Bolig og pension hænger tæt sammen, fordi boligudgifterne typisk er en af de største poster i budgettet. Samtidig kan friværdien i huset eller andelsboligen give mulighed for ekstra midler. Kombinationen af skatteregler, lånegrænser og offentlige ydelser gør det dog komplekst. Et godt udgangspunkt er at se boligen som ét ben i pensionsstrategien på linje med opsparing, pension og eventuelle frie midler.

Hvor realistisk er det at “leve af friværdien”?

Friværdien virker stor på papiret, men adgang til pengene er ofte begrænset. Realkreditinstitutter belåner normalt ejerboliger op til 80 procent af værdien for erhvervsaktive. For pensionister ligger grænsen typisk omkring 60 procent. Den lavere belåningsgrænse betyder, at selv en høj friværdi ikke nødvendigvis kan omsættes til et stort nedsparingslån. En PFA-analyse viser, at pensionister i gennemsnit kun kan låne 200.000 kroner eller mere ekstra i 12 kommuner inden for 60 procent grænsen, selv om boligformuen generelt er høj.

Det giver en vigtig tommelfingerregel: Ønsker du at bruge boligen aktivt i din pensionsplan, er det ofte en fordel at planlægge, mens du stadig er erhvervsaktiv. Kreditvurderingen er mere lempelig, og mulighederne for lån eller omlægning er større, end når pensionen først er trådt i kraft.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat ved salg af bolig – hvornår er gevinsten skattefri?

Salg af helårsbolig er i mange tilfælde skattefrit. Parcelhusreglen betyder, at fortjenesten normalt ikke beskattes, hvis:

• du selv har boet i boligen i en del af ejerperioden, og
• grunden ikke overstiger cirka 1.400 m².

Gevinst på anden fast ejendom, som ikke opfylder reglerne, beskattes som kapitalindkomst efter ejendomsavancebeskatningsloven. Her beskattes fortjenesten med 27 procent af de første 61.000 kroner og 42 procent af resten (2025 satser). Du kan læse mere om, hvordan din pension beskattes i praksis, når du planlægger et eventuelt boligsalg.

Andelsboliger har deres egen logik. Udgangspunktet er beskatning som aktieindkomst, men bliver gevinsten skattefri, hvis du har beboet andelsboligen, og grundarealet for foreningen er under 1.400 m². Det minder i praksis om parcelhusreglen, men bygger på aktieavancebeskatning.

Ejendomsværdiskat og boligudgifter som pensionist

Ud over lån og friværdi påvirker de løbende boligskatter økonomien i pensionstiden. Fra 2024/2025 beregnes ejendomsværdiskatten af 80 procent af den offentlige ejendomsværdi. I 2025 er satsen 0,51 procent op til 9,2 mio. kroner og 1,4 procent af værdien derover.

Pensionister kan få et særligt nedslag i ejendomsværdiskatten. I 2025 kan nedslaget udgøre op til 6.000 kroner årligt for helårsbolig og 2.000 kroner for sommerhus. Nedslaget reduceres med 5 procent af indkomst over 228.800 kroner for enlige og 351.900 kroner for ægtefæller. Ved salg eller flytning bortfalder både rabat og nedslag, og det bør indgå i regnestykket, hvis du overvejer at nedsparre ved at flytte.

Ejendomsværdiskat betales kun, mens du selv bebor boligen. Flytter du for eksempel i plejebolig, og huset står tomt frem til salg, kan ejendomsværdiskatten bortfalde i tomperioden, hvis fraflytningen registreres korrekt hos Skat. Grundskyld til kommunen betales derimod frem til køber overtager.

Boligformue, boligydelse og andre ydelser

Boligen tæller ikke direkte med i beregningen af folkepensionens pensionstillæg, men spiller en rolle i boligstøttesystemet. Ved boligydelse til pensionister indgår formuen via det såkaldte formuetillæg. Her indgår blandt andet ejendomsværdi af ejerbolig, andelsboligværdi, bankkonti og værdipapirer.

I 2025 gælder følgende for formuetillæg ved boligydelse:

Formuetillægget lægges oveni indkomsten i boligstøtteberegningen. En høj formue efter for eksempel boligsalg kan derfor reducere boligydelsen mærkbart. Frigjort boligkapital øger dermed ikke nødvendigvis rådighedsbeløbet krone for krone, fordi boligstøtten falder. Det samme kan gælde andre indkomstafhængige ydelser. Hvis du samtidig overvejer ændringer i din pension, kan det være nyttigt at se det i lyset af skat og pensionsreglerne i 2025.

Tre hovedveje til at bruge boligen i pensionsplanen

Boligen kan indgå på flere måder i en samlet pensionsstrategi. De mest typiske er:

1. Flytning til billigere bolig eller lejebolig

Salg af nuværende helårsbolig frigør ofte en betydelig kapital, der i mange tilfælde er skattefri efter parcelhusreglen. Flytning til en billigere ejer- eller lejebolig kan:

• sænke lån og vedligeholdelse
• reducere ejendomsskatter
• give adgang til boligydelse i en lejebolig, hvis indkomst og formue ligger inden for reglerne.

Den skattemæssige del er ofte enkel ved helårsboliger, mens effekten på boligydelsen kræver et konkret regnestykke, hvor både ny husleje, formue efter salget og formuetillæg indgår. I planlægningen kan det være en fordel at se flytningen sammen med, hvordan udbetaling af pension og bolig hænger sammen.

2. Nedsparingslån i eksisterende bolig

Omlægning af lån eller tillægslån kan trække noget af friværdien ud uden at flytte. For pensionister foregår det normalt inden for cirka 60 procent af boligens værdi. Lånet kan udbetales som et engangsbeløb eller løbende som en slags ekstra “udbetaling”.

Renteudgifterne er fradragsberettigede som kapitalindkomst, men øger de faste udgifter og kan tære på arven. Større gæld i høj alder øger også risikoen, hvis renter stiger, eller boligpriser falder.

3. Udlejning af hele eller dele af boligen

Hel eller delvis udlejning kan passe til ældre i en stor bolig, hvor der er plads til en lejer eller to. Lejeindtægten beskattes som personlig indkomst efter de gældende fradragsregler og kan påvirke indkomstafhængige ydelser, herunder boligstøtte.

Udlejning ændrer ikke på ejendomsværdiskatten, så længe du selv bebor boligen, men kræver overblik over både skat, lejeret og den praktiske del af udlejningen.

Faldgruber der er værd at undgå

Flere typiske misforståelser går igen, når bolig og pension blandes sammen:

• Antagelsen om, at banken altid står klar med et stort boliglån som pensionist, selv om realkredit typisk stopper ved cirka 60 procent belåning og skærper kreditvurderingen.
• Forventningen om, at ethvert boligsalg er skattefrit, selv om parcelhusreglen kun gælder ved beboelse og normalt kræver grundareal under cirka 1.400 m².
• Troen på, at andelsboliger altid beskattes som ejerboliger, selv om de skattemæssigt behandles som aktier med særlige undtagelser.
• Overset betydning af registrering ved fraflytning, så der ender med at blive betalt ejendomsværdiskat i en periode, hvor boligen faktisk står tom.

Derudover undervurderer mange de samlede boligudgifter i en stor, ældre bolig. Vedligehold, forsikring, varme, grundskyld og ejendomsværdiskat kan samlet set presse budgettet og reducere den økonomiske frihed i pensionstiden. Når du samtidig planlægger udbetalinger fra dine ordninger, kan du med fordel kombinere det med en samlet plan for, hvordan pensionen skal udbetales gennem livet.

En enkel tjekliste til planlægning

Et godt forarbejde kan gøre beslutningerne mere overskuelige. En praktisk tilgang kan være:

1. Beregn friværdien: markedsværdi minus al gæld i boligen.
2. Få et billede af, hvor meget du realistisk kan låne som pensionist inden for cirka 60 procent belåning.
3. Kortlæg de samlede boligudgifter de næste 10–20 år: lån, ejendomsskatter, vedligehold og drift.
4. Undersøg skatten ved et eventuelt salg: er gevinsten skattefri efter parcelhusreglen, eller vil der komme ejendomsavance- eller aktieavancebeskatning?
5. Regn på effekten for boligydelse, hvis du sælger og får en større fri formue.
6. Tænk over tidshorisont, helbred og behov for tryghed: hvor længe er huset praktisk at blive i, også hvis kræfterne mindskes?

I denne fase kan det også være relevant at vurdere, hvordan din levetid og forventede udbetalinger spiller sammen med beslutninger om boligen og din samlede formue.

Afrunding

Boligen kan give en vigtig ekstra sikkerhed i pensionstiden, men fungerer sjældent som et ubegrænset “pengeinstitut” i mursten. Lånegrænser, boligskatter og regler for boligydelse sætter rammerne for, hvor meget af boligformuen der kan bruges, og hvornår det bedst kan ske. En gennemarbejdet plan, der både ser på friværdi, løbende udgifter, skat og offentlige ydelser, giver bedre mulighed for at vælge roligt mellem at blive boende, nedsparre eller flytte. Målet er ikke at presse mest muligt ud af boligen her og nu, men at sikre en stabil og tryg økonomi i de år, hvor pensionen skal række længst.

Hvis du samtidig justerer din investeringsprofil op til pension, kan du med fordel se nærmere på, hvordan investering og risiko tilpasses før udbetaling, så bolig, pension og opsparing spiller bedst muligt sammen.

Indlægget Pension og bolig: Brug boligens værdi i din pensionsplan blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad er en kapitalpension – og hvorfor var den så udbredt?

Kapitalpension var i mange år standardløsningen, når der skulle spares op til pension som et engangsbeløb. Den kunne oprettes både via arbejdsgiver og som privat ordning.

Grundideen var enkel:

• indbetalinger gav fradrag i indkomsten
• afkastet på opsparingen blev løbende beskattet med PAL-skat på 15,3 procent
• ved udbetaling betalte man en fast afgift på 40 procent af hele depotet, i stedet for almindelig indkomstskat

Den faste afgift gjorde kapitalpensionen forholdsvis forudsigelig: fradrag på vej ind, kendt procentsats på vej ud. Det passede mange, der ønskede et større engangsbeløb ved pension – for eksempel til at indfri lån, renovere bolig eller skabe en økonomisk ”buffer”.

Samtidig indgik kapitalpensionen i forskellige vurderinger af formue og indkomst i det offentlige system. Blandt andet kunne den påvirke ydelser som delpension og tidlig pension, hvor myndighederne anvender et skønnet afkast af depotet, typisk 5 procent om året, i deres beregninger.

Skattereformen i 2012 – hvad skete der?

13. september 2012 vedtog Folketinget en skattereform, der fik meget stor betydning for kapitalpensioner. Reformen trådte i kraft 1. januar 2013.

Hovedelementerne på pensionsområdet var:

• stop for nye fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension fra og med 2013
• indførelse af en ny pensionsopsparing uden fradrag, aldersopsparing/aldersforsikring
• omlægning af skattesystemet for at finansiere lavere skat på arbejde, fx gennem højere topskattegrænse og ændrede fradrag

Efter 1. januar 2013 kunne man altså ikke længere bruge kapitalpension som aktiv opsparingsform med fradrag. De depoter, der allerede fandtes, fortsatte, men blev lukket for nye indbetalinger med fradragsret.

