Denne artikel gennemgår, hvad der sker med pensionen ved skilsmisse og samlivsophør, hvordan begunstigelser fungerer, og hvilke skridt du kan tage for at undgå ubehagelige overraskelser – også skattemæssigt.

1. Hvad sker der med pensionen ved skilsmisse?

I Danmark behandles pension anderledes end resten af formuen ved skilsmisse. Det overrasker mange og kan give skæve resultater, hvis den ene part har langt højere indbetalinger end den anden.

Hovedreglen: Hver beholder sin egen pension

Efter lovændringen i 2007 er udgangspunktet klart: Rimelige pensionsordninger deles ikke ved skilsmisse. Hver ægtefælle beholder sin egen pension.

Rimelige pensioner er typisk:

• Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner via overenskomst
• Almindelige firmapensioner
• Individuelle ordninger på et niveau, der svarer til fag, løn og ansættelse

De indgår altså ikke i bodelingen, selv om der er formuefællesskab på andre områder.

Når en pension kan blive helt eller delvist delt

Nogle pensioner bliver betragtet som urimelige. Det gælder især, hvis:

• der er tale om ekstraordinær stor opsparing sammenlignet med det sædvanlige inden for jobbet
• der er flyttet fælles midler over i pension alene i den ene ægtefælles navn
• der er tydeligt skæv fordeling mellem parterne, som ikke kan forklares med almindelige forhold

I de situationer kan en del af pensionen skulle deles, eller den ægtefælle med den lave pension kan få kompensation.

Fællesskabskompensation og rimelighedskompensation

Skifteretten kan i særlige tilfælde tilkende kompensation:

• Fællesskabskompensation
  Bruges, hvis en ægtefælle har lavere pension, fordi vedkommende fx har arbejdet mindre, passet børn eller stået for hjemmet, og det har været et fælles valg.
• Rimelighedskompensation
  Anvendes, hvis der efter et længere ægteskab typisk over 15 år er meget stor forskel på pensionerne. Gives kun i særlige tilfælde efter konkret vurdering.

Mange tror, at en stor forskel automatisk giver ret til kompensation. Det er ikke tilfældet. Kompensation bruges restriktivt, og mange med lavere pension får ingen udligning.

Særligt om livrenter og store ekstraindbetalinger

Livrenter (livsvarige pensioner) kan ikke bare skrives ind i en ægtepagt som noget, der skal deles, men kan indgå i den samlede vurdering, når skifteretten ser på skævheder og eventuel kompensation.

Hvis der er indbetalt meget ekstra til pension i den ene ægtefælles navn fx med midler, der egentlig tilhørte jer begge, kan den ekstra del blive behandlet som urimelig og dermed indgå i en deling eller kompensation.

2. Ugifte samlevende: Hvad har I ret til?

Ugifte samlevende er ikke omfattet af ægtefællelovens regler om formuefællesskab. Det betyder:

• Hver part ejer sin egen formue og sin egen pension
• Fælles aktiver deles efter ejerforhold eller efter en konkret aftale
• Ingen retskrav på hinandens pension ved brud

Ved samlivsophør har en samlever ikke krav på den andens pensionsordninger, uanset hvor længe man har boet sammen. Kun det, der udtrykkeligt er aftalt, eller som følger af begunstigelser og eventuelle forsikringsbetingelser ved dødsfald, får betydning.

Det betyder også, at ugifte samlevende skal være ekstra opmærksomme på både begunstigelser og testamente, hvis de ønsker at sikre hinanden. Du kan fx læse mere om samleveres stilling og arveret i artiklen om pension ved samliv, begunstigelse og arveret for samlevende.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Begunstigelse: Hvem får din pension, hvis du dør?

Pension fungerer anderledes end resten af arven. Pensionsopsparing og forsikringssummer udbetales normalt ikke via dødsboet, men følger begunstigelsen, som er aftalen med pensionsselskabet.

Standard: ”Nærmeste pårørende”

Mange ordninger oprettes automatisk med ”nærmeste pårørende” som modtager. Juridisk er det en bestemt rækkefølge, der typisk ser sådan ud:

1. Ægtefælle eller registreret partner
2. Samlever, hvis visse betingelser er opfyldt
3. Livsarvinger (børn og deres efterkommere)
4. Øvrige arvinger

Rækkefølgen afhænger også af, hvornår ordningen er oprettet, men pointen er, at det ikke bare er et løst udtryk. Det har en konkret juridisk betydning.

Navngivet begunstiget: Din eks står, til du selv ændrer det

Hvis din ægtefælle er indsat med navn, fortsætter vedkommende som begunstiget, selv om I bliver skilt. Skilsmissen ændrer ikke begunstigelsen automatisk.

En tidligere ægtefælle kan derfor stadig få store udbetalinger, år efter at I er gået fra hinanden, hvis du ikke får ændret det hos pensionsselskabet.

Skilsmisse og nyt forhold: Hvem kommer først?

Efter en skilsmisse opstår ofte denne situation:

• Din eks står som navngivet begunstiget, eller
• Der står ”nærmeste pårørende”, og du får ny ægtefælle eller samlever

Her kan resultatet blive noget helt andet, end du selv ville vælge. En ny ægtefælle kan fx gå forud for børn eller samlever, afhængigt af, hvordan begunstigelsen er formuleret og hvornår ordningen er oprettet.

Derfor er det afgørende selv at tage stilling og få det ændret, når dit liv ændrer sig. Du kan med fordel se din begunstigelse i sammenhæng med, hvad der sker med pensionerne ved dødsfald, så dine efterladte er bedst muligt sikret.

4. Hvem kan du begunstige – og på hvilke ordninger?

Mulighederne afhænger af, om der er tale om en fradragsberettiget ordning eller ej.

Fradragsberettigede ordninger (fx ratepension, livrente)

På ordninger med skattefradrag typisk skattekode 1, 2, 3 eller 33 er kredsen af mulige modtagere begrænset. Du kan bl.a. indsætte:

• Ægtefælle eller registreret partner (også frasepareret eller fraskilt)
• Børn, børnebørn og andre efterkommere
• Stedbørn og deres efterkommere
• En konkret samlever med fælles bopæl på tidspunktet for indsættelsen samt dennes børn
• ”Nærmeste pårørende”
• Ingen begunstiget, så udbetalingen går til boet

Her kan du altså godt vælge en tidligere ægtefælle, hvis vedkommende er inden for denne personkreds.

Ikke-fradragsberettigede ordninger (fx visse private opsparinger)

På ordninger uden fradrag typisk skattekode 5 eller 7 er valgfrigheden langt større. Her kan du i højere grad indsætte:

• Forældre
• Søskende
• Tidligere ægtefælle
• Velgørende organisationer
• Andre personer uden familiemæssig tilknytning

Det giver fleksibilitet, men kræver også, at du tænker bevidst over, hvem du faktisk ønsker at begunstige.

Ægtefælle- og samleverpension

Nogle ordninger er særligt indrettet som ægtefælle- eller samleverpension med løbende udbetaling ved død. Her kan du ofte ikke frit vælge modtager. Forsikringsbetingelserne bestemmer, hvem der har ret til udbetalingen.

Hvis der findes en pensionsberettiget ægtefælle eller tidligere ægtefælle, kan det fx afskære en samlever fra at få udbetaling, uanset hvad du selv ville have ønsket.

5. Kan begunstigelse ”køre uden om” arvereglerne?

Pension ligger i vidt omfang uden for det almindelige dødsbo, og udbetales direkte til den begunstigede. Testamente ændrer som udgangspunkt ikke på begunstigelsen.

I særlige tilfælde kan tvangsarvinger typisk ægtefælle og livsarvinger dog anfægte en begunstigelse. Det kan ske, hvis der er flyttet næsten hele formuen over i pensions- og forsikringsordninger for at undgå arvereglerne. Skifteretten foretager i så fald en konkret vurdering af, om dispositionen virker urimelig.

For de fleste handler det ikke om at omgå regler, men om at få pensionen til at passe sammen med resten af arvefordelingen. Her er det vigtigt at:

• have en begunstigelse, der afspejler dine ønsker
• sikre, at testamente og begunstigelser spiller sammen

Hvis du vil arbejde mere struktureret med, hvordan pensionen indgår i din samlede arv, kan du hente inspiration i gennemgangen af arv og pension samt styring af begunstigelse.

6. Særeje og båndlæggelse via pension

I nogle situationer kan det være vigtigt at beskytte arv eller forsikringssummer mod en modtagers senere skilsmisse eller forbrugsmønster.

På mange pensionsordninger kan du:

• bestemme, at udbetalingen skal være modtagerens særeje
• båndlægge udbetalingen, så modtageren først får fuld rådighed fra en bestemt alder fx 25 eller 30 år og typisk samtidig som særeje

Det kan fx være relevant, hvis du ønsker, at børn skal være økonomisk sikret, men samtidig gerne vil beskytte pengene, både mod deres egen eventuelle skilsmisse og mod for hurtigt forbrug.

7. Skat, overdragelse og faldgruber ved skilsmisse

Skattemæssige regler kan få stor betydning, hvis der planlægges overdragelse af pensioner mellem ægtefæller.

Overdragelse som led i bodeling

Som udgangspunkt udløser overdragelse af en pensionsordning til andre 60 procent afgift, fordi det anses som en ulovlig ophævelse.

En vigtig undtagelse i pensionsbeskatningsloven giver dog mulighed for, at en pensionsordning kan overdrages til (tidligere) ægtefælle som led i skifte af fællesbo eller bosondring uden denne afgift. Det kræver, at:

• der rent faktisk sker et skifte af fællesboet
• ordningens udbetalingsvilkår respekteres

Ordningen kan altså ikke bare ”flyttes rundt” efter forgodtbefindende.

Situationen er anderledes, når der blot laves en særeje-ægtepagt eller foregår en praktisk opdeling uden reelt boskifte. Her har Landsskatteretten afvist, at afgiftsfritagelsen kan bruges, og overførsel kan derfor udløse den høje afgift.

Løbende skat på pensionsudbetalinger

Skatten afhænger af typen af ordning:

• Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst i udbetalingsårene
• Kapitalpensioner og aldersopsparing beskattes efter de regler, der gjaldt ved oprettelse eller konvertering

Disse regler ændrer sig over tid, så de konkrete satser bør altid tjekkes i de aktuelle vejledninger.

Samspil med folkepension og offentlige ydelser

Efter skilsmisse:

• Folkepensionens grundbeløb er det samme
• Pensionstillægget er højere for enlige end for gifte eller samlevende

Kommunen eller Udbetaling Danmark skal informeres om ændret civilstand, så udbetalingerne bliver korrekte. Derudover kan pensionens størrelse få betydning for fx boligydelse og andre ydelser, når udbetalingerne begynder.

8. Pensionskløft mellem mænd og kvinder

Analyser viser fortsat store forskelle i pensionsformuer mellem mænd og kvinder. Kvinder har generelt lavere opsparing, bl.a. fordi de oftere arbejder deltid eller har afbrudte arbejdsliv på grund af børn og omsorgsopgaver.

Samtidig deles almindelige, rimelige pensioner ikke ved skilsmisse. Kombinationen betyder, at mange især kvinder står langt svagere end forventet ved et brud. I den sammenhæng kan det være relevant at tænke i fælles og individuelle pensionsplaner for par, så begge parter står mere robust.

9. Tjekliste: Dine næste skridt efter skilsmisse eller samlivsophør

Nedenstående tjekliste hjælper med at få styr på pensionen i roligt tempo. Det gælder både for ægtefæller og ugifte samlevende, dog med lidt forskellige juridiske rammer.

Nogle vælger at tage punkterne ét ad gangen over nogle uger. Det vigtigste er, at du kommer hele vejen rundt. Ved større bodelinger kan det også være relevant at dykke ned i de mere detaljerede regler om pension ved skilsmisse, deling af opsparing og rettigheder.

10. Kort opsummering og afrunding

Ved skilsmisse beholder hver ægtefælle som udgangspunkt sin egen, rimelige pension. Kun urimelige eller ekstraordinære ordninger kan helt eller delvist indgå i en deling eller udløse kompensation, og kompensationsmulighederne bruges restriktivt. Ugifte samlevende har ingen ret til hinandens pension ved brud.

Pension udbetales ved død efter begunstigelse, ikke efter almen arveret. Begunstigelsen ændrer sig ikke automatisk, selv om du bliver skilt eller får ny partner. En tidligere ægtefælle kan derfor fortsat stå til at modtage store beløb, hvis du ikke aktivt får det ændret.

Derudover kan forkerte eller uklare dispositioner udløse uønsket skat, påvirke folkepensionen og forstærke skævheder mellem jer især hvis den ene har reduceret sin arbejdsindsats af hensyn til familien.

Et roligt gennemløb af tjeklisten giver dig et bedre greb om situationen. Du får styr på, hvem der skal begunstiges, hvordan din pension spiller sammen med arv og offentlige ydelser, og om der er behov for særlige aftaler eller rådgivning.

Pension og skilsmisse er komplekst, men med et klart overblik og nogle bevidste valg står du langt stærkere både her og nu og på den lange bane.

Indlægget Pension og skilsmisse: fordeling og begunstigelse blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad stopper – og hvad fortsætter – når du bliver ledig?

Som hovedregel stopper indbetalingerne til din arbejdsmarkedspension, når lønnen stopper. Det gælder både ved arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og frivilligt sabbatår, medmindre din overenskomst eller ansættelsesaftale siger noget andet.

Til gengæld fortsætter de lovpligtige ordninger:

• ATP Livslang Pension, når du får bestemte offentlige ydelser
• Obligatorisk Pensionsordning (OP), fx af dagpenge, efterløn, fleksydelse, barselsdagpenge og flere andre ydelser

Det betyder, at du i en ledighedsperiode typisk stadig bygger en smule lovpligtig pension op, men ikke længere får de større bidrag til din arbejdsmarkedspension, som følger af lønnen.

Et typisk eksempel ved arbejdsløshedsdagpenge i 2025:
For hver time med dagpenge bliver der indbetalt 4,26 kr. til ATP, hvoraf 1,42 kr. er din del og 2,84 kr. kommer fra a-kassen. Derudover går der bidrag til Obligatorisk Pensionsordning, som også placeres i ATP Livslang Pension. Din overenskomstbaserede arbejdsmarkedspension får derimod ikke noget, medmindre du samtidig har et lønnet deltidsjob med pension.

Får du kontanthjælp, ledighedsydelse eller visse andre ydelser, kommer der ATP-indbetaling, når ydelsen når bestemte beløb, og i nogle tilfælde først efter 12 måneders sammenhængende hjælp. Her er satsen ofte 297 kr. om måneden, hvor 99 kr. er din del og 198 kr. betales af kommunen.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Sabbatår og orlov: hvad betyder det for pensionen?

Et sabbatår er ikke en juridisk kategori. Reglerne afhænger udelukkende af, om du har løn eller offentlige ydelser, og om du selv vælger at betale til pension.

Ved et sabbatår uden løn sker typisk:

• Ingen indbetaling til arbejdsmarkedspension via arbejdsgiver
• Ingen ATP, medmindre du modtager en ydelse, der udløser ATP
• Mulighed for selv at indbetale privat til din arbejdsmarkedspension eller en anden ordning

Har du derimod deltid med løn i sabbatperioden, følger pensionsbidraget helt enkelt den løn, du får. Mindre løn giver mindre pension.

En vigtig detalje handler om forsikringerne i din arbejdsmarkedspension. I mange ordninger stopper dækning ved død, tab af erhvervsevne og kritisk sygdom kort tid efter, at arbejdsgiverbidraget stopper. Flere selskaber giver mulighed for enten en ren bidragspause, hvor du kun betaler forsikringspræmie, eller for at fortsætte fuld indbetaling privat. Det kræver dog aktivt valg hos selskabet, og priser og vilkår varierer.

Hvad kan du selv gøre under en pause fra jobbet?

Selv om arbejdsgiverbetalingen stopper, kan du ofte fortsætte opsparingen på egen hånd. Det kan ske på tre måder:

1. Private indbetalinger til din eksisterende arbejdsmarkedspension
2. Ratepension eller livsvarig livrente med fradrag i skat
3. Aldersopsparing uden fradrag, men uden modregning i folkepensionens tillæg

Ratepension og livsvarig livrente giver fradrag i din indkomst inden for årlige lofter. Indbetaling til livrente kan desuden bruge et opfyldningsfradrag, hvor du i 2025 kan indbetale op til 60.300 kr. med fuldt fradrag. Samtidig findes ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til ratepension og livrente, op til 83.800 kr. om året. Har du 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, bliver dette ekstra fradrag markant større, hvilket gør det ekstra attraktivt at holde fast i fradragsberettigede indbetalinger netop i de år.

Aldersopsparing giver ingen fradrag, men udbetales skattefrit og påvirker normalt ikke pensionstillægget. Loftet er 9.400 kr. om året i 2025, og op til 61.200 kr., hvis du har højst 7 år til folkepension og opfylder betingelserne.

Valget mellem fradragsberettigede ordninger og aldersopsparing handler derfor både om din skat her og nu og om risikoen for senere modregning i folkepensionen. Du kan fx dykke dybere ned i, hvordan regler og muligheder for arbejdsmarkedspension spiller sammen med dine egne indbetalinger.

Hvorfor gør et par års pause en forskel?

En pause i arbejdsmarkedspensionen betyder både manglende bidrag og mistet afkast på de penge, der aldrig kom ind. Effekten bliver tydeligst, når der er lang tid til pension, fordi renters rente arbejder over mange år.

Erfaringer fra andre ordninger viser, at lang indbetaling kan fordoble eller tredoble den senere pension sammenlignet med en sen start. En pause på nogle år tidligt i arbejdslivet kan derfor kræve markant højere indbetalinger senere, hvis niveauet skal indhentes. Samtidig kan mindre arbejdsmarkedspension betyde, at en større del af din indkomst som pensionist kommer fra folkepensionen, hvor pensionstillægget afhænger af, hvor meget du ellers får i pension. Her kan det være nyttigt også at se på, hvordan ATP og andre offentlige ordninger påvirker din pension.

Kan man “indhente” det tabte – og kan man få pengene tilbage?

Når du vender tilbage til et job med arbejdsmarkedspension, starter indbetalingerne normalt bare igen. Der er som udgangspunkt ingen ret til efterbetaling af arbejdsgivers pensionsbidrag for perioden uden ansættelse, medmindre en konkret overenskomst giver ret til pension for en særlig fraværsperiode.

Indhentning sker derfor typisk ved:

• Højere egne indbetalinger, når du igen har job
• Supplerende privat opsparing, fx via livrente med opfyldningsfradrag eller ved at udnytte loftet for ekstra pensionsfradrag

Selve pengene i arbejdsmarkedspensionen kan næsten aldrig hæves, blot fordi du har været ledig eller holder sabbatår. Pensionsopsparingen er bundet til pension, med få snævre undtagelser for meget små depoter eller særlige situationer. Tidlig udbetaling vil desuden ofte udløse høj afgift.

Kort opsummering

Ledighed og sabbatår stopper som regel indbetalingerne til arbejdsmarkedspension, mens ATP og Obligatorisk Pensionsordning ofte fortsætter via offentlige ydelser. Pausen kan både svække din fremtidige udbetaling og påvirke dine forsikringer, men det er sjældent umuligt at rette op.

Et godt udgangspunkt er at kende forskellen mellem arbejdsmarkedspension og lovpligtige ordninger, få styr på dine forsikringsdækninger og bruge de skatteregler, der passer til din situation. Et par velovervejede valg, lidt planlægning og brug af værktøjer som Pensionsinfo.dk gør det lettere at holde din pensionsplan robust, selv når arbejdslivet ikke følger en lige linje.

Indlægget Ledighed og sabbatår: pension-optjening og regler blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel giver et roligt overblik over, hvad der typisk sker med din arbejdsmarkedspension under barsel, hvordan reglerne varierer, og hvilke konkrete muligheder der findes for at undgå eller begrænse pensionshuller.

Hvad sker der med pensionen, når du går på barsel?

Pensionen hænger tæt sammen med lønnen. Derfor er det afgørende, om du får løn eller barselsdagpenge i de enkelte perioder.

Når du får løn under barsel

Modtager du fuld eller delvis løn under barsel, fortsætter arbejdsmarkedspensionen normalt som hidtil. Det vil sige, at:

• arbejdsgiverens bidrag til pension fortsætter
• dit eget pensionsbidrag bliver trukket af lønnen
• forsikringer i ordningen (fx ved død eller tab af erhvervsevne) som udgangspunkt fortsætter uændret

Her følger pensionen den løn, du får, fordi det typisk er aftalt i overenskomst eller ansættelseskontrakt. I perioder med nedsat løn bliver pensionsbidraget ofte lavere, fordi det beregnes som en procent af lønnen, men du undgår et fuldstændigt stop i indbetalingerne.

Når du kun får barselsdagpenge

Når lønnen stopper, og du i stedet får barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, ændrer billedet sig:

• der bliver som udgangspunkt ikke indbetalt til din arbejdsmarkedspension
• arbejdsgiverens pensionsbidrag stopper, medmindre din overenskomst lokalt aftaler noget andet
• du får fortsat ATP Livslang Pension, fordi der er obligatorisk ATP-bidrag af timer med barselsdagpenge

Barselsdagpenge er B‑indkomst. Det betyder, at de ikke automatisk udløser arbejdsmarkedspension, men de udløser ATP. ATP-indbetalingen er relativt lille sammenlignet med typiske arbejdsmarkedspensionsbidrag, så ATP kan ikke alene opveje et stop i arbejdsgiverbetalt pension.

Hvis du vil forstå hvordan ATP fungerer over livet, kan du med fordel dykke ned i forklaringen af ATP Livslang Pension og dens betydning for din samlede økonomi som pensionist.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Særlig situation: Overenskomster med pension i ulønnet orlov

Nogle grupper er omfattet af særskilt gunstige ordninger. Et eksempel er statsansatte. Her kan aftalen betyde, at:

• der fortsat indbetales sædvanligt arbejdsgiver- og eget pensionsbidrag i en del af den ulønnede orlov
• der ikke indbetales pension i de ekstra forlængelsesuger, hvis forældreorloven udvides

Denne type ordning mindsker pensionshullet mærkbart, men gælder ikke alle og ikke nødvendigvis hele orloven. Det afhænger af sektor og konkret overenskomst.

ATP under barsel – en lille men vigtig brik

ATP Livslang Pension løber videre i perioder med barselsdagpenge. I 2025 gælder for timer med barselsdagpenge:

Beløbet for ugen rundes ned til nærmeste hele krone. ATP er en offentlig, lovpligtig ordning, der giver en livsvarig udbetaling fra folkepensionsalderen. Ved fuld indbetaling gennem et langt arbejdsliv ligger den maksimale årlige ATP-pension omkring 26.000 kr. i 2025-niveau.

Det giver et stabilt grundlag sammen med folkepensionen, men størrelsen viser også, at ATP ikke erstatter en arbejdsmarkedspension, hvor der ofte indbetales 12–18 procent af lønnen.

Hvorfor betyder pauser i pension noget?

Når arbejdsmarkedspensionen holder pause under barsel, mangler der både din egen og arbejdsgiverens andel. Over ét enkelt barselsforløb kan det virke overskueligt, men flere forhold kan forstærke effekten:

• flere børn og dermed flere barsler
• lange perioder kun med barselsdagpenge eller ulønnet orlov uden pension
• skæv fordeling af barslen mellem jer som forældre

Indbetalingspauser betyder typisk:

• lavere samlet pensionsformue ved folkepensionsalderen
• mindre arbejdsgiverbetalt del af pensionen
• risiko for, at den forælder, der tager mest orlov, permanent sakker bagud pensionsmæssigt

Set i lyset af, at folkepensionens størrelse er begrænset – for enlige i 2025 er den 15.527 kr. om måneden før skat og 11.460 kr. for gifte/samlevende – spiller arbejdsmarkedspensionen ofte en stor rolle for at hæve den samlede indkomst som pensionist. Ekstra pensionsopsparing kan samtidig påvirke pensionstillægget, men vil normalt stadig give en højere samlet udbetaling. Du kan læse mere om, hvordan folkepensionen beregnes og hvilke faktorer der spiller ind.

Typiske misforståelser om barsel og pension

Flere faldgruber går igen:

“Pensionen fortsætter jo, for jeg er stadig ansat”
Arbejdsmarkedspension stopper ofte samtidig med lønnen, hvis du kun får barselsdagpenge. Her fortsætter ansættelsesforholdet, men ikke nødvendigvis pensionsbetalingerne, medmindre overenskomsten sikrer det.

“Jeg får ATP under barsel, så min pension kører”
ATP er en separat ordning med relativt små beløb. Den kan ikke erstatte de typiske satsbidrag på arbejdsmarkedspension. Begge dele er vigtige, men de spiller forskellige roller.

“Overenskomster er nogenlunde ens”
Barselsvilkår varierer meget:

• nogle overenskomster giver lang periode med løn og pension
• andre giver kortere eller ingen løn under barsel
• enkelte giver pension også under dele af den ulønnede orlov

Først når løn og pension stopper, opdager mange forskellene, hvis de ikke har tjekket reglerne på forhånd.

“Den der tager mest barsel, må bare acceptere et lavere pensionsniveau”
Skæv fordeling af barsel betyder som regel skæv fordeling af pension. Uden bevidste aftaler kan den, der tager mest orlov, ende med både lavere indkomst som pensionist og svagere økonomisk position ved en eventuel skilsmisse.

Trin for trin: Sådan lægger du en pensionsplan omkring barsel

En enkel plan kan gøre stor forskel. Her er en praktisk rækkefølge.

Trin 1 – Få styr på din overenskomst og kontrakt

Start med at afklare:

• hvor mange uger du har ret til fuld eller delvis løn under barsel
• i hvilke perioder der samtidig indbetales pension
• om du har ret til pension i dele af ulønnet orlov, som visse statsansatte har

Kontakt tillidsrepræsentant, HR eller din fagforening, hvis du er i tvivl. Det giver et klart billede af, hvor længe pensionen kører automatisk.

Trin 2 – Kortlæg perioden uden arbejdsmarkedspension

Når lønperioderne er kendt, kan du:

• finde de uger eller måneder, hvor du kun får barselsdagpenge
• se, om der er uger med ulønnet orlov uden pension
• lægge det sammen, så du får et samlet antal måneder uden arbejdsmarkedspension

Det giver overblik over størrelsen på det potentielle pensionshul.

Trin 3 – Tjek dine eksisterende ordninger og forsikringer

Et godt næste skridt er at samle overblikket:

• se dine pensionsordninger og depoter
• undersøg hos pensionsselskabet, hvad der sker med forsikringsdækninger, hvis indbetalinger stopper i en periode
• spørg især til dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald, og hvor længe forsikringerne opretholdes uden bidrag

Nogle selskaber opretholder dækninger i en periode, andre reducerer eller stopper dem efter noget tid. Det kan være afgørende for, hvor vigtigt det er at holde en vis indbetaling i gang.

Trin 4 – Beslut, hvordan pensionshullet skal håndteres

Når omfanget af pausen er kendt, opstår næste spørgsmål: Skal hullet lukkes helt, delvist – eller accepteres?

Mulighederne kan blandt andet være:

• frivillig ekstraindbetaling til din pension før barsel, så du “forudbetaler” en del af den periode, hvor du ikke indbetaler
• ekstra indbetaling under barsel, hvis økonomien tillader det
• forhøjede pensionsbidrag nogle år efter barsel, når indkomsten igen er stabil
• at arbejde lidt længere på arbejdsmarkedet for at kompensere

Frivillige indbetalinger sker typisk med fradragsret efter de almindelige skatteregler for pension, hvis det er en ratepension eller en livsvarig ordning. Det kan gøre det lidt lettere at finde plads i økonomien. Hvis du vil se, hvordan udbetalinger og indbetalinger kan planlægges over et langt liv, kan du læse mere om strategier til udbetaling og skatteoptimering.

Trin 5 – Aftal kompensation mellem jer som forældre

Hvis den ene tager markant mere barsel end den anden, giver det mening at tale åbent om pensionen.

I kan for eksempel overveje:

• om der skal laves ægtepagt om fordeling af pensioner ved en eventuel skilsmisse
• om der skal oprettes en samleveraftale, hvis I ikke er gift
• om den anden part skal kompensere via ekstra indbetaling til den, der tager mest orlov, eller på anden måde

Baggrunden er, at pensionsordninger ofte behandles som en form for særeje ved skilsmisse. Uden aftaler kan den, der har taget mest barsel og dermed har lavest pension, stå svagere.

Trin 6 – Følg op, når barslen er slut

Efter endt barsel er det godt at lave en kort opfølgning:

• tjek at indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionen er genoptaget i det aftalte niveau
• kontroller at forsikringerne i ordningen fortsat er aktive og i det ønskede omfang
• vurder, om eventuelle ekstraindbetalinger eller forhøjede bidrag skal igangsættes eller justeres

På den måde bliver barselsperioden noget, du har styr på i din samlede pensionsplan, i stedet for en uigennemsigtig pause.

Forskellige barselsforløb – forskellige konsekvenser

Arbejdsmarkedspensionen påvirkes forskelligt alt efter, hvilken type barsel du har.

Barsel med løn og pension i store dele af perioden
Her er du relativt godt stillet. Bidragene fortsætter, og pensionshullet begrænser sig til de uger, hvor du kun får barselsdagpenge eller er helt uden indkomst. Fokus kan ligge på at vurdere, om disse huller skal lukkes helt eller delvist.

Barsel primært på barselsdagpenge
I denne situation er pensionshullet større, fordi arbejdsgiverbidraget mangler i en længere periode. Til gengæld er økonomien ofte strammere, hvilket kan gøre frivillige ekstraindbetalinger sværere under selve barslen. Nogle vælger derfor at planlægge kompensation over flere år efter barslen.

Lange eller gentagne barsler
Ved flere børn med få års mellemrum kan de samlede perioder uden arbejdsmarkedspension vokse betydeligt. Her bliver det ekstra vigtigt at kende mulighederne for fx gradvis kompensation, justerede bidrag eller ændret arbejdsperiode senere i livet. Hvis du gerne vil forstå, hvordan længere arbejdsafbrydelser generelt påvirker din pension, kan du læse om det i gennemgangen af lange arbejds­pauser og kompensationsmuligheder.

Fædre og medmødre, der tager mere barsel
Mænd tog i gennemsnit 8,3 ugers barsel for børn født i 2022, og i nogle brancher er gennemsnittet endnu højere. Når flere fædre og medmødre tager længere barsel, fordeles pensionskonsekvenserne mere mellem forældrene. Det gør det oplagt, at begge parter forholder sig aktivt til pension i forbindelse med barselsplanlægningen.

Kort opsummering og afrunding

Barsel er en naturlig pause fra arbejdet, men pensionen holder ikke nødvendigvis pause på samme måde. Når lønnen stopper, stopper arbejdsmarkedspensionen som regel også, mens ATP fortsætter under barselsdagpenge med relativt små bidrag. Over tid kan flere eller lange perioder uden arbejdsgiverpension mærkes på den samlede opsparing, især for den forælder, der tager mest orlov.

En enkel gennemgang af din overenskomst, din pensionsordning og jeres fælles aftaler som par kan gøre en stor forskel. De vigtigste skridt handler om at få overblik over, hvornår pensionen kører, hvornår den står stille, og hvilke konkrete muligheder der findes for at lukke eller begrænse huller før, under eller efter barslen. Husk også, at både ATP og øvrige offentlige ordninger påvirker din samlede pension, og bør tænkes med i overblikket.

Når du har taget stilling én gang og lagt en realistisk plan, kan barselsperioden i højere grad få lov til at handle om det, den først og fremmest handler om: tid med jeres barn, med visheden om at du også har taget hånd om dit fremtidige jeg.

Indlægget Barsel og pension: optjening i arbejdsmarkedspension blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel gennemgår, hvad der konkret sker med din arbejdsmarkedspension, ATP og andre ordninger, når du bliver ledig, og hvordan du kan planlægge både indbetalinger og udbetalinger. Målet er ikke, at du skal kunne alle regler i detaljer, men at du kan stille de rigtige spørgsmål og tage mere trygge beslutninger.

1. Hvad sker der med arbejdsmarkedspensionen, når jobbet ryger?

Arbejdsmarkedspensionen er typisk aftalt via overenskomst eller ansættelse, hvor både du og arbejdsgiver indbetaler en procentdel af lønnen. Når ansættelsen ophører, sker der typisk følgende:

• Arbejdsgiverindbetalingen stopper ved fratrædelse (eventuelt efter opsigelsesperiode)
• Dit eget medarbejderbidrag stopper, fordi det trækkes af lønnen
• Selve pensionen fortsætter i “hvile”:
  • Depotet bliver stående og investeres videre
  • Der kommer ingen nye indbetalinger
  • Forsikringer i ordningen kan blive reduceret eller bortfalde, hvis de er betinget af løbende indbetaling

Mange pensionsselskaber tilbyder, at du kan:

• fortsætte indbetalingen privat til samme ordning
• skrue ned for forsikringsdækninger for at reducere prisen
• vælge betalingsfri dækning i en periode, hvis produktet giver mulighed for det

Reglerne varierer fra selskab til selskab og mellem ordninger. Det er derfor vigtigt at logge ind hos pensionsselskabet eller bruge pensionsinfo.dk og se, hvad der gælder for netop din ordning, særligt omkring dækninger ved sygdom og dødsfald.

2. ATP: Du optjener stadig – men mindre

Mens arbejdsmarkedspensionen typisk stopper ved ledighed, fortsætter optjeningen i ATP Livslang Pension i mange situationer.

• Som lønmodtager indbetaler arbejdsgiver og du selv samlet et ATP-bidrag, afhængigt af arbejdstiden
• Ved visse offentlige ydelser, blandt andet dagpenge, efterløn og sygedagpenge, indbetales der også ATP, men efter særlige, lavere satser

Det betyder, at du ikke “falder ud” af ATP, fordi du bliver ledig. Du optjener stadig en livslang pension, men i et lavere tempo end ved fuldtidsarbejde. I den forbindelse kan det være nyttigt at kende de generelle regler for, hvordan ATP og offentlige ordninger påvirker din pension.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Kan du fortsætte med at spare op til pension som ledig?

Selvom arbejdsgiverindbetalingen stopper, kan du selv sætte penge ind på pension. Det gælder både:

• Ratepension
• Livrente (livsvarig pension)
• Aldersopsparing

Fradrag: Gælder også, når du er ledig

Reglerne for fradrag afhænger ikke af, om du er i job eller ledig, men af:

• hvilken type pension du indbetaler til
• hvor meget du indbetaler
• hvor stor din skattepligtige indkomst er

Nogle centrale loftsbeløb i 2025-niveau:

Ved indbetaling til ratepension og livrente kan du som udgangspunkt få fradrag inden for loftet. Ved aldersopsparing får du ikke fradrag nu, men til gengæld skattefri udbetaling senere.

Hvis indkomsten er meget lav, kan værdien af fradrag falde. I sådanne perioder kan en mindre indbetaling til aldersopsparing eller opsparing på en almindelig konto give mere fleksibilitet, fordi pengene ikke bindes så hårdt. For at forstå de samlede skattemæssige konsekvenser kan du med fordel læse om, hvordan din pension bliver beskattet.

4. Udbetaling af pension, mens du er ledig: Hvad skal du være opmærksom på?

Udbetaling af pension midt i et ledighedsforløb kan virke som en løsning, hvis økonomien er presset. Samtidig kan det få betydning for dine ydelser.

4.1. Dagpenge og pension

Udbetaling af pension, mens du modtager dagpenge, kan føre til fradrag i dagpengene. Reglerne afhænger af:

• om pensionen er led i et ansættelsesforhold
• om der er tale om løbende udbetaling eller engangsbeløb
• størrelsen på pensionen

A-kassen kan oplyse, hvordan netop din ordning påvirker dagpengene. Det er svært selv at gennemskue alle detaljer, så her er det en god idé at få klar skriftlig vejledning, før du starter en udbetaling.

4.2. Efterløn og pension: Modregning næsten hele vejen rundt

Efterlønnen er især følsom over for pensioner. Reglerne betyder, at næsten alle pensioner påvirker størrelsen på efterlønnen, også selvom du ikke har sat dem i udbetaling.

Hovedprincipperne (2025-regler):

• Livsvarig pension som led i ansættelse
  • Før udbetaling: 80 % af den årlige ydelse medregnes i beregningen
  • Under udbetaling: 64 % af den faktiske årlige udbetaling fratrækkes i efterlønnen
• Privat livsvarig pension
  • 80 % af den indberettede årlige ydelse bruges, uanset om du har startet udbetaling eller ej
• Pensioner med depot (ratepension, aldersopsparing m.fl.) som led i ansættelse
  • Ikke i udbetaling: 5 % af depotet pr. år indgår i grundlaget
  • I udbetaling: 64 % af den årlige udbetaling fratrækkes
• Private pensionsdepoter
  • 5 % af depotet pr. år indgår i beregningen, uanset om der udbetales eller ej

Den samlede pensionsværdi, opgjort efter disse regler, bruges til at beregne, hvor meget efterlønnen nedsættes. Værdien modregnes typisk med 80 % i selve efterlønnen.

Vigtigt: Du kan ikke undgå modregning ved at vente med at starte udbetalingen. Selve værdien af pensionen bliver taget i betragtning. Hvis du overvejer at kombinere efterløn og beskæftigelse, kan det også være nyttigt at se nærmere på reglerne for efterløn og arbejde ved siden af.

4.3. Tidlig udbetaling før efterlønsalderen

Nogle starter pensionen allerede fra 60-årsalderen. Her skal du være opmærksom på, at:

• pension, der er udbetalt før efterlønsalderen, alligevel tæller med,
• de samlede udbetalinger før efterløn bliver omregnet til en årlig værdi, der kan reducere efterlønnen senere.

Det kan derfor blive dyrt i efterløn at tage visse pensioner meget tidligt. En snak med A-kassen, inden du beslutter dig, kan forhindre ubehagelige overraskelser.

5. Når folkepension og partnerens ledighed støder sammen

Fra 1. januar 2025 ændres reglerne for folkepensionens pensionstillæg.

• Grundbeløbet afhænger fortsat primært af pensionistens egen arbejdsindkomst
• Pensionstillægget er indkomstafhængigt og kan fra 2025 blive nedsat, hvis ægtefælle eller samlever modtager visse ydelser

Ydelser som blandt andet:

• dagpenge
• efterløn
• fleksydelse
• sygedagpenge

tæller som “anden indkomst” hos partneren og kan reducere pensionstillægget. Nogle eksempler viser, at tabet kan nå op omkring 34.000 kr. om året ved maksimal efterløn hos ægtefællen.

Hvis den ene i parret allerede er folkepensionist, og den anden mister jobbet og får en ydelse, kan husstandens samlede økonomi derfor blive ramt fra to sider: lavere ydelse til den ledige og lavere pensionstillæg til pensionisten. Tidspunktet for, hvornår du kan få udbetalt pension, kan også spille ind på, hvordan økonomien ser ud i denne fase.

6. Skal du sætte pensionen på pause – eller forsøge at holde den i gang?

Der findes ingen løsning, som passer alle. Alligevel kan det hjælpe at se på typiske fordele og ulemper.

6.1. Fordele ved at fortsætte eller tilpasse indbetalingerne

• Mindre hul i pensionsopsparingen, især hvis ledigheden trækker ud
• Mulighed for at udnytte fradrag for ratepension og livrente, selv om indkomsten er lavere
• Mulighed for at bevare forsikringsdækninger ved sygdom og dødsfald i ordningen

Flere banker og pensionsselskaber viser i standardberegninger, at selv små ekstraindbetalinger senere, fx 500–1.000 kr. om måneden, kan indhente en del af det tabte. Det skyldes både afkast over tid og den lange opsparingshorisont. Overvejer du at indhente en del af tabet senere, kan du med fordel se nærmere på, hvordan du kan maksimere din arbejdsmarkedspension.

6.2. Ulemper og risici ved at fortsætte indbetalinger

• Lavere rådighedsbeløb i en i forvejen presset periode
• Begrænset skatteværdi af fradrag ved meget lav skattepligtig indkomst
• Risiko for, at en større pensionsopsparing senere udløser højere modregning, fx i efterløn eller pensionstillæg

6.3. Fordele ved at sænke eller stoppe indbetalinger

• Mere luft i hverdagsøkonomien
• Mindre risiko for fremtidig modregning i visse ydelser, hvis man forventer at bruge efterlønsordningen eller andre indkomstafhængige ydelser

6.4. Ulemper ved at sætte pensionen helt på pause

• Lavere pension som folkepensionist, særligt hvis du oplever flere perioder med ledighed
• Risiko for, at forsikringer i pensionsordningen bortfalder eller reduceres
• Svært at indhente senere, hvis indkomsten ikke når tidligere niveau

7. Typiske misforståelser ved pension og ledighed

Flere faldgruber går igen:

1. “Min arbejdsmarkedspension kører videre af sig selv”
   Indbetalingerne stopper normalt, når du ikke længere får løn. Du skal selv tage aktivt stilling til frivillig indbetaling eller ændring af dækninger.
2. “Hvis jeg venter med at tage pensionen, undgår jeg modregning i efterløn”
   Værdien af pensionen tæller i beregningen, om du tager den ud eller ej.
3. “Tidlig udbetaling før efterløn er ufarlig, hvis ordningen er tom, når jeg starter efterløn”
   Tidligere udbetalinger omregnes til en årlig værdi og kan stadig reducere efterlønnen.
4. “Som ledig får jeg ingen fradragsfordel for pension”
   Du kan stadig få fradrag for indbetaling til ratepension og livrente. Fradragsværdien afhænger dog af din indkomst.
5. “Partnerens ydelse påvirker ikke min folkepension”
   Fra 2025 kan partnerens dagpenge, efterløn, fleksydelse og lignende reducere dit pensionstillæg.
6. “ATP stopper helt, når jeg bliver ledig”
   Der indbetales fortsat ATP ved flere offentlige ydelser, dog på lavere niveau end ved job.
7. “SKAT regulerer det hele automatisk, jeg behøver ikke gøre noget”
   Det er dit ansvar at opdatere forskudsopgørelsen, når indkomst, ydelser og pensionsindbetalinger ændrer sig.

8. Kort tjekliste: Sådan får du styr på pensionen i en ledighedsperiode

Brug listen som arbejdsredskab, gerne sammen med dine papirer foran dig:

1. Overblik over dine ordninger

• Log ind på pensionsinfo.dk og hos dine pensionsselskaber
• Noter: Hvilke ordninger har du, og hvad sker der med dem, når indbetaling stopper?
• Tjek specifikt forsikringsdækninger ved sygdom og dødsfald

2. Aftaler om indbetaling

• Spørg pensionsselskabet:
  • Kan du selv fortsætte indbetaling, og hvad koster det?
  • Kan bidraget sættes midlertidigt ned?
  • Kan forsikringsdækninger bevares helt eller delvist uden fuld indbetaling?

3. ATP og offentlige ydelser

• Undersøg via borger.dk/ATP, om din nuværende ydelse udløser ATP-bidrag
• Gem dokumentation, hvis du senere får brug for at redegøre for din optjening

4. Dagpenge og efterløn

• Spørg A-kassen:
  • Hvordan påvirker udbetaling fra dine konkrete pensioner dagpenge eller efterløn?
  • Hvad betyder det, hvis du starter pensionen før efterlønsalderen?

5. SKAT

• Gå ind på skat.dk og opdater forskudsopgørelsen, når:
  • løn afløses af dagpenge eller efterløn
  • du ændrer pensionsindbetaling
  • du starter eller stopper pensionsudbetaling

6. Valg af pensionsform under ledighed

• Overvej sammen med rådgiver, om nye indbetalinger bedst placeres i:
  • ratepension
  • livrente
  • aldersopsparing
  afhængigt af din skatteprocent nu, forventet indkomst senere og risikoen for modregning.

Hvis du vil arbejde mere detaljeret med udbetalingsstrategien over livet, kan du hente inspiration i guiden om, hvordan du planlægger udbetaling af pension gennem livet.

9. Afrunding: Hold fast i den lange plan – også når livet ændrer sig

En periode uden arbejde kan føles altopslugende. Fokus ryger naturligt mod at få økonomien til at hænge sammen måned for måned. Samtidig er pensionen stadig en vigtig del af din samlede økonomi, og nogle få bevidste valg nu kan gøre forskellen mellem et lille midlertidigt hul og et varigt efterslæb.

Nøglen er ikke at kende alle detaljer i lovgivningen, men at:

• få overblik over dine ordninger
• forstå de vigtigste konsekvenser af ledighed for pensionen
• bruge A-kasse, pensionsselskab og SKAT aktivt som sparringspartnere

Med et roligt overblik og en realistisk plan kan pensionen tilpasses de år, hvor tingene går op og ned, uden at du mister grebet om din langsigtede tryghed. Har du haft længere afbræk fra arbejdsmarkedet tidligere, kan du også have glæde af at se nærmere på, hvordan lange arbejdspauser påvirker din arbejdsmarkedspension.

Indlægget Pension ved arbejdsløshed: optjening og udbetaling i fokus blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad ændrer sig, når lønnen ændrer sig

Arbejdsmarkedspensionen er som udgangspunkt knyttet til lønnen. Indbetalingen udgør ofte en procentdel af lønnen via overenskomst eller firmapension, så indbetalingerne falder automatisk ved deltid eller nedgang i tid. Overenskomster kan have særlige regler, og enkelte områder har ændringer i 2025, hvor arbejdsgivers pensionsbidrag hæves, for eksempel i industrien fra 1. maj 2025. Tjek din overenskomst eller ansættelseskontrakt.

Barsel med fuld løn betyder typisk, at der fortsat indbetales pension. Ved barsel uden fuld løn afhænger pensionen af din aftale. Mange oplever et hul i indbetalingerne her, men du kan selv indbetale i perioden. ATP kører fortsat på barselsdagpenge og beregnes pr. time. I 2025 er bidraget 4,26 kr. pr. time, hvoraf egen andel udgør 1,42 kr., og Udbetaling Danmark betaler 2,84 kr. Der kan højst indbetales for 37 timer pr. uge.

Arbejdsmarkedspensionen rummer ofte forsikringer som dækning ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Pauser i indbetaling kan få dækninger til at bortfalde, eller præmien bliver betalt fra opsparingen. En del selskaber tilbyder forlængelse i en periode mod betaling fra depotet. Ordninger med præmiefritagelse kan overtage indbetalingerne ved godkendt tab af erhvervsevne, så opsparing og dækninger fortsætter.

Dine justeringsmuligheder

Løsningen afhænger af om indkomsten går ned, op eller står stille for en tid. De mest anvendte greb er:

• Lad bidraget følge lønnen ved deltid og lavere indkomst. Supplér med ekstra indbetaling senere på året, hvis der bliver luft. Det kan ske via arbejdsgiver, hvis ordningen tillader midlertidig regulering, eller privat.
• Barsel og orlov uden fuld løn kræver afklaring. Hvis arbejdsgiver ikke indbetaler, kan du selv indbetale for at undgå, at forsikringer finansieres fra depotet.
• Lavindkomstår uden topskat kan være et godt tidspunkt til aldersopsparing. Der er ingen fradrag ved indbetaling, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri og modregnes ikke i folkepensionens pensionstillæg.
• Højindkomstår med topskat kalder ofte på fradragsberettigede indbetalinger. Fyld ratepension op til loftet og brug livsvarig livrente til resten. Det ekstra pensionsfradrag skruer fordelen yderligere op til en grænse.
• Jobskifte eller pause i indbetalinger kræver en beslutning om forsikringerne. Forlæng eventuelt dækninger i det tidligere selskab via depotet for at undgå huller eller dobbelt dækning.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat på indbetalinger kort fortalt

• Arbejdsgiverindbetaling sker med bortseelsesret. Skatten ser bort fra indbetalingen i lønperioden.
• Privat indbetaling giver fradrag i den personlige indkomst for ratepension og livsvarig livrente. Aldersopsparing giver ikke fradrag.
• AM-bidraget på 8 procent betales altid af lønnen efter ATP og eget pensionsbidrag og før øvrig skat.
• 2025-lofter: Ratepension 65.500 kr. ved privat indbetaling og 71.196 kr. via arbejdsgiver. Livsvarig livrente har opfyldningsfradrag ved privat indbetaling på 60.300 kr. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalder.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025 udgør 12 procent, hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalder, og 32 procent, hvis der er højst 15 år. Fradraget beregnes af fradragsberettigede indbetalinger op til 83.800 kr. og sker automatisk.
• Pensionsafkastskat på 15,3 procent trækkes årligt af pensionsinstituttet.
• Udbetalinger fra ratepension og livrente kan reducere folkepensionens pensionstillæg. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet eller tillægget efter de gældende regler.

Tre korte mini-cases med tal

Eksemplerne er illustrative, ikke anbefalinger. Indbetalinger og procenter følger din ordning.

1) Midlertidig deltid i 6 måneder

Udgangspunkt: Løn 45.000 kr. pr. måned. Indbetaling til pension i ordningen er i eksemplet 12 procent af lønnen. I 6 måneder sænkes arbejdstiden, så lønnen falder 20 procent til 36.000 kr.

• Fald i indbetaling pr. måned i perioden: 12 procent af 9.000 kr. = 1.080 kr.
• Samlet “hul” over 6 måneder: 6.480 kr.

Mulig håndtering i årets anden halvdel:

• Ekstra indbetaling på 6.480 kr. kan indhente hullet. Tjek ratepensionens loft. Overstiger årets rateindbetaling loftet, kan overskud flyttes til livsvarig livrente med fradrag eller indbetales på aldersopsparing, hvis det passer bedre til din situation.
• Ekstra pensionsfradrag kan forstærke fradragsværdien af de fradragsberettigede indbetalinger, så længe den samlede fradragsgrundlag holder sig under 83.800 kr.

2) Barsel uden fuld løn

• Arbejdsgiver indbetaler typisk ikke pension, medmindre overenskomst eller kontrakt siger det.
• ATP kører fortsat via barselsdagpenge. Satsen i 2025 er 4,26 kr. pr. time med egen andel 1,42 kr. pr. time. Ved 37 timer pr. uge svarer det til 157,62 kr. pr. uge i samlet ATP, heraf 52,54 kr. som egen andel.
• Egen indbetaling kan holde din forsikringspakke i live og undgå, at præmier trækkes fra depotet.

3) Lavindkomstår og højindkomstår

• Lavindkomstår uden topskat: En aldersopsparing kan være fordelagtig, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes i pensionstillægget. Årligt loft i 2025 er 9.400 kr. eller 61.200 kr. hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen.
• Højindkomstår med topskat: Fradragsberettigede indbetalinger prioriteres typisk. Eksempel: En ekstra indbetaling på 30.000 kr. til ratepension eller livrente giver almindeligt fradrag plus et ekstra pensionsfradrag. Med 12 procent-sats giver det et ekstra fradrag på 3.600 kr., og med 32 procent-sats giver det 9.600 kr. Forudsat at grænsen på 83.800 kr. ikke overskrides.

Fordele og ulemper ved at skrue ned eller op

Lavere indbetaling forbedrer likviditeten her og nu. Ulempen er en lavere opsparing og mulig forringelse af forsikringerne, hvis de finansieres fra depotet eller bortfalder.

Højere indbetaling giver mere opsparing og fradrag i dag, særligt ved topskat. Ulempen er lavere nettoløn nu og beskatning ved udbetaling. Der kan desuden ske modregning i pensionstillægget.

Et skifte til aldersopsparing i et lavindkomstår kan passe godt, fordi udbetalingen ikke beskattes og ikke modregnes. Det kræver til gengæld, at fradraget ikke savnes i netop det år.

Faldgruber der er værd at undgå

• Ratepensionsloft overskrides: Manglende fradrag og risiko for at betale skat to gange ved udbetaling. Få hurtigst muligt flyttet overskud til livrente eller udbetalt efter reglerne.
• Aldersopsparingsloft overskrides: Udløser afgift. Koordiner indbetalinger på tværs af selskaber.
• Antagelse om pension under barsel: Ordninger uden fuld løn indbetaler ikke altid. Afklar det skriftligt og indbetal selv ved behov.
• Stop for indbetaling uden at tjekke forsikringer: Dækninger kan forsvinde efter kort tid eller “æde” af depotet. Undersøg muligheder for forlængelse.
• Ignoreret modregning: Udbetalinger fra rate og livrente kan reducere pensionstillægget. Planlæg udbetalingstype og tidspunkt.
• ATP glemmes: Egen andel pr. time ved dagpenge og barsel skal typisk betales.

En enkel beslutningsramme

Tjekliste når indkomsten svinger

• Gennemgå overenskomst og kontrakt. Bliver der indbetalt pension ved deltid og barsel, og kan bidraget reguleres midlertidigt.
• Tjek forsikringer, før du pauser. Dækninger kan bortfalde eller blive betalt fra depotet. Vurder forlængelse.
• Brug PensionsInfo til at samle overblikket og koordinere loftsbeløb på tværs af selskaber.
• Planlæg skat. Udnyt fradragslofter og ekstra pensionsfradrag i højindkomstår. Overvej aldersopsparing i lavindkomstår.
• Undgå loftsoverskridelser. Ratepension 65.500 kr. ved privat og 71.196 kr. via arbejdsgiver i 2025. Aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. tæt på pension.
• Barsel og orlov. Afklar ATP-egenbetaling og om arbejdsgiver indbetaler pension. Vurder egen indbetaling i perioden.
• Husk AM-bidragets betydning for nettoløn og fordele ved arbejdsgiverindbetaling med bortseelsesret.
• Opdater forskudsopgørelsen, når indbetaling eller indkomst ændrer sig væsentligt.

Kort om udbetalinger og folkepension

Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. Aldersopsparing modregnes ikke i tillægget. Folkepensionens grundbeløb og tillæg påvirkes ikke af arbejdsindkomst efter de gældende regler, men private pensionsudbetalinger indgår i beregningen af tillægget. Planlæg tidspunkt og størrelse på udbetalinger med det for øje.

Afrunding

En arbejdsmarkedspension kan justeres løbende, når indkomsten svinger. Indbetalingerne følger ofte lønnen, og der er gode muligheder for at rette op gennem året. En rolig tilgang med fokus på tre ting rækker langt: kendskab til overenskomst og forsikringer, styr på loftsbeløb og skat samt en plan for barsel og pauser. Et par målrettede beslutninger i de år, hvor indkomsten stiger eller falder, gør en stor forskel for trygheden senere.

Indlægget Tilpas arbejdsmarkedspension ved varierende indkomst blev først udgivet på PensionsValg.

Hovedreglen i korte træk

Udgangspunktet ved separation og skilsmisse er, at hver ægtefælle beholder egne rimelige pensionsrettigheder. Rimelige pensioner er ordninger på det niveau, der normalt gælder for ansættelsen eller faggruppen. De udtages forlods og indgår ikke i delingen. Ikke‑rimelige pensioner kan derimod indgå i formuedelingen. Skifteretten vurderer konkret, hvad der er rimeligt i den enkelte sag.

Denne hovedregel beskytter pensionen som forsørgelsesydelse, men kan give skævheder hvis den ene har haft mindre mulighed for at spare op. Her kan kompensation komme i spil.

Ratepension, livrente og aldersopsparing i skiftet

Forskellige pensionstyper håndteres forskelligt. Tabellen nedenfor giver et overblik over den praktiske vinkel ved skilsmisse.

Vurderingen af rimelighed sker altid konkret. En stor ekstra privat opsparing kan efter omstændighederne blive behandlet som ikke‑rimelig og dermed indgå i delingen.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Kompensation ved skæv pensionsstilling

To kompensationstyper kan blive relevante.

• Fællesskabskompensation. Bruges når familiehensyn har reduceret opsparingen under ægteskabet. Eksempelvis hvis én har arbejdet deltid for at tage sig af børn, og pensionen derfor ligger under, hvad der ellers ville være en rimelig ordning. Kompensationen kan højest udgøre halvdelen.
• Rimelighedskompensation. Bruges ved langt ægteskab og stor forskel i pensioner, hvor den svagere ellers ville blive stillet urimeligt.

Krav om kompensation kan tidligst rejses efter anmodning om separation eller skilsmisse og senest før skiftet afsluttes. Udbetalingen sker som udgangspunkt kontant. Hvis kontant betaling ikke er mulig, kan der aftales afdrag eller tildeles andele af alders, kapital eller ratepension. Pensionsinstituttet kan administrere afdragsordningen.

Et mini‑scenarie

En sygeplejerske har i en årrække arbejdet deltid for at få hverdagen med to små børn til at hænge sammen. Ægtefællen har fuld arbejdsmarkedspension. Der er markant forskel i indbetalingerne, og sygeplejerskens opsparing ligger under et niveau, der normalt gælder for hendes fag. Fællesskabskompensation kan være relevant, fordi den lavere opsparing skyldes familiehensyn.

Overførsel og udlodning af pension uden straffende afgift

Pensioner er beskyttede ordninger. Fejl i overførsel kan udløse afgifter. Pensionsbeskatningsloven giver dog en vigtig mulighed i forbindelse med skifte mellem ægtefæller. Overførsel eller udlodning kan nemlig gennemføres afgiftsfrit, hvis udbetalingsvilkårene respekteres, og håndteringen følger reglerne i § 30, stk. 2 og 3. Det undgår de høje afgifter der ellers gælder ved ulovlige dispositioner, typisk 60 procent for rate og livrente og 52 procent for kapital og aldersforsikring. Supplerende engangssummer kan have 20 procent.

Koordinering med pensionsselskaberne er afgørende. En ændring af vilkår som ikke respekterer den oprindelige ordning, kan udløse afgift. Beslut aftalerne skriftligt og få selskaberne til at gennemføre dem korrekt.

Begunstigelser efter skilsmisse

Begunstigelsen styrer, hvem der får udbetaling ved død fra pension og forsikring. Standard står som oftest til nærmeste pårørende. Her falder en tidligere ægtefælle bort som hovedregel. Hvis eks er navngivet, består begunstigelsen indtil den aktivt ændres. Mange bliver overraskede over, at en navngiven eks ellers vil få udbetalt dødsdækningen.

Nærmeste pårørende følger lovens rækkefølge. Først ægtefælle. Dernæst samlever der opfylder betingelser for to års samliv eller fælles barn. Derefter børn, og til sidst arvinger. Ordningens oprettelsesdato kan have betydning for den præcise definition, hvorfor en gennemgang er klog.

ATP, tjenestemandspension og folkepension

• ATP engangsbeløb ved død. Der kan udbetales et engangsbeløb på op til 75.000 kr. før afgift. Retten tilfalder ægtefælle eller samlever når betingelserne er opfyldt. Separation bevarer retten. Skilsmisse afskærer ægtefælleretten. Der betales 40 procent i afgift af engangsbeløbet.
• Tjenestemandspension. Retten til ægtefællepension bortfalder normalt ved separation og skilsmisse. En fraskilt kan i særlige tilfælde bevare retten efter betingelser i Ægtefællepensionsloven, blandt andet om ægteskabets længde og bidragspligt. Sagen skal anmeldes til pensionsmyndigheden for at sikre retten.
• Folkepension. Grundbeløbet påvirkes ikke af skilsmisse. Som enlig kan pensionstillægget stige. Kommunen skal have besked om civilstandsændringen.

Ægtepagt om pension

Ægtefæller kan aftale deling af visse pensioner på forhånd. Ratepension og kapital eller aldersopsparing kan omfattes af en ægtepagt. Livsvarige livrenter kan derimod ikke gøres til delingsformue via ægtepagt. Ægtepagten skal tinglyses for at være gyldig. Ordningen kan være nyttig for par, hvor den ene forventeligt vil have lavere pensionsopsparing i en længere periode.

Justering efter skilsmissen

Mange beslutninger falder først rigtigt på plads, når hverdagen har sat sig.

• Indbetalinger. 2025‑loftet for ratepension er 65.500 kr. pr. år for indbetaling med fradrag. Aldersopsparing har loft på 9.400 kr., og 61.200 kr. for personer med højst 7 år til folkepensionsalderen. Lofterne hjælper med at tilpasse opsparingen uden at ramme skattebarrierer.
• Dækninger. Livs-, invaliditets- og børnedækninger bør tilpasses den nye økonomi. En fraskilt kan fortsat være begunstiget i et vist omfang hvis hensynet til børns forsørgelse taler for det. Pensionsselskaber tilbyder ofte fleksible løsninger.
• Overblik. En samlet oversigt på PensionsInfo gør det lettere at se ordninger, dækninger og begunstigelser for begge parter, og den giver et godt udgangspunkt for en fælles afstemning af, hvad der skal ændres.

Typiske faldgruber

• Tro på at eks ryger automatisk af alle ordninger. En navngiven begunstigelse står, indtil den ændres.
• Antage at alle pensioner deles. Rimelige pensioner udtages forlods. Ikke‑rimelige kan indgå, og kompensation kan blive relevant.
• Glemme ATP‑reglen. Separation bevarer ægtefælleretten til engangsbeløb, skilsmisse gør ikke. Husk 40 procent afgift.
• Overse tjenestemandspensionens særregler. En fraskilt kan i særlige tilfælde bevare retten til ægtefællepension, men det kræver aktiv håndtering.
• Overføre pension uden korrekt hjemmel. Fejl kan udløse 60 eller 52 procent afgift. Respekter udbetalingsvilkår og brug § 30, stk. 2 og 3 ved skifte.

Tjekliste der sikrer rettigheder, skat og likviditet

• Få overblik. Log begge ind på PensionsInfo og gennemgå alle ordninger, herunder hvem der får udbetaling ved død.
• Opdater begunstigelser. Fjern navngivet eks og indsæt ønskede modtagere. Overvej nærmeste pårørende eller specifikke navne. Tjek ordningens dato i forhold til reglerne fra 1. januar 2008.
• Vurder kompensation. Tag stilling til fællesskabs- og rimelighedskompensation. Overhold fristerne, kravet skal rejses inden skiftet afsluttes.
• Aftal korrekt udlodning eller overførsel. Brug de afgiftsfri muligheder efter Pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 2 og 3, og lad pensionsselskabet gennemføre opdelingen.
• Tjenestemandspension. Afklar straks om en fraskilt kan bevare ægtefællepension efter lovens betingelser, og anmeld det.
• ATP. Tjek om engangsbeløb ved død tilfalder dig eller din eks. Indregn 40 procent afgift.
• Folkepension. Giv besked om civilstandsændring. Pensionstillægget kan ændre sig, hvis du nu er enlig.
• Justér indbetalinger og dækninger. Tilpas til 2025‑lofterne og den nye økonomi, både på opsparing og forsikringsdele.
• Dokumentér alt. Få skriftlige aftaler om kompensation og overførsel, og få bekræftet registrering hos pensionsselskaberne.

En note om størrelsesforhold

Skilsmisser i 2024 endte på 12.856. Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat for alle over 18 år lå ved udgangen af 2024 på 638.000 kr. Der findes dokumenterede kønsforskelle i pensionsformuer. Tallene understreger, at pension sjældent er en bagatel i et skifte.

Afrunding

Pension følger som hovedregel personen, men systemet rummer værn mod urimelige resultatet. Kompensation kan rette op på skævheder, og ægtepagter kan skabe forudsigelighed for fremtiden. Begunstigelser kræver aktiv handling, og særlige ordninger som ATP og tjenestemandspension har egne spilleregler. Et godt overblik, tydelige aftaler og korrekt håndtering over for pensionsselskaberne gør processen enklere og minimerer risikoen for unødige afgifter. Når disse skridt er på plads, står du stærkere i den nye hverdag og i din langsigtede pensionsplan.

Indlægget Pension ved skilsmisse: deling af opsparing og rettigheder blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad sker der med pensionen, når lønnen stopper

Løn under sygdom fra arbejdsgiver betyder typisk, at både arbejdsgiver- og eget pensionsbidrag fortsætter. Når lønnen stopper, stopper indbetalingerne som regel også. Mange ordninger har dog efterværn, hvor forsikringerne fortsætter en tid uden nye indbetalinger. Længden varierer. Et eksempel er 12 måneder med mulighed for forlængelse mod betaling fra opsparingen, mens andre ordninger kan have kortere perioder. Tjek vilkårene i din ordning.

Anmeld sygdom til pensionsselskabet så tidligt som muligt. Karens ved tab af erhvervsevne løber ofte fra det tidspunkt, selskabet vurderer sagen. Hurtig anmeldelse kan derfor få dækninger som tab af erhvervsevne og præmiefritagelse i gang tidligere.

Oversigt over hvad der typisk stopper og hvad der kan fortsætte

Offentlige ydelser og ATP under sygdom

Sygedagpenge udbetales som hovedregel i op til 22 uger inden for 9 måneder. Kommunen revurderer efter 22 uger og kan forlænge. Maksimal sats i 2025 er 4.865 kroner pr. uge. Delvis raskmelding er mulig. ATP fortsætter under sygedagpenge. I 2025 indbetales 4,26 kroner pr. time, hvor du selv betaler 1,42 kroner og kommunen 2,84 kroner. Overgang til andre ydelser som ressourceforløbsydelse kan udløse et månedligt ATP-bidrag på 297 kroner, forudsat at ydelsen ligger over mindstesats.

Tjek løbende at ATP bliver indbetalt korrekt. Bidrag kan typisk kun rettes tre år tilbage. ATP kan virke lille fra måned til måned, men giver livslang udbetaling og betyder noget i længden.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Forsikringer i pensionen der kan hjælpe i et sygdomsforløb

Tab af erhvervsevne

• Karens er ofte 3 måneder. Nogle ordninger har 6 til 12 måneder.
• Udbetalingen er løbende og beskattes som personlig indkomst.
• Mange ordninger har præmiefritagelse. Den betyder, at selskabet indbetaler din pensionspræmie, mens arbejdsevnen er nedsat, når betingelserne er opfyldt efter karens.
• Modregning: Der sker ikke modregning i sygedagpenge. Overgang til ressourceforløbsydelse eller jobafklaringsforløb indebærer typisk modregning krone for krone i de løbende TAE-udbetalinger.

Kritisk sygdom

• Skattefri engangssum, hvis diagnosen står på selskabets liste og betingelserne er opfyldt.
• Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ressourceforløbsydelse.

Tre realistiske forløb og hvad du gør

1) Lang sygemelding og gradvis tilbagevenden

Du har været sygemeldt i 5 måneder og starter delvist. Når lønnen delvist vender tilbage, genoptages pensionens indbetalinger typisk forholdsmæssigt. Gode skridt:

• Få bekræftet efterværnsperioden og at forsikringer stadig er aktive.
• Anmeld tab af erhvervsevne, hvis arbejdsevnen fortsat er nedsat. Præmiefritagelse kan sikre, at opsparingen ikke går i stå.
• Koordiner delvis raskmelding med arbejdsgiver, overenskomst og pensionsselskab.

2) Overgang til jobafklarings- eller ressourceforløb

Sygedagpenge udløber efter revurdering. Kommunen tilbyder ressourceforløb. Fokus:

• Vurder betydningen af modregning. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelsen, mens sygedagpenge ikke modregnede TAE.
• Undersøg om kritisk sygdom kan være relevant. Engangsbeløb modregnes normalt ikke i ydelsen.
• Overvej privat pensionsindbetaling i det omfang økonomien rækker, så hullet i opsparingen minimeres.

3) Varigt nedsat arbejdsevne og på vej mod varig forsørgelse

Du ser ind i førtidspension eller seniorpension. Overvej:

• Aktivér TAE og præmiefritagelse, hvis muligt, for at sikre indkomst og fortsat opsparing.
• Undersøg SUPP. Som førtidspensionist eller på seniorpension kan du frivilligt indbetale til SUPP med statsstøttet bidrag. I 2025 er egenbetaling 205 kroner og statstilskud 410 kroner pr. indbetaling.
• Planlæg udbetalingsrækkefølge, så privat pension og folkepension senere spiller bedst sammen.

Kan du indbetale selv under sygdom

Ja, privat indbetaling er mulig inden for gældende lofter.

• Ratepension eller ophørende livrente: op til 65.500 kroner i 2025 efter AM-bidrag.
• Livsvarig livrente: intet loft. Opfyldningsfradrag er 60.300 kroner i 2025. Indbetalinger udover det fordeles skattemæssigt.
• Aldersopsparing: 9.400 kroner hvis der er mere end 7 år til folkepensionsalderen. 61.200 kroner hvis der er 7 år eller mindre.
• Ekstra pensionsfradrag i 2025: Indbetalinger op til 83.800 kroner kan give et ekstra fradrag. Satsen er 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepension, og 32 procent hvis der er 15 år eller mindre.

Styrker og svagheder ved at indbetale under sygdom

Fordelen er, at du lukker hullet i opsparingen og udnytter fradrag og ekstra pensionsfradrag. Ulempen er lavere likviditet i en tid med presset økonomi. Loftet på ratepension kan gøre livsvarig livrente eller aldersopsparing relevant som supplement.

Plan for udbetaling og skat gennem livet

• Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Udbetaling kan reducere folkepensionens pensionstillæg senere.
• Aldersopsparing udbetales skattefrit og påvirker ikke pensionstillægget. Den kan bruges som buffer for uforudsete udgifter, også hvis helbredet svinger.
• Folkepension i 2025: Grundbeløb 7.198 kroner pr. måned før skat. Pensionstillæg er 8.329 kroner for enlige og 4.262 kroner for gifte. Private pensioner kan nedsætte tillægget. En plan, hvor aldersopsparing dækker engangsbehov, og ratepension og livrente fordeles over flere år, kan mindske skatte- og modregningseffekten.
• Udbetaling i utide fra pensionsordninger udløser 60 procent i afgift. Overvej kun denne løsning som sidste udvej.

Tjekliste når sygdom trækker ud

• Notér første sygedag og hvornår lønnen stoppede. Det afgør hvornår indbetalingerne til pension standsede.
• Anmeld sygdom til pensionsselskabet tidligt. Bed om vurdering af tab af erhvervsevne og præmiefritagelse.
• Tjek efterværn. Hvor længe fortsætter forsikringer uden indbetaling, og kan de forlænges midlertidigt.
• Undersøg kritisk sygdom-dækningen. Match diagnoser på selskabets liste.
• Få overblik i PensionsInfo. Se alle ordninger og dækninger, og spot huller.
• Bekræft ATP-bidrag under sygedagpenge og eventuelt ressourceforløb.
• Overvej privat indbetaling for at lukke huller. Start med at afklare hvor meget der allerede er indbetalt i år.
• Tænk i udbetalingsrækkefølge. Beskyt folkepensionens pensionstillæg ved at bruge aldersopsparing til engangsbehov.
• Koordinér delvis raskmelding med arbejdsgiver og pensionsselskab, så bidrag genoptages korrekt.
• Revider planen ved skifte af ydelse. Modregning kan ændre sig ved overgang fra sygedagpenge til ressourceforløb.

Typiske faldgruber

• Sen anmeldelse til pensionsselskabet. Karens starter ikke før sagen er i gang.
• Antagelse om at TAE altid kommer oven i offentlige ydelser. Løbende TAE modregnes fuldt ud i ressourceforløbsydelse og jobafklaringsforløb, men ikke i sygedagpenge.
• Forsikringer der udløber i efterværnsperioden uden aktivt valg. Beskyt dækninger ved at forlænge eller selvbetale, hvis det giver mening.
• Antagelse om at alvorlig sygdom giver adgang til pension i utide uden afgift. Kun kritisk sygdom giver skattefri engangssum. Ophævelse af pension før tid koster 60 procent i afgift.
• ATP glemmes. Manglende eller for lave indbetalinger i sygeperioder kan svække den livslange ATP. Få rettet fejl i tide.

Spørgsmål at stille arbejdsgiver og pensionsselskab

• Hvornår stoppede løn og hvornår stoppede arbejdsgiverbidrag til pension.
• Hvor længe varer efterværnet, og hvilke dækninger fortsætter.
• Hvad er karensen for tab af erhvervsevne, og hvornår kan præmiefritagelse træde i kraft.
• Hvilke dokumenter mangler for at vurdere TAE og kritisk sygdom.
• Kan dækninger forlænges hvis sygeperioden fortsætter, og hvordan finansieres det.
• Hvordan genoptages pensionsbidrag ved delvis raskmelding eller deltid.

Mini-case: sådan kan en plan se ud

Klara er 44 år og sygemeldt i 6 måneder. Løn stoppede efter 2 måneder, og indbetalingerne til pension standsede. Hun anmelder sygdom til pensionsselskabet, der vurderer sagen og starter karens for tab af erhvervsevne. Efter tre måneder får hun præmiefritagelse og fortsat opsparing. ATP kører videre via sygedagpenge. Da hun gradvist vender tilbage på deltid, genoptager arbejdsgiver pensionsbidrag forholdsmæssigt. For at lukke hullet indbetaler hun privat til ratepension inden for årets loft og supplerer med en mindre aldersopsparing. Hun gemmer aldersopsparingen til buffere og lader ratepension og livrente være langsigtede indtægter. Hvis sygedagpengene skulle udløbe, har hun allerede afklaret, hvordan TAE og modregning i et ressourceforløb vil påvirke hendes økonomi.

Kort opsummering

Langtidsfravær påvirker typisk indbetalingerne til arbejdsmarkedspension, men forsikringerne kan ofte dække i en overgang. Hurtig anmeldelse, styr på efterværn og en plan for TAE og præmiefritagelse er første skridt. Offentlige ydelser og ATP fortsætter i et vist omfang, og reglerne for modregning gør det vigtigt at kende sit forløb. Privat indbetaling kan lukke huller, og en fornuftig udbetalingsstrategi beskytter folkepensionens pensionstillæg. Brug PensionsInfo, spørg ind til egne vilkår, og justér planen når sygeforløbet ændrer sig. Det giver ro og en mere stabil pension, også gennem en lang sygdomsperiode.

Indlægget Pension og sygdom: planlægning ved langtidsfravær blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad sker der, når lønnen stopper

Indbetalinger til arbejdsmarkedspension følger som udgangspunkt din løn. Løn betyder indbetaling. Ingen løn betyder normalt ingen indbetaling. Pension er ikke lovpligtig. Det er en rettighed fra overenskomst eller kontrakt. Derfor er det altid første skridt at se på din overenskomst og din lønseddel.

Får du løn under barsel eller sygdom, fortsætter pensionsindbetalingerne normalt, fordi de beregnes som procent af lønnen. Uden løn er der som udgangspunkt pause i indbetalingerne, medmindre overenskomsten udtrykkeligt sikrer pension i ulønnede perioder. ATP Livslang Pension kører typisk videre under barselsdagpenge, sygedagpenge og dagpenge. I 2025 er satsen 4,26 kr. pr. time, hvoraf en tredjedel er egen andel. ATP hjælper din livslange ATP-pension, men det erstatter ikke dine ordinære indbetalinger til arbejdsmarkedspensionen.

Forsikringsdækninger under pauser

Arbejdsmarkedspensioner rummer ofte forsikringer ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Når indbetalingerne stopper, bevarer mange ordninger dækningerne i en begrænset periode, typisk 3 til 12 måneder. Perioden kan i flere ordninger forlænges med bidragsfri dækning, hvor prisen tages fra din opsparing, eller ved at du bliver selvbetaler og fortsætter med at indbetale uden arbejdsgiver. Kontakt dit selskab om længde, pris og konsekvenser. Ved helt stop senere kan genetablering kræve nye helbredsoplysninger.

Særlige situationer i korte træk

• Barsel. Med løn: pension indbetales som normalt. Uden løn: overenskomster kan sikre pension i ulønnede perioder, men det varierer. I nogle brancher, for eksempel finans, betaler arbejdsgiver både eget og arbejdsgiverbidrag under hele orloven op til 60 uger. ATP fortsætter under barselsdagpenge. Højeste barselsdagpengesats i 2025 er 4.865 kr. pr. uge.
• Sygdom. Med løn: pension indbetales. På sygedagpenge: ingen indbetaling til arbejdsmarkedspension, medmindre din ordning har indbetalingssikring eller præmiefritagelse ved tab af erhvervsevne. ATP fortsætter.
• Ledighed og sabbatical. Uden løn eller ydelser: ingen indbetaling til arbejdsmarkedspension. Mange ordninger giver midlertidig dækning 3 til 12 måneder. Derefter kan du typisk fortsætte som selvbetaler eller lade dækninger stoppe. På dagpenge indbetales der ikke til arbejdsmarkedspension, men ATP fortsætter.

Hurtigt overblik

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvor stort kan hullet blive

Pauser og nedsat tid reducerer både indbetalinger her og nu og renters rente på lang sigt. Eksempler viser, at nedsat tid i 5 til 10 år kan give en lavere slutopsparing i størrelsesordenen 145.700 til 475.300 kr. afhængigt af løn og periode. Tallene varierer med investeringsafkast, gebyrer og konkrete vilkår, men de illustrerer størrelsesordenen.

Kompensation i praksis

Du kan normalt ikke efterbetale direkte til din gamle arbejdsmarkedspension for at dække en allerede overstået periode. Hullet kan i stedet lukkes fremadrettet med tre spor.

1) Bevar dækningerne under pausen

• Selvbetaler. Fortsæt ordningen uden arbejdsgiverbidrag. Du beholder opsparing og forsikringer på eksisterende vilkår.
• Bidragsfri dækning. Forlæng forsikringer i en periode uden løbende indbetaling. Prisen tages fra din opsparing eller via aftalt selvbetaling. Spørg til længde og konsekvens for opsparingen.

2) Ekstra indbetalinger efter pausen

• Ratepension. Fradragsloft i 2025 på 65.500 kr. samlet for ratepension og ophørende livrente. Overskridelse kan give behov for korrektion og ekstra skat.
• Livsvarig livrente. Fradrag uden årligt loft. Der gives opfyldningsfradrag på 60.300 kr. i 2025 ved private indskud. Mulighed for højere fradrag afhænger af indbetaler og vilkår.
• Aldersopsparing. Loft 9.400 kr. i 2025. Loft 61.200 kr. hvis der er 7 år eller mindre til folkepensionsalderen. Ingen fradrag ved indbetaling, men udbetaling er skattefri og påvirker ikke folkepensionstillæg.
• Ekstra pensionsfradrag. Ligningsmæssigt fradrag af indbetalinger op til et grundlag på 83.800 kr. i 2025. Fradragssats 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepension. 32 procent hvis der er 15 år eller mindre. Fradraget nedsættes af skattepligtige pensionsudbetalinger fra ratepension og livrente.

3) Aktiv plan for udbetaling

Udbetalinger fra ratepension og livrente indgår i indkomstgrundlaget og kan sænke dit folkepensionstillæg. Aldersopsparing udbetales uden modregning i tillægget. En plan for udbetaling kan derfor skåne dit tillæg. Folkepensionens grundbeløb i 2025 er 7.198 kr. pr. måned. Pensionstillæg er op til 8.329 kr. pr. måned for enlige og 4.262 kr. for gifte og samlevende. Tillægget aftrappes ved anden indkomst ud over arbejdsindkomst. For enlige nedsættes tillægget over 95.800 kr. i årlig indkomst og bortfalder over 419.300 kr.

Sygdom og indbetalingssikring

Mange arbejdsmarkedspensioner har præmiefritagelse eller indbetalingssikring ved dokumenteret tab af erhvervsevne. Ordningen betyder, at pensionsselskabet overtager indbetalingerne, mens arbejdsevnen er nedsat. Regler og betingelser er selskabsafhængige. Få skriftlig bekræftelse, hvis du mener, at du er omfattet.

ATP og tidlig pension

ATP fortsætter typisk under barselsdagpenge, sygedagpenge og dagpenge, og satsen i 2025 er 4,26 kr. pr. time. Registrering af ATP har betydning for retten til tidlig pension, også kaldet Arne-pension, for lønmodtagere. Længere huller uden ATP-indbetaling kan reducere ancienniteten. Tjek status i god tid, hvis du sigter efter tidlig pension.

Skat undervejs

• PAL-skat. Afkast på pensioner beskattes med 15,3 procent årligt i pensionsordningen. Afkastbeskatningen påvirker væksten på lang sigt, men ligger markant under almindelig kapitalindkomstbeskatning.
• Lofter og fradrag. Ratepension har årlige lofter. Livrente har opfyldningsfradrag og mulighed for højere fradrag. Aldersopsparing har loft, men ingen fradrag. Ekstra pensionsfradrag øger skatteværdien af dine fradragsberettigede indbetalinger, især hvis du er tættere på folkepensionsalderen. Har du allerede løbende skattepligtige pensionsudbetalinger, reduceres fradraget.

Tre enkle tommelfingerregler

Realistiske eksempler

Eksempel A. 8 måneders ulønnet orlov for 35-årig med årsløn 500.000 kr. og pensionsbidrag 15 procent
Indbetalingerne stopper i perioden. Det svarer til cirka 50.000 kr. i manglende indbetalinger, beregnet som 500.000 kr. gange 15 procent gange 8 ud af 12 måneder. Forsikringer bevares ofte 3 til 12 måneder. Efter pausen kan du indbetale op til 65.500 kr. på ratepension i 2025 og supplere med livrente, som har opfyldningsfradrag på 60.300 kr. En del kan fordeles over flere år. Ekstra pensionsfradrag øger skatteværdien af dine indbetalinger, især hvis du er 15 år eller tættere på folkepension.

Eksempel B. 12 måneders sygdom med sygedagpenge for 45-årig
ATP fortsætter. Arbejdsmarkedspensionen får ingen indbetaling, medmindre din ordning har indbetalingssikring ved tab af erhvervsevne. Uden sikring opstår et hul i opsparingen. Med præmiefritagelse fortsætter indbetalingerne, selv om arbejdsevnen er nedsat. Kontakt selskabet om betingelser og dokumentation.

Eksempel C. Barsel uden løn i 20 uger i branche med aftale om pension i ulønnet periode
Arbejdsmarkedspension indbetales fortsat efter overenskomsten. I andre brancher kan der være pause i indbetalingerne i samme situation. Tjek din overenskomst og få skriftlig bekræftelse fra HR.

Eksempel D. Nedsat tid
Nedsat tid i 5 år kan reducere slutopsparingen med cirka 182.100 kr. ved løn 500.000 kr. Nedsat tid i 10 år kan reducere med cirka 339.500 kr. Tallene bygger på eksempler fra pensionsselskab og illustrerer størrelsesorden. Modtræk kan være at fastholde samme pensionsbidrag i procent, selv om arbejdstiden sænkes, eller at øge indbetalingerne senere via livrente og ratepension inden for loftene.

Typiske faldgruber at undgå

• Antagelsen om, at pension altid indbetales under barsel. Det afhænger af løn og overenskomst.
• Troen på, at forsikringer løber uændret uden indbetaling. Dækninger udløber ofte efter 3 til 12 måneder, med mulighed for forlængelse mod betaling eller ved at tære på opsparingen.
• Foresttillingen om, at ATP stopper under barsel og sygdom. ATP fortsætter typisk under barselsdagpenge, sygedagpenge og dagpenge.
• Plan om at efterbetale for gamle måneder. Du kan ikke tilbagebetale til fortiden i arbejdsmarkedspensionen. Brug i stedet ekstra indbetalinger fremadrettet, og hold øje med lofter og fradrag.
• Overset effekt på folkepensionstillæg. Udbetalinger fra ratepension og livrente kan reducere tillægget. Aldersopsparing påvirker ikke tillægget.

Satser og pejlemærker 2025

Tjekliste til din pause

• Gennemgå overenskomst og ansættelseskontrakt. Står der pension under barsel, sygdom eller ulønnet orlov.
• Log på PensionsInfo. Se dine aktuelle indbetalinger, dækninger og beregn konsekvenserne af en pause.
• Ring til dit pensionsselskab. Spørg til bidragsfri dækning, mulighed for selvbetaler og krav ved senere genetablering.
• Tjek ATP. Sikr, at der indbetales under barsel, sygedagpenge eller dagpenge.
• Læg en kompensationsplan. Opgør hullet i kroner. Fordel ekstra indbetalinger på ratepension, livrente og aldersopsparing inden for loftene. Brug ekstra pensionsfradrag bedst muligt.
• Planlæg udbetalingerne. Tim start og fordeling for at skåne folkepensionstillægget. Overvej aldersopsparing som det fleksible element.
• Vurdér risikoen. Nedsat tid og pauser kan koste meget på lang sigt. Brug eksemplerne som pejlemærke og juster efter din løn og alder.

Afrunding

En pause i arbejdslivet skal ikke give utryghed om pensionen. Et klart overblik over, hvad der sker med indbetalinger og forsikringer, gør det lettere at træffe rolige beslutninger. Start med overenskomsten og PensionsInfo, beskyt dine dækninger, og planlæg kompensation inden for satser og fradrag. En gennemtænkt udbetalingsplan kan samtidig skærme dit folkepensionstillæg. Små, systematiske valg nu giver en mere robust pension på den lange bane.

Indlægget Sådan påvirker lange arbejdspauser din arbejdsmarkedspension og kompensation blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad er arbejdsmarkedspension i praksis

Arbejdsmarkedspension er en pensionsordning aftalt i overenskomst eller på virksomheden. Indbetalingerne kører automatisk via lønnen, og der følger ofte forsikringer med. Det handler typisk om dækning ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Mange overenskomster lægger et samlet bidrag omkring 12 procent af lønnen, ofte fordelt mellem arbejdsgiver og medarbejder, men satser varierer på tværs af områder. Tjek din overenskomst for den præcise sats.

Jobskifte: sådan flytter du pensionen

Jobskifteaftalen gør det som udgangspunkt muligt at overføre din overenskomstbaserede arbejdsmarkedspension til den nye ordning. Fristen er 36 måneder fra fratrædelsen. Små ordninger under grænsen for mindre værdi kan flyttes uden tidsfrist. Grænsen ligger på 60.300 kr. i 2025.

Nogle flytninger kræver helbredsoplysninger. Det gælder, når risikosummen stiger væsentligt, det vil sige 25 procent eller mere, eller hvis den nye ordning kræver mere omfattende oplysninger. Karenstid i det afgivende selskab modregnes i den nye ordning, så du ikke starter forfra med ventetiden.

Overførsel er ikke altid bedst. Ældre ordninger kan have garantier, og enkelte produkter har kursværn ved flytning. Kursværn er et fradrag, der beskytter tilbageværende kunder i visse gennemsnitsrenteprodukter. Et hvilende medlemskab kan i de tilfælde være værd at overveje.

Mini-case: Sara skifter branche og får ny firmapension. Hun beder det nye selskab om at hente midlerne efter jobskifteaftalen inden for fristen. Den nye risikodækning svarer nogenlunde til den gamle, så helbredsoplysninger bliver ikke udvidet. Hun tjekker samtidig, om der er kursværn i det gamle selskab, før hun godkender flytningen.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvilende ordning eller privat fortsættelse

En gammel ordning kan ofte blive stående som hvilende, når du skifter job. Opsparingen forbliver investeret, men forsikringerne kan ophøre eller blive markant mindre. Nogle selskaber tilbyder forlængelse mod betaling fra opsparingen. I PensionDanmark kan forsikringer eksempelvis bevares i op til fem år, hvis du betaler fra din opsparing. Mulighederne afhænger af selskabet.

Fortsat privat indbetaling til den gamle ordning kan give mening, hvis vilkår og omkostninger er gode, eller hvis forsikringer ellers forsvinder. Sørg for at undgå dobbelt forsikring, når din nye ordning er i kraft.

Deltid, varierende timer og ATP

Færre arbejdstimer betyder lavere arbejdsmarkedspensionsbidrag. ATP følger også timeforbruget. Fuldt ATP-bidrag kræver mindst 27 timer om ugen, 2 tredjedele ved 18 til 27 timer, 1 tredjedel ved 9 til 18 timer og intet bidrag under 9 timer om ugen. Længere perioder på deltid kan derfor give lavere ATP og samlet lavere pensionsopsparing. En frivillig ekstra indbetaling til privat pension kan udligne noget af forskellen.

Freelance og selvstændig: hvad ændrer sig

Automatisk arbejdsmarkedspension forsvinder, når du arbejder som freelancer eller selvstændig. Egen plan for opsparing og forsikring bliver derfor central.

Du kan oprette:

• Ratepension med årligt fradragsloft på 65.500 kr. i 2025. Loftet gælder samlet for arbejdsgiver- og private indbetalinger, og indbetalinger i ansættelse tæller mod loftet efter arbejdsmarkedsbidrag.
• Livsvarig livrente uden årligt loft. Selvstændige kan fradrage op til 30 procent af overskuddet ved indbetaling til livrente. Ved salg af virksomhed kan ophørspension anvendes med en særlig grænse på 3.285.400 kr. i 2025.
• Aldersopsparing uden fradrag, men skattefri udbetaling. Loftet er 9.400 kr. med mere end syv år til folkepensionsalderen eller 61.200 kr. ved højst syv år.

Forsikringer skal tegnes selv. Dækning ved tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og livsforsikring kan købes separat, så din økonomi er beskyttet, hvis indtjeningen stopper uventet. Frivillig ATP kan også overvejes.

Mini-case: Jonas går fra fast løn til freelancing. Han vælger at fortsætte med en privat livrente for fleksibilitet uden loft og en mindre aldersopsparing. Indbetalingen til aldersopsparingen planlægges, så loftet ikke overskrides. Han tegner en selvstændig erhvervsevnetabsforsikring, fordi den tidligere gruppedækning ophørte.

Indbetalinger, lofter og fradrag i 2025

• Ratepension. Fradragsberettigede indbetalinger op til 65.500 kr. årligt. Overindbetaling kan som udgangspunkt korrigeres ved tilbageførsel eller overførsel til en anden ordning.
• Livsvarig livrente. Intet årligt loft. Du kan altid øge indbetalingen, og fradraget følger som udgangspunkt med.
• Aldersopsparing. Loft på 9.400 kr. hvis der er mere end syv år til folkepension, ellers 61.200 kr. Loftet gælder på tværs af alle selskaber. Indbetalinger fra arbejdsgiver bruger først af loftet. Overløb beskattes typisk med 20 procent, men kan i visse tilfælde flyttes til en fradragsberettiget ordning mod en afgift på 4 procent.

Ekstra pensionsfradrag kan forbedre skatten. Med mere end 15 år til folkepensionsalderen giver fradraget 12 procent af indbetalinger op til 83.800 kr. i 2025. Med højst 15 år til folkepension er fradraget 32 procent af samme grundlag. Reglen gælder både egne og arbejdsgiverens indbetalinger og beregnes automatisk.

Udbetaling, skat og folkepension

• Ratepension udbetales over 10 til 30 år. Ordninger oprettet fra 2018 har typisk tidligste udbetaling tre år før folkepensionsalderen. Udbetalingen er skattepligtig indkomst.
• Livrente udbetales resten af livet og er skattepligtig.
• Aldersopsparing udbetales skattefrit, enten på én gang eller i portioner. Udbetalingen påvirker ikke folkepensionen.

Skattepligtige pensionsudbetalinger kan reducere pensionstillægget. Grundbeløbet i folkepensionen påvirkes ikke, men pensionstillægget nedsættes ved anden indkomst. I 2025 sker nedsættelse fra 95.800 kr. i anden indkomst for enlige og 192.000 kr. for gifte og samlevende. Planlægning af rækkefølge og størrelse på udbetalinger kan derfor være relevant i de sidste år op til pension.

PAL-skatten udgør 15,3 procent af årets afkast på pensionsopsparinger. Pensionsselskabet beregner og betaler den for dig. Skatten påvirker ikke fradragsreglerne, men den indgår i dit samlede afkast efter skat.

Overførsel eller ej: fordele og ulemper i overskrift

• Overførsel til ny ordning kan samle opsparingen ét sted og fastholde gruppedækning, ofte uden ekstra helbredskrav, hvis risikoen ikke stiger. Ulemper kan være kursværn eller gebyrer samt helbredsoplysninger ved højere dækninger.
• Hvilende ordning kan bevare gamle garantier og undgå kursværn nu, men forsikringer kan ophøre, og flere små konti koster ofte mere i alt.
• Fortsat privat indbetaling giver fleksibilitet i skatteplanen via ratepension, livrente og aldersopsparing, men kræver styr på lofter og prioriteringsregler for at undgå manglende fradrag eller afgifter.

Typiske faldgruber

• Aldersopsparing giver ikke fradrag. Gevinsten ligger i skattefri udbetaling og ingen påvirkning af pensionstillægget.
• Dobbelt forsikring efter jobskifte. Unødige præmier løber, hvis gamle dækninger ikke stoppes, når nye er på plads.
• Overset 36 måneders frist for overførsel. Små ordninger under grænsen kan dog flyttes uden frist.
• Overindbetaling over ratepensionsloftet eller aldersopsparingsloftet. Afgifter eller manglende fradrag kan blive konsekvensen.
• Kursværn og tab af garantier ved flytning. Overblik over vilkår før beslutning sparer ærgrelse.
• Lavere ATP ved færre timer. Under 9 timer om ugen giver intet ATP-bidrag.

Produkter og skat i korte træk

Lille beslutningsguide

• Saml i ny ordning, når vilkår er mindst lige så gode, der ikke er kursværn, og forsikringerne dækker behovet. Brug jobskifteaftalens frist på 36 måneder.
• Behold hvilende ordning, når gamle garantier er værdifulde, eller kursværn gør flytning dyr. Sørg for aktive forsikringer andetsteds.
• Fortsæt privat, når du mister gruppedækning, går freelance eller ønsker mere fleksibilitet. Brug livrente ved behov for store fradrag uden loft, suppler med ratepension inden for loftet og aldersopsparing til skattefri udbetaling.

Tjekliste før du beslutter

• Log ind på PensionsInfo og få det samlede overblik over opsparinger og forsikringer.
• Gennemgå dækninger i ny ordning, før de gamle stoppes. Stop dobbelt dækning, når alt er på plads.
• Afgør overførsel eller hvilende ordning. Tjek kursværn, garantier, omkostninger og helbredskrav. Husk 36 måneders fristen. Små ordninger under 60.300 kr. i 2025 kan flyttes uden frist.
• Planlæg indbetalinger i forhold til lofter for ratepension og aldersopsparing. Brug livrente til ekstra fradrag og husk det ekstra pensionsfradrag på 12 eller 32 procent op til grundlaget på 83.800 kr. i 2025.
• Justér for deltid og ATP. Under 27 timer om ugen falder ATP, og under 9 timer er der intet bidrag.
• Som selvstændig. Overvej livrente med 30 procent af overskuddet, aldersopsparing og frivillig ATP. Vurdér ophørspension ved salg af virksomhed.

Afslutning

Pension behøver ikke en fuld ombygning hver gang arbejdslivet ændrer sig. Et klart overblik, få nøgletal og en plan for forsikringer og indbetalinger rækker langt. Brug jobskifteaftalen, vær opmærksom på lofter og fradrag, og vælg bevidst mellem overførsel, hvilende ordning eller privat fortsættelse. Det giver ro i maven nu og mere frihed den dag, udbetalingerne begynder.

Indlægget Arbejdsmarkedspension ved jobskifte og freelancing: hvad der ændrer din pension i praksis blev først udgivet på PensionsValg.