raterne kan begynde. Oprettelsesdatoen på hver enkelt ordning er derfor mere nyttig end en samlet pensionsoversigt, når du vil afklare adgangen.

Offentlig tidlig pension er en særskilt ydelse. Den afgør ikke, hvornår du kan begynde udbetaling fra din egen pensionsopsparing.

Kan du kræve pensionen ophævet, hvis du vil betale afgiften?

En afgiftsregel fortæller, hvad staten opkræver ved en bestemt udbetaling. Selve adgangen til at få pengene kommer fra din aftale. Udbyderen kan derfor afvise hel eller delvis ophævelse, selv om du er indstillet på at betale afgiften. Muligheden er afhængig af ordningen og kan være begrænset af vilkår eller en overenskomst.

En privat oprettet pension og en pension gennem en arbejdsgiver kan have forskellige betingelser. Ingen af de to betegnelser giver i sig selv sikker adgang til genkøb. Jobophør frigør heller ikke automatisk en gammel arbejdsmarkedspension. Har du skiftet arbejde, kan opsparingen fortsætte som en hvilende ordning eller efter vilkårene indgå i en flytning. Valgmulighederne for arbejdsmarkedspensioner varierer mellem aftalerne.

Bed om et skriftligt svar, som skelner mellem tre spørgsmål: Kan ordningen ophæves helt? Kan kun en del ophæves? Hvornår kan almindelig udbetaling begynde? Et svar om afgift alene afklarer ingen af dem. Svaret bør også angive, hvilke vilkår udbyderen bygger på, så du kan sammenholde det med din pensionsaftale.

Hvilken afgift gælder ved ophævelse af pension før tid i 2026?

Pensionstypen bestemmer hovedreglen. Afgiften ved hævning før pensionsudbetalingsalderen er efter reglerne i 2026:

Kapitalpensionens sats kræver særlig opmærksomhed. Den almindelige afgift ved udbetaling, når betingelserne er opfyldt, er som udgangspunkt 40 procent i 2026. Ved ophævelse af kapitalpension i utide er hovedreglen derimod 52 procent i 2026. Ældre ordninger kan have særregler, som kræver en konkret opgørelse.

Når den almindelige udbetalingsalder er nået, beskattes rater fra ratepension og løbende ydelser fra livrente normalt som personlig indkomst. Aldersopsparing udbetales normalt uden skat eller afgift. Tabellen handler alene om ophævelse i utide. Den beskriver hverken skat af pensionsafkast eller afgift ved for høj indbetaling. Skellet betyder noget: En sats fra tabellen kan give et helt forkert svar, hvis din ordning allerede er klar til almindelig udbetaling.

Hvor meget får du faktisk udbetalt efter afgift og genkøbsfradrag?

Start med at skelne mellem fire beløb. Depotværdien er den værdi, du ser på ordningen. Genkøbsværdien er den værdi, udbyderen opgør, hvis ordningen kan ophæves. Afgiftsgrundlaget er det beløb, som afgiften beregnes af. Nettoudbetalingen er det beløb, der ender hos dig. De fire beløb behøver ikke være ens.

En livs- eller pensionsforsikring kan have genkøbsfradrag og kursværn. Fradragene kan blandt andet hænge sammen med omkostninger ved opgørelsen eller med forhold i forsikringsfællesskabet. Deres størrelse afhænger af den konkrete ordning. Derfor kan du ikke regne sikkert fra en vist depotværdi til et beløb på din bankkonto.

Bed udbyderen specificere depotværdi, genkøbsværdi, kursværn, øvrige genkøbsfradrag, gebyrer, afgiftsgrundlag og nettobeløb skriftligt. Bed også om at få forklaret, hvordan posterne hænger sammen i netop din opgørelse. Først da kan du sammenligne de penge, du får nu, med den pension, der forsvinder senere. Pensionsberegneren for senere udbetalinger kan hjælpe med det sidste; udbyderens egen opgørelse er nødvendig for genkøbsværdien.

Hvilke forsikringer og fremtidige ydelser kan ophævelsen koste?

Pengene fra den hævede del kan ikke samtidig finansiere din senere pension. Ved en hel ophævelse forsvinder ordningens fremtidige pensionsydelser efter de relevante vilkår. En eventuel delvis ophævelse lader en del af opsparingen stå, men kan stadig ændre størrelsen på senere ydelser.

Forsikringerne kræver deres egen gennemgang. En pensionsordning kan indeholde dækning ved tab af erhvervsevne eller dødsfald. Dækningen kan ændres eller ophøre ved ophævelse, og resultatet afhænger af aftalen. Det samme behov for kontrol gælder, hvis du lader en ordning blive hvilende efter et jobskifte: Forsikringer i en gammel pensionsordning kan have andre vilkår, når indbetalingerne stopper.

Bed om én skriftlig oversigt over dækninger og forventede ydelser før og efter den foreslåede ophævelse. Få hel og delvis ophævelse vist hver for sig, hvis begge er mulige. Har du en livrente, bør oversigten også vise, hvad der sker med eventuel dækning ved dødsfald på livrenten. Et kontant nettobeløb fortæller intet om værdien af en mistet forsikring.

Giver alvorlig sygdom adgang til at få pensionen udbetalt?

Sygdomsreglerne afhænger af pensionstypen og aftalen. En rateforsikring kan efter aftalen begynde at udbetale almindelige rater ved invaliditet. En rateopsparing i bank kan have en aftalt mulighed ved varigt nedsat arbejdsevne, som giver ret til førtidspension eller seniorpension. Sådanne rater ved nedsat arbejdsevne beskattes som personlig indkomst. Livstruende sygdom alene åbner ikke generelt en ratepension for almindelig udbetaling.

Aldersopsparing har andre særregler. Efter reglerne i 2026 kan en udbetaling ved dokumenteret livstruende sygdom i de omfattede tilfælde ske uden afgift og skat. Ordningen skal opfylde betingelserne, og udbyderen skal modtage den krævede attest med lægeerklæring. En senere udbetaling før pensionsudbetalingsalderen kan blive behandlet anderledes. De almindelige regler for aldersopsparing bør derfor holdes adskilt fra sygdomsundtagelsen.

En kapitalpension kan efter aftalen også give adgang ved en dokumenteret livstruende sygdom, som er indtrådt efter oprettelsen. Den særlige udbetaling af kapitalpension ved sygdom kan som udgangspunkt udløse 40 procent afgift i 2026. Den er altså ikke nødvendigvis afgiftsfri. Skattereglen giver mulighed under bestemte betingelser; aftalen afgør fortsat, om du kan få ordningen udbetalt. Undersøg samtidig, om pensionen har en særskilt forsikring ved alvorlig sygdom eller tab af erhvervsevne.

Kan en lille pension eller ATP hæves før pensionsalderen?

Et lille depot giver ikke i sig selv fri adgang til pengene. Grænsen på 13.400 kr. årligt i 2026 vedrører en særregel for konvertering af bestemte små løbende pensionsydelser til en engangsudbetaling. Betingelserne for små løbende ydelser omfatter også tidspunktet for udbetaling og særlige tilfælde ved invaliditet. Beløbet er en grænse for den årlige ydelse, ikke en generel depotgrænse.

ATP Livslang Pension følger sin egen regel. Efter reglerne i 2026 kan ATP Livslang Pension først udbetales ved folkepensionsalderen. Det gælder også ved førtidspension, livstruende sygdom eller flytning til udlandet. En lille ATP-ydelse kan senere blive udbetalt som et engangsbeløb, men først når udbetalingsalderen er nået.

Hvad bør du undersøge, før du ophæver ordningen?

Et akut behov for penge gør rækkefølgen vigtig. Begynd med dine frie midler og dit budget. En ændring dér kan skaffe råderum uden at røre pensionen, men hjælper kun, hvis midlerne eller besparelserne faktisk dækker behovet.

Se dernæst på dine kommende indbetalinger. En pause eller nedsættelse kan frigøre penge i den løbende økonomi, hvis aftalen tillader det. Den skaffer ikke allerede opsparede pensionsmidler her og nu. Kontrollér samtidig, om en ændring påvirker forsikringerne.

En hvilende ordning kan bevare opsparingen til senere. Flytning kan efter vilkårene være relevant, eksempelvis ved jobskifte, men den giver ikke adgang til at bruge pengene privat. Begge muligheder kræver et eftersyn af omkostninger, forsikringer og udbetalingsalder.

Undersøg så, om delvis ophævelse overhovedet tilbydes. Hvis den gør, bør du få oplyst både nettobeløbet nu og virkningen på resten af ordningen. Til sidst kan du holde det op mod en skriftlig opgørelse for fuld ophævelse. Den sammenligning bør omfatte afgift, fradrag, mistede dækninger og senere ydelser. Det mest brugbare næste skridt er at finde ordningens aftale og udbetalingsalder frem, før depotværdien får lov at styre beslutningen.

Indlægget Ophæve pension før tid: Adgang, afgift og nettobeløb blev først udgivet på PensionsValg.

Ingen af udbydertyperne er automatisk billigst eller bedst for dig. Din arbejdsgiver eller overenskomst kan bestemme, hvor de løbende pensionsindbetalinger skal hen. Derfor giver det mere mening at undersøge prisen på din ordning, dens investeringer og dens forsikringer end at vælge ud fra udbyderens navn.

Forestil dig en 54-årig med pension fra sit nuværende job og to ældre ordninger. Tre navne på pensionsoversigten fortæller meget lidt om, hvad en flytning vil betyde. Det afgørende er, hvilke aftaler navnene dækker, og hvilke rettigheder der hører til hver ordning.

Er din firmapension det samme som en pensionskasse?

Firmapension beskriver en aftale mellem en arbejdsgiver og en pensionsudbyder. En firmapensionskasse er derimod en pensionskasse knyttet til en bestemt virksomhed. En tværgående pensionskasse samler typisk medlemmer fra samme fagområde på tværs af arbejdspladser. De forskellige former for arbejdsmarkedspension siger altså noget om aftalen bag din pension, mens navnet på den juridiske udbyder siger, hvor ordningen ligger.

En firmapensionsaftale hos et livsforsikringsselskab gør ikke selskabet til en firmapensionskasse. Der kan også stå en formidler på dine papirer. Formidleren hjælper med aftalen, mens den juridiske udbyder har selve pensionsordningen. Kig derfor efter navnet i dine ordningsvilkår frem for alene på forsiden af et pensionsoverblik.

Et fælles navn kan dække flere juridiske pensionskasser. Under PKA findes blandt andre Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer. Det er den konkrete pensionskasse og dine egne vilkår, du skal bruge, hvis du sammenligner ordninger.

Hvad adskiller en tværgående pensionskasse fra et livsforsikringsselskab?

Forskellen handler først om organisering og indflydelse. Den afgør ikke på forhånd din pris, dit afkast eller dine garantier.

Medlemsindflydelse handler om fælles beslutninger. Hos AkademikerPension kan medlemmerne eksempelvis deltage og stemme på pensionskassens generalforsamling. Den stemmeret giver ikke i sig selv frit individuelt produktvalg. Dine muligheder afhænger stadig af ordningen og dens vilkår.

Et aktieselskab kan også have en ejerstruktur med fokus på kunderne. PFA beskriver eksempelvis ejerskabet bag PFA Pension og et rådgivende kunderåd. Det er en anden form for indflydelse end medlemsafstemninger. Begge dele bør holdes adskilt fra spørgsmålet om, hvad netop din pension koster og dækker.

Kan du selv vælge udbyder af din arbejdsmarkedspension?

Begynd med overenskomsten eller arbejdsgiverens pensionsaftale. Den kan fastlægge, hvor indbetalingerne skal sendes hen under din ansættelse. Arbejdsgiveren vælger eksempelvis udbyder ved en firmapension, og aftalen med de ansatte sætter rammerne for ordningens indhold.

Dernæst kommer de valg, du kan have inden for ordningen. Du kan måske ændre investeringsprofil, forsikringsdækning eller fordelingen af nye indbetalinger. Mulighederne er konkrete aftalevilkår. Et valg af risikoprofil betyder derfor noget andet end et valg af juridisk udbyder.

En nyttig kontrol er at stille to spørgsmål hver for sig: Hvor skal arbejdsgiverens bidrag indbetales, og hvad må du selv ændre, når pengene er kommet ind? Den første beslutning kan være bundet af en fælles aftale, selv om du har flere personlige valg i den anden. Reglerne for frit valg af pensionsudbyder afhænger af den aftale, der gælder for dit arbejde.

Er en pensionskasse billigere end et livsforsikringsselskab?

Prisen skal sammenlignes på din egen ordning. ÅOK viser årlige omkostninger i kroner, mens ÅOP viser dem i procent af opsparingen. De individuelle omkostningsoplysninger omfatter blandt andet administration og investering. Bed om begge tal for ordninger med samme slags opsparing, og se på de enkelte omkostninger bag tallene.

Forsikringspræmier skal stå for sig. Betalingen for en dækning ved tab af erhvervsevne er noget andet end prisen for at administrere og investere opsparingen. Sammenlign også de priser, der gælder for dig, frem for en udbyders listepris. Arbejdsgiveraftaler kan ændre den pris, du faktisk betaler.

Det sidste punkt er væsentligt: En undersøgelse af pensionspriser i september 2026 fandt rabatter til nogle kundegrupper, især ansatte i store virksomheder. Undersøgelsen giver ingen generel vinder mellem pensionskasser og livsforsikringsselskaber. Den viser, hvorfor en pris fra en anden arbejdsplads kan være et dårligt sammenligningsgrundlag for din ordning.

Får du flere investeringsvalg i et livsforsikringsselskab?

Investeringsvalgene følger produktet. Markedsrente lader afkastet følge investeringerne, mens udbyderen ved gennemsnitsrente fastsætter en depotrente. En gennemsnitsrenteordning kan have garantier med forskellige vilkår. Både produktformer og valgbare risikoprofiler kan forekomme på tværs af udbydertyper. Forskellen mellem markedsrente og gennemsnitsrente er derfor et spørgsmål om produkt, ikke om navnet pensionskasse eller livsforsikringsselskab.

En pensionskasse kan give individuelle investeringsvalg. AkademikerPension beskriver for eksempel valgbare risikoprofiler og en risiko, der sænkes med alderen. Eksemplet fortæller, hvad der findes i en bestemt ordning. Dine egne vilkår afgør, hvilke valg du har.

Undersøg især, hvor stor en del af opsparingen dit valg gælder, og om risikoen ændres automatisk, når du nærmer dig pension. Har du en ældre ordning, fortjener en mulig ændring fra garantier til markedsrente sin egen vurdering.

Hvilke forsikringer og garantier er knyttet til din ordning?

Opsparing, forsikringer og garantier er forskellige dele af pensionen. Opsparingen skal finansiere udbetalinger senere i livet. En dødsfaldsdækning kan give penge til efterladte, mens en dækning ved tab af erhvervsevne kan hjælpe, hvis sygdom begrænser din mulighed for at arbejde. En garanti beskriver en bestemt rettighed i selve pensionsproduktet. Dens præcise ordlyd er afgørende.

Dit pensionsoverblik kan vise flere ordninger, som dækker de samme hændelser forskelligt. Se derfor på dækningsbeløb, hvem der får pengene ved dødsfald, og hvilke betingelser der gælder ved sygdom. En højere opsparing hos én udbyder siger intet sikkert om styrken af forsikringerne hos en anden.

Jobskifte ændrer ofte billedet. En gammel ordning kan blive hvilende, mens nye indbetalinger går til den nye arbejdsmarkedspension. Undersøg i så fald, hvilke forsikringer der ophører ved hvilende medlemskab. Andre dækninger kan fortsætte med betaling fra opsparingen. En flytning kræver tilsvarende, at du sammenholder vilkårene på begge sider, før du giver afkald på den gamle ordning.

Hvilken frist gælder, hvis du flytter pensionen ved jobskifte?

To frister kan være relevante for samme flytning. De starter på forskellige tidspunkter og beskytter forskellige forhold.

Jobskifteaftalen giver særlige vilkår for overførsel mellem pensionsinstitutter, der er tilsluttet aftalen. Efter jobskifteaftalens regler skal den modtagende udbyders anmodning som hovedregel være modtaget senest 36 måneder efter din fratrædelse fra det job, den gamle ordning hørte til. Det er den gældende hovedfrist beskrevet i aftalen i 2026. Aftalen rummer en undtagelse for visse mindre ordninger og har desuden andre betingelser for, hvornår den kan bruges.

Skattereglerne stiller et andet spørgsmål: Kan den gamle ordnings lavere udbetalingsalder bevares ved overførsel til en ordning med højere aldersgrænse? Efter reglerne om bevarelse af udbetalingsalder gælder i 2026 som udgangspunkt 36 måneder fra oprettelsen af den modtagende ordning, når den afgivende ordning er arbejdsgiveradministreret. For en rent privat afgivende ordning er udgangspunktet 12 måneder fra oprettelsen af den modtagende ordning. En privat ordning med en nylig arbejdsgiverindbetaling kan dog være omfattet af fristen på 36 måneder. Fristen alene afgør heller ikke sagen: Ordningernes udbetalingsaldre og de øvrige betingelser skal vurderes konkret.

Din fratrædelsesdato og den nye ordnings oprettelsesdato kan ligge langt fra hinanden. Derfor kan de to frister udløbe på forskellige dage, selv om begge i et tilfælde lyder på 36 måneder. Et udløb af jobskifteaftalens hovedfrist er heller ikke et generelt flytteforbud. En hvilende pension kan fortsat være flytbar efter andre vilkår. Flytbarhed og bevarelse af en tidlig udbetalingsalder er to særskilte spørgsmål.

Hvad skal du have på skrift, før du flytter din pension?

Start med at identificere hver ordning og dens juridiske udbyder. Find både den gamle ordnings vilkår og papirerne for den ordning, der skal modtage pengene. En gennemgang af pension ved jobskifte kan hjælpe dig med at placere ordningerne i det bredere skifte mellem arbejdspladser.

Få derefter flytteværdien oplyst: Hvor meget vil faktisk blive overført efter gebyrer og eventuelle fradrag? Læg de individuelle ÅOK og ÅOP for den gamle og den nye ordning ved siden af hinanden, og hold forsikringspræmier særskilt. Bed også om en skriftlig beskrivelse af garantier og forsikringer, som ændres eller bortfalder. En lavere fremtidig omkostning skal ses sammen med værdien af de rettigheder, du afgiver.

Til sidst bør den modtagende udbyder skriftligt bekræfte, hvilken udbetalingsalder ordningen får efter flytningen, og hvordan de relevante frister og betingelser er vurderet for netop dine ordninger. Du kan også undersøge vilkårene for at lade den gamle pension stå hvilende. Den mulighed er særlig værd at sammenligne med flytning, hvis en ældre ordning har en udbetalingsalder eller dækning, du gerne vil bevare.

Indlægget Pensionskasse eller pensionsselskab: hvem vælger hvad? blev først udgivet på PensionsValg.

En garanti kan være en mindste pensionsydelse, en bestemt beregningsrente eller en betinget rettighed med særlige vilkår. Den er derfor sjældent det samme som en fast årlig rente på din konto. Et omvalg kan samtidig ændre rettigheder, som du har optjent gennem mange år, og en tilbagevenden til den gamle ordning kan kræve helt andre vilkår. Forskellen mellem gennemsnitsrente og markedsrente skal derfor læses i din egen police, før et tilbud om skift får vægt. (finanstilsynet.dk)

Hvad er den afgørende forskel på garantirente og markedsrente?

Markedsrente betyder, at din opsparing følger udviklingen i de investeringer, der ligger bag ordningen. Højere aktieandel giver typisk større udsving. Lavere risiko dæmper udsvingene, men fjerner dem ikke. Du bærer resultatet af investeringerne i dit eget depot, både før og under pension.

Gennemsnitsrente fordeler afkastet mere jævnt over tid. Pensionsselskabet bruger typisk en mere forsigtig investeringsprofil og kan holde afkast tilbage i gode år. De kollektive buffere kan derefter støtte tilskrivning og pensioner i svagere år. Det giver en anden risikofordeling end markedsrente, men også en mindre direkte andel i stærke markedsår.

Ordet garantirente bruges ofte som hverdagsnavn for en ordning med garanti. Garantien kan dække en mindste pension, en forrentning over hele forløbet eller en betinget ydelse. Policen afgør, hvilken type garanti du har, og hvilke betingelser der gælder. Afkast og risiko i pensionen hænger derfor tættere sammen, end et enkelt års procenttal viser.

Forskellen bliver særlig vigtig, hvis du overvejer et omvalg. En opsparing på markedsrente kan have gode vækstmuligheder, mens en gammel garanti kan have stor værdi for en person med kort tid til pension eller et fast behov for stabil indkomst.

Hvilke forskelle skal du sammenligne, før du vælger pensionsmodel?

Investeringsgaranti handler om opsparingens afkast eller pensionsydelse. Dødsfaldsdækning handler om beløbet til dine efterladte. De to forhold skal vurderes hver for sig, især hvis du har en livrente med dækning ved dødsfald. Pensionsformen er også et selvstændigt valg. Ratepension eller livrente afgør udbetalingsformen, mens markedsrente og gennemsnitsrente afgør investeringsrisikoen.

Hvad er forskellen på grundlagsrente, kontorente og faktisk afkast?

Grundlagsrenten er en beregningsforudsætning bag en forsikringsaftale. Den bruges blandt andet til at fastsætte præmier og garanterede ydelser. Grundlagsrenten fortæller derfor noget om kontraktens konstruktion og langt mindre om årets afkast på din opsparing.

Kontorenten er den rente, pensionsselskabet vælger at tilskrive depotet i et bestemt år i en gennemsnitsrenteordning. Den kan ændre sig fra år til år, fordi den afhænger af afkast, buffere, bonusregler og selskabets samlede økonomi.

Faktisk afkast er investeringsresultatet før eller efter de fradrag, som produktets opgørelse anvender. Det påvirkes af blandt andet aktier, obligationer, ejendomme, valuta og omkostninger. Et højt årsafkast i markedsrente kan derfor ikke sammenlignes direkte med en gammel grundlagsrente.

Loftet for den maksimale grundlagsrente er i 2026 1,0 pct. om året ved nye eller ændrede forsikringsaftaler. Tallet er et loft for beregningsrenten, inklusive eventuelle garanterede omkostnings og sikkerhedstillæg. Tallet er dermed heller ikke en fælles kundegaranti på 1,0 pct. (retsinformation.dk)

En brugbar tommelfingerregel er at læse ordene garanti, kontorente og afkast som tre forskellige oplysninger. Først derefter giver sammenligningen mening.

Kan din pensionsudbetaling falde med markedsrente?

Pensionsudbetalinger fra markedsrente kan falde, også efter du er gået på pension. Afkastet på investeringerne er én forklaring. Længere levetider, ændrede omkostninger og produktets beregningsforudsætninger kan også ændre udbetalingen.

En markedsrenteordning med høj risiko kan give store udsving i årene omkring pensionering. Risikoen fortsætter, mens pengene bliver investeret under udbetaling. En livscyklusmodel trækker typisk risikoen ned med alderen, men det konkrete forløb afhænger af produktets regler og din valgte risikoprofil.

En udjævningsmekanisme kan holde en del af opsparingen tilbage i gode perioder og bruge den til at dæmpe senere fald. Mekanismen giver et roligere forløb, mens den underliggende markedsrisiko fortsat påvirker pensionen. Udbetalinger kan ændre sig på grund af både investeringer, levetid, omkostninger og produktets egne regler. (finanstilsynet.dk)

En 67 årig med pension under udbetaling har derfor brug for at se på den forventede indkomst de kommende år, frem for kun at se på depotets størrelse. Risiko tæt på pensionen bør passe til det beløb, du skal leve af hver måned.

Hvad kan du miste, når du skifter fra garantirente til markedsrente?

Et omvalg kan flytte værdi fra en kontrakt med kollektive rettigheder til et individuelt depot med markedsrisiko. Sammenligningen skal derfor begynde med kontrakten og slutte med afkastforventningen, aldrig omvendt.

1. Garanteret ydelse eller forrentning: Find garantien i kroner og øre. En garanteret minimumsydelse på pensionstidspunktet kan have større værdi end et synligt tillæg på depotet, især hvis du snart skal have pensionen udbetalt.
2. Betingelser for garantien: Nogle garantier gælder gennem hele forløbet. Andre afhænger af fortsat medlemskab, bestemte pensionsaldre eller produktregler. Policen beskriver, hvad der udløser garantien, og hvornår den kan ændres.
3. Bonusser og buffere: Gennemsnitsrente kan indeholde optjente bonusser, kollektive reserver eller særlige bonushensættelser. De indgår på forskellige måder i omvalget. Det tekniske grundlag beskriver produktets regler, men policen viser dine konkrete rettigheder. (finanstilsynet.dk)
4. Overførselstillæg og kursværn: Et overførselstillæg er ét beløb i en samlet vurdering. Garantiværdi, bonusrettigheder og kursværn er de øvrige dele. Historisk afkast siger noget om fortiden, mens kontraktens garanti siger noget om den økonomi, du giver afkald på.
5. Forsikringsdækninger: Invalidedækning, ægtefællepension og dødsfaldsdækning kan ændre pris, niveau eller betingelser ved et skift. Sammenlign derfor både investeringsdelen og forsikringsoversigten.
6. Mulighed for senere tilbagevenden: Adgangen til den gamle pensionsmodel afhænger af produktets vilkår og kan være lukket eller tilbydes på nye betingelser. Muligheden for at flytte pension afhænger også af arbejdsforhold, overenskomst og den konkrete ordning.

En 54 årig med to gamle ordninger fra tidligere job kan have meget forskellige garantier, selv om begge oversigter bruger ordet gennemsnitsrente. Den ene ordning kan have en reel minimumsydelse. Den anden kan have en betinget garanti med begrænset betydning. Omvalget kræver derfor individuelle tal, før et tillæg på depotet kan vurderes. Finanstilsynet har lagt vægt på individuelle konsekvensberegninger ved omvalg fra garanti til lavere eller ingen garanti. (finanstilsynet.dk)

Hvilke oplysninger skal du have, før du accepterer et omvalg?

Hvornår kræver gamle pensionsordninger særlig forsigtighed?

Ældre ordninger kræver et ekstra kontrakttjek, når de har en høj eller særlig garanti. En garanti fra et tidligere tegningsår kan have værdi, som hverken fremgår af årets kontorente eller af et sammenligneligt markedsafkast.

Kursværn er et andet rødt flag. Kursværn kan regulere det beløb, der kan flyttes ud af en gammel ordning på en bestemt dato. Reglerne fremgår ofte af de tekniske anmeldelser og kan ændre sig over tid. Det gør datoen for flytning til en reel del af beslutningen.

§ 50 ordninger kræver særlig forsigtighed. Ordningerne er gamle og kan have en særlig skattemæssig behandling. En skattepraksis for § 50 viser, at et frivilligt skift fra gennemsnitsrente til markedsrente kan føre til beskatning efter § 53 A. Den konkrete konsekvens afhænger af aftalen, dens historik og de præcise ændringer. (retsinformation.dk)

Den ældste police fortjener derfor ofte den mest grundige læsning.

Indlægget Garantirente eller markedsrente: før du ændrer din pension blev først udgivet på PensionsValg.

Forskellen handler derfor mest om indbetalingsformen og fradragsreglerne. Ratepensionen har stadig ét fælles årligt loft, uanset om pengene kommer fra dit ApS eller fra din private konto. Enkeltmandsvirksomheden har til gengæld en særlig mulighed gennem 30 procent-reglen ved indbetaling til pension med løbende udbetalinger. Det kan få stor betydning i et år med højt overskud.

Valget mellem ApS og enkeltmandsvirksomhed bør også rumme din likviditet, dit private forbrug og den type pension, du vil have udbetalt senere. Få overblik over de almindelige pensionsmuligheder for selvstændige, før du binder større beløb.

Hvordan adskiller pensionssporet sig i ApS og enkeltmandsvirksomhed?

I 2026 deler ratepension og ophørende livrente ét samlet loft på 68.700 kr. pr. person. Loftet omfatter både private og arbejdsgiveradministrerede indbetalinger. Dit ApS giver derfor et arbejdsgiverspor, mens rateloftet følger dig som person.

Hvordan kan et ApS indbetale pension til ejerlederen?

Du kan være ansat i dit ApS, og selskabet kan indbetale til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning som en del af din løn. Det gælder også, når du ejer alle anparterne. Pensionsbidraget skal da ses sammen med løn, arbejdsopgaver og selskabets økonomi.

Den skattemæssige fordel ligger i tidspunktet. Pensionsbidraget holdes som udgangspunkt uden for din løbende skattepligtige løn, mens beskatningen kommer ved udbetalingen. Selskabet får samtidig fradrag, når bidraget er en reel driftsudgift.

En ejerleder kan selv fastsætte løn og pension. Derfor skal den samlede aflønning kunne forsvares forretningsmæssigt. Meget høj pension kombineret med meget lav løn kan blive vurderet som maskeret udbytte. Det afgørende er helheden: arbejdsindsats, selskabets indtjening, stillingens karakter og niveauet for en rimelig aflønning.

En pensionsaftale bør derfor ligge skriftligt sammen med lønaftalen. Det skaber en klar sammenhæng mellem selskabets betaling og dit ansættelsesforhold.

Hvornår er 30 procent-reglen en særlig mulighed i enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed kan bruge 30 procent-reglen, når betingelserne er opfyldt. Reglen giver fradrag for indbetaling til pensionsordninger med løbende udbetalinger, typisk livsvarig livrente, på op til 30 procent af det relevante skattemæssige virksomhedsoverskud i 2026.

Reglen passer især til år, hvor virksomheden har et usædvanligt stort overskud, og du samtidig har råd til at binde pengene. Den kan flytte et større beløb fra årets personlige indkomst til en pension med udbetaling resten af livet.

Ratepension ligger uden for 30 procent-reglen. Her gælder i stedet det almindelige årlige rateloft. Produktvalget kommer derfor før skatteberegningen: Vil du have en afgrænset udbetalingsperiode, eller skal pensionen fortsætte hele livet? Forskellen mellem ratepension eller livrente får særlig vægt, når overskuddet svinger fra år til år.

Grundlaget er virksomhedens relevant skattemæssigt overskud efter særlige regler. Omsætningen kan være høj, samtidig med at det relevante overskud er langt lavere. Regnskabsresultatet giver heller ikke altid det endelige svar.

Hvordan ser 30 procent-reglen ud i et konkret overskudseksempel?

Skal penge fra et ApS gå til løn, pension eller udbytte?

Tre pengestrømme skal holdes adskilt. Løn er personlig indkomst og betaling for dit arbejde. Arbejdsgiverpension er en del af den samme aflønning, blot med pensionsbeskatning ved udbetalingen. Udbytte er afkast af ejerskabet og beskattes som aktieindkomst, når selskabet udlodder beløbet.

Pension fra ApS’et bør derfor begynde med spørgsmålet om din samlede løn. Har du brug for løbende privatforbrug, skal lønnen kunne dække det. Har selskabet overskud og et langsigtet pensionsformål, kan en pensionsindbetaling indgå i lønpakken. Har du brug for frie midler med adgang før pensionsalderen, peger det mod en anden fordeling.

Udbytte følger sit eget spor

Udbytte følger sit eget spor. Efter udlodningen er pengene dine private midler, og en senere pensionsindbetaling følger de almindelige private fradragsregler. Udbytte åbner dermed ikke et arbejdsgiverspor med bortseelsesret.

Likviditeten i selskabet

Likviditeten i selskabet fortjener samme opmærksomhed som skatten. Penge, der går til pension, kan ikke samtidig finansiere moms, løn, investeringer eller udsving i omsætningen. Et klassisk fejltrin er at bruge årets overskud som mål for pensionsindbetalingen uden først at afsætte en reel driftsreserve.

En fornuftig vurdering ser derfor på samlet aflønning, selskabets kapitalbehov og din private økonomi. En pensionsindbetaling kan være fagligt velbegrundet, selv om udbytte også er muligt. Det omvendte kan gælde, når fleksibilitet har større værdi end yderligere bundet pension.

Hvad betyder pensionsvalget senere for likviditet og pensionstillæg?

Fradraget i indbetalingsåret er kun den første del af regnestykket. Pensionen er bundet frem til pensionsudbetalingsalderen, og udbetalingsformen påvirker din økonomi i de år, hvor du går på pension.

Skattepligtige private pensionsudbetalinger kan indgå i grundlaget for pensionstillægget. I 2026 begynder pensionstillægget for en enlig at blive sat ned ved anden indkomst over 99.200 kr. Det gør især udbetalingsperioden vigtig.

En 54-årig med to gamle ratepensioner kan let få overlap mellem udbetalingerne. Vælger du 10 år på begge ordninger, koncentreres den skattepligtige indkomst. Vælger du forskellige perioder, kan indkomsten fordeles mere jævnt. Se betydningen af en udbetalingsperiode på ratepension, før du fastlåser tidspunktet.

Virksomhedens værdi og fri opsparing

Virksomhedens værdi og fri opsparing har andre egenskaber end pension. Et salg kan give kapital sent i livet, og en fri reserve ved siden af pensionen kan dække udgifter, der opstår før eller under pensionen. Den samlede rækkefølge mellem ratepension, livrente og frie midler hører hjemme i en samlet udbetalingsplan.

Hvilken rækkefølge bør du bruge før årets pensionsindbetaling?

1. Virksomhedsform og ansættelsesforhold: Fastslå, om du indbetaler fra et ApS som arbejdsgiver eller privat som ejer af en enkeltmandsvirksomhed.
2. Allerede indbetalte ratebidrag: Opgør alle indbetalinger på ratepension og ophørende livrente. Loftet på 68.700 kr. i 2026 gælder på tværs af dine ordninger.
3. Pensionsform: Afgør, om pengene skal gå til ratepension med en valgt udbetalingsperiode eller til livsvarig livrente med løbende udbetaling resten af livet.
4. Skattemæssigt overskud: Beregn det relevante overskud, før 30 procent-reglen bringes i spil. Omsætning og kontosaldo giver ikke et brugbart beregningsgrundlag.
5. Driftslikviditet og privat reserve: Sæt penge af til skat, moms, driftsudgifter og privatforbrug, før et større beløb bindes på pension.
6. Dokumentation i ApS: Sørg for, at løn og pension fremgår af en samlet aftale, der passer til dit arbejde og selskabets økonomi. Større beløb, ophør og hovedaktionærforhold kræver faglig kvalitetssikring af dokumentation og skattegrundlag.

Flere relevante emner ligger samlet under pension for selvstændige.

Indlægget Pension i ApS eller enkeltmandsvirksomhed: to skatteveje blev først udgivet på PensionsValg.

Du kan godt have to pensionsrettigheder samtidig. Forlader du en tjenestemandsstilling, kan du beholde en opsat tjenestemandspension fra det tidligere job, mens en ny arbejdsgiver begynder at indbetale til en arbejdsmarkedspension. Det betyder, at din pension efter et jobskifte ofte består af to spor med hver sine regler om optjening, udbetaling og forsikring. Det er særligt relevant, når du overvejer at forlade en tjenestemandsstilling, skifter mellem offentlige ansættelsesformer eller læser en ny ansættelseskontrakt.

Har du reelt et frit valg mellem tjenestemandspension og arbejdsmarkedspension?

Tjenestemandspension er knyttet til selve tjenestemandsansættelsen. Retten bygger på anciennitet og pensionsgivende løn ved fratræden. Den tidligere arbejdsgiver betaler senere den løbende pension, og retten er derfor en livsvarig tjenestemandspension frem for et personligt pensionsdepot.

Arbejdsmarkedspension følger som regel en overenskomst eller en firmapensionsaftale. Her går en del af lønnen til pensionsopsparing og ofte også til forsikringer. Pengene investeres, og den senere pension afhænger af indbetalinger, afkast, omkostninger og valget mellem eksempelvis ratepension og livrente.

En offentlig arbejdsgiver betyder derfor ikke automatisk tjenestemandspension. Offentligt overenskomstansatte har typisk en arbejdsmarkedspension gennem jobbet. Ansættelsesbrevet er den sikre kilde: Her står der enten tjenestemandsansættelse eller en pensionsprocent til en pensionsordning.

Hvilke forskelle skal du sammenligne før du vurderer en ny ansættelse?

En pensionsprocent i en arbejdsmarkedspension kan ikke sammenlignes direkte med procentegenpension i en tjenestemandspension. Procenten i den ene ordning er en løbende indbetaling. Procentegenpensionen beskriver en fremtidig løbende ydelse efter optjent pensionsalder og løn.

Forskellen bliver tydelig, når du ser på hele forløbet. Tjenestemandspension belønner fortsat anciennitet. Arbejdsmarkedspension synliggør depotet og giver ofte større indflydelse på investering og udbetalingsform. En ratepension og livrente kan begge indgå i den nye ordning, men de løser forskellige behov.

Hvad sker der med pensionen i de tre mest almindelige jobskifteveje?

Fra tjenestemand til privat job: Forestil dig en 54 årig med 18 års optjent pensionsalder i en statslig tjenestemandsstilling. Ved frivillig fratræden bliver den optjente ret typisk til en opsat pension. Den tidligere arbejdsgiver bevarer beregningsgrundlaget fra fratrædelsen, mens den fremtidige anciennitet stopper. Det private job starter samtidig en ny arbejdsmarkedspension med indbetalinger til et depot.

De to ordninger løber parallelt. Den opsatte tjenestemandspension bliver stående som en selvstændig rettighed, og den nye arbejdsmarkedspension udvikler sig med nye indbetalinger og afkast. Pensionsalderen fra tjenestemandsstillingen kan ikke flyttes til det nye pensionsdepot eller omdannes til ekstra anciennitet i den nye ordning. Nyt arbejde og pension handler derfor ofte om at holde styr på flere pensioner frem for at samle alt i én ordning.

Fra tjenestemand til offentlig overenskomstansættelse: Skiftet kan føles mindre dramatisk, fordi arbejdsgiveren stadig er offentlig. Pensionsreglerne kan alligevel ændre sig grundlæggende. Den gamle tjenestemandspension bliver opsat, mens den nye overenskomstansættelse giver arbejdsmarkedspension med pensionsbidrag, depot og eventuelle forsikringer.

Her er et klassisk fejltrin at regne med, at pensionsalderen fortsætter af sig selv. Det afgøres af den nye ansættelsesform og de konkrete overgangsregler. Læs derfor kontrakten som en ny pensionsaftale, også når arbejdsstedet, opgaverne eller sektoren ligner det gamle job.

Fra arbejdsmarkedspension til tjenestemandsstilling: Det eksisterende pensionsdepot følger ikke automatisk med ind i tjenestemandspensionen. Depotet kan blive stående, fortsætte uden nye indbetalinger eller i nogle tilfælde flyttes efter reglerne i den gamle ordning. Den nye tjenestemandsstilling starter optjening af pensionsalder fra det tidspunkt, reglerne fastsætter.

Det giver ofte en sammensat pensionsøkonomi: Et ældre depot kan senere betale ratepension over eksempelvis 10 eller 20 års udbetaling, mens tjenestemandspensionen giver en livsvarig ydelse. Samspillet mellem de to udbetalinger kan få betydning for skat og pensionstillæg, når du når folkepensionsalderen.

Hvornår bliver en tjenestemandspension opsat, og hvornår kan den udbetales?

Pensionsalder og pensionsudbetalingsalder er to forskellige ting. Pensionsalder er din optjente anciennitet som tjenestemand. Pensionsudbetalingsalder er den alder, hvor du kan søge om at få pensionen udbetalt.

Ved frivillig fratræden bliver pensionen som hovedregel opsat, når du opfylder anciennitetskravet. For statslige tjenestemænd ansat fra 1. januar 2012 kræves der som udgangspunkt mindst ét optjent pensionsalderår. Ansatte før 1. januar 2012 skal som udgangspunkt have tre års pensionsalder. Den opsatte ret bevarer det, du allerede har optjent, mens fremtidig optjening ophører. Reglerne om opsat tjenestemandspension viser også, at fuld optjening højst kan nå 37 pensionsalderår.

I 2026 afhænger pensionsudbetalingsalderen blandt andet af datoen for din tjenestemandsansættelse. Ansættelse før 1. januar 2007 giver som hovedregel adgang fra 60 år. Ansættelse fra 1. januar 2007 til 31. december 2017 giver som hovedregel adgang fem år før folkepensionsalderen. Ansættelse fra 1. januar 2018 giver som hovedregel adgang tre år før folkepensionsalderen. Den konkrete pensionsudbetalingsalder afhænger også af dit fødselsår og tidligere ansættelser. Kommunale og regionale ordninger kan have andre vilkår.

Kan forsikringsdækninger forsvinde, når du skifter pensionsordning?

Pensionsopsparingen og forsikringsdækningerne følger ikke nødvendigvis samme vej. Et pensionsdepot kan blive stående efter et jobskifte, mens dækning ved tab af erhvervsevne, kritisk sygdom eller dødsfald ophører efter en periode uden indbetalinger. Det er en væsentlig forskel for dig, der har forsørgeransvar, høj gæld eller helbredsforhold, som gør en senere ny dækning sværere.

Ved flytning til en ny ordning kan der komme helbredsoplysninger, når forsikringssummerne skal hæves. Der kan også være flyttegebyr eller kursværn ved visse gennemsnitsrenteprodukter. Et kursværn reducerer beløbet, der flyttes, og kommer oven i et eventuelt gebyr. Reglerne om ophør af pensionsindbetalinger peger netop på, at jobskifte kan få store følger for de tilknyttede dækninger.

Tjenestemandspension kan rumme ægtefællepension og børnepension efter særlige regler. Rettighederne afhænger af sektor, ansættelsesforløb og den konkrete pensionsordning. Derfor bør du læse efterladterettighederne som et selvstændigt punkt, frem for at antage at de svarer til forsikringssummen i et pensionsdepot.

Hvad skal du kontrollere i kontrakten og pensionsoversigten før du skifter job?

Hvornår taler pensionsvilkårene for at blive, og hvornår for at skifte?

Fortsat tjenestemandsansættelse har størst pensionsvægt, når du mangler mange års anciennitet, har en høj pensionsgivende løn eller lægger stor vægt på en forudsigelig livsvarig ydelse. Et tidligt skifte kan gøre den mistede fremtidige optjening mærkbar, fordi den opsatte pension låses til forholdene på fratrædelsestidspunktet.

En ny arbejdsmarkedspension kan til gengæld give større fleksibilitet i pensionsdepot, investeringsprofil, forsikringer og udbetaling. Værdien afhænger af den samlede løn, pensionsprocenten, risikoen i ordningen og hvor længe du forventer at blive i jobbet. Brug artikler om arbejdsmarkedspension til at sætte den nye ordning ind i den større sammenhæng.

Læg derfor vægt på hele perioden frem til pension. Sammenlign den optjente tjenestemandsret, den nye løn, forsikringerne og den pension, der starter efter jobskiftet. Det giver et mere retvisende grundlag end at sammenligne to procentsatser på hver sin kontrakt.

Indlægget Tjenestemandspension eller arbejdsmarkedspension: jobskifte blev først udgivet på PensionsValg.

En dækning på samme niveau som en kollegas kan være rigelig i én husstand og for lav i en anden. Boligudgifter, partnerens indkomst, børn, gæld og fortsatte pensionsindbetalinger ændrer behovet. Det samme gør karensperioden, skatten på udbetalingen og regler om samordning med løn eller offentlige ydelser.

Regnestykket skal følge sygdomsforløbet. Økonomien kan se én måde ud under sygedagpenge, en anden i jobafklaringsforløb og en tredje ved fleksjob eller førtidspension. Det reelle mål er enkelt: Find det beløb, der mangler hver måned, når alle sikre nettoindtægter er regnet med på de vilkår, der faktisk gælder for din police.

Hvad er tab af erhvervsevne, og hvad skal dækningen erstatte?

Tab af erhvervsevne, ofte kaldet TAE eller invalidepension, er en løbende privat indkomstsikring i din pensionsordning. Dækningen kan udbetale et månedligt beløb, når sygdom eller ulykke reducerer din evne til at arbejde i det omfang, policen kræver. En dækning ved tab af erhvervsevne skal dermed erstatte den løn, som forsvinder eller falder væsentligt.

Førtidspension er en offentlig forsørgelsesydelse. Fleksjob er et arbejde, hvor lønnen kommer fra arbejdsgiveren, og kommunen supplerer med fleksløntilskud. Arbejdsskadeerstatning knytter sig til en skade, der skyldes arbejdet eller forholdene på arbejdet. Ulykkesforsikring giver ofte en engangserstatning ved varigt mén. En invalidesum er også et engangsbeløb og løser derfor et andet problem end et månedligt indkomsthul.

Policen afgør, om du får TAE. Diagnosen indgår i vurderingen, men udbetaling kræver normalt en bestemt grad af nedsat erhvervsevne gennem hele karensperioden. Nogle ordninger ser både på helbred og konkret indtægtstab, sådan som det fremgår af eksempler på forsikringsvilkår. Derfor skal din egen dækningsoversigt altid styre beregningen.

Hvilke tal og vilkår skal du finde, før du regner?

Start med at samle tallene, før du vurderer, om dækningen virker høj eller lav. PensionsInfo giver et godt første overblik over beløb, udbetalingsform og ophørsalder ved tab af erhvervsevne. Oplysningerne er vejledende. Dækningsoversigten og policen indeholder de vilkår, som gælder ved en konkret sygdomssag.

Karens, samordning og præmiefritagelse flytter ofte mere end selve forsikringsbeløbet. Nogle vilkår kræver både helbredsmæssigt og økonomisk erhvervsevnetab. Andre beregner TAE som forskellen mellem tidligere løn og den indkomst, du fortsat har. Gennemgå derfor formuleringerne om løn, offentlige ydelser og fleksjob i din police.

Hvilke offentlige forløb skal indgå i dit budget ved sygdom i 2026?

Et langt sygdomsforløb begynder ofte med løn under sygdom eller sygedagpenge. Sygedagpengeloftet er i 2026 5.085 kr. pr. uge før skat. Loftet er et maksimum. Din konkrete udbetaling afhænger blandt andet af din arbejdstid, indkomst og ret til ydelsen.

Sygdom kan fortsætte, når sygedagpengene stopper. Et jobafklaringsforløb kan blive relevant, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig og ikke kan få sygedagpengene forlænget. Her kan der udbetales ressourceforløbsydelse. Ydelsen er i 2026 17.736 kr. månedligt før skat for forsørgere og 13.345 kr. månedligt før skat for personer uden forsørgerpligt. Satserne fremgår af Beskæftigelsesministeriets oversigt.

Reglerne har ændret sig i 2026. Kommunen kan fra 1. februar 2026 ikke bevilge nye ressourceforløb. Personer med et ressourceforløb bevilget senest 31. januar 2026 fortsætter efter overgangsreglerne. Jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse findes fortsat den 8. september 2026, mens en ny ændring er planlagt fra 1. januar 2027.

Varigt nedsat arbejdsevne kan føre til fleksjob eller førtidspension, men begge spor kræver en konkret offentlig vurdering. En privat pensionsudbetaling kan også påvirke førtidspensionen, fordi private pensionsudbetalinger indgår i indkomstgrundlaget. Derfor skal offentlige ydelser og TAE behandles som dele af samme budget, ikke som uafhængige beløb.

Hvordan beregner du dit reelle indkomsthul ved tab af erhvervsevne?

Forestil dig Nina på 54 år. Husstanden har et nødvendigt nettoforbrug på 31.500 kr. om måneden. Nina vil fortsat indbetale 2.000 kr. til pension hver måned, hvis policen ikke giver præmiefritagelse. Husstandens samlede behov er derfor 33.500 kr. pr. måned.

Ninas dækningsoversigt viser TAE på 18.000 kr. før skat pr. måned. En individuel skatteberegning anslår hendes nettoindtægt fra fuld TAE til 11.800 kr. Partnerens stabile nettoindkomst er 18.500 kr. månedligt. Tallene er fiktive, og nettobeløbene kan kun bruges som eksempel.

Første fase bruger et illustrativt nettobeløb under sygedagpenge. Beløbet må højst tage udgangspunkt i 2026 loftet på 5.085 kr. ugentligt før skat. Anden fase bruger den højere forsørgersats for ressourceforløbsydelse, men nettotallet er stadig kun en individuel skatteforudsætning.

Eksemplet viser den vigtigste kontrol: TAE på 18.000 kr. før skat bliver aldrig automatisk til 11.800 kr. oven i alle offentlige ydelser. Policen kan samordne udbetalingen med ressourceforløbsydelse, løn eller fleksjob. I eksemplet falder TAE derfor til 0 kr. under jobafklaringsforløbet og til 2.500 kr. i fleksjobfasen.

Brug denne formel for hver fase:

Nødvendigt nettoforbrug + fortsat pensionsindbetaling minus sikre nettoindtægter = månedligt indkomsthul.

Et positivt resultat er det beløb, husstanden mangler. Et nul viser balance. Regn på dine egne forudsætninger i PensionsValgs pensionsberegner, og lad TAE stå som et separat felt, indtil samordningsvilkåret er afklaret.

Hvilke policevilkår kan ændre resultatet af din beregning?

Karensperioden bestemmer, hvor længe budgettet skal klare sig uden TAE. Tre, seks eller tolv måneder giver meget forskellige behov for opsparing eller anden indkomst. Ophørsalderen viser samtidig, hvor længe dækningen kan løbe. En dækning, der stopper flere år før folkepensionsalderen, kræver et særskilt budget for perioden derefter.

Kravet til erhvervsevnetab er lige så vigtigt. Eget erhverv kan give en anden vurdering end ethvert erhverv. Delvis arbejdsevne kan udløse en lavere TAE, og en delvis løn kan reducere både forsikringsudbetaling og offentlig ydelse. Her opstår mange af de huller, som et enkelt beløb i en dækningsoversigt skjuler.

Skatten ændrer også nettoværdien. Løbende invalidepension fra en fradragsberettiget pensionsordning indgår som hovedregel i personlig indkomst, mens visse § 53 A ordninger følger andre skatteregler. Beskatningen af løbende invalidepension skal derfor kontrolleres ud fra den konkrete ordnings konstruktion.

Førtidspension kræver sit eget regnestykke. Private pensionsudbetalinger kan sænke den offentlige ydelse, og satsen afhænger blandt andet af civilstand og øvrige indkomster. Beregn derfor førtidspension og TAE samlet, før du vurderer, om et indkomsthul er lukket. Reglerne om førtidspension i 2026 viser, hvilke indkomster der kan få betydning.

Hvad bør du undersøge, før du ændrer din dækning?

Ret først budgettet til. Et for højt transportbeløb, en glemt partnerindtægt eller en pensionsindbetaling, der fortsætter via præmiefritagelse, kan ændre resultatet markant. Kontrollér derefter karens, samordning og ophørsalder i policen.

Vurdér så, hvilken fase der skaber hullet. Et hul på 3.000 kr. i tre måneder kræver en anden løsning end et hul på samme størrelse gennem flere år. Højere TAE kan koste mere eller reducere den del af pensionsindbetalingen, der går til opsparing. Det valg bliver først klart, når perioden og nettobeløbet er kendt.

En forhøjelse kan kræve nye helbredsoplysninger. Jobskifte, freelancearbejde og ophørte indbetalinger kan også ændre dækningen eller få den til at ophøre efter ordningens egne vilkår. Det gør arbejdsmarkedspension ved jobskifte relevant at tjekke sammen med policen.

Sygdom rammer både den aktuelle økonomi og pensionsopsparingen senere i livet. Se derfor også på pension ved langtidsfravær og på skat af pensionsudbetalinger i 2026, før du vurderer, om dit budget holder gennem hele forløbet.

Indlægget Tab af erhvervsevne: Beregn dit indkomsthul ved sygdom blev først udgivet på PensionsValg.

Det afgørende er at skille sporene ad. Arbejdsgiverens pensionsbidrag kan være en stor del af din samlede indbetaling, men det tæller samtidig med i den lønindtægt, kommunen bruger til at beregne fleksløntilskuddet. ATP og Obligatorisk Pension kommer oveni på særlige vilkår. Reglerne her gælder aktiv ansættelse i fleksjob. Fleksydelse og tidlig pension følger et andet regelsæt, og pension ved varigt handicap kan også rumme andre ydelser end fleksløntilskud.

Hvilke tre pensionsspor følger med et fleksjob?

Din pension kan komme fra tre forskellige steder, og de har hver sin beregning.

Arbejdsmarkedspensionen kommer fra ansættelsen. Arbejdsgiveren betaler løn for din effektive arbejdstid, og pensionen beregnes normalt som en procentdel af den løn. Pensionsprocenten står i overenskomsten eller i din ansættelseskontrakt. Reglerne for fleksjob fastlægger derfor ingen fælles pensionsprocent for alle fleksjobansatte. To personer med samme timetal kan godt have meget forskellige pensionsindbetalinger.

ATP kommer fra to kilder. Den almindelige ATPoptjening følger din ansættelse og de timer, der indberettes fra jobbet. Derudover beregner kommunen et særskilt bidrag til ATP af de timer, hvor du får fleksløntilskud. Begge dele samles i ATP Livslang Pension. Reglerne er uddybet i ATP og offentlige pensionsordninger.

Obligatorisk Pension er det tredje spor. Staten indbetaler i 2026 2,1 procent af fleksløntilskuddet efter de relevante fradrag. Beløbet går til ATP Livslang Pension og udbetales livsvarigt fra din folkepensionsalder. Fleksløntilskuddet giver dermed ATPoptjening og Obligatorisk Pension, mens den almindelige arbejdsmarkedspension knytter sig til lønnen fra jobbet.

Hvem betaler hvad til pension, når du får fleksløntilskud?

De særlige regler om ATPbidrag ved fleksløntilskud gør tabellen vigtig at læse vandret. Arbejdsgiverpensionen følger dit job. ATP og Obligatorisk Pension følger helt eller delvist fleksløntilskuddet.

En arbejdsmarkedspension på for eksempel 12 procent kan derfor være korrekt i én kontrakt og helt forkert i en anden. Se efter både den samlede pensionsprocent og fordelingen mellem arbejdsgiverandel og medarbejderandel. Fordelingen har betydning for din lønseddel, mens begge pensionsandele har betydning for beregningen af fleksløntilskuddet.

Hvorfor kan pension på lønsedlen sænke fleksløntilskuddet?

Kommunen ser på mere end det beløb, der lander på din konto som løn. Beregningen tager udgangspunkt i din løn før skat inklusive både din egen pensionsandel og arbejdsgiverens pensionsandel. Pensionen tæller altså som lønindtægt i fleksløntilskuddet, selv om pengene går direkte til pensionsordningen.

Forestil dig en lønseddel med 12.000 kr. i kontant løn, 1.200 kr. i medarbejderpension og 1.800 kr. i arbejdsgiverpension. Beregningsindtægten bliver 15.000 kr. pr. måned. Kommunen ser dermed på hele pensionsbidraget på 3.000 kr., fordi det udspringer af ansættelsen.

I 2026 tager beregningen udgangspunkt i højst 21.600 kr. pr. måned før skat. Fleksløntilskuddet falder med 30 procent af lønindtægten inklusive pension op til 17.672 kr. pr. måned. For den del af indtægten, der ligger over 17.672 kr. pr. måned, falder tilskuddet med 55 procent. De aktuelle grænser for fleksløntilskud gælder pr. måned og før skat.

Lønloftet kan også få betydning. Din løn fra arbejdsgiveren og fleksløntilskuddet må tilsammen højst svare til den fuldtidsløn, du ville have fået i den konkrete stilling på ordinære vilkår. Loftet er individuelt. En højere pensionsindbetaling kan derfor møde både modregningsreglerne og dit konkrete lønloft.

Det giver en særlig afvejning ved frivillige ekstra pensionsbidrag gennem jobbet. Du får mere sat ind på pension, men tilskuddet falder samtidig. Værdien afhænger af din økonomi her og nu, din skat og den pensionsdækning, der følger med ordningen.

Hvordan påvirker 1.000 kr. ekstra pension dit fleksløntilskud?

Eksemplet viser kun modregningen. Skat, konkrete overenskomstvilkår, forsikringsdækninger og den langsigtede værdi af den ekstra pensionsopsparing ligger uden for beregningen. Den langsigtede effekt kan du sætte i perspektiv med PensionsValgs pensionsberegner, når du kender din egen pensionsprocent og tid til pension.

Gælder de samme pensionsregler, hvis dit fleksjob er fra før 2013?

Datoen 1. januar 2013 deler fleksjobordningen i to. Et fortsat fleksjob, der begyndte før den dato, kan følge den tidligere ordning. Her får du som udgangspunkt overenskomstmæssig løn, mens arbejdsgiveren modtager det offentlige tilskud.

Et fleksjob, der starter 1. januar 2013 eller senere, følger de nyere regler med løn for den effektive arbejdsindsats og fleksløntilskud direkte til dig. Et jobskifte kan derfor få stor betydning, også selv om timetallet ligner det gamle. Lovgrundlaget for fleksjob skal læses sammen med din konkrete ansættelseskontrakt og kommunens afgørelse.

Startdatoen for dit nuværende fleksjob er det første punkt at kontrollere. Derefter kommer jobskifte, ansættelsesvilkår og den afgørelse, kommunen har truffet. Pensionen kan følge forskellige spor, afhængigt af hvilket regelsæt ansættelsen ligger under.

Hvilke pensionsoplysninger skal du kontrollere og oplyse ved fleksjob?

Et godt pensionsoverblik begynder med kontrakten. Find den samlede pensionsprocent, og skriv arbejdsgiverandelen og medarbejderandelen hver for sig. Sammenhold derefter oplysningerne med lønsedlen. En forskel mellem kontrakt og lønseddel kan ændre både din pensionsindbetaling og beregningen af fleksløntilskuddet.

Følg denne rækkefølge:

1. Find pensionsvilkåret i kontrakten. Overenskomst eller ansættelseskontrakt skal vise, om pensionen beregnes af hele lønnen, grundlønnen eller en særlig løndel. Notér også, om et ekstra pensionsbidrag er fast eller frivilligt.
2. Sammenhold kontrakt og lønseddel. Se efter løn før skat, arbejdsgiverens pensionsbidrag og din egen pensionsandel. Det er den samlede ansættelsesbaserede pensionsindbetaling, der har betydning for fleksløntilskuddet.
3. Oplys kommunen om begge pensionsandele. Kommunen skal have de relevante oplysninger ved opstart og ved senere ændringer i løn eller pension. Det gælder også, hvis du aftaler en højere pensionsprocent, skifter timetal eller får ændret lønnen. Oplysningsreglerne for fleksløntilskud lægger vægt på, at beregningen har de rette pensionsoplysninger.
4. Kontrollér ATP og Obligatorisk Pension. ATP af ansættelsen, ATP af fleksløntilskuddet og Obligatorisk Pension kan stå forskellige steder i dine oversigter. Obligatorisk Pension kommer fra staten og ændrer ikke dit fleksløntilskud, mens dit eget ATPbidrag af fleksløntilskuddet trækkes af den beregnede ydelse.
5. Gennemgå forsikringsdækningerne. PensionsInfo giver et samlet billede af de fleste pensioner og dækninger. Se derefter vilkårene i den konkrete pensionsordning for tab af erhvervsevne, bidragsfritagelse, kritisk sygdom og død. Dækningerne følger produktvilkår, og de kan ændre sig ved overgang til fleksjob. Eksempler på sådanne vilkår fremgår af opsparingssikring i fleksjob.

En pensionsprocent fortæller kun en del af historien. Det samlede billede kræver både lønseddel, fleksløntilskud, ATP og forsikringsdækninger. Viden om arbejdsmarkedspension kan hjælpe med at sætte de enkelte dele ind i din samlede pension.

Indlægget Fleksjob og pension: Hvem betaler, og hvad modregnes? blev først udgivet på PensionsValg.

Dør du før første udbetaling, kan opsparingssikringen være afgørende. Dør du efter udbetalingsstart, er garantiperioden eller ægtefællepensionen ofte det afgørende punkt. Begunstigelsen bestemmer, hvem der modtager pengene. Et testamente regulerer dit dødsbo, mens pensionsaftalens begunstigelse regulerer pensionsudbetalingen.

Fokus her er privat livrente. Offentlige pensioner ved dødsfald følger særregler. Grundideen i en livsvarig pensionsudbetaling er derfor kun første del af svaret. Dødsfaldsdækningen står i vilkårene for netop din aftale.

Hvorfor ændrer svaret sig, når livrentens udbetaling er begyndt?

Første udbetaling deler livrenten i to forskellige perioder. Opsparingsperioden handler om den værdi, der er bygget op. Udbetalingsperioden handler om de løbende ydelser, du har ret til resten af livet.

En livrente med opsparingssikring kan give de efterladte hele eller dele af den opsparede værdi, hvis dødsfaldet sker før pensionsstart. Aktuelle produktvilkår beskriver netop denne forskel mellem opsparingssikring i opsparingsperioden og de dækninger, der vælges ved udbetalingsstart.

Garantiperioden hører normalt til efter pensionsstart. Dør du i den aftalte periode, fortsætter de planlagte udbetalinger til den begunstigede i den resterende tid. En garanti efter udbetalingsstart og opsparingssikring er derfor to selvstændige dækninger med hvert sit formål.

En person på 54 år med to gamle pensionsordninger kan have opsparingssikring på den ene ordning og ingen dækning på den anden. Ved pensionsstart kan samme person vælge garanti på en livrente, mens den tidligere opsparingssikring ændrer betydning. Det gør aftaletjekket vigtigere end navnet på ordningen. Find flere vinkler i artikler om livrente.

Hvad får de efterladte i de forskellige dødsfaldssituationer?

Forskellen ses tydeligst, når situationerne stilles ved siden af hinanden. Udbetalingen afhænger typisk af vilkårene, den valgte dækning og den registrerede begunstigelse.

Et samlet overblik over pensioner ved dødsfald kan være nyttigt, hvis du har ratepension, aldersopsparing og livrente på samme tid. De forskellige ordninger kan have vidt forskellige regler for efterladte.

Hvad sikrer en garantiperiode egentlig efter pensionsstart?

En garantiperiode sikrer de aftalte løbende ydelser i en bestemt restperiode. Dør du, før perioden slutter, overtager den begunstigede udbetalingerne for den tid, der mangler. Garantien knytter sig altså til ydelsen og kalenderen efter pensionsstart.

Et enkelt eksempel viser mekanikken. Har din aftale en garantiperiode på 15 år, og sker dødsfaldet fire år efter første udbetaling, fortsætter de aftalte ydelser typisk i 11 år. Udbetalingens størrelse følger aftalen. Restydelserne udgør den økonomiske garanti. Den synlige depotsaldo og summen af tidligere indbetalinger bestemmer derfor ikke automatisk beløbet til familien.

Pensionsbeskatningsloven omtaler garanterede ydelser som ydelser i en fast periode, også når den forsikrede dør. Loven fastsætter i 2026 ingen fælles længde for garantiperioder. Nogle aftaler giver mulighed for valg ved oprettelse, andre ved pensionsstart, og nogle har mere begrænsede muligheder.

Ægtefællepension løser et andet behov. Her kan partneren få en løbende pension resten af livet efter vilkårene. Garantiperioden er tidsbegrænset og kan rette sig mod flere begunstigede. Visse livrenter giver mulighed for at kombinere garanti og ægtefællepension. Kombinationen kan passe, når en partner har behov for livsvarig indkomst, mens børn også skal have dækning i en afgrænset periode.

Hvem får udbetalingerne fra en livrente ved dødsfald?

Begunstigelsen afgør, hvem pensionsselskabet skal udbetale til. En navngiven begunstiget kan få retten direkte, og udbetalingen går typisk uden om dødsboet. Derfor bør begunstigelse og pension ses sammen med testamente og øvrige arveforhold.

Standarden nærmeste pårørende følger en fast rækkefølge: ægtefælle, kvalificeret samlever, børn og derefter arvinger. Rækkefølgen fremgår af forsikringsaftaleloven. Ægtefællen står altså før børnene, når standarden gælder.

En samlever skal i 2026 bo på fælles bopæl med afdøde og enten have, have haft eller vente fælles barn med afdøde. Alternativt skal samlivet have været ægteskabslignende på fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet. En kæreste eller bofælle falder derfor ikke automatisk ind under standarden. Reglerne kræver ofte særlig opmærksomhed i pension ved samliv.

En særlig begunstigelse kan ændre standardrækkefølgen, men pensionsaftalen skal holde sig inden for den kreds, som reglerne tillader. Pensionsreglerne om begunstigede har derfor betydning, hvis du ønsker en anden modtager end nærmeste pårørende. Ægtefællepension og børnepension kan desuden have deres egne modtagere og vilkår.

Hvordan beskattes udbetalinger fra en livrente ved dødsfald?

Skatten følger både typen af udbetaling og modtageren. Løbende pensionsydelser til en person, der er indkomstskattepligtig af dem, følger typisk indkomstskattesporet. Det gælder ofte en ægtefællepension eller fortsatte garantiydelser til en person i den relevante modtagerkreds.

Visse dødsfaldsudbetalinger kan i stedet blive afgiftpligtige. Afgiften er i 2026 40 pct. ved relevante dødsfaldsudbetalinger, når modtageren ikke er indkomstskattepligtig af ydelsen efter reglerne. En engangsudbetaling kan derfor have en anden skattemæssig behandling end den samme garantiperiode udbetalt løbende.

Et konkret produktvilkår kan give modtageren et valg mellem fortsatte ydelser og engangsudbetaling. Eksempler på garantiens skattebehandling viser, hvorfor formen på udbetalingen har betydning.

Skatten bør aldrig vurderes ud fra livrentens navn alene. Modtagerens relation til afdøde, den konkrete dækning og valget mellem løbende ydelse eller engangsbeløb kan ændre resultatet.

Hvilke oplysninger skal du finde i din pensionsaftale?

Start med den ordning, hvor udbetalingen snart skal begynde. Her bliver valget mellem opsparingssikring, garanti og ægtefællepension mest konkret, fordi du kan se både modtageren, perioden og den forventede udbetaling i samme aftale.

Indlægget Livrente ved dødsfald: garanti før og efter pension blev først udgivet på PensionsValg.

Reglerne her gælder førtidspension, hvor sagen er startet efter 1. januar 2003, samt seniorpension. De to ydelser beregnes efter samme hovedmodel for indkomst. En gammel førtidspension følger et andet regelsæt, og satserne i denne artikel kan derfor ikke bruges til den ordning. Reglerne for førtidspension efter 2003 viser, hvilke indkomster der indgår.

Gælder reglerne, hvis min førtidspension blev tilkendt før 2003?

Førtidspension efter de gamle regler gælder, når kommunen startede sagen før 1. januar 2003. Her består ydelsen af flere dele, blandt andet grundbeløb, pensionstillæg og særlige tillæg. De enkelte dele har deres egne regler for indkomst og nedsættelse.

En sammenligning med seniorpension eller førtidspension efter 2003 giver derfor let et forkert resultat. Din pensionsmeddelelse viser, hvilken type førtidspension du får. Den gamle førtidspension skal vurderes efter sit eget regelsæt, også når du får privat pension ved siden af.

Er det modregning, når førtidspensionen eller seniorpensionen bliver sat ned?

Ordet modregning bruges ofte om enhver nedsættelse af pensionen. I denne sammenhæng er indtægtsregulering den præcise betegnelse. Udbetaling Danmark beregner din pension lavere, når din eller i nogle tilfælde din partners relevante indkomst overstiger en grænse.

En juridisk modregning ved tilbagebetalingskrav har et andet formål. Her kan en kommende udbetaling tilbageholdes helt eller delvist for at dække gæld eller et beløb, du tidligere har fået for meget udbetalt. Betalingsevnen indgår i den vurdering.

Forskellen betyder noget i praksis. En ratepensionsudbetaling kan føre til indtægtsregulering, fordi den tæller som indkomst. Et senere tilbagebetalingskrav kan føre til egentlig modregning i en pension, der ellers var beregnet korrekt.

Hvilke pensionstyper tæller, og hvornår bliver de relevante?

Det samme pensionsbeløb kan have forskellig betydning alt efter, om det står på depotet, bliver indbetalt, vokser med afkast eller udbetales. Det er især udbetalingstidspunktet, der fortjener opmærksomhed.

Ratepension er en fradragsberettiget ordning med udbetaling over en aftalt periode. Derfor kan en kort udbetalingsperiode samle meget skattepligtig indkomst i få år. En ratepension med fradrag og en livsvarig livrente giver løbende skattepligtige beløb, når udbetalingerne starter.

Aldersopsparing følger et andet skattespor. Du får ikke fradrag ved indbetaling, mens den almindelige udbetaling er skattefri. Skattereglerne for aldersopsparing betyder derfor, at ordningen behandles anderledes end ratepension og livrente i indtægtsreguleringen.

Overgangen til folkepension og tillæg kræver en ny vurdering. ATP, SUPP og private løbende pensioner kan da få betydning for blandt andet tillægsprocenten.

Hvornår reducerer privat pension førtidspensionen eller seniorpensionen i 2026?

Grænserne nedenfor gælder i 2026 før skat. De omfatter relevant indkomst ud over selve førtidspensionen eller seniorpensionen.

Den højeste årlige ydelse før skat er 264.636 kr. i 2026 for en enlig og 224.940 kr. for en gift eller samlevende. Det er udgangspunktet, før indtægtsreguleringen sænker beløbet. Satserne for førtidspension gælder også for seniorpension.

Private pensionsudbetalinger, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst kan indgå. Et depot på 700.000 kr. uden udbetaling giver dermed en anden situation end en ratepension, der udbetaler 70.000 kr. om året. Det er årsbeløbet, der møder indkomstgrænsen.

Hvordan beregnes nedsættelsen for en enlig med ratepension?

Hvilken af min partners indkomst tæller med i 2026?

Partnerens løn og anden arbejdsindkomst holdes uden for beregningen af din førtidspension eller seniorpension. Partnerens pensionsudbetalinger, positive kapitalindkomst, aktieindkomst og anden personlig indkomst kan derimod indgå.

Grænsen for en partner, der ikke er pensionist, er 298.332 kr. i 2026 for indkomst ud over arbejdsindkomst. Beløb over grænsen tæller med, dog højst 306.000 kr. Partnerens medregnede indkomst kan dermed aldrig overstige 306.000 kr. i 2026.

Et eksempel gør skellet tydeligt. En partner med høj løn kan ligge uden for beregningen, mens en partner med en løbende livrente på 80.000 kr. og aktieindkomst kan påvirke din pension. Fra 2025 følger arbejdsindkomstbegrebet i højere grad AM bidragspligtige indkomster og DIS indkomst. Efterløn, fleksydelse, flekslønstilskud og dagpenge behandles som anden personlig indkomst. Reglerne fremgår af beregningen for partnerens indkomst.

Kan pensionsudbetalinger også sænke helbreds- og varmetillæg?

Den personlige tillægsprocent er et separat spor. Den afgør blandt andet størrelsen af helbredstillæg og varmetillæg. En pensionsudbetaling kan derfor få konsekvenser for tillæg, selv om den almindelige førtidspension kun falder lidt.

Fuld tillægsprocent kræver i 2026 højst 35.700 kr. i indkomst ud over førtidspensionen for en enlig. Grænsen er 70.600 kr. samlet for et par. Tillægsprocenten bliver nul ved mindst 99.200 kr. for en enlig og 198.800 kr. samlet for et par. Den personlige tillægsprocent medregner blandt andet private pensionsudbetalinger og ATP.

Helbredstillæg har desuden et formuekrav. Likvid formue må højst være 108.000 kr. i 2026 for dig og din partner tilsammen. Grænsen vedrører helbredstillægget og ændrer ikke selve grundydelsen.

Hvad betyder ATP, Obligatorisk Pension og SUPP, mens jeg får ydelsen?

ATP, Obligatorisk Pension og SUPP handler først og fremmest om senere pension. Bidragene reducerer ikke førtidspensionen eller seniorpensionen gennem indtægtsregulering, mens pengene bliver indbetalt.

Statens Obligatorisk Pension bliver en del af ATP Livslang Pension. Udbetalingen starter ved folkepensionsalderen og kommer derefter løbende. Det samme tidspunkt gælder ATP.

SUPP er frivillig. Det samlede bidrag er 643 kr. om måneden i 2026. Din andel er 214 kr., og staten betaler 429 kr. SUPP bidraget i 2026 bliver først til en pension ved folkepensionsalderen. Den senere udbetaling kan da påvirke din indkomst og visse tillæg.

En oversigt over ATP og offentlige ordninger kan hjælpe med at skille de løbende ydelser fra den pension, der først kommer senere.

Hvad skal jeg gøre, når en pensionsudbetaling starter eller ændrer sig?

Find først pensionstypen og det forventede årsbeløb. Skellet mellem en skattepligtig ratepension og en skattefri aldersopsparing er centralt for beregningen.

Ret derefter din forskudsopgørelse, så den viser den forventede indkomst i det år, hvor udbetalingen starter eller ændrer sig. Udbetaling Danmark bruger oplysningerne løbende. Gem pensionsoversigt, pensionsmeddelelse og beregning af årsbeløbet, så du kan sammenholde dem.

Følg også pensionsmeddelelsen, når ændringen er registreret. Udbetaling Danmark gør senere pensionen op på baggrund af årsopgørelsen. En rettelse tidligt i året begrænser risikoen for en stor efterregulering eller et tilbagebetalingskrav. Ændringer i seniorpension beskriver processen med forskudsopgørelse og årsopgørelse.

Din næste vurdering bør derfor tage udgangspunkt i tre tal: årets skattepligtige pensionsudbetalinger, din eventuelle partners relevante indkomst og din tillægsprocent. Flere regler om offentlige ordninger kan give perspektiv, når din situation ændrer sig.

Indlægget Førtidspension modregning: Hvad tæller ved seniorpension? blev først udgivet på PensionsValg.