Aldersopsparing og aldersforsikring – afløseren for kapitalpension

Skattereformen introducerede en ny type pensionsordning, der i praksis afløste kapitalpensionen: aldersopsparing i bank og aldersforsikring i pensionsselskab. De to betegnelser dækker over samme skattemæssige idé.

Aldersopsparingen fungerer sådan:

• ingen fradrag for indbetalinger
• løbende PAL-skat på afkastet med 15,3 procent
• udbetaling er skatte- og afgiftsfri
• ordningen modregnes ikke i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg

Her ligger en af de væsentligste forskelle i forhold til de gamle kapitalpensioner og til fradragsberettigede ordninger som ratepension og livrente. Aldersopsparing tæller ganske enkelt ikke med, når folkepensionen beregnes.

Der er til gengæld beløbsgrænser for, hvor meget der kan indbetales til aldersopsparing hvert år:

Ligger du inden for 7 år fra folkepensionsalderen, er der altså mulighed for at indbetale et højere beløb, dog med visse begrænsninger, hvis du allerede modtager udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger som ratepension eller livrente.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Den midlertidige lave afgift i 2013

Som en del af omlægningen fik ejere af kapitalpensioner i 2013 en særlig mulighed. Man kunne vælge at betale en reduceret afgift på typisk 37,3 procent i stedet for de normale 40 procent, hvis afgiften blev betalt i netop 2013.

Det afgørende var tidspunktet for betalingen af afgiften, ikke hvornår pengene faktisk blev udbetalt. Mange pensionsselskaber markedsførte denne løsning som fordelagtig for langt de fleste kunder, fordi man fik afregnet afgiften tidligere og til en lavere sats.

Hvis du dengang valgte at benytte ordningen, er afgiften allerede betalt, og du kan have oplevet, at din kapitalpension blev konverteret til en anden type ordning efter de gældende regler. Bruger du ikke denne historik aktivt i dagligdagen, men har svært ved at gennemskue, hvad du egentlig har, kan det være en god idé at få en skriftlig oversigt fra din bank eller dit pensionsselskab.

Kapitalpension i dag – hvad gælder nu?

Selv om kapitalpension ikke længere tager imod nye fradragsberettigede indbetalinger, findes de eksisterende ordninger stadig. Her er hovedreglerne i dag:

• ordningen er lukket for nye fradragsberettigede indbetalinger
• depotet står fortsat investeret og beskattes med PAL-skat på 15,3 procent af afkastet
• ved normal udbetaling betales en afgift på 40 procent af depotet (medmindre du allerede har betalt en reduceret afgift i 2013)
• kapitalpensionen kan i mange tilfælde omlægges til andre pensionsprodukter efter særlige regler i pensionsbeskatningsloven
• udbetaling kan typisk ske fra 3 år før folkepensionsalderen og senest, når du er omkring 75–77 år, afhængigt af den konkrete aftale
• ophævelse før pensionsudbetalingsalderen udløser som hovedregel en forhøjet afgift på 60 procent af depotet

De 60 procent ved tidlig ophævelse betyder, at en stor del af værdien forsvinder. Det er derfor sjældent en god løsning at hæve kapitalpensionen længe før pensionsudbetalingsalderen, medmindre der er helt særlige forhold, og man har sat sig grundigt ind i konsekvenserne.

Hvorfor er kapitalpension blevet mindre central?

Efter reformen kanaliseres nye opsparinger i praksis til tre typer produkter:

• ratepension med løbende udbetaling i en årrække
• livsvarig livrente med udbetaling resten af livet
• aldersopsparing/aldersforsikring uden fradrag, men med skattefri udbetaling

Ratepension og livrente giver fradrag for indbetalinger, og udbetalingerne beskattes efter de almindelige indkomstskatteregler. Aldersopsparing giver ingen fradrag, men til gengæld ingen skat eller afgift ved udbetaling og ingen modregning i folkepension.

Kapitalpension tømmes derfor stille og roligt i takt med, at de eksisterende depoter bliver udbetalt eller omlagt. For dig som har en kapitalpension, er det centrale spørgsmål i dag ikke længere, om du skal indbetale til den, men hvad du mest hensigtsmæssigt gør med det depot, du allerede har.

Kapitalpension, aldersopsparing, ratepension og livrente – hovedforskelle

Tabellen her giver et samlet overblik over de vigtigste forskelle:

En enkel måde at tænke på forskellene er:

• kapitalpension: fradrag dengang du satte penge ind, fast afgift, når du tager pengene ud
• aldersopsparing: ingen fradrag, men til gengæld helt skattefri udbetaling og ingen modregning i folkepension
• ratepension og livrente: fradrag nu, skat senere, løbende udbetalinger

Offentlige ydelser: hvordan spiller kapitalpension ind?

Kapitalpension indgår flere steder i vurderingen af offentlige ydelser. To eksempler:

Tidlig pension

Ved beregning af tidlig pension indgår pensionsopsparinger som kapitalpension og ratepension i et samlet pensionsbeløb. Kapitalpension værdisættes typisk med 5 procent af depotet om året.

Eksempel:

• kapitalpension: 450.000 kr.
• skønnet årligt beløb: 5 procent af 450.000 kr. = 22.500 kr.

Dette beløb lægges sammen med andre pensioner, for eksempel 80 procent af livrenter og 5 procent af ratepensioner. Derfra trækkes et bundfradrag, og resten kan reducere den tidlige pension.

Delpension

Ved delpension anvendes et basisbeløb (207.444 kr. i 2025), som udgangspunkt for beregningen. Pensionsordninger som kapitalpension, aldersopsparing, ratepension og livrente kan reducere delpensionen, også selv om de endnu ikke er i udbetaling.

Fælles for begge ordninger er, at man risikerer at undervurdere betydningen af en kapitalpension, hvis fokus kun ligger på udbetalingstidspunktet. Myndighederne kigger på formue og beregnede afkast allerede før udbetaling.

Fordele ved kapitalpension – set med nutidens briller

Kapitalpension er ikke nødvendigvis ”forældet”, selv om den er lukket for nye indbetalinger. Den kan stadig give mening i en samlet pensionsplan. Styrkerne ligger typisk her:

1. Fast afgiftssats
   Afgiften på 40 procent er uafhængig af din indkomstskat. For personer, der forventer et højt skatteniveau som pensionister, kan en fast sats være relativt attraktiv sammenlignet med potentielt høj løbende indkomstskat på store rate- eller livrenteudbetalinger.

2. Engangsbeløb ved pensionering
   Et engangsbeløb giver fleksibilitet. For eksempel til:

   • at nedbringe eller indfri boliglån
   • at renovere bolig
   • at skabe en kontant buffer til de første år på pension

   Ratepension og livrente giver løbende indkomst, men sjældent et lige så stort engangsbeløb.

3. Fradrag er allerede ”høstet”
   Da ordningen var aktiv, har du modtaget fradrag for indbetalingerne. Spørgsmålet i dag handler derfor mere om timingen af udbetalingen og eventuel omlægning end om, hvorvidt ordningen i sig selv har været fordelagtig. Den skattemæssige værdi af fradragene ligger bag dig.

4. Mulighed for omlægning
   Reglerne giver i mange tilfælde mulighed for at konvertere kapitalpension til andre ordninger som aldersopsparing, ratepension eller livrente. Det giver en vis fleksibilitet, hvis dine behov og ønsker har ændret sig, siden ordningen blev oprettet.

Ulemper og begrænsninger

Kapitalpension har også klare svagheder, når man ser på de muligheder og produkter, der findes i dag:

1. Ingen nye indbetalinger
   Kapitalpension fungerer ikke længere som løbende opsparingsredskab. Nye midler må placeres i andre ordninger, hvilket giver et mere fragmenteret pensionsbillede, hvis man fastholder kapitalpensionen uændret.

2. Høj engangsafgift ved udbetaling
   40 procent af depotet kan opleves som en meget stor ”skatteklump”. Selvom fradragene ved indbetaling mildner det samlede billede, kræver det mentalt overskud at se igennem afgiften og fokusere på nettoudbyttet efter skat.

3. Risiko for dårlig timing
   Falder værdien af depotet markant kort før den planlagte udbetaling, er fleksibiliteten begrænset. Ratepension og livrente spreder risikoen over flere år, hvoraf nogle måske ligger i mere gunstige markedsperioder.

4. Påvirkning af offentlige ydelser
   Kapitalpension tæller med i vurderingen af flere ydelser, blandt andet tidlig pension og delpension. Det gælder både i form af depotstørrelse og beregnede afkast. Samtidig kan en stor engangsudbetaling påvirke andre ydelser i de år, hvor pengene udbetales.

5. Meget høj afgift ved ophævelse i utide
   Ophævelse før pensionsudbetalingsalderen koster som udgangspunkt 60 procent af depotet i afgift, hvilket typisk gør en sådan løsning økonomisk ufordelagtig.

Typiske misforståelser om kapitalpension

Flere forhold går igen, når danskere forsøger at finde ud af, hvad deres kapitalpension betyder i dag:

1. Troen på, at ordningen stadig kan bruges til nye fradragsberettigede indbetalinger
   Siden 1. januar 2013 har det ikke været muligt at indbetale med fradrag på kapitalpension. Nye fradragsberettigede indbetalinger går i dag til ratepension og livrente, mens beskattede midler typisk placeres i aldersopsparing.

2. Antagelsen om, at engangsbeløb ikke påvirker ydelser
   Selvom udbetalingen fra en kapitalpension kommer som et engangsbeløb, indgår både depot og beregnede afkast i vurderingen af nogle offentlige ydelser. Det gælder blandt andet tidlig pension og delpension.

3. Forveksling af kapitalpension og aldersopsparing
   De to ligner hinanden ved, at der typisk er tale om et engangsbeløb og PAL-beskattet afkast. Skatteprofilen er dog modsat:

   • kapitalpension: fradrag tidligere, afgift nu
   • aldersopsparing: ingen fradrag, men til gengæld skattefri udbetaling og ingen modregning i folkepension

4. Forventning om, at omlægning automatisk er bedst
   Omlægning kan være en god idé, men det afhænger af dine konkrete forhold. Skatteforhold, tid til pension, andre pensionsordninger og ønsket udbetalingsprofil spiller alle en rolle. Én løsning passer ikke alle.

5. Overseelse af 60 procents afgift ved tidlig ophævelse
   Tidlig ophævelse kan virke fristende i pressede situationer, men afgiften på 60 procent betyder, at en stor del af værdien forsvinder. Det bør kun ske, hvis konsekvenserne er kendt og gennemtænkte.

6. Mangel på helhedsbillede
   En stor engangsudbetaling fra kapitalpension i et år, hvor du samtidig har høje løbende udbetalinger og eventuelt salg af aktiver, kan påvirke både skat og offentlige ydelser. Planlægningen af udbetalingen bør derfor ses sammen med resten af din økonomi.

Kapitalpension i samspil med din øvrige pension

De fleste, der har en kapitalpension, har samtidig andre pensionsordninger og måske også frie midler. Samspillet mellem ordningerne er ofte vigtigere end detaljer i det enkelte produkt.

Nogle centrale overvejelser:

• samlet udbetalingsprofil: engangsbeløb, løbende indkomst eller en kombination
• spredning af risiko: løbende udbetalinger kontra stor engangsudbetaling
• forventet skatteniveau som pensionist
• betydning for ydelser som folkepension, ældrecheck, tidlig pension og delpension
• behov for at efterlade midler til ægtefælle eller øvrige efterladte

Kapitalpensionens styrke ligger i engangsbeløbet og den faste afgiftssats, mens ratepension og livrente bidrager med stabil løbende indkomst, og aldersopsparing giver skattefrihed og ingen modregning i folkepension.

Konkrete eksempler på valg og overvejelser

Eksemplerne nedenfor illustrerer typiske spørgsmål, du kan stå med. De er forenklede og viser primært principper, ikke alle detaljer i lovgivningen.

Eksempel 1: Kapitalpension som ”gældsfridags-opsparing”

En person nærmer sig pensionsalderen med:

• kapitalpension på fx 400.000 kr. før afgift
• boliglån, der ønskes nedbragt eller indfriet ved pensionering
• øvrige pensionsordninger, der forventes at give en rimelig løbende indkomst

Efter 40 procent afgift giver kapitalpensionen et nettobeløb på 240.000 kr. Dette beløb kan bruges til at nedbringe gæld, så de faste udgifter falder, og der bliver bedre luft i økonomien som pensionist. I sådan en situation kan den engangsudbetalende kapitalpension i praksis fungere som et ”gældsfridags-værktøj”.

Her handler vurderingen om:

• om engangsudbetalingen forringer offentlige ydelser i uacceptabel grad
• om et lavere gældsniveau giver så stor økonomisk og mental værdi, at det opvejer afgiften
• hvordan timingen i forhold til markedsudvikling og øvrige udbetalinger ser ud

Eksempel 2: Samspil med tidlig pension

En anden person overvejer at søge tidlig pension og har:

• kapitalpension på 450.000 kr.
• mindre ratepension
• ingen livrente

Ved beregning af tidlig pension indgår 5 procent af kapitalpensionsdepotet, altså 22.500 kr. årligt, sammen med andre pensionsopsparinger. Efter bundfradrag reducerer det den årlige tidlige pension.

Her kan det være relevant at se på:

• hvor meget den beregnede pensionssum samlet set påvirker retten til tidlig pension
• om det på længere sigt bedre kan betale sig at bevare kapitalpensionen, få udbetalt tidlig pension og lade opsparingen vokse videre efter PAL-skat
• om en eventuel omlægning til andre produkter ændrer værdiansættelsen i beregningen

Eksemplet illustrerer, at kapitalpension også spiller en rolle, længe før udbetalingen, fordi depot og beregnet afkast indgår i myndighedernes vurderinger.

Tjekliste: Giver din kapitalpension stadig mening?

Når du overvejer, hvad du skal gøre med din kapitalpension, kan følgende punkter hjælpe med at skabe overblik. Tænk dem igennem i ro og mag, eventuelt sammen med en rådgiver:

1. Hvor stor er din kapitalpension – og hvor lang tid er der til pension?
   Et større depot med mange år til pension kan nå at vokse yderligere efter PAL-skat. Det kan tale for at lade ordningen stå, indtil en planlagt pensionsudbetaling giver mening. Et mindre depot kort før pensionsalderen kan mere naturligt indgå som en del af en samlet udbetalingsplan.

2. Hvad forventer du i skat som pensionist?
   Ligger du til en relativt høj marginalskat på din løbende pensionsindkomst, kan den faste afgift på 40 procent være rimelig i forhold til alternativet med løbende indkomstbeskatning. Forventes skatten som pensionist derimod at være lav, kan løbende udbetalinger fra ratepension eller livrente være mere fordelagtige.

3. Hvordan påvirker kapitalpensionen dine offentlige ydelser?
   Overvej:

   • om du allerede modtager eller forventer at søge om tidlig pension eller delpension
   • hvordan kapitalpensionen indgår i beregningen af disse ydelser
   • hvordan udbetaling eller omlægning kan påvirke folkepensionens tillæg og eventuelle særlige ydelser

   Sammenlign med aldersopsparing, der ikke påvirker folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

4. Har du brug for et engangsbeløb eller primært løbende indkomst?
   En praktisk tommelfingerregel kan være:

   tydeligt behov for et større engangsbeløb (fx gældsafvikling, større boligtilpasning): kapitalpension/aldersopsparing kan være velegnet
   ønske om stabil månedlig økonomi: ratepension og livrente spiller en vigtigere rolle

5. Hvordan ser din samlede pensionsopsparing ud?
   Tjek, hvordan kapitalpensionen passer ind sammen med:

   • arbejdsmarkedspension (typisk rate og livrente)
   • eventuel privat ratepension
   • aldersopsparing
   • frie midler og boligformue

   Jo bedre du kender helhedsbilledet, desto lettere bliver det at vurdere, om kapitalpensionen skal stå, omlægges eller udbetales.

6. Hvad betyder investeringsvalg og risiko for dig?
   Afkastet på kapitalpension, aldersopsparing, ratepension og livrente beskattes alle med samme PAL-sats. Forskellen ligger derfor primært i beskatning ved udbetaling og i selve udbetalingsformen, ikke i beskatningen af afkastet.

   Spørg dig selv:

   • om risikoniveauet på din kapitalpension passer til din alder og tid til pension
   • om du ønsker mere stabile eller mere markedsafhængige afkast frem mod udbetalingstidspunktet

7. Hvordan ønsker du at tilgodese efterladte?
   Engangsbeløb kan være relativt enkelt at håndtere ved død, men vilkårene afhænger af, hvordan begunstigelse og eventuelle boafgifter er tilrettelagt. Rate- og livrenteordninger kan have garantiperioder og ægtefællepension, som fungerer på en anden måde. Det kan være værd at afklare, hvad der sker med kapitalpensionen, hvis du dør før udbetaling.

8. Er omlægning en realistisk mulighed i din konkrete ordning?
   Ikke alle kapitalpensioner kan omlægges på samme måde. Læs vilkårene for din ordning, og undersøg:

   • om overførsel til aldersopsparing, ratepension eller livrente er mulig
   • hvilke skattemæssige konsekvenser en sådan overførsel har
   • hvordan omlægningen vil ændre din fremtidige udbetaling og beskatning

Sammenfatning og afrunding

Kapitalpensionen har spillet en markant rolle i det danske pensionssystem. Ordningen gav engangsudbetalinger med fradrag ved indbetaling og en fast afgift ved udbetaling. Skattereformen i 2012 lukkede for nye fradragsberettigede indbetalinger fra 2013 og indførte aldersopsparing som afløser, uden fradrag men med skattefri udbetaling og uden modregning i folkepension.

For dig, der stadig har en kapitalpension, er spørgsmålet i dag ikke, om produktet er ”rigtigt” eller ”forkert”, men hvordan det bedst udnyttes som en del af din samlede pensionsplan. Overvej:

• hvad du forventer i skat som pensionist
• hvor vigtig et større engangsbeløb er for dig
• hvordan kapitalpensionen påvirker dine offentlige ydelser
• hvilke muligheder du har for omlægning til andre ordninger

En gennemgang af din samlede økonomi, inklusive øvrige pensioner og formue, hjælper med at skabe ro og klarhed. På den måde bliver kapitalpensionen ikke en ukendt rest fra fortiden, men et aktiv, du forholder dig bevidst til og bruger på den måde, der passer bedst til dit liv og dine prioriteringer.

Indlægget Kapitalpension i Danmark: Historik og ny omlægning blev først udgivet på PensionsValg.

I det følgende får du et roligt overblik over de vigtigste muligheder, konsekvenser og faldgruber. Målet er ikke at presse dig i én bestemt retning, men at give dig tilstrækkelig indsigt til, at du kan træffe beslutninger, du føler dig tryg ved.

Boligen som del af din pensionsformue

For at komme godt fra start hjælper det at se på boligen som en del af din samlede formue, på linje med pensionsordninger og frie midler. Boligformuen kaldes ofte friværdi.

Friværdi er boligens værdi minus gæld med pant i boligen.

Et eksempel:

Friværdien er altså ikke kontanter, men bundet formue. Den kan først bruges, når du enten:

1. realiserer den ved at sælge og evt. flytte til billigere bolig
2. mobiliserer den ved at låne i boligen.

Det centrale spørgsmål bliver derfor: Hvor stor del af din levestandard som pensionist skal komme fra pensioner, og hvor stor del skal komme fra de penge, der ligger bundet i mursten.

Hvad betyder boligkapital for folkepension og offentlige ydelser?

Boligkapital og friværdi har forskellig betydning i de ordninger, mange pensionister er afhængige af. Her er de vigtigste tommelfingerregler.

Folkepension – grundbeløb og pensionstillæg

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg.

• Grundbeløbet er ens for alle og afhænger hverken af formue eller anden indkomst.
• Pensionstillægget afhænger af andre skattepligtige indkomster, fx arbejdsmarkedspension, ATP, renteindtægter og aktieindkomst. Selve formuen, herunder friværdi, tæller ikke direkte med.

I 2025 er de månedlige satser før skat:

I 2026 stiger de til henholdsvis 16.273 kr. for en enlig og 12.011 kr. for gifte/samlevende.

Frigjort boligkapital ændrer altså ikke folkepensionens grundbeløb eller retten til pensionstillæg direkte. Men kapitalen kan:

• give ekstra renteindtægter og investeringsafkast, som tæller med i pensionstillægget
• betyde, at du øger dine private pensionsudbetalinger for at betale højere boligudgifter eller lån.

På den måde kan brug af boligkapital indirekte påvirke, hvor meget pensionstillæg du får.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Boligydelse og boligsikring – her tæller friværdien

Boligstøtten er derimod meget følsom over for både indkomst og formue.

• Boligydelse er boligstøtte til folkepensionister og visse førtidspensionister, der bor til leje.
• Boligsikring er boligstøtte til andre grupper, primært ikke‑pensionister.

Fælles for begge ordninger er, at formue indgår i beregningen. Og her tæller friværdien i din ejerbolig med som formue.

For pensionister med boligydelse gælder i 2025 blandt andet:

• Formue under 1.011.700 kr. har ingen betydning.
• Formue mellem 1.011.700 kr. og 2.023.700 kr. udløser et formuetillæg på 10 % af beløbet over grænsen.
• Formue over 2.023.700 kr. giver et formuetillæg på 20 % af formuen over denne grænse.

Tillægget lægges oven i husstandsindkomsten i beregningen af boligydelse, så støtten kan blive markant lavere eller helt bortfalde.

To konsekvenser er særlig vigtige:

1. Høj friværdi uden gæld kan alene gøre, at du får reduceret eller ingen boligydelse.
2. Større kontant formue efter boligsalg tæller på samme måde og kan derfor også reducere boligydelsen.

For ikke‑pensionister med boligsikring gælder tilsvarende trin, men med lidt andre grænser. Også her tæller friværdi med i formuen.

Ældrecheck – fokus på likvid formue

Ældrechecken er et engangsbeløb til økonomisk svage folkepensionister. Her er det ikke al formue, der tæller, men kun den likvide formue.

I 2025 må den likvide formue pr. 1. januar højst være 103.100 kr. for at give ret til ældrecheck.

Likvid formue omfatter typisk:

• kontanter
• indeståender i banken
• værdipapirer og lignende.

Ikke udbetalte pensionsordninger tæller normalt ikke med.

Sælger du boligen og får et stort kontant provenu, vil ældrechecken som udgangspunkt bortfalde, så længe pengene står kontant eller i let omsættelige værdipapirer.

Tre hovedveje til at bruge boligen i pensionsplanen

Der findes mange variationer, men de fleste beslutninger om bolig og pension falder i én eller flere af disse kategorier.

1. Sælge og flytte til billigere bolig – realisere friværdi

Et salg af ejerbolig kan frigøre betydelige midler, især hvis du har boet længe det samme sted.

Ved salg af helårsbolig er gevinsten ofte skattefri efter den såkaldte parcelhusregel, hvis du har brugt den som helårsbolig, og visse betingelser for grundareal er opfyldt. Det betyder, at du typisk står tilbage med et større skattefrit beløb, efter du har indfriet gælden.

De frigjorte penge kan blandt andet bruges til:

• opsparing som frie midler i banken eller i værdipapirer
• ekstra buffer til uforudsete udgifter, fx tandlæge eller hjælpemidler
• løbende forbrug, hvis du ønsker et lidt højere rådighedsbeløb
• nedbringelse af anden gæld.

Samtidig kan flytning til en mindre eller billigere bolig sænke dine faste udgifter:

• lavere ejendomsskatter
• mindre forbrug til varme og el
• færre udgifter til vedligeholdelse.

Der opstår dog nye spørgsmål, afhængig af hvor du flytter hen.

Fra lejebolig til ejerbolig

En pensionist, der flytter fra lejebolig med boligydelse til ejerbolig, mister retten til boligydelse. I ejerboligen står du selv med alle boligudgifter, fx:

• realkreditlånsydelser
• fællesudgifter i ejerforening
• ejendomsskat
• løbende vedligeholdelse.

Det kræver højere løbende indkomst eller større træk på pensionsordninger og frie midler at få budgettet til at hænge sammen. Den økonomiske tryghed kan derfor blive mindre, selv om du ejer, og selv om du har formue bundet i boligen.

Fra ejerbolig til lejebolig

Går du den modsatte vej, frigør salget friværdien, og du får måske adgang til boligydelse. Men stor kontant formue fra salget kan udløse formuetillæg og reducere boligydelsen betydeligt.

2. Blive boende og låne i friværdien – mobilisere boligkapital

Hvis du trives godt i din nuværende bolig og gerne vil blive boende så længe som muligt, kan lån i friværdien være en måde at få mere luft i økonomien uden at flytte.

Mulige låneformer omfatter blandt andet:

• realkreditlån eller omlægning af eksisterende lån
• banklån med pant i boligen, fx et prioritetslån
• særlige seniorprodukter med afdragsfrihed eller højere belåningsgrad.

Fælles for dem er, at du øger din gæld og dermed får større løbende udgifter til renter og eventuelt afdrag. Det øger behovet for indkomst, som typisk skal komme fra:

• højere udbetalinger fra pensionsordninger
• større træk på frie midler.

Flere indtægter til at betale renter og afdrag kan igen:

• få din skattepligtige indkomst til at stige
• reducere pensionstillægget og eventuelt boligydelsen, fordi din indkomst ser højere ud på papiret.

Det giver en kædereaktion, hvor et lån i boligen både øger likviditeten og samtidig øger dine faste udgifter. Derfor er det vigtigt at få regnet på forskellige scenarier for renter og løbetider, især hvis du overvejer variabelt forrentede lån.

En anden konsekvens er, at en høj belåning kan gøre det vanskeligere at skifte bolig senere, fx til en ældrebolig, hvis salgsprisen ikke dækker restgælden.

3. Kombination: først belåne, senere sælge

Nogle vælger en kombineret strategi, hvor boligen både belånes og senere sælges. Forløbet kan fx se sådan ud:

• de første år som pensionist bruges et moderat lån i friværdien til at få ekstra luft i økonomien
• senere, når helbred og funktionsniveau ændrer sig, sælges boligen, og man flytter til noget mindre eller mere tilgængeligt.

Det kræver en vis planlægningshorisont, blandt andet fordi:

• afdragsfrihed på lån udløber på et tidspunkt
• restgælden skal kunne dækkes af et realistisk salg
• boligpriser og renter kan bevæge sig i en retning, som ikke nødvendigvis er til din fordel.

Likviditet, skat og formue – hvordan hænger det sammen?

Når boligen tænkes ind i pensionsplanen, handler det i praksis om fordelingen mellem:

• pensionsmidler
• frie midler
• boligkapital.

Disse tre dele beskattes forskelligt og påvirker offentlige ydelser på hver sin måde.

Et par centrale pointer:

• Udbetaling fra pensionsordninger er som udgangspunkt skattepligtig indkomst og påvirker pensionstillæg og visse andre ydelser.
• Afkast på frie midler (renter og aktieindkomst) tæller med i den skattepligtige indkomst og påvirker pensionstillæg.
• Gevinst ved salg af helårsbolig er normalt skattefri efter parcelhusreglen, så længe betingelserne er opfyldt.

Når du sælger bolig og får en skattefri gevinst, er det derfor et relativt effektivt bidrag til din økonomi. Men de frie midler, der opstår, kan:

• give større afkast, som påvirker pensionstillæg
• tælle som formue i beregningen af boligydelse og ældrecheck.

Helhedsplanlægning bliver med andre ord vigtig.

I årene før pension kan ekstra indbetalinger til pensionsordninger give særlige skattefradrag, især hvis der er 15 år eller mindre til folkepensionsalderen. Det kan gøre det attraktivt at flytte en del af opsparingen fra frie midler til pension på dette tidspunkt.

Hvordan samspillet skal skrues sammen i netop din situation, afhænger af blandt andet:

• størrelsen på dine pensionsordninger
• værdien af din bolig og friværdi
• om du forventer at få boligydelse eller ældrecheck
• dine ønsker til levestandard og arv.

Hvis du vil dykke mere ned i, hvordan udbetaling af pension kan planlægges gennem livet, kan det også hjælpe med at afklare samspillet mellem bolig og øvrige midler.

Fordele og ulemper ved at bruge boligen aktivt

Det kan være hjælpsomt at samle de overordnede fordele og ulemper, før du går videre til mere konkrete overvejelser.

Mulige fordele

• Mere luft i økonomien
  Frigjort friværdi kan give et højere rådighedsbeløb især i de år, hvor du er mest aktiv som pensionist. Det kan betyde flere rejser, mulighed for at hjælpe børn eller børnebørn, eller bare en mere afslappet hverdag, hvor uforudsete regninger ikke skaber uro.

• Skattefri gevinst ved salg
  Når boligen sælges som helårsbolig under parcelhusreglen, er gevinsten normalt skattefri. Det er en væsentlig forskel i forhold til fx udbetalinger fra pensionsordninger, som beskattes.

• Bedre tilpasning til alderdommen
  En flytning kan give en bolig, der passer bedre til alderen, fx færre trapper, elevator, eller kortere afstand til indkøb og læge. Det kan gøre hverdagen lettere og indirekte mindske behovet for hjælp eller pleje senere.

• Mindre afhængighed af finansmarkeder
  Ved at trække på boligkapitalen mindskes afhængigheden af, hvordan aktier og obligationer udvikler sig i de kommende år.

Mulige ulemper

• Mindre boligydelse, ældrecheck og andre tillæg
  Større formue efter boligsalg, eller høj friværdi, kan både reducere boligydelse, ældrecheck og visse personlige tillæg. Desuden kan afkast af den frigjorte kapital reducere pensionstillægget.

• Rente- og kursrisiko ved lån
  Især ved variabelt forrentede lån kan ydelsen stige betydeligt, hvis renteniveauet går op. Det kan presse økonomien i en livsfase, hvor det kan være svært at øge indkomsten.

• Mindre arv til børn og andre arvinger
  Brug af friværdi til eget forbrug eller dækning af lån betyder, at arvingerne i sidste ende modtager mindre.

• Usikkerhed og tryghed
  Et salg eller en høj belåning kan føles utrygt. Mange oplever stor følelsesmæssig værdi ved at blive i deres kendte bolig og nærområde. Omvendt kan høj gæld også skabe utryghed, hvis man er i tvivl om økonomien på længere sigt.

Typiske faldgruber, der er gode at kende

Flere situationer går igen, når pensionister ser tilbage på deres beslutninger om bolig og pension. Her er nogle af de mest almindelige.

1. Antagelsen om at “mursten ikke tæller”

Nogle tror, at formue bundet i boligen ikke har betydning for offentlige ydelser. For boligydelse og boligsikring tæller friværdien faktisk med i formuen. Det kan udløse formuetillæg og reducere boligstøtten, selv om der ikke står mange kontanter i banken.

2. Troen på at boligsalg altid forbedrer økonomien

Et boligsalg giver ofte en stor kontant formue. Men:

• boligydelse kan falde eller bortfalde
• ældrecheck og personlige tillæg kan forsvinde
• dyr lejebolig eller ejerlejlighed med høj fællesudgift kan i praksis gøre budgettet strammere end før, særligt når boligydelsesregler og metergrænser spiller ind.

Det samlede regnestykke kan derfor blive mindre positivt, end det først ser ud.

3. Meget fokus på arv, lidt fokus på egen levestandard

Nogle holder meget fast i friværdien af hensyn til arvinger, selv om de selv lever meget sparsomt. Det kan føles rigtigt i en periode, men for nogle viser det sig senere, at de har undværet muligheder, de egentlig havde råd til, eksempelvis hjælp i hjemmet, bedre bolig eller mere økonomisk tryghed i hverdagen.

4. Beslutninger uden helhedsblik på skat, pension og bolig

Lån i friværdien eller boligsalg besluttes nogle gange isoleret uden at indregne:

• effekt på pensionstillæg
• effekt på boligydelse og andre ydelser
• samspillet med udbetalinger fra forskellige pensionsordninger.

Resultatet kan blive, at den forventede gevinst “ædes” af øget skat og mindre offentlig støtte.

5. Manglende hensyn til lang levealder

Mange undervurderer, hvor længe formuen skal række. Med stigende levealder kan pensionstiden let blive 25–30 år. Kraftig nedsparing i de første år som pensionist uden langsigtet plan kan skabe usikkerhed senere, når helbredet svækkes, og udgifterne til medicin, hjælpemidler og eventuel pleje stiger.

6. Lån, der bliver for tunge at bære

Høj belåning sent i livet med kort løbetid, ophør af afdragsfrihed eller rentestigninger kan udhule rådighedsbeløbet. Det kan også gøre det svært at sælge boligen, hvis restgælden er høj i forhold til en realistisk salgspris.

7. Oversete m²‑grænser for boligydelse

Boligydelsen for pensionister er begrænset til et vist antal kvadratmeter:

• enlige: op til 65 m²
• ægtepar/samlevende: op til 85 m².

Hvis du flytter til en større lejlighed, vil kun en del af huslejen være støtteberettiget. Den reelle boligudgift kan derfor blive højere end forventet, selv om du får boligydelse.

Hvornår giver det mening at bruge boligen aktivt?

Ingen boligstrategi passer til alle. Men nogle gennemgående spørgsmål kan hjælpe med at afklare, hvad der giver mening i din situation.

Tids­horisont og helbred

Hvor længe forventer du realistisk at bo i din nuværende bolig? Og hvordan tror du, at dit helbred vil udvikle sig?

• Hvis trapper, afstand til indkøb eller manglende elevator allerede nu giver udfordringer, kan en tidligere flytning være mindre belastende end en sen.
• Hvis boligen fungerer godt, og du har økonomi til at blive boende, kan det hjælpe at bruge den som en sikker base og først overveje større ændringer senere.

Levestandard nu vs. senere

Hvor meget prioriterer du en højere levestandard de næste 5–10 år i forhold til tryghed længere ude i pensionistlivet?

En simpel måde at illustrere det på er at se på økonomien ved fx:

• 67 år
• 75 år
• 85 år.

Tre scenarier kan sammenlignes:

1. beholde bolig uændret
2. sælge og flytte til billigere
3. belåne moderat og evt. sælge senere.

Det giver en fornemmelse af, hvor du eventuelt “skubber” økonomiske udfordringer hen i tiden.

Arveønsker

Hvor højt prioriterer du, at børn eller andre arvinger skal modtage en bestemt arv?

Der findes ikke et rigtigt eller forkert svar, men det hjælper at være bevidst om balancen mellem:

• ønsket om at efterlade noget
• ønsket om at leve trygt og rimeligt komfortabelt i den tid, du selv har.

Det kan også være nyttigt at forholde sig til, hvordan levetid og fremtidige udbetalinger spiller sammen med din boligstrategi.

Tjekliste: Sådan kommer du i gang med din egen plan

Følgende punkter kan bruges som en praktisk huskeliste, når du begynder at se på din bolig som del af pensionsplanen.

1. Beregn din friværdi
   
   • Hvad er boligen rimeligvis værd i dag?
   • Hvor stor er den samlede gæld med pant i boligen?
   • Friværdi = værdi minus gæld.
2. Lav et overblik over hele formuen
   
   • Pensionsordninger (livsvarige, ratepensioner mv.)
   • Frie midler (bankindeståender, værdipapirer)
   • Boligkapital (friværdi)
   • Eventuel anden formue.
3. Vurder, hvor længe formuen skal række
   
   • Sæt en realistisk horisont på 20–30 år, alt efter alder.
   • Overvej, om du forventer stigende udgifter til sundhed og hjælp.
4. Afklar dit primære mål med boligkapitalen
   
   • Skal friværdien primært være sikkerhed og arv?
   • Eller vil du bruge en del til at løfte din egen levestandard?
5. Gennemgå boligens egnethed til alderdommen
   
   • Trap­per, adgangsforhold, elevator
   • Afstand til indkøb, læge og offentlig transport
   • Nærhed til netværk, familie og venner.
6. Overvej scenariet “sælge og flytte til billigere”
   
   • Hvad kan boligen realistisk sælges for?
   • Hvilken bolig kunne du se dig selv i efterfølgende, og hvad vil den koste i husleje eller ejerudgifter?
   • Hvor stor kontant formue vil du have tilbage, når alt er betalt?
   • Hvordan vil formuen påvirke boligydelse, ældrecheck og eventuelle personlige tillæg?
7. Overvej scenariet “blive boende og belåne friværdien”
   
   • Hvilke lånemuligheder har du (renter, løbetid, afdragsfrihed)?
   • Hvad bliver den samlede månedlige ydelse ved forskellige renter?
   • Hvor meget skal dine pensionsudbetalinger og øvrig indkomst stige for at dække de ekstra udgifter?
   • Hvilken effekt vil det have på pensionstillæg og boligydelse?
8. Sam­menhold med formuegrænser
   
   • Ligger du over eller under formuegrænserne for boligydelse?
   • Ligger din likvide formue over grænsen for ældrecheck?
   • Hvad sker der, hvis boligen sælges, eller der optages lån?
9. Lav tidsscenarier sammen med rådgivere
   
   • Se på økonomien ved 67, 75 og 85 år i dine mulige scenarier.
   • Inddrag både pension, frie midler, boligkapital, skat og offentlige ydelser.
   • Justér planen, så den både passer til din risikovillighed og dine ønsker til hverdagens økonomi.

I den forbindelse kan det også være relevant at se nærmere på, hvordan udbetaling fra pension kan planlægges ud fra boligens værdi, hvis du vil arbejde mere detaljeret med tallene.

Afrunding: Boligen som tryghed – og som aktiv ressource

Boligen giver ofte stor følelsesmæssig tryghed. Særligt i pensionsalderen betyder det meget at kunne blive i kendte omgivelser, eller i det mindste at have kontrol over, hvad der skal ske med boligen.

Samtidig repræsenterer boligen en betydelig økonomisk værdi, som kan være med til at sikre et roligt og værdigt seniorliv, hvis den bruges klogt. Nogle vil opleve størst tryghed ved at blive boende og kun i begrænset omfang belåne friværdien. Andre vil få mere ud af at sælge og flytte til noget mindre, frigøre midler og opbygge en økonomisk buffer.

Der findes ikke én rigtig løsning. Men et gennemarbejdet overblik over friværdi, pension, formuegrænser og boligudgifter giver et langt bedre grundlag for at træffe de valg, der passer til dig. På den måde bliver boligen ikke kun et sted at bo, men en integreret del af din plan for en stabil og overskuelig pensionstid.

Indlægget Pension og bolig: Brug boligens værdi i din pensionsplan blev først udgivet på PensionsValg.

Pension består af flere byggeklodser med hver deres regler, skat og usikkerheder. Alligevel kan du komme ganske tæt på et realistisk bud på din månedlige pension i 2030, hvis du går systematisk til værks og bruger de værktøjer, der allerede findes.

Nedenfor får du en praktisk, trinvis guide. Undervejs får du forklaringer på de vigtigste begreber, typiske faldgruber – og idéer til, hvordan du kan justere kursen, hvis tallene ikke ser ud, som du havde håbet.

1. Få overblik: Start i PensionsInfo

Det mest præcise udgangspunkt for en 2030-beregning ligger allerede klar:

• Log ind på PensionsInfo med MitID
• Vælg den pensionsalder, der passer til dig i 2030
• Se den samlede prognose for:
  • Folkepension
  • ATP Livslang Pension
  • Arbejdsmarkedspensioner
  • Private pensionsordninger

PensionsInfo bruger fælles “samfundsforudsætninger” for afkast, inflation og levetid. Det betyder, at prognoser fra forskellige selskaber bygger på samme grundantagelser, så du kan sammenligne beløbene uden at skulle regne alt om.

På PensionsInfo ser du typisk:

• Forventet udbetaling pr. år og pr. måned
• Før skat
• Ofte både i fremtidige kroner og i “dagens priser”

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

2. Forstå dine indkomstkilder i 2030

En realistisk beregning kræver, at du skiller tingene ad. Tænk over, hvilke dele din pension i 2030 består af.

De vigtigste kilder er typisk:

• Folkepension
  Består af:
  • Grundbeløb: fast beløb, ens for enlige og gifte/samlevende og uafhængigt af anden indkomst
  • Pensionstillæg: afhænger af anden indkomst som arbejdsmarkedspension, ATP, privat pension og kapital-/aktieindkomst
  Arbejdsindkomst påvirker ikke længere hverken grundbeløb eller pensionstillæg.
• ATP Livslang Pension
  Obligatorisk ordning for de fleste lønmodtagere. Udbetales livslangt hver måned. Størrelsen afhænger af, hvor meget der samlet er indbetalt.
• Arbejdsmarkedspension
  Typisk via overenskomst eller arbejdsgiver. Består ofte af:
  • Ratepension
  • Livsvarig livrente
  • Aldersopsparing
• Øvrige ordninger og formuer
  Fx tjenestemandspension, frie midler, kapitalpension, eventuel boligydelse m.m.

På PensionsInfo står de fleste af disse allerede samlet. Resten kan du ofte finde via banken eller pensionsselskabernes egne oversigter – og i nogle tilfælde via din arbejdsmarkedspension hos arbejdsgiver.

3. Skøn folkepensionen i 2030 – med øje for usikkerhed

Folkepensionens satser i 2030 kendes ikke endnu. Du kan kun tage udgangspunkt i de seneste tal og regne dig frem til et kvalificeret bud.

Som pejlemærke:

• 2025 for fuld pension før skat:
  • Enlig: 15.527 kr. pr. måned
  • Gifte/samlevende: 11.460 kr. pr. måned
• 2026 for fuld pension før skat (beregnet og meldt ud):
  • Enlig: 16.273 kr. pr. måned
  • Gifte/samlevende: 12.011 kr. pr. måned

Heraf er grundbeløbet ens for alle, mens pensionstillægget varierer mellem enlige og gifte/samlevende.

Beløbene reguleres løbende, så niveauet i 2030 vil være anderledes. Samtidig kan politiske aftaler ændre både satser og regler for modregning. Derfor giver det bedst mening at:

1. Tjekke folkepensionsprognosen på PensionsInfo
2. Bruge de kendte satser som realitetstjek og til at forstå, hvordan modregning kan påvirke din økonomi, eventuelt suppleret af viden om hvad man får i folkepension i dag.

4. Fra prognose til “hvad er det værd i 2030?”

Pensionsselskaber og ATP arbejder med to slags beløb:

• Nominelle beløb
  Beløb i fremtidens kroner, uden fradrag for inflation
• Reale beløb / “i dagens priser”
  Beløb korrigeret for forventet inflation, så de viser, hvad du kan købe for pengene i nutidens prisniveau

Når du kigger på tal for 2030, er det vigtigt at vide, om du ser:

• “Beløb i 2030-kroner”
• Eller “beløb i dagens priser”

På PensionsInfo og i mange pensionsoversigter står det ofte ved siden af tallene. Reale beløb kan bruges direkte til at vurdere din fremtidige købekraft – særligt når du samtidig tænker over, hvordan inflation påvirker din pension.

Hvis du selv vil omregne:

• Antag en årlig inflation, fx 2 %
• Real pension i 2030 = nominelt beløb / (1,02)^antal år til 2030

Eksempel på idéen (uden konkrete tal):
Finder du en forventet nominelt udbetaling i 2030, kan du dele dette beløb med den samlede inflationsfaktor over årene frem til 2030 for at se, hvad samme beløb omtrent svarer til i dag.

5. Husk skat: Brutto er ikke lig med det, du har til forbrug

Bruttotal på PensionsInfo giver et godt udgangspunkt, men pensionen skal også beskattes.

De vigtigste punkter:

• Folkepension, ATP, ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst
• Der betales normalt ikke arbejdsmarkedsbidrag af pensionsudbetalinger
• Aldersopsparing udbetales skattefrit, og udbetaling tæller som udgangspunkt ikke med i modregningen af pensionstillæg
• PAL-skat på 15,3 % betales af afkastet i selve pensionsordningerne under opsparingen, men ikke af udbetalingerne

Der findes ingen fast standard-skatteprocent som pensionist. Skatten afhænger blandt andet af:

• Din samlede pensionsindkomst
• Kommune
• Eventuel arbejdsindkomst ved siden af pension
• Fradrag og særregler

Skattestyrelsen og mange pensionsselskaber har beregnere, der kan give et kvalificeret bud ud fra din samlede indkomst i 2030. Det giver mere mening end at gætte på en “rund” skatteprocent.

6. Modregning i pensionstillæg: Hvor meget “æder” din øvrige pension?

Pensionstillægget i folkepensionen er den del, der typisk giver mest usikkerhed i budgettet. Tillægget nedsættes eller bortfalder, når du har anden indkomst.

Den årlige indkomst, der tæller med i modregningen, er blandt andet:

• ATP Livslang Pension
• Arbejdsmarkedspensioner (rate, livrente)
• Privat pension, kapital- og aktieindkomst
• Visse andre pensions- og formueafkast

Arbejdsindkomst tæller ikke i denne beregning efter de seneste ændringer.

Som pejlemærke for 2025 (årlig indkomst ud over folkepension):

Tallene ændres over tid, men de giver et godt billede af, hvornår modregning for alvor slår igennem.

Praktisk tilgang:

1. Læg din forventede årlige indkomst fra ATP, arbejdsmarkedspension og øvrige pensioner sammen
2. Sammenlign med de aktuelle eller senest kendte grænser for pensionstillæg
3. Vær opmærksom på, om du er enlig eller gift/samlevende, og om din partner også er pensionist

Alene denne øvelse kan ændre billedet markant. En høj arbejdsmarkedspension kan fx betyde, at du i praksis kun får grundbeløbet i folkepension.

7. Udbetalingslængde: Højere nu eller mere stabilt hele livet?

Foruden livsvarige ordninger som folkepension, ATP og livrente har de fleste ratepensioner, hvor du kan vælge udbetalingsperiode.

• Ratepension udbetales over minimum 10 år og maksimum 30 år efter pensionsudbetalingsalderen
• Kort periode giver høj månedlig udbetaling, men intet fra ordningen efter perioden
• Lang periode giver lavere månedlig udbetaling, men strækker pengene ud

Livsvarige ordninger giver sikkerhed resten af livet, men den månedlige ydelse bliver lavere end ved en kort rateperiode for samme opsparing.

En typisk faldgrube opstår, når store ratepensioner sættes til 10–15 års udbetaling. De første år som pensionist fremstår økonomien stærk, men efter rateperioden kan indkomsten falde markant, fordi kun folkepension, ATP og livrente står tilbage.

Tænk din forventede levetid og dine behov ind:

• Hvor længe regner du med at skulle leve af pengene?
• Hvor stor del af din samlede pension skal være livsvarig?
• Hvor meget vil du gerne have ekstra indtjening i de første år, fx til større projekter eller gældsnedbringelse?

8. Justér opsparing og valg af ordninger frem mod 2030

En prognose giver først for alvor værdi, når den bruges til at justere planen. De vigtigste håndtag er:

Valg af opsparingstype

Fradragsberettigede ordninger (ratepension, livrente) og aldersopsparing beskattes forskelligt og påvirker pensionen forskelligt:

• Ratepension
  – Fradrag ved indbetaling, omfattet af et årligt loft
  – Udbetaling beskattes som personlig indkomst
  – Kan øge risikoen for modregning i pensionstillægget
  – Ekstra pensionsfradrag kan gøre denne opsparing skattemæssigt attraktiv
• Livsvarig livrente
  – Fradragsberettigede indbetalinger uden generelt loft
  – Udbetales resten af livet
  – Beskattes som personlig indkomst
  – God til at sikre en stabil, livsvarig bundindkomst
• Aldersopsparing
  – Ingen fradrag ved indbetaling
  – Skattefri udbetaling
  – Tæller som udgangspunkt ikke med i modregningen af pensionstillæg
  – Årlige maksimumsbeløb, højere tæt på folkepensionsalderen

Hvis du vil dykke dybere i opsparingstyper, kan du fx læse mere om forskellen på ratepension og livrente eller om skat og udbetaling af aldersopsparing.

Satserne i 2025 (som pejlemærke):

• Ratepension + ophørende livrente: loft på 65.500 kr.
• Livsvarig livrente (opfyldningsfradrag): op til 60.300 kr. for privat indbetaling
• Aldersopsparing:
  • 9.400 kr. årligt, hvis du er mere end 7 år fra folkepensionsalderen
  • 61.200 kr. årligt, hvis du er inden for 7 år

Brug PensionsInfo til “stress-test”

Det kan betale sig at arbejde med scenarier:

• Hvad sker der, hvis du går 2 år senere på pension?
  Ofte stiger den forventede månedlige pension mærkbart, både fordi du sparer op længere, og fordi perioden, pengene skal strække til, bliver kortere.
• Hvad hvis afkastet bliver lavere end forudsat?
  Flere selskaber og ATP viser scenarier med lavt og højt afkast. Det giver en fornemmelse af spændet mellem “optimistisk” og “forsigtigt” udfald.

9. Tjek typiske misforståelser, før du konkluderer

Inden du lægger hånden på hjertet og siger “så meget får jeg udbetalt i 2030”, kan det være værd at holde øje med nogle udbredte misforståelser:

1. Folkepensionen ses som ét tal
   Pensionstillægget afhænger af din øvrige indkomst. Fuldt tillæg kræver lav supplerende indkomst.
2. Deltidsjobmen forventes at sænke folkepensionen
   Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg efter de seneste regler.
3. Aldersopsparing antages at give modregning
   Aldersopsparing udbetales skattefrit og modregnes som udgangspunkt ikke i pensionstillægget.
4. Prognoser tages som garantier
   Både ATP og pensionsselskaber understreger, at prognoser bygger på antagelser om afkast, inflation, levetid og skat. De viser et kvalificeret bud, ikke et løfte.
5. Egne regneark erstatter PensionsInfo
   Kontraktvilkår, garantier og særlige betingelser er svære at fange selv. PensionsInfo og selskabernes egne prognoser er nødvendige for et realistisk billede.
6. Skatteskiftet ved pension overses
   Man går fra løn med arbejdsmarkedsbidrag til pensionsindkomst uden AM-bidrag, men med andre fradrag og regler. Netto-forskellen kan overraske.
7. Udbetalingshorisonten negligeres
   Korte rateperioder kan give flot pension i starten, men lav indkomst senere i livet.

10. En enkel trin-for-trin plan

Som opsummering kan du bruge denne korte tjekliste:

Når du senere nærmer dig 2030, kan du også have glæde af at se på, hvordan du planlægger selve udbetalingen af pension og får den til at passe til din økonomi gennem hele livet.

En prognose for 2030 bliver aldrig 100 % sikker. Lovgivning kan ændre sig, afkast kan blive højere eller lavere, og livet udvikler sig sjældent helt som planlagt. Alligevel giver en gennemtænkt beregning ud fra PensionsInfo, de kendte satser og de grundlæggende regler et solidt billede af, hvor du står, og hvilke håndtag du kan skrue på.

Målet er ikke at ramme pensionsbeløbet på kronen i 2030, men at vide nogenlunde, hvad du kan forvente – og have tid til at justere kursen, mens du stadig kan nå at gøre en forskel.

Indlægget Beregn din forventede pension pr. måned i 2030 blev først udgivet på PensionsValg.

Sådan kan boligen finansiere pensionen

Ejerboligen kan frigive penge på flere måder, som hver har forskellig betydning for skat og ydelser:

• Sælg og eventuelt flyt billigere. Avance ved salg af egen bolig er ofte skattefri efter parcelhusreglen, hvis boligen har været beboet af dig i ejerperioden og grunden er under 1.400 m². Der findes undtagelser og særregler for f.eks. store grunde og udstykning. Salg kan sænke boligudgifter og give en stor likvid formue på kontoen.

• Belån friværdien via realkredit eller bank. Nedsparingslån og eventuel afdragsfrihed kan skabe løbende råderum og bevarer ejerskab og tryghed i boligen. Kreditgiver må kun tilbyde variabel rente eller afdragsfrihed, hvis din økonomi kan bære et 30-årigt fastforrentet lån uden afdragsfrihed.

• Midlertidig afdragsfrihed. Afdragsfrihed kan lette budgettet i perioder med store udgifter. Kravet om robust kreditvurdering gælder som ovenfor.

• Udlejning. Værelse, dele af boligen eller korttidsudlejning kan give løbende indtægt. I 2025 er bundfradraget ved korttidsudlejning via indberettende platform 33.500 kr. og 13.100 kr. uden platform. Langtidsudlejning i egen bolig kan bruge 1,33 procent-reglen med minimum 24.000 kr. i bundfradrag. Korttidsudlejning kan udløse momspligt over 50.000 kr. i årlig omsætning.

• Indefrysning af stigninger i boligskatten. Et statsligt lån, som skubber betaling af ejendomsskatter frem i tid. Rente i 2025 er 3,54 procent med 25 procent rentenedslag, svarende til cirka 2,66 procent effektivt. I 2026 er rentesatsen 2,88 procent med samme nedslag, cirka 2,2 procent. Renten er ikke fradragsberettiget. Lånet ses og indfries via Boligskattelån på skat.dk og forfalder senest ved salg.

  
  

Hvad det betyder for skat, ydelser og din samlede plan

Boligvalg og udbetalingsform påvirker flere hjørner af økonomien på forskellig vis.

Folkepension og tillæg

• Grundbeløbet påvirkes ikke af andre indkomster.

• Pensionstillægget trappes ned og kan bortfalde ved højere indkomster ud over folkepensionen. I 2025 nedsættes tillægget for en enlig over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr. For gifte og samlevende gælder højere grænser.

• Udbetaling fra aldersopsparing modregnes ikke i folkepensionen. Ordningen giver skattefri udbetaling, men indbetalinger er uden fradrag. Loft i 2025 er 9.400 kr. for alle og 61.200 kr. for dem med højst 7 år til folkepensionsalderen.

  
  

Likvid formue og særlige ydelser

• Ældrecheck og helbredstillæg afhænger blandt andet af likvid formue pr. 1. januar. I 2025 må likvid formue samlet for ægtefæller/samlevende ligge under 103.100 kr. for at få ældrecheck. Ældrecheckens maksimum er 25.700 kr. årligt før skat.

• Boligstøtte til folkepensionister i lejebolig har maksimumssatser pr. måned. Formue indgår som formuetillæg først over relativt høje grænser i 2025. For ejere og andelshavere ydes boligstøtte som lån.

• Indtægter fra udlejning udover bundfradrag beskattes og kan tælle med i indkomsten, som påvirker pensionstillæg. Korttidsudlejning over 50.000 kr. i omsætning kan udløse momspligt.

  
  

Boligskat og skatterabat efter 2024

• De nye boligskatter opkræves via forskuds- og årsopgørelsen. Tjek oplysningerne ved køb, salg og ændringer for at undgå restskat eller uventede tillægslån.

• Skatterabat i det nye system holder boligskatten på gammelt niveau for ejere, som havde overtaget boligen senest 31. december 2023. Rabatten bortfalder ved salg. Skatterabatten ophører ved salg. Fejl i den foreløbige rabat kan give restskat eller udløse et tillægslån i systemet.

• Indefrysningslån til stigninger i boligskatten er frivilligt og forfalder senest ved salg. Renten er ikke fradragsberettiget, og renters rente kan gøre lånet større over tid.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Mini-scenarier: Sådan spiller bolig og pension sammen

1) Udskyde boligskattebetaling for at beskytte likviditeten

Enlig pensionist ønsker luft i budgettet uden at optage nyt lån. Indefrysning af 10.000 kr. i boligskatter i 2025 medfører en årlig renteomkostning på cirka 266 kr. ved den effektive sats på cirka 2,66 procent. Beløbet kan indfries senere via Boligskattelån. Renten er ikke fradragsberettiget. Løsningen kan være et lavpraktisk alternativ til bank- eller realkreditlån, når behovet er midlertidigt.

2) Nedskalering med skattefri avance og fokus på ydelser næste år

Par sælger huset og køber mindre i samme område. Avancen er skattefri, fordi betingelserne i parcelhusreglen er opfyldt. Likvid formue stiger markant efter salget. Pr. 1. januar året efter kan formue over 103.100 kr. afskære fra ældrecheck og helbredstillæg. Skatterabatten på den gamle bolig forsvinder ved salget, så den nye bolig beskattes efter gældende regler uden den rabat. Planen kan stadig være fordelagtig samlet, hvis boligudgifterne falder betydeligt, og kapitalen bruges til at supplere pensionen i en årrække.

3) Udleje et værelse fremfor at låne

Ejer i eget hus vælger at udleje et værelse hele året. Langtidsudlejning i egen bolig kan bruge 1,33 procent-reglen med mindst 24.000 kr. i bundfradrag. Det kan give pæn nettolikviditet, især når huslejen fastsættes på markedsvilkår, og bundfradraget dækker en stor del. Indtægter over bundfradraget beskattes som udgangspunkt. Korttidsudlejning via platform har i 2025 et bundfradrag på 33.500 kr. og kan være alternativ, men omsætning over 50.000 kr. kan udløse momspligt.

Hurtigt overblik over mulighederne

Tjekliste til din plan

• Kortlæg alt. Saml overblik over pensionsordninger via PensionsInfo, boligværdi og restgæld, boligskatter, månedligt behov og tidshorisont.

• Test tre scenarier for likviditet og skat. 1) Sælg og flyt billigere. 2) Lån i friværdien eller brug afdragsfrihed. 3) Indefrys stigninger i boligskatten. Vurder effekten på pensionstillæg, boligstøtte, ældrecheck og helbredstillæg året efter. Likvid formue pr. 1. januar tæller.

• Tjek boligskatten i forskudsopgørelsen. Justér efter køb, salg og større ændringer for at undgå restskat eller uventede tillægslån i boligskattesystemet.

• Vurder skatterabat. Overtog du boligen senest 31. december 2023, bevarer du skatterabatten ved at blive boende. Indregn bortfald af rabatten i et eventuelt salg.

• Sæt realistiske rammer for lån og afdragsfrihed. Kreditgiver skal kunne godkende din økonomi til et 30-årigt fastforrentet lån uden afdragsfrihed, også selv om du vælger variabel rente eller afdragsfrihed.

• Udlejning. Vælg korrekt fradragsmodel, hold øje med bundfradrag, og vær opmærksom på momsgrænsen ved korttidsudlejning.

• Brug aldersopsparing målrettet. Indbetalinger tæller ikke som fradrag, men udbetalinger modregnes ikke i folkepensionen og kan times i forhold til andre indkomster.

Ofte oversete forhold

• Boligformuen i sig selv reducerer ikke folkepensionen. Pensionstillægget styres af indkomst. Effekten kommer ofte indirekte via indtægter fra udlejning, renter eller stor likvid formue, som påvirker ældrecheck og helbredstillæg.

• Skatterabatten på boligskatten er ikke permanent for boligen. Den ophører ved salg. Nye stigninger håndteres ikke af en ny rabat, men kan eventuelt indefryses.

• Indefrysning er et lån. Der påløber rente, som ikke kan trækkes fra, og lånet vokser over tid.

Hvorfor boligen fylder i pensionsplanen

Danmark har 1.102.494 folkepensionister. For cirka 60 procent af de voksne er pensionsformuen det største aktiv, mens friværdien i boligen ofte først kommer rigtigt i spil sent i livet. Samspillet mellem pensionsudbetalinger, boligvalg og skatteregler bestemmer, hvor meget der står på kontoen hver måned, og hvor trygt budgettet føles gennem alderdommen. En plan, der tager højde for både indkomstgrænser, formueopgørelser pr. 1. januar og mulighederne i boligskattesystemet, giver typisk mest ro.

Opsummering

Boligen kan blive et stabilt supplement til pensionen, men vejen dertil afhænger af dine behov og reglerne omkring skat, ydelser og kredit. Salg og nedskalering kan frigive stor likviditet med mulig skattefri avance, men påvirker skatterabat og formueopgørelser. Belåning og afdragsfrihed kan skabe plads i budgettet, hvis økonomien kan bære det. Udlejning kan give en skattebegunstiget indtægt, når fradragene bruges rigtigt. Indefrysning af boligskatter kan være en enkel, midlertidig løsning på en stram likviditet. Start med overblikket, regn på tre realistiske scenarier, og justér forskudsopgørelsen, når livet ændrer sig. Så ligger boligen ikke bare stille i planen, men arbejder aktivt for din pension.

Indlægget Pension og bolig: Planlæg udbetaling ud fra boligens værdi blev først udgivet på PensionsValg.

Hvorfor realafkast er nøglen

Inflationen lå på 2,3 procent i september 2025. Rådet for Afkastforventninger vurderer de næste 10 år til omkring 1,7 procent årlig inflation. Afkast skal derfor ses i realtermer. Globale aktier forventes nominelt 6,8 procent og stats og realkreditobligationer 2,8 procent. Efter PAL-skat på 15,3 procent og derefter justeret for inflation lander det grove realbillede omkring 4,0 procent for aktier og 0,66 procent for stats og realkreditobligationer, før puljeomkostninger. Tallene er ikke facit for det enkelte år, men fælles rettesnore til planlægning.

Beregn selv dit forventede realafkast

Eksempel på én aktivklasse

• Globale aktier 6,8 procent nominelt giver cirka 5,76 procent efter PAL. Realafkast bliver cirka 3,98 procent. En ÅOP på 0,6 procent reducerer til omkring 3,38 procent.

Tre eksempelporteføljer

Tallene nedenfor bygger på Rådets 1 til 10 års forudsætninger, PAL på 15,3 procent, inflation 1,7 procent og en repræsentativ ÅOP på 0,6 procent. Resultater vises som årlige satser.

Sådan bruges tabellen

• Horisont og temperament styrer valg af risiko. Højere aktieandel giver højere forventet realafkast, men også større udsving.
• Omkostninger gør en tydelig forskel. Et årligt fradrag på 0,6 procent lyder småt, men tager en væsentlig bid af realafkastet over tid.
• Rentes rente arbejder i begge retninger. Lavere ÅOP og skat giver en permanent højere vækstbane.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Diversificering og inflationsbeskyttelse

Porteføljer med brede globale aktier, investment grade og realkreditobligationer samt eventuelt ejendomme og infrastruktur skaber mere robusthed. Markedsrenteordninger har ofte en højere aktieandel end garantiordninger og kan derfor bedre løfte købekraften over mange år. Livscyklusprofiler nedtrapper risiko op mod udbetaling og hjælper mod sekvensrisiko, altså risikoen for store negative år lige før eller lige efter pensionstidspunktet.

Valg af pensionsprodukt

• Markedsrente giver højere forventet realafkast og mulighed for livscyklus og ESG-præferencer. Udsvingene er større, også under udbetaling.
• Gennemsnitsrente og garanti giver mere stabile ydelser via buffere og garantier. Forventet afkast er typisk lavere.
• Ratepension giver fradrag ved indbetaling og en styrbar udbetalingsperiode. Udbetaling beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillæg.
• Livsvarig livrente dækker levetidsrisiko og tilbyder ubegrænset fradrag. Udbetalingen er skattepligtig og selve livsydelsen går normalt ikke i arv.
• Aldersopsparing giver skattefri udbetaling og modregnes ikke i pensionstillæg. Fradrag mangler, og afkast på kontoen beskattes med PAL. Årlige indbetalingslofter gælder.

Fra opsparing til udbetaling gennem livet

Opsparingsfase

Lang horisont taler for markedsrente og en højere aktieandel for at jagte et positivt realafkast. Loftet for ratepension er 65.500 kroner i 2025. Ekstra pensionsfradrag beregnes af indbetalinger op til 83.800 kroner, med 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalderen og 32 procent hvis der er 15 år eller mindre. Aldersopsparing bruges som fleksibel, skattefri del, der ikke rammer pensionstillæg, men husk PAL på afkastet.

Sen karriere

Indbetalinger tæt på pension bør finjusteres. Ratepension op mod loftet og eventuelt livrente for yderligere fradrag kan give mening. Aldersopsparingen kan udnyttes til likviditet efter behov. Livscyklusnedtrapning eller en bevidst reduktion af aktieandelen sænker sekvensrisiko.

Udbetalingsfase

Rækkefølgen af udbetalinger påvirker folkepensionens tillæg. Arbejdsindkomst påvirker ikke tillægget, mens kapital- og pensionsindkomst kan reducere det efter fastsatte grænser. Aldersopsparing er nyttig ved engangsbehov, da den udbetales skattefrit og ikke modregnes. Opsat folkepension kan øge den livsvarige ydelse. Ventetillægget er for eksempel 12,12 procent ved udsættelse i 2 år, 26,67 procent ved 4 år og 44,17 procent ved 6 år i 2025.

Pensionstillæg kort fortalt

• Folkepensionens grundbeløb er 7.198 kroner pr. måned i 2025.
• Pensionstillægget er 8.329 kroner pr. måned for enlige og 4.262 kroner for gifte eller samlevende i 2025.
• Tillægget nedtrappes ved anden indkomst end arbejdsindkomst. Planlæg udbetalinger fra rate og livrente med respekt for grænserne, så tillægget bevares bedst muligt.

Omkostninger og realafkast

ÅOP i pensionspuljer ligger typisk i intervallet 0,2 til 1,0 procent om året. Handelsomkostninger i fonde findes også i praksis og kan i gennemsnit ligge omkring 0,12 procent. Selv små procenter spiser en del af realafkastet over tid. Et fast årligt gebyr på 0,6 procent sænker fx den illustrerede 60 40-portefølje fra cirka 2,67 til cirka 2,07 procent realt.

ESG uden at gå på kompromis med overblikket

Markedsrenteordninger gør det ofte muligt at vælge profiler med forskellige ESG-præferencer. Fokus bør stadig være på helheden, altså omkostninger, diversificering, passende risiko og en klar plan for udbetalinger. ESG kan sagtens indgå i en robust, langsigtet portefølje, men vigtige grundregler bør ikke tilsidesættes.

Fakta for 2025 og planlægningsnøgler

Satser og forventninger prisreguleres og opdateres løbende. Planer bør justeres, når nye forudsætninger foreligger.

Skattereformen i 2026

Mellemskat på 7,5 procent og top-topskat på 5 procent ændrer marginalskatten for nogle indkomstgrupper. Fradragsværdien af pensionsindbetalinger kan dermed ændre sig, ligesom optimal timing af udbetalinger kan flytte sig. En opdatering af indbetalings- og udbetalingsplanen forud for årsskiftet giver bedre styring.

Hyppige fejl at undgå

• Nominelle prognoser uden fradrag for inflation, PAL og ÅOP overvurderer købekraften.
• Modregning i pensionstillæg overses ved udbetalinger fra rate og livrente. Aldersopsparing rammer ikke tillægget.
• ATP antages at følge inflationen automatisk. ATP tilstræber realværdisikring, men den er ikke garanteret.
• Ændringer i skatteregler ignoreres. 2026-reglerne kan flytte den optimale løsning.
• Risiko nedtrappes ikke op mod udbetaling. Sekvensrisiko kan blive dyr, hvis markedet falder uheldigt tæt på pension.

Mini-case: to typiske beslutningspunkter

• 45-årig med 20 år til pension. En markedsrenteprofil med relativt høj aktieandel kan øge det forventede realafkast. Indbetalinger op til ratepensionsloftet og udnyttelse af ekstra pensionsfradrag kan forbedre økonomien nu og senere. En mindre aldersopsparing giver fleksibilitet.
• 63-årig med 4 år til folkepension. Livscyklusnedtrapning eller lavere aktieandel reducerer sekvensrisiko. Indbetaling til ratepension op mod loft og eventuelt livrente for yderligere fradrag overvejes. Aldersopsparing bruges som skattefri buffer, uden modregning i pensionstillæg. Opsat folkepension kan give et varigt ventetillæg på cirka 26,67 procent efter fire års udsættelse, hvis økonomi og helbred taler for det.

Praktiske næste skridt

• Se prognoser i nutidskroner på PensionsInfo, der anvender fælles forudsætninger.
• Tjek egen porteføljes ÅOP og eventuelle handelsomkostninger. Mindre kan være meget over lang tid.
• Opdater indbetalingsplanen ift. 2025-lofter og ekstra pensionsfradrag. Overvej livrente hvis fradragslofter er udnyttet.
• Læg en bevidst udbetalingsrækkefølge, så folkepensionens tillæg bevares bedst muligt. Brug aldersopsparing til engangsudgifter.
• Revider planen før 2026, så ændrede marginalskatter indregnes.

Opsummering

Inflation og skat flytter fokus fra nominelt til reelt udbytte. En gennemskuelig metode til at beregne realafkast, fornuftig diversificering, lave omkostninger og gennemtænkte udbetalinger løfter chancen for stabil købekraft. Markedsrente kan trække op på lang sigt, mens livscyklus og produktvalg dæmper ubehagelige udsving tæt på pension. Regler og satser ændres jævnligt. En kort årlig gennemgang af forudsætninger, skatteforhold og omkostninger giver ro i maven og en pension, der rækker længere i virkelige, inflationsjusterede kroner.

Indlægget Inflation og pension: Sådan beskytter du din købekraft gennem investering og udbetalinger blev først udgivet på PensionsValg.

Hvem får pengene, og hvad styres af hvad

Pensionsopsparinger og forsikringer med begunstigelse udbetales direkte til den begunstigede. De går uden om dødsboet og følger ikke automatisk dit testamente. Standard er normalt nærmeste pårørende. Rækkefølgen er ægtefælle, samlever der opfylder betingelserne, derefter børn og til sidst øvrige arvinger. Samlever kræver fælles bopæl og enten fælles barn eller mindst to års dokumenteret samliv. Udbetaling uden om bo beskytter mod boets kreditorer, men boets bundfradrag kan ikke bruges på disse udbetalinger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Gennemgang af de vigtigste ordninger

Folkepension og efterlevelsespension

Retten til folkepension stopper dagen efter dødsfald. Modtog I begge pension og boede sammen, udbetales afdødes pension i op til tre måneder til længstlevende som efterlevelsespension. Derefter overgår længstlevende til sats som enlig. Findes der ikke ret til efterlevelsespension, kan efterlevelseshjælp søges på baggrund af behov.

ATP Livslang Pension

ATP stopper ved død. Ægtefælle eller samlever kan typisk få et engangsbeløb på 75.000 kroner før afgift. Beløbet nedtrappes med 15.000 kroner pr. år fra året efter folkepensionsalderen og bortfalder helt fem år efter. Børn under 21 år kan få 50.000 kroner før afgift. ATP stiller krav om anciennitet og dokumenteret samliv, for eksempel fælles folkeregisteradresse i to år op til dødsfaldet.

Aldersopsparing og aldersforsikring

Udbetales til begunstigede skattefrit. Boafgift kan stadig gælde, afhængigt af hvem der modtager.

Ratepension og livsvarig livrente

Ægtefælle, samlever eller livsarvinger under 24 år kan normalt fortsætte udbetalingen som løbende pension. Udbetaling beskattes som personlig indkomst hos modtageren. Andre modtagere udløser en afgift på 40 procent af værdien, og afhængigt af modtager kan boafgift komme oveni. Mange ordninger rummer opsparingssikring eller garanti, som kan sikre efterladte ydelser i en periode. Garantier kan til gengæld sænke din egen løbende udbetaling.

Arbejdsmarkedspensioner og gruppeliv

De fleste arbejdsmarkedspensioner rummer forsikringer ved død. Udbetales typisk efter begunstigelse, ofte nærmeste pårørende. Dødsfaldssummer er som udgangspunkt skattefrie som forsikringssummer, men boafgift kan gælde, alt efter hvem der modtager.

Tjenestemandspension

Særlige ordninger. Begunstigelse kan ofte ikke indsættes. Der kan være ret til ægtefælle og børnepension efter ordningens betingelser.

Kort overblik pr. ordning

Skatter, boafgift og vigtige tal i 2025

Boafgift for nære arvinger er 15 procent efter et bundfradrag på 346.000 kroner i boet. For andre arvinger er den effektive sats 36,25 procent. Ægtefæller betaler 0 procent boafgift. Bundfradraget gælder kun i boet og ikke for udbetalinger, der går direkte til begunstigede uden om boet. Ægtefælleudlæg, også kaldet suppleringsarv, betyder at længstlevende kan udtage 910.000 kroner i 2025 uafhængigt af boafgift. Dødsboskat kan udløses af boets indkomst og gevinster. Boer er skattefri, hvis både aktiver og nettoformue højst er 3.399.600 kroner. I uskiftet bo er grænserne det dobbelte.

Særligt om 40 procent afgift og løbende udbetaling

Udbetaling fra ratepension og livrente til modtagere uden for den særlige personkreds udløser 40 procent afgift af værdien. Personkredsen omfatter blandt andre ægtefælle, fraskilt ægtefælle eller samlever samt livsarvinger under 24 år. En løbende udbetaling til børn beskattes hos barnet som personlig indkomst og kan i nogle tilfælde rummes i barnets frikort. En engangsudbetaling til andre end personkredsen er enkel, men afgiftstrækket er højt, og boafgift kan komme oveni.

Tre korte eksempler

1. Standardbegunstigelse og samlivskrav
   En person dør og har begunstigelsen nærmeste pårørende på sin pensionsordning. En samlever modtager udbetalingen, hvis samlivskravet er opfyldt, det vil sige fælles bopæl og enten fælles barn eller to års samliv. Kravet er ikke opfyldt, udbetales til næste i rækken.
2. Ratepension til voksen barn
   Ratepension på 500.000 kroner uden for personkredsen udløser 40 procent afgift. Afgiften udgør 200.000 kroner. Der kan desuden komme boafgift, alt efter hvem der modtager.
3. ATP uden dokumenteret samliv
   En samlever får ikke ATP engangsbeløb, hvis de to år med fælles bopæl ikke kan dokumenteres. Retten kan bortfalde, også selv om man reelt har boet sammen, men ikke har delt adresse i CPR.

Typiske faldgruber

• Testamentet styrer ikke pensionen, hvis der er begunstigelse. Pension og livsforsikring udbetales efter begunstigelsen.
• Begunstigelsen nærmeste pårørende dækker ikke automatisk en ny samlever. Betingelserne for samliv skal være opfyldt.
• Bundfradraget i boet beskytter ikke udbetalinger, der går direkte til begunstigede.
• ATP engangsbeløb kan falde bort, hvis der mangler anciennitet, indbetalinger eller dokumenteret samliv.
• Børnepension beskattes som personlig indkomst hos barnet. Udbetalingen kan dog ofte rummes i barnets frikort.

Praktisk tjekliste til din plan

• Se overblikket på PensionsInfo og noter, hvem der er registreret som begunstiget på hver ordning.
• Gennemgå begunstigelser ved skilsmisse, nyt samliv, nye børn eller ændret familiesituation. Overvej konkret fordeling frem for standard.
• Dokumentér samliv, hvis en samlever skal tilgodeses. For ATP kræves typisk to års fælles bopæl op til dødsfaldet og tilstrækkelig anciennitet.
• Vurder, hvem der bør modtage ratepension og livrenter. Ægtefælle, samlever eller børn under 24 år kan fortsætte som løbende udbetaling, som beskattes hos modtager. Andre modtagere udløser 40 procent afgift.
• Overvej aldersopsparing som skattefri udbetaling til efterladte. Husk, at boafgift kan gælde.
• Tjek ægtefælle og børnedækninger i arbejdsmarkedspension og eventuelle garantiperioder på livrenter. En garanti kan sikre efterladte, men reducerer typisk din egen løbende ydelse.
• Koordinér med testamente for øvrige aktiver. Skriv ikke testamente i modstrid med begunstigelserne på pension og forsikring.
• Kend satserne for boafgift og ægtefælleudlæg i dødsåret. Brug tal for 2025, hvis dødsfaldet sker i 2025.

Afrunding

Pension ved dødsfald handler i høj grad om struktur og tydelige valg. Begunstigelser, samlivskrav og afgifter afgør, hvor meget der lander hos dine nærmeste og hvor hurtigt det sker. Et samlet overblik, løbende opdatering og få bevidste valg giver ro i maven. Brug tjeklisten som din start, og juster, når livet ændrer sig, så dine efterladte får det, du ønsker.

Indlægget Hvad sker der med pensionerne ved dødsfald, og hvordan kan du planlægge for dine efterladte blev først udgivet på PensionsValg